Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry. Gennem deres tilsammen 27 år i folkeskolen, havde de efterhånden lært at genkende en række mønstre i trivselsarbejdet. De havde indset, at lærere og AKT-lærere havde behov for mere information, for bedre at kunne hjælpe de elever, der havde det svært, og de klasser der ikke fungerede som de skulle. De kontaktede Kaare Linderoth, der som systemudvikler havde arbejdet på systemer til medarbejdertrivsel, og havde arbejdet med visualisering via sociogrammer. Udviklingen af Klassetrivsel.dk blev igangsat i tæt samarbejde med en række lærere, skoler og kommuner i Midtjylland. Siden første version af Klassetrivsel.dk i 2008, er der hvert år kommet en nye version, der er udviklet i tæt dialog med brugere af systemet og i partnerskaber med skoler og kommuner. Der er nu flere end 700 skoler, der har Klassetrivsel.dk som omdrejningspunkt for deres arbejde med trivsel. Alle disse skoler har valgt at bruge ressourcer på at udvælge og igangsætte Klassetrivsel, fordi de mener trivsel er vigtig, og fordi de mener, at Klassetrivsel er det værktøj, der bedst understøtter deres arbejde med at finde og støtte klasser og elever med udfordringer. I Norge spredes interessen for og brugen af Klassetrivsel også, og siden begyndelsen af 2013 afprøver og abonnerer flere og flere norske skoler på Klassetrivsel.no. Sidste skud på stammen er Uddannelsestrivsel.dk. Ungdomsuddannelserne, herunder bl.a. erhvervsuddannelserne, har et stort behov for at arbejde med trivsel på holdene og hos de enkelte elever. Vi blev kontaktet af flere og flere institutioner, som ønskede at bruge de erfaringer vi havde fra folkeskolen, og i samarbejde med en række af disse institutioner, har vi nu udviklet Uddannelsestrivsel.dk. Fordelene ved at bruge Klassetrivsel.dk Den enkelte lærer kan vælge at anvende Klassetrivsel.dk til deres egne undersøgelser, som kan gennemføres med det indhold som læreren mener er relevant, og når det er relevant i den enkelte klasse. På den måde bliver det lærerens daglige værktøj, som understøtter arbejdet med trivsel i hverdagen. Det var sådan Klassetrivsel.dk startede, og sådan bruges det stadig rigtig mange steder. Lærere og elever er i perioder hårdt belastede af at skulle besvare spørgeskemaer. Det kommunale skolevæsen, sundhedsplejen, SSP konsulenter og skoleledere gennemfører undersøgelser, og som oftest er det undersøgelser, der ikke umiddelbart giver værdi for den enkelte lærer. I samarbejde med en række kommuner har vi udviklet en model, hvor man gennem Klassetrivsel.dk kan gennemføre en undersøgelse i det kommunale skolevæsen, som kun forstyrrer én gang, og som giver værdi på alle niveauer: På det kommunale niveau kan der opsamles centrale data, som kan bruges til den årlige kvalitetsrapport. På skoleniveau kan man få de overordnede tal man har brug for, og sammenligne sig med gennemsnittet i kommunen. AKT lærere på skolen kan identificere klasser, der skal arbejdes videre med. Sidst, men ikke mindst, kan den enkelte lærer få detaljeret indsigt i, hvordan det står til med trivslen i den enkelte klasse og for den enkelte elev. En indsigt, der ikke bare bygger på procenter og gennemsnit, men som giver nogle meget tydelige billeder af hvordan det står til, og som hjælper læreren med at finde fremadrettede løsninger og tiltag.
Derudover har vi fået en række erfarne lærere til at beskrive nogle af de problematikker de har mødt, og hvordan de har tacklet dem. Disse artikler ligger som et søgbart bibliotek i Klassetrivsel.dk, og er en meget populær form for enkel vidensdeling, som vi konstant udvider med nye artikler. I det efterfølgende vises eksempler på hvad henholdsvis en lærer, en skoleleder og en kommunal konsulent kan finde af diagrammer efter at have gennemført en undersøgelse med Klassetrivsel.dk. Det er dog vigtigt, at pointere, at eksemplerne kun er et lille udpluk af mulighederne. Det kan anbefales at se Klassetrivsels vejledningsvideoer, hvis man ønsker yderligere gennemgang af funktionerne i Klassetrivsel.dk. Disse videoer findes på: http://klassetrivsel.dk/da/om-klassetrivseldk/videovejledninger.aspx. Eksempler på lærerens udbytte af Klassetrivsel.dk For en moderne lærer er det en stor udfordring at skabe et miljø i klassen, der gør den enkelte elev tryg. Et trygt miljø er en forudsætning for at kunne arbejde med undervisningsformer, der skaber reel læring og udvikling. Klassetrivsel.dk er udviklet ud fra denne tankegang, og med de input der er kommet fra de omkring 23.000 brugere, har vi udviklet en række funktioner i Klassetrivsel som giver lærerne et stærkt afsæt for dette arbejde. Klassetrivsel bliver blandet andet brugt i forbindelse med: Elevsamtaler og skolehjem-samarbejdet Forberedelse af undervisningen Bekymring omkring et barn eller en klasse Lærerteam-samarbejdet og -møder Overlevering af klasser mellem lærere Dannelse af elevgrupper og hold Evaluering af virkningerne af trivselstiltag Eksempler på problemstillinger, som bliver synlige gennem diagrammerne på Klassetrivsel.dk: Klikedannelse eller andet dårligt fungerende fællesskab i klassen Elever med sociale problemer i og uden for skolen Mangel på voksenopbakning eller hjælp til skolearbejdet Når undervisningen ikke kan nå eleven, ikke kan forstås af eleven og læring ikke finder sted Mangel på motivation hos eleven Prioriteringer hos eleven Når der gennemføres en undersøgelse med Klassetrivsel.dk, som er udsendt fra kommunalt niveau, vil den kommunale konsulent naturligvis kun se overordnede data for undersøgelsen og ikke, hvad den enkelte elev har svaret. For en lærer nytter det til gengæld ikke meget kun at få at vide, at der er et problem med mobning i klassen og så stoppe der. Derfor er undersøgelser i Klassetrivsel.dk ikke anonyme. Læreren får adgang til klasse- og elevrapporter og kan gå ind og se en lang række diagrammer, som også vises både på klasse- og elevniveau. Dette gælder for læreren uanset om undersøgelsen er blevet sat op af en lærer, skoleledelsen eller fra kommunal side. Vi har udvalgt et par eksempler på hvad en lærer kan se i disse rapporter.
Diagrammer med stakkede søjler giver et hurtigt overbliv over, hvordan eleverne har svaret på en række spørgsmål og dette eksempel tydeliggør, hvilke elever der føler sig oversete og uden for klassens fællesskab.
Sociogrammerne i rapporterne visualiserer relationerne og positionerne i klassen i forhold til en situation, der spørges til. Ved hjælp af sociogrammer får læreren således et meget direkte, handlingsorienteret input til, hvordan grupperingerne i klassen hænger sammen i forskellige situationer faglige, som sociale. Pilene i sociogrammet viser, hvilke elever, der har valgt hinanden. De elever, der står inderst, er blevet valgt af mange, mens elever i den yderste cirkel ikke er blevet valgt. Grønne pile viser gensidige valg og røde pile angiver relationer, hvor tre eller flere elever alle har valgt hinanden. Det er typisk tætte relationer. I dette eksempel på et sociogram illustreres en klasses svar på sociogramspørgsmålet: Hvis du skal beskrive et helt almindeligt frikvarter, hvem er du så mest sammen med? Relationer mellem jævnaldrende har stor betydning for børn og unges socialisering og udvikling, og lærerens bevidsthed om skolen som social arena i undervisningen såvel som i frikvarterer er afgørende. (Kilde: Thomas Nordahl m.fl.: http://www.udir.no/laringsmiljo/bedre-laringsmiljo/elevrelasjoner/relasjonermellom-elever/innledning/). Forskning viser, at de sociale dynamikker har en meget stor indflydelse på læringsmiljøet i en klasse. I en klasse med hårde grupperinger og stejle hierarkier vil eleverne føle sig utrygge, og det vil udfordre lærerens arbejde med at skabe et godt læringsmiljø. I den situation skal der arbejdes med de sociale mønstre, før der kan skabes en god ramme for tryg og udviklende læring. Det er især det indblik i elevernes trivsel, relationer og oplevelser af læringsmiljøet rapporterne giver, som er unikt for Klassetrivsel.dk, og som gør Klassetrivsel til et uvurderligt værktøj i lærerens hverdag. I en kommunal opsat undersøgelse har læreren desuden adgang til at kunne sammenligne egen klasse med resultaterne for hele skolen og for hele kommunen., og kan som når læreren selv har opsat undersøgelsen følge med i fremdriften af besvarelser for sine elever. Nedenstående er et eksempel på, hvad læreren kan se i en kommunalt opsat undersøgelse.
Læreren kan klikke af i en boks som vist til venstre og eksempelvis få vist cirkeldiagrammer for spørgsmål, som illustreret i nedenstående eksempel. Udover hhv. skolen og evt. kommunens samlede resultat har læreren kun adgang til at se egen klasses resultater og diagrammer.
I en centralt opsat undersøgelse (kommunalt eller på skoleniveau) har læreren adgang til besvarelser på alle spørgsmål fra egen klasse i diagramtyper som eksempelvis den nedenstående også ned på elevniveau, og kan se og downloade klasserapporter og elevrapporter fuldstændig på samme måde, som når læreren selv har opsat og gennemført en undersøgelse:
Eksempler på skolelederens udbytte af Klassetrivsel.dk Når en skoleleder opsætter og gennemfører en undersøgelse på skolen, eller skolen deltager i en kommunalt opsat Klassetrivsel-undersøgelse, kan skoleledelsen følge fremdriften i elevbesvarelser fra sin skole og har adgang til samtlige klasserapporter samt procentvise sammenligninger mellem klasserne tilhørende sin skole. Herudover har skolelederen adgang til at se de samlede resultater for hele undersøgelsen evt. også opdelt på afdelinger på tværs af samtlige deltagende skoler, men har ikke adgang til de enkelte andre skolers resultater. Eksemplet nedenfor viser en af mulighederne en skoleleder har for at se procentdiagrammer for et spørgsmål i en kommunalt opsat undersøgelse. Skolelederen kan klikke af i en boks som vist til venstre og eksempelvis få vist cirkeldiagrammer for et spørgsmål, som illustreret i nedenstående eksempel, ud fra forskellige sammenligningsmuligheder som bl.a., som i eksemplet, giver mulighed for at sammenligne klasserne på egen skoles resultater med hinanden.
Eksempler på en kommunal konsulents udbytte af Klassetrivsel.dk Når en konsulent på kommunalt niveau opsætter og gennemfører en undersøgelse i Klassetrivsel.dk har denne ikke adgang til klasse- og elevrapporter, men kan følge fremdriften i besvarelser fra skolerne og se resultatopgørelser i procent for spørgsmålene i undersøgelsen, opgjort totalt for hele undersøgelsen og på skoleniveau, med mulighed for at sammenligne resultaterne mellem køn, mellem skolerne og mellem selvdefinerede afdelingsinddelinger på tværs af skolerne, dvs. en selvvalgt opdeling af undersøgelsen i på eksempelvis indskoling, mellemtrin og overbygning eller andet. Den kommunale konsulent kan klikke af i en boks som vist til venstre og eksempelvis få vist cirkeldiagrammer for et spørgsmål, som illustreret i nedenstående eksempel, ud fra forskellige sammenligningsmuligheder bl.a., som i eksemplet, mulighed for at sammenligne skolernes resultater med hinanden.
Til alle med interesse for elevers trivsel og læringsmiljø Som ovenstående eksempler viser, giver trivselsundersøgelser gennemført med Klassetrivsel.dk ikke kun en generel måling af elevernes trivsel. I samme arbejdsgang kan trivselsarbejdet på hele skolen og i alle klasser kickstartes eller videreudvikles, hvilket gælder uanset om undersøgelsen er udsendt fra kommunalt eller skoleledelsesniveau. En Klassetrivsel-undersøgelse, udover at give skoleledelsen det fulde overblik, giver lærerne indblik i elevernes relationer og oplevelser af læringsmiljøet - i faglige såvel som sociale sammenhænge. Herudover kan lærerne benytte sig af værktøjets øvrige funktioner, som Gruppeforslag eller Vurdering og kan efter behov følge op i den enkelte klasse med nye undersøgelser. Klassetrivsel.dk kan således benyttes af alle med interesse for elevernes trivsel og læringsmiljø. Både lærere, skoleledelse og kommunale konsulenter kan benyttes sig af de færdige undersøgelsesområder i systemet, som tilsammen giver mulighed for at vælge mellem over hundrede spørgsmål. Der er også mulighed for vælge UMV-spørgsmål og gennemføre den lovpligtige UMV med Klassetrivsel. Klassetrivsel.dk vil også kunne bruges til kommende trivselsmålinger, iht. kommende folkeskolelovgivning, og spørgsmålene til disse vil også kunne findes som færdige undersøgelsesområder i Klassetrivsel.dk. Samtidig er der uanset undersøgelsestype altid mulighed for at tilføje egne spørgsmål til en undersøgelse. Kort sagt: Klassetrivsel.dk når det handler om elevernes trivsel og læringsmiljø. Besøg www.klassetrivsel.dk for yderligere information og inspiration til brugen af Klassetrivsel.dk.