BYG SOL Vejledning v 1.0 Marts 2009



Relaterede dokumenter
Prissætning og rentabilitet af besparelsesforslag

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007

Installationer - besparelsesmuligheder

Der er 9 lokale Energitjenester

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Checkliste for nye bygninger

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Generelle projektinformationer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Bygningsreglement 10 Energi

Be06 resultater: Kassandravej Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Checkliste for nye bygninger BR10

Naturlig contra mekanisk ventilation

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug Journal nr Side 1 af 13

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Houstrupvej 20B, 1950 Frederiksberg_res.xml[ :40:19]

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Løsninger der skaber værdi

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Lavt forbrug. Højt forbrug

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

Hvem er EnergiTjenesten?

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energirammer for fremtidens bygninger

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Anette Schack Strøyer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent:

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret grundlag for mærket.

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Hvad er det så vi skal huske?

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

EU direktivet og energirammen

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Transkript:

BYG SOL Vejledning v 1.0 Marts 2009

Indholdsfortegnelse: Introduktion...3 Genrelt...4 Reference...5 Optimering...10 Økonomi...15 Resultat...16 Byg.data...17 2

Introduktion Denne vejledning omfatter brugen af BYG SOL og en beskrivelse af de forudsætninger der er gjort i værktøjet. Vejledningen har en opdeling svarende til værktøjets skærmbilleder: Introduktion Reference Optimering Økonomi Resultat BYG DATA Foruden beregningsværktøjet BYG SOL er der lavet en publikation BYG SOL Solenergi I energirammen og både værktøjet og publikationen kan downloades på www.solarcitycopenhagen.dk eller på www.cenergi.dk. Begge dele er udviklet i projektet "Solenergi i energirammen", finansieret af Energistyrelsens energiforskningsprogram EFP. Kontakt Cenergia Energy Consultants telefon 44 66 00 99, hvis der er spørgsmål til BYG SOL eller send en email til cenergia@cenergia.dk Værktøjet overholder international standard, herunder: ISO/DIS 13790 Thermal performance of buildings Calculation of energy use for space heating and cooling for beregningen af energiforbrug. EN15316 4 3 for beregning af solvarmeanlæggets ydelse. 3

Generelt Værktøjet er et Excel regneark med indlagte formler og specifikkationer for bygningsdele. Udskrift af resultater sker ved at benytte udskriftsfunktionen i Excel og hvis data skal gemmes skal funktionerne i Excel benyttes. Det er muligt at ændre felterne med orange skrift. Regnearkets faneblade er beskyttet, så det kun er felter med orange tal, som kan ændres af brugeren. Det er muligt at fjerne beskyttelsen (der er ikke anvendt kode) hvis der er behov for at udforme f.eks. egen udskrift. 4

Reference Her defineres referencebygningen enten som nybyggeri eller som eksisterende byggeri. Der indsættes oplysninger om den bygning, der skal beregnes (alle orange tal kan redigeres). Det er muligt at beregne såvel nybyggeri som eksisterende byggeri indenfor kategorierne enfamiliehus, rækkehus, etageejendom. BYG SOL REFERENCE Indsæt oplysninger om referencebygningen indenfor kategorierne enfamiliehus, rækkehus, etageejendom. Alle orange tal kan redigeres. BYGNINGSDATA Kategori Etageareal pr. boligenhed Etageejendom m. varmecentral 100 m² Antal boliger (række/etagehus) 24 Antal etager 3 Etagehøjde 2.8 m Vinduesareal i forhold til etageareal 22% syd vest nord øst Fordeling af vinduer på facader 45% 10% 35% 10% SOLVARME PLACERING Hældning Afvigelse fra syd 30 grader 0 grader SOLCELLER PLACERING Hældning 40 grader Afvigelse fra syd 0 grader ÅRLIG ENERGIFORBRUG: kwh/m² 140 BYGGEÅR Brugerdefineret 119.9 120 KONSTRUKTION Middel let Reference 119.9 100 E ramme 70.9 VARMEFORSYNING Naturgas 80 Klasse2 70.9 50.7 60 Klasse1 35.5 50.7 VENTILATIONSPRINCIP Naturlig ventilation 40 35.5 VARMEANLÆG VARMTVANDSFORBRUG Radiator Standard forbrug 20 0 Reference E ramme Klasse2 Klasse1 BYGNINGSDATA Kategori Vælg bygningstype fra kombinationsboksen. Der kan vælges mellem følgende: Enfamiliehus længe. Bungalow Enfamiliehus vinkel Rækkehus Rækkehus m. varmecentral Etageejendom indv. Opv. Etageejendom m. varmecentral Bygningstypen har betydning for arealerne af bygningsdelene. En bungalow har kvadratisk grundplan. For rækkehuse og etageejendomme skal der tages stilling til om boligen opvarmes fra fælles varmecentral, eller om der er individuelle varmeanlæg i hver bolig. Er der fælles varmecentral medregnes varmetabet fra det interne forsyningsnet. Etageareal pr. boligenhed Her indtastes boligens opvarmede etageareal. For en etageejendom indtastes det gennemsnitlige areal pr. boligenhed. 5

Opmåling følger DS418. Antal boliger Antal etager Etagehøjde Vinduesareal i forhold til etageareal Fordeling af vinduer på facader. Tallet har kun betydning for rækkehuse og etageboliger. Antal boliger anvendes kun for sammenbyggede boliger, idet sammenbyggede boliger beregnes samlet. Parameteren har betydning for beregningen af energirammen og lavenergiklasserne, idet den afhænger af antallet af bygninger i en gruppe eller række. Antal etager i bygningen. Højden af en etage målt fra færdigt gulv til oversiden af isoleringen. For en flere etagers bygningen er det den gennemsnitlige etagehøjde. Opmåling følger DS418. Det samlede areal af vinduer og døre (murhul) i bygningen divideret med bygningens opvarmede etageareal. Her angives den procentvise fordeling af vinduer/døre på fire orienteringer (kontroller selv at summen bliver 100 %). SOLVARME PLACERING Hældning Angiv hældningen af solfangeren som tænkes anvendt. Typisk indtastes taghældningen på tagfladen hvor solcellerne placeres (Lodret = 90). Afvigelse fra syd Angiv orienteringen af solfangeren som tænkes anvendt. Skal solfangeren monteres på taget af bygningen angives tages orientering fra syd. SOLCELLER PLACERING Hældning Angiv hældningen af solcellerne som tænkes anvendt ( Lodret = 90). Afvigelse fra syd BYGGEÅR Angiv orienteringen af solcellerne som tænkes anvendt. Skal solfangeren monteres på taget af bygningen angives tages orientering fra syd. Vælg i kombinationsboksen det bygningsreglement som var gældende for byggeriet, da det blev opført. Hvis undersøgelsen omhandler nybyggeri vælges Nybygning BR08 og de i beregningerne anvendte U værdier for bygningsdelene svarer til bygningsreglementets krav til renovering. Vælges Min krav BR08 anvendes mindste varmeisolering jf. BR08 kap.7.5. 6

Brugerdefineret BR61 BR67 BR72 BR77 BR82 BR S85 BR95 + BR S98 Min krav BR08 Nybygning BR08 Hvis en eksisterende bygning er forbedret i forhold til kravene på opførelsestidspunktet vælges Brugerdefineret og de faktiske U værdier indtastes i fanebladet Byg.data. KONSTRUKTION Vælg bygningskonstruktion fra kombinationsboksen. I beregningen af energibehovet til rumopvarmning tages der hensyn til bygningens varmeakkumulerende evne. Ekstra let Middel let Middel tung Ekstra tung Ekstra let: lette vægge, gulve og lofter som skelet med plader eller brædder og helt uden tunge dele. Middel let: enkelte tungere dele som betondæk med trægulv eller vægge af porrebeton. Middel tung: flere tunge dele som betondæk med klinker og tegl klingebetonvægge. Ekstra tung: tunge vægge, gulve og lofter i beton, tegl eller klinker. VARMEFORSYNING Varmeforsyningen vælges fra kombinationsboksen, og tabene i varmeproduktionen og forsyningsnettet samt prisen på energien fastsættes automatisk. Specifikkationerne for varmeforsyningen kan ses i fanebladet Byg.data. Ønskes specielle data vælges brugerdefineret, og de indtastede værdier i fanebladet BYG DATA benyttes. Varmeforsyningen og varmeanlægget er det samme i referencebygningen og i den optimerede bygning. El til rumopvarmning Fjernvarme Fyringsolie Gas (flaske) Naturgas Kul Brænde 7

Træbriketter Træpiller Varmepumpe (jordslanger) Brugerdefineret VENTILATIONSPRINCIP Vælg ventilationsprincip for referencebygningen fra kombinationsboksen. Naturlig ventilation Mekanisk udsugning Balanceret mek.vent. VGV dårlig VGV middle VGV god Ventilation brugerdefineret Vælges naturlig ventilation antages et luftskifte på 0,30 l/s m 2. Vælges mekanisk udsugning antages et luftskifte på 0,34 l/s m 2. Vælges balanceret mekanisk ventilation antages et luftskifte på 0,34 l/sm2 samt en infiltration gennem utætheder og sprækker. Infiltrationen er angivet i faneblad Byg.data. Der kan vælges mellem tre ventilationsanlæg: virkningsgrad El forbrug, SEL VGV dårlig 60% 2,3 J/m 3 VGV middel 75% 1,5 J/m 3 VGV god 90% 1,2 J/m 3 VARMEANLÆG Vælg varmeanlæg fra kobinationsboksen. Typen af varmeanlægget har I beregningerne betydning for varmetabet gennem gulvet og for varmepumpens ydelse. Gulvvarme Radiator VARMTVANDSFORBRUG Vælg varmtvandsforbrug fra kombinationsboksen. Et større forbrug giver en større ydelse fra et solvarmeanlæg. Standard forbrug 1 pers pr. boligenhed 2 pers pr. boligenhed 3 pers pr. boligenhed 4 pers pr. boligenhed 8

ÅRLIG ENERGIFORBRUG Det beregnede årlige energibehov for referencebygningen er vist grafisk (kwh/m 2 år). Energibehovet omfatter energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation jf. BR08 kap.7.1 stk1. Kravet til nybyggeri i bygningsreglementet er angivet ved E ramme og kravet til lavenergi er vist for Klasse1 og Klasse2. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 83.8 72.5 60.0 41.9 Reference E ramme Klasse2 Klasse1 9

Optimering I fanebladet Optimering undersøges forskellige energimæssige forbedringer. BYG SOL OPTIMERING Her vælges og beregnes forskellige energimæssige forbedringer (investering pr. boligenhed) INVESTERING SOLVARME Referencebygning 0kr. Solfangerareal pr. boligenhed 4.0 m² SOLCELLER Amorphe Fradrag for beholder Solcelleareal pr. boligenhed 13 m² 52,000 kr. YDERVÆGSISOLERING LOFTISOLERING GULVISOLERING VINDUER VENTILATION ØGET TÆTHED Referencebygning Referencebygning Referencebygning Referencebygning Referencebygning Referencebygning 0kr. 0kr. 0kr. 0kr. 0kr. 0kr. OVERTEMPERATURER Referencebygning 0kr. ÅRLIG ENERGIFORBRUG: kwh/m² Her sammenholdes energioptimeringen EVT. INVESTERING ELLER FRADRAG 0 kr. med udgangspunktet (referencebygningen) Investering: fx honarar til rådgiver. Fradrag: fx tilskudsordning (angives med minus) SAMLET INVESTERING PR. BOLIG 140 52,000 kr. 120 Opt 97.7 NØGLETAL Referencebygning Optimering Ref 119.9 Netto rumvarme 65.5 65.5 kwh/m² år 100 E ramme 70.9 Varme 108.5 108.5 kwh/m² år 80 Klasse2 50.7 Elektricitet 4.3 17.9 kwh/m² år Klasse1 35.5 Overtemperatur 7.0 7.0 kwh/m² år 60 ENERGISPAREPRIS Varme Elektricitet 40 Aktuelle energipris 0.77 2.00 kr/kwh 20 Energisparepris 2.07 kr/kwh 0 ENERGIRAMMEINVESTERING 23 kr/kwh Opt Ref E-ramme Klasse2 Klasse1 SOLVARME Vælges solvarme vil anlægget altid være et brugsvandsanlæg. Hvis solvarme ønskes undersøgt, skal der angives om anlægget er et individuelt eller et fællesanlæg. Et brugerdefineret anlæg er altid være et fællesanlæg. Sol varmt brugsvand, individuel Sol varmt brugsvand, fællesanlæg Solvarme brugerdefineret (fælles) Arealet af solfangeren vælges ved at flytte skyderen til det areal som skal undersøges (arealet er solfangerarealet pr. boligenhed). Hvis en eksisterende varmtvandsbeholder anvendes, skal det markeres i afkrydsningsfeltet Fradrag for beholder og udgiften til beholder medregnes ikke i anlægsudgiften. SOLCELLER Ønskes solceller undersøgt skal typen vælges i kombinationsboksen. 10

Amorphe Poly krystalinsk Mono krystalinsk Solceller brugerdefineret I rullepanelet angives arealet af solcellerne. Solcellernes specifikkationer fremgår af fanebladet Byg.data. YDERVÆGSISOLERING Ekstra isolering i ydervæggen vælges i kombinationsboksen. Ydervæggens U værdi beregnes ud fra referencebygningens U værdi og med en forbedring svarende til tykkelsen af den ekstra isolering. Varmeledningen for den ekstra isolering er 0,04 W/mK. 100 mm isolering 50 mm isolering +50 mm isolering +100 mm isolering +150 mm isolering +200 mm isolering +250 mm isolering +300 mm isolering Brugerdefineret LOFTSISOLERING Ekstra isolering af loftet vælges i kombinationsboksen. Loftets U værdi beregnes ud fra referencebygningens U værdi med en forbedring svarende til tykkelsen af den ekstra isolering. Varmeledningen for den ekstra isolering er 0,04 W/mK. 100 mm isolering 50 mm isolering +50 mm isolering +100 mm isolering +150 mm isolering +200 mm isolering +250 mm isolering +300 mm isolering Brugerdefineret GULVISOLERING Ekstra isolering i terrændækket vælges i kombinationsboksen. Terrændækkets U værdi beregnes ud fra referencebygningens U værdi med en forbedring svarende til tykkelsen af den ekstra isolering som vælges. Varmeledningen for den ekstra isolering er 0,04 W/mK. 100 mm isolering 50 mm isolering 11

VINDUER +50 mm isolering +100 mm isolering +150 mm isolering +200 mm isolering +250 mm isolering +300 mm isolering Brugerdefineret Vinduer vælges i kombinationsboksen. 1 lags klart glas 2 lags klart glas 2 lags energirude BR08 2 lags energirude m gas 3 lags energirude Solafskærmende glas Brugerdefineret Vinduernes specifikkationer fremgår af fanebladet Byg.data. Ønskes andre specifikkationer vælges Brugerdefineret og vinduets specifikkationer indtastes i Byg.data. For nybyggeri er investeringen merprisen i forhold til referencevinduet. Ved renovering medtages prisen for hele vinduet inkl. udtagning, bortskaffelse og montering af det nye vindue. Ønskes rentabiliteten af lavenergivinduer undersøgt i forbindelse med en almindelig vinduesudskiftning bør merprisen anvendes i stedet for hele udgiften til vinduet og denne kan indtastes under brugerdefineret. VENTILATION Vælg i kombinationsboksen den ventilation som ønskes undersøgt. Naturlig ventilation Mekanisk udsugning Balanceret mek.vent. VGV dårlig VGV middel VGV god Ventilation brugerdefineret Vælges naturlig ventilation antages et luftskifte på 0,30 l/s m 2. Vælges mekanisk udsugning antages et luftskifte på 0,34 l/s m 2. Vælges balanceret mekanisk ventilation antages et luftskifte på 0,34 l/sm2 samt en infiltration gennem utætheder og sprækker. Infiltrationen er angivet i faneblad Byg.data. 12

Der kan vælges mellem tre ventilationsanlæg: virkningsgrad El forbrug, SEL VGV dårlig 60% 2,3 J/m 3 VGV middel 75% 1,5 J/m 3 VGV god 90% 1,2 J/m 3 Investeringen beregnes som merprisen i forhold til referencebygningen både i nybyggeri og renovering. ØGET TÆTHED Vælg i kombinationsboksen den lufttæthed som tænkes undersøgt. Der kan vælges mellem følgende (infiltrationen er angivet ved 50 Pa): BR08 standard, 1.5 l/sm 2 Ekstra tæthed, 1.0 l/sm 2 Passivhus, 0.6 l/sm 2 Brugerdefineret Ønskes en anden infiltration eller ønskes en målt værdi anvendt, kan den indtastes i Byg.data i tabellen BYGNINGSREGLEMENTETS KRAV under brugerdefineret. OVERTEMPERATURER Vælg i kombinationsboksen den foranstalt som tænkes undersøgt for at nedbringe overtemperaturer på varme og solrige sommerdage. Vælges ekstra sommerventilation øges den naturlige ventilation i sommermånederne til 1,2 l/sm 2. Ekstra sommerventilation, qi = 1.2 l/sm 2 Ekstra sommerven+automatik, qi = 1.8 l/sm 2 Brugerdefineret sommerventilation EVT. INVESTERING ELLER FRADRAG Andre udgifter eller fradrag som indgår i undersøgelsen af de energibesparende tiltag kan indtastes her. Det kan være særlige rådgivningsydelser eller tilskud til energibesparende foranstaltninger. SAMLET INVESTERING PR. BOLIG Samlet investering for de valgte forbedringer pr. boligenheder. NØGLETAL Resultatet af energiberegningen er vist ved nøgletal fra resultatsiden. Detaljerede beregningsresultater kan findes I fanebladet Resultat. 13

ENERGISPAREPRIS Bygherren er interesseret i, at den energimæssige forbedring er lønsom på langt sigt, dvs. at brugerøkonomien er så god som mulig. I princippet angiver energispareprisen kwh prisen for den energi, der leveres af solenergianlægget eller spares som følge af energibesparelsestiltaget. Energispareprisen er angivet i nutidskroner og hvis den er lavere end den energi der ellers bruges, er anlægget allerede på investeringstidspunktet en god forretning. Hvis energispareprisen er højere end den aktuelle energipris, begynder investeringen først at tjene sig ind, når den aktuelle energipris er højere end energispareprisen. ENERGIRAMMEINVESTERING Bygherren er interesseret i at kunne opfylde energirammen med så lave anlægsudgifter som muligt. Der er derfor i værktøjet angivet et nøgletal for, hvor effektiv investeringen er med hensyn til at nedbringe energiforbruget i forhold til energirammen. Nøgletallet, som i BYG SOL kaldes energirammeinvestering, er udregnet som investeringen pr. m² bygningsareal divideret med det antal kwh pr m² bygningsareal, som energiforbruget i forhold til energirammen nedsættes som følge af tiltaget. Det er således væsentligt, at dette tal er så lavt som muligt, så der økonomisk set skabes størst mulig nedsættelse af energiforbruget i forhold til energirammen. ÅRLIG ENERGIFORBRUG Det årlige energibehov er vist grafisk. Opt.: det beregnede energibehov for den energioptimerede bygning. Ref.: energibehovet for referencebygningen. E rammen: Bygningsreglementets krav til maksimal energibehov for nybyggeri. Klasse2: Bygningsreglementets krav til lavenergi klasse 2. Klasse1: Bygningsreglementets krav til lavenergi klasse 1. 14

Økonomi Den økonomiske vurdering af energibesparende foranstaltninger er baseret på nuværdimetoden. Nuværdimetoden bygger på, at resultatet for et projekt angives i den kroneværdi, som er gældende på investeringstidspunktet. Dvs. at alle fremtidige besparelser og udgifter omregnes til investeringstidspunktet. For yderligere information henvises til SBI anvisning 132. I BYG SOL beregnes nutidsværdien for solcelleanlægget separat. BYG SOL ØKONOMI Her aflæses de økonomiske forudsætninger. Hvis der er et særligt behov for det, kan specifikationer og priser redigeres. NUVÆRDIBEREGNING VARME EL PRODUKTION 1 Entreprisesum inkl. moms (Io) kr 0 52,000 2 Nominel kalkulationsrente 5.0% 3 Skatteprocent af renteindtægter 0.0% 4 Forventet prisstigningstakt for energi 6.0% 5 Forventet prisstigningstakt for løbende udgifter 3.0% 6 Økonomisk levetid, år (n) 25 år 7 Fysiske levetid år (nt) år 40 25 8 Reale kalkulationsrente for besparelser (rrb) 0.009 9 Reale kalkulationsrente for løbende udgifter (rru) 0.019 10 Nuværdifaktor besparelser (fnvb) 28.3 11 Nuværdifaktor for løbende udgifter (fnvu) 19.7 12 Løbende udgifter (uo) kr/år 0 0 13 Nuværdien af løbende udgifter (Uo) kr 0 0 14 Besparelsen (bo) kr/år 0 1,776 15 Nuværdien af besparelsen (Bo) kr 0 50,340 16 Samlet nuværdi = (Bo Uo Io) kr 0 1,660 17 Energibesparelse, varme kwh/år 0 0 18 Energibesparelse, ventilatorer+pumper kwh/år 0 0 19 Elproduktion fra solceller kwh/år 0 888 20 Nuværdien af restværdien af investeringen Rest kr 0 0 21 Energisparepris kr/kwh 2.07 22 Ydelse på lån kr/år 0 3,690 NUVÆRDIBEREGNING Nominel kalkulationsrente Indtast ønsket værdi. Skatteprocent af Indtast ønsket værdi. renteindtægter Forventet prisstigningstakt for ener Indtast ønsket værdi. gi. Forventet prisstigningstakt for lø Indtast ønsket værdi. bende udgifter. Økonomisk levetid. Indtast ønsket værdi. 15

Resultat BYG SOL RESULTAT Her aflæses resultatet på det beregnede energibehov for referencebygningen. REFERENCEBYGNING ENERGIOPTIMERET Rumvarme netto 119.5 124.3 Brugsvand netto 17.5 17.5 Solvarme 0.0 0.0 Varmebehov netto 137.0 141.8 Tab fra installationer 2.6 2.7 Varmebehov brutto 146.9 kwh/m² år 152.1 kwh/m² år El til varmepumper 0.00 0.00 Cirk. pumper 2.72 2.86 Ventilatorer 0.00 3.81 Elproduktion solceller 0.00 0.00 Netto behov 2.72 6.67 El behov netto x 2,5 6.8 kwh/m² år 16.7 kwh/m² år Overtemperatur 5.3 5.3 kwh/m² år 5.4 5.4 kwh/m² år ENERGIBEHOV I ALT 159.0 kwh/m² år 174.2 kwh/m² år ENERGIRAMME 92.0 kwh/m²år 92.0 kwh/m²år LAVENERGI klasse 2 66.0 kwh/m²år 66.0 kwh/m²år LAVENERGI klasse 1 46.0 kwh/m²år 46.0 kwh/m²år DRIFTSUDGIFTER Varme 11,314 kr/år 11,709 kr/år Pumper+ventilatorer 545 kr/år 1,334 kr/år Solcelleproduktion 0 kr/år 0 kr/år SAMLEDE DRIFTSUDGITER 11,858 kr/år 13,043 kr/år VARMEBEHOV BRUTTO Varmebehovet brutto er beregnet for referencebygningen og for den energioptimerede bygning. Energibehovet svarer til det samlede fjernvarmeforbrug, gasforbrug eller olieforbrug pr. opvarmet etagemeter. EL BEHOV NETTO X 2,5 El behovet i pumper, ventilatorer og varmepumper fratrukket solcellernes elproduktion. Nettobehovet multipliceres med en faktor 2,5. OVERTEMPERATUR DRIFTSUDGIFTER Perioder med høje rumtemperaturer medregnes i energirammen. Driftsudgifterne er angivet for varme, pumper og ventilatorer samt indtægten fra solcelleproduktionen. 16

Byg.data I værktøjet er der på forhånd indtastet typiske specifikationer og priser på bygningsdele og energimæssige forbedringer, og disse kan aflæses i fanebladet Byg.data. Hvis der er et særligt behov for at gå i dybden, kan værdierne redigeres i de brugerdefinerede grå felter (orange tal). Skal disse nye indtastede værdier benyttes i beregningen, skal der vælges brugerdefineret i de respektive kombinationsbokse. Priserne indtastes både for nybyggeri og for renovering og omfatter håndværkerpriser inkl. 25 % moms. Levetid angives i antal år og har betydning for beregning af nutidsværdien. Det skal understreges at priserne er vejledende og bør kun bruges til overordnet at vurdere om forskellige energimæssige tiltag kan betale sig. BYGNINGSREGLEMENTETS KRAV I tabellen er angivet bygningsdelenes varmetabskoefficienter, som var gældende i forskellige bygningsreglementer. De orange tal kan redigeres efter behov. F.eks. hvis et ældre byggeri er forbedret med nye vinduer kan disse skrives i kolonnen Brugerdefineret. I fanabladet Reference vælges i kombinationsboksen BYGGEÅR så brugerdefineret. Ydervæggens U værdi beregnes ved at vægte værdierne for let og tung ydervægskonstruktion svarende til bygningens konstruktion i fanebladet Reference. SOLVARME SOLCELLER Prisen er solvarmeanlæggets pris pr. boligenhed og kan angives for nybyggeri og for en eksisterende bygning. Afhængig af afkrydsningsfeltet under Optimering skal prisen omfatte beholder. Et fællesanlæg er et solvarmeanlæg med et solfangerfelt til flere boligenheder (vælges brugerdefineret solvarmeanlæg i en etageejendom vil solvarmeanlægget være et fællesanlæg). Solfangerens effektivitetskurve angives ved tre konstanter jf. solfangerens datablad (ηo, a1, a2). Priserne er angivet pr. m 2 solcelle for henholdsvis nybygning og for renovering. Levetid: Solcellernes fysiske levetid. kwp/m 2 : Solcellens maksimale effekt (prøvningsresultat). Areal: Solcelleareal Virkningsgrad: Systemets virkningsgrad. El produktionen fra solcelleanlægget beregnes som: Qel = A x I x P o x R / I ref A: solcelleareal, [m 2 ] I: årlig solindfald på solcelleflade, [kwh/m 2 ] 17

P o : Solcellernes peak effekt [kw p /m 2 ] R: Systemvirkningsgrad I ref : Solindstråling på 1 kw/m 2 Ventilation Prisen angives pr. etagemeter. Følgende ventilationsprincipper kan benyttes. Naturlig ventilation Mekanisk udsugning Balanceret mek.vent. VGV dårlig VGV middle VGV god Ventilation brugerdefineret Vælges naturlig ventilation antages et luftskifte på 0,30 l/s m 2. Vælges mekanisk udsugning antages et luftskifte på 0,34 l/s m 2. Vælges balanceret mekanisk ventilation antages et luftskifte på 0,34 l/sm2 samt en infiltration gennem utætheder og sprækker. Infiltrationen (qi) beregnes ud fra lufttætheden ved 50 Pa jf. tabellen med bygningsreglementets krav. Der kan vælges mellem tre ventilationsanlæg: virkningsgrad El forbrug, SEL VGV dårlig 60 % 2,3 J/m 3 VGV middel 75 % 1,5 J/m 3 VGV god 90 % 1,2 J/m 3 Varmeforsyning Specifikkationerne for varmeforsyningen omfatter: Levetid Virkningsgrad: virkningsgrad for fyringsanlæg. Tab af max: Varmetab fra produktionsenhed (kedeltab) angives som en pct. af maksimal rumvarmeeffekt. Cirk p: Cirkulationspumpers elforbrug angives her som en pct. af maksimal rumvarmeeffekt. Ledningstab: varmetab fra internt ledningsnet pr. boligenhed. Ledningstabet omfatter både varmetab fra rumvarmeforsyningen og fra brugsvandscirkulationen. Pris: energipris inkl. alle afgifter [kr/mwh]. Varmepumpen er defineret ved en COP ved en bestemt kondenserings og fordamper temperatur. COP beregnes i forskellige driftspunkter med en antagelse om konstant Carnot virkningsgrad. Der er antaget et jordvarmeanlæg med konstant fordampertemperatur og variabel kondenseringstemperatur afhængig 18

af fremløbstemperaturen til varmeanlægget. Varmepumpens specifikkationer kan ikke ændres af brugeren. Ekstra ydervægsisolering Ydervægsisoleringen angives pr. facadeareal for henholdsvis nybygning og renovering. De anvendte priser for renovering omfatter ydervægsisolering med facadebeklædning som det er vist i nedenstående figur. Efterisolering (udvendig) RockVision RockBase 3500 3000 Ekstra investering 2500 2000 1500 1000 500 0 0.000 0.050 0.100 0.150 0.200 0.250 0.300 0.350 Isoleringstykkelse Prisen på ekstra isolering i nybyggeri svarer til en hulmur med forskellig isoleringstykkelse, som det fremgår af figuren herunder. Hulmur, nybyggeri 600 Extra investering 500 400 300 200 y = 1061.7x + 7.6872 100 0 0.000 0.100 0.200 0.300 0.400 0.500 Isoleringstykkelse, m 19

Ekstra loftisolering Prisen på loftisolering svarer til efterisolering af lofter jf. V&S som det fremgår af figurerne herunder. Det skal bemærkes at priserne er uden tag. Isolering på loft, nybyg 250.0 Ekstra investering 200.0 150.0 100.0 50.0 y = 1057.5x + 44.768 0.0 0 0.02 0.04 0.06 0.08 0.1 0.12 0.14 0.16 Isoleringstykkelse Efterisolering, loft - renovering Extra investering, kr. 250.0 200.0 150.0 100.0 50.0 y = 641.63x 0.6856 0.0 0 0.05 0.1 0.15 0.2 0.25 Isoleringstykkelse Ekstra gulvisolering Vinduer/døre Tæthed I tabellen angives prisen pr. arealenhed. Prisen ved renovering er større end for nybyggeri og dækker omkostninger til udtagning og bortskaffelse. Prisen er afhængig af vinduets størrelse og skal angives for husets gennemsnitlige vinduesstørrelse. Den gennemsnitlige vinduesstørrelse kan ændres i tabellen. De indtastede værdier gælder for topstyrede vinduer i fyrretræ. Foruden prisen angives også U værdien for hele vinduet, g faktoren, areal faktoren og afskæmningsfaktoren. Prisen på lufttæthed angives pr. etagemeter. Prisen svarer til infiltrationen qi som er angivet ved et overtryk på 50 Pa. 20

Overtemperatur De ekstra foranstaltninger til forcering af den naturlige ventilation I varme sommermåneder angives pr. etagemeter. 21