MILJØGODKENDELSE. Chr. Hansen A/S Jernholmen 1-27 2650 Hvidovre

Chr. Hansen A/S Jernholmen 1-27 2650 Hvidovre Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00122 Ref. KABSO 27. februar 2008 MILJØGODKENDELSE Chr. Hansen A/S Jernholmen 1-27 2650 Hvidovre Matrikel nr.: 43cc CVR-nr.: 12 51 64 79 P-nummer: 1.003.721.445 Listepunkt nummer: D 105 virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien 1 Godkendelsen omfatter: Etablering af ny fermenteringshal, forsyningsbygning og pakkeri til produktion af kulturer til levendsmiddelindustrien Dato: 27. februar 2008 Godkendt: Karin Sørensen Annonceres den 27. februar 2008 Klagefristen udløber den 26. marts 2008 Søgsmålsfristen udløber den 26. august 2008 Revurdering påbegyndes senest i år 2016 1 Listepunkt nummer jf. bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. AFGØRELSE OG VILKÅR... 4 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen... 4 Generelle forhold... 4 Indretning og drift... 4 Luftforurening... 6 Lugt... 8 Støj... 8 Affald... 9 Jord og grundvand... 10 Til- og frakørsel... 10 Indberetning/rapportering... 10 Driftsforstyrrelser og uheld... 11 Ophør... 11 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER... 12 3.1 Begrundelse for afgørelse... 12 3.2 Miljøteknisk vurdering... 12 3.2.1 Planforhold og beliggenhed... 12 3.2.2 Generelle forhold... 13 3.2.3 Indretning og drift... 14 3.2.4 Luftforurening... 18 3.2.5 Lugt... 19 3.2.6 Spildevand, overfladevand m.v.... 19 3.2.7 Støj... 20 3.2.8 Affald... 21 3.2.9 Overjordiske tanke... 22 3.2 10 Jord og grundvand... 23 3.2.11 Til og frakørsel... 23 3.2.12 Indberetning/rapportering... 23 3.2.13 Driftsforstyrrelser og uheld... 23 3.2.14 Risiko/forebyggelse af større uheld... 24 3.2.15 Ophør... 24 3.2.16 Bedst tilgængelige teknik... 24 3.3 Udtalelser/høringssvar... 27 3.3.1 Udtalelse fra andre myndigheder... 27 3.3.2 Udtalelse fra borgere mv... 27 4. FORHOLDET TIL LOVEN... 28 4.1 Lovgrundlag... 28 4.1.1 Miljøgodkendelsen... 28 4.1.2 Revurdering... 28 4.1.3 Risikobekendtgørelsen... 28 4.1.4 VVM-bekendtgørelsen... 28 4.2 Øvrige afgørelser... 28 4.3 Retsbeskyttelse... 28 4.4 Tilsyn med virksomheden... 29 4.5 Offentliggørelse og klagevejledning... 29 4.6 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen... 29 5. BILAG... 30 Bilag A Ansøgning om miljøgodkendelse... 31 Bilag B Oversigt over luftafkast... 33 Bilag C Oversigtsplan i 1:500... 34 Bilag D Lovgrundlag Reference... 35 Side 2

1. INDLEDNING Chr. Hansen A/S har den 5. juli 2007 ansøgt om miljøgodkendelse til nye produktionsanlæg, som omfatter fermentering oparbejdning og indfrysning af bakteriekulturer, et nyt pakkeri samt en tilstødende bygning til forsyning af damp, vand og diverse hjælpestoffer. Det nye produktionsanlæg etableres på Chr. Hansen A/S areal i Avedøre, hvor der allerede i dag foregår produktion af naturlige farvestoffer og frysetørring af kulturer, og hvor der også er etableret lagre til frosne kulturer, herunder center for distribution af frosne og frysetørrede kulturer til kunder i hele verden. Produktionen af naturlige farvestoffer (farvefabrikken) har en miljøgodkendelse for biaktiviteten D203. Hvidovre Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed for den eksisterende virksomhed. Ved ikrafttræden af nærværende miljøgodkendelse vil den samlede godkendelses- og tilsynsmyndighed for virksomheden være Miljøcenter Roskilde. Der er ca. 45 personer beskæftiget med relation til det nye produktionsanlæg, hvor de 25 er tilknyttet dagtimerne og de øvrige 20 personer er fordelt på aften-, nat- og weekendhold - der er produktion hele året, alle ugens dage og hele døgnet. Den væsentligste miljøpåvirkning fra det nye produktionsanlæg vurderes, at være afledning af spildevand spildevandet afledes til Avedøre Spildevandscenter. Produktionen giver et vandigt biprodukt, der nyttiggøres som jordforbedringsmiddel. Øvrige miljøforhold er øget transport til og fra virksomhedens matrikel, forbrug af ressourcer, affald, støj og emissioner til luft. Så vidt det er muligt genanvendes affald og de potentielle gener med støj og luftemissioner er i projekteringen blevet minimeret gennem valg af støjsvag teknologi og ved rensning af luftafkast, hvor der kan være emissioner af støv mm. Der er fastsat grænseværdier for hvor meget virksomheden må støje, lugte og udsende af støv eller stoffer, der kan påvirke miljøet. Grænseværdierne følger vejledende grænser fra Miljøstyrelsen. Der er en kortfattet beskrivelse af BAT samt betydende forureningsbegrænsende foranstaltninger. Miljøcenter Roskilde vurderer, at Chr. Hansen A/S etablerer en virksomhed, der anvender renere teknologi. At virksomheden kan producerer uden væsentlige gener for omgivelserne og indvirkning på miljøet, når driften sker i overensstemmelse med miljøgodkendelsens vilkår. 3

2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne i ansøgning om miljøgodkendelse i bilag A godkender Miljøcenter Roskilde hermed etablering og drift af ny fermenteringshal, forsyningsbygning og pakkeri til produktion af kulturer til levnedsmiddelindustrien. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen gives på følgende vilkår. 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen Generelle forhold A1 Godkendelsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 2 år fra godkendelsens dato. A2 A3 A4 Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. Virksomheden skal indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen med mindre andet fremgår af de efterfølgende vilkår. Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres om følgende forhold: Ejerskifte af virksomhed og/eller ejendom Hel eller delvis udskiftning af driftsherre Indstilling af driften for en længere periode Orienteringen skal fremsendes før ændringen indtræder. Indretning og drift Generelt B1 Chr. Hansen A/S skal indrettes så miljøuheld og udslip forebygges og skadens omfang begrænses mest muligt, hvis uheld skulle forekomme B2 B3 B4 Der må ikke, uden tilsynsmyndighedens accept, produceres mens emissionsbegrænsende udstyr er taget ud af drift. Driftstid Virksomheden må være i drift hele døgnet. Til- og frakørsel af råvarer, bi- og affaldsprodukter skal så vidt muligt ske i dagtimerne. Oplag Under dunke, tønder og tanke som indeholder flydende råvarer og hjælpestoffer samt olieaffald og farligt affald, skal der være et tæt opsamlingssted eller tankanlæg. Opsamlingsstedet skal kunne indeholde rumfanget af den største beholder. 4

Ved opbevaring af farligt affald samt klassificerende stoffer og produkter skal opsamlingsstedet være udført væsketæt 2, som f.eks. kemikalieresistent beton med en revne vidde under 0,3 mm. Fuger skal være af et materiale godkendt til klæbning på materialet, der skal hæftes på og være resistent overfor de stoffer der håndteres. Oplag af farligt affald og klassificerende stoffer, der ikke opbevares i lukkede tanke eller lukkede containere, skal være indendørs eller være overdækket og uden afløb. B5 B6 Opsamlingssteder Chr. Hansen A/S skal etablere særlige områder for aflæsning og påfyldning fra tankbiler med råvarer, bi- og affaldsprodukter. Områderne skal indrettes med afspærrings- og opsamlingsmuligheder i tilfælde af spild og udslip til ydre miljø. Virksomhedens oplagspladser som betongrave og opsamlingssteder skal mindst en gang årligt tømmes, rengøres og efterses for revner og utætheder, herunder også læsseramper, påfyldningspladser, opkanter og fuger. Revner og utætte fuger mm. skal straks udbedres. Resultatet af kontrollen skal noteres i en intern tilsynsrapport, logbog eller lignende, som skal opbevares på virksomheden og fremvises for tilsynsmyndigheden på forlangende. B7 Tanke til flydende råvarer, bi- og affaldsprodukter skal sikres mod overfyldning ved montering af enten elektronisk eller mekanisk overfyldningsalarm/sikring, som hindrer yderligere påfyldning af tanken, når tanken er fuld. Overløbsalarmer skal tilses og vedligeholdes efter leverandørens anvisning, dog mindst en gang om året. Kontrollen noteres i journal. B8 B9 Prøveudtagningssteder Afkast nævnt i vilkår C2 skal indrettes, så der efterfølgende kan etableres målesteder i overensstemmelse med Miljøstyrelsens Luftvejledning pt. nr. 2/2001. Køleanlæg Ved reparation eller vedligehold skal kølemidlet pumpes til opbevaringsbeholder (eller andre dele af anlægget). Kølemidlet må ikke lukkes ud i omgivelserne. Der skal foretages årlig kontrol af anlæggets tæthed af autoriseret kølemontør. Utætheder skal udbedres straks. B10 B11 Der skal foretages årlig kontrol af afspærrings- og øvrige sikkerhedsventiler. Der skal foretages årlig kontrol af detektorer, sirene og øvrige varslingssignaler. Der skal føres journal over eftersyn af køleanlægget, med dato for eftersyn, reparationer og udskiftninger samt oplysninger om eventuelt forekommende driftsforstyrrelser. 2 Ved væsketæt belægning forstås f.eks. Densiphalt, vandtæt beton og/eller overfladebeskyttet beton. Der henvises til DS 411, Dansk Ingeniørforenings Norm for betonkonstruktion (aggressivt miljø) og Teknologisk Instituts Vej ledning til Fyns Amt om materialers tæthed/bestandighed overfor forurenende stoffer af 16. marts 1999. 5

Luftforurening Støv C1 Støvfiltre skal efterses regelmæssigt i overensstemmelse med leverandørens anvisning, dog mindst en gang om året. Chr. Hansen A/S skal udarbejde en instruktion om dette. Instruktion skal foreligge ved igangsætning af produktionen og forudgående accepteret af tilsynsmyndigheden. Ændringer af instruktionen forevises derefter ved tilsyn. C2 Afkasthøjder og luftmængder Afkasthøjder og luftmængder i afkast skal overholde de værdier, der er anført her: Afkast Fra Nr.* Min. afkasthøjde (m) Max. luftmængde (Nm 3 /time) Afvejning samlet 1 1 meter over tag 800 + 1.200 = 2.000 Opblanding 2 1 meter over tag 2 * 1.200 = 2.400 Fermentorer 3 1 meter over tag 3.000 *Numrene henviser til bilag B C3 Emissionsgrænser Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Afkast Fra Nr. Stof Emissionsgrænse mg/m 3 Afvejning samlet 1 Støv 10 Opblanding 2 Støv 10 Fermentorer 3 Eddikesyre (CH 3 COOH) 100 En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, tør gas). C4 Immissionskoncentration Virksomhedens bidrag til luftforureningen i omgivelserne (immissionskoncentrationen) må ikke overskride de angivne grænseværdier (B-værdier): Stof B-værdi mg/m 3 Støv 0,08 Eddikesyre (CH 3 COOH) 1 En B-værdi udtrykker virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffet i luften udenfor virksomhedens område. 6

C5 Kontrol af luftforurening Virksomheden skal senest 6 måneder, efter godkendelsen er taget i brug, gennem målinger dokumentere, at grænseværdierne i vilkår C2, C3 og C4 er overholdt. Dokumentationen skal senest 2 måneder, efter målingerne er gennemført, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Kontroltype og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal foretages som præstationsmålinger. Der skal foretages 3 målinger af mindst 1 times varighed. Målingerne kan foretages samme dag. Der skal måles for støv < 10 μm. Emissionsgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 3 målinger er mindre end eller lig med grænseværdien. Luftvejledningen Virksomhedens luftforurening skal dokumenteres ved måling og beregning i overensstemmelse med gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 2/2001. Krav til luftmåling Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK til at udføre de konkrete luftkontrolmålinger. Tilsynsmyndigheden skal godkende analysemetoden. Detektionsgrænserne for analyserne må højst være 10 % af grænseværdierne. Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. metodeblade MEL-22, skal være overholdt. Beregninger af immissionskoncentrationsbidraget skal ske ved OML-metoden. B- værdien anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med B- værdien. Kontrol af virksomhedens luftforurening skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis vilkårene er overholdt, kan der kun kræves en årlig dokumentation. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. C6 Energianlæg Emission fra kedelanlæg skal overholde følgende emissionsgrænser: Emissionsgrænseværdier mg/normal m 3 ved 10 % O 2 tør røggas CO NO x 75 65 7

C7 Kontrol af emissionsgrænseværdier Senest 6 måneder efter det nye anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår C2 og C6 er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter skal der udføres en årlig præstationskontrol efter samme retningslinier. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkeltstof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves der kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. Overholdelse af emissionsgrænseværdier Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre eller lig med emissionsgrænseværdien Krav til målinger Prøvetagning og analyse skal ske efter nedenstående tabels nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Navn Parameter Metodeblad nr.* Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO x ) i strømmende gas NO x MEL-03 Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas CO MEL-06 *Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk Der skal føres driftsjournal med angivelse af justeringspunkt for gasmotorer. Lugt D1 D2 Støj E1 Lugtgrænse Virksomheden må ikke give anledning til en lugt, som tilsynsmyndigheden vurderer uacceptabelt og generende. Kontrol af lugt skal foretages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet og udgifterne afholdes af virksomheden. Støjgrænser Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). 8

I I industriområder med forbud mod boliger 3 V I områder for åben og lav boligbebyggelse 3 Kl. Reference tidsrum (Timer) I db(a) V db(a) Mandag-fredag 07-18 8 70 45 Lørdag 07-14 7 70 45 Lørdag 14-18 4 70 40 Søn- & helligdage 07-18 8 70 40 Alle dage 18-22 1 70 40 Alle dage 22-07 0,5 70 35 Spidsværdi 22-07 - - 50 E2 Kontrol af støj Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdierne for støj, jf. vilkår E1 er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Krav til målinger Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder samt orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til "Miljømålinger ekstern støj". Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig bestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. E3 Definition på overholdt støj Grænseværdien for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 db(a). Affald Bortskaffelse af affald F1 Virksomhedens affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ/anvisninger. 3 Hvidovre Kommunes rammeområde 5E2 jf. kommuneplan 2005 og lokalplan 507 Industrikvarteret Avedøre Holme 9

F2 Der må maksimalt produceres: Affaldstype Årlig mængde - tons Affald til forbrænding 600 Affald til genbrug 72 Farligt affald 4 Jord og grundvand G1 Impermeable og befæstede arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Arealerne skal gennemgås efter behov, dog mindst hvert 5. år. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt og senest en måned efter, at de er konstateret. Resultat af gennemgang og udbedringer skal noteres i journalen. Spild af olie og kemikalier, stoffer, produkter og affald skal straks opsamles. På virksomheden skal der være et spildberedskab f.eks. opsamlingsudstyr, absorptionsmidler, emballager til opsamling af spild samt en skriftlig instruktion ved håndtering af miljøuheld. Udslip skal meddeles tilsynsmyndigheden efter Miljøbeskyttelseslovens sædvanlige regler og noteres i journalen herunder de forbyggende tiltag der udføres. Til- og frakørsel H1 Der skal etableres sikring mod påkørsel ved påfyldningstudse, tanke og lignende for at undgå spild og udslip. Indberetning/rapportering Forbrug af råvarer og hjælpestoffer I1 Der skal føres journal over anvendte mængder af råvarer og hjælpestoffer, inklusivt forbrug af olie/gas/el. I2 Der skal endvidere føres journal over producerede mængder affald. Opbevaring af journaler Journalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til tilsynsmyndigheden. Journalerne skal opbevares på virksomheden i mindst 3 år. I3 En gang om året skal virksomheden sende en opgørelse til tilsynsmyndigheden med følgende oplysninger, såfremt de ikke fremgår af virksomhedens grønne regnskab: - anvendte mængder råvarer - anvendte mængder hjælpestoffer - producerede mængder færdigvarer - for hver type affald: afleverede mængder og afleveringssted, for farligt affald oplyses endvidere EAK-kode - forbrug af energi og vand Frist for indberetning Rapporten skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 2 måneder efter virksomhedens regnskabsår. Første afrapportering er regnskabsåret 2007-2008. 10

Driftsforstyrrelser og uheld J1 Jf. miljøbeskyttelseslovens 71 skal virksomheden straks underrette tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening, gene eller fare. Ophør K1 Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand, og for at bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører helt eller delvist. 11

3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Begrundelse for afgørelse Det er Miljøcenter Roskildes vurdering, at virksomhedens produktion af bakteriekulturer indeholder foranstaltninger, der forebygger og begrænser forurening ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Miljøcenter Roskilde vurdere også, at virksomheden kan drives uden at påføre omgivelserne forurening i en grad, der medfører væsentlige gener for borgere eller forurener det omkringliggende miljø. 3.2 Miljøteknisk vurdering 3.2.1 Planforhold og beliggenhed Planforhold Avedøre Holme er omfattet af retningslinier for erhverv jf. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Avedøre Holme er et af syv områder, som er vurderet egnet til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav jf. retningslinie 2.211 og 2.212 Lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav i Regionplanen. Chr. Hansen A/S har beliggenhed i Hvidovre Kommunes rammeomåde 5E2 til industriformål jf. Kommuneplan 2005. Det nye produktionsanlæg er endvidere omfattet af Lokalplan 507 Industrikvarteret Avedøre Holme. Hvidovre Kommune har ingen bemærkninger til Chr. Hansen A/S ansøgning med nyt produktionsanlæg, som er i overensstemmelse med Kommuneplanen. Umiddelbart øst for virksomheden findes området Råhavnen se nedenstående oversigtstegning. Råhavnen var omfattet af Hvidovre Kommunes lokalplan 509 Rekreativt område ved Råhavnen ud til Kalveboderne. Denne lokalplan sigtede på, at dette ikke støjfølsomme område udvikledes til et rekreativt grønt område. Lokalplanforslaget er politisk vedtaget juni 2007. Naturklagenævnet har i deres afgørelse af 22. oktober 2007 ophævet Hvidovre Kommunes vedtagelse af lokalplan 509. Lokalplanen har derfor ingen betydning for nærværende miljøgodkendelse. Miljøcenter Roskilde har vurderet, at det nye produktionsanlæg ikke er omfattet af en VVMprocedure. Endvidere er Avedøre Holme et område med begrænset drikkevandsinteresser. En samlet vurdering af kemikalier og mængder gør, at Chr. Hansen A/S ikke er omfattet af Risikobekendtgørelsen. Der anvendes ikke organiske opløsningsmidler eller andre former for farlige stoffer end ammoniak til køleanlæg der vil blive anvendt ammoniak i et lukket kredsløb, men i en mængde der ligger væsentligt under tærskelværdien. Beliggenhed Det nye produktionsanlæg etableres på matr. nr. 43cc, Jernholmen 1-27, 2650 Hvidovre på den østlige del af industriområdet Avedøre Holme. Avedøre Holme er et inddæmmet område fra årene 1964-65, der er derfor ikke store højdeforskelle i området, som generelt ligger i kote 0 og omkranset af et 3-4 meter højt dige. 12

Mod nord afgrænses Avedøre Holme af Amagermotorvejen (E20), mod vest og syd af Køge Bugt og mod øst af Råhavnen samt Kalveboderne. Fra Amagermotorvejen er der ca. 400 meter til nærmeste boligområde, som er udlagt til åben/lav beboelse. Mellem motorvejen og boligområdet findes et rekreativt område. Det nye produktionsanlæg på matriklen placeres i umiddelbar tilknytning til Chr. Hansen A/S eksisterende produktion og lagrer se nedenstående oversigtstegning. De nærmeste naboer er generelt større eller mindre erhvervsvirksomheder. I bilag C findes en detaljeret oversigtsplan, som viser placeringen af de nye produktionsanlæg i forhold til Chr. Hansen A/S øvrige bygninger og produktionsenheder. Af oversigtsplanen fremgår, at de nye produktionsanlæg er Bygning F Fermenteringsfabrik, Bygning U Utility-bygning med forsyning af vand, varme, køling og kemikalier, og Bygning P Nyt pakkeri Oversigtstegning Placering af det nye produktionsanlæg på Chr. Hansen A/S matrikel (markeret med rødt) Råhavnen er markeret med blåt 3.2.2 Generelle forhold Chr. Hansen A/S har redegjort for valg af bedste tilgængelige teknologi. Virksomhedens produktionsprocesser er omfattet af 4 forskellige af EU s BREF 4 -dokumenter: levnedsmidler, emissioner fra tankoplag, spildevands- og luftrensningssystemer samt kølesystemer. Det nye produktionsanlæg vil blive omfattet af virksomhedens kvalitets- og miljøledelsessystem. Med ledelsessystemet vil der blive udarbejdet relevante procedurer og instruktioner for løbende forbedringer af miljøforhold for produktionen. Miljøcenter Roskilde vurderer, at virksomheden er indrettet og kan drives efter bedst tilgængelig teknik i overensstemmelse med Miljøbeskyttelsesloven 5 og Godkendelsesbekendtgørelsen 6. Dette forudsætter, at miljøgodkendelsen til enhver tid er tilgængelig på virksomheden og driftspersonalet, som udfører opgave med miljømæssigbetydning er orienteret om de relevante dele af godkendelsens indhold. Miljøgodkendelsen vil bortfalde, hvis den ikke udnyttes inden 2 år fra godkendelsens dato. 4 BREF: Reference on Best Available Techniques 5 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 6 Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomheder 13

Miljøgodkendelsen er baseret på ansøgningsmaterialet og anlægget skal således etableres i overensstemmelse dermed, med mindre Miljøcenter Roskilde har fastsat vilkår, der kræver andet. Af hensyn til eventuel håndhævelse mm. har tilsynsmyndigheden behov for kendskab til virksomhedens ejerforhold. 3.2.3 Indretning og drift Produktionen foregår under overholdelse af Food GMP-regler (Good Manufacturing Practice), hvilket betyder krav til alt i produktionen, der påvirker produktets kvalitet. GMP omfatter krav til anlæggets drift, træning og uddannelse af personalet, vedligeholdelse samt dokumentation. Derudover vil anlægget være omfattet af ISO 22000 certificering for produktsikkerhed. Anlæggene vil være veldokumenterede og der findes vedligeholdelsesprogrammer for dem. Kritiske reguleringer og instrumenter vil blive kalibreret efter fastlagt program for at sikre de foretagne målinger i anlægget altid er korrekte. Kvalitets- og miljøledelsessystemet vil sikre dette fabrikken vil blive omfattet af certifikaterne ISO 14001 og OHSAS 18001. Der er produktion hele året, alle ugens dage og hele døgnet. Der etableres elektronisk overvågning af produktionen og i tilfælde af fejlfunktioner samt uheld udløses alarmer. Erfaringer fra koncernens andre fabrikker i ind- og udland viser, at sådanne anlæg kan drives uden særlige uheld eller driftshændelser. Miljøcenter Roskilde fastsætter vilkår om at undgå udslip og om oplag. Fermenteringsproduktionen består af følgende procesforløb: 1. Opblanding af råvarer 2. UHT varmebehandling af substrat 3. Podning og fermentering 4. Separation 5. Pillefrysning 6. Lager 7. Pakning (eller frysetørring og pakning, som er en del af de allerede eksisterende aktiviteter i Avedøre) Hertil kommer en række hjælpeprocesser, benævnt øvrige processer. I det nedenstående vil del- og hjælpeprocesserne blive beskrevet. Opblanding af råvarer Indledningsvis mikses råvarer og additiver under kraftig omrøring med vand. Fra miksning ledes råvarerne direkte videre til endelig opblanding med varmt vand i det ønskede forhold mellem tørstof og vand. Råvarerne består af næringsstoffer, som opløses i vandet, og udgør det såkaldte substrat til de efterfølgende fermenteringsprocesser. Der opsættes en vådscrubber, hvis virkningsgrad bliver i overensstemmelse med kravene for støv. Chr. Hansen A/S har ikke erfaret, at der forekommer lugtemissioner ved opblandingsprocessen. UHT varmebehandling af substrat Substratet ledes fra opblanding til varmebehandling i et UHT-anlæg. UHT-anlægget er et procestrin til sterilisering af substratet inden tilførsel til fermentorer. UHT-processen består grundlæggende af opvarmning af substratet til 142 C i sekunder for at sikre, at der med substratet 14

ikke tilføres mikrobiologisk kontaminering til fermenteringen. UHT-processen foregår i et lukket system. Podning og fermentering Substratet ledes fra UHT-anlægget til fermentorerne. Fermentorer podes med podemateriale fra mindre podetanke eller ved direkte podning til fermentorer. Podematerialet til direkte podning bliver fremstillet på fabrikken i Roskilde. Fermenteringen forløber herefter mellem 12 24 timer under konstant overvågning af produktionspersonale. Fabrikken vil køre to forskellige typer fermenteringsprocesser. Der vil enten blive kørt anaerob fermentering eller aerob fermentering. Ved aerob produktion beluftes fermentorer ved hjælp af kompressor. Beluftningen giver anledning til skumdannelse og også emission af lugtstoffer fra fermenteringen. Der installeres som en ekstra sikkerhed en cyklon på kanalen for luft fra fermentorerne for at hindre skum i ventilationsafkastet. Chr. Hansen A/S har erfaringer fra tilsvarende anlæg i Roskilde og miljøgodkendelse for dette anlæg, der ikke har givet anledning til lugtgener. Miljøcenter Roskilde vurderer, at der ved processen med podning og aerob fermentering kan forekomme emissioner med lugt, og fastsætte vilkår om, at eventuel lugt ikke må give anledning til væsentlige gener. Separation Den færdige kultur fra fermenteringen separeres herefter. Separationen foregår ved centrifugering. I centrifugerne adskilles bakterierne fra fermentatet og benævnes koncentratet. Det vandige biprodukt fra fermentering benævnes eluat. Eluatet ledes til eluattanke og derfra afhentes det af tankbiler til udspredning på landbrugsjord. Det separerede produkt (kulturer) bliver in-line tilsat additiver og pumpes kontinuert via koncentrattank videre til pillefrysning. Additiverne tilsættes, hvis kulturen senere skal frysetørres - additiverne fungerer som næringsstoffer og beskyttelse af bakterierne. Pillefrysning Koncentratet fryses til -196 C ved hjælp af nitrogen i et såkaldt pillefrysningsanlæg. Koncentratet dryppes ned i flydende nitrogen og resulterer i frosne kulturpiller. De frosne kulturpiller opsamles direkte i kg s bulkposer. Miljøcenter Roskilde vurderer, at der ved processen med pillefrysning forbruges energi, men vi vurderer der ikke er behov for at stille vilkår. Lager Frosne kulturer sendes direkte fra pillefryser til lager og opbevares ved -55 C. Fra lager sendes bulkproduktet til blanding og pakning eller frysetørring. Afstanden mellem lager og pakkeri er ca. 20 meter. Miljøcenter Roskilde vurderer, at det nedkølede lager medfører et energiforbrug, og der kan forekomme støj med kørsel. Støjen fra kørsel er omfattet af vilkår vedrørende beregning af støj. Blanding og pakning I tilknytning til bygning F (fermentationsbygningen) etableres et pakkeri til frosne kulturer. Pakning af produktet foregår ved, at frosne kulturer opbevaret i bulksække modtages fra lager. De frosne kulturer fyldes på et blandeanlæg og herfra til pakkelinier enten pakkes produktet i papkartoner eller i plasticposer. Der vil ikke forekomme støv overhovedet ved emballering med de frosne produkter. 15

I forhold til produktionsprocesserne findes en række hjælpeprocesser, som understøtter produktionen. Frysetørring Dele af kulturprodukterne kan også blive frysetørret for yderligere, at reducere vandindholdet inden pakning. Frysetørringen foregår i eksisterende frysetørringsanlæg. Miljøcenter Roskilde vurderer, at der ved processen med frysetørring forekommer energiforbrug, men vi finder ikke grundlag for at fastsætte specielle vilkår vedrørende frysetørring. Rumrengøring Rengøring af alle rum i de beskrevne bygninger er en vigtig del af produktionen med henblik på, at opretholde et højt hygiejnisk niveau. Der benyttes så vidt muligt automatiske rengøringsanlæg. Automatiske rengøringsanlæg er såkaldte skumanlæg. Vægge, udstyr og gulve rengøres ved, at der udlægges skum, som sidder 20 minutter, hvorefter det spules/skrubbes væk med vand. Der efterskylles med klorvand på gulve efter behov, dog maksimalt 2 gange månedligt, og derefter med rent vand. Der rengøres i pillefrysningsafdelingen efter hver produktion for at undgå krydskontaminering. I de øvrige produktionsafdelinger vil der blive rengjort en gang ugentligt. Spildevand fra rumrengøring ledes til kloak via fabrikkens neutraliseringstank til det offentlige spildevandssystem. CIP (clean in place) og SIP (sterilisation in place) af procesanlæg Stort set alt produktionsudstyr, herunder rørsystemer I produktionen, vil blive rengjort ved hjælp af CIP-anlægget. Ofte afsluttes rengøringen med en dampsterilisering denne proces kaldes også SIP. Følgende generelle CIP-proces anvendes til procesudstyr, rørføringer mv.: Forskyl (1. skyl til eluattank) Ludvask Skyl (2. skyl) Syrevask Skyl (3. skyl genbrug til 1. skyl) Kemisk sterilisering med Oxonia iht. Risikovurdering (HACCP) det vil sige ikke i forbindelse med alle CIP-kørsler Skyl (4. skyl hvis kemisk sterilisering) SIP på udvalgt udstyr iht. risikovurdering (HACCP) Der benyttes NaOH i ludvask (inkl. Ludadditiv) og HNO 3 (salpetersyre) i syrevasketrinet.cipprocessen styres fra et centralt CIP-anlæg/central. Til forskyl anvendes genbrugsvand fra forrige rengøring (3. skyl). I 2., 3., og 4. skyl benyttes råvand. Miljøcenter Roskilde vurderer, at der ved processen med rumrengøring kan forekomme spildevand og at der forekommer energiforbrug. Spildevandet reguleres gennem tilslutningstilladelse, der udstedes af Hvidovre Kommune. Vandbehandling I bygning U (Utility-bygningen, kedelrummet) etableres et vandbehandlingsanlæg til forbehandling af vand inden brug i en række processer. Vandbehandlingen foregår ved blødgøring i en ionbytter efterfulgt af afsaltning ved hjælp af et omvendt osmose-anlæg (RO-anlæg). Blødgjort 16

vand anvendes som feed til RO-anlæg, og dette anlæg producerer totalt afsaltet vand til isvandsanlægget (køleanlægget), styrevand til centrifuger samt låsevand til pumper. Køleanlæg Anlægget består af to chiller units, rørsystem, pumper og isvandsanlæg, diverse el- og styresystemer samt køletårne. Isvandsanlægget leverer køling til en række processer i bygning F (fermentationsbygningen), herunder bla. fermentorer og køleflader i ventilationsanlægget. Som kølemiddel anvendes ammoniak - der er tale om et lukket ammoniakkredsløb, og der vil derfor ikke være et løbende forbrug af ammoniak. Miljøcenter Roskilde vurderer, at der med køleanlægget kan forekomme spild med ammoniak i forbindelse med uheld og svigt. Miljøcenter Roskilde fastsætter vilkår om eftersyn af anlægget. Trykluftsanlæg Der etableres en procesluftkompressor i bygning F (fermentationsbygningen). Kompressoren producerer luft til de fermenteringsprocesser, der skal køres under aerobe forhold. Trykluft til styring af ventiler med videre forsynes fra et eksisterende anlæg. Miljøcenter Roskilde vurderer, at der med trykluftsanlægget kan forekomme støj og energiforbrug. Tankanlæg Øst for fabrikken og i tilknytning til bygning U (utility-bygningen) etableres en tankgård. Tankgården omfatter et aflæsningsområde bestående af en betonplade med afløb, som føres til neutralisationstankene. Lastvognstog og sættevogne kan køre omkring bygning U eller vende. I tankgården opbevares ammoniumhydroxid (NH 4 OH), syre, lud, spildevand (i neutraliseringstanke) og eluat. Opsamling og neutralisering af spildevand Alt processpildevand, spildevand fra rengøring og afløb fra håndvaske i produktionen ledes til neutraliseringstankene i tankgården. Her reguleres ph på basis af online ph-måling i tankene. Når ph er justeret til set-punkt, der vil ligge indenfor ph-intervallet 6.5-9, udledes spildevandet til spildevandssystemet internt på Chr. Hansen A/S site og ledes herfra videre til det offentlige spildevandssystem. ph-værdien og temperaturen af spildevandet fra neutralisationstankene kontrolleres og registreres inden udledning til kloak. Spildevandsflowet måles ved udledning og der er mulighed for en prøveudtagning. Miljøcenter Roskilde vurderer, at der ved processen kan forekomme spild og dermed forurening af jord og grundvand. Der stilles vilkår om inspektion af tankgrav. Ventilationsanlæg De forskellige produktions- og kontorrum ventileres for at overholde krav til produktionen henholdsvis komfort/arbejdsmiljøkrav. Indsugning af luft etableres på gavl af bygninger og afkast på tage. I tagrum vil selve ventilationsanlægget blive placeret, herunder system for varmeveksling af ind- og udgående luftstrømme, samt mulighed for affugtning og køling/opvarmning af luft. Miljøcenter Roskilde vurderer, at der med ventilationsanlægget kan forekomme støj, der bliver omfattet af virksomhedens generelle støjvilkår. Energianlæg Forsyning af varme til produktionsprocesser og dampsterilisering sker med etablering af et nyt naturgasfyret dampanlæg med en varmeydelse på 5.600 kw og en modulerende brænder med en ydelse på 800 8.500 kw. Dampanlægget består udover kedlen af en fødevandstank, der 17

fødes med returkondensat, som recirkuleres fra opvarmning af produktionsudstyr og RO-vand fra vandbehandlingsanlægget. Miljøcenter Roskilde vurderer, at energianlægget ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Miljøcenter Roskilde fastsætter vilkår i overensstemmelse med standardvilkår for G201 (kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg mm.), bilag 5, afsnit 2 i Godkendelsesbekendtgørelsen. 3.2.4 Luftforurening Der er væsentlige procesafkast fra opblanding, fermentorer, pillefryserne og den naturgasfyrede dampkedel. Endvidere er der komfortventilation luftindtag til komfortventilation findes på siden af bygning F og afkast på taget af bygning F. Placeringen af alle luftafkast er angivet på oversigtsskitsen i bilag B. Der vil ikke forekomme luftemissioner med mikroorganismer og patogene organismer fra luftafkastene og med den anvendte filterteknologi. Alle afkast føres minimum 1 meter over tag. I det nedenstående vil luftemissionerne gennemgås deltaljeret. Luftemission fra rumventilation Ventilation fra alle rum inklusiv produktionsrum vil have et støvindhold, der er sammenligneligt med eller mindre end almindelig rumventilation. Rumventilation er forsynet med filtre, der sikrer mikrobiel og partikelrenhed i henhold til Chr. Hansen A/S specifikationer for miljøparametre med fødevaresikkerhed. Risiko for luftemissioner af bakteriekultur Alle bakteriekulturer er naturligt forekommende og ikke patogene bakterier. Den miljømæssige påvirkning ved eventuelle udslip af disse bakterier vurderes derfor ikke, at være af nogen betydning der arbejdes ikke med GMO og GMM i processerne. Der vil ikke være risiko for udslip af da bakterier, da der er meget lille sandsynlighed for luftbårne bakterier og der er filtre på luftafkastene. Luftemission af støvpartikler Der vil ikke være emission af støvpartikler fra råvaremiks og opblandingsområderne i bygning F, da der placeres punktudsug ved vejningsenhederne og miksetanke punktudsug fra afvejning forsynes med selvrensende partikelfiltre. Punktudsug fra råvaremiksning og opblandingsområderne i bygning F er samlet i et afkast. På det samlede afkast installeres en vådscrubber, der sikrer mod ophobning af støv i ventilationskanaler og mod emission til omgivelserne. Vådscrubber har en renseeffekt svarende til en emission på <10 mg partikler/m 3. Der sættes emissionskrav på støv med egenkontrol. Luftemission af eddikesyre Som biprodukt i fermenteringen produceres eddikesyre i små mængder. Eddikesyre er opført på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer samt i Miljøstyrelsens vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Emissionen af eddikesyre vil forekomme i forbindelse med aerobe fermenteringsprocesser. 18

Miljøcenter Roskilde vurderer at der ikke skal sættes emissionskrav til eddikesyre, da massestrømmen er mindre end grænseværdien på 2 kg/h. Luftemission af nitrogen Nitrogen vil emitteres fra pillefrysanlæg og pakkeri. Nitrogen vurderes ikke at være problematisk, da der sker en hurtig opblanding med atmosfærisk luft, der i forvejen indeholder 79 % nitrogen. Luftemission fra energianlæg Der etableres et afkast fra energianlægget og den nødvendige skorstenshøjde er beregnet af Chr. Hansen A/S ved hjælp af OML-beregninger. Beregningerne viste at B-værdierne overholdes med stor margin, når skorstenshøjden fastsættes til 30 meter over terræn. Miljøcenter Roskilde fastsætter vilkår i overensstemmelse hermed. Diffuse luftemissioner Der er ikke diffuse kilder til luftemissioner i og omkring produktionsenhederne på arealet, da produktionsanlægget er et lukket system placeret i bygninger. Luftemissioner ved opstart og nedlukning af produktion Der vurderes ikke at opstå luftemissioner med opstart og nedlukning af produktionsanlægget anlægget vil være i drift året rundt uden stop, bortset fra korte perioder ved større vedligeholdelses- og reparationsarbejde. 3.2.5 Lugt Der kan forekomme lugtemission fra den aerobe fermenteringsproces lugtemissionen stammer fra diacetyl. Diacetyl er et reaktionsprodukt i fermenteringsprocessen. Diacetyl er ikke på Miljøstyrelsens liste over uønskede eller farlige stoffer. Emissionen kan give anledning til en lugt af kærnemælk, smør, karamel, sødligt mejeriprodukt mm. - en eventuel lugtemission er begrænset til nogle få timer pr. batch. Eddikesyre er udover diacetyl et biprodukt fra den aerobe fermenteringsproces, der forekommer i små mængder. Eddikesyre er anført på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer samt i Miljøstyrelsens luftvejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Eddikesyre er i luftvejledningen klassificeret i hovedgruppe 2, klasse ll med en B-værdi på 0,1 mg/m 3. Lugtemissionen kan sammenlignes med Chr. Hansen A/S produktion i Roskilde og her er der ikke observeret problemer med lugt beliggenheden af denne produktion er tættere på boligområder end den nye produktion i Avedøre. Miljøcenter Roskilde kan forlange, at Chr. Hansen A/S etablere emissionsbegrænsende udstyr, hvis Miljøcenter Roskilde vurderer, at lugtemissionen er generende. 3.2.6 Spildevand, overfladevand m.v. Spildevand kommer fra forskellige processer i produktionen og der vil blive afledt processpildevand og sanitært spildevand fra produktionsanlægget. Processpildevand omfatter: CIP af produktionsudstyr Rumrengøring og håndvaske i produktionen Returskyllevand fra blødgøringsanlæg Koncentrat fra RO-anlæg Bleed-off fra køletårne 19

Bundblæsning af kedel Låse og tætningsvand fra pumper, centrifuger mm. Spildevand fra laboratorium Sanitært spildevand omfatter: Toiletskyl og håndvaske Afløb fra baderum Spildevandet fra køletårne, vandbehandlingsanlæg og kedelbundsblæsning og sanitært spildevand ledes direkte til det offentlige kloaksystem. Det øvrige spildevand opsamles og ledes til neutraliseringstanke, hvor det ph-reguleres og herfra ledes det videre til offentlige kloaksystem til Avedøre Spildevandscenter. Den samlede strøm af processpildevand er primært karakteriseret med et indhold af organisk stof, kvælstof og fosfor. Organiske stof stammer fra rester af substrat, fermenteringsvæsker, rengøringsmidler og er let biologisk nedbrydeligt. For at sikrer mod unødig udledning af organisk stof til det offentlige spildevandssystem etableres et system, så eventuelle fejlproduktioner ledes til eluattanken. Ligeledes bliver ledningsevnen i returvandet fra forskylning af procesudstyr kontinuerligt målt. Tag- og overfladevand afledes sammen det øvrige overfladevand fra området og udledt til den nærliggende kanal, som proceduren er nu. Afledning af spildevand samt tag- og overfladevand myndighedsbehandles af Hvidovre Kommune. 3.2.7 Støj Som foreskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder har Chr. Hansen A/S medtaget al frembragt støj indenfor virksomhedens område til vurdering af støjbelastningen i nærliggende støjfølsomme områder. Det betyder, at støjbelastningen fra den eksisterende produktion på er medtaget i vurderingen. De væsentligste stationære og mobile kilder til støjebelastning er: Køletårne Skorstene Spraytørringsanlæg Ventilation Kompressorer Pumper Transport af lastbiler og privatbiler I forbindelse med kortlægningen er der udarbejdet en samlet oversigt af støjkilder, som der er foretaget beregninger på. Kildestyrken af de ovenstående støjkilder til støjbelastning er baseret på data fra Støjdatabogen, Lydteknisk Institut, 1986 samt støjdata fra relevante leverandører. Da virksomheden producerer i døgndrift er støjkilderne aktive døgnet rundt, men transport af lastbiler og privatbiler er begrænset til bestemte tidspunkter i dagtimerne. Til beregning af støjbelastningen er benyttet SoundPLAN, version 6.4, der er opdateret den 19. juni 2007. I SoundPLAN er der opsat en 3D model med de eksisterende bygninger samt den 20

nye produktion på virksomheden. Grus, græs og lignende reducerer til en vis grad støjen, mens veje og lignende ikke reducerer støjen væsentligt dette er der taget højde for i terræneffekter i modellen. Støjkrav Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984 krav til støjbelastningen i nærliggende støjfølsomme områder er, at der højst må være en støjbelastning på 70 db dag, aften og nat. Nord for virksomheden ligger der et boligområde med åben og lav bebyggelse, hvor støjebelastningen ifølge Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier højst må være 45 db om dagen, 40 db om aftenen og 35 db om natten. Maksimalværdien af støjniveauet om natten må ikke overstige 50 db. Der kan være en vis sandsynlighed for, at støjen fra virksomheden er generende, da den kan indeholde rentoner og impulsstøj derfor er der tillagt 5 db til beregningen. Resultater af støjberegning Beregningen af den højeste belastning inklusiv tillæg for hørbare toner indenfor virksomhedens skel er fortaget som et worst case scenario og konstant over døgn og uge, da køletårne, ventilation og kompressorer er de væsentligste bidragsydere til støj. Resultatet er 60 db og dermed er kravet på 70 db i erhvervs- og industriområde overholdt. Beregningen af den højeste belastning inklusiv tillæg for hørbare toner ved skel til boligområde nord for virksomheden med åben og lav boligbebyggelse er ligeledes foretaget som et worst case scenario og konstant over døgn og uge, da køletårne, ventilation og kompressorer er de væsentligste bidragsydere til støj. Resultatet er 30 db og dermed er kravet af støjintervallet over døgn og uge på 35-45 db ved skel til boligområder overholdt. Der er ikke foretaget beregninger ved skel til Råhavnen. Lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer Virksomheden forventes ikke at give anledning til lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Miljøcenter Roskilde finder derfor ikke grundlag pt. til at stille vilkår herom. 3.2.8 Affald Affaldsproduktionen og affaldssammensætningen kan estimeres med affaldsproduktionen fra Chr. Hansen A/S fabrik i Roskilde, med den forudsætning, at affaldsproduktionen stiger proportionalt med produktionskapaciteten, men der sker løbende forandringer. Eksempelvis falder emballageaffaldet i pakkeriet på grund af et nyt forbedret produktionslay-out. I nedenstående tabel er en oversigt af den forventede affaldsproduktion og sammensætning. Der tages dog forbehold for den fremtidige sammensætning af virksomhedens affald, da der løbende jf. virksomhedens miljøledelsessystem vil blive arbejdet med reduktion af affaldsmængden. Affaldstype Årlig mængde (tons) Håndtering på fabrik Oplagring på fabrik Affald til forbrænding 600 Opsamling i affaldscontainere Bygning T / mellem bygning T og S Affald til genbrug 72 Opsamling i affaldscontainere Bygning T / mellem bygning T og S Farligt affald 4 Opsamling i affaldscontainere Bygning T Eluat - vandigt 70.000 Pumpning til eluattanke ved bygning U Eluattanke ved bygning U Total 70.676 - - Oversigt af den forventede affaldsproduktion og affaldsmængde 21

Affald til forbrænding Brandbart affaldsmateriale vil være almindeligt husholdnings affald fra kontorer, opholdsrum, spisestue mm. Affald til genbrug Genbrugsaffald vil være pap, papir, glas, træ, metal, plast mm. Farligt affald Det farlige affald vil være meget begrænset til 4 tons/år. Det farlige affald vil være spildolie fra vedligeholdelse, laboratorieaffald, elektronik mm. Forventede EAK nr. er 200133, 140603, 150110, 130208 og 200399. Eluat - vandigt restprodukt Eluatet er karakteriseret ved et meget højt indhold af opløst organisk stof partikulært materiale og bakterier er separeret fra ved centrifugeringsprocessen. Eluatet indeholder typisk stoffer, som Laktat, Galaktose, Laktose, Citrat, Acetat og Ammoniumkvælstof. Eluatet er meget let biologisk omsætteligt. EAK koden for eluat er 02 02 99. Håndtering af affald på virksomheden Affaldshåndtering på virksomheden vil ske i henhold til det gældende kommunale erhvervsregulativ. Oplagspladser for fast og flydende affald kan ses i bilag C. Brændbart affald opbevares ved bygning T. Farligt affald opbevares aflåst i bygning T inden det bortkøres med godkendte transportører til affaldsmodtagere. Opbevaring af farligt affald udføres i henhold til reglerne for opbevaring af kemikalier. Det betyder, at reaktive stoffer er adskilt og med spildbakker. Der er en tydelig skiltning og mærkning af de enkelte affaldskategorier. Selve lokalet er indrettet med hældning, så et eventuelt spild ikke vil kunne løbe ud. Eluatet opsamles og opbevares i udendørs eluattanke ved bygning U. Eluatet afhentes løbende af NLM Combinering til brug på landbrugsjord. Denne håndtering af eluat har været benyttet gennem en årrække på Chr. Hansen A/S produktion Roskilde det vurderes derfor at være best practice og Chr. Hansen A/S har ikke identificeret alternative teknologier til håndtering af eluat, som indenfor en rimelig økonomisk omkostning vil kunne anvendes som alternativ. Chr. Hansen A/S er dog aktive på området og undersøger løbende alternative løsninger. 3.2.9 Overjordiske tanke Opbevaring af kemikalier og spildevand foregår i en tankgrav ved bygning U tankene vil være overdækket. Der etableres et befæstet område ved tankgraven, hvor leverandørers lastbiler med kemikalier holder under opfyldning af kemikalielagertankene. Spild/Spildevand/ overfladevand herfra opsamles og ledes til neutraliseringstankene. I nedenstående tabel er der en oversigt af tanke og indhold til produktionsanlægget. 22

Tankindhold Antal tanke Tankvolumen (m 3 ) Beskrivelse Nitrogen N 2 2 100 Flydende nitrogen der opbevares i isolerede tanke Eluat 3 100 Overskydende fermenteringsvæske, som opbevares inden transport til udspredning på landbrugsjord RO-vand 2 20 RO-vand til isvandsanlæg, CIP mv. Neutraliseringstanke Spildevand fra produktionen opsamles og neutraliseres 3 20 med processpildevand inden afledning til det offentlige spildevandssystem Lud skal anvendes til CIP af produktionsudstyr via NaOH, 27 % (lud) 1 20 rørbro føres lud fra tankgård til CIP-central, hvor fremstilles brugsopløsning. Lud anvendes samtidig efter behov til neutralisering af spildevand NH 4 OH, 25 % 2 20 Ammoniumhydroxid anvendes i fermenteringsprocesserne HNO 3, 62 % 1 10 Saltpetersyre anvendes til CIP af produktionsudstyr via rørbro føres saltpetersyre fra tankgård til CIP-central, hvor der fremstilles brugsopløsning HCl, 30 % 1 10 Saltsyre benyttes til neutralisering af spildevand, som foregår i neutraliseringstanke H 3 PO 4, 75 % 2 10 Fosforsyre benyttes i fermenteringsprocesserne Oversigt af tanke og indhold til produktionsanlægget Der vil ikke være nedgravede tanke med det nye produktionsanlæg, og der er ikke registreringer af historiske forureninger området blev kortlagt i forbindelse med en Environmental Due Diligence i 2004. 3.2 10 Jord og grundvand Der vil ikke være andre risici med forureninger af jord og grundvand end eventuelle uheld/spild fra de overjordiske tanke eller farligt affald, som er beskrevet i afsnittene 3.2.9 overjordiske tanke og 3.2.8 Affald. 3.2.11 Til og frakørsel Til- og frakørsel foregår via Jernholmen Jernholmen ligger centralt i forhold til Amagermotorvejen. Til- og frakørsel til produktionsanlæg med tung trafik vil derfor primært foregår via Amagermotorvejen til Avedøre Holme, og dermed kun belaste erhvervsområde. Støj i forbindelse med til- og frakørsel er indberegnet i virksomhedens støjberegninger. Miljøcenter Roskilde stiller krav om sikring mod påkørsel ved påfyldningsstudse, tanke og lignende for at undgå spild og udslip. 3.2.12 Indberetning/rapportering Der fremsendes eventuelle målingsrapporter med emissionsmålinger senest 5 uger efter målingstidspunktet. Resultaterne fra egenkontrollen rapporteres en gang årligt til Miljøcenter Roskilde for Chr. Hansen A/S regnskabsår fra den 1. september 31. august. Årsrapporten for egenkontrollen sendes til Miljøcenter Roskilde samtidig med det grønne regnskab. Formen aftales med tilsynsmyndigheden. Miljøcenter Roskilde skal med det samme have besked hvis der er overskridelse af vilkår. 3.2.13 Driftsforstyrrelser og uheld Der bliver taget en række forholdsregler for at minimere risikoen for driftforstyrelser og uheld, som kan medføre forøgede forurening af omgivelserne. Derfor vurderes sandsynligheden for særlige emissioner i produktionen som meget lille. 23