CORINNA SOHNS EUC SYD EFTERÅR 2005 H2 BUNT. SWAKARA PROJEKT 1
Som bundet speciale på H2 har jeg fået til opgave at lave en swakara kåbe til en af min mesters kunder. Skindene er købt hos en grossist i Tyskland og er brunfarvede breitschwanz persianer (swakara) skind. Typen er en O type. Dvs. rimelig flade men med flot moire. Og skindene er ca. 24 cm i bredden og ca.38 cm i højden. Giver dog lidt ved strækningen, men generelt kan persianerskind ikke forstrækkes så meget, kun lidt i bredden, da der ellers er risiko for narvsprækker. Modellen får jeg med og jeg har beregnet, at bruge 24 skind i alt. Heraf 16 i kroppen dvs. 4 lange baner af 3 skind i højden og 2 lidt kortere af 2 skind i højden til under ærmerne. Til ærmerne bruges 2 ½ skind pr ærme dvs. 5 i alt, og da den bane der løber midt på ærmet afgiver en pumpf (idet ærmet ikke trænger helt 2 skind i højden) får jeg herfra en pumpf til at sætte ovenpå min underarms -bane, da denne ikke er helt lang nok med 2 skind i højden. Underarmsbanen lappes desuden ud med 2 halve nakker som jeg finder i mine rester fra kraven. Til kraven bruges 2 skind og til mit revers 1 skind. Dette er i alt 24 skind. Sådan ser mine skind ud før de strækkes. Benene skæres af fra hårsiden inden skindene strækkes, idet jeg kun fra denne side kan se om jeg får fjernet hele lysken. Bemærk at kniven holdes i en anden vinkel, når der skæres fra hårsiden. Dette gøres for at undgå at skære hår over. Ligeledes tjekkes alle skind for huller, fejl, narvsprækker, og repareres hvis aktuelt. 2
Skindene gøres nu godt våde inden de strækkes. Og så strækkes de. Her bruger jeg det gammeldags stræktræ uden stålklinge, da jeg ikke ønsker at tage for hårdt fat. Skindene tørrer natten over imellem træplader, for at gøre dem glatte til den videre forarbejdning. Kan dog også lægges fladt ud på et gulv eller bord, men dette er pladsbesparende. 3
Så er skindene klar til sortering, jeg har kun de 24 skind med som jeg skal bruge, så jeg har ikke noget der kan sorteres fra. Jeg sorterer ud fra farve, moire og glans. Første sortering; havde egentlig planlagt at lave kåben på alm. persianerfacon, dvs. med pumpferne opad, men min mester syntes det skulle være med nakkerne op. Så jeg måtte sortere om igen Her ses så det færdige resultat. Og her er så mine 2 ærmer, 2 kraver og mit revers ski Skindene grotz markeres. Grotzen er dog ikke så klart defineret på persianerskind som på andre skindsorter, 4
men for den senere samling af banerne har jeg brug for en ca. midte. Skindene er nu klar til samling. Til at stykke mine skind sammen i baner har jeg valgt en takket søm ud fra denne papmodel. Den giver mig mulighed for at camouflere sømmen bedst muligt, samt går lidt ned i selve halen, som jo på disse breitschwanzagtige skind er noget af det smukkeste. Skindene skæres nu sammen og samtidig lappes lyskerne ud på de nederste skind i banerne, da disse er de bredeste, og jeg her kan komme til at mangle lidt bredde. Når jeg skærer banerne er det vigtigt, at skære skindene lige høje, så mine taksømme sidder ca. overens når banerne senere samles med hinanden. Skindene syes sammen, hvilket til tider kan være lidt af en prøvelse Idet hår på en persianer stritter i alle retninger og helst op af sømmen. Jeg har dog fået finten med at bruge lidt vand i en kop ved siden af til at stoppe hårene ned med.. Når man syer i persianer er det vigtigt ikke at have for hård spænding, da sømmene ellers er svære at glatte ud, samt kan lave narvsprækker. 5
Når alle banerne er samlet kan jeg lige lappe lidt yderligere ud, idet jeg nu har nogle flere rester at arbejde med, samt nogenlunde ved hvor mine problemer senere kan opstå. Alle mine baner er nu samlet og klar til 1. zwekkning. For at finde ud af om jeg har materiale nok, samt for at gøre næste trin med at samle banerne med hinanden med en buet bølgesøm lettere, vælger jeg lige at zwekke banerne op. Dette kan dog undlades. Der tages forskellige tjekmål, og de takkede sømme glattes med rulletræet. Dette gøres bedst i våd tilstand. Banernes bredde og længde kontrolleres på modellen. 6
Når banerne er tørre og afzwekket, er de nu klar til næste samling. Her har jeg brug for at have modellen liggende tæt ved, da der hele tiden skal måles og tegnes op ud fra denne. Desuden tegnes grotzen lige op endnu engang, så jeg har en lige og tydelig midte. Den kan godt have forrykket sig en smule under zwekkningen. Først tegnes alle banerne op med lige streger ud fra modellen. Når alle de lige streger er tegnet, kan jeg så lægge min bølge papmodel på og tegne de endelige streger til skæringen. Der er ingen egentlige regler for disse skabeloner, men generelt bruges takkede sømme ved store krøller og buede sømme ved fladere krøller moire. Her er det vigtigt, at jeg lægger buen godt ud over stregen, da sømmen på disse skind spiser en del. Bølgerne skæres. De rester jeg får herfra, særligt dem fra mine underarmsbaner som er meget smalle i toppen, bruger jeg senere til at lappe belægning og slids ud med. 7
Og banerne syes sammen. Alle banerne er nu samlet og kåben er klar til de flere omgange af facon zwekkningen. Jeg har valgt at bruge den måske lidt gammeldags faconzwekkning, i stedet for at skære alle indsnit ud da disse ellers ville markere ret meget i mine fine og flade swakaraskind. Dette sparer mig så til gengæld for en del sømme at sy. Først glattes alle sømmene dog lige en gang med rulletræet. Så kopieres alle mine indsnits buer fra modellen og skæres ud i tykt pap. 8
Herefter startes med zwekkningen - først midt ryg. Og så kommer det langsommelige i hele processen alle mellem tørre tiderne. Her er det heldigt, at der er nogen der har opfundet varmeblæseren. Når det er tørt ruller jeg så igen kort sømme, blødgør med viskelæder og børste, og tegner så mit rygstykke op. Næste zwekkning er så side faconen. Nu er mit rygstykke jo optegnet, og jeg kan se den linie som nu skal tvinges over til mit sideindsnit. Først gør jeg en smal stribe våd langs den optegnede linie ( sidesøm ), og fæstner så den næste papstrimmel med søm oppe og nede langs med den nu modsatgående linie, tvinger den over og hæfter den fast med håndhæfteren. På samme måde gøres ved brystindsnittene, og hele delen gøres våd. Samme procedure gøres ved modsatte side, og pladen stilles igen til tørre med varmeblæseren. 9
Her ses de opzwekkede sider og brystindsnit inden pladen stilles til tørre. Når det er tørt rulles der igen, blødgøres og tegnes op med den pågældende mønsterdel. Og så fortsættes med det modsatgående brystindsnit på samme måde og nu kan forkanten så sattes fast. Jeg har desværre ikke nok materiale til min belægning og må derfor når forstykket er zwekket i facon og tørt, afzwekke, tegne op og lappe den ud. Havde håbet at skindene måske gav mig det ekstra materiale, hvorfor jeg valgte ikke at lappe det ud fra start af. Her vælger jeg så, at sy mit revers på i samme ombæring, så resten kan zwekkes i et stykke. Mit revers skind med små lapper til hjørnerne hvor reverset møder kraven. Er lige hurtigt zwekket op. Mit forstykke inden belægning og revers er støbt til. Og mit forstykke tegnes op inden der lappes og syes revers på. 10
Hele kåben tørrer nu efter sidste opzwekkning med revers og belægning. Jeg har desuden valgt at tape de faconzwekkede indsnit for at give dem lidt hold. Papstrimlerne der nu sidder i forkanterne er blot for ikke at vandet trænger ind og deformerer de allerede færdigzwekkede forstykker. Det er svært at se på billedet, men det skimtes svagt, at kåben nu også næsten er tegnet op. Mens kåben tørrer skæres kraven ud, samles midt bag og zwekkes efter modellen. Det samme gælder ærmerne, som dog tidligere er stykket sammen ligesom banerne til kroppen og zwekket glatte. De faconzwekkes nu ligesom kroppen, men her er det kun underarmssømmen der skal zwekkes i facon. 11
Så tørrer alle delene, bagefter blødgøres de og mønsterdelene optegnes. Herefter renskæres mine ærmer, tapes og lægges til side Så mine to kraver. Og endelig kroppen. Så er krop, ærmer og kraver klar til bånding og pikering med vlieseline. 12
Forkanten vlies s med forkantsvlies og tre rækker Det samme gøres ved slidsen og små pikérsting. rundt om lommerne. Der båndes rundt i hele kanten, samt rundt om lommekanterne. Ved skuldersømmen rykkes egbåndet tre millimeter ned fra kanten så sømmen her ikke bliver for tyk. Det færdige resultat. Nu er kåben klar til samling og foring. 13
Da denne rapport er tænkt som en øvelse til min svendeprøve, har jeg valgt ikke at lave en detaljeret billede beskrivelse af resten af processen, men vil blot kort beskrive den som følger: - Indvendige lommer syes sammen med grosgrainbånd og pelsliste og syes fast på kåben. - Underærmesøm lukkes og ærmer syes i ærmegab - Kraven samles i over- og underkrave, og syes fast på kroppen. - Alle sømme glattes med bagsiden af en kniv/rulletræ og stryges forsigtigt med termostatjern. - Skråbånd syes fast på slidsen. - Lukketøj mærkes op på forstykkerne og tre keskar og ringe sættes i, samt en hægte og malle ved kravekanten. - Skulderpuder samt lille fisk i ærmekanten isyes. - Watteline ries fast i, krave, ærmeombuk, kåbeombuk, lommekanter og overkroppen. - Lommer, belægning og krave anslås. - Skråbånd ved slidser lukkes ned med små pikersting, og hjørner syes ned som kuverthjørner, både ved slidser og forkanter. - Alle ombuk, belægninger osv. kastes ned. - Foer, roleau, nakkestrop, stormstrop, bindebånd og inderlomme klippes. - Alle dele syes og stryges - Roleau isættes med nåle og syes på alle de kastede pelskanter. Inderlomme, nakkestrop og stormstrop syes fast åp roleau en. - Foeret nåles i kåben på gine eller bord og ries evt. fast midt ryg, Herefter hakkes der i nakken og forkanterne fæstnes med nåle i roleauen. Sidesømme mellem pels og foer anslås, og resten af nålene dvs. forneden samt ærmekanter fæstnes. - Hele kanten stafferes fast og inderlomme, nakkestrop og stormstrop syes med i kanten mellem foer og roleau. - Kåben hænges tilbage på ginen og foeret vurderes og div. tilretninger udføres. - Div. pyntesting på inderlomme, bindebånd og slids laves. Kåben er færdig og klar til aflevering. 14