Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og medarbejdere. I større virksomheder skal der oprettes en sikkerhedsorganisation, som skal støtte og fremme samarbejdet om arbejdsmiljø. Denne branchevejledning henvender sig til større virksomheder, som skal oprette en sikkerhedsorganisation. Vejledningen giver gode råd om, hvordan virksomhederne kan opbygge deres sikkerhedsorganisation. Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Opskrifter på arbejdsglæde Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration (BAR Kontor) Ny Vestergade 17, 1471 København K Tlf.: 33 36 66 10 E-mail: info@barkontor.dk www.barkontor.dk Vejledningen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center Tlf.: 36 14 31 31 Varenummer 172012 www.arbejdsmiljobutikken.dk Layout: Gorm Larsen & Partners Trykning: Fihl-Jensen ISBN nr. 87-988595-2-8 541-458 HK Varenummer: 4404050038
Opskrifter på arbejdsglæde krydderi Et godt arbejdsmiljø sætter på din hverdag Branchevejledning til kontorarbejdspladser om: Opbygning af en sikkerhedsorganisation
Forord Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd herunder Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration (BAR Kontor). BAR Kontor har til formål at medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål og derved understøtte arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne inden for det private kontor- og administrationsområde. F.eks. IT-virksomheder, advokat- og revisionskontorer, vikarbureauer, rådgivende virksomheder, rejsebureauer, arkitekter samt øvrige private kontorarbejdspladser. BAR Kontor giver konkret vejledning om aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger inden for branchen i form af branchevejledninger, kampagnemateriale, afholdelse af temadage og andre aktiviteter. BAR Kontor er sammensat af repræsentanter for arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorganisationer inden for det private kontorog administrationsområde. Holdningerne, der udtrykkes i BAR Kontors forskellige vejledninger, viser disse parters fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard inden for branchen. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Indhold Et godt samarbejde er med til at skabe et godt arbejdsmiljø... 1 Virksomheden og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver... 2 Hvem skal oprette en sikkerhedsorganisation?... 3 Hvad er en sikkerhedsorganisation?... 4 Den traditionelle sikkerhedsorganisation... 4 Den virksomhedsaftalte sikkerhedsorganisation... 5 Opbygning af den traditionelle sikkerhedsorganisation... 6 Sikkerhedsgruppen... 6 Sikkerhedsudvalget... 8 Daglig sikkerhedsleder... 9 Hovedsikkerhedsudvalget... 9 Møder i sikkerhedsorganisationen... 10 Sikkerhedsgruppen... 10 Sikkerhedsudvalget... 10 Hovedsikkerhedsudvalget... 11 Viden om arbejdsmiljø... 11 Arbejdsmiljøuddannelsen... 11 Informationskilder... 12 Anden relevant litteratur... 13 Bilag: Valg af sikkerhedsrepræsentanter 15 Bar Kontor vil gerne rette en særlig tak til de virksomheder, som har bidraget med citater og inspiration til denne branchevejledning.
Et godt samarbejde er med til at skabe et godt arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø er i alles interesse og mange vil også gerne være med til at sikre det gode arbejdsmiljø. Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver. Samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og medarbejdere. Er der i virksomheden 10 medarbejdere eller derover, skal der oprettes en sikkerhedsorganisation, som skal støtte og fremme samarbejdet om arbejdsmiljø. Denne branchevejledning giver gode råd om, hvordan kontor- og administrative virksomheder med 10 medarbejdere eller derover kan opbygge deres sikkerhedsorganisation. Sikkerhedsorganisationen blev oprettet, da det jo er et lovkrav - men det passede fint sammen med, at vi skulle i gang med en større ombygning, så vi herved var mere bevidste omkring indretning og placering af arbejdspladserne. Ligeledes er det en klar fordel, at alle i virksomheden har sikkerhedsgruppen, som de kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål eller problemer mht. arbejdsmiljøet. Susanne W. Larsen, sikkerhedsleder, Administrationen, Sibas ComputerCity 1
Virksomheden og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Virksomhedens overordnede arbejdsmiljøopgave er at sikre det gode arbejdsmiljø, herunder at overholde arbejdsmiljøloven. Det indebærer, at virksomheden har følgende arbejdsmiljøopgaver: Være løbende opmærksom på arbejdsmiljøet Gennemføre Arbejdspladsvurdering (APV) Inddrage arbejdsmiljø i planlægningen Undersøge eventuelle arbejdsskader Alle i virksomheden skal være med til at sikre det gode arbejdsmiljø, men det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at opgaverne bliver gennemført, og sikkerhedsorganisationen, der i praksis sørger for at det sker. I branchevejledningen Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver kan der hentes yderligere information om, hvilke arbejdsmiljøopgaver virksomheden har, og hvem i virksomheden, der skal varetage opgaverne. 2
Hvem skal oprette en sikkerhedsorganisation? Alle virksomheder med minimum 10 medarbejdere skal oprette en sikkerhedsorganisation. Når virksomheden skal afgøre, om den skal have en sikkerhedsorganisation medregnes alle medarbejdere, inklusiv elever, i alle afdelinger, filialer m.v. Følgende personer indgår dog ikke i opgørelsen: Medarbejdere, der arbejder under 10 timer om ugen i virksomheden Arbejdsledere [1] Arbejdsgivere Familiemedlemmer, der hører til arbejdsgiverens husstand Arbejdsgiveren har ansvaret for, at sikkerhedsorganisationen bliver oprettet, og at dette sker i samarbejde med arbejdsledere og medarbejdere. [1] Ved arbejdsledere forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i, på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf. 3
Hvad er en sikkerhedsorganisation? Sikkerhedsorganisationen er virksomhedens interne arbejdsmiljørådgiver, som er med til at støtte og fremme samarbejdet om arbejdsmiljø, og spiller en central rolle, når virksomhedens arbejdsmiljøopgaver skal planlægges og gennemføres. Virksomheden kan ifølge arbejdsmiljøloven vælge at oprette: En traditionel sikkerhedsorganisation En virksomhedsaftalt sikkerhedsorganisation Sikkerhedsudvalg Er der 20 medarbejdere eller derover i virksomheden, skal der som hovedregel også oprettes et sikkerhedsudvalg, der overordnet skal planlægge og koordinere virksomhedens arbejde med arbejdsmiljø. (se side 8) Hovedsikkerhedsudvalg I koncerner eller lignende, hvor der er flere sikkerhedsudvalg, bør virksomheden overveje, om der er behov for et hovedsikkerhedsudvalg til at planlægge og koordinere sikkerhedsudvalgenes arbejde. (se side 9) Den traditionelle sikkerhedsorganisation Afhængigt af virksomhedens størrelse og organisation kan den traditionelle sikkerhedsorganisation bestå af sikkerhedsgrupper, sikkerhedsudvalg og et hovedsikkerhedsudvalg. Sikkerhedsgrupper På mange kontor- og administrative virksomheder består sikkerhedsorganisationen af en sikkerhedsgruppe, som står for den praktiske udførelse af arbejdsmiljøopgaverne. På store virksomheder kan der være behov for flere sikkerhedsgrupper. (Se side 6) 64
Ved opbygning af sikkerhedsorganisationen er det væsentligste, at alle områder i virksomheden er dækket af en sikkerhedsgruppe, og at sikkerhedsorganisationen er tilpasset virksomhedens størrelse, struktur og traditioner for samarbejde. I praksis findes der derfor mange varianter af den traditionelle sikkerhedsorganisation. Organisationerne giver rådgivning om, hvordan virksomheden kan opbygge en tilpasset sikkerhedsorganisation, så der sikres et effektivt arbejde med arbejdsmiljø. Det gælder rådgivning om både den traditionelle og den virksomhedsaftalte sikkerhedsorganisation. Den virksomhedsaftalte sikkerhedsorganisation Der er mulighed for at indgå en virksomhedsaftale om en mere tilpasset organisering af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. En mulighed, der typisk anvendes af store virksomheder. Forudsætningerne for at udarbejde en virksomhedsaftale er, at: Arbejdsgiver, arbejdsledere og medarbejdere vurderer, at arbejdsmiljøarbejdet kan styrkes og løses mere effektivt end i den traditionelle sikkerhedsorganisation. Der er indgået en aftale mellem de pågældende lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere. Virksomhedsaftalen skal indgås mellem arbejdsgiver, arbejdsledere og medarbejdere i virksomheden. Det er virksomheden selv, der udarbejder virksomhedsaftalen, men der kan hentes hjælp hos organisationerne. Nogle organisationer har også udarbejdet aftaler og retningslinjer for, hvordan en virksomhedsaftale bygges op. Derudover skal virksomhedsaftalen sendes til orientering hos Arbejdstilsynet. 5
Opbygning af den traditionelle sikkerhedsorganisation Sikkerhedsgrupperne laver blandt andet APV, og folk ved, hvem de er og går derfor til dem, hvis der er ved at opstå problemer. Dorthe Nedermark, sikkerhedsleder, KPMG Sikkerhedsgruppen Sikkerhedsgruppen er kernen i sikkerhedsorganisationen, da sikkerhedsgruppen står for det praktiske arbejde i forbindelse med virksomhedens arbejdsmiljøopgaver. Sikkerhedsgruppen består af: En sikkerhedsrepræsentant valgt blandt og af medarbejderne for to år ad gangen. Læs mere om valg af sikkerhedsrepræsentant i bilaget. En arbejdsleder også for to år ad gangen. I sikkerhedsgruppen indgår ofte den arbejdsleder, der har den direkte ledelse med arbejdet i virksomheden, afdelingen eller det arbejdsområde, som sikkerhedsgruppen dækker. Arbejdsgiveren kan også indgå i sikkerhedsgruppen i stedet for arbejdslederen. I nogle virksomheder indgår arbejdsgiveren sammen med arbejdslederen i sikkerhedsgruppen. Er medarbejdere, arbejdsledere og arbejdsgiveren enige, kan valgperioden forlænges til fire år for både sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen. For arbejdsgivere der indgår i sikkerhedsgruppen, er der ingen valgperiode. Der kan være behov for flere sikkerhedsgrupper I mange kontor- og administrative virksomheder er der kun behov for én sikkerhedsgruppe. Men i store virksomheder kan der eventuelt være behov for flere sikkerhedsgrupper. Når det skal vurderes, om der er behov for flere sikkerhedsgrupper, er det vigtigste, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer effektivt og smidigt i praksis. Virksomheden skal også sikre, at alle er dækket af en sikkerhedsgruppe, at der er enighed om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet og at arbejdsopgaverne for sikkerhedsgruppen har et rimeligt omfang og indhold herunder, at eventuelle forskellige typer arbejdsfunktioner er dækket, og at en hensigtsmæssig dialog er mulig. Alle medarbejdere skal være dækket af en sikkerhedsgruppe 6
Organisationerne rådgiver om, hvordan en sikkerhedsarganisation opbygges. Der bør også hentes opdateret vejledning om de aktuelle regler for sikkerhedsgruppen, via henvisningerne i litteraturafsnittet. Det er vigtigt at virksomheden finder den mest smidige og effektive mådde at organisere sit arbejdsmiljøarbejde på, så det fungerer godt i praksis til gavn for alle i virksomheden. Derudover skal virksomheden være opmærksom på, hvis den har afdelinger, der er geografisk adskilte, eller hvis der i virksomheden er arbejde, der regelmæssigt foregår i holddrift. Se boksen. Virksomheder med afdelinger, der er geografisk adskilte Når afdelinger ligger geografisk adskilt, taler meget for at oprette en sikkerhedsgruppe hvert sted, men er der under 10 medarbejdere i hver enkelt afdeling, er det muligt at tilknytte disse afdelinger til en eksisterende sikkerhedsgruppe eller oprette én sikkerhedsgruppe, der dækker alle disse afdelinger, hvis der er enighed herom blandt arbejdsgiveren, medarbejderne og arbejdslederne. Det skal dog sikres, at alle i virksomheden ved, hvem de skal kontakte, hvis de har spørgsmål om arbejdsmiljø, og at sikkerhedsgruppen kommer på besøg med passende mellemrum. Virksomheder, som har arbejde, der regelmæssigt foregår i holddrift I virksomheder, hvor arbejdet regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Hvis virksomheden har mere flydende / rullende holddrift, hvor medarbejderne møder på forskellige hold fra gang til gang, kan sikkerhedsorganisationen tilpasses herefter, hvis arbejdsgiver, arbejdsledere og medarbejdere er enige herom. Det skal dog sikres, at medarbejderne på skifteholdet kan kontakte deres sikkerhedsrepræsentant i arbejdstiden. Er der ingen medlemmer af sikkerhedsgruppen til stede på skifteholdet, skal medarbejderne kunne komme i kontakt med en ansvarlig person fra virksomheden. Det vil sige, en person, der på arbejdsgiverens vegne kan handle i forbindelse med arbejdsmiljøspørgsmål. 7
Sikkerhedsudvalget Er der i virksomheden mere end 20 medarbejdere, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalgets opgave er at varetage den overordnede planlægning og koordinering af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Et sikkerhedsudvalg består af repræsentanter fra sikkerhedsgruppen/-erne og en formand. Formanden er arbejdsgiveren selv eller en ansvarlig repræsentant, der kan træffe arbejdsmiljømæssige beslutninger i samme omfang som arbejdsgiveren. I praksis medfører oprettelse af et sikkerhedsudvalg således blot, at arbejdsgiveren deltager i arbejdsmiljøarbejdet sammen med medlemmer fra de allerede eksisterende sikkerhedsgrupper. Er der i virksomheden kun en eller to sikkerhedsgrupper, udgør disse sammen med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant sikkerhedsudvalget. Er der mere end to sikkerhedsgrupper, udvælger sikkerhedsrepræsentanterne og arbejdslederrepræsentanterne hver især to repræsentanter til sikkerhedsudvalget. Har virksomheden mere end to sikkerhedsgrupper, skal der også være suppleanter for sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne 8
i sikkerhedsudvalget, som kan træde til i tilfælde af fravær og afgang. Suppleanterne udvælges på samme måde som sikkerhedsog arbejdslederrepræsentanter. Sikkerhedsudvalgets repræsentanter og suppleanter vælges for to år ad gangen. Er arbejdsgiveren, medarbejdere og arbejdsledere enige, kan perioden dog forlænges til fire år. Daglig sikkerhedsleder Er der på virksomheden oprettet et sikkerhedsudvalg, skal der udpeges en person, der er den daglige leder af virksomhedens arbejde med arbejdsmiljø. Vedkommende handler på udvalgets vegne mellem møderne. Arbejdsgiveren udpeger den daglige leder af arbejdsmiljøarbejdet, efter drøftelse med sikkerhedsudvalget. Personen kan udpeges blandt udvalgets medlemmer, inklusiv arbejdsgiveren, men kan også udpeges blandt de øvrige i virksomheden. Hovedsikkerhedsudvalget I store virksomheder, f.eks. koncerner, hvor der er oprettet flere sikkerhedsudvalg, kan der yderligere være behov for overordnet at planlægge og koordinere udvalgenes arbejde i et hovedsikkerhedsudvalg. Hovedsikkerhedsudvalget består af højst to sikkerhedsrepræsentanter, to arbejdslederrepræsentanter og arbejdsgiveren selv eller en ansvarlig repræsentant, der kan træffe arbejdsmiljømæssige beslutninger i samme omfang som arbejdsgiveren. Sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne i sikkerhedsudvalget vælger blandt sig repræsentanterne til hovedsikkerhedsudvalget. Ligeledes udvælges der suppleanter for sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne. Sikkerhedslederen kan dog også være en person, der er ansat til specielt at varetage virksomhedens arbejdsmiljøarbejde i samarbejde med sikkerhedsorganisationen. 9
Møder i sikkerhedsorganisationen Vi holder møde i sikkerhedsudvalget fire gange om året. To gange om året er alle samlet i sikkerhedsorganisationen, hvor vi nogle gange har valgt at tage et tema op, f.eks. lys, computerarbejdspladser og psykisk arbejdsmiljø. Erling Nielsen, sikkerhedsrepræsentant, CSC Sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og hovedsikkerhedsudvalget skal ifølge arbejdsmiljøloven holde et vist antal møder for at sikre, at arbejdsmiljøopgaverne bliver gennemført. Sikkerhedsgruppen Der er ingen formelle krav til, hvor tit sikkerhedsgruppen skal mødes, da arbejdsmiljøopgaverne ofte bliver gennemført som en del af det daglige arbejde. Det er dog en god idé at afsætte tid i kalenderen en gang i mellem for at sikre, at arbjedsmiljøopgaverne bliver gennemført tilfredsstillende. Sikkerhedsudvalget Sikkerhedsudvalget skal holde møde minimum fire gange årligt, og mindst to gange om året afholde møde med samtlige sikkerhedsgrupper. Sikkerhedsudvalgets medlemmer og øvrige medarbejdere skal gøres bekendt med dagsordenen senest 10 dage før et møde. Ved hvert møde skal sikkerhedsudvalget udarbejde et skriftligt referat. Det bør af referatet fremgå, hvilke emner der blev drøftet og hvilke beslutninger, der blev truffet. Desuden skal udvalget afholde ekstraordinære møder, hvis der i virksomheden sker en alvorlig arbejdsskade eller tilløb hertil. Der kan også indkaldes til ekstraordinært møde, hvis formanden skønner, det er nødvendigt, eller hvis mindst to medlemmer af udvalget ønsker det. Hovedsikkerhedsudvalget Der er ikke noget krav om mødeaktivitet i hovedsikkerhedsudvalget. Det er op til virksomheden og sikkerhedsorganisationen at planlægge mødeaktiviteten ud fra det aktuelle behov. 10
Viden om arbejdsmiljø Sund fornuft kan løse mange arbejdsmiljøproblemer, men det er en god idé at have en vis grundlæggende viden om arbejdsmiljø. Det bedste udbytte af uddannelsen opnås, hvis arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten deltager på samme kursus. Denne viden kan fås gennem uddannelse, arbejdsmiljøloven, branchevejledninger, bøger, tidsskrifter, hjemmesider m.v. Arbejdsmiljøuddannelsen Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten i sikkerhedsgruppen gennemgå en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer (tidligere 9 kursus). Medlemmer af en sikkerhedsgruppe, der har gennemført det tidligere 9-kursus ved andet end selvstudie efter den 1. april 1991, behøver ikke at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen. På uddannelsen får sikkerhedsgruppen viden om arbejdsmiljø, og om hvordan de skal varetage arbejdsmiljøopgaverne. Arbejdsgiveren har ikke pligt til at gennemføre uddannelsen. Det er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne til uddannelsen, herunder at afsætte den nødvendige tid. Det er muligt at tage en brancherettet arbejdsmiljøuddannelse inden for kontor og administration. Det er ligeledes muligt at gennemføre uddannelsen som fjernundervisning. Hos Arbejdsmiljørådets Service Center, www.asc.amr.dk, kan hentes en liste over anerkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. På kurset fik vi sat lidt skik på, hvad der er lovkrav, hvad er minimum og hvad skal man holde øje med. Vi lærte en del om, hvordan man får løst arbejdsmiljøopgaverne nemmest, og at man ikke skal gøre tingene sværere, end de er. Erik Nordly, sikkerhedsrepræsentant, Sibas ComputerCity Arbejdsgiveren skal tilmelde sikkerhedsgruppens medlemmer til uddannelsen senest fire uger efter, at gruppen er oprettet. Uddannelsen skal være gennemført senest otte måneder efter, at sikkerhedsgruppen er blevet er oprettet. 11
Leder- og medarbejderrepræsentanter får øjnene op for hvad, der egentlig er deres opgaver i sikkerhedsgruppen, og bliver inspireret den vej igennem. Erling Nielsen, sikkerhedsrepræsentant, CSC Informationskilder Nedenfor listes, hvor der også kan hentes viden om arbejdsmiljø. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration www.barkontor.dk - tlf.: 33 36 66 10 BAR Kontor giver konkret vejledning om aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger inden for branchen i form af branchevejledninger, kampagnemateriale, afholdelse af temadage og andre aktiviteter. BAR Kontors materialer og andre oplysninger om arbejdsmiljø kan findes på hjemmesiden. Organisationerne Arbejdsgiver-, arbejdsleder- og arbejdstagerorganisationer har hver især kompetence til at rådgive om arbejdsmiljø. Her kan der også rekvireres materialer om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet www.arbejdstilsynet.dk tlf.: 39 15 20 00 Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet, som fører tilsyn med virksomhederne og udgiver information om arbejdsmiljø. Informationen kan rekvireres på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor også arbejdsmiljøloven, bekendtgørelser, Arbejdstilsynets vejledninger (At-vejledninger) og anden information findes. I arbejdsmiljøloven findes de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er bindende for virksomhederne. Det kan medføre straf, hvis reglerne overtrædes. Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der også er bindende for virksomhederne. Det kan medføre straf, hvis bekendtgørelserne overtrædes. At-vejledninger beskriver, hvordan Arbejdstilsynet tolker bekendtgørelserne. Vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, men bygger på love og bekendtgørelser, der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor f.eks. en virksomhed har fulgt en At-vejledning. At-vejledninger erstatter efterhånden de tidligere At-anvisninger og At-meddelelser. 12
Arbejdsmiljørådets Service Center www.asc.amr.dk tlf.: 36 14 31 00 Hos ASC kan der på adressen www.arbejdsmiljobutikken.dk, købes bøger, pjecer og videoer om arbejdsmiljø. ASC udgiver blandt andet Det ny ABF med informationer om nye bekendtgørelser, At-vejledninger, branchevejledninger og andet nyt inden for arbejdsmiljøområdet. ASC udgiver også bladet Arbejdsmiljø, der indeholder aktuelle artikler om arbejdsmiljø. Konsulentvirksomheder I nogle tilfælde kan der være problemer, som kan være svære at løse, enten fordi de stiller krav om en særlig ekspertise, eller fordi der mangler nye vinkler og ideer til at løse problemstillingen. I sådanne tilfælde kan det være relevant at hente hjælp udefra. Det er muligt, mod betaling, at rekvirere sagkyndig bistand hos forskellige konsulentvirksomheder, f.eks.: Bedriftssundhedstjenesten (BST), rådgivende ingeniører, arkitekter, teknologiske serviceinstitutter og arbejdsmedicinske klinikker. Anden relevant litteratur Arbejdstilsynet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om lov om arbejdsmiljø. Samt ændringerne hertil nr. 331 af 16. maj 2001 og nr. 437 af 10 juni 2002. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Samt ændringen hertil nr. 491 af 20. juni 2002. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. At-anvisning nr. 6.1.0.4, april 1999 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. At-vejledning F.2.1, marts 2000 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. Ovenstående kan ses på: www.arbejdstilsynet.dk 13
BAR Kontor Lys og lyd, branchevejledning 2000 Distancearbejde, branchevejledning 2001 Arbejde ved skærme, branchevejledning 2002 Aktuelle branchevejledninger kan ses på www.barkontor.dk Hent mere hjælp i BAR Kontors branchevejledninger om arbejdet med arbejdsmiljø I tilknytning til denne branchevejledning har BAR Kontor udarbejdet to branchevejledninger, som kan give yderligere inspiration til virksomhedens arbejde med arbejdsmiljø: Skab engagement i samarbejdet om arbejdsmiljø giver uddybende råd om, hvordan der kan skabes engagement og et godt samarbejde om arbejdsmiljø i sikkerhedsorganisationen og virksomheden generelt. Skal virksomheden ikke oprette en sikkerhedsorganisation, kan der hentes hjælp i Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder. Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver giver uddybende råd om, hvordan virksomheden kan gennemføre sine arbejdsmiljøopgaver i praksis. 14
Bilag: Valg af sikkerhedsrepræsentanter Hvem kan vælges som sikkerhedsrepræsentant? Alle medarbejdere, der arbejder over 10 timer ugentligt kan vælges som sikkerhedsrepræsentant. Dog ikke elever. Arbejdsledere og arbejdsgivere kan heller ikke vælges. Arbejdsmiljøloven anfører ikke krav om anciennitet og kvalifikationer, men som tommelfingerregel følges ofte retningslinierne for valg af tillidsrepræsentant fra det pågældende overenskomstområde. Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer alle faggrupper i det område, som sikkerhedsgruppen dækker i virksomheden. Der er ingen krav om, at sikkerhedsrepræsentanten skal være medlem af en faglig organisation. Hvem kan stemme? Sikkerhedsrepræsentanten vælges af medarbejderne i det område, som sikkerhedsgruppen dækker. Alle medarbejdere, inklusiv elever, vikarer m.fl., som arbejder minimum 10 timer om ugen, kan stemme. Arbejdsgiveren og arbejdslederen kan ikke stemme. Forberedelser til valget Det er en god idé, at arbejdsgiveren i god tid før valget informerer om, hvad arbejdet i en sikkerhedsgruppe omfatter, og hvordan arbejdet med arbejdsmiljø vil gavne virksomheden som helhed. Det kan også være information, der afmystificerer sikkerhedsrepræsentantrollen og belyser de positive sider ved rollen, f.eks. at sikkerhedsrepræsentanten: Ikke skal vide alt om arbejdsmiljø. Med sund fornuft kan man nå langt. Ikke skal kontrollere sine kolleger, men mere være deres dialog- og sparringspartner. Ikke står alene med arbejdsmiljøopgaverne. Alle skal samarbejde om arbejdsmiljøet. Informationen kan gives mundtligt over morgenkaffen eller på et møde, hvor alle i virksomheden er samlet og/eller via e-mail, opslag i kantinen eller andre steder i virksomheden, som bruges til skriftlig information. Informationen kan være med til at motivere medarbejderne til at stille op eller i det mindste få dem til at bakke op om arbejdet med arbejdsmiljø, så en nyvalgt sikkerheds- Når man nu finder ud af, at det ikke er så kompliceret og hvor meget glæde og trivsel det giver i virksomheden, er det det hele værd. Robert Doeleman, sikkerhedsrepræsentant, KILROY travels International 15
repræsentant fra start føler en opbakning fra kollegerne. Tid kan også være en faktor, som reducerer interessen for rollen som sikkerhedsrepræsentant. Det er derfor vigtigt at gøre klart, hvor meget tid sikkerhedsrepræsentanten skal bruge på sit hverv. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne får den tid til rådighed til at varetage deres pligter, der er i rimelig forhold til den pågældende virksomheds art og den arbejdsmiljømæssige standard. Indtil selve valget kan medarbejderne opfordre hinanden til at stille op. De medarbejdere, der ønsker at stille op, oplyser det til arbejdsgiveren. Inden valget bør alle få at vide, hvem der stiller op, så medarbejderne er klar over, hvem de kan stemme på. Gennemførelse af selve valget Der er ingen specifikke regler for, hvordan valget skal foregå i praksis. Det er dog en god idé at udsende en indkaldelse til valget med minimum 14 dages varsel. Valget kan f.eks. foregå skriftligt, hvor medarbejderne ikke er fysisk samlet, men kan også foregå på et personalemøde eller lignende i det område, som sikkerhedsgruppen skal dække. Afstemningen bør foregå skriftligt, hvis der anmodes om det. Typisk vil den medarbejder, som får mere end halvdelen af samtlige medarbejderes stemmer, være valgt. Er dette ikke muligt, er den medarbejder, som har fået flest stemmer, valgt. Efter valget Er arbejdsgiveren ikke til stede ved valget, skal arbejdsgiveren orienteres om, hvem der er valgt. Ligeledes skal alle i det område, som sikkerhedsgruppen dækker, vide hvem der er med i sikkerhedsgruppen, så alle ved, hvor de skal henvende sig, hvis de har spørgsmål om arbejdsmiljø. Valget af en organiseret sikkerhedsrepræsentant er først gyldigt, når den faglige organisation har godkendt valget, og denne har videremeddelt valget til den tilsvarende arbejdsgiverorganisation eller til den ikke organiserede arbejdsgiver. Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse. Denne regel træder i kraft, når valget er meddelt arbejdsgiveren. 16
Sikkerhedsgruppens område: Kopieres til brug Sikkerhedsgruppen består af: Sikkerhedsrepræsentant: Tlf.nr.: Arbejdslederrepresentant/arbejdsgiver: Tlf.nr.: Sikkerhedsgruppen er oprettet den: 17