Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner. Forbindelser. 1. udgave, 2005

Relaterede dokumenter
Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt

Korroderede trådbindere i murværk

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

Fundering af mindre bygninger

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

Korrosion i vvs-installationer

Normplader 1,5 og 2,0 mm

Technical data sheet AB - VINKELBESLAG UDEN RIBBE AB70, AB90 og AB105 er traditionelle vinkelbeslag uden ribbe. Beslagene anvendes der hvor der ikke s

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

Byggematerialer med asbest

B min. Type 200 Type 180 Type 160 Type 140 Type 120. Type 90. Mulig udsømning. Antal huller Ø5 [stk]

Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: Renovering

POWER LINE. Antal huller Ø11 [stk] Antal huller Ø5 [stk]

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Varmeanlæg. med vand som medium SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER

Landbrugets Byggeblade

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

DS/EN DK NA:2013

Samlinger i betonkonstruktioner

EN DK NA:2008

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: #1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

y Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

Appendiks 7 ( ) Kontrolkasse Friktionskoefficient µ Friktionsflader korrektionsfaktoren for hul udformning k s

( ) Appendiks 4. Beregning af boltsamlingen mellem trafo og trafo beslag

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave Side 2: Nye snelastregler Marts Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER

INSTRUKTION: ANVENDELSE AF STÅLFUNDAMENTER

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

DS/EN 1520 DK NA:2011

By og Byg Dokumentation 041 Merværdi af dansk træ. Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K14

EN DK NA:2008

Dokumentation af bærende konstruktioner

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA

Beregning af dagslys i bygninger

DS/EN DK NA:2013

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Ydeevne & bygningsfysik / Robusthed/ bæreevne

Metroprojektet Branch off to Nordhavnen Lidt teoretisk indblik Morten S. Rasmussen Geotenikerdagen

DS/EN DK NA:2011

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

STÅLSØJLER Mads Bech Olesen

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

Lodret belastet muret væg efter EC6

BEF Bulletin No 2 August 2013

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN

TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Afløbsinstallationer anlæg og komponenter. Erik Brandt Inge Faldager

Redegørelse for den statiske dokumentation

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Deformation af stålbjælker

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: #1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

AFLØBSINSTALLATIONER ANLÆG OG KOMPONENTER

A. Konstruktionsdokumentation

MULTI-MONTI BETONBOLT

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Småhuse styrke og stabilitet. Thomas Cornelius

TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

Eksempel Boltet bjælke-søjlesamling

DS/EN DK NA:2013

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer

DS/EN DK NA:2012

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI

DS/EN 1993 FU:2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

DS/EN DK NA:2011

Materialeliste 2. Generel vejledning til afsætning 3-5. Montageforløb og arbejdsvejledning 6-9. Detaljetegninger: Plan, snit, facade og detail 11-16

Murprojekteringsrapport

Redegørelse for statisk dokumentation

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

Transkript:

Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner Forbindelser 1. udgave, 2005

Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner Forbindelser H. J. Larsen SBi Statens Byggeforskningsinstitut 2005

Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner - Forbindelser Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2005 Forfatter H. J. Larsen Sprog Dansk Sidetal 15 Emneord Trækonstruktioner, bygningskonstruktioner, konstruktionsberegning, materialer, styrke, brand ISBN 87-563-1218-0 Pris Illustrationer Omslagsillustration Tryk Udgiver Kr. 50,00 inkl. 25 pct. moms Anvisning med Tillæg 1: Kr. 225,00 inkl. 25 pct. moms Sabine Skovfoged Østergaard. Bo Amstrup Vestergaard Salogruppen A/S Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk www.sbi.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner. Forbindelser. (2005) E-bog ISBN 97-563-1264-4 Pris: Kr. 37,50 inkl. 25 pct. moms

Forord Dette tillæg til SBI-anvisning 194: Trækonstruktioner. Forbindelser er primært udarbejdet som følge af ændringerne i Norm for trækonstruktioner (DS 413) siden udgivelsen af anvisningen i 1999. Endvidere indeholder tillægget et afsnit om nye skruetyper og deres konstruktive anvendelse. Endelig er en række mindre fejl rettet. Ved rettelse er teksten omkring rettelsen gentaget og det rettede angivet med fed. Dette gælder også i figurerne. Ved erstatning udgår tekst, der erstattes af det angivne. Ved tilføjelse bevares den eksisterende tekst. Referencer til SBI-anvisning 193: Trækonstruktioner. Beregninger (5. udgave) er ikke søgt opdateret til SBi-anvisning 210: Trækonstruktioner. Beregninger (6. udgave) fra 2005. Lektor Søren Traberg, BYG DTU, takkes for forslag til rettelser og forbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut, december 2004 Afdelingen for Byggeteknik og Design Jørgen Munch-Andersen Konstitueret forskningschef

Side 19-20. Tilføjelse 1.5. Skrueforbindelser Sidst i afsnittet tilføjes: Der er i de senere år kommet en række nye skruetyper på markedet, herunder lange, slanke skruer, op til 300 mm lange. Eksempler er vist i figur A. Skruerne er normalt af specialstål og har stor udtræksstyrke, også i endetræ under vinkler ned til 45º med fiberretningen, og giver en række nye muligheder for enkle forbindelser, se figur B og C. Figur A. Nye skruetyper. Øverst to BMF-beslagskruer, derefter en NKT-Spunskrue og nederst en SFS dobbeltgevindskrue, type WT. Vedr. dimensioner henvises til leverandørernes oplysninger. Beslagskruer er beregnet til fastgørelse af stålbeslag, hvor det korte skaft under hovedet sikrer anlæg mellem skrue og beslag. Spunskruer er beregnet til forbindelser træ mod træ. Brugen af de lange dobbeltgevindskruer er illustreret i figur B og C.

a) b) c) Figur B. Anvendelse af lange højstyrke-skruer med dobbeltgevind. Gevindet i den befæstede del betyder blandt andet at gennemtrækningsstyrken af hovedet ikke bliver afgørende. a) Forankring af ås. b) Ophængning af bjælkeende i tværbjælke. c) Overlapningsstød.

a) b) Figur C. Forstærkning af bjælke a) med udskæring ved vederlag, og b) af bjælke med hul.

Side 24. Rettelse Tabel 1.2 rettes til: Tabel 1.2. Minimumskrav til korrosionsbeskyttelse i henhold til Trænormen. Anvendelsesklasse 1 2 3) 3 Søm og skruer med d 4 mm Ingen Fe/Zn12c 1) Fe/Zn25c 2) Søm, bolte, dorne og Ingen Ingen Fe/Zn25c 2) skruer med d > 4 mm Klammer Fe/Zn12c 1) Fe/Zn12c 1) Rustfrit stål Tandplader og stålplader op til 3 Fe/Zn12c 1) Fe/Zn12c 1) Rustfrit stål mm Stålplader fra 3-5 mm Ingen Fe/Zn12c 1) Fe/Zn25c 2) Stålplader over 5 mm Ingen Ingen Fe/Zn25c 2) 1) Hvis der anvendes varmforzinkning, erstattes Fe/Zn12c af Zn275 og Fe/Zn25c af Zn350. 2) For særligt korroderende omgivelser skal anvendes Fe/Zn40, varmforzinkning (mindst Zn 350) eller rustfrit stål. 3) Hensynet til konstruktionernes udseende kan stille strengere krav til korrosionsbeskyttelse, især i anvendelsesklasse 2. Side 25. Rettelse Første 3 linier rettes til: elektrolytisk forzinkning (Fe/Zn) beskrevet i overensstemmelse med [DS/ EN 12329, 2000] og for varmeforzinkning (Zn) efter [DS/EN 10147,2001]. Andre belægninger af tilsvarende holdbarhed kan også anvendes.

Side 31. Erstatning. Figur 2.5 erstattes af: Elementartilfælde 1 Elementartilfælde 2 F y d Geometri F y d e t x e z t F y d f h d f h Last df h F y F y Forskydningskraft F y M max <M y x x Moment M y Figur 2.5. Dorn belastet med kraften F y i afstanden e uden for overfladen. Til venstre er vist elementartilfælde 1 (uden flydning i dornen), til højre elementartilfælde 2 (med et flydeled i dornen). Side 34. Rettelse. Formel (2.14) rettes til (t 2 rettes til t 1 2 ): Fy = È 2 2 ( t - y) + t - ( t - y 1 2 2 ) d f ÎÍ 1 1 h, 1 (2.14) Side 38. Rettelse. Teksten inden formel (2.27) rettes til: For brudform I a-c, se figur 2.4, bliver den regningsmæssige bæreevne, F d, således: Side 40. Rettelse. Note under tabel 2.1 rettes til: For konstruktioner i høj sikkerhedsklasse skal værdierne divideres med 1,1. For konstruktioner i lav sikkerhedsklasse må værdierne divideres med 0,9. 10

Side 43. Erstatning. Normmæssig bæreevne Første afsnit ændres til: Som begrundet i afsnit 2.3 skal de teoretiske værdier for brudform III multipliceres med faktoren γ m,træ / ( γ m,stål kmod ) for at få de korrekte regningsmæssige værdier, når man benytter formel (2.27), der formelt kun gælder for brudtype I. Faktoren afhænger altså af lastvarigheden og bliver 1,13 for Ø-last, 1,25 for K-last og 1,32 for M-last. De teoretiske værdier for k søm skal øges med faktoren og bliver da 115 154. Trænormen angiver en noget højere værdi, nemlig k søm = 170 for alle trækvaliteter. Side 62. Rettelse. Figur 3.10 rettes til (t 2 længst til højre rettes til b): a) b) 0,5 E 1 t 1 Armering l E 2 t 2 a 1 a 1 a 3 a 3 a 4 a 2 a 4 a 2 t 2 b Figur 3.10. Armerede forbindelser. Trædelene er trukket lidt fra hinanden, og armeringen er vist punkteret eller rastreret. a) Last parallelt med fibrene. b) Last vinkelret på fibrene. Brud vil ske ved den krøllede linje. 11

Side 64. Rettelse. Figur 4.1 rettes til (kurve for d = 20 mm flyttet, y-akse ændret til k a ): 1,0 0,8 0,6 0,4 d = 12 mm d = 16 mm d = 20 mm 0,2 0 0 15 30 45 60 75 90 α Figur 4.1. Variationer af hulrandsstyrker med vinklen α mellem kraft- og fiberretning. Side 64. Rettelse. I formel 4.4b rettes: (kun for 1-snitsforbindelser) til (kun for 2-snitsforbindelser). Side 67. Rettelse. I formel 4.5b rettes: (kun for 1-snitsforbindelser) til (kun for 2-snitsforbindelser). 12

Side 74-76. Erstatning. Bolteantallets indflydelse Hele afsnittet inklusiv figur 4.4 erstattes af: Trænormen har hidtil tilladt, at der for både bolte og dorne regnes med den fulde bæreevne uanset antallet af rækker og antallet efter hinanden i en række. Mange undersøgelser se [Jorissen, 1998] viser dog, at denne antagelse kan være endog meget på den usikre side, især for stive bolte. Som følge af slip i hullerne vil lasten i begyndelsen fordele sig meget uens over boltene, og der er risiko for, at der sker et "lynlås"-brud ofte i form af flækning inden deformationerne bliver så store, at den forudsatte brudform kan optræde. Ved mange bolte efter hinanden er der også risiko for at gruppen af bolte trækkes ud som en helhed. På baggrund af en række problemer med trækonstruktioner i udlandet som følge af manglende hensyntagen til disse effekter er der ved en revision af Trænormen i slutningen af 2004 indført krav om, at der for en række af bolte i fiberretningen og belastet i denne retning skal regnes med et effektivt antal bolte, n ef, hvor n ef = Ï Ô Min Ì n Ó Ô n a 4 13 d 0, 9 1 (4.7) Her er: n a 1 d antal bolte (>1) i rækken parallelt med fibrene den indbyrdes afstand i fiberretningen boltediameteren. n ef efter (4.7) er angivet i nedenstående tabel A, som erstatter figur 4.4. For kraft vinkelret på fibrene er det effektive antal bolte lig med summen af bolte i forbindelsen. n ef = n (4.8) For en kraft under en vinkel mellem 0 og 90 med fibrene kan der interpoleres lineært mellem udtrykkene for n ef. For dorne (og søm) er det effektive antal som følge af den gode pasning mellem dorn og hul lig med summen af dorne i forbindelsen. 13

Tabel A. n ef i afhængighed af a 1 /d og n efter (4.7). n a 1 /d 4 5 7 10 13 2 1,39 1,47 1,60 1,75 1,87 3 2,00 2,12 2,30 2,52 2,69 4 2,59 2,74 2,98 3,26 3,48 5 3,17 3,35 3,65 3,99 4,26 6 3,74 3,95 4,30 4,70 5,02 7 4,29 4,54 4,94 5,40 5,76 8 4,84 5,12 5,57 6,09 6,50 9 5,38 5,69 6,19 6,77 7,22 10 5,92 6,26 6,80 7,44 7,94 Side 79. Rettelse. For 2-snitsforbindelser med mellemliggende knudeplade bliver faktoren f h,2 /(f h,1 +f h,2 ) i bæreevneudtrykket (2.21) ca. 0,9, dvs. i forhold til det sædvanlige tilfælde med f h,1 = f h,2 øges bæreevnen med faktoren 0, 9 / 0, 5 = 1,35. For 1-snits- eller 2-snitsforbindelser med knudeplader uden på et mellemstykke af træ er det muligt at få en simpel tilnærmelse for bæreevnen. Kraften mellem de to dele vil nemlig komme til at ligge ret nær skillefladen (y = 0 i figur 2.8), idet de almindeligt anvendte pladetykkelser ikke kan give så stort moment, at der sker nogen væsentlig flytning af resultanten. Træet vil derfor blive påvirket på samme måde som i en symmetrisk træforbindelse, og bæreevnen kan findes af formlerne (4.4a)-(4.4e), idet man sætter t 1 lig t 2 lig trædelens tykkelse. Normmæssig bæreevne For mellemstykker af stål angiver Trænormen, at man kan anvende formlerne (4.5a)-(4.5e), idet bæreevnen efter formel (4.5e) multipliceres med 1,25, mens formel (4.5b) udgår (den svarer til, at bolten trækkes gennem midterstykket). Trænormens styrkeforøgelse er altså lidt mindre end den teoretiske. Side 85. Tilføjelse. Til formel (5.1) tilføjes: t indsættes i mm og f y i MPa 14

Side 86. Tilføjelse. Til formel (5.2) tilføjes: f y indsættes i MPa og d i mm. Side 87. Tilføjelse. Normmæssig bæreevne Sidst i afsnittet tilføjes: Undersøgelser på Dansk Teknologisk Institut har vist, at det i hvert fald for NKT Spunskruer er på den sikre side at anvende Trænormens regler, men i øvrigt henvises til leverandørernes oplysninger. Side 103. Rettelse. I tabelhoved til tabel 7.4 rettes: F tv,d til F tv,d i kn. Side 136. Tilføjelse. Litteratur DS/EN 2) 12329, 2000. Korrosionsbeskyttelse af metaller Elektrolytisk udfældede zinkbelægninger med yderligere behandling på jern eller stål. Side 136. Rettelse. DS/EN 2) 10147, 2001. Kontinuert varmforzinkede tyndplader og bånd af konstruktionsstål. Tekniske leveringsbetingelser. 15