GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

Transkript

1 GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også arbejde, der i fremtiden skal tæmme ham. Bonden er desuden af natur forfalden til trodsighed og tænker kun på eget bedste. Hvis han ikke vidste, at han var pligtig til at gøre hoveriarbejde for sit herskab, fik han jo så meget mere mulighed for at udvikle sine naturlige fejl! Mange godsejere mente, at bønderne var dovne og arbejdede bedst med pisken over nakken. De måtte straffe bønderne med pisk på ryggen, træhesten, hullet, bøder og ekstra arbejde. Godsejerne blev sikret et behageligt liv på de store gårde, hvor de blev vartet op af mange. HUSSTANDEN KUNNE SE SÅDAN UD: Herren Fruen Deres børn Privat tjener (tager mod gæster, serverer for herskabet, er med på rejser m.m.) Kammerjomfru (påklæderske) Kokkepige (laver mad til herskab og tjenestefolk) Bryggerpige (brygger øl) Stuepige ( hjælper i køkkenet, gør rent i stuer, sale og værelser) Sypige Hønsepige Gartner Hyrder (passer svin, kvæg og får) Skytte (leverer vildt til spisebordet) Kuske (kører med vogne og kareter)

2 Rollespil høst Det er tidlig morgen i den lille landsby. Karle og piger fra de små gårde er på vej op til godsejerens marker med vogne, leer og kratter. Solen stråler fra en skyfri himmel, og det er perfekt høstvejr. Ridefogeden sidder allerede på sin hest med pisken i hånden, klar til at holde øje med, at der bliver bestilt noget. Rollespil udskiftningen En dag kort før høst bliver byens mænd kaldt op på godset. Her meddeler godsejeren (nådigherren), at efter høst vil bymarken blive målt op og hver gård få så meget jord, som den tilkommer. Jorden vil blive vurderet. De, som får den dårligste, vil få et større stykke. Fremover kan hver bonde dyrke sin jord, som han vil, bare landgilde og skatter bliver betalt til tiden. Bønderne begynder at diskutere og stille spørgsmål: Hvad med de husmænd der plejer at have deres køer på græs sammen med os? Kommer der faste aftaler om, hvor meget hoveriarbejde vi skal udføre i fremtiden? Kan alle blive boende i byen og hvis det ikke er tilfældet, hvem skal så flytte udenfor byen? Hvordan bliver det at bo derude helt for sig selv?

3 Fæstebonden pa Kvostedga rden Næsten alle bønder var FÆSTEBØNDER under godsejerne d.v.s. de havde lejet (fæstet) gård og jord af godsejeren. Huslejen bestod i at betale landgilde og gøre hoveri (arbejde) på godset. Samtidig skulle de passe deres egne marker og dyr. På kan man downloade historier om Kvostedgårdens beboere. Husstanden på Kvostedgården Far Mor Søn Søn Søn : Jens : Maren : Peder (tjener på en anden gård) : Niels (tjener på en anden gård) : Mads 12 år (bor hjemme) Datter : Mette 17 år (bor hjemme) Datter : Marie 10 år (bor hjemme) Lillepigen Tjenestekarl: Laurs 18 år Husstanden på Kvostedgården 1813 Bedstemor : Maren Far Mor Søn Datter : Laurs : Mette : Jacob 9 år : Inge 11år

4 Rollespil Møde pa bystævnet Arbejdet har allerede været i gang i mange timer, da byhornet gjalder. Det er oldermanden, der kalder bymændene til møde på bystævnet nede ved gadekæret. Det er tid til at lave aftaler om forårets arbejder i marken. Der skal også ansættes en ny byhyrde, og mon Peder har fået repareret sit hegn? Ellers vanker der en bøde! Rollespil Barn pa landet Chresten er husmand og bor sammen sin kone Ane Marie og deres 4 børn på en lille gård. Der hører lidt jord med til gården, men ikke så meget, at familien kan leve af det. Derfor må Chresten arbejde på den nærliggende herregård, når der f. eks. skal sås, pløjes og høstes. Mange bønder var fattige ligesom Chresten og måtte sende deres børn ud at tjene (arbejde) på andre gårde, når de var 7 8 år gamle. En dag kort efter at Chrestens og Ane Maries datter Line er fyldt 7 år, tager Ane Marie Line i hånden og siger: Line du ved, at vi ikke har ret meget mad. Derfor er du nødt til at arbejde ovre hos Peder og hans kone. De har en stor gård. Der skal du arbejde i sommer. Nu går vi sammen derover.. Hvad sker der så? Hvordan bliver Line modtaget? Kommer hun til en streng eller flink gårdmand? Hvilket arbejde bliver hun sat til? Hvad med skolen? Savner hun sin mor og far?

5 Rollespil en morgen omkring langbordet Det er morgen på Kvostedgården. Mads ligger stadig i alkoven. Mor og storesøster Mette er i gang med at lave morgenmad ude i køkkenet. Lillesøster samler æg i hønsegården, og far og karlen Laurs er ved at muge ud i stalden. Så er det tid til at stå op Mads. Davren er klar, råber mor. Lidt efter sidder alle rundt om langbordet. Far beder en kort bøn, hvorefter de hver især tager ske fra loftsbjælken over deres hoveder og med glubende appetit langer til grødfadet, som mor har stillet midt på bordet. Der skal lægges en solid bund. Dagens hårde arbejde venter. Hvad bliver der snakket om ved bordet? Hvilket arbejde skal de forskellige familiemedlemmer i gang med?

6 Mølleren Mølleren var en betydelig person i landsbyen. Han var ofte ret velhavende og tilhørte et lille mellemlag i landbobefolkningen mellem almuen (bønder og husmænd) og godsejeren. Denne gruppe bestod ud over møllere af præster, degne og lokale embedsmænd. Disse personer og deres familier mødtes privat, og deres børn blev ofte gift med hinanden. En toldkop for hver skæppe. Mølleren fik ikke betaling i rede penge, men i form af korn, når bønderne fik malet deres korn til mel. Normalt måtte han tage 1/18 af kornet, før det blev malet. Kunderne blev beværtet i møllestuen med kaffe, øl og brændevin, mens de ventede på, at kornet blev malet. Hvis bonden tog godt for sig af varerne, råbte mølleren til svenden: Tag en til. Det betød, at han skulle tolde en ekstra gang. Han skulle have betaling for det, de drak i møllestuen. HUSSTANDEN Mølleren Møllerens kone Møllerens børn Møllersvend 2 tjenestepiger 1 karl til landbruget Rollespil pa besøg hos mølleren En kusk kommer til møllen for at få malet kornet på vognen til mel. Mølleren og hans svend går i gang, men snyder kusken for noget af melet. Mølleren siger, at det er fordi, der var for lidt korn i sækken! Imens kornet bliver malet til mel, sidder kusken i møllerstuen sammen med nogle andre bønder og bliver beværtet med øl og brændevin af møllerkonen. Der bliver sladret og fortalt historier. Udenfor møllen kommer nogle tiggere forbi. Måske er de heldige, at der er nogle folk, der giver dem lidt.

7 Smeden Den eneste håndværker, som ikke kan undværes i landsbyen, er smeden. Bønderne kunne næsten få landsbyen til at fungere uden hjælp udefra, men de var afhængige af en god smed. Bønderne havde brug for knive, hestesko, hjulringe, spænder til seletøjet m.m. Smeden var ansat af bønderne, og hans løn bestod af naturalier (forskellige madvarer) og lidt jord til hans dyr. Ud over at være smed kunne han også trække tænder ud, give gode råd, hvis man var syg og årelade (tappe blod) af hestene, hvis de var dårlige. Han var også byens nyhedscentral! Når bønderne kom for at skulle have lavet et stykke arbejde, havde de gerne en historie med fra nabogården, måske at konen igen ventede barn, måske at deres eneste ko var blevet syg! Til gengæld kunne han komme tilbage med andre historier. Rollespil pa besøg hos smeden Det er midt i høsten. Karlene og pigerne fra de små gårde i landsbyen har travlt med dagens arbejde på godsejerens store marker. Pludselig knækker bladet på Laurs le. Der er stadig meget korn, der skal høstes, inden dagen er omme, så han må skynde sig op til smeden for at få den repareret. Smeden har travlt. Knud har en hest, der er ved at blive skoet, Chresten har tandpine og står og jamrer lidt. Fattiglemmerne Ulovligt tiggeri og evig vandring fra sted til sted var eneste mulighed i begyndelsen af 1800 tallet for de mennesker, der ikke var værdige til at få hjælp. Blev man erklæret for værdigt trængende, var man næsten sikker på at kunne få tag over hovedet. Det var typisk gamle folk, børn uden forældre, åndsvage, sindssyge, handicappede og andre syge mennesker. Disse mennesker gik enten på omgang mellem bønderne, hvor de fik mad, et sted at sove og evt. kunne arbejde lidt, eller de fik plads på det lokale fattighus. Der var som regel plads til 8 familier, der hver fik et lille rum. Nogle steder gav de lokale godsejere desuden hver familie en lille køkkenhave og lidt penge. Målet var at slippe af med tiggeriet. Mange bønder tænkte på de fattige, når de f.eks. bagte brød og lavede lys. Der blev taget lidt fra til dem.

8 Rollespil fattiglemmer Der er travlhed på Kvostedgården fra tidlig morgen. Der skal bages brød i den store ovn i dag. Det meste af året blev der bagt brød en gang om måneden. Dette blev gemt i en brødhæk på loftet, og der blev ikke bagt nyt, før de sidste brød var spist. Far var på møllen i går for at få malet korn til mel. De store dejtrug er fundet frem, og mor og pigerne er i gang med at ælte dej til rugbrød. Mor tænker altid på de fattige, når hun bager. Der bliver taget et par brød fra til dem. Den halte Ane kommer forbi med de to mindste, netop som brødene er ved at blive taget ud af ovnen.