Fastelavns-Søndag 1846

Relaterede dokumenter
Onsdag 2den septbr 1846

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen 7de Octbr 1846

Christi Himmelfartsdag 1846

2den Søndag efter Trinitatis 1846

Marie Bebudelses-Dag 1846

8de Søndag efter Trinitatis 1846

Trinitatis-Søndag 1846

4de Søndag efter Paaske 1846

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846

12te Søndag efter Trinitatis 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

17de Trinitatis Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846

Søndag Sexagesima 1846

2den Faste-Søndag 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli

Almindelig Bededag 1846

2den Advents-Søndag 1846

4de Advents-Søndag 1846

3die Faste-Onsdag 1846

5te Søndag efter Paaske 1846

6te Søndag efter Trinitatis 1846

13de Trinitatis-Søndag 1846

3die Faste-Søndag 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846

3die Søndag efter Paaske 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

16de Trinitatis-Søndag 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

11te Søndag efter Trinitatis 1846

9de Søndag efter Trinitatis 1846

3die Advents-Søndag 1846

Langfredag Langfredag

Midfaste-Søndag 1846

Palme-Søndag Palme-Søndag 1846

Nyt Kirkeaar Første Advents-Søndag

1ste Helligtrekonger-Søndag 1846

1ste Søndag efter Trinitatis 1846

Søndag efter Jul 1846

6te Søndag efter Paaske 1846

7de Søndag efter Trinitatis 1846

Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846

4de Faste-Onsdag 1846

4de Helligtrekonger-Søndag 1846

1ste Søndag i Faste 1846

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

LAURITS CHRISTIAN APPELS

Prædiken til Skærtorsdag

Grundtvigs prædiken den 31. juli 1825

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

3die Søndag efter Trinitatis 1846

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Pindse-Søndag Pindse-Søndag 1846

Pinsedag 4. juni 2017

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Prædiken til 5. S.e. Paaske

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

Grundtvigs påskesalmer

Syvende Søndag efter Trinitatis

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

2. påskedag 28. marts 2016

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Prædiken til Kristi Himmelfart

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Juledag 1928 II overstreget

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Mindegudstjenesten i Askov

Chr. M. Rottbølls prædiken til Trinitatis søndag 1769

Juledag En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

MARIA, NÅDENS REDSKAB

3. søndag i advent 11. december 2016

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Impossibilium nihil obligatio

Prædiken til Skærtorsdag 1930

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

Transkript:

5257 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010). 8 ms, 22. februar 1846 Hellige Gud-Fader! Dit Ord er Sandhed! Dit Ord til os er Aand og Liv! Troens Ord, som maa høres! ja, Himmelske Fader! lad den Røst fra Himmelen, hvormed Du vedkiendte Dig Vorherre Jesus Christus, som Din elskelige Søn, gienlyde i alle troende Hjerter, som døbes med din Søns Daab, saa vi maae føle, at vi ved denne Daab blive Dine elskelige Børn, i hvem Du finder Velbehag! Bønhør os ved Din Hellig-Aand, i Vorherres Jesu Navn, Fadervor! Du, som er i Himlene! Der var en Tid, da de, som hørde Dagens Evangelium om Herrens Daab i Jordans Flod, grebes mægtig af Længsel efter at see den Flod, hvorover Himlens Porte engang aabnede sig, og at bade sig i de samme Bølger, som Guds eenbaarne Søn, og det var naturligt nok, men hvad Erfaringen lærde ved de mange Pilgrimsfarter til det hellige Land, det havde Herren udtrykkelig forudsagt med de Ord: Kiødet nytter ikke, det er Aanden, som giør levende, og naar vi tænker paa de Mangfoldige, der ikke blot saae Herren, men var hans Folk og Frænder efter Kiødet, uden at de derfor fik mindste Deel i ham og hans Velsignelse, da misunde vi Ingen Synet af Zion eller Badet 1 i Jordan.

Der kom en anden Tid, da vore Fædre, naar de hørde Dagens Evangelium, især tænkde paa hvad der staaer skrevet om Jordans Flod og om den Daab, som Herren indstiftede til et Gienfødelsens og Fornyelsens Bad i den Helligaand, og det er tilvisse mærkværdigt. Først see vi nemlig af Skriften, at ligesom den gamle Pagts Dage var i det Hele fuld af Forbilleder paa den Ny, saaledes var det ogsaa klarlig et Forbillede paa Daaben, da Propheten Elisa sagde til Naaman, den spedalske Syrer: gak og toe dig syv Gange i Jordan! saa bliver du reen! ja, dette Forbillede bliver saameget mærkeligere, som vi høre, det gik Naaman med Jordan, som det er gaaet, og gaaer, desværre, endnu Mange med Daaben, at han foragtede den og sagde: har vi ikke Floder i Syrien at toe os i langt bedre end alle Israels Vande, men det gik ham tillige, som vi vil ønske, det maa gaae alle Daarer, som forarge sig over Daaben, han besindede sig, da hans Tjener mindede ham om, hvor urimeligt det var, at han som vilde gjort det allervanskeligste paa Prophetens Ord, nu ikke vilde giøre det Allerletteste, han gik hen og badede sig syv Gange i Jordan og han blev reen, ja, hans Kiød blev som et nyfødt Barns. Og see, hvad Jordans Vand med Prophetens Ord var for den spedalske Naaman til Kiødets Renselse og legemlig Helbredelse, det er jo 2 efter Skriften Daabens Vand med Herrens Ord for de Troende, til Renselse fra Synd og aandelig Helbredelse, saa vor Aand skal blive som det nyskabte Menneskes, thi der staaer jo skrevet: Apostelen Peder sagde: lader eder alle døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse og I skal faae den Hellig-Aands Gave, og Apostelen Paulus skriver, det er Gienfødelsens og den Helligaands Fornyelses Bad, og der staaer endelig skrevet: Herren sagde: Enhver som troer og bliver døbt, skal blive salig. Vore Fædre havde altsaa fuldelig Ret, naar de sagde med Morten Luther, at Daaben er den aandelige Jordans Flod, som giennemstrømmer hele Christenheden, renser for den aandelige Spedalskhed, som er Synden, og gienføder til Guds Børn i Christo Jesu, saa overalt, hvor Evangeliet troes og Sacramenterne forrettes efter Herrens Indstiftelse, der skeer igrunden det Samme, som ved Herrens Daab i Jordans Flod: der aabnes

Himmelen, der farer Guds Aand ned og sætter sig til Hvile og der lyder Røsten fra Himmelen: dette er mit elskelige Barn, i hvem Jeg finder Velbehag. Det er sandt, mine Venner! men Enhver af os, som bekymres det mindste om sin Salighed, maa jo føle, det er ikke Nok, det er ingenlunde Nok, at vi veed, hvad 3 der staaer skrevet, det er ikke engang Nok, at vi troer, det er sandt, thi det kan jo være sandt, uden at det nytter os, dersom vi enten ikke er, hvor denne aandelige Jordan flyder, eller har dog ikke annammet dens Kraft til Lægedom. Derfor m. V. naar vi høre Dagens Evangelium, og troe baade at denne Jesus Christus blev ved Daaben i Jordans Flod med Gud-Faders Røst erklæret for Hans elskelige Søn, og at Herren har indstiftet en Daab i sin Kirke, som giør hans Troende til Guds elskelige Børn fødte af Vand og Aand med en evig Velsignelse, da lad os fremfor Alt giøre os selv det Spørgsmaal, om vi tør troe, at denne Daab er hos os? thi den kunde jo godt være paa Jorden og have al den Kraft, Skriften tillægger den, uden at være hos os, og da vilde vi kun forgiæves lede om dens Kraft og Velsignelse i vort eget Hjerte. Gud skee Lov! denne Herrens Daab med den Helligaand er visselig hos os, men om vi troe det, det er et Spørgsmaal, som Enhver for sig maa selv besvare, og vi maae vide at Spørgsmaalet er, om vi troe, at den Daab, som vi døbes med, er den samme, som Herren indstiftede, da han udsendte sine Apostler til alle Folk, altsaa, om vi døbes paa de samme Vilkaar og med de samme Ord, som Han befalede, efter den Orden og Maade som Apostlerne indførde paa den store Pindsedag, da de 3000, som gierne annammede Ordet, bleve døbte? 4

Ja m. V. om denne Tro giælder det, thi, der er, som skrevet staaer, kun een ægte Daab ligesom een sand Tro og een rigtig Herre Jesus Christus, saa, dersom vi lade os indbilde, at Apostlerne døbde paa en anden Tro eller med andre Ord, end vi, da lade vi os med det samme indbilde at vi har ikke længer den Daab, som Herren selv indstiftede og vente derfor ogsaa kun forgæves de samme Virkninger deraf til Syndsforladelse og Aandsfornyelse. Og see m. V. dette er Hovedgrunden til, at der findes saa lidt christelig Frimodighed, Kraft og Lys og Haab iblandt os, thi naar vi tvivle om vor Daabs Apostoliske Ægthed, da tvivle vi igrunden om vor Indlemmelse i Jesu Christi Menighed og om den himmelske Børneret med evig Velsignelse, som findes der og intet andetsteds under Solen. Men hvorfor vil vi dog tvivle om det Troværdigste paa hele Jorden, som visselig er det, at Troen og Daaben er forplantet og bevaret uforfalskede i Vorherres Jesu Christi Kirke, ligesom de meddeeldes af Apostlerne, der havde annammet dem af Herren! Vi troe, at Herren har bevaret den Hellige Skrift uforfalsket til de Troendes Oplysning, Opbyggelse, Trøst og Glæde, vi troe det, skiøndt vi veed, at i en lang Tid var Bibelen en lukket Bog for de Fleste [i] Menigheden og derved for menneskelige Øine, udsat 5 for al muelig Forandring og Forfalskning, vi troe desuagtet, at den er kommet uforfalsket til os, og Aanden vidner, at vi giør vel deri; men hvorledes kan vi da tvivle om, at Herren har bevaret Troens Artikler og Daaben efter sin Indstiftelse, rene og uforfalskede, da det var aldeles nødvendigt til Troens Forplantelse og til Kirkens Opholdelse, og var for menneskelige Øine det allerletteste. Ja m. V. lad os dog engang alvorlig betænke, hvad der hørde til at forfalske Troen og Daaben i Herrens Menighed, Troen, som Alle kiendte og bekiendte og Daaben, som Alle annammede og som forrettedes aabenlyst i Folkets Paahør. Dertil hørde jo aabenbar ikke alene at alle Herrens Embedsmænd uden Undtagelse skulde sammenrottet sig mod Herren, foragtet Hans Indstiftelse og forfalsket hans Vidnesbyrd, men dertil hørde ogsaa, at der i den hele Menighed ikke engang skulde findes To eller Tre, som

vilde blive ved Herren, holde fast paa Hans Anordninger og bekiende ham for Verden, som de ønskede at bekiendes af ham for Gud-Fader og alle Hans Engle; thi naar der blot fandtes To eller Tre, som vilde blive sammen i Jesu Navn, bevare deres Daabs-Pagt og forplante den hellige Tro, ligesom de annammede den, da vilde jo Herren selv været midt iblandt dem, og givet sin Naades 6 Ord Vidnesbyrd, saa det ligefuldt gik til Verdens Ende. Saavist derfor, som Jesus Christus lever og har al Magt i Himlen og paa Jorden, saa vist er den Tro hvorpaa og den Daab hvormed vi døbe, ægte Apostoliske efter Herrens egen Indstiftelse; thi vi kan frit sige til al Verden: trods, om I kan vise os nogen anden Tro og Daab, der kunde være ægte, naar vores var falske, og kan I ikke det, men paastaae dog, at Herrens Indstiftelse er ikke bevaret uforfalsket hos os, da paastaae I kun som Herrens aabenbare Fiender, at Han har ikke holdt sit Ord, men ladet Helvedes Porte faae Magt med sin Menighed. Hvem der altsaa tør troe, at Jesus Christus er den Guds eenbaarne Søn, som Røsten fra Himmelen erklærede ham for ved Jordans Flod, ja, som Himmel og Jord har udraabt ham for nu i atten Aarhundreder, de tør ogsaa troe, ja, de maae nødvendig troe, at den eneste Tro og Daab, som kan være ægte apostoliske, de er det ogsaa, thi Daaben, den ægte Daab er den eneste Dør til Christi Kirke, den eneste Indgang i hans Rige, som han selv siger: uden Nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke indgaae i Himmeriges Rige. Lykkelige er vi, som vide dette, om vi ellers giør derefter, og uden at bryde os om alle den selvkloge Verdens Indvendinger, fatte og bevare den Tro, at vor Daab er den ægte, aandelige Jordans Flod, som vi kun behøve troende at bade os i for at opstige som Guds elskelige Børn, 7

i hvem Han finder Velbehag og giver os sin Søns Aand, ved hvem vi i Liv og Død i Tid og Evighed kan kalde Himlens og Jordens Skaber vor Fader og arve med Hans Eenbaarne. Ja, lykkelige er vi da, thi da vil Daaben selv bevise sin apostoliske, sin christelige, sin guddommelige Ægthed paa os og vore Børn, føre Aandens og Kraftens klare Beviser paa, at Herren behøver nu, som fordum, kun at sige et Ord, saa er vi helbredte, fordi Han er den Faders Søn, som skabde Alt med sit Ord og kan giøre Alt hvad Faderen giør. O lad os derfor levende komme ihu, at hvis Herren havde sat de allervanskeligste Vilkaar for Optagelsen i Hans Samfund og Indgangen i Himmeriges Rige, da vilde vi stræbe at opfylde dem, aldenstund vi troe, der er ikke Salighed i nogen Anden, og at vi derfor maae skamme os, som de usleste Daarer, om vi ikke vil opfylde hans Vilkaar, fordi de synes os for ringe og for lette, ikke tilegne os Troen og Daaben som et guddommeligt Naademiddel til Gienfødelse og Fornyelse efter Hans Billede, som skabde os, ja til Børneret med den eenbaarne Søn, som bliver i Huset evindelig! Naadeport til Paradis! Spring da op til Jesu Priis! Livets Flod, som klar i Vaar Vandede Guds Urtegaard! I Treenighedens Navn Spring du ud af Jesu Favn! Raad du Bod paa Støvets Savn! Amen! i Vorherres Jesu Navn Amen! 8