Små og mellemstore virksomheder i venteposition

Små og mellemstore virksomheder i venteposition Dansk økonomi mangler tempo, og det rammer selvfølgelig også små og mellemstore virksomheder. I modsætning til de sidste to kvartaler, hvor der var fremgang i Håndværksrådets konjunkturbarometer, så er barometeret her i 3. kvartal stagneret på 0 pct. De små og mellemstore virksomheder er fortsat pessimistiske omkring Danmarks økonomiske situation og er ej heller specielt optimistiske med hensyn til investeringssituationen. Til gengæld har virksomhedernes vurdering af egen økonomiske situation og deres forventninger til årsresultatet ikke ændret sig nævneværdigt i snart et år. Bemærkelsesværdigt er det, at der næsten ingen udvikling er sket i de fire parametre, som udgør konjunkturbarometeret, siden sidste kvartal. Virksomhedernes vurdering af Danmarks økonomiske situation er hovedsageligt den parameter, som trækker barometeret i negativt terræn. Således er der en overvægt på 17 pct. af virksomhederne, der vurderer Danmarks økonomiske situation dårligere på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Den positive udvikling, der har været igennem de seneste tre kvartaler, er hermed effektivt bremset. Andelen af virksomheder, der vurderer, at Danmarks økonomiske situation er blevet bedre, er ligesom i sidste kvartal på 20 pct. Desværre er andelen af virksomheder, der vurderer, at Danmark økonomiske situation er blevet dårligere, steget en smule til 37 pct. Virksomhedernes lyst til at investere i produktionsudvidelser har igennem de sidste tre kvartaler ligget stabilt lige under nulpunktet. Det er nu femte kvartal i træk, at pessimisterne er i overtal der er en overvægt på 3 pct. af virksomhederne, der vurderer, at det er blevet mindre fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Investeringslysten er, når vi sammenligner med samme kvartal sidste og forrige år, på normalt niveau. Virksomhedernes vurdering af egen økonomiske situation er steget en smule, men har basalt set været på samme niveau i ét år. En overvægt på 7 pct. af virksomhederne vurderer i dette kvartal, at virksomhedens generelle økonomiske situation er bedre sammenlignet med samme tidspunkt for et år siden. De små og mellemstore virksomheders vurdering af egen økonomi er således noget lavere i dette kvartal sammenlignet med samme kvartal for et år siden, men på samme niveau som for to år siden. Andelen

af virksomheder, der vurderer deres egen økonomi positivt, er stadig i overtal på 34 pct., men er dog på det laveste niveau igennem de seneste seks kvartaler. Virksomhedernes forventninger til årets resultat er stort set uændrede siden sidste kvartal, og niveauet har faktisk ligget stabilt det seneste år. Overvægten af virksomhederne er positive, når de vurderer forventningen til årets resultat på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Hele 41 pct. vurderer således, at årsresultatet for 2012 kommer til at være bedre end for 2011. Kun 29 pct. vurderer omvendt, at årsresultatet vil være dårligere. Glædeligt er det, at optimisterne er i overtal, men historisk set falder tiltroen til årets resultat hen mod årets 4. kvartal. Forhåbentlig forbliver vurderingen af årsresultatet den parameter, som trækker barometeret opad. Samlet set betyder de meget små ændringer i de fire parametre, der udgør Håndværksrådets konjunkturbarometer, at barometeret forbliver på 0 pct. Positive forventninger til årets resultat samt en optimistisk vurdering af virksomhedernes egen økonomi går altså lige op med negativ investeringslyst og pessimistisk vurdering af dansk økonomi. Det er desværre et ringere niveau sammenlignet med samme kvartal sidste og forrige år, hvor barometeret var positivt territorium på henholdsvis 4 og 7 pct. Forklaringen er, at tre ud af fire af parametrene, der tilsammen udgør barometeret, i dette kvartal er på et lavere niveau end i samme kvartal sidste og forrige år. Udviklingen i barometeret i 2012 har været noget anderledes end de sidste par år, hvor barometeret i 2011 faldt fra 2. til 3. kvartal, og modsat i 2010, hvor det steg. Når vi ser et år tilbage, har konjunkturbarometeret gennemgået en udvikling fra at ligge på -12 pct. (laveste niveau siden 1. kvartal 2010) til nu at ligge omkring frysepunktet, hvilket dog må siges at være en fremgang, men der er stadig langt op til niveauet i 2007. Figur 1. Håndværksrådet konjunkturbarometer 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50% 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 2009.3 2009.4 2010.1 2010.2 2010.3 2010.4 2011.1 2011.2 2011.3 2011.4 2012.1 2012.2 2012.3 Bedre Dårligere Samlet 2

Håndværksrådets Ordretillid falder igen i 3. kvartal og lander på et positivt nettotal på 6. Ordretilliden er således faldet med 18 siden 1. kvartal i år, hvilket ikke er unormalt grundet mærkbare sæsonudsving. Der er små tegn på, at efterspørgselssituationen trods alt er blevet lidt bedre. Andelen af virksomheder, der føler sig begrænsede eller meget begrænsede af manglende efterspørgsel, er den laveste, siden Håndværksrådet påbegyndte målingen tilbage i 4. kvartal 2008. Håndværksrådets Beskæftigelsestillid er i dette kvartal igen negativ efter at have været på den rigtige side af stregen i et halvt år. Beskæftigelsestilliden lander på et nettotal på -4, hvilket er på niveau med samme kvartal sidste år. En overvejende del af virksomhederne forventer altså, at medarbejderstaben bliver mindre i den kommende tid. Byggeriet og industrien holder konjunkturbarometeret oven vande Det samlede konjunkturbarometer hverken stiger eller falder i 3. kvartal 2012, men lander som beskrevet på nul. Det er især industribranchen, der holder konjunkturbarometeret fra at falde dybt ned i et sort hul. Hvis Håndværksrådets konjunkturbarometer blev splittet op i fire SMV-barometre fordelt på hovedbrancher, så er barometrene for både servicebranchen og butiksbranchen under nulstregen, mens barometeret for industribranchen ender positivt på 11 pct. Byggebranchen hjælper også en smule ved at lande på et barometer lige over nul, dog kun på 3 pct. Servicebranchen er gået en smule frem og har nu et barometer på -10 pct., butiksbranchen en smule tilbage med et barometer på -2 pct. Når virksomhederne vurderer deres egen økonomiske situation, viser der sig en stor forskel imellem brancherne. Servicebranchen er den eneste branche, som rent faktisk vurderer deres økonomiske situation som værende mere negativ på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Pessimisterne har et lille overtag på 8 pct., hvilket heldigvis er et fald i forhold til sidste kvartals 16 pct. Den økonomiske situation for servicebranchen er altså blevet bedre, men stadig har pessimisterne nu været i overtal i tre kvartaler i træk. De tre andre brancher byggeri, industri og butik har alle et overtal af virksomheder, der er positive i forhold til deres egen økonomiske situation. Butiksbranchen ligger lavest med en overvægt på 3 pct., byggeri i midten med 11 pct. i overvægt og industrien som den mest positive branche med en overvægt på 24 pct. Ser vi på virksomhedernes forventninger til årsresultatet hen over brancherne, er historien den samme som med vurderingen af deres egen økonomiske situation. Servicebranchen er den eneste branche, der har negative forventninger til årets resultat. Pessimisterne er igen i dette kvartal i overtal (5 pct.) Det er faktisk en lille fremgang i forhold til sidste kvartal, hvor 8 pct. af servicebranchens virksomheder mente, at årsresultatet blev dårligere i 2012 sammenlignet med 2011. Igen viser de øvrige brancher sig 3

som totale modsætninger, og her er der positiv fremgang at spore sammenlignet med sidste kvartal. Figur 2. Virksomhedernes vurdering fordelt på de enkelte brancher 25% Vurdering af virksomhedens økonomiske situation Forventning til årets resultat Fordelagtigheden i at investere i produktionsudvidelser Vurdering af Danmarks økonomiske situation 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% Industri Bygge/Håndværk Service Butik Virksomhedernes vurdering af fordelagtigheden i at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år er kun positiv for industrien. Service, byggeri og butiksbranchen vurderer således alle sammen, at det er mindre fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. For byggebranchen betyder det desværre, at sidste kvartals smalle positive overtal er vendt til et negativt overtal på 4 pct. Ingen af brancherne ser ud til at have særlig stor tiltro til den danske økonomiske situation (hvilket også var gældende i sidste kvartalsundersøgelse). Fx vurderer en overvægt af virksomheder i butiks- og servicebranchen på henholdsvis 23 og 22 pct., at Danmarks økonomiske situation er dårligere på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Den manglende tiltro til dansk økonomi er tydeligvis den parameter, der trækker barometeret længst mod bunden. Ordretilliden holder skansen Håndværksrådets Ordretillid lander i 3. kvartal på et nettotal på 6, som er et væsentligt fald i forhold til sidste kvartal, hvor ordretilliden var på 15. Faldet i ordretilliden fra 2. til 3. kvartal er dog ikke alarmerende, når vi sammenligner med udviklingen de seneste to år. Ordretilliden faldt i 2010 fra 14 til 8 og i 2011 fra 18 til 5 fra 2. til 3. kvartal. Ordretilli- 4

den følger altså den udvikling, vi har set de seneste to år. Niveauet betyder samtidig, at der stadigvæk er en overvægt af virksomheder, der forventer flere ordrer og dermed forøget aktivitet i virksomheden de kommende måneder. Det er positivt at se, og forhåbentlig kan ordretilliden følge udviklingen i 2010 og holde sig over nulpunktet i det kommende kvartal. Figur 3. Udviklingen i ordretilliden i 2010, 2011 og 2012 Nettotal 30 25 20 15 10 5 0-5 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal -10 2010 2011 2012 Ordretilliden for butiksbranchen er gået en anelse frem siden sidste kvartal, hvilket er unormalt i årets 3. kvartal. Butiksbranchen har altså nu den højeste ordretillid med et nettotal på 15, hvilket er højere end i samme kvartal i både 2010 og 2011. For alle andre brancher gælder, at ordretilliden siden sidste kvartal er faldet, og der er derfor store forskelle imellem brancherne. Byggeri er eneste branche med negativ ordretillid, på -4, hvilket dog er bedre end i samme kvartal sidste år, hvor den var -7. Industrivirksomhederne har en lav forventning til aktiviteten i virksomhederne, og ordretilliden lander i 3. kvartal derfor på 4 et niveau som er lavere end i samme kvartal sidste og forrige år. Servicebranchen holder med en ordretillid på 11 samme niveau som i 3. kvartal sidste år, og servicevirksomhederne forventer dermed øget aktivitet i virksomhederne i den kommende tid. 5

Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer flere ordrer om tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer færre ordrer i den kommende tid. Håndværksrådets Ordretillid er beregnet efter samme princip, som det Danmarks Statistik bruger i forbindelse med udregningen af Forbrugertilliden. Rekord lav efterspørgselsmangel Andelen af virksomheder, der er meget begrænsede eller begrænsede af manglen på efterspørgsel, er nu den laveste nogensinde, siden Håndværksrådet i slutningen af 2008 begyndte at måle dette. 35 pct. af virksomhederne føler sig dog stadig begrænsede eller meget begrænsede af manglen på efterspørgsel. At efterspørgselssituationen er forbedret er en del af forklaringen på, hvorfor ordretilliden fortsat er positiv, når konjunkturbarometeret er på nul. Figur 4. Efterspørgselssituationen: Andelen af virksomheder, som føler sig enten begrænsede eller ikke begrænsede af manglen på efterspørgsel. 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 2008.4 2009.1 2009.2 2009.3 2009.4 2010.1 2010.2 2010.3 2010.4 2011.1 2011.2 2011.3 2011.4 2012.1 2012.2 2012.3 Meget begrænset+begrænset Ikke begrænset+lidt begrænset 6

Industrien er den branche, som er hårdest ramt af efterspørgselsmangel i dette kvartal. 40 pct. af industrivirksomhederne er enten meget begrænsede eller begrænsede af manglende efterspørgsel i hverdagen. Situationen var dog værre i sidste kvartal, hvor hele 44 pct. var begrænsede eller meget begrænsede. Situationen er dog stadigvæk den, at hele 40 pct. af industrivirksomhederne mangler kunder. Den største positive fremgang skal findes i butiksbranchen, hvor kun hver tiende virksomhed er meget begrænset af mangel på efterspørgsel i årets 3. kvartal sammenlignet med knap hver femte i samme kvartal sidste år. 63 pct. af virksomhederne har ikke deciderede problemer med efterspørgsel, da de svarer enten ikke begrænset eller lidt begrænset. Hos byggevirksomhederne er, ligesom i sidste kvartal, hver sjette virksomhed meget begrænset af manglende efterspørgsel. Servicebranchen er den branche, der oplever mindst efterspørgselsmangel, og det er da også kun 8 pct. af virksomhederne, der er meget begrænsede af manglende efterspørgsel. Medarbejdere går et turbulent efterår i møde Beskæftigelsesforventningerne i årets 3. kvartal ser ved første øjekast noget negative ud. Den samlede beskæftigelsestillid ender på et nettotal på -4. Det betyder, at en overvægt af virksomhederne forventer at fyre medarbejdere i den kommende tid. Beskæftigelsestilliden er dog på niveau med samme kvartal sidste år. Byggevirksomhederne oplever den største negative ændring i forhold til sidste kvartal med et fald på 10, fra 5 til -5. Det er ikke nødvendigvis alarmerende, da byggevirksomhederne historisk set er den branche, der har de største udsving i beskæftigelsestilliden, både negativt og positivt, hvilket skyldes sæson. Beskæftigelsessituationen i årets 3. kvartal ser imidlertid noget lysere ud end i samme kvartal sidste år, hvor beskæftigelsestilliden for byggevirksomhederne lå på -11. Én enkelt branche ser ud til at holde igen med at ansætte, og faktisk har servicebranchen ikke haft positiv beskæftigelsestillid mere end én enkelt gang, nogensinde. Desværre var det med et nettotal på kun 1 tilbage i årets 1. kvartal. Siden Håndværksrådet påbegyndte målingen af beskæftigelsestilliden, har tallet for servicebranchen fire ud af fem kvartaler været negativt eller nul. Det vil sige, at virksomhederne i servicebranchen langt overvejende ikke har tiltro til, at de vil komme til at ansætte nye medarbejdere i den kommende fremtid og har ikke haft det i over et år. Omvendt tegner der sig heller ikke ligefrem et billede af, at servicebranchen fyrer alle deres medarbejdere. Både butiksbranchen og industrien følger den samme udvikling som sidste år, hvor begge ender i negativt terræn. For butiksbranchen er der tale om et nettotal på -2 sammenlignet med -1 i samme kvartal sidste år. Beskæftigelsestilliden for industrien ender på -3 sammenlignet med -1 i samme kvartal sidste år. 7

Ingen af brancherne har altså en positiv beskæftigelsestillid i årets 3. kvartal. Det vidner desværre om, at krisen endnu ikke er ovre, men samtidig også om, at beskæftigelsestilliden for alle brancher i høj grad følger et sæsonmønster. Figur 5. Beskæftigelsestilliden fordelt på brancher 15 10 5 0 2011.3 2011.4 2012.1 2012.2 2012.3-5 -10-15 Butik Byggeri Industri Service Udviklingen i medarbejdersituationen i Region Sjælland ser ud til at være stagneret, dog på et positivt niveau. Efter at regionen de seneste kvartaler har ligget på et niveau godt under de resterende regioner, er Region Sjælland nu den eneste region med positiv beskæftigelsestillid med et nettotal på 1. Hovedstaden og Midtjylland følger trop begge med negativ beskæftigelsestillid på -2. Nordjylland har i 3. kvartal en beskæftigelsestillid på -7 og Sydsjælland på -9. Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer flere nyansættelser om tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer færre nyansættelser i den kommende tid. Håndværksrådets Beskæftigelsestillid er beregnet efter samme princip, som det Danmarks Statistik bruger i forbindelse med udregningen af Forbrugertilliden. 8

Flere SMV er mangler kvalificerede hænder Andelen af virksomheder, der føler sig begrænsede eller meget begrænsede af manglende arbejdskraft, er nu den største siden 4. kvartal 2008. Samtidig er andelen af virksomheder, der overhovedet ingen problemer har med at finde kvalificeret arbejdskraft, den laveste i samme periode. Andelen, som slet ikke er begrænset, er nu på 68 pct. 10 pct. af SMV erne føler sig nu begrænsede eller meget begrænsede af mangel på arbejdskraft. Når vi ser på figur 6, så er der små spæde tegn på, at vi bevæger os mod en normaltilstand med hensyn til arbejdskraftsituationen. Figur 6. Udviklingen i andelen af virksomheder, der er begrænsede af manglen på arbejdskraft. 90% 25% 85% 80% 20% 75% 70% 15% 65% 60% 10% 55% 50% 5% 45% 40% 0% 2012.3 2012.2 2012.1 2011.4 2011.3 2011.2 2011.1 2010.4 2010.3 2010.2 2010.1 2009.4 2009.3 2009.2 2009.1 2008.4 Slet ikke begrænset (venstre akse) Begrænset eller meget begrænset (højre akse) Der er store forskelle i, hvor begrænsede de forskellige brancher er af mangel på arbejdskraft. Servicebranchen er igen den branche, som er hårdest ramt med 15 pct. af virksomhederne, der er enten begrænsede eller meget begrænsede af mangel på arbejdskraft. I både industrien og byggeriet er tallet 11 pct. af virksomhederne. Bedst ser det ud i butiksbranchen, hvor kun 6 pct. af virksomhederne er begrænsede, og 0 pct. er meget begrænsede af mangel på arbejdskraft. 9

Samtidig viser undersøgelsen, at antallet af virksomheder, som svarer, at de har afskediget medarbejdere, er relativt lavt. 17 pct. af virksomhederne har således afskediget medarbejdere indenfor de seneste tre måneder. Det er, sammen med det samme kvartal sidste år, det laveste niveau i over 4 år. Virksomhederne tilpasser sig stadig Selvom efterspørgselssituationen for nogle små og mellemstore virksomheder er forbedret på det seneste, er der altså stadig store problemer med tilliden til økonomien, hvilket fremgår af Håndværksrådets konjunkturbarometer og beskæftigelsestillid. Det gør desværre også, at virksomhederne ikke er færdige med at tilpasse sig til netop de ændringer, som de oplever i hverdagen. 29 pct. af virksomhederne svarer således ja til, at de inden for de seneste tre måneder har måttet sætte deres priser og/eller ydelser ned for at kunne konkurrere. Andelen er derved 3 pct. højere end i samme kvartal sidste år, men på niveau med sidste kvartal. Værst ser det ud for byggebranchen, hvor 32 pct. af virksomhederne har sat deres prisniveau ned. Servicebranchen er den branche, hvor færrest (23 pct.) har været nødsaget til at ændre på priserne. Samtidig med, at SMV erne sætter priserne ned, mister de også faste kunder. Hele 28 pct. af virksomhederne har mistet faste kunder de seneste tre måneder. Andelen er 2 procentpoint lavere end i sidste kvartal, men samtidig også 2 procentpoint højere i forhold til samme kvartal sidste år. Her ser det omvendt bedst ud for byggebranchen, hvor kun 23 pct. svarer ja til at have mistet kunder, hvorimod tallet er 33 pct. for butiksbranchen. Virksomhedernes kunder kræver stadig lange betalingsfrister. 38 pct. af virksomhederne har indenfor de seneste tre måneder oplevet, at deres kunder kræver længere betalingsfrister. Andelen er derved faldet en smule siden sidste kvartal, men er faktisk 3 procentpoint højere end i samme kvartal sidste år. Industrien er den branche, som det går værst ud over her svarer næsten halvdelen (47 pct.), at deres kunder kræver længere betalingsfrister. Det er desværre en stigning i forhold til sidste kvartal, hvor niveauet var på 45 pct. Når vi holder dette op imod, at kun hver tredje byggevirksomhed klager over længere betalingsfrister, er det altså tydeligt, at der er store forskelle imellem brancherne. Mangel på finansiering af virksomhedernes aktiviteter er et af de tilbagevendende problemer, og dette kvartal er da heller ingen undtagelse. 29 pct. af virksomhederne er nemlig begrænsede eller meget begrænsede af manglende finansiering. Det er et lille fald siden sidste kvartal, hvor andelen var 31 pct. Samtidig er andelen af virksomheder, som slet ikke er begrænsede af manglende finansiering, på samme niveau som i sidste 10

kvartal, som er det laveste niveau nogensinde målt. Man kan kun håbe på, at bunden nu er nået, og at vi vil se, at kurven vender frem mod årets sidste kvartal. Eksporterende SMV er tror på fremtiden Håndværksrådet gennemførte i årets 3. kvartal sin anden måling af SMV ernes forventning til den fremtidige eksport. Denne gang med knap 200 respondenter. Resultatet var, ligesom i sidste kvartal, positivt. Eksporttilliden lander på et nettotal på 8, hvilket betyder, at virksomhederne forventer at eksportere mere i de kommende måneder, end de gør i dag. Et nettotal på 8 er desværre et fald i forhold til sidste kvartal, hvor eksporttilliden endte på 12. Det er dog for tidligt at konkludere noget på den baggrund, da der jo indtil videre kun foreligger to målinger. Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer at eksportere mere om tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer at eksportere mindre i den kommende tid. Håndværksrådets eksporttillid er beregnet efter samme princip, som det Danmarks Statistik bruger i forbindelse med udregningen af Forbrugertilliden. Figur 7. Svarfordelingen til spørgsmålet: Hvordan vurderer du, at eksporten i din virksomhed vil være om 3 måneder sammenlignet med i dag? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget højere Lidt højere Uændret Lidt lavere Meget lavere 3. kvartal 2012 2. kvartal 2012 11

Tilsammen siger 29 pct. af virksomhederne, at de forventer meget eller lidt højere eksport i de kommende seks måneder. Sammenlignet med sidste kvartal, hvor tallet var 31 pct., er niveauet altså stabilt (og det er, selvom vi har fået flere respondenter). Andelen, som forventer lidt eller meget lavere eksport, er på 14 pct., som desværre er væsentligt flere end i sidste kvartal, hvor pessimisterne kun udgjorde 8 pct. Konjunkturundersøgelsen viser altså, at de små og mellemstore virksomheders hverdag stadig er præget af krisetilpasning og hårde tider. Virksomhederne føler stadig behov for at nedsætte priserne på deres varer og ydelser for at fastholde et nogenlunde fast kundegrundlag. Mangel på finansiering er stadig et problem for mange SMV er, ligesom deres kunder i stigende grad kræver længere betalingsfrister. Virksomhedernes tiltro til den økonomiske situation i Danmark er ikke tilstedeværende. Og virksomhederne holder da også igen med produktionsudvidelser. Positivt er det dog, at ordretilliden holder sig over nul virksomhederne tror på et godt årsresultat, og de har afskediget et relativt lavere antal medarbejdere i den seneste tid. Efterspørgselssituationen er da også bedre end længe, og der er alt i alt et lille lys forude, selvom vintermørket trænger sig på. Håndværksrådet 27. september 2012 12