Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage. Vi skal bruge det begyndende opsving til at reformere og investere, så vi kan skabe et stærkere samfund, hvor flere bidrager og bliver en del af fællesskabet. Sådan ruster vi os bedst mod nye kriser. Beslutningerne kan ikke vente, men skal træffes i den kommende valgperiode. Vi skal ikke gentage fejlene fra 00 erne, hvor advarsler om krisetegn blev ignoreret og overforbrug sat over ansvarlighed. Vi skal tværtimod lære af krisen, skabe tryghed om job og bolig og sikre, at der er penge til velfærd. Vi skal tage ansvar for vores fælles fremtid. Radikale Venstres ambition er et samfund, hvor mere end halvdelen af befolkningen altid er i beskæftigelse. Fordi selvforsørgelse sætter mennesker fri og fordi flere i job giver mulighed for, at vi som samfund kan hjælpe sårbare og udsatte mennesker, som ikke får naturlig del i opsvinget. Vi skal investere, så flere får muligheder. Det kræver en stærk økonomi. Radikale Venstres 2025-plan er et bud. Reformer af skat, pension og international rekruttering skal ruste os til nye kriser og gøre os bedre i stand til at gribe de muligheder, som opsvinget skaber. Alternativet til reformer er enten ubetalte regninger til vores børn og børnebørn, markante forringelser i vores fælles velfærd eller højere skatter. Det handler om mennesker. Det handler om os alle sammen. 2

1. Læren af krisen Da krisen kom, kostede det Danmark dyrt, at der ikke var blevet reformeret i tide. Der blev tabt 100.000 arbejdspladser, huspriserne faldt, mange familier blev gjort insolvente og Danmark måtte igen stifte gæld for at lukke hullet i statsfinanserne. Advarslerne var tydelige, men blev ignoreret alt for længe. Konkurrenceevnen faldt dramatisk op igennem 00 erne pga. manglende reformer. Under SR-regeringen er konkurrenceevnen igen styrket, jf. figur 1. Figur 1: Udviklingen i konkurrenceevnen Pct. 5 0-5 -10-15 -20-25 Pct. 5 0-5 -10-15 -20-25 -30 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013-30 Produktivitet Lønkonkurrenceevne Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet. Økonomien var aldrig holdbar under VKO, fordi man ikke gennemførte reformer i tide. Men det er reformer, der finansierer velfærden. Figur 2 illustrerer denne pointe. Hvis ikke tilbagetræknings- og dagpengereformerne var blevet gennemført, ville regeringen ikke have haft råd til at investere 39 mia. kr. i mere velfærd frem mod 2020, sådan som vi foreslår. Uden disse reformer ville der i stedet skulle skæres 7½ mia. kr. i det offentlige forbrug. 3

Figur 2: Uden reformer skulle der skæres i velfærden Mia.kr. 2015-niveau 50 40 39 mia. kr. 30 20 10 0-10 -7,5 mia.kr. Kilde: Finansministeriet og egne beregninger. 2. Mål i 2025-planen SR-regeringen har foretaget et kraftigt oprydningsarbejde i økonomien efter nullernes fejlslagne politik. Det er sket med en økonomisk 2020-plan, hvor den reformkurs, der blev lagt med tilbagetrækningsreformen i 2011, videreføres med bl.a. reformer af skat, SU, kontanthjælp, førtidspension og beskæftigelsesområdet. Med 160.000 flere i privat beskæftigelse, øget vækst og bedre konkurrenceevne er de vigtigste mål i 2020-planen tæt på at være realiseret. Reformerne virker, og vi er på vej ind i et opsving. Men hvis opsvinget skal omsættes til nye muligheder, skal vi turde tage fat på de strukturelle problemer, der lurer under det begyndende opsving. Vi skal have en plan for, hvad vi vil med vores samfund. Vi skal have en 2025- plan, der viser, hvordan vi skaber en stærk økonomi som grundlag for de ting, vi gerne vil. Forudsætningen for en stærk økonomi er, at flere bidrager med det, de kan. Så der skabes flere muligheder for dem, der ikke kan selv. Radikale Venstre ser stort på etablerede tabuer og fokuserer på de grundlæggende udfordringer i økonomien: Demografien ændrer sig, så der bliver flere ældre, der naturligt forventer en god seniortilværelse. Levetiden er markant længere end for blot få år siden, og derfor er pensionsperioden markant længere end det, økonomien er indrettet efter. Det koster samfundet dyrt og presser den of- 5 fentlige service, som især de mindre ressourcestærke ældre er afhængige af. Høje indkomstskatter betyder, at vækstmulighederne ikke udnyttes fuldt ud. 4

Mange virksomheder har allerede i dag svært ved at rekruttere den rette arbejdskraft, og flaskehalsproblemerne vil kun blive forstærket yderligere, når opsvinget for alvor sætter ind. Hvis virksomhederne ikke kan besætte ledige stillinger, vil produktionen enten standse eller flytte til udlandet. Vækstpotentialet er trods reformer stadig begrænset. OECD skønner det til det 6. laveste blandt alle medlemslande. Kort efter 2020 og frem truer store offentlige underskud. Det betyder større gældsætning og milliarder til øgede renteudgifter. Selvom færre i dag er fattige, er der kun en beskeden udvikling i den sociale mobilitet. Børns baggrund afgør fortsat alt for ofte deres fremtid. Hvis økonomen vokser uden vi samtidig gør os fri af fossile brændstoffer, vil CO2-udledningen stige i stedet for at falde. Hovedudfordringerne for dansk økonomi sammenfattes ofte af økonomer som hængekøjeproblemet. Det er et udtryk for, at underskuddene kort efter 2020 vokser sig så store, at gælden stiger og de regler, både vi selv og EU har fastsat for ansvarlige underskud, overskrides. Figur 3: Nye store offentlige underskud truer Pct. af BNP 0,50 Pct. af BNP 0,50 0,00 0,00-0,50-0,50-1,00-1,00-1,50-1,50-2,00-2,00 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet. Vores bud på reformer er svar på, hvordan disse udfordringer kan imødegås. Det vigtigste er, at der bliver handlet, så problemerne løses i tide. Hovedmålene i vores 2025-plan er: Et stærkere fællesskab. Vores ambition er, at mere end halvdelen af befolkningen altid skal være i beskæftigelse - også når økonomien er i bund. Det kræver, at beskæftigelsen ikke kun løftes med de nye jobs, der kommer med opsvinget, men også løftes gennem nye reformer. Vores 2025- plan øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 personer og styrker velstanden med ca. 30 mia. kr i 2030. 5

Råd til velfærd. Vi skal fortsat kunne betale for vores velfærd. Presset fra demografien på vores velfærd skal kunne håndteres, også efter 2020. Vi foreslår at den årlige vækst på 0,6 pct. årligt videreføres efter 2020. Investeringer i en bedre fremtid. Der skal skabes et råderum til investeringer i en bedre fremtid: grøn omstilling, bedre rammevilkår for virksomheder, herunder for iværksætteri, offentlige investeringer. Økonomisk ansvarlighed. Underskud skal vendes til overskud. Der skal være balance i de offentlige budgetter i 2020-2030. 2.1. Et stærkere fællesskab For Radikale Venstre er arbejdsmarkedet et fællesskab, der skal rumme både dem, der kan, og dem, der har brug for hjælp til at komme i beskæftigelse. Vores mål er enkelt: Mere end halvdelen af befolkningen skal være i beskæftigelse, så der altid er flere, der forsørger, end der forsørges. Derfor er vores ambition, at der altid er mindst 3 mio. i beskæftigelse i Danmark. Med det radikale bud på nye reformer løftes beskæftigelsen med 190.000 personer frem mod 2025, hvoraf ca. 45.000 personer er et direkte bidrag fra reformerne. Dermed kommer vi i mål med mindst 3 mio. i arbejde allerede i årene omkring 2025. Figur 4: Beskæftigelsesudvikling med og uden 2025-planen Figur 4 Tusinde personer 3.075 3.050 3.025 3.000 2.975 2.950 2.925 2.900 2.875 2020 2025 2030 2035 2040 2025-planen Grundforløb uden reformer Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. * Anm.: Beskæftigelsen i figur 4 er i antal personer og eksklusiv sygeorlov, men inkluderer personer på barselsorlov. Det skyldes, at personer på barsel har en stærk tilknytning til beskæftigelse generelt og indregnes i beskæftigelse. Antallet af personer på orlov har det seneste årti ligget relativt stabilt på ca. 80.000 personer ca. halvdelen på barselorlov og den anden halvdel på sygeorlov. Ved beregningen af 2025-planen og grundforløb i KP15 er beskæftigelse justeret for barselorlov. Der er dermed blot fratrukket 40.000 personer i begge forløb. Desuden har vi indregnet beskæftigelsesbidraget fra international rekruttering på 3.000 personer. 6

2.2. Råd til velfærd Det er sårbare og udsatte grupper, der rammes hårdest, hvis ikke vi investerer i skoler, uddannelse, sundhed og omsorg. Derfor ønsker vi, at der skal være penge til at imødegå det voksende pres fra befolkningsudviklingen. Fra 2020 vil dette pres ifølge Finansministeriet blive større, jf. figur 5. Hvis ikke udgifterne til dette pres på ældreomsorg, skoler med mere dækkes, vil mange opleve det som reelle nedskæringer i den offentlige service. Moderniseringen af den offentlige sektor, herunder fokus på tillid og afbureaukratisering, skal fortsætte, så de offentlige opgaver fortsat kan løses bedre. Figur 5: Udvikling offentligt forbrug samt demografisk træk Figur 5: Udvikling i offentligt forbrug samt demografisk træk Figur 5 1,0 1,0 PCT Pct. 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 0,0 Danmark på sikker vej Danmark på sikker vej Samlet Samlet offentligt Offentlig forbrug forbrug Heraf demografisk træk 2025- planen 2025-planen Heraf demografisk træk Kilde: Finansministeriet og egne beregninger. 2.3. Investeringer i en bedre fremtid Væksten i samfundet skal være bæredygtig og det kræver fortsat omstilling af energisektoren, så der anvendes mindre kul, olie og gas. Virksomhederne skal fortsat have bedre rammevilkår for at tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser i Danmark. Små virksomheder skal kunne vokse sig større. Regeringen har afskaffet iværksætterskatten og forbedret små virksomheders muligheder for at investere i forskning og udvikling, så nye ideer kan blive til noget vi kan leve af. Denne politik skal fortsætte, så opsvinget bruges til at skabes nye jobs. De arbejdspladser, der forsvandt under krisen, kommer ikke tilbage. Vejen til vækst er brolagt med uddannelse, og uddannelse er en af nøglerne til at bryde den negative sociale arv. Alle disse nye muligheder for en bedre fremtid kræver råderum for nye investeringer. Det råderum skaber vi i 2025-planen. 7

2.4. Økonomisk ansvarlighed De seneste fremskrivninger fra vismændene og regeringen viser, at der er underskud så langt øjet rækker. Hvis ikke der handles på dette, sender vi regningen videre til vores børn og børnebørn. Og påfører dem store udgifter til renter. Med Radikale Venstres bud på reformer, der øger beskæftigelsen, kan disse underskud vendes til overskud, jf. figur 6. Figur 6: Offentlige underskud med og uden 2015-planen 2025-planen Figur 6 Pct. af BNP Pct. af BNP 1,0 0,5 0,0-0,5-0,5-1,0-1,0-1,5-1,5-2,0-2,0 2020 2025 2030 2035 2040 2020 2025 2030 2035 2040 Grundforløb uden reformer 2025-planen Grundforløb, KP15 RV_plan samlet Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. 3. Radikale Venstres bud på reformer 3.1. Overblik Tabel 1 viser, hvordan 2025-planen skaber balance i de offentlige budgetter, sænker den samlede skat og finansierer det udgiftspres, som følger af befolkningsudviklingen. Tabel 1: 1: Den Den økonomiske gevinst fra reformerne i i 2025-planen Mia. kr. (2015-kroner) 2021 2025 2030 Fremrykning af indekseringen af pensionsalderen ½ 8 12 Lettere adgang for kvalificeret udenlandsk 1 1 1 arbejdskraft til Danmark Øget beskæftigelse som følge af lavere skat på arbejde 0 1 3 Ophævelse af skattestoppet på boliger 0 0 0 Sparede renteudgifter 0 0 2 Bidrag fra reformer i alt 1 ½ 10 18 9 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. 8

Tabel 2: Balance i 2025-planen Tabel 2: Balance i 2025-planen Mia. kr. (2015-kroner) 2021 2025 2030 Reformskabt råderum i perioden 2021-2030, jf. 5½ 28 58 Finansministeriets fremskrivninger Bidrag fra reformerne i 2025-planen 1½ 10 18 Skatten lettes for alle -3-10 -13 Bedre velfærd - årlig vækst på 0,6 pct. i udgifterne til velfærd -3-15 -31 De forventede årlige offentlige underskud, som skal dækkes 4-4 -16 Investeringer i en bedre fremtid -5-9 -16 Offentlig balance 0 0 0 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Radikale Venstres bud på reformer, der styrker økonomien: Bedre balance mellem perioden i beskæftigelse og på pension. En fremrykning af den indeksering af tilbagetrækningsalderen, som Radikale Venstre har aftalt med Socialdemokraterne, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er et bud. Vi lever markant længere end tidligere og pensionsperioden vil nu være markant længere end vi aftalte i sin tid. En sænkelse af skatten for alle arbejdende danskere. Samtidig vil vi ophæve skattestoppet og lade boligskatterne følge lønudviklingen efter 2020. Netto sænker vi skatten med ca. 13 mia. kr. En styrkelse af rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Virksomhederne mangler allerede i dag kvalificeret arbejdskraft. Det skal være lettere at rekruttere de medarbejdere, virksomhederne mangler, også i lande uden for EU. Fortsætte med at reformere, så de ca. 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder, som står uden for arbejdsmarkedet, får lettere ved at komme i job. 3.2. Bedre balance mellem tilværelsen på pension og i beskæftigelse Danskerne lever længere. Det betyder, at vi har udsigt til flere år på pension end både tidligere og kommende generationer. Det er dyrt for samfundet. Særligt når befolkningsudviklingen trækker i retning af flere på pension. Det øger presset på de offentlige finanser. Ikke mindst fordi markant flere ældre naturligvis skal have adgang til sundheds- og ældretilbud af høj kvalitet. I 2006 og 2011 besluttede brede politiske flertal at hæve pensions- og efterlønsalderen. Danskerne er med disse aftaler blevet stillet i udsigt, at de kan regne med gennemsnitligt 14 ½ år på pension i gennemsnit. Men med den hastigt stigende levealder vil tiden på pension imidlertid være 18 år i gennemsnit. Radikale Venstre vil justere reglerne, så forholdet mellem tid på arbejde og pension i højere grad afspejler det, som danskerne er stillet i udsigt. 9

Én af mulighederne er, at vi fra 2025 hæver pensionsalderen fra 67 til 68 år. I stedet for som aftalt i 2030. Men Radikale Venstre er åbne over for andre forslag til, hvordan perioden på pension kommer tættere på løftet om 14 ½ år på pension. Figur 7: Restlevetid for 60-årige, fremskrivning i 2006 og 2014. År 30 Figur 7: Restlevetid for 60-årige, fremskrivning i 2006 og 2014. 29 År 28 30 2006 -fremskrivning 2014 -fremskrivning 2927 28 26 27 2006 -fremskrivning 2014 -fremskrivning 2625 25 24 24 23 23 22 22 Mænd Mænd Kvinde Kvinder Mænd Mænd KvindeKvinder 2025 2025 2050 2050 Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet. Økonomiske konsekvenser af reformen: En justering af indekseringen af folkepensions- og efterlønsaldre ventes at øge beskæftigelsen med ca. 26.000 personer i 2025. På lidt længere sigt, fra 2030 og frem, kan beskæftigelsen øges med ca. 35.000 personer. Bidraget til de offentlige finanser skønnes at udgøre 12 mia. kr., jf. tabel 3. Tabel Tabel 3: 3: Beskæftigelseseffekt og og bidrag til de offentlige finanser af af Radikale Venstres tilbagetrækningsreform Beskæftigelse, tusinde personer 2021 2025 2030 Beskæftigelse 2 26 35 Bidrag til de offentlige finanser, mia. kr. ½ 8 12 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. 3.3. Flere dygtige udlændinge til Danmark For Radikale Venstre er udlændinge en ressource. Og adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for, om virksomhederne kan få fuld værdi af det begyndende opsving. Allerede nu meldes om flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder har svært ved at skaffe de kvalificerede hoveder og hænder, de skal bruge for at skabe vækst og nye arbejdspladser. 12 10

Radikale Venstre ønsker, at virksomheder får en flaskehalsgaranti. Garantien indebærer, at virksomheder i Danmark får adgang til at hente arbejdskraften udefra, når de ikke kan finde den inden for landets grænser. Det skal modvirke, at produktion og arbejdspladser nedlægges eller flyttes til udlandet, fordi der mangler en eller flere nøglemedarbejdere. Konkret vil vi sænke beløbsordningen for udenlandske arbejdstagere fra 375.000 kr. til 325.000 kr. og styrke fastholdelsen af internationale arbejdstagere og deres familier. Initiativet ligger i forlængelse af regeringens reform i sommeren 2014, hvor det med et bredt politisk flertal blev besluttet at lette virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft i udlandet. Figur Figur 8: 8: Udvikling Udvikling i udenlandske udenlandske arbejdstagere arbejdstagere med med bopæl bopæl i Danmark i siden Danmark 2008 siden 2008 Figur 7 Personer 260.000 Udenlanske arbejdstagere med bopæl i Danmark 180.000 240.000 170.000 220.000 160.000 150.000 200.000 140.000 130.000 180.000 120.000 160.000 110.000 100.000 140.000 90.000 120.000 80.000 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2012 2013 2014 Udenlandske Udenlanske arbejdstagere arbejdstagere med bopæl med i Danmark bopæl i Danmark Kilde: Jobindsats.dk. Økonomiske konsekvenser af reformen: Forslaget skønnes at øge beskæftigelsen med 3-4.000 personer samt at styrke de offentlige finanser med ca. 1 mia. kr, jf. tabel 4. Tabel Tabel 4: 4: Beskæftigelseseffekt Beskæftigelseseffekt og og bidrag bidrag til til de de offentlige offentlige finanser finanser af af forslaget om lettere adgang for kvalificeret arbejdskraft til til Danmark. Beskæftigelse, tusinde personer 2021 2025 2030 Beskæftigelse 3 3 3 Bidrag til de offentlige finanser, mia. kr 1 1 1 Kilde: DI og egne beregninger. 11

3.4. Skat, der virker Skatten spiller en stor rolle for vækst og beskæftigelse. Hvis skatten på arbejde er for høj, så bliver der arbejdet mindre og skabt mindre værdi i samfundet. Regeringen gennemfører frem mod 2022 lettelser i skatten på arbejde i både top og bund. Det bidrager til at styrke beskæftigelsen. I forlængelse af vores skattereform fra 2012 ønsker Radikale Venstre at sænke skatten på arbejde yderligere. Vi foreslår at begrænse den skat, der betales af ekstra indkomst fra ekstra arbejde. Altså den såkaldte marginalskat. Fordi den hæmmer mobilitet og aktivitet i samfundet. Med vores forslag vil ingen skulle betale mere end 50 pct. af lønnen i skat. Hverken den enlige forsørger, den specialiserede metalarbejder eller direktøren. Det vil bidrage til flere arbejdspladser og mere vækst. Radikale Venstre letter skatten med samlet 13 mia. kr. Lettelserne finansieres samlet af reformer og råderum. Det betyder, at der er tale om et bidrag til et samlet mindre skattetryk. Radikale Venstres forslag til en ny samlet skattereform er: Vi vil sænke skatten for alle i arbejde Målet er at gøre det mere attraktivt at arbejde. Vi vil øge beskæftigelsesfradraget med 8 mia. kr., så alle får mere ud af at være i arbejde. Vi vil bevare topskatten men sænke satsen Vi er tilhængere af princippet om, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Men i dag er det ikke kun direktøren, men også den specialiserede maskinmester, elektromekanikeren og en halv million andre danskere, der betaler ca. 56 pct. i skat af den sidst tjente krone. Den høje marginalskat virker ifølge økonomerne hæmmende på væksten og det koster arbejdspladser. Derfor vil vi sænke den øverste marginalskat fra ca. 56 pct. til ca. 50. Højere modregning i børnechecken Radikale Venstre ønsker, at aftrapningen af børnechecken for de højeste indkomster (over 723.100 kr.) forhøjes fra 2 pct. til 5 pct. Det reducerer de samlede udgifter til børne- og ungeydelse på 15 mia. kr. med ca. ½ mia. kr. Vi vil reducere den sammensatte marginalskat for enlige forsørgere I dag betaler mange enlige forsørgere ofte mere skat af den sidst tjente krone end dem med de højeste indkomster på grund af den høje sammensatte marginalskat. Det er ikke rimeligt. Derfor vil vi hæve grænsen for, hvor meget man som enlig forsørger kan tjene uden at miste sin friplads i daginstitutionen og få reduceret sin boligsikring. Grænsen skal hæves fra 221.500 kr. til 331.500 kr. Boligskatten skal følge lønudviklingen Det gode ved skattelettelser på arbejde er, at man skal arbejde for at få del i dem. Omvendt giver skattelettelser på bolig en gevinst, hvis blot man ejer en dyr bolig. 12

Dertil kommer, at yderligere lettelser i boligskatten ikke skaber beskæftigelse. Hvis der anvendes 13 mia. kr. på lettelser i skatten på arbejde, øges beskæftigelsen markant, jf. figur 9. Figur 9: Beskæftigelseseffekten af 13 mia. kr. anvendt på lettelser i skatten på henholdsvis arbejde og boliger Figur 9 Tusinde personer 12 10 8 Antal personer i beskæftigelse 6 4 2 0 Radikale Venstres skatteforslag Skattestop på bolig fortsætter Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne skøn. Forslaget om at ophæve skattestoppet medfører ikke højere ejendomsværdiskat end i dag. Den bliver blot mere forudsigelig. Figuren viser, at hvis blot ejendomsværdiskatten følger lønudviklingen efter 2020, vil skatten ligge på et fast og forudsigeligt niveau. Det vil endda være lavere end i dag. Figur 10: Ejendomsværdiskatten udhules af fortsat skattestop på boliger Figur 10. Ejendomsværdiskatten udhules af fortsat skattestop på Ejendomsværdiskatten, den effektive sats boliger 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3 0,3 0,65 0,65 0,2 0,2 0,1 0 0 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 Fastholdelse af skattestop Fastholdelse af skattestop 2027 2030 2033 2036 2039 2042 2045 2048 Afskaffelse af skattestop 2051 Afskaffelse af skattestop 2054 2057 2060 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. 13

Radikale Venstre vil samtidig normalisere betalingerne af grundskyld. I stedet for de nuværende stigningstakter på op til 7 pct. i grundskyldsbetalingerne skal betalingen af grundskyld ligeledes indekseres med lønudviklingen. Vores samlede skattereform forventes at øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer på lidt længere sigt. I 2030, når reformen er fuldt indfaset, vil den lavere marginalskat medføre, at beskæftigelsen stiger med ca. 6.000 personer, mens det forhøjede beskæftigelsesfradrag øger beskæftigelsen med ca. 4.000 personer. Bidraget til de offentlige finanser skønnes på den baggrund at udgøre ca. 3 mia. kr, jf. tabel 5. Tabel Tabel 5: 5: Beskæftigelseseffekt og og bidrag til til de offentlige finanser af af Radikale Venstres skattereform Beskæftigelse, tusinde personer 2021 2025 2030 Marginalskat på 50 pct. 0 3 6 Beskæftigelsesfradrag 1 2 4 Samlet bidrag til de offentlige finanser, mia. kr 0 1 3 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. 3.5. Fortsatte reformer, der bringer flere i den erhvervsaktive alder i job I dag er der ca. 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder, som er offentligt forsørgede. De modtager førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og dagpenge eller er i fleksjob. Regeringen har gennemført reformer af alle disse overførsler, så antallet på forsørgelse falder i de kommende år. Reformerne skal naturligvis fortsætte. Alle skal have mulighed for at bidrage med det, de kan. Radikale Venstre vil: Lette skatten i bunden, så gruppen af personer med lav økonomisk tilskyndelse til at være i beskæftigelse bliver reduceret. Tilbyde særlige virksomhedsforløb for dem, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 2 år. Det er ofte sårbare mennesker, der ikke reagerer på økonomiske incitamenter, men har mulighed for at forblive på arbejdsmarkedet, når først de er hjulpet ind. Tilbyde opkvalificering og efteruddannelse af personer på kontanthjælp. Se nærmere på rådighedsreglerne, så vi sikrer, at de virker og praktiseres efter hensigten. Nu hvor der skabes job, skal der altid være ledige danskere, der er klar til at tage dem. Reformere integrationsindsatsen, så den i højere grad tager udgangspunkt i hvad flygtninge og indvandrere kan. Udlændinge skal mødes som en ressource, og derfor skal vi også stille krav til dem, som vi gør til os selv. Integrationsindsatsen skal ske hurtigere end i dag, og der skal fokus på jobindsats. 14 18