Nr. 454 28. april 2010 Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 2 Værgemåls- og værgesager Kapitel 3 Faste værger Kapitel 4 Værgens vederlag m.v. Kapitel 5 Ikrafttræden m.v. I medfør af 23, stk. 1, 23, stk. 2, efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, og 32, stk. 2, i værgemålsloven, jf. anordning nr. 397 af 20. april 2010 om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved Rigsombudsmandens behandling af sager om værgemål og værger samt sager om vederlag og udlæg til værger, medmindre andet er bestemt nedenfor. Kapitel 2 Værgemåls- og værgesager Lægeerklæring 2. Hvis en lægeerklæring skal indhentes til brug for en sag, skal lægeerklæringen så vidt muligt indeholde oplysninger om, 1) hvorvidt den pågældende befinder sig i en helbredstilstand omfattet af værgemålslovens 5, stk. 1 eller 2, eller 7, stk. 1, 2) hvorvidt tilstanden må anses for varig eller forbigående, 3) hvilken betydning tilstanden skønnes at have for den pågældendes evne til at tage vare på sine anliggender, 4) hvorvidt den pågældende med nytte kan udtale sig om et eventuelt værgemål, herunder om den pågældende har tilkendegivet sin mening herom, og 5) grundlaget for udarbejdelsen af lægeerklæringen, herunder om lægens kendskab til den pågældende. 3. Lægeerklæringen kan afgives af den pågældendes sædvanlige læge. Stk. 2. Hvis den pågældende på tidspunktet for lægeerklæringens afgivelse er eller kort forinden har været indlagt på et hospital, kan lægeerklæringen afgives af en af de læger, der har deltaget i behandlingen på hospitalet. Stk. 3. Hvis afgivelse af lægeerklæringen forudsætter en viden eller erfaring, som den pågældendes sædvanlige læge eller en læge efter stk. 2 ikke har, afgives lægeerklæringen af en speciallæge. Stk. 4. Har ingen læge fornødent kendskab til den pågældende, afgives lægeerklæringen af landslægen. Partshøring af den, som sagen angår 4. Rigsombudsmanden giver snarest muligt og senest samtidig med underretning efter værgemålslovens 20 den, som sagen angår, meddelelse om en anmodning efter lovens 5 eller
7-12, medmindre den pågældende er bekendt med anmodningen. Stk. 2. I sager om værgemål efter værgemålslovens 5, stk. 2, eller 7 indkalder Rigsombudsmanden den, som sagen angår, til et møde. Rigsombudsmanden skal under mødet vejlede den pågældende om retsvirkningerne af værgemålet og søge anmodningen om værgemålet bekræftet. Stk. 3. Inden Rigsombudsmanden træffer afgørelse i andre sager om værgemål og værger end sager efter lovens 5, stk. 2, eller 7, skal Rigsombudsmanden anmode den, som sagen angår, om en skriftlig eller mundtlig udtalelse, og gøre den pågældende bekendt med, at denne har ret til et møde om sagen. Rigsombudsmanden kan dog undlade dette, hvis den pågældende ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet. Anmodning om en udtalelse og oplysning om retten til et møde skal ske senest samtidig med, at den pågældende gøres bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse, jf. lovens 19, stk. 1. Underretning af andre end den, som sagen angår 5. Underretning efter værgemålslovens 20 skal ske snarest efter, at anmodningen er modtaget. Meddelelse til forvaltningsafdelingen 6. Ved iværksættelse eller ændring af værgemål, som medfører, at der skal indleveres midler til bestyrelse i en godkendt forvaltningsafdeling, giver Rigsombudsmanden meddelelse om afgørelsen, herunder om hvem der er beskikket som værge, til en forvaltningsafdeling, der udpeges af værgen, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Peger værgen ikke på nogen forvaltningsafdeling, beslutter Rigsombudsmanden, hvilken forvaltningsafdeling meddelelsen skal sendes til. Stk. 2. Bestyres der allerede midler i en forvaltningsafdeling, giver Rigsombudsmanden meddelelse til forvaltningsafdelingenom afgørelser efter værgemålslovens 9 eller 10. Rigsombudsmanden giver endvidere forvaltningsafdelingen meddelelse om beskikkelse af en ny værge eller af en særlig værge. 7. I sager om værger for børn og unge, jf. værgemålslovens kapitel 1, finder reglerne i 2-4 og 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse. Stk. 2. I sager om foreløbige værgemål efter lovens 21 finder reglerne i 2-6 kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med den foreløbige afgørelses karakter. Stk. 3. I sager om særlige værgemål, jf. lovens kapitel 8, finder reglerne i 2, 3 og 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse, og reglerne i 4 og 5 finder kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med afgørelsens midlertidige karakter. Kapitel 3 Faste værger Antagelse 8. Rigsombudsmanden antager efter ansøgning et antal personer (faste værger), der er villige til at lade sig beskikke som værger. Antallet af faste værger fastlægges af Rigsombudsmanden på grundlag af en vurdering af behovet. Stk. 2. Ansøgninger til ledige stillinger som faste værger kan indkaldes ved opslag i den lokale presse. Opslag kan endvidere ske i fagtidsskrifter eller på anden måde, der er egnet til at sikre, at der kan antages det fornødne antal egnede personer. 9. Antagelse som fast værge sker indtil videre, medmindre Rigsombudsmanden bestemmer andet. Stk. 2. Rigsombudsmanden kan bestemme, at hvervet som fast værge skal opslås ledigt eller ophøre hvert femte år efter antagelsen. Rigsombudsmanden underretter den faste værge om en beslutning herom.
10. Antagelse som fast værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som Rigsombudsmanden tildeler den pågældende. Rigsombudsmanden kan, når der foreligger særlige grunde, efter anmodning fra en fast værge undlade at beskikke denne. Ophør 11. Hvervet som fast værge bortfalder 1) 3 måneder efter, at Rigsombudsmanden har truffet bestemmelse efter 9, stk. 2, 2) ved udløbet af en tidsbegrænset antagelse, 3) ved udgangen af den måned, hvori den faste værge fylder 70 år, 4) når den faste værge begærer sig fritaget for hvervet, eller 5) når den faste værge anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs. Stk. 2. Rigsombudsmanden kan fratage en fast værge hvervet, hvis den pågældende 1) i længere tid er fraværende på grund af sygdom, eller 2) der foreligger andre særlige grunde. Stk. 3. Rigsombudsmanden fratager en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller groft har tilsidesat sine pligter som værge. Stk. 4. Bortfald eller fratagelse af hvervet som fast værge medfører ikke, at beskikkelse som værge i det enkelte værgemål ophører, medmindre der træffes afgørelse om fratagelse af beskikkelsen efter værgemålslovens 12. Kapitel 4 Værgens vederlag m.v. Faste og andre professionelle værger 12. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for den, der er under værgemål, 5.500 kr. ekskl. moms årligt. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede. Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag på op til 6.000 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet, herunder for udarbejdelse af fortegnelse over aktiver og passiver m.v., jf. 3 i værgemålsbekendtgørelsen for Færøerne. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget. Stk. 3. De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100. 13. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle personlige forhold for den, der er under værgemål, 6.600 kr. ekskl. moms årligt. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede. Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag på op til 2.600 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget. Stk. 3. De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100. 14. Omfatter et værgemål alle økonomiske og personlige forhold for den, der er under værgemål, eller er et værgemål begrænset, herunder tidsbegrænset, jf. værgemålslovens 5, stk. 3, og 8, stk. 2,
fastsættes vederlaget til den faste værge skønsmæssigt på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets karakter. Vederlaget fastsættes indtil videre. 15. Reglerne i 12-14 finder efter ansøgning tilsvarende anvendelse for værger, som har påtaget sig hvervet som værge i kraft af deres profession (andre professionelle værger). Andre værger 16. Rigsombudsmanden kan undtagelsesvis efter ansøgning tillægge andre værger helt eller delvist vederlag for deres arbejde. Udlæg 17. Rigsombudsmanden kan i fornødent omfang kræve dokumentation for værgens nødvendige udlæg. Stk. 2. Udlæg til kørsel i egen bil eller på egen motorcykel godtgøres efter de gældende regler for ansatte i den danske stat. Stk. 3. Indgår et værgemål som et led i værgens øvrige forretningsdrift, kan der tillægges værgen et beløb på op til 2.000 kr. ekskl. moms årligt til dækning af kontorholdsudgifter. Betaling 18. Den, der er under værgemål, betaler værgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes indtægt overstiger 152.700 kr. Hvis den del af indtægten, der overstiger 152.700 kr., ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler Rigsombudsmanden resten, jf. dog stk. 2. Beløbet er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100. Stk. 2. Den, der er under værgemål, betaler, uanset bestemmelsen i stk. 1, værgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes samlede formue er på 75.000 kr. eller derover. Hvis den del af formuen, der overstiger 75.000 kr., ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler Rigsombudsmanden resten. Ved opgørelse af formuen medregnes både den del af formuen, der er omfattet af værgemålet, og den del af formuen, der ikke er omfattet af værgemålet. Stk. 3. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde helt eller delvist nedsætte betalingen for den, der er under værgemål. Stk. 4. Vederlaget betales månedsvis bagud, medmindre Rigsombudsmanden bestemmer andet. 19. Indtægten efter 18, stk. 1, udgør summen af den skattepligtige indkomst efter lagtingslov om landsskat og kommuneskat og lagtingslov om beskatning af kapitalavancer. Stk. 2. Ved beregningen efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af seneste årsopgørelse, uanset om indkomsterne er omfattet af værgemålet. Hvis den skattepligtige indkomst efter lagtingslov om beskatning af kapitalavancer er negativ, ses der bort fra den. Stk. 3. Afviger de aktuelle indtægtsforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægten efter stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indtægtsforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort nogen indtægt. 20. I sager om samværgemål efter lovens 7 og værgemål for gifte efter lovens 33, stk. 1, finder reglerne i dette kapitel ikke anvendelse. Kapitel 5 Ikrafttræden m.v. 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2010.
Justitsministeriet, den 28. april 2010 Lars Barfoed / Lennart Houmann 1) Teksturin er lýstur í Kunngerðablaði B 2010 á síðu 252