Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus
Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg, som gården lå ved, indtil den blev flyttet til Hjerl Hede i 1938-39. Oprindeligt, før 1813, var Kvostedgården den ene halvdel af en tvillingegård, som lå inde i byen sammen med andre gårde og huse omkring et fællesareal. Udenom lå bymarken, der var delt op i mange små marker, og udenfor igen lå byens overdrev. Da man fik kendskab til gården i 1933, var den forfalden og meget større end nu. Ved genopførelsen på Hjerl Hede har man forsøgt at føre gården tilbage til dens oprindelige udseende. 1816: Laurs Jensen, Vinkel, selvejer Mette Marie Chrestensdatter I 1816 købte Laurs Jensen fra landsbyen Vinkel Kvostedgården af godsejeren på Taarupgård. Gården var på 2 tdr. hartkorn (et mål for hvor god jorden var). Ud over bygningerne fulgte der 2 heste, 1 plov, 1 vogn, 1 træharve og den udlagte rugsæd med i købet. Der var et hedelod i Revnhede og fri græsningsret i kratskoven Kvostedlund. Han skulle lave lidt arbejde for godsejeren, men det fik han betaling for. 1688: Ifuer Jensen og Chresten Mikkelsen, fæstere Tvillingegård inde i byen 1761: Laurs Christensen, fæster 1763: Jens Jensen Møller, fæster Birthe Chrestensdatter, 1. kone Ane Marie Chrestensdatter, 2. kone I 1811 blev det bestemt, at Kvostedgården skulle flyttes udenfor byen sammen med en anden gård. I 1813 var udflytningen (genopbygningen) afsluttet. 1811 1813: Ane Marie Chrestensdatter, enke, fæster Kvostedgården kom til at se sådan ud (ifølge en brandtaxation fra 1818): et stuehus mod nord på 8 fag med klinede vægge og stråtag - til beboelse et hus mod syd på 14 fag med klinede vægge og stråtag - til lade, tærskelo, stald og foder et hus mod vest på 7 fag med klinede vægge og stråtag - til køer og får 1835: Jacob (Jensen) Laursen Aakjær, søn, selvejer Inger Marie Thomasdatter I 1835 solgte Laurs Jensen Kvostedgården til sin søn Jacob (Jensen) Laursen Aakjær. Forældrene gik på aftægt, og der blev lavet en aftægtskontrakt:...saalænge mine Forældre dermed ere tilfredse skal de nyde deres Livs Underholdning i Omgang med mig ligesaa godt som jeg den selv nyder, men naar de ønsker at leve adskilt fra mig er jeg pligtig, i den mig tilskjødede Gaard, at indrette dem 4 Fag Huus forsynet med Loft over 2 Fag samt Vinduer og Døre, hvilken Bopæl jeg aarlig vedligeholder i enhver henseende, dog skal jeg ¼ Aar forud underrettes om, at de vil forlade mig. Derudover skulle de have leveret korn, kartofler, flæsk, smør, ost, æg, mælk, grønkål og brændsel samt foder og græsning til 4 får og deres lam. De skulle plejes under sygdom, Jacob skulle hente lægen og præsten, hvis det blev nødvendigt, og endelig skulle han sørge for en hæderlig begravelse, når den tid kom. 1860: Peder Andersen, svigersøn, selvejer Mette Kathrine Jacobsdatter I 1860 solgte Jacob Laursen Aakjær Kvostedgården til sin datter og svigersøn. Også i forbindelse med dette salg blev der lavet en aftægtskontrakt:...undertegnede er pligtig at give nævnte mine Svigerforældre paa Livstid deres Føde, Underhold, Klæder og Ophold her lige med os selv og efter deres Død en he-derlig Begravelse, men forpligter jeg mig og efterfølgende Eiere af min gaard hvis nævnte mine Svigerforæl- 1
dre ikke maatte ønske at faa deres Ophold hos Gaardens Beboere, at prestere dem følgende specielle Aftægt:...indrette 5 Fag Huus i eller ved gaarden til Beboelse... Derudover skulle de have madvarer, græsning af får, en kardus tobak hver 14. dag, 3 potter brændevin til jul, påske og pinse samt et årligt beløb på 8Rbd. I 1862 er der sket følgende forandringer med Kvostedgården (ifølge brandtaxation 1862): en tilbygning til stuehuset mod øst på 4 fag i bindingsværk med brændte sten og stråtag, indrettet til værelse en tilbygning til det søndre hus mod vest på 7 fag i bindingsværk med mur af brændte sten, kampesten og ler, indrettet til lade et aftægtshus øst for gården på 5 fag i bindingsværk med mur af brændte sten, bestående af værelse, spisekammer, forstue, køkken og bryggers I 1867 er der sket følgende forandringer med Kvostedgården (ifølge brandtaxation 1867): et nyt stuehus mod øst på 10 fag med udvendige mure af grundmur og kampestensmur mod nord, indrettet til beboelse med 4 værelser, spisekammer, køkken, bryggers og forstue det gamle stuehus mod nord med mure af ler og mursten, til beboelse og foder det søndre hus til lade er uforandret det vestre hus med mur af brændte sten og kampesten, til stald og lade et aftægtshus øst for gården er uforandret 1885 Chresten Nørgård Andersen, plejesøn, selvejer Ane Cathrine Christensen Peder Andersen og Mette Kathrine fik ingen børn, men Chresten, som var ældste søn af Mette Kathrines kusine, kom tidligt i pleje hos dem. Da Peder Andersen og hans kone Mette Kathrine nærmede sig aftægtsalderen, fortalte de Chresten, at hvis han giftede sig med sin kusine Ane Cathrine, kunne de overtage Kvostedhuset. De blev gift i juli måned 1885 i Taarup kirke og overtog gården i oktober samme år. I den aftægtskontrakt, som Chresten underskrev ved denne lejlighed, var de forskellige årlige ydelser til aftægtsfolkene blevet noget større, siden han selv lavede en aftægtskontrakt med sine svigerforældre i 1860. Ane Cathrine og Chresten fik 9 børn. De fleste blev boende hjemme, indtil de blev gift Dagmar Kristine blev født i 1891 og var nummer 4 i rækken. Hun blev gift i 1911 og fik 3 drenge. Da hendes mand døde af den spanske syge, flyttede hun hjem til Kvosted med sine børn. Her arbejdede hun sammen med drengene. Da gården blev solgt i 1933, flyttede hun sammen med sine forældre over i aftægtshuset, hvor hun passede dem til de døde (Chresten døde i 1938, Ane Cathrine døde i 1944). Amalie blev født i 1898 og var nummer 8 i rækken. Hun fik 11 børn. Kjeld Jensen blev født i 1922 og er den ældste. Han har besøgt Hjerl Hede og Kvostedgården, hvor han tilbragte sine første drengeår (se video på sitet kvostedgaarden.dk. Magnus blev født i 1900 som den sidste i børneflokken. Han fik 2 børn, hvor den ældste Svend, der er født i 1924, er far til Bjarne Andersen Nørgaard, som besøgte Hjerl Hede og Kvostedgården sammen med Kjeld Jensen. 2
3
Et hus bliver bygget Bindingsværkshuse De fleste bondehuse i 17-1800-tallet var opført i bindingsværk. Et bindingsværkshus består af en tømmerkonstruktion, der er samlet til et bærende skelet. Bindingsværksgårdene var ikke ens, men varierede meget fra egn til egn. Hovedprincippet er de tagbærende vægstolper. To stolper på hver side af huset er forbundet med en bjælke og udgør en binding. Disse bindinger deler huset op i ensartede fag (partiet mellem to nabostolper). Denne konstruktion gjorde det let at fjerne og tilføje fag efter behov. Tavlene - vægfelterne mellem de enkelte tømmerstykker - blev lerklinet ovenpå en grenfletning. Senere blev felterne udfyldt med mursten. Naturen på det sted, hvor man byggede, bestemte hvordan huset kom til at se ud. Man blev nødt til at bruge, hvad der var på stedet. Lang transport af materialer var både besværlig og kostbar. I det træfattige Midt-og Vestjylland er der kun brugt lidt træ til husene. I de samme egne kunne tagene have et stribet udseende, fordi man måtte bruge lyng sammen med strå til tagene, hvis man ikke havde strå nok. Bindingsværkshusene krævede megen vedligeholdelse. De lerklinede vægge skulle repareres hvert år. De skulle også kalkes. Også her var der forskel på, hvor meget man gjorde ud af det forskellige steder i landet. På Sjælland var bygningerne som regel helt hvidkalkede, på Fyn og i Østjylland brugte man forskellige farver til tømmer og tavl. Når der skulle bygges, hjalp venner og naboer hinanden uden betaling. Man kunne jo selv få brug for hjælp en gang. Selvom bønderne selv kunne klare meget af byggearbejdet, måtte de have hjælp af tømreren (huggeren) til at lede arbejdet med tømmerhugningen. Foruden træ måtte man have: ler til gulve og vægge vand så man kunne ælte leret strå, tagrør eller lyng til taget større sten til syldsten (fundament) mindre sten til brolægning af gårdsplads og bryggers og køkken 4
1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: 11: Træet fældes i en nærliggende skov og køres til byggepladsen. Sten samles på marken. Ler graves op af en lergrav Tækkemateriale gøres klar Når tømreren har savet og hugget træet til, bliver de enkelte dele lagt ud og samlet på afbindingspladsen og forsynet med mærker eller numre romertal Husets skelet bliver rejst Når husets tømmer er rejst, bliver der holdt rejsegilde Så skal huset tækkes Mænden ælter leret og kører det hen til kvinderne, som kliner de enkelte felter. Så skal væggene kalkes. Huset gøres færdigt indvendigt: skorsten og bageovn mures op, vinduer og døre sættes i, lofter og gulve laves Rejsegilde Når husets tømmer var rejst, blev der holdt rejsegilde. Alle der havde hjulpet mødte op. Der blev hejst en krans op i spærene, og bagefter var der mad og drikke i lange baner. Nogle steder sluttede gilde førstt langt ud på aftenen. Klinegilde Når kvinderne og pigerne var færdige med at kline (mellem bindingsværkets tømmer satte man lodrette stokke og flettede en væg med pile- eller hasselgrene, og derefter blev der klasket ler på fra begge sider) blev der holdt gilde igen. Først fik man noget at spise og drikke. Derefter var det mange steder almindeligt at gå rundt til de andre gårde i byen eller ud på marken med et par spillemænd i spidsen og synge og danse. 5