KOMMUNIKATION, ADFÆRD OG UNDERVISNING

Relaterede dokumenter
Godkendelse af container til restaffald og madaffald

Mere sortering Mindre bøvl

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald

Forslag til nye affaldsordninger v/sara Rosendal, Affald & Genbrug

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald

Svendborg uden affald. Gode råd til udlejere og andre med fælles affaldsløsninger i forbindelse med nye affaldsordninger for hele Svendborg Kommune

NOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Affald som Ressource Fanø Kommune

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

KOMMUNI- KATIONS- PLAN

Afrunding af test Af Anette Sejersen, Affald og Genbrug

Svendborg Uden Affald

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

Sortering af dagrenovation. Præsenteret af ingeniør Jytte Søgaard

Københavns Miljøregnskab

1. Præsentation af Hillerød Forsyning

Indhold. Formål, metode og fordeling Side 3. Opsummering af nøgleresultater Side 6. Tilfredshed Side 8. Affaldssortering Side 27. Konklusion Side 39

Enfamiliehuse, række, kæde- og dobbelthuse, stuehuse til landbrug samt mindre etageboliger Scenarie A: 2 stk. 2-delt 240 liter beholder

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan Del 1- målsætning og planlægning

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

Kommunens nuværende affaldsordninger

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Galgebakken Genbruger

Beskrivelse af pilotforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner - Indsamling af genanvendeligt affald i flerkammerbeholdere

Totalt budget. Kommune / Optisk Sortering Nordsjælland (OPNord) Halsnæs Forsyning. Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft

Øget genanvendelse i Frederikssund Kommune

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej Silkeborg Telefon: mail@silkeborgforsyning.dk

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS

VELKOMMNEN TIL POLITISK TEMAMØDE OM AFFALD D. 6. JUNI 2017

Virkemidler og scenarier for øget genanvendelse i Københavns Kommune

Ressource- og Affaldsplan Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

Socioøkonomisk analyse af husstandenes affaldssorteringsadfærd

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

KLAR PARAT SORTÉR! Er DU klar til KILDESORTERING. i din virksomhed?

Effektiv kommunikation i sommerhusområder - Resultatopsamling. Hjørring Kommune

Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af madaffald.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

Sådan sorterer du dit affald

KORTLÆGNING AF NUDGINGTILTAG PÅ AFFALDSOMRÅDET

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser

Transkript:

KOMMUNIKATION, ADFÆRD OG UNDERVISNING

ERFARINGER Involvering af alle aktører giver det bedste resultat Øget opmærksomhed fra kommunen til borgerne giver mere genanvendelse Mange tror, de sorterer rigtigt, og er derfor svære at nå med information Hvis ikke tiden efter projektet er tænkt ind, så dør det

ANBEFALINGER

Person til person-kommunikation giver resultater, når: Borgerne organiserer affaldsindsamling sammen Kommunen støtter uddannelse af frivillige, der kommunikerer til borgerne Eleverne på ungdomsuddannelserne arbejder sammen om affaldsprojekter Eleverne taler affaldssortering med skolens ansatte Deltagerne ved, at projektet lever videre Medarbejderne møder borgerne på genbrugspladsen

Forbered og udvikl jeres tiltag med viden Opsaml viden om borgernes hverdag og behov. Lad borgerne tilpasse deres egen information Brug forskeres eller studerendes specialeprojekter Udbyd jeres opgave på studieportalerne Tænk i overførslen af læring fra skole og institution til hjem Brugerinvolvering giver indsigt og bedre design af løsningerne

Der skal være en rød tråd igennem informationer og ordninger Borgerne skal kunne genkende symboler og farver fra køkken til indsamling: Samme ikoner (skole-hjem-arbejdsplads det offentlige rum) Samme ikoner på tværs af kommuner Samme koder, ikoner og farver fra køkken til opsamlingsbeholder Vi kan ikke altid gøre kommunikationen ens: Hold det simpelt og favn relaterede behov Billeder virker bedre end piktogrammer (og tekst)

Information og læring sker bedst, når borgerne har affaldet i hånden Skab læring i forbindelse med børnenes/borgernes hverdag Brug mobilen/tabletten som affaldsvejledning/håndbog Sorteringsvejledning og foto på beholderlåg virker i sorteringsøjeblikket Indret genbrugspladser og genbrugsøer på baggrund af observationer af adfærd

GENANVENDELSE AF FOKUS- MATERIALER

ERFARINGER Kommunepuljen har sat gang i mange projekter lokalt i kommunerne Borgerne kan og vil sortere bioaffald 14-dages tømning af bioaffald er OK som regel Der er brug for individuelle løsninger i særlige områder som eksempelvis bymiljøer med meget lidt plads

ANBEFALINGER

Værdikæden skal tænkes sammen fra sortering i køkkenet til afsætning (1/3) Sortering af affald giver først rigtig mening, når det sorterede affald ender som nye produkter Afsætningsmarkedet handler om både teknik, kvalitet, volumen og afsætningssikkerhed og husk alt afspejler sig i prisen Aftagere af konkrete affaldstyper kræver kvalitet og mængder for at starte en produktion Udform kontrakter for afsætning, så der er sikkerhed for den genanvendelse, som man ønsker Behov for standardformuleringer, som kommuner kan bruge i deres udbud

Værdikæden skal tænkes sammen fra sortering i køkkenet til afsætning (2/3) Bioafald skal sorteres så rent i køkkenet, at det efter bioforgasning uden risiko kan anvendes på landbrugsjord Systemstandarder er nødvendige for pulp, prøveudtagning, sorteringskriterier mm Standarder kan give mulighed for afsætning til gårde med malkekvæg Madaffald kan sorteres sammen med haveafald men det begrænser afsætningsmulighederne (forbehandling)

Værdikæden skal tænkes sammen fra sortering i køkkenet til afsætning (3/3) Sorteringsteknologier for plast udvikles efterhånden Husholdningerne vil kunne udsortere alt plast (blød og hård) - sorteringsanlægget vil sikre mest mulig genanvendelse

Lokalt engagement og afsætning motiverer og giver ejerskab Plastposer i indsamlingen giver færrest gener hos borgerne Opbevaring af madaffald i papirposer giver flere gener med lugt og maddiker end opbevaring i plastposer - og er dyrere Kildesorteret bioaffald skal forbehandles Der er emballager samt fejlsorteringer i selv det bedst sorterede bioaffald, som vil give problemer i biogasprocessen

Genanvendelse kræver mængder - men også kvalitet Der er et dilemma mellem ønsket om mest mulig genanvendelse og god kvalitet i genanvendelsen Nye fraktioner er mulige, men det er svært at sikre kvalitet og mængder nok til, at virksomheder vil starte nye produktioner Sorteringsanlæg arbejder på at kunne udsortere særlige plastkvaliteter til lokal produktion Stor forskel på effektiviteten af indsamlingsordninger i kommunerne

Der er brug for bedre kvalitet og sammenlignelighed af affaldsdata Mange kommuner oplever mangelfulde data i affaldsdatasystemet Vejledning i kommunernes kvalitetssikring af indberettede data for kommunernes egne ordningen

GENBRUGSPLADSER OG BRINGEORDNINGER

ERFARINGER Borgere, der oplever god service, sorterer bedre Forventningsafstemning giver et bedre projekt Borgerne spørger: Kan det betale sig? Et projekt dør, hvis der ikke er tænkt på, hvordan det bliver selvkørende bagefter

ANBEFALINGER

Det handler om mennesker (1/2) Medarbejderen er vores vigtigste ressource Kontakt mellem mennesker ændrer adfærd Medarbejderes kontakt med borgerne kan flytte mængder til genanvendelse God service på genbrugspladsen = borgerne sorterer bedre og tager de gode vaner med hjem Opkvalificering af medarbejderne både fagligt og personligt forbedrer kommunikationen med borgerne

Det handler om mennesker (2/2) Involvering af projektdeltagere og feedback er nødvendig Det er absolut muligt at få borgerne til at sortere mere og bedre Øget partnerskab mellem aktørerne giver pote Husk at sige tak til dine borgere! Stil ikke for høje krav til dine borgere. De er ikke eksperter

Se dit affald med andres øjne Hvis ressourcerne skal bruges lokalt, så tænk: Brug virksomhedernes/indkøbernes øjne Sats på kvalitet frem for kvantitet Tænk i forsyningskæder Lav et varekatalog med de oplysninger, som virksomhederne har brug for Det kræver nytænkning hos virksomheder at vælge kildesorteret affald som råmateriale. Start dialogen via din lokale erhvervsorganisation.

Gode sorteringsvaner breder sig som ringe i vandet Borgere får borgere med: 2+2 = 5 Øget information på én genbrugsplads giver mere genanvendelse på en anden plads Borgerinddragelse øger også politikernes interesse for mere genanvendelse

Vær åben om, at det skal kunne betale sig er affald guld for alle? Vi kan flytte mængder, men vi kan ikke nødvendigvis tjene penge Mere vejledning og øget fokus på genanvendelse kan nedsætte antallet af containere til restaffald Mere til genanvendelse kræver også mere genanvendelseskapacitet Nye tiltag giver større mængder, men pas på at kvaliteten holder Husk: ALT kan genanvendes

Vær åben om, at det skal kunne betale sig er affald guld for alle? Synliggør den miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinst Borgere og frivillige tror ofte, at vi bruger tid og penge til sortering og genanvendelse alene for at modvirke globale miljøkonsekvenser Synliggør for borgere og frivillige, hvad de får ud af at sortere også lokalt Genbrug Genanvendelse Forbrænding

INDSAMLING TIL GENANVENDELSE

ERFARINGER Løsninger tilpasset lokale forhold virker bedre Involvering af alle aktører giver det bedste resultat Øget opmærksomhed giver i sig selv mere genanvendelse også af de gamle fraktioner Hvis ikke tiden efter opstart er tænkt ind, så dør ordningen følg op!

ANBEFALINGER

Gør ordninger lette at forstå og nemme at bruge for borgerne Generelt Sorteringsvejledning, skiltning og information skal være konsistente hele vejen igennem systemet. Tænk farver ind som ledetråd i systemerne fra bolig til afsætning.

Gør ordninger lette at forstå og nemme Sommerhuse - Haveboliger at bruge for borgerne Nudging virker bedre end traditionel information. Skriftlig information kan være vanskelig at forstå også for udenlandske brugere Etageboliger Tag højde for hverdagen efter opstart af nye ordninger. Følg op og lær af erfaringerne ellers dør ordningen. Placer beholderne nemt og logisk for beboerne

Gør ordninger lette at forstå og nemme at bruge for borgerne Indendørs løsninger Der skal være sammenhæng mellem de indendørs og udendørs løsninger Gør affaldssortering til noget, man ikke skal tænke over eller som kræver at være i særlig affald-mode Praktiske og smarte løsninger skal gøre det nemt og naturligt at sortere affaldet, der hvor det opstår.

Involver alle aktører i værdikæden Sommerhuse - Haveboliger Brug udlejere og grundejerforeningerne i sommerhusområderne aktivt til at designe ordningerne lokalt og formidle de nye ordninger Etageboliger Indgå aftaler på alle niveauer med boligafdelingens folk (ansatte, valgte) Borgerne skal mødes i øjenhøjde direkte kontakt virker Skraldemænd og ejendomsfunktionærer skal involveres i hele processen fra planlægning til drift og opfølgning de kan formidle til borgerne

Involver alle aktører i værdikæden Generelt Identificer barriererne for affaldssortering så er de nemmere at omgå Nogle borgere synes, de gør kommunen en tjeneste ved at sortere. Fortæl, at det for fællesskabets skyld og at de er forpligtet til at sortere Skab ejerskab hos alle aktører

Samarbejd og vær fleksibel overfor lokale ønsker Lokale behov kan bl.a. handle om beholdertyper, placering, tømningsfrekvens og information Sommerhuse - Haveboliger Vigtigt, at boligområdet selv har været med til at vælge og udforme ordningen. Vigtigt at lokalisere genbrugsøer i et tæt samarbejde med naboerne bl.a. pga. mulige gener ved benyttelse af beholderne (støj, lugt).

Samarbejd og vær fleksibel overfor lokale ønsker Etageboliger Rammer og fleksibilitet til ejendomsfunktionærerne og/eller de frivillige i forhold til design af ordningen, placering, beholdertyper, information etc. Indendørs løsninger Beboerne efterspørger ikke standardløsninger, men individuel vejledning Forskellige beboergrupper har behov for forskellige løsninger Generelt Hav byggeklodser med til dialogen med de respektive beboergrupper, som de kan vælge mellem

Brug data og erfaringer, meld tilbage og tilpas løsningerne Sommerhuse - Haveboliger Folk holder ikke ferie for at læse brochurer. Erfaringer fra indsamling fra helårsboliger kan ikke bare overføres til sommerhusområder. Forskellige områder har forskellige udfordringer fra områder med mange udlejningshuse og udlændinge til områder, hvor ejerne bor der selv det meste af eller hele året.

Brug data og erfaringer, meld tilbage og tilpas løsningerne. Etageboliger Lokale guider er gode til at formidle lokale resultater Sæt jer ind i beboernes hverdagsliv for at vurdere, hvilke løsninger, der nemmest passer ind i hverdagen Lav oversigt over mulige beholdertyper, og hvor meget beholdervolumen, der er behov for til hver fraktion, så de selv kan vurdere, hvad de har brug for Generelt Formidling af, hvordan og hvor de genanvendelige fraktioner genanvendes, øger motivationen