5 anbefalinger til bedre elevtrivsel SÅDAN DRIVER I GOD TRIVSEL

Transkript

1 5 anbefalinger til bedre elevtrivsel SÅDAN DRIVER I GOD TRIVSEL

2 INTRODUKTION I denne e-bog får du konkrete idéer til, hvordan I kan forbedre elevernes trivsel. Du bliver introduceret til fem anbefalinger, som tilsammen skaber en struktureret og systematisk tilgang til, hvordan måling af trivsel kan anvendes i praksis og understøtte arbejdet med forbedring af trivsel. Anbefalingerne præsenteres i de blå cirkler nedenfor. E-bogen er udarbejdet af Rambøll, som blandt andet beskæftiger sig med kvalitet i dagtilbud og skole. I Rambølls IT system Hjernen&Hjertet, kan informationer om børn og elever afgives og efterfølgende trækkes ud gennem autogenererede rapporter. Data kan også anvendes mere fleksibelt, hvor data og grafikker er udvalgt af den enkelte bruger. Hensigten med systemet er at skabe værdi i praksis via fokus på en tidlig, forebyggende og målrettet indsats samt styrket tværprofessionelt samarbejde og sammenhæng, hvor børn og forældre oplever at være i dialog med én kommune. God læselyst! 1. Fokuser på fællesskabet og individet 2. Søg efter relevante fund i data 3. Relevante personer skal have relevante data 4. Brug data i forskellige sammenhænge 5. Følg op

3 1. FOKUSER PÅ FÆLLESSKABET OG INDIVIDET De rigtige indsatser skal igangsættes hurtigst muligt. Vi anbefaler, at der fokuseres på både fællesskab og individ. Det betyder, at fagpersoner, der har med børnene at gøre i hverdagen, skal kunne handle på den enkelte klasses- og den enkelte elevs besvarelser. På den måde skabes det bedst mulige grundlag for at beslutte, hvilke tiltag der skal iværksættes for at forbedre resultaterne. En væsentlig pointe er, at gode trivselsresultater i en klasse eller på en hel skole kan komme flere elever til gode. Rambøll viser her fire måder at gå til besvarelserne på, således at både fællesskabet og individet bliver sat i fokus. Enkelt spørgsmål eller temaer Identificer mønstre fra de individuelle besvarelser Identificer klasser med høj trivsel Forskning på nationalt plan

4 ENKELTSPØRGSMÅL ELLER TEMAER I elevernes besvarelser er det nyttigt at se på, om der er enkeltspørgsmål eller temaer i trivselsmålingen, der giver anledning til en indsats på tværs af klassen eller årgangen. Det kan være en god løsning at starte en generel indsats for god trivsel i en klasse eller på en årgang, hvis flertallet i en klasse svarer, at de bliver mobbet eller ikke er glade for deres klasse. Samtidig er det rigtig vigtigt, at elever i mistrivsel findes og hjælpes. IDENTIFICER KLASSER MED HØJ TRIVSEL Ved at have en viden om hvilke klasser, der har en høj trivsel, er det oplagt at undersøge, hvad det er, der kendetegner klassens kultur. Endvidere er det interessant at se på, hvilke aktiviteter der ligger til grund for den gode trivsel i undervisningen såvel som i frikvartererne. På den måde vil opsporing af mistrivsel kunne suppleres med opsporing af god trivsel. En måling vil dermed kunne danne udgangspunkt for at hæve kvaliteten af den generelle, forebyggende indsats for god trivsel i en kommune. Dermed vil afsættet være succeshistorierne og deres udbredelse.

5 IDENTIFICER MØNSTRE FRA DE INDIVIDUELLE BESVARELSER Ved at have adgang til elevernes individuelle besvarelser af spørgsmålene i trivselsmålingen kan man undersøge mønstre og sammenhænge i elevernes besvarelser. Det vil være muligt at se på, hvilke typiske kombinationer af svar der opleves hos en elev med dårlig trivsel, men også god trivsel vil kunne undersøges og give et billede af, om der er bestemte temaer, som eleverne oplever særligt negative eller særligt positive. FORSKNING PÅ NATIONALT PLAN Det er naturligt at tage udgangspunkt i forskning på nationalt plan. Der er forsket i sammenhænge, f.eks. mellem kedsomhed og trivsel. Forskning konkluderer, at der er kraftig sammenhæng mellem lav almen skoletrivsel og kedsomhed. Forskningen afslører ikke, om lav almen skoletrivsel er årsag til kedsomhed eller omvendt eller om de måske er gensidigt afhængige. Derfor er det vigtigt at bevæge sig fra perspektivet på grupper af elever til at se på, hvad årsager til mistrivsel er for den enkelte elev. På den måde kan man hurtigere hjælpe udsatte børn bedst muligt.

6 Når cirka hver fjerde elev i folkeskolen ifølge den nationale trivselsmåling meget tit eller tit keder sig i skolen, er der således tale om et alarmsignal i forhold til trivsel og læring. - Dansk center for undervisningsmiljø (DCUM)

7 2. SØG EFTER RELEVANTE FUND I DATA Benyt trivselsmålingen til at søge relevante fund i kommunens datamængde. En trivselsmåling består af en række spørgsmål, som eleverne skal besvare på en skala fra 1-5. Resultaterne opgøres i følgende fire temaer: Social trivsel Opfattelse af tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Støtte og inspiration Oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerenes hjælp og støtte. Faglig trivsel Oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Ro og orden Oplevelse af ro og støj i klassen samt af klasseledelse.

8 TRIVSEL PÅ TVÆRS AF INDIKATORER Elevernes skoletrivsel beregnes også på tværs af nævnte indikatorer. Dermed kan man altså aflæse den den generelle trivsel og se på, hvordan kommunen klarer sig som helhed. Hver skoles trivsel kan på samme måde analyseres på de 4 forskellige indikatorer og på generel trivsel. Fagprofessionelle og ledere kan dele succeser og udfordringer på tværs af skoler med det formål, at best practice forløb og gode råd udbredes til alle kommunens elever. GÅ I DIALOG SOM DET FØRSTE Ved at starte i modsatte ende af resultaterne og gå i dialog med de fagprofessionelle, der møder eleverne i dagligdagen, opnås en hurtig og praksisnær måde at arbejde datainformeret på. En klasses svarfordeling på eks. temaet social trivsel, vil give et godt billede af, hvilke spørgsmål i trivselsmålingen som det giver mest mening at fokusere på. Hvis 30 % af eleverne i en klasse svarer, at de er uenige i, at de bliver accepteret, som de er, kan der være god grund til at arbejde med klassens generelle opfattelse af, hvordan man opfører sig over for hinanden. Hvis de sidste 70 % af klassen er enige i, at man bliver accepteret, som man er, står vi med en situation, hvor 8 elever i en klasse på 28 elever er i klemme, mens de resterende 20 elever mener, at den almene accept af hinanden er i orden. De fagprofessionelle står over for en situation, hvor klassen er delt i to. En del af klassen mener, at det går helt fint, mens en anden del af klassen mener det modsatte. Måske er den ene gruppe elever årsag til, at den anden gruppe elever ikke føler sig accepteret og måske skal forklaringen findes et helt andet sted.

9 DET REELLE BILLEDE AF EN KLASSES TRIVSEL Det er ikke sikkert, at det er de samme 30 procent, der har svaret negativt på to forskellige spørgsmål i undersøgelsen, selvom begge spørgsmål resulterer i 30 procent negative besvarelser. For at få det reelle billede af en klasses trivsel, er det relevant at se på, hvilke svar eleverne har givet på de forskellige spørgsmål. På den måde kan det konstateres, om 8 elever, der ikke føler sig accepteret, som de er, også faktisk føler sig ensomme eller utrygge i klassen. Hvis de negative besvarelser ligger spredt på eleverne, kan det være oplæg til at sætte generelt trivselsfremmende aktiviteter i gang i klassen. Hvis de negative besvarelser er et udtryk for en elevgruppes dårlige trivsel eller måske en situation, hvor få elever trives rigtig dårligt i en klasse, er det vigtigt at igangsætte trivselstiltag, der stopper de negative adfærdsmønstre. Samtidig er det helt afgørende at finde frem til elever, der trives rigtig dårligt, så man straks kan tilkalde den rette hjælp og opbakning fra andre faglige instanser samt inddrage elevens familie.

10 En indsats er mere effektiv tidligere i livet - Rasmus Landersø, Rockwoolfondenonden Afkast på investeringer i børneliv Alder Kilde: Frit efter Heckman kurven, 2006

11 3. RELEVANTE PERSONER SKAL HAVE RELEVANTE DATA For at kunne vurdere hvem der skal have adgang til hvilke data, er det nødvendigt at se på, hvordan resultaterne af en trivselsmåling bliver offentliggjort. Når undersøgelsesperioden er slut, offentliggøres resultaterne i det nationale datavarehus, LIS på hhv. lands-, kommune og skoleniveau. Kommuner og skoler får adgang til de fire differentierede indikatorer på klassetrinsniveau, som ses nedenfor. Den samlede trivselsindikator bliver offentliggjort på landsplan. Inden offentliggørelse kan kommunen tilgå egne resultater på de fire differentierede indikatorer gennem det it-værktøj, der er brugt til trivselsmålingen. Data i sig selv har ingen værdi. Det er analyse og refleksion over resultaterne, der kan føre til ændret praksis og bedre elevtrivsel. Derfor skal der aftales en systematik for arbejdet med data. Social trivsel Støtte og inspiration Faglig trivsel Ro og orden

12 AFTAL EN PROCEDURE Elever, der ikke trives, skal have den rette hjælp hurtigst muligt. Derfor er det vigtigt at aftale en procedure og opsætte klare rammer for arbejdet med resultaterne. Proceduren skal tydeliggøre, hvem der har ansvaret for at handle på de resultater, der findes for den samlede kommune, en skole, en enkelt klasse og den enkelte elev. Fagpersonerne tæt på eleverne, som er medansvarlige for den enkeltes trivsel og sundhed, handler ofte på data på individniveau. Sundhedsplejerskerne er vant til at tage en dialog med eleverne om balancen mellem tavshedspligt og pligten til at hjælpe, hvor nogen har behov for hjælp. Hvis man vælger at give fagpersoner adgang til data om trivsel på individniveau, er det vigtigt, at fortælle det til eleverne og vigtigt at drøfte beslutningen i kommunen. Drøftelsen skal indeholde en vurdering af, om hurtig og præcis handling via kendskab til den enkeltes besvarelse vægtes højere end anonymitet.

13 VURDÉR HVILKE PERSONER, DER SKAL HANDLE PÅ HVILKE DATA Der skal tages stilling til, hvem der skal handle på de forskellige resultater. De fund, der gøres i en enkelt klasse, kan med fordel spejles i de andre teams fund og i skolens samlede resultater. En samlet score på et trivselstema kan dække over meget forskellige svarfordelinger det kan undersøges nærmere. F.eks. kan et gennemsnit på 3 være udtryk for, at alle elever har svaret 3, men det kan også være udtryk for at halvdelen af eleverne har svaret meget negativt og den anden halvdel af eleverne har svaret meget positivt. Denne svarfordeling er vigtig viden på alle niveauer af resultater fra kommuneniveau til elevniveau. Her er fire eksempler på differentiret handling: 1 2 En kommunalbestyrelse kan igangsætte overordnede udviklingstiltag, der implementeres på de forskellige skoler og resulterer i tiltag, der omfatter grupper af elever. Skolens ledelse skal prioritere og tilrettelægge trivselstiltag, der tilgodeser de forskellige behov i klasserne. 3 4 En klasselærer har brug for at få en viden om, hvordan klassen trives som gruppe, men eleverne er afhængige af, at deres primære kontaktperson har kendskab til, hvordan eleven opfatter sit liv og sin skolegang. Sundhedsplejersken har brug for at komme helt tæt på eleverne i en dialog om elevens sundhed og helbred.

14 Det vi fokuserer på, får vi mere af - Hjerneforsker J. M. Schwartz

15 4. BRUG DATA I FORSKELLIGE SAMMENHÆNGE Data kan anvendes i det daglige arbejde og følges over tid. De to forskellige vinkler på data, skaber forskellige muligheder for forbedringer af elevtrivsel og sikrer tilsammen højere kvalitet i arbejdet. BRUG DATA TIL HVERDAG FØLG RESULTATERNE OVER TID

16 BRUG DATA TIL HVERDAG Igangsatte tiltag, som forventes at virke fra den ene uge eller måned til den anden, skal der følges op på løbende. Denne opfølgning foregår i samarbejde mellem fagprofessionelle og elever, der opstiller tegn på læring og kriterier for, at en given indsats er succesfuld. Til hverdag skal man sikre: At dataunderstøttede beslutninger foretages i det daglige arbejde, hvor den rette indsats for vores elever vælges, på baggrund af den viden vi har. At strategiske beslutninger, målretninger og prioriteringer til gavn for en stor mængde mennesker foretages på baggrund af skolens- eller kommunens data, der opstilles og formidles på en forståelig og gennemskuelig måde Det todelte fokus på det strategiske niveau og det praktiske niveau vil give nogle relevante og velunderbyggede drøftelser, da det vil betyde, at beslutningstagere og fagprofessionelle i en kommune, har samme viden om elevtrivsel. Dermed vil de kunne opnå fælles forståelse af, hvad der er de mest værdifulde løsninger for eleverne.

17 FØLG RESULTATERNE OVER TID Hvis resultaterne følges over tid, kan det ses, hvordan trivsel udvikler sig fra det ene år til det andet. Det betyder f. eks. at man kan vurdere på overordnede beslutninger som lovgivninger eller lokale politikker ved at se på en udvikling over flere år. Det betyder også, at overordnede beslutninger kan justeres som resultat af datadokumentation over tid fra for eksempel tilbagevendende kvalitetsrapporter. Undervisningsministeriet understreger, at resultaterne skal anvendes som overordnet kommunalt styringsredskab såvel som udgangspunkt for målrettede indsatser, der direkte styrker elevernes trivsel. Undervisningsministeriet beskriver det sådan: Resultaterne fra trivselsmålingen skal indgå i kommunens kvalitetsrapport. Resultaterne skal bruges som et styringsmål i forvaltningens og skolens samarbejde om at vurdere og udvikle folkeskolens kvalitet på trivselsområdet. Resultaterne skal understøtte skoler og kommuner i deres fortsatte arbejde med at skabe og bevare et godt undervisningsmiljø. Viden fra trivselsmålingen giver et godt udgangsspunkt for at igangsætte målrettede indsatser, der kan styrke elevernes trivsel.

18 5. FØLG OP Denne anbefaling er en opsamling på de andre fire og er samtidig det vigtigste sted at holde fast. Den løbende opfølgning sikrer, at der bliver ved med at være fokus på arbejdet med trivsel, og at det arbejde rent faktisk har positiv effekt på elevernes trivsel. I fald der ikke opleves effekt, er den løbende opfølgning samtidig garant for, at arbejdet og de opsatte mål justeres, så trivselsudviklingen holdes på sporet. Hvis de 4 anbefalinger anvendes, vil det konstante arbejde virke som opfølgning og fastholdelse af fokus på trivsel. Det er vigtigt at have god kommunikation omkring opfølgningen, da denne er mest succesfuld, når alle ved, hvad der skal følges op på. En hjælp til opfølgningen er at udarbejde konkrete og nedskrevne handleplaner med tilhørende evalueringer, der følger helt konkret op på de tegn på forbedret trivsel, som forventes at vise sig. En mulig måde at evaluere på er at anvende et system, hvor man følger op på de kendte spørgsmål fra trivselsmålingen på den samme måde, som i den årlige måling. Hvis en klasse eksempelvis er udfordret indenfor et enkelt tema og der derfor igangsættes en særlig indsats, kan der følges op på indsatsen og spørges ind til det igen hos den specifikke klasse, så snart indsatsen forventes at virke. Spørgsmålene vil både føre til viden om, hvordan eleverne nu opfatter situationen og samtidig være med til at fastholde det fokus, der er aftalt.

19 SÅDAN ARBEJDER ESBJERG KOMMUNE 75 danske kommuner benytter i dag et eller flere moduler i Hjernen&Hjertet. Med modulet Sundhed&Trivsel har Hjernen&Hjertet blandt andet haft et positivt samarbejde med Esbjerg Kommune. Læs nedenfor hvordan Esbjerg arbejder med at forbedre elevernes trivsel: I Esbjerg Kommune mener vi, at alle børn har ret til en tryg opvækst og lige muligheder for et godt liv, selv om de har forskellige forudsætninger som udgangspunkt. Vi sætter fokus på trivsel, udvikling, sundhed og læring for alle børn og unge, og i et tæt samarbejde med forældrene er vi klar til at sætte ind med handling, når der er behov for det. Vi lægger vægt på at sikre en systematisk, struktureret og kontinuerlig tilgang i indsatsen over for børn og unge. Det sker via to årlige og ensartede vurderinger af alle børn og unge i sundhedsplejen, dagtilbud og skoler. Vurderingerne giver en indikation af, om et barn har behov for særlig opmærksomhed, og kan samtidig synliggøre effekten af de handlinger, vi sætter i værk. I de seneste år har vi samlet vurderinger, beskrivelser og handleplaner i Rambølls Hjernen&Hjertet. Systemet giver os overblik og gør det muligt at udnytte eksisterende viden på tværs, samtidig med at vi kan sikre opfølgning på igangsatte handlinger. Jørn Henriksen Direktør Børn & Kultur Esbjerg Kommune

20 VIL I VIDE MERE? Tak fordi du læste med. Hvis I er interesserede i at vide mere om Hjernen&Hjertet, og hvordan vi arbejder med sundhed og trivsel hos børn i dagtilbud og skole, kan I læse mere på I er også meget velkomne til at kontakte os direkte: Thomas Hagen Manager thj@ramboll.com Linda Vestergaard Consultant lvd@ramboll.com