Det Grønne Råd. Onsdag den 18. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Transkript

1 Det Grønne Råd Onsdag den 18. november 2015

2 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Planstrategi 2015 v. Mogens Bjørn Nielsen B. Status for statens servicetjek af natur omfattet af naturbeskyttelsesloven v. Lene Vinther C. Svar fra Miljø- og Fødevareministeriet på smoltdødelighed i Årslev Engsø v. Henning Hermansen

3 Dagsorden 4. Mulige løsninger i Giber Å ved Vilhelmsborg Status for kommunens arbejde v. Mogens Bjørn Nielsen Indlæg v. Torben Ankjærø, Dansk Sportsfiskerforening. Benyt link: Eventuelle anbefalinger fra Det Grønne Råd 5. Færdsel på Aarhus Å og Brabrand Sø. Punktet er sat på af DOF og en række grønne foreninger. Indledning v. Morten Jenrich Hansen, DOF. Redegørelse for hvad kommunen gør herunder regler og praksis v. Henning Hermansen Eventuelle anbefalinger fra Det Grønne Råd

4 Dagsorden 6. Status for Grønne Projekter 2015 og kommentering af Grønne Projekter 2016 v. Lene Vinther 7. Skrivelse fra Bestyrelsen for SDE (Sammenslutningen af danske erhvervsbiavler) om de fordele de ser ved biavl og bier. 8. Evt. har i ligesom alle andre kommuner i Danmark, modtaget skrivelse fra SDE. Se bilag 3. SDE ønsker, at få skrivelsen med på rådets dagsorden for at vække rådets interesse og anmoder Det Grønne Råd om hjælp. Kommentering og svar til SDE. 9. Næste møder aftales

5 Dagsorden 3. Meddelelser og orientering A.Planstrategi 2015 v. Mogens Bjørn Nielsen

6 Forslag til Planstrategi 2015 Klog vækst frem mod 2050 Illustreret af Per Petri

7 BAGGRUNDEN Strategi for byudviklingen og dermed kommuneplanlægningen Kommuneplan 2009 og 2013 Fortællingen om Aarhus og Aarhusmålene 2014 Konferencer i marts 2015 Temadrøftelse i byrådet i maj 2015 Magistratshøring i september 2015 Forslag til planstrategi vedtaget i byrådet i november 2015 Offentliggørelse den 2. december 2015 Fællesrådene i oktober 2014, marts og oktober ØNSKE OM KLAR KOMMUNIKATION AF EN KLAR POLITIK!

8 Fortællingen om Aarhus omsat til fysisk byudviklingsstrategi VISIONEN Aarhus - en god by for alle Aarhus - en by i bevægelse Aarhus - en by med handlekraft og fællesskab MÅLENE flere arbejdspladser/år BNP-vækst i BRAA CO2-neutral i % - ungdomsuddannelse Selvforsørgende skal op på landsgennemsnittet Høj grad af medborgerskab Aarhus er en god by for alle

9 Befolkningsudviklingen år 1901 frem til Stigningen i %

10 KLOG VÆKST FREM MOD 2050 Aarhus vækstdriver for hele landet Her vil vi især fokusere på, hvordan vores byudviklingsstrategi skal danne grundlag for fremtidig økonomisk vækst. Der vil være fokus på vores regionale og nationale rolle og vores samspil med nabokommunerne primært i Business Region Aarhus. Gearet til storby Her vil vi især fokusere på, hvordan vores byudviklingsstrategi skal udnytte arealressourcerne mest effektivt til at sikre de fysiske rammer for Aarhus forventede vækst og samtidig skabe potentialet for endnu klogere vækst. Bykvalitet og liveability Her vil vi især fokusere på, hvordan vores byudviklingsstrategi skal sikre det gode bymiljø og bidrage til, at Aarhus bliver en endnu bedre by en by med høj livskvalitet og levestandard, hvor man kan føle sig hjemme. Aarhus for alle Her vil vi især fokusere på, hvordan vores byudviklingsstrategi skal sikre social bæredygtighed og bidrage til et mangfoldigt Aarhus en god by, hvor der er plads til alle.

11 Gearet til storby Koncentreret byvækst Aarhus på vej mod 2050 Aarhus skal være gearet til omstilling, flere aarhusianere, nye virksomheder, nye institutioner og nye måder at transportere os på. Aarhus skal indrettes, så kvaliteten i hverdagslivet bliver endnu højere, og ressourcer udnyttes effektivt og energibevidst, mens byen vokser.

12 Bykvalitet og liveability Byens grønne rum Aarhus på vej mod 2050 Storbyen Aarhus skal som minimum have den samme mængde offentlige, grønne områder og byrum som nu, og de skal have højere kvalitet og skal kunne anvendes på nye måder. Vi skal ikke alene bevare vores skove, strande og de grønne åndehuller i byen, men også skabe nye multifunktionelle rekreative byrum, der fremmer den sunde livsstil og mødet mellem mennesker.

13 Aarhus for alle Forbundethed i byområder Aarhus på vej mod 2050 I Aarhus skal væksten også bruges til at sikre forbundethed på tværs af fysiske, kulturelle og sociale skel fællesskabet og sammenhængskraften skal tænkes bredt. Fysiske og sociale barrierer skal nedbrydes og mødesteder skabes. Alle skal have plads til at udfolde sig og mulighed for at være synlige i bybilledet. Udviklingen skal komme alle til gavn, også i de socialt udsatte boligområder.

14 Offentlig høring 2. december-10. februar 2016 Mulighed for at kommentere planstrategien og komme med ideer, forslag og synspunkter Modtagne ideer og forslag indgår i byrådets beslutningsgrundlag om den endelige vedtagelse af Planstrategi 2015 i løbet af foråret Modtagne ideer og forslag kan også indgå i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan Forslag til Kommuneplan 2017 vil blive fremlagt i offentlig høring i vinteren

15

16 Dagsorden 3. Meddelelser og orientering B.Status for Statens Servicetjek af natur omfattet af naturbeskyttelsesloven v. Lene Vinther

17 Statens servicetjek af 3 natur Processen I : Dialog, statens servicetjek via luftfotos og udvalgte besigtigelser, statens arbejde - tabeller I 2014 gennemgås systematisk tabellerne og tilbagemelding givet til staten september Statens opdaterer Miljøportalen I 2015 fik vi afrapportering og vi foretager tilsyn

18 Statens servicetjek af 3 natur Kategorier: Nye oversete, staten dømmer ikke- 3 ud fra luftfotos. 11 ud af 18 var 3. Nye udpegninger, mest vandhuller: 331 stk. Tilsynsturnus. Tekniske rettelser, afgrænsning tilrettet via luftfotos. 391 stk. Tilsynsturnus giver endelige afgrænsning Fokus på uoverensstemmelser. Identificeret 24 stk. som vi skulle ud at se på. Følger op på uoverensstemmelserne for at vurdere om det er egentlige overtrædelser. Ca. 10 overtrædelser tilbage. Typer af uoverensstemmelser: tilplantning eller tilgroning, fugtig areal udviklet til mose. Statens rapport kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Spørg altid kommunen om et areal er 3 registreringerne på Miljøportalen er og bliver kun vejledende.

19 Dagsorden 3. Meddelelser og orientering C.Svar fra Miljø- og Fødevareministeriet på smoltdødelighed i Årslev Engsø v. Henning Hermansen

20 Dagsorden 4. Mulige løsninger i Giber Å ved Vilhelmsborg Status på kommunens arbejde v. Mogens Bjørn Nielsen Herefter Torben Ankjærø, Danmarks Sportsfiskerforbund,

21 Mulige løsninger i Giber Å ved Vilhelmsborg

22 Ørredbestand i 2014 Ørredyngel/100 m og Miljø 4 5 Teknik Station

23 Muligt nyt forløb af Giber Å ved nedlæggelse af opstemningen

24 Konsekvenser af nedlæggelse af opstemning m vandløb med 7-10 fald Store mængde forurenet sediment skal omlægges Ingen vedligeholdelse af søen Målopfyldelse vandområdeplaner Havørredbestand bliver selvreproducerende Kulturhistorie Adgangsforhold (Hovstien) Sikkerhed (klima)

25 Løsninger Bevarelse af opstemning - Med eller uden automatisk frisluse Fjernelse af opstemning - Med eller uden bevarelse af Hovstien

26 4. Mulige løsninger i Giber Å ved Vilhelmsborg Oplæg fra Torben Ankjærø, Danmarks Sportsfiskerforbund

27 Fiskebestanden i Giber Å med og uden Vilhelmsborg Sø Oplæg til møde i Det Grønne Råd i Århus Kommune Af Torben Tran Ankjærø Lokal miljøkoordinator Danmarks Sportsfiskerforbund Foto af Niels Åge Skovbo

28 Vilhelmsborg Sø effekt på Giber Å Unaturlig spærring Lav ørredtæthed OS søen og umiddelbart nedstrøms Stor dødelighed af nedtrækkende ørred (forventet min. 30 %) Fiskepassage selektiv Kritisk temp. <1,5 grad og >22 grader Ringe vandkvalitet nedenfor søen høj ph og mange kiselalger på stenene Sandsynligvis negativt for arter som ål og bæklampret Strækningen med størst fald er omdannet til sø

29 Indløb til fiskepassage Foto af Niels Åge Skovbo

30 Selektiv fiskepassage Foto af Niels Åge Skovbo

31 Risiko for at fisk ender blindt nedstrøms stemmeværk ved store vandføringer

32 Unaturligt store mængder kiselalger nedstrøms søen Foto af Niels Åge Skovbo

33 Søen sander til kræver vedligehold at bevare Foto af Niels Åge Skovbo

34 Fordele ved at genskabe ådalen Opfyldt krav om fri kontinuitet Mulighed for opfyldelse af generelle krav fra statslige miljømål (fisketæthed, smådyr) Intet behov for fiskeudsætninger ( kr./år) kun naturlige fisk Enestående område i Århus Kommune Afkast af stor kommunal investering i returpumpning af renset spildevand Stort set ingen vedligeholdelse ift. søen Naturlig klimasikring

35 Kilde: Bilag 8 til afsluttende eksamensprojekt af A. Svarer, Erhvervsakademi Århus

36 Flere fisk en fordel for vandstæren ved Giber Å Foto af Poul Pedersen, phosee.dk

37 Gydegrus og god strøm som på billedet - det mangler ørrederne ved Vilhelmsborg Foto af Jonas Høholt

38 Fremtiden for Giber Å: Vildt, Vildere, Vilhelmsborg! Foto af naturplan.dk Billedet viser en nuværende og naturlig strækning af Giber Å

39 Dagsorden 5. Færdsel på Aarhus Å og Brabrand Sø Indledning v. DOF m.fl. herefter Henning Hermansen

40 Færdsel Aarhus Å og Brabrand Sø Vandløbsloven 4. Vandløb, hvor der er flere bredejere, og som ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er åbne for almenheden for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer. Retten må ikke udøves til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær. Stk. 3. Vandløbsmyndigheden, jf. 7, stk. 1, kan fastsætte begrænsning i sejladsretten og på offentlige vandløb tillade sejlads med andre fartøjer end nævnt i stk. 1. Vandløbsregulativ Kommuneplan / Rekreativ Vision for Aarhus Å Den Blå Rambla

41 Hvad gør vi? Reagerer på henvendelser - Indskærpet reglerne for brugerudvalget for Brabrand Rostadion - Tilladelse til udlejning (Den Blå Rambla) Reviderer vandløbsregulativ Ønsker fra Brabrand Rostadion Ønsker om erhvervssejlads Øvrige henvendelser (motionsroning?) Konsekvensvurderer Natura 2000

42 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Konsekvensvurdering for odder, hættemåge og toppet lappedykker

43 Dagsorden 6. Status for Grønne Projekter 2015 og kommentering af Grønne Projekter 2016 v. Lene Vinther Eksempler på resultater i 2015

44 Grønne Projekter 2015 Projektoversigt 2015 Naturgenopretning og naturpleje Beløb i kr Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo - år 10 af Græsningsprojekt ved Aarhus Å Wild Aarhus - projekt om tilpasning til mere vand i byens åndehuller (gadekær) Pleje af hedeareal ved Skæring Hede - år 2 af Helhedsplan for Geding-Kasted Mose: Naturpleje, ny natur og friluftsliv Rejsning af Biodiversitetsskov i samarbejde med Bioscience (AU) - etape Restaurering af Aarslev Møllesø - etape Kortlægning af muligheder for oprensning og restaurering af branddam i Segalt Kystnært stenrev ved de bynære havnearealer Delsum Friluftsliv Beløb i kr Stier og friluftsliv i åbent land Udvikling og formidling af mødesteder Dome til fælleshaven i Beder Sti langs Kirkebakken mellem Beder og Fløjstrup Delsum Sum

45 Græsningsprojekt ved Aarhus Å/Brabrandstien Fire Gallowaykvæg Danmarks Naturfredsforening

46 3.1.5 Helhedsplan: Naturpleje og ny natur Hegning, læskur, stiforbindelser, kr. fra 15. juni Fonden til kortlægning af det der er i området. Baseline til videre opfølgning

47 Kortlægning af biodiversitet ved etablering af baseline / år 0 data for karplanter, mosser, laver, svampe, jagtbare arter (hjorte, harer), fugle, sommerfugle, guldsmede, køllesværmere, Metoden skal kunne bruges til evaluering af projektets langtidseffekt på biodiversiteten og jagtinteresser. Naturhistorisk Museum svirrefluer, bier og møgbiller Registrering af padder

48 Kystnært stenrev ved de bynære havnearealer Danmarks Naturfredningsforening og - Juni Oktober Ca ton søsten - 7 m dybt Foto: Mikkel Noe-Nygaard Foto: Lasse Nielsen

49 3.2.2 Udvikling og forbedring af mødesteder Hjemmesiden Shelter ved Åbo Skov langs Harlevholmvej

50 Sti langs Kirkebakken mellem Beder og Fløjstrup Sikker cykelsti i stedet for trampesti

51 Grønne Projekter 2016 Grønne Projekter De prioriterede projekter kommenteres. Udkast til Grønne Projekter Status i processen - Kort om de prioriterede projektforslag - Den videre proces

52 Grønne Projekter 2016 projektforslag til kommentering i Det Grønne Råd Naturgenopretning og naturpleje Beløb i kr Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo 2. planperiode - år 1 af Græsningsprojekt ved Marienlyst med DN Bedre naturkvalitet på naturbeskyttede arealer Restaurering af ynglevandhuller for bilag IV-padder Mere natur og flere rekreative muligheder på kommunalt ejede arealer Mere biodiversitet i s skove Bedre natur i spredningskorridorer og naturnetværk Forslag til løsning ved dæmningen ved Vilhelmsborg Pleje af hedeareal ved Skæring Hede - år 3 af Friluftsliv Beløb i kr Forbedring af borgernes adgang til naturen Stier og friluftsliv i åbent land Udvikling og formidling af mødesteder år 2 af Sum

53 Græsningsprojekt ved Marienlyst Beløb: kr.

54 Vilhelmsborg naturforvaltningsprojekt Beløb: kr.

55 3.1.9 Pleje af hedearealer ved Skæring Hede år 3 af 3 Slået med maskine, opvækst, borgerinddragelse

56 Grønne Projekter 2016 Videre proces Orientering af Teknisk Udvalg Offentliggørelse på kommunens hjemmeside

57 Det Grønne Råd 7. Skrivelse fra Bestyrelsen for SDE (Sammenslutningen af danske erhvervsbiavler) om de fordele de ser ved biavl og bier har i ligesom alle andre kommuner i Danmark, modtaget skrivelse fra SDE. Se bilag 3. SDE ønsker, at få skrivelsen med på rådets dagsorden for at vække rådets interesse og anmoder Det Grønne Råd om hjælp. Kommentering og svar til SDE.

58 Fra SDE til Det Grønne Råd

59 Dagsorden 8. Evt.

60 Dagsorden 9. Næste møder Onsdag den 20. april 2016 Besigtigelsestur onsdag den 24. august 2016 Onsdag den 30. november 2015