Tråden 1 2013 Midtsjællands Vævekreds
Fra isblomster på min postkasses låg til forårsblomsternes farvebombardement. Tænk, hvad naturen kan frembringe. Tænk, hvis vi kunne springe ud! Men det gør vi jo også - lidt - hele tiden. Vores interesse for det tekstile, det være sig væv, strik, broderi, vores glæde for materialet, for farvesammensætninger, det kan vel i al ydmyghed sammenlignes med at springe ud. Nu er foråret endelig på vej Vævekredsen har arrangeret forårstur til Kolding og Åbenrå Den 3. maj er der bustur til Designskolen i Kolding, Spindegården i Åbenrå og Koldinghus, hvor Netmaskerne udstiller. Turen starter i Osted ved friskolen kl. 7.15. Der bliver opsamling i Sorø ved: Sorøhallen på Ringstedvej kl. ca. 7.45. Med afgang fra Kolding senest kl.17 er vi hjemme i Osted igen ca. kl.20. Prisen bliver 325 kr. pr. person for bus og entre på Koldinghus. Vi starter på Designskolen, hvor vi vil blive vist rundt af væver/teksstilformgiver Helle Trolle, og vi får mulighed for at købe garn fra Skolens garnlager. Her kan kun handles med kontanter. Vi har også mulighed for at spise frokost i skolens kantine, inden vi fortsætter til Åbenrå for at besøge væveren Hanne Vedel. Efter rundvisning i Spindegården vil der sandsynligvis også være mulighed for at købe garn. Turen afsluttes med besøg på Koldinghus, der udstiller Netmaskernes udstilling Unikaform. Anledningen til udstillingen er, at 2013 er 150-året for Den Glücksborgske Slægt på Danmarks trone. Derefter vender vi næsen hjemad, forhåbentlig fulde af indtryk. En del har allerede forhåndstilmeldt sig. Endelig og bindende tilmelding sker for dem og alle andre interesserede ved at indbetale 325 kr. til kredsens bankkonto: reg.nr. 1551, konto 6 752 446 senest d. 2.april. Husk at mærke jeres indbetaling med: TUR og jeres navn. Venlig hilsen Turudvalget: Susanne Rishede og Jytte Jensen 2 Tråden 1, 2013 Tråden 1, 2013 3
Vævestuens Væveskole 20 års jubilæum Det vil blive fejret 20. og 21. april 2013, med reception om lørdagenfra kl 10-12. Åbent hus og udstilling hele weekenden, hvor et udsnit af mine kursister vil sidde ved vævene. Marked i laden med brugte væveredskaber og meget andet tekstilt. Festskrift med opskrifter og historier om mit væveliv. Jeg håber at se rigtig mange, der vil være kaffe og te med noget til. Venlig hilsen Kirsten Oppfeldt Vævestuen,Tjørnehusvej 5, Særløse Overdrev - 4330 Hvalsø Aktivitetskalender Medlemsaften den 24. april FLET - indtryk og udtryk / Jette Mellgren I billeder og ord vil jeg fortælle om kurvemageriets mangfoldighed, og hvordan jeg arbejder i et felt hvor flet får et tekstilt udtryk. Arbejdet med kurvemageri har nu igennem to årtier været mit omdrejningspunkt. Jeg ser det som en opgave til stadighed at sætte flet i nye rammer for at gøre det gamle håndværk nutidigt, som f.eks. i nye konteksts som scenografi til moderne danseteater, land art - objekter på en gammel losseplads og fortolkede menneskekroppe som samarbejdsprojekt. Fra Uganda, hvor jeg er part i et Danida-projekt, vil jeg berette om flettede produkters autensitet og kunstnerisk kvalitet. Vil du vide mere så kig på www.jettemellgren.dk G A R N, U L D, K A R T E F L O R, R O K K E. VÆVESTUEN KIRSTEN OPPFELDT BILLIGE PRISER STORT UDVALG AF FILTE-, SPINDE- OG VÆVEREDSKABER. FAGLIG EKSPERTISE OG RÅDGIVNING. SENDER OVERALT. BROCHURE SENDES GRATIS. www.uldogvaev.dk VÆVESTUEN TJØRNEHUSVEJ 5, SÆRLØSE OVERDREV 4330 HVALSØ. TLF.: 4649 8096 kirstenoppfeldt@gmail.com 4 Tråden 1, 2013 Tråden 1, 2013 5
Aktivitetskalender Forårstur med Vævekredsen den 3. maj til Kolding og Åbenrå Turen starter i Osted ved friskolen kl. 7.15, og der bliver opsamling i Sorø ved: Sorøhallen på Ringstedvej kl. ca. 7.45. Læs mere på side 3 Medlemsaften den 29. maj Det bliver en snakkeaften. Måske en aften i Domus Felix-dagenes navn. Vi har tænkt os at lave en fælles butik for Vævekredsens medlemmer. Det skal ikke koste noget at deltage, men 10 % af salget går til foreningen. Hvad skal udstillingen 2014 hedde? Skal vi have modeopvisning? Lad os diskutere tingene igennem. Aktivitetskalender Sommerafslutning den 12. juni Sædvanen tro skal vi holde vores sommerafslutning i det dejlige Særløse Overdrev hos Kirsten og Torben Oppfeldt Kl. 19.00. Vævestuen,Tjørnehusvej 5, Særløse Overdrev - 4330 Hvalsø Tak fordi du vil lægge hus til Kirsten. Medbring en lækker ret til det lange plankebord. Husk tallerken, bestik, glas, kop og kaffe. Vævekredsen bidrager med vin. Kursusplanen 2013-2014 udkommer til sommerafslutningen, og bliver sendt ud til dig. Medlemsaften den 28. august Ja - det bliver jo spændende!!! Den aften har vi glemt! Vi har forhåbentlig fundet på noget inden kursusplanen udkommer. Så vil det stå der og på vores hjemmeside. Kom med nogle ønsker, eller er det måske bare nok, at vi mødes?? Bestyrelsen kunne virkelig godt bruge en hjælp fra DIG. Vi har fået et nyt medlem Susanne Gurup Nielsen. 6 Tråden 1, 2013 Tråden 1, 2013 7
Bestyrelsens Klumme Moin Moin - Det Nordfrisiske marskland og vadehav For flere år siden var vi på Rønshoved højskole ved Flensborg fjord. Ø-vandringer handlede vores uge om. Blandt andet skulle vi sejle ud til en tysk hallig - det havde jeg aldrig hørt om før. Halliger er ubeskyttede øer, der er altså ingen diger omkring. Husene ligger på oppe på værfter, så når øerne bliver oversvømmet - og det gør de en 40 gange om året, det såkaldte "Landunter" - så ligger der et hus på en lille top i vandet. Det ser fantastisk og vanvittigt ud. Find et kort frem og se på alle de små øer, som ligger under Sylt. Der er 10 halliger, nogen beboede, andre ikke. Vi sejlede 45 minutter i godt vejr, fra Dagebüll til Hallig Hooge og hvilken oplevelse. Der er en dejlig vandretur øen rundt, jeg har aldrig før set så mange strandskader i flok. På Hanswarft er der flere steder at se og en stormflodsfilm, gå ikke glip af den, det er så vildt. Det er en helt speciel lille by med under 3000 indbyggere. Inde i den gamle bykerne er der mange kanaler med smukke gavlhuse og broer. Der er så meget at se. Og nu kommer jeg til noget helt særligt. Ens øjne har det så godt. De gamle, men også de nye bygninger står så smukke og rene - - - vi så ikke graffiti nogen steder, det er en lise. Der var heller ikke skidt i gaderne, der var så rart at gå rundt. Når man oplever det så tydeligt, forstår man pludselig, hvad man er udsat for til dagligt. Det er virkelig forurening. Nå, Henri skulle til Tyskland for at hente øl! Og jeg gider kun tage med, hvis vi også skal noget andet! Og det blev så Husum denne gang. Og så fik vi anbefalet en slagter med skønt marsklam og gode pølser, det købte vi med hjem plus et kilo hakket gris - og jeg har aldrig lavet så god en krebint i mit liv. Så nu skal vi både ha' øl og kød med hjem fra Tyskland. Susanne Rishede Vi sejlede også til Helgoland, men den tur var for lang, 3 timer den ene vej og 3 timer den anden vej. Øen er rød og spændende, men tag hellere videre ned til Husum og Friedrichstadt. Husum kommer jeg lige fra, der var koldt, men det var en utrolig hyggelig by. Gammel dansk by med et smukt lille slot helt inde i byen, med havn, hvor skibene står på bunden, når der er ebbe. Med et forretningsliv, jamen altså, byen er halvt så stor som Roskilde, der var så mange gode forretninger og hyggelige spisesteder. Der er en stor markedsplads med marked torsdag og lørdag. Kirken, som ligger for enden af pladsen, virker bekendt, men den er også bygget af samme arkitekt C. F. Hansen, som er mester for Vor Frue Kirke i København. Der skal man altså tage til om sommeren. Det skal man også til Friedrichstadt syd for Husum. 8 Tråden 1, 2013 Tråden 1, 2013 9
Årsberetning Så er der igen gået et år med mange aktiviteter i vævekredsen. Der er de ugentlige vævedage, hvor en flok mødes og væver, snakker, drikker kaffe, drøfter væve- og andre problemer og hygger sig. De månedlige medlemsaftner har budt på forskellige ting: " en inspirerende foredragsaften med Lisbeth Tholstrup " tur til vævekredsen i Frederiksværk " den traditionelle sommerafslutning hos Kirsten Oppfeldt " rejseberetninger fra Indonesien, hvor 5 medlemmer var af sted " beretning fra convergence i Los Angeles " strikkeworkshop med professionel strikker Louise Klindt " café- og bytte garn aften " temaaften om Andreas Müller I marts har vi haft en lørdag med kursus i origami Årets største begivenhed var vores udstilling; Blandede bolsjer. Det blev en fin udstilling, der fik meget ros. Nogen siger endda, at det var den bedste udstilling, der har været i vævekredsen. Der var som noget nyt i forbindelse med udstillingen workshop med Mia Marquard, hvor hun lavede vikleprøver med interesserede. Der var ikke så mange deltagere, til gengæld var de begejstrede. En ikke planlagt ting var ved at skabe lidt kaos lige før sommerferien. Der blev konstateret skimmelsvamp, dog heldigvis kun i de to små rum, hvor vi har bibliotek, holder møder, dekaterer og opbevarer giner m.m. Lokalerne skulle ryddes med det samme, så håndværkerne kunne gå i gang. Planen var, at de skulle være færdige efter ferien, og det kom næsten til at holde. Der gik kun et par onsdage, før tingene var på plads igen, og vi kunne komme i gang ved vævene. Til slut en stor tak til alle, der er med til at få vores vævekreds til at fungere. Jytte Jensen Der har kun været grundlag for et større kursus i løbet af året. Der var ikke tilmelding nok til et billedvævningskursus. Til gengæld var der et fuldt hold til gulvtæppekurset med Gina Hedegaard i starten af januar. Der blev arbejdet intenst, også udenfor kursustidspunktet. Det var lige før, nogen lige så godt kunne være flyttet ind på skolen i den periode. Men det resulterede i mange fine prøver, og vævene var tomme, da kurset var slut, så vi kunne gå i gang med forårets individuelle væveprojekter. 10 Tråden 1, 2013 Tråden 1, 2013 11
Gulvtæppekursus i januar Fra d. 2. - 6. januar 2013 underviste Gina Hedegaard Nielsen i vævekredsens lokaler. Kurset var planlagt til 30 lektioner. Forud for selve kurset havde Hanne Doile lagt kræfter i at få et par hjælpere med til at gøre 12 væve klar med trend og opbindinger - helt klar til at starte vævning. Hvilken luksus! Gina havde en plan: På de få dage skulle vi dels undervises i teori om materialer, teknikker og anvendelser samt montering, og vi skulle lave prøver med uld, papir, sisal og bomuld. For at kunne nå at få nogle prøver færdige, og samtidig nogle kvaliteter som vi kan vurdere kvalitet på, var trenden 25 cm. bred, og vævestykket skulle være 30 cm højt. Vi startede selvfølgelig med kaffe og brød og snak, men Gina gjorde hurtigt klart for os, at der altså skulle arbejdes med prøverne for at nå resultater. Kursisterne havde meget forskellige forudsætninger, og det afspejler sig jo hurtigt. Men vi fik alle vore egne udfordringer. Dernæst fulgte endnu et stykke vævet i uld, men efter vores egen skitse. Her var indlagt øvelser i skrå linier, kiler, buer og indskudte felter. En god øvelse i hvordan farver og former påvirker hinanden. Så kom der sisal på bordet. Vi skulle lave to sisalstykker: ét med hul effekt, og ét med kipper/lærred. Nogle af kursisterne har erfaring med dette dejlige materiale, og vi faldt vist alle for de dejlige gyldentgrønne og søblå kvaliteter. Vi vævede med tretrådede dunter, og øvede Sumacheffekt, vendinger og sprækker. Undervejs var der megen snak om hvad alt dette her kunne blive til: dørmåtter, kurve & tasker, gulvløbere m.m. Inspiration var der masser af. Så kom papirprøven. Her havde vi hhv. sort og hvidt papirgarn 0,8 og det skulle først vædes. Det sorte garn skulle kun dyppes hurtigt, hvorimod det hvide skulle have 1-2 min. i vandet for at suge til sig. Ved denne prøve var vi inspireret af Ginas egne prøver, og også andre mønstre blev udforsket: tern, musetrapper og smalle linier samt Sumach. På en fælles opsætning kunne vi lave en prøve med klippede bomuldsstrimler. Første øvelse var et fladvævet stykke med blanding af farver og lodret linie midt på. Her akulle vi lægge de tretrådede uldmiks hhv. ordnede og u-ordnede, os se hvilke udtryk det gav. Vævekredsen har en del tæppegarn - her kaldet Ostedgarner - og Gina havde gode materialer med. Desuden en øvelse i hhv. enkel hak, røllaken-snoning, vendinger med skiftevis skrid, og kelim sprække. Pyhh, allerede hér var der nok at koncetrere sig om, når man som jeg aldrig har tænkt i tæppekvaliteter, eller afprøvet disse teknikker. Men vi lagde alle kræfter i, og al snak forstummede ofte i dyb koncentration om prøverne. Der skulle vælges mellem tre teknikker: hachure, traditionel kamning eller Peter Collingwood teknik. Mange af os var tiltrukket af den sidstnævnte, og det blev da også en helt særlig udfordring. Dér skulle jeg virkelig" holde tungen lige". Alle fik lavet nogle rigtigt flotte prøver, og som sagt er der meget inspiration og læring ved at arbejde sammen. I pauserne var der konstant udveksling af erfaringer med materialer, teknikker og efterbehandlinger. 12 Tråden 1, 2013 Tråden 1, 2013 13
Gina afsluttede kurset med forskellige monteringer: alm. fryns med enkelt knude, snoede frynser, flettekant over 7 tråde afsluttet med fletning og bevikling, ombuk og syning. Der var travlt ved vævene, og alle kursister arbejdede videre på prøverne udover selve undervisningen. OVNHUS Kunsthåndværkermarked. Fre. d. 26. til søn. d. 28. juli 2013, d.26/7 kl. 12-17.d. 27/7 kl. 10-17. d. 28/7 kl. 10-16. (Fri entré) OVNHUS Kunsthåndværkermarked finder sted på Havnen i Nykøbing Sj. På dette marked lægges der vægt på kvalitet og alsidighed. 70 udstillere viser et bredt udvalg af tekstil, keramik, smykker, og og blandform. OVNHUS Kunsthåndværker marked gør det muligt for kunder at komme i direkte kontakt med kunsthåndværkere. Det er altid spændende at møde kunsthåndværkerne og høre mere om fremstillingen af produkterne. Der er god mulighed for at købe unikke produkter. Kunsthåndværkerne kommer fra hele landet. Der var nærmest højskolestemning i de dage - vi levede vores eget liv på væveloftet. Det er et privilegium at have adgang til lokalerne udenfor selve kursustiden, og det skal Hanne have stor tak for. Tak for et koncentreret og godt tilrettelagt kursus, det kan anbefales. Hilsen, Susanne Jespersen Alle fotos Lis løschenkohl 14 Tråden 1, 2013 Tråden 1, 2013 15
Åbningstider Åbent 24. marts 20. oktober, samt 1. - 15. december 2013 Lørdag, søn- og helligdage 12-16 Udstillinger Væveren Hanne Vedel udstiller i marts Køng Museum er meget beæret over, at tekstilkunstneren Hanne Vedel vil udstille sine smukke værker på museets første udstilling i foråret 2013. Der er fernisering på udstillingen søndag d. 24.marts kl. 14. Hanne Vedel har siden 1955 haft eget værksted i Aabenraa. Hanne Vedels tekstiler har altid været i et moderne, enkelt design og altid på et højt kvalitetsniveau. Helst har hun arbejdet med hør og dansk uld, og sammen med sine medarbejdere har hun fremstillet traditionelle brugstæpper, gardin- og møbelstoffer, ligesom hun har designet tekstiler til industriel produktion. Gennem 1980 erne og 1990 er er Hanne Vedel blevet kendt for talrige meget roste kirkelige tekstiler, herunder alterbordstæpper og messehagler, der findes i en lang række danske kirker, blandt andet domkirkerne i Haderslev, Maribo og Ribe. Danmarks designmuseum Særudstilling 28.06-15.09.2013 En stor samlet udstilling af hvad, der rører sig på den nordiske smykkescene i 2013. Efter de succesfulde udstillinger 1995 og 2001 har Designmuseum Danmark i samarbejde med Röhsska Museet i Gøteborg, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design I Oslo, Designmuseet i Helsinki skabt en rejseudstilling, der fremviser en lang række smykkekunstneres værker, skabt til denne udstilling. Alle værker er udvalgt af en international jury, og enkelte er udvalgt som æresgæster, herunder Kim Buck fra Danmark. Pumpous, 2011, designet af Kim Buck Calyx', designet af Lucienne Day. POST WAR BRITISH TEXTILES Udstillingen vises på Designmuseum Danmark fra: Den 12. januar til den 1. september 2013 Foto: Pernille Klemp Designmuseum Danmark udstiller 17 engelske, trykte tekstiler fra 1952 til 1972, der alle tilhører en gruppe, der populært kaldes 'Post War British Textiles'. Tekstilerne er designet i efterkrigsårene, hvor England blev et af de førende europæiske lande inden for tekstildesign med fremtrædende formgivere, hvis design var til stor inspiration for bl.a. danske tekstilkunsthåndværkere. På udstillingen vises tekstiler af navne som bl.a. Lucienne Day, Marian Mahler, Jacqueline Groag, Barbara Brown, Robert Stewart, Shirley Craven og Victor Vasarely. Et af de mest kendte tekstiler fra 1950'erne er Lucienne Days (1917-2010) tryk 'Calyx', der har vundet adskillige priser. Tekstilet solgte bedre end noget andet tekstil i 1950'erne, og designet blev inspiration for andre formgivere. Stilen var inspireret af abstrakt kunst af kunstnere som Paul Klee (1879-1940), Joan Miró (1893-1983) og Alexander Calder (1898-1976). 16 Tråden 1, 2013 Tråden 1, 2013 17
Udstillinger Trådens Gang udstiller på Søbygård - Slottet, Ærø fra 24. marts til 30. juni 2013 Udstillingen er åben hver dag fra: 24. marts - 2. juni: kl. 10-16 og 3. juni - 30. juni: kl. 10-17. Trådens Gang består af: Ellen Agerskov, Sorø - Hanne Kold, Holmegård - Inga Østergård, Silkeborg - Mette Lise Røssing, Boeslunde - Mona Lise Martinussen, Ribe - Solveig Bruun, Lejre - Lis Ahrenkiel, Haslev. Gæsteudstiller på Søbygård: Anne Birgitte Beyer, Silkeborg - med løbbinding Trådens Gang deltager med en mindre udstilling på: 9. Textile Art, Berlin: www.textile-art-berlin i weekenden 8. - 9. juni 2013 Mange hilsener Solveig Bruun DAGSORDEN TIL VORE MEDLEMSMØDER Osted Skole, Langetoften 25, 4000 Roskilde. Den sidste onsdag i hver måned, kl. 18.45, undtagen juli. Husk altid at tjekke vores hjemmeside før mødet! www.midtvaev.dk Aflysninger kan jo finde sted, på grund af enten vejr eller sygdom. 1. Aftenens emne begynder kl. 19.00 præcis. 2. Meddelelser. Her kommer oplysninger om udstillinger, kurser og arrangementer, som vi synes andre kan have glæde af at besøge. 3. Siden sidst. Dette punkt er tænkt til fremvisning af de ting, vi har lavet siden sidst. KONTINGENT OG ANNONCEPRISER Kontingent 2012, kr. 200.00 Annoncer: Helside kr. 75,00 Halvside kr. 50,00 Kvartside kr. 25,00 Medlemsannoncer er gratis Indlæg og annoncer til bladet sendes til: Susanne Rishede, Gl. Byvej 22, 4320 Lejre Susannes e-mail: rishedesus@hotmail.com Send mig noget når som helst. Foto eller indtryk af udstillinger, forslag til medlemsaftener, kurser, ture, vær meget gerne aktiv. Herregården Søbygård er opført af Hertug Hans den Yngre ca. Midtsjællands Vævekreds E-mail: info@midtvaev.dk TRÅDEN udkommer 3 gange årligt til vores medlemsmøder i - marts, august og december. Til sommerafslutningen i juni udkommer kursusplanen. Deadline den 1. i udkommende måned. 18 Tråden 1, 2013 Tråden 1, 2013 19
Vævekredsens Konto: reg. nr. 1551, konto 6752446 Bestyrelsesmedlemmer Formand Jytte Jensen Tel. 57 83 20 33 Birkevej 7, 4180 Sorø Mob. 26 24 20 33 jytte-jensen@stofanet.dk Næstformand Lis Løschenkohl Tel. 46 49 60 36 Presse Lammestrupvej 48, 4140 Borup Mob. 29 61 49 36 Hjemmeside E-mail: sorenlis@sorenlis.dk Kasserer Karin Tobiasen Tel. 57 52 67 83 Elmevej 5, 4140 Borup Mob. 30 23 67 83 E-mail: arka@post.tele.dk Referant Karin Rasmussen Mob. 21 65 84 65 Sønderlundsvej 71, 4000 Roskilde kmr@tdcadsl.dk Medlem Hanne Kold Tel. 55 54 66 90 Akacievej 21, 4684 Holmegård Mob. 24 81 47 13 E-mail: koldhanne@hotmail.com Medlem Lisbeth Degn Jensen Tel. 46 73 27 30 Dragevej 8, 4040 Jyllinge E-mail: lisbeth.degn@jensen.mail.dk Redaktion Susanne Rishede Tel. 46 48 10 12 1. Suppleant Gl. Byvej 22, 4320 Lejre Mob. 20 66 15 20 E-mail: rishedesus@hotmail.com Sæbeindkøber Jette Hamborg Tel. 26 45 60 48 2. Suppleant Klostervej 1 4171 Glumsø Skoleleder Hanne Doile Neergaardsparken 14, 4140 Borup Tel. 29 80 67 16 hajo@doile.dk Revisor Eva Kirkø Tel. 57 56 04 54 Møllevang 54, 4140 Borup E-mail: kirk@mollevangborup.dk Vævekredsens Hjemmeside: www.midtvaev.dk