Midgaard vuggestue og błrnehave aftale 2009 2010 23.10. 2008 Midgaard vuggestue og błrehave 1
1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s indenfor rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder i en 2- rig periode og tr der i kraft 1. januar 2009. Aftalen er indg et mellem Midgaard vuggestue og błrnehave og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til lov om dag- og fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven) Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af den overordnede błrn og unge politik. I den overordnede błrn og unge politik optr der fłlgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune. relationer, l ring og uddannelse, sundhed, kost og motion, błrn og unge med s rlige behov. I forl ngelse af den overordnede błrn og ungepolitik er pr ciseret 8 temaer med reference til daginstitutionsomr det. Den enkelte daginstitution v lger sig ind p et af de 8 temaer, der er omdrejningspunktet for aftalen og valget af udviklingsm l. Temaerne er: kost og bev gelse, natur og bev gelse, błrn og IT, sprog og l ring, musik, teater & kreative udtryksformer, Medbestemmelse og demokrati, Ressource og relationsorienteret p dagogik, Udsatte błrn inklusion. 2
Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Sprog og l ring. 3. Pr sentation af daginstitution Midgaard vuggestue og błrnehave. Midgaard er en kommunal ejet kombineret institution, som er normeret til 24 vuggestuebłrn og 42 błrnehavebłrn. Den samlede bningstid er p 52 timer ugentligt med en daglig bningstid fra klokken 6.30-17.00. Midgaard har adresse p Vedłvej 5, Dronningborg, 8930 Randers N. Midgaard bnede 2. jan. 1997. Arkitekt Rudolf Tvede har som idøgrundlag tegnet institutionen efter de gamle vikinge langhuse. Denne idø er viderefłrt i udsmykningen udendłrs som indendłrs med borter af stiliserede Midgaardsorme. Da Midgaard ifłlge den nordiske mytologi var "Menneskenes verden" og som s dan ogs błrnenes verden, besluttede vi, at institutionen skulle hedde Midgaard. Organisering I Midgaard vil vi gerne kendes og opleves, som et rart og inspirerende sted at v re med sanselige oplevelser og sp ndende rum, hvor der er mulighed for at v re alene eller sammen med andre. Vi har indrettet os med gamle młbler som kontrast til nybyggeriet. Vi har placeret spejle i mange forskellige sammenh nge og faconer, hvor błrnene har mulighed for at opbygge deres egen identitet. Rummene er i stadig forandring med udgangspunkt i błrnenes interesser, behov og alder. Her nyder błrnehavegrupperne specielt gavn af den aldersopdeling, som vi har valgt p de 3 stuer. I błrnehaven bliver stuerne benyttet til forskellige kreative aktiviteter, som kan blive st ende dag for dag. Dette er muligt, fordi błrnehavebłrnene spiser i alrummet. Personale En Leder, der har 8 timer er p ReMida center, en souschef, 7 p dagoger, 5 p dagogmedhj lpere, en studerende samt en kłkkenassistent og en rengłringsassitent Uddannelse I Midgaard har vi fokus p faglighed af hłj kvalitet. Vi m lretter derfor det p dagogiske personales efteruddannelse mod p dagogikken fra Reggio Emilia, beskrivelse af p dagogikken kan ses nedenfor. Det indeb rer, at alle p dagoger kommer p studierejse til Reggio Emilia, Italien. Vi modtager supervision fra p dagogisk konsulent, Karin Eskesen, og p.t deltager vi i et landsd kkende projekt, hvor vi forsker i błrns l ring. Samtidig har vi łje for udviklingen generelt indenfor vores omr de og uddanner derfor ogs personalet herefter. 2 p dagoger har taget ICDP uddannelsen og har afsluttet b de niveau 1 og 2, vores leder har uddannet sig til Marte Meo terapeut, og det er to uddannelser som bruges i dagligdagen i Midgaard. Hovedparten af personalet har deltaget i rotationsprojektet. Vi prioriterer altid p dagogikken hłjt p personalemłder, hvor skubber hinanden videre til ny 3
viden. P dagogisk/ faglig profil Fra vi startede Midgaard fandt vi det vigtigt at beslutte, hvad det var, vi gerne ville kendes p. Vi fandt hurtig frem til helhedsp dagogikken fra Reggio Emilia, som netop passer ind til vores menneskesyn. En filosofi som tager udgangspunkt i barnets 100 sprog Reggio Emilia er en lille Norditaliensk provinsby, som er verdenskendt p grund af sine fremragende daginstitutioner. Her lidt baggrundshistorie fra Reggio Emilia: Efter 2. verdenskrig var mange kvinder blevet eneforsłrgere, og der opstod et behov for at f passet błrnene under gode forhold. Kvinderne byggede derfor nye institutioner af murstenene af de bombede bygninger. En mand ved navn Loris Malaguzzi hłrte om dette initiativ og fattede s stor interesse for det, at han blev en af drivkr fterne bag den berłmte p dagogik. Midgaards v rdiord som błrnene har ret til og brug for at l re sig MOD... Turde młde det ukendte ANSVAR... St ved sine egne handlinger FANTASI... Drłmme om det uopn elige EMPATI... At kunne s tte sig i andres sted fłlelsesm ssigt RESPEKT... Tage hensyn til andre SELVV RD...Tro p sig selv NYSGERRIGHED.. Have lyst til at vide FORDYBELSE... Undersłge grundigt HUMOR... At se de lyse sider FILOSOFI... At t nke dybere over tingene, undersłge og udforske i spłrgsm l, der fremkommer ved denne t nkning - VENSKAB... F llesskab p godt og ondt KREATIVITET... T nke kreativt, at t nke mange muligheder. Handle kreativt, at bruge sine h nder og v lge mangen forskellige materialer. I det p dagogiske arbejde handler det om at stimulere barnets evne til at fordybe sig og tilegne sig viden om ting og begivenheder. Gl den ved at l re, erkende og forst er en af de mest grundl ggende fłlelser, som ethvert barn forventer af de erfaringer, det głr alene, sammen med andre błrn eller sammen med voksne. Błrn har brug for at udforske, forsłge, fejle og rette fejl. De har brug for at nyde de uendelige muligheder, der ligger i bev gelsen, h nderne, synet og hłrelsen. De har ogs brug for at udvikle kreativiteten, at udforske materialer, lyde, former og farver. 4
Det er en p dagogik, der kr ver en grundig og aktiv voksen medvirken. Midgaard er ikke en Reggio Emilia institution, men en institution, der er inspireret af den italienske p dagogik, og vi bruger det af den, som kan indg i vores kultur, I Midgaard tager vi udgangspunkt i det, vi kan fornemme, błrnene interesserer sig for og behandler disse interesseomr der i projektarbejder. Det er vores klare opfattelse, at hvis barnet skal tilegne sig viden, ja - s skal emnet have dets interesse. S ledes er det oftest błrnenes interesser, projekterne bygger p, men vi voksne har jo ogs gode idøer, og s er det op til os at motivere błrnene bedst muligt. Midgaards barnesyn. Her i Midgaard er det vores grundliggende holdning, at barnet har medfłdt optimisme og mod. Barnet er et st rkt og nysgerrigt menneske, som har evne til at udforske, undersłge og afprłve sig selv og omverden. For at bibeholde disse medfłdte evner, er det vigtigt for os at give barnet tryghed, omsorg og n rv r. Helt konkret tager vi barnets signaler alvorligt. Er barnet glad eller er det ked af det og skal trłstes? Er barnet i godt eller i d rligt humłr? Er barnet rask og frisk, eller har det brug for omsorg? Vi synes, det dit barn giver udtryk for, er vigtigt. Derfor prioriterer vi at v re n rv rende og lyttende. Det giver os mulighed for at opfange barnets 100 sprog. Vi ser barnet som noget s rligt og forskellig fra andre. Det har sin egen personlighed, som vi respekterer. Barnet vil m ske gerne sige farvel til sine for ldre p en bestemt m de, eller det skal puttes p en bestemt m de. Nogle błrn er stille af natur, andre mere talende. Det betyder ikke, at vi underkender vores rolle som modeller og opdragere. Hvis vi iagttager en uhensigtsm ssig adf rd, stłtter vi barnet i at arbejde sig hen imod en adf rd, der er hensigtsm ssig for barnet selv og dets omgivelser. Nutidens informationssamfund er i konstant forandring, og vi bombarderes dagligt med nye oplysninger og tilbud. Vi tager ikke afstand fra disse forandringer, men i vores hverdag har vi en mulighed for at standse og give tid til fordybelse, hvilket vi finder vigtigt. Derfor arbejder vi med temaer, som interesserer błrnene, og bruger den tid der skal til for at undersłge og udforske det p g ldende emne. Vi lader emnerne udvikle sig i takt med błrnenes og de voksnes spłrgsm l. Det er grunden til, at vi ikke kan lave en f rdig uge- eller m nedsplan. Alle vød błrn stiller tusindvis af spłrgsm l. De undersłger og afprłver deres teorier og danner sig forestillinger. Her er det s rlig sp ndende at v re voksen sammen med błrnene. Det er nemlig ikke vigtigt for os at v re l rer for błrnene, men at v re undersłgende sammen med dem. Vi stiller igangs ttende spłrgsm l, der kan stłtte barnets tanker og fantasi. For eksempel Hvor tror I fiskene sover om natten? Hvad siger de til hinanden? Her er der naturligvis flere svar og ingen har patent p det rigtige. Sammen med barnet afprłver vi om, der er mulighed for at finde svarene p spłrgsm lene, og vi stłtter dem derved i l rerprocesserne. Det, vi kan iagttage, er, at błrnene bringer temaerne med i deres leg, s udbyttet af temaerne bliver en del af deres virkelighed. Ved at give błrnene tryghed, omsorg og n rv r, at respektere personligheden, og at stłtte deres nysgerrighed, - ja s stłtter vi barnet i at udvikle deres kompetencer og ressourcer. Vi stłtter dem i, at de kan noget, de vil noget, de forst r, og de kan give noget til f llesskabet. Dette barnesyn kr ver et t t samarbejde mellem barn, for ldre og personale. 5
Pt. har vi fokus p błrns l ring. Błrnenes l ringsstrategier bearbejdes i sm eller stłrre temaer, hvor błrnene er delt op i mindre grupper, efter alder og udviklingstrin. I projekterne og det daglige arbejde med błrnene, er vi meget opm rksomme p at vores l replaner og błrnemiljłvurderingen indg r som en naturlig del af vores v rdigrundlag. 6
4. Sprog og l ring gruppe 5 M l M let er at udvikle błrnenes mange sprog, s ledes de forst r og anvender et nuanceret tale- og kropssprog blandt andet ved at benytte mangfoldige udtryk i et sprogstimulerende l ringsmiljł. M let er ligeledes gennem sprogarbejde at styrke błrnenes evner til at indg relationer. i gode sociale Sigtet med m let er at give błrnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem aktiviteter i hverdagen, hvor de udfordres til sproglig kreativitet ved eksempelvis at udtrykke sig p mange forskellige m der ved hj lp af kommunikationsmidler. Ligesom sigtet er at stłtte og udvikle błrns interesse og nysgerrighed i forhold til tegn, begreber, mimik, kropssprog og udtryksformer. Baggrund Sprog og kommunikation er allerede fra fłdslen en naturlig del af livet og det er en foruds tning for błrnenes videre udvikling ved at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, de spiller alle en rolle i błrnenes udviklingsproces og skal derfor have opm rksomhed. Sproglige f rdigheder giver błrnene mange muligheder for at tilegne sig ny viden og erfaringer. Ligesom sproget ofte kan v re en foruds tning for frugtbare lłsninger af problemer og konflikter, idet relationerne og f llesskabet afh nger af błrnenes evner til at sige fra og til, samt om błrnene har de sproglige foruds tninger for at udtrykke, hvad de mener og derved blive forst et af de andre błrn og voksne. Błrnene skal kunne opfange andres sociale informationer og have overblik over legesituationer, ligesom de skal v re i stand til at vise non verbale fłlelser og udveksle dem med andre błrn. I relation til at forberede błrnene til overgangen mellem błrnehave og skole er det vigtigt at tr ne dialogen, s ledes błrnene i f llesskab kan tale, lytte, stille spłrgsm l og give svar. Błrnene skal ligeledes v re i stand til gennem sproget at argumentere og indg i demokratiske l reprocesser inden deres skolestart. Initiativer Sproggrupper Nogle af daginstitutionerne har etableret sproggrupper, hvor 3-4 błrn sammen med en p dagog arbejder intensivt med udvikling af błrnenes sprog ved eksempelvis spil, mundmotorik, rim & remser, hłjtl sning, leg med ord og sange med fagter. Sproggrupperne er medvirkende til at udvikle og stłtte błrnenes sproglige f rdigheder i en periode, s ledes de i leg og i f llesskabet med j vnaldrende i hłjere grad har de sproglige foruds tninger for at udtrykke sig. 7
Fort llinger og opl sning Nogle af daginstitutionerne vil arbejde med hłjt l sning og fort llinger eksempelvis i forbindelse med samling eller ved etablering af fort ller/stille rum. N r der l ses hłjt for błrnene, er det vigtigt at der skabes et s rligt rum af samv r og fordybelse. Błrnene l rer, at der er andre pr misser, n r der l ses hłjt. De bliver bedre til at sidde stille og lytte. I arbejdet med fort llinger er błrnene selv med at skabe fort llingen, det kan eksempelvis ske ved, at starten af fort llingen s ttes i gang og błrnene digter videre. Błrnenes fantasi og kreativitet udfordres, og de bliver gode til at fort lle og vente p hinanden. Kreative udtryksformer teater og musik Nogle af daginstitutionerne vil arbejde med kreative udtryksformer i denne sammenh ng teater og musik. Arbejdet med teater kan v re som rlige begivenheder, som slutter af med en forestilling, eller det kan v re i form af et kombineret teater- og fort llerrum, hvor błrnene arbejder med fort llinger, dukketeater, udkl dning m.v. Rummet eller rammen kan blive kilden til fantasi, kreativitet, kropssprog og motivation for błrnene til at skabe historier og anvende mange forskellige udtryksformer. Arbejdet med musik kan v re i samarbejde med musikp dagoger, og det kan v re ved fastlagte aktiviteter med sang, musik og bev gelse. Błrnene l rer og udvikler via musikken rytme i b de kroppen og sproget, samt de bliver mere bevidste om deres kropssprog og l rer at anvende kroppen som et kommunikationsmiddel. Aktiviteter ved samling Daginstitutionerne vil mere bevidst og struktureret arbejde med fastlagte sprogrelaterede aktiviteter i forbindelse med samling. Til at understłtte aktiviteterne anvendes der ofte inspirationskasser ellerposer, der kan indeholde forskellige ting som sprogkort, dyr, ting fra stranden eller det kan v re pinde, som błrnene har fundet i skoven. Inspirationskasserne giver anledning til, at der tales om mange forskellige begreber, situationer og emner. Det kan eksempelvis v re pindene fra skoven, som er en lejlighed til at tale om lange contra korte pinde og tykke contra tynde pinde. En anden sprogrelateret aktivitet kan v re en bamse, der er med p besłg hjemme hos barnet, der efterfłlgende fort ller om, hvad de sammen har oplevet. Ligesom der kan arbejdes med at visualisere sproget ved at h nge billeder af forskellige figurer, begreber, tal, bogstaver m.fl. op, hvor błrnene młdes til samling. Błrnene kan ved hj lp af billederne l re nye ord, udtryk og de kan łve sig p tal og bogstaver. De fastlagte aktiviteter omkring samling skal v re med til at łge fokus p błrnenes sproglige udvikling. Kropssprog I forbindelse med kropssprog vil daginstitutionerne arbejde med at s tte ord p błrnenes handlinger, s ledes błrnene i hłjere grad bliver bevidste om, hvordan deres handlinger opfattes og fortolkes af andre. Det kan eksempelvis v re, at hvis et barn roser og tager om et andet barn, s bliver barnet af personalet stłttet i at v re god til at drage omsorg og trłste de andre błrn. Arbejdet med at s tte ord p błrnenes handlinger skulle gerne resultere i, at błrnene bliver med bevidste om, hvordan de bruger deres kropssprog, og hvordan de andre błrn reagerer p 8
ordvalg og handlinger. Succeskriterier Błrnene er gode til at opbygge s tninger. Błrnene er gode til at koncentrere sig. Błrnene kan st frem og fort lle. Błrnene kan bruge sproget og udtrykke fantasi. Błrnene kan h ndtere forskellige begreber. Błrnene har et nuanceret ordforr d. Błrnene l rer at forst og respektere andres fłlelser. Błrnene kan opfange de andre błrns signaler. Błrnene kan samarbejde og forhandle. 9
5. Evaluering Der vil blive fortaget en evaluering af aftalen i august 2010. M lene vil blive evalueret i forhold til nedenst ende spłrgsm l: Hvilke tegn ser I p, at m lene er opfyldt? Hvordan oplever I sammenh ngen mellem resultater, initiativer og succeskriterier? Hvad har I l rt af de initiativer, I har iv rksat? Hvilke behov er der for at videreudvikle indsatsen? Hvilke overvejelser har udviklingsarbejdet givet anledning til? Tidshorisont for 2- rige aftaler: tr Aftale der i kraft Dialogmłde Slutevaluering Ny aftale tr der i kraft 1. Januar 2009 2010 1. august 2010 1. Januar 2011 10
6. konomi 1000 kr./2008- priser Overfłrselsberettigede Ikke-overfłrselsberettigede Alt i alt Udgifter Indt gter Netto Udgifter Indt gter Netto Netto Lłnsum samt lłnrefusioner 3.552 3.552 420 420 3.972 Driftsudgifter i łvrigt 243 243 116 116 359 Indt gter 0 0 0 I alt 3.795 0 3.795 536 0 536 4.331 Tabellen viser budgettet opdelt i overfłrselsberettigede udgifter/indt gter og ikkeoverfłrselsberettigede udgifter/indt gter. Lłnsum samt lłnrefusioner er overfłrselsberettiget i henhold til regler vedr. lłnsumsstyring. 7. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 11