REFERAT af Det Grønne Råds møde

REFERAT af Det Grønne Råds møde Side 1 af 13 Mødedato: Onsdag den 18. november 2015 Mødetid: Kl. 16.00 til kl. 18.00 Mødested: Rådhuset Lokale 390 Deltagere: Søren Højager, (SH), Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus Lars Pank, (LP), Jagtforeningernes kommunale fællesråd Erik Moes, (EM), Friluftsrådet i Århus Bugt Bent Hviid, (BH), Idrætssamvirket Århus Torben Ankjærø, (TA), Danmarks Sportsfiskerforbund Adam Knuth, (AK), Dansk Skovforening Carl Jensen, (CJ), Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet, Observatør Morten Laursen, (ML), Østjysk Familielandbrug Jens Gammelgaard,(JG), Landboforeningerne Trine Jensen, (TJ), Verdens Skove, ad hoc medlem Morten J. Hansen, (MJH), Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdelingen Aarhus Mogens Bjørn Nielsen, (MBN), Natur og Miljø, Formand Lene Vinther Larsen, (LVL), Natur og Miljø, Sekretær og referent TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Vandmiljø og landbrug Grøndalsvej 1C, Postboks 4049 8260 Viby J Telefon: 89 40 22 13 Direkte telefon: 89 40 40 25 E-mail: miljoeogenergi@aarhus.dk Direkte e-mail: leja@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 13/033115-133 Sagsbehandler: Lene Vinther Larsen Afbud Kopi til Erik Hammer, (EH), Dansk Botanisk Forening Jørgen Vesterager, (JV), Fællesrådene i Aarhus Byrådet, suppleanter og hovedforeninger jf. kontaktdata, og referatet offentliggøres på kommunens hjemmeside REFERAT 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde Godkendt

2. Opfølgning på referat fra sidste møde Ingen bemærkninger Side 2 af 13 3. Meddelelser og orientering A. Planstrategi 2015 v. Mogens Bjørn Nielsen Planstrategi 2015 kommer i offentlig høring fra den 2. december til den 10. februar 2016. I har mulighed for at påvirke og komme med jeres bidrag til den endelige version. Den eksisterende byudvikling er udlagt i Kommuneplanen. Arbejdet med Planstrategi 2015 tager udgangspunkt i Aarhus Fortællingen. Her er byens beliggenhed ved skov og vand noget at det, der nævnes først. Visionen i Planstrategien har titlen Klog Vækst med fire hovedemner: Aarhus - Vækstdriver for hele landet Gearet til storby Bykvalitet og liveability Aarhus for alle Se desuden bilag 1 med dias om emnet. Antal indbyggere i Aarhus Kommune stiger i gennemsnit med ca. 4000 indbyggere hvert år. Befolkningstilvæksten er vigtig at tænke ind, når de fire emner i planstrategien behandles. For Det Grønne Råds medlemmer er Liveability et interessant emne, da det omhandler livskvalitet, hvor det grønne og naturen har stor værdi for mange. Der er udfordringer med at blive flere i Aarhus samtidig med at grønne områder bevares og udvikles. Planstrategien arbejder med at koncentrere byvækst i byen ved byfortætning og stadig have en grøn by, men hvordan sikres det? I forbindelse med den offentlige høring bliver de 28 sider planstrategi trykt, ligesom den vil kunne findes på kommunens hjemmeside. ML: Generelt har kommunen en god måde at forvalte naturen på. I forhold til belastningen af skovene i syd og anlæg af stier, ser brugerne ikke de store skader. Også pigerne på ridehestene er tilfredse. Desuden bliver vandhullerne i området udviklet og plejet. Og en vigtig del af tidligere tiders planlægning ved Brabrand Sø og langs åen helt ind til byen, giver de specielle muligheder for friluftslivet, som vi har i dag. MBN: Tak for de mange rosende ord. Dem vil vi tage med til bl.a. CBA som forvalter mange af arealerne.

B. Status for statens serviceeftersyn af natur omfattet af naturbeskyttelsesloven v. Lene Vinther Serviceeftersynet af naturbeskyttelseslovens 3 blev igangsat af miljøministeren den 1. februar 2010 efter længere tids debat om kommunernes forvaltning af området efter overtagelse fra amterne. Eftersynet omfatter bl.a. en analyse af 3-registreringerne. Staten har ved hjælp af luftfotos og tilsyn gennemgået kommunerne for at finde ny natur, uoverensstemmelser og tilpasning af registrerede naturarealer. I 2012 indledte staten dialogen med kommunerne, i 2013 gennemgik de luftfotos og foretog besigtigelser, og i sommeren 2014 fik kommunerne statens gennemgang til kommentering. Henover sommeren 2014 brugte vi mange ressourcer på nøje at kommentere på statens gennemgang med tekniske rettelser. Det blev afsendt september 2014. I starten af 2015 får kommunerne statens afrapportering. I sommeren 2015 er der udført besigtigelse på 24 uoverensstemmelser i Aarhus Kommune, som ender med ca. 10 overtrædelser til håndhævelse. Side 3 af 13 Antallet af overtrædelser er på linje med det vi støder på i forbindelse med vores tilsyn af hele kommunens 3 arealer i den vedtagne 5-års cyklus, så der er ingen overraskelser eller anledning til ændringer i kommunens fremgangsmåde. Udover overtrædelser, er der udpeget over 330 nye vandhuller, 11 nye 3 arealer (flere er moser i tilknytning til skov), og kommunen har leveret et stort arbejde for at imødekomme og kvalitetssikre statens arbejde. Staten har fremsendt deres endelig afrapportering medio 2015. Det skal bemærkes, at registreringerne af 3 på Miljøportalen som altid kun er vejledende, så spørg altid kommunen om et areal er 3 inden et projekt igangsættes, så en dialog og vejledning kan fremme en god proces. LP: Ift. udpegning af arealer omfattet af 3, hvordan foregår det, og er det jeres ord mod lodsejerens? LV: Vi benytter en national registreringsmetode, som blandt anden inddrager de plantearter, der findes på arealerne, men også jordbundsforhold og de historiske driftsforhold kan have betydning for en eventuel registrering. Der er fremadrettet en dialog med lodsejerne om eventuelle udpegninger af arealer, der bliver omfattet af 3, da lodsejeren kan have viden - typisk om driftsforholdene-, som vi ikke har kendskab til. ML: I forbindelse med overtrædelser, er der også eksempler på i vores nabokommuner, at der ud af den blå luft kommer et påbud og besked om politianmeldelse fra kommunen. LV: Kontakten til lodsejerne i forbindelse med en overtrædelser, vi får kendskab til, er vigtig, for at vi kan få oplyst forhold vi ikke kender til, og som kan have betydning for udfaldet af sagen. Vi laver løbende tilpasninger i vores dialog med lodsejerne og bruger de erfaringer vi får herfra, så vi får behandlet sagerne på

den bedst mulige måde sammen med lodsejeren og indenfor de givne lovrammer. Side 4 af 13 C. Svar fra Miljø- og Fødevareministeriet på smoltdødelighed i Årslev Engsø v. Henning Hermansen Miljø- og Fødevareministeren har den 9. november 2015 svaret på en henvendelse fra Rådmand Kristian Würtz, Aarhus Kommune om problemstillingen mellem forøget smoltdødelighed i engsøer og manglende målopfyldelse efter fiskeindekset i opstrøms liggende vandløbsstrækninger. Det har ikke været muligt at få konkret svar på de stillede spørgsmål. Ministeren finder det dog vigtigt, at der sker en afvejning af hensynet mellem det formål, vådområderne tjener, nemlig kvælstoffjernelse, og hensynet til fiske-bestanden. Det er derfor vigtigt, at problemstillingen afdækkes til fulde med henblik på, at der skabes det fornødne grundlag for, at der kan tages stilling til, om der evt. skal fastlægges en indsats ved Årslev Engsø i vandområde-plan regi. Ifølge ministeren er Naturstyrelsen opmærksom på den konkrete problemstilling og indgår gerne i en fortsat dialog om løsninger. Teknik og Miljø har derfor bedt Naturstyrelsen om et møde med henblik på at afklare, hvad der skal til af yderligere undersøgelser, for at Naturstyrelsen kan vurdere om engsøen i sig selv er årsag til manglende målopfyldelse efter fiskeindekset for de opstrøms liggende vandløbsstrækninger, kan afveje hensynet mellem vådområdets kvælstoffjernelse og hensynet til fiskebestanden Samt for at aftale det videre forløb, herunder tidsplan, ansvar og økonomi. TA: Det er så et ikke-svar fra ministeren, men det er ikke en blank afvisning, så det er positivt indtil videre. 4. Mulige løsninger i Giber Å ved Vilhelmsborg A. Status for kommunens arbejde v. Mogens Bjørn Nielsen For to måneder siden blev dæmningen ved Vilhelmsborg med Hovstien delvist skyllet væk under et kraftigt regnvejr. Der var en potentielt farlig situation ved den opstemmede sø. Indsatslederen for Beredskabet fik skoven lukket af nedstrøms søen, og Politiet fik advaret beboere længere nede langs åen blandt andet i Fulden. Kommunen skal finde en langsigtet løsning. I princippet er der to mulige løsninger, nemlig fjernelse af dæmningen med genskabelse af vandløbets oprindelige forløb gennem ådalen og samtidig bevare Hovstien som rekreativ forbindelse, eller at dæmning, vej mv. genopbygges, som det var for kort tid siden.

Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz ønsker en offentlig høring om de mulige løsninger. I høringen, som foretages i løbet af vinteren 15/16, kan alle komme til orde: skal dæmningen blive eller fjernes? Side 5 af 13 Det lokale Kulturmiljøråd anbefaler at bevare opstemningen af hensyn til kulturmiljøet i området. MBN oplyste, at der udover kulturmiljø er mange andre forhold, der skal tages i betragtning ved valg af løsning. Det drejer sig især om opfyldelse af mål for Giber Å og de investeringer, der laves for at sikre vandløbets målsætning, rekreative forhold, naturhensyn, tilpasning til mere vand i fremtiden samt anlægsog driftsøkonomi. Det er i Giber Å ved Vilhelmsborg muligt at genskabe naturlige forhold, og de stejle forhold er specielle og enestående. En fjernelse af opstemningen genskaber de naturlige, dynamiske forhold i ådalen og åen, og dermed grundlaget for de arter, der naturligt vil være der. Fjernelse af opstemningen vil effektivt åbne for fiskenes adgang til ca. ½-delen af Giber Åens opland, der ligger ovenfor Vilhelmsborg. Som led i opfyldelse af Byrådets vedtagne spildevandsplan, er Aarhus Vand i gang med at investere knap 12 mio. kr. for at sikre vand til Giber Å. Nedlæggelse af lokale rensningsanlæg i bl.a. Mårslet og Beder betyder, at et nødvendigt tilskud af rent, renset spildevand ikke længere tilføres Giber Å For at opfylde målsætning om vandløbskvaliteten og grundlaget for en selvproducerende fiskebestand tilføres fremover en del af det vand, som er fjernet fra Giber Å. Vil man have gevinsten af denne investering, vil en genskabelse af ådalen og det oprindelige forløb for Giber Å uden spærringen ved Vilhelmsborg, være en god løsning. Løsningen med at fjerne opstemningen er driftsmæssigt billigere end en bevarelse af opstemningen. Omvendt er det anlægsmæssigt billigere at bevare opstemningen, dog kommer der på et tidspunkt en stor udgift til bortskaffelse af sediment, idet den opstemmede sø er under opfyldning. Samlet set over en årrække er der ikke den store forskel på de to alternativer. B. Indlæg v. Torben Ankjærø, Dansk Sportsfiskerforening. TA: Status lige nu er, at dæmningen mv. er en unaturlig spærring og den opfylder statens definition af hvad en spærring er. Danmarks Sportsfiskerforening har givet høringssvar til staten om, at stedet udpeges som en spærring. Den fungerer de facto som spærring for optrækkende havørreder og for nedtrækkende smolt. En anden, negativ effekt ved søen er, at vandet varmes op ved tilbageholdelsen i søen. Temperaturen er målt til over 23 grader, og så dør fiskeyngel. Tilsvarende om vinteren går æggene til pga. der bliver for koldt. I selve vandløbet er der normalt temperaturer på ca. 5-6 grader.

Vandkvaliteten nedstrøms søen er ringe på grund af søen. Algerne optager næringen, som giver en høj ph og mange kiselalger på stenen. Side 6 af 13 Giber Å er et helt specielt vandløb ikke kun i Aarhus - idet den har så stort et fald med 10 meters fald på bare 1 km. I søen er der gennem tiden blevet aflejret store mængder sand, så kun halvdelen af søen er tilbage og vil forsvinde, hvis ikke der sker en oprensning. Det er nu vi skal tænke langsigtet. Se evt. dias for yderligere information og fotos fra området. C. Eventuelle anbefalinger fra Det Grønne Råd SH: Hver især skal melde ud i forbindelse med den offentlige høring, og vi kan som Det Grønne Råd også melde klart ud. Det lokale Kulturmiljøråd har ligeledes meldt sin holdning ud. DN mener, at det er god ide med projektet, der genskaber den oprindelige ådal. Der kan være en prioritering mellem kulturmiljø og natur. Der blev spurgt til muligheden for at lægge åen i omløb og lægge et omløb uden om søen, som drøftet ved Årslev. MBN oplyste, at det rent praktisk ikke kan lade sig gøre pga. topografien i området med stejle skrænter og stort fald. En gendannet å kan tage udgangspunkt i det naturlige vandløb, der fremgår af de historiske kort, hvor åens oprindelige forløb uden opstemning er vist sammen med bygningerne. Ved at genskabe åen vil de arter, der oprindeligt var i området blive tilgodeset frem for de arter, der er i dag. MJ: Der er et tiltrækkende miljø i en ådal, som også fuglene vil have godt af. Der vil indfinde sig andre og flere arter end de, der er der i dag. En genskabelse af ådalen vil være en fordel for fuglene, og DOF støtter en sådan løsning. TA: Vi er for et projekt, der genskaber ådalen hvor der udover gevinster for vandløbets fiskebestand også sker en klimatilpasning ved, at der fås en naturlig fugtig skovbund og forsinkelse af vandet ved at vandløbet bugter sig gennem området, frem for en risikabel opstemning. Flere mødedeltagere nævnte, at det er vigtigt at det rekreative i området fastholdes eller forbedres og samtidig skal de klimamæssige aspekter inddrages i projektet. TJ: Det er værd at se på andre aspekter end fiskene i forhold til samfundsøkonomien, og emner som klimatilpasning og natur er ligeledes vigtige for at understrege værdien af at lade åen finde sit naturlige leje. Argumentationen bliver stærkere ved at flere argumenter kommer med i debatten. EM: Friluftsrådet vil kunne støtte en genskabelse af ådalen. Stier skal være en del af projektet.

MBN: Der er allerede et godt samarbejde om stier i området med Mårslet borgere, som er nogle af dem, der kan have de største lokale interesser i benyttelse og beskyttelse af området også fremover. Side 7 af 13 Økonomien i projektet blev drøftet. Der er i Grønne Projekter 2016 (GP16) afsat 500.000 kr. til et naturforbedrende projekt, hvor ådalen genskabes. Bliver projektet ikke politisk vedtaget, udgår projektet selvfølgelig af GP16. Det Grønne Råd påpegede, at der er en udgift ved at reparere og forstærke opstemningen, så det alene er forskellen mellem naturprojektet og status quoprojektet, der mangler finansiering til. Rådets medlemmer spørger i eget bagland om mulighederne for at støtte. Anbefaling fra Det Grønne Råd om opstemningen i Giber Å ved Vilhelmsborg: Ud fra de emner, der blev drøftet og de oplysninger, der kom frem, støtter alle i Det Grønne Råd en genetablering af ådalen til gavn for natur og miljø samt en forebyggelse mod klimaudfordringerne i fremtiden uden forøgede risici for beboerne nedstrøms Hovstien. Det Grønne Råd ville gerne sikre sig, at dets udmeldinger fra mødet kommer videre til politikerne, så det vil blive gjort via dette referat og en kort tekst i selve mailen, der sendes frem. 5. Færdsel på Aarhus Å og Brabrand Sø. Punktet er sat på af DOF og en række grønne foreninger. A. Indledning v. Morten Jenrich Hansen, DOF. Den lokale jagtforening, DN andre lokale foreninger og DOF henvendte sig til kommunen om benyttelsen af Brabrand Sø og Aarhus Å. De var blevet opmærksomme på, at private aktører skulle kunne leje kanoer til sejlads. Foreningerne har observeret, at den eksisterende sejlads kan have forstyrrende effekt, og at der sker overtrædelser af bestemmelser for færdsel på søen. Der er bl.a. sket sejlads i yngletiden tæt ved rørskovskanten. I princippet er der adgang til hele søen, mens roklubben har en udlagt bane på søen. Man kan ikke se på folk om de er med i roklubben eller er ude som privat, uorganiseret. Foreningerne er bekymrede for det øgede antal både hvis der støttes op om bådudlejning fra kommunens side. Foreningerne har fået positiv respons på sin bekymring - også fra roklubben. Det skal siges, at udlejer af både ved Folkestedet, giver lejere information om at der skal sejles på nordsiden af Brabrand Sø og ikke sydsiden pga. hensyn til fuglelivet. DOF vil gerne, at de gode takter fortsætter, og DOF vil gerne bidrage til at udarbejde en lille folder sammen med kommunen og andre.

B. Redegørelse for hvad kommunen gør herunder regler og praksis v. Henning Hermansen Side 8 af 13 Baggrunden for vores forvaltning er vandløbslovens 4. stk. 3, som typisk er udmøntet i vandløbsregulativet. Det skal bl.a. varetage afstrømningsinteresser fra landbrugsarealer, miljøinteresser samt regulere sejlads. Man må i Danmark grundlæggende sejle på vandløb og på ferskvand i småbåde uden motor. Kommunen kan fastsætte begrænsninger i sejladsretten og på offentlige vandløb tillade sejlads med andre både herunder med motor. Eventuelle bestemmelser fremgår af vandløbsregulativet. I Brabrand Sø og Aarhus Å er der en række bestemmelser om den generelle sejlads og sejlads i forhold til rostadion. Det er vanskeligt at føre tilsyn med om reglerne overholdes, men vi forholder os til de henvendelser, vi måtte få. Vi har derfor efter henvendelsen fra DOF m.fl. talt med roklubbens brugerudvalg, og udvalget har påtalt det til deres brugere. Kommunen har modtaget enkelte henvendelser om udlejning i Aarhus Å. Bortset fra en enkelt er disse blevet frafaldet af ansøgere. Den Blå Rambla har fået tilladelse til udlejning ved Folkestedet tæt på Midtbyen. Forslag til revideret vandløbsregulativ for Aarhus Å og Brabrand Sø forventes sendt i høring i foråret 2016. Der er stor interesse fra politikernes side for at benytte de grønne og blå elementer, samtidig med at de beskyttes. Aarhus Kommune vedtog i 2008 en plan for sejlads og fiskeri, hvor man fortsatte praksis for sejlads på Brabrand Sø, ligesom Egåen kan besejles op til Egå Engsø. I arbejdet med revisionen af regulativerne, vil vi gerne have input fra brugerne. Der er møde med brugerudvalget ved Roklubben i december om, hvad det har af bemærkninger. DOF s og andre organisationers holdninger vil vi også gerne have. Et emne, der bl.a. skal drøftes er, hvornår noget er motionsroning, så det kan fremgå mere tydeligt af det nye regulativ. Brabrand Sø er desuden en del af et Natura2000-område med udpegning af odder. Derfor har CME bedt Institut for Bioscience om at vurdere konsekvenserne på bestandene af bl.a. odder, hættemåger og lappedykkere ved forskellige sejladsaktiviteter. BH: Mine medlemmer er i klemme her. Regler skal overholdes, og vi må gøre en fælles indsats. Idrætssamvirket er mere involveret nu, hvor Byrådet har finansieret projektet Den Blå Rambla, og her er der klare forventninger fra byrådet om aktiviteter på, nær og ved vandet. Her er kanoudlejning specifikt nævnt. Den givne tilladelse fra kommunen til kanoudlejning fra Folkestedet er på fem år, og hvert år indmeldes det om aktiviteten fortsætter.

Informationsdelen er vigtig, og jeg er glad for at høre, at udlejer af kanoerne fortalte om benyttelse og beskyttelse i forbindelse med sejlads på bl.a. Brabrand Sø. Kun 1 % af kanolejerne, når helt op til søen inde fra Folkestedet. De brugere, der er fotos af og som har bevæget sig for tæt på rørsumpen, er med i en af foreningerne. Derfor bliver det taget særdeles seriøst. Råd og vejledning fra synlige, informationstavler eks. ved anlægsbroerne, hvor brugerne gerne vil sætte kano/kajak i fra, kan anbefales. Det skal drøftes, om man må tage sydsiden af robanen, og det kan selvfølgelig være under specielle betingelser. Side 9 af 13 EM: Støtter Den Blå Rambla. Her tænker jeg på de eldrevne både, som jeg selv har en interesse i. Det er både drevet af solceller. MBN: Byrådets politik er, at grønne områder og Aarhus Å skal kunne anvendes rekreativt. Sejlads ser vi på i forbindelse med revidering af regulativet. Vi må se på om det er muligt med eks. solcelledrevne både. Støj og fart afvejedes i gammel tid til at udelukke motorbåde. I dag kan andre forhold (f.eks. elmotorer uden støj) spille afgørende ind. TA: Lystfiskere har både nede ved Brabrand Sø. Denne type bådsejlads skal også tænkes ind, og den har sin berettigelse, og de vil også gerne bruge elmotorer. C. Eventuelle anbefalinger fra Det Grønne Råd Flere vil gerne bidrage med input til revidering af regulativet, og støtter, at der sættes fokus på oplysning og råd via informationstavler, foldere o.l. 6. Status for Grønne Projekter 2015 og kommentering af Grønne Projekter 2016 v. Lene Vinther Udvalgte projekter fra 2015 blev gennemgået som eksempel på opnåede resultater. Se dias i bilag 1. Her skal fremhæves græsningsprojektet ved Brabrandstien tæt på Aarhus Midtby, hvor Danmarks Naturfredningsforening har fået et græsningslag startet op på et kommunalt naturbeskyttet areal. De fire Gallowaykvæg, der har gået på arealet i 2015, har været en hel del i medier og haft besøg af politikere i forbindelse med Folketingsvalget 2015. Læs mere på: http://stiften.dk/webtv/aarhusianske-koeer-blev-til-valgflaesk I Geding-Kasted Mose er det ca. 70 ha store naturområde blevet gjort klar til afgræsning ved opsætning af hegn og etablering af læskur med grønt tag, stiforbindelser er etableret og en ansøgning til 15. juni Fonden gav hele 700.000 kroner til kortlægning af naturindholdet i området. Kortlægningen skal give Baseline så vi kender forekomsten af biodiversiteten og jagtbare arter herunder en bred vifte af insekter. Naturhistorisk Museum bidrager til registreret af svirrefluer, bier og møgbiller. Aarhus Universitet og andre uddannelsesinstituti-

oner kan fremover bruge resultaterne til at foretage yderligere og opfølgende undersøgelser i området og undersøge effekten af bl.a. naturplejen i området. Link til seneste artikel om Vild natur i Geding-Kasted Mose : http://stiften.dk/aarhus/for-vildt-vandboefler-til-geding-kasted-mose Side 10 af 13 Det kystnære stenrev ved de bynære havnearealer har ligeledes fået mediernes bevågenhed. Projektet styrker biodiversiteten ved at omdanne en sandbund til et varieret opholds- og levested for planter, fisk, hummere og marsvin vil finde føde her. Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune har dermed givet søstenene tilbage til bugten, - sten, som engang blev fisket op af bugten til brug i moleanlæggene, og som nu graves frem igen i forbindelse med byomdannelsen på havnen. Stenrevene kan være med til at formidle Aarhus Bys unikke nærhed til havet og det righoldige dyre- og planteliv, der udfolder sig under vandoverfladen. Det giver rekreative muligheder, som frivillige dykkere og andre formidler til byens borgere, og de har desuden etableret svømme- og dykkerbaner langs molen. Læs mere på: http://stiften.dk/aarhus/nye-stenrev-tilmarsvin-og-saeler-ved-aarhus-oe Et andet, større projekt i 2015 er udvikling af de grønne udflugtssteder, som er en udmøntning af Friluftsplanen. Senest er der etableret et shelter ved Åbo Skov langs Harlevholmvej langs vandreruten fra Aarhus til Silkeborg. Læs mere om de ni grønne udflugtssteder på: http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-ogmiljoe/ud-i-naturen/groenne-udflugtssteder.aspx og vandreruten Aarhus - Silkeborg på https://www.aarhus.dk/~/media/dokumenter/teknik-og-miljoe/natur- og-miljoe/ud-i-naturen/stier-og-ruter/6-infotavler-vandreruten-aarhus- Silkeborg.pdf. Grønne Projekter 2016 Grønne Projekter 2016 har fokus på at skabe mere og bedre natur og projekter der gør en mærkbar forskel er blevet prioriteret for at understøtte naturkvalitetsplanen og dets realisering. Desuden er projekter, der forbedrer adgangen til naturen og det grønne, prioriteret. Samlet giver det Liveability for borgerne, der vil ud og opleve ude på landet og i skovene. De gode erfaringer med græsningsprojekter sammen med Danmarks Naturfredningsforening fortsættes på et andet kommunalt areal, et naturforbedrende projekt ved opstemningen ved Vilhelmsborg er foreslået for at udvise rettidig omhu, som nævnt under pkt. 4 og flere naturplejeprojekter er foreslået under overskriften Mere og bedre natur for at realisere Naturkvalitetsplanen 2013-2030. Flere projekter for 2016 blev rundet, og efterfølgende kunne Det Grønne Råd komme med kommentarer til det udsendte materiale. SH: DN kan anbefale det forelagte udkast til Grønne Projekter 2016.

ML: Projektet om etablering af græsningslag på kommunalt ejede arealer, vil vi i Østjydsk Familielandbrug gerne bidrage til, med den praktiske erfaring, som vi har på området. Side 11 af 13 LP: Der er et par af projekterne, som har karakter af kommunal drift af arealer, og det er vigtigt at fastholde, at projektmidlerne ikke går til kommunens driftsopgaver. MBN: Vi forstår budskabet, og vil have det med i vores prioritering af projekter. TA: Projektet om bedre adgang til naturen har fået 75.000 kr. hvor Sportsfiskerne er med inde for at arbejde for bedre adgang langs vandløb og søer. Midler kunne i stedet gå over i projektet ved Vilhelmsborg, da genskabelsen af ådalen ved Vilhelmsborg er en unik mulighed, som er pludseligt opstået og skal støttes. SH: DN støtter også, at ådalen genskabes ved Vilhelmsborg, og har andel i det prioriterede projekt som TA omtaler til stiforbindelser i åbent land. men da der stadig er tale om et fiktivt beløb afsat til projektet ved Vilhelmsborg, så der er ingen grund til at andre gode projekter skal nedprioriteres på nuværende tidspunkt. MBN: Det afsatte beløb er for at udvise rettidig omhu. Medlemmerne i Det Grønne Råd kan anbefale de forelagte projekter i Grønne Projekter 2016. 7. Skrivelse fra Bestyrelsen for SDE (Sammenslutningen af danske erhvervsbiavler) om de fordele de ser ved biavl og bier. Aarhus Kommune har ligesom alle andre kommuner i Danmark, modtaget skrivelse fra SDE. Se bilag 2. SDE ønsker, at få skrivelsen med på rådets dagsorden for at vække rådets interesse og anmoder Det Grønne Råd om hjælp. Kommentering og svar til SDE. Først blev emnet om planten Brandbæger behandlet, da SDE gerne vil have arten bekæmpet på lige fod med Bjørneklo, der er en invasiv art. SH: SDE tager alle arterne af brandbæger under et, og arterne er hjemmehørende i Danmark, så de lever ikke op til kriteriet om at blive kaldt invasiv. ML: Brandbæger findes hovedsagelig på brakarealer, og der bliver flere og flere. Det er især eng-brandbæger, som den af de syv hjemmehørende arter i Danmark, der er størst udfordringer med. Eng-brandbæger smager grimt, og er giftig for flere af dyrene. Brandbæger skal derfor slås ned i tide på græsningsarealer, og kan være en plage især for heste. Kreaturerne kan tåle planten i hø, mens gederne kan klare den frisk.

LV: Der er ingen lovhjemmel til at bekæmpe brandbæger, som der er til Bjørneklo med en vedtaget indsatsplan. Der er andre giftige planter i vores hjemmehørende natur. Side 12 af 13 SDE nævner i deres brev, at Esbjerg og Vejle har udvist stor forståelse ved bl.a. at lade kommunens biavleres stader stå gratis på kommunens jord. Aarhus Kommunes fagkontorer har fået lignende henvendelser fra biavlere, som gerne vil sætte bistader op på kommunal jord, og fagkontorerne har sammen drøftet henvendelserne. Der er ca. 286 arter af bier i Danmark inklusiv honningbien og 29 slags humlebiarter. De hjemmehørende bier, som oftest lever i mindre kolonier, kan blive påvirket af konkurrencen fra honningbien. Som udgangspunkt er der derfor - på kommunalt ejede arealer - ikke noget ønske om at fremme biavl i eller i nærheden af naturområder af hensyn til den hjemmehørende biodiversitet. Såfremt private organisationer eller personer ønsker at fremme biavl og honningbier, kan det ikke forhindres, at der opsættes bistader på private arealer. Kontakt evt. kommunen for at blive vejledt ift. påvirkning af biodiversiteten. Dansk Biavlerforening har desuden på deres hjemmeside fire råd som fritidsavlere anbefales at følge for at omkringboende generes mindst muligt, hvilket især er relevant i bymæssig bebyggelse. JG: Bistaderne skal de være velkomne til at sætte ud ved rapsmarkerne, frugtplantager og lignende steder. Dette støttede rådets medlemmer op om. Der var ikke yderligere bemærkninger fra Det Grønne Råd til det fremsendte skriv fra SDE. 8. Evt. A. Politisk beslutning om plantning af birketræer MJ: De seneste dage har der været indlæg i pressen om, at birk ikke længere skal plantes på kommunal jord i bynære samfund, selvom det ikke er en invasiv art men hjemmehørende. MBN: Det er en to år gammel beslutning, som pressen har fundet frem igen, og derfor har Peter Søgaard fra CME udtalt sig i pressen. Der er en politisk beslutning om, at man ikke vil plante birketræer på kommunal jord af hensyn til allergikere. ML: Birkens forekomst vil ikke blive truet af denne beslutning for den kommer helt af sig selv alle mulige steder. B. Grøftekanter

EM: Grøftekanterne ser nogle steder ud til at være skåret meget mere ned end tidligere år, og samtidig er det en endnu bredere rabat, der slås langs vejene. Er arbejdet udliciteret, og har de en god forståelse for biodiversitet? Side 13 af 13 ML: Odder Kommune har lavet en stor plan for, hvordan man får mest biodiversitet i grøftekanterne. Det kunne give inspiration. MBN: Tak for jeres informationer, og vi vil gerne lære af inspirerende tiltag hos vores naboer. Mht. til biodiversiteten i vejrabatterne har Søren Ryge i øvrigt i sommeren 2015 rost Aarhus Kommune for at have lavet blomsterflor i midterrabatterne, og det ligger os helt bestemt på sinde at have flere tiltag til gavn for biodiversiteten. Vi havde emnet oppe her i rådet for ca. 1½ år siden med indlæg fra to af vores kolleger, der i dagligdagen står for driften. Vi kan tage det som en drøftelse senere, hvis I ønsker dette. 9. Evt. og næste møder aftales Der er ønske om at møderne starter kl. 16.00 eller senere. Følgende mødedatoer blev valgt: Onsdag den 20. april 2016 Besigtigelsestur onsdag den 17. august 2016 Onsdag den 30. november 2016 Bilag Bilag 1: Dias fra mødet kan tilgås på kommunens hjemmeside på: http://www.aarhus.dk/da/politik/raad-og-naevn/det-groenne-raad.aspx Bilag 2: Skrivelse fra SDE, Sammenslutningen af danske erhvervsbiavler