Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1
Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10 2. Uddannelsesgrad...15 3. Færre kontanthjælpsmodtagere...17 4. Færre anbringelsessager i de tre boligområder...19 5. Tryghed...21 6. Ressourcestærke beboere...22 2
Resume Byrådet godkendte den 11. marts 2013, Helhedsplan for Nordbyen, for perioden 2013-2017. Den nye Helhedsplan omfatter indsatser for børn, unge og voksne indenfor uddannelse, beskæftigelse, sundhed, kompetenceløft og almen trivsel. Der er også indsatser for at støtte både afdelingsbestyrelser og foreninger i området. Aktiviteterne i Helhedsplanen favner over sundheds- og omsorgsudvalget, børne- og skoleudvalget, kultur- og fritidsudvalget, socialudvalget og beskæftigelsesudvalget. Geografisk dækker helhedsplanen Jennumparken, Glarbjergvejområdet og Vangdalen. I alt omkring 1.700 lejemål og ca. 3.850 beboere. I forbindelse med forarbejdet til den nye helhedsplan blev der rejst et politisk ønske om at kunne følge udviklingen i boligområderne nærmere og med nyere data, end det hidtil har været muligt. Datagrundlaget udgøres for indeværende delvist af data genereret fra Randers Kommunes egne systemer og af data fra Danmarks Statistiks Boligsociale Nøgletal. Desværre er data fra Danmarks Statistik tilgængelige med op til to års forsinkelse for nogle typer data, f.eks. indkomstdata. Der er derfor data for forskellige perioder på tværs af de indikatorer der følges op på under målene for helhedsplanen. Forvaltningen arbejder på at den boligsociale monitorering bliver så uafhængig af data fra Danmarks Statistik som muligt. Den overordnede vision for Helhedsplanen er: Randers Nordby er et godt sted at bo, og de overordnede mål for Helhedsplanen 2013-2017 er: Mål 1: en øget beskæftigelsesgrad blandt beboerne Mål 2: en øget uddannelsesgrad blandt unge i boligområderne Mål 3: færre passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne Mål 4: færre anbringelsessager i de tre boligområder Mål 5: øget tryghed i boligområderne Derudover følges der som supplement op på: Mål 0: Demografi Mål 6: Ressourcestærke beboere 3
Baggrund Byrådet godkendte den 11. marts 2013 Helhedsplan for Nordbyen for perioden 2013-2017. Den nye Helhedsplan omfatter indsatser for børn, unge og voksne indenfor uddannelse, beskæftigelse, sundhed, kompetenceløft og almen trivsel. Der er også indsatser for at støtte både afdelingsbestyrelser og foreninger i området. Aktiviteterne i Helhedsplanen favner over sundheds- og omsorgsudvalget, børne- og skoleudvalget, kultur- og fritidsudvalget, socialudvalget og beskæftigelsesudvalget. Geografisk dækker helhedsplanen Jennumparken, Glarbjergvejområdet og Vangdalen. I alt omkring 1.700 lejemål og ca. 3.850 beboere. Datagrundlaget udgøres dels af data genereret fra Randers Kommunes egne systemer og dels af data fra Danmarks Statistiks Boligsociale Nøgletal. Desværre er data fra Danmarks Statistik tilgængelige med op til 2 års forsinkelse for nogle typer data, f.eks. indkomstdata. Der er derfor data for forskellige perioder på tværs af de indikatorer der følges op på under målene for helhedsplanen. Forvaltningen arbejder på at den boligsociale monitorering bliver så uafhængig af data fra Danmarks Statistik som muligt. Den overordnede vision for Helhedsplanen er: Randers Nordby er et godt sted at bo, og de overordnede mål for Helhedsplanen 2013-2017 er: Mål 1: en øget beskæftigelsesgrad blandt beboerne Mål 2: en øget uddannelsesgrad blandt unge i boligområderne Mål 3: færre passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne Mål 4: færre anbringelsessager i de tre boligområder Mål 5: øget tryghed i boligområderne Derudover følges der som supplement op på: Mål 0: Demografi Mål 6: Ressourcestærke beboere 4
0. Demografi Først gives et billede af demografien i boligområderne, sammenlignet med Randers Kommune generelt, da de demografiske data er centrale for forståelsen af udviklingen i områderne i forhold til målene for helhedsplanen. Befolkningsdata, som f.eks. antallet af borgere i Randers Kommune samt i boligområderne, er ikke det samme i alle opgørelser, da opgørelserne som nævnt er fra forskellige perioder. Tabellen herunder indeholder alle de indbyggertal, der benyttes i rapporten. Tabel 0.1 - Antal borgere i Randers Kommune, fordelt på områder 2012 2013 2014 2015 2016 Vækst fra 2012-16 i % Glarbjergvejområdet 1.518 1.528 1.533 1.573 1.573 3,6 Vangdalen 842 832 845 847 893 6,1 Jennumparken 1.360 1.363 1.396 1.414 1.402 3,1 Randers Kommune i alt 95.756 96.007 96.343 96.800 97.520 1,8 Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningstal er pr. 1.1. Tabel 0.1 viser desuden, at der fra 2012-2016 har været en større befolkningstilvækst i de tre boligområder, end i Randers Kommune generelt. Andel børn og unge under 18 år I tabel 0.2 ses udviklingen i antal børn under 18 år i Randers Kommune. Tabel 0.2 - Antal børn under 18 år i Randers Kommune, fordelt på områder 2012 2013 2014 2015 2016 Vækst fra 2012-16 i % Glarbjergvejområdet 377 370 390 411 402 6,6 Vangdalen 299 290 293 296 325 8,7 Jennumparken 481 481 486 499 499 3,7 Randers Kommune i alt 20.846 20.644 20.402 20.184 20.096-3,6 Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningstal er pr. 1.1. Som det fremgår af tabel 0.2, har der på trods af, at den samlede befolkning er i vækst, fra 2012-2016 været et fald i antallet af børn i Randers Kommune på 3,6 %. I samme periode er børnetallet steget i de tre boligområder. Den største procentvise vækst ses i Vangdalen, hvor antallet af børn er steget med 8,7 % i perioden. Som det fremgår af figur 0.1 nedenfor, udgør børn også en væsentlig større andel af beboerne i de tre boligområder end det er tilfældet i Randers Kommune som helhed. 5
Figur 0.1 - Andel børn og unge under 18 år i % af befolkningen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 36% 36% 35% 36% 30% 20% 25% 26% 22% 21% 10% 0% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt 2012 2013 2014 2015 2016 Af figur 0.1 fremgår det også, at ikke kun antallet af børn er stigende i boligområderne, men også den andel de udgør af beboerne er stigende, modsat Randers Kommune som helhed, hvor børn og unge udgør en stadig mindre del af befolkningen. Indvandrere og efterkommere I tabel 0.3 ses udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune, og i de tre boligområder. Tabel 0.3 - Antal indvandrere og efterkommere i Randers Kommune, fordelt på områder 2012 2013 2014 2015 2016 Vækst fra 2012-16 i % Glarbjergvejområdet 421 429 439 470 512 21,6 Vangdalen 226 262 283 295 341 50,9 Jennumparken 595 601 604 616 624 4,9 Randers Kommune i alt 5.843 6.103 6.488 6.984 7.880 34,9 Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningstal er pr. 1.1. Antallet af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune er steget med 34,9 % fra 2012-2016. Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere har i samme periode været meget forskellig i de tre boligområder. Vangdalen har haft den største stigning, på 50,9 %, mens Jennumparken har oplevet den mindste stigning, på kun 4,9 %. Både i Jennumparken og Glarbjergvejområdet har tilvæksten i antal indvandrere og efterkommere været mindre end i Randers Kommune som helhed. Som det fremgår af figur 0.2, udgør indvandrere og efterkommere en større andel af befolkningen i de tre boligområder, end i Randers Kommune generelt. 6
Figur 0.2 - Andel indvandrere og efterkommere i % af befolkningen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 33% 28% 27% 38% 44% 45% 20% 10% 6% 8% 0% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt 2012 2013 2014 2015 2016 Siden 2012 er andelen af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune vokset fra 6 % til 8 %. I Jennumparken udgør indvandrere og efterkommere 45 % af beboerne, hvilket er højest af de tre boligområder, hvor hhv. Vangdalen og Glarbjergvejområdet har 38 % og 33 % indvandrere og efterkommere. Siden 2012 har Vangdalen overhalet Glarbjergvejområdet, så Glarbjergvejområdet nu er det af de tre boligområder, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere blandt dets beboere. Tabel 0.4 viser fordelingen af indvandrere og efterkommere på vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Tabel 0.4 - Fordeling af indvandrere og efterkommere på vestlig/ikke-vestlig oprindelse 2012 2016 Andel m. vestlig opr. i % Andel m. ikke-vestlig opr. i % Andel m. vestlig opr. i % Andel m. ikke-vestlig opr. i % Glarbjergvejområdet 7% 93% 10% 90% Vangdalen 9% 91% 16% 84% Jennumparken 5% 95% 6% 94% Randers Kommune i alt 29% 71% 33% 67% Kilde: Beregnet på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistik. Der er væsentlig forskel på fordelingen mellem vestlig og ikke-vestlig oprindelse blandt indvandrere i de tre boligområder og i Randers Kommune generelt. I Randers Kommune har 2 af 3 indvandrere ikke-vestlig oprindelse, mens det i boligområderne gælder 8-9 ud af 10 indvandrere. Fra 2012 til 2016 har udviklingen dog været i retning af, at vestlige indvandrere er kommet til at udgøre en lidt større del af indvandrerne i kommunen. Indkomstdata Tabel 0.5 viser, hvor stor en andel af de fuldt skattepligtige personer, der har en personlig indkomst i forskellige indkomstintervaller. 7
Tabel 0.5 - Fuldt skattepligtige personer fordelt på indkomstintervaller og områder. Opgjort som andel i % af fuldt skattepligtige personer i området Under 100.000 100.-149.999 150.-199.999 200.-299.999 300.000+ Glarbjergvejområdet 33% 10% 18% 29% 10% Vangdalen 44% 7% 12% 24% 13% Jennumparken 42% 9% 15% 26% 9% Randers Kommune i alt 27% 9% 11% 21% 32% Kilde: Danmarks Statistik. Indkomsten er den personlige indkomst optjent i 2014, opgjort i kr. På grund af afrunding summerer procenttallene ikke op til præcis 100 % i alle rækker Der er markant flere personer i Randers Kommune generelt, som tjener mere end 300.000 kr. om året, end det er tilfældet i de tre boligområder. Således tjener ca. en tredjedel af befolkningen i Randers Kommune over 300.000 kr. om året, mens det kun gælder 1 ud af 10 i de tre boligområder. Gruppen med en indkomst under 100.000 kr. om året udgøres langt overvejende af unge mennesker, hvorfor Vangdalen og Jennumparken, som har en yngre befolkning end Glarbjergvejområdet og Randers Kommune generelt, har en stor andel af beboerne i den laveste indkomstgruppe. Opgørelserne i Tabel 0.6 og 0.7 viser den gennemsnitlige husstandsindkomst, henholdsvis pr. husstand og pr. person i husstanden. Tabel 0.6 - Gennemsnitlig husstandsindkomst i kr., fordelt på områder 2010 2011 2012 2013 2014 Vækst fra 2010-2014 i % Andel af kommunens gennemsnit i % i 2014 Glarbjergvejområdet 292.707 291.124 304.923 300.219 308.097 5% 66% Vangdalen 334.295 336.208 349.052 359.174 360.323 8% 77% Jennumparken 341.746 343.062 344.116 346.256 347.407 2% 74% Randers Kommune i alt 445.574 452.915 459.216 465.362 470.232 6% 100% Kilde: Danmarks Statistik. Årstallene i tabellen er indkomstår. Indkomsten for indkomståret er opgjort 1.1. året efter Tabel 0.7 - Gennemsnitlig husstandsindkomst i kr. pr. person i husstanden, fordelt på områder 2010 2011 2012 2013 2014 Vækst fra 2010-2014 i % Andel af kommunens gennemsnit i % i 2014 Glarbjergvejområdet 149.623 149.398 154.058 153.537 155.517 4% 69% Vangdalen 134.123 132.566 138.446 140.694 141.236 5% 63% Jennumparken 133.351 130.414 134.061 135.179 134.147 1% 59% Randers Kommune i alt 212.278 215.669 219.724 222.719 225.760 6% 100% Kilde: Danmarks Statistik. Årstallene i tabellen er indkomstår. Indkomsten for indkomståret er opgjort 1.1. året efter Tabellerne 0.6 og 0.7 viser, at beboerne i de tre boligområder i gennemsnit har en lavere indkomst end beboerne i Randers Kommune generelt. Opsummering De tre boligområder oplever alle en større befolkningstilvækst end Randers Kommune generelt. Dette skyldes især modsatrettede udviklinger i antallet af børn og unge, som stiger i boligområderne, samtidig med det er faldende i Randers Kommune generelt. Antallet af indvandrere og efterkommere er stigende, både i boligområderne og i Randers Kommune generelt. Især har Vangdalen oplevet en stor stigning i antallet af indvandrere og efterkommere på 50,9 % fra 2012-16. Mens 8
stigningen i Glarbjergvejområdet og Jennumparken er mindre end i Randers Kommune generelt. Indvandrere og efterkommere udgør fortsat en væsentlig større andel af befolkningen i boligområderne end i Randers Kommune generelt. Andelen af indvandrere og efterkommere, som er af ikke-vestlig oprindelse, er højere i boligområderne end i Randers Kommune generelt. For Randers Kommune er det dog også omkring 2/3, som er af ikke-vestlig oprindelse. Den gennemsnitlige indkomst er væsentlig lavere i boligområderne end i Randers Kommune generelt. Dette er også at forvente, da boligområdernes boliger er billigere end gennemsnittet for Randers Kommune. Det bør dog bemærkes at forskellen overordnet set er blevet større fra 2010-14. 9
1. Beskæftigelsesgrad Mål 1: en øget beskæftigelsesgrad blandt beboerne Tabel og figur 1.1 viser udviklingen i beskæftigelsesgraden for de tre boligområder og Randers Kommune generelt. Tabel 1.1 - Andel af befolkningen fra 18-64 år i beskæftigelse, fordelt på områder 2010 2011 2012 2013 2014 Glarbjergvejområdet 43% 40% 40% 41% 40% Vangdalen 44% 46% 45% 46% 49% Jennumparken 40% 37% 39% 37% 37% Randers Kommune i alt 72% 72% 71% 71% 72% Kilde: Danmarks Statistik. Status ult. nov. 2010-2014. Figur 1.1 - Andel af befolkningen fra 18-64 år i beskæftigelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 43% 44% 40% 49% 40% 37% 72% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt 2010 2011 2012 2013 2014 72% For Randers Kommune er beskæftigelsesgraden stort set uændret fra 2010-2014. I samme periode har Glarbjergvejområdet og Jennumparken oplevet et fald i beskæftigelsesgrad, på henholdsvis 2 og 3 procentpoint, mens Vangdalen har oplevet en stigning i beskæftigelsesgraden på 5 procentpoint. Af de tre boligområder havde Vangdalen med 49 % i 2014 den højeste beskæftigelsesgrad, mens Jennumparken med 37 % havde den laveste. Alle tre boligområdet har en markant lavere beskæftigelsesgrad en Randers Kommune generelt, hvor beskæftigelsesgraden i 2014 var 72 %. Tabel og figur 1.2 viser det samme billede, illustreret ved andelen af befolkningen fra 18-64 år, som er uden for arbejdsmarkedet. Tabel 1.2 - Andel af befolkningen fra 18-64 år uden for arbejdsmarkedet, fordelt på områder 2010 2011 2012 2013 2014 Glarbjergvejområdet 51% 55% 53% 52% 54% Vangdalen 48% 48% 47% 47% 46% Jennumparken 53% 56% 54% 56% 58% Randers Kommune i alt 23% 24% 25% 25% 25% Kilde: Danmarks Statistik. Status ult. nov. 2010-2014. 10
Figur 1.2 - Andel af befolkningen fra 18-64 år uden for arbejdsmarkedet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% 54% 48% 46% 53% 58% 23% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt 2010 2011 2012 2013 2014 25% Som det fremgår af tabel og figur 1.2, spejles faldet i beskæftigelsesgraden i Glarbjergvejområdet og Jennumparken med en stigning i andelen af befolkningen fra 18-64 år, som er uden for arbejdsmarkedet. Den faldende beskæftigelsesgrad er altså ikke udtryk for at arbejdsløsheden er steget, men at flere står helt uden for arbejdsmarkedet. I Vangdalen har udviklingen modsat været, at færre står uden for arbejdsmarkedet. Tabel 1.3 viser udviklingen fra 2014-16 i antal personer som modtager førtidspension. Tabel 1.3 - Antal personer som modtager førtidspension, fordelt på områder 2014 2016 Ændring i % Glarbjergvejområdet 172 167-3% Vangdalen 69 65-6% Jennumparken 167 149-11% Randers Kommune i alt 4729 4460-6% Kilde: Egne fagsystemer. Antal førtidspensionister er pr. 1.9.2014 og pr. 31.7.2016 Der er generelt færre personer i Randers Kommune, der modtager førtidspension i 2016, end i 2014. Det gælder også for de tre boligområder. Faldet har relativt set været størst i Jennumparken, hvor det er faldet fra 167 personer i 2014 til 149 personer i 2016, svarende til et fald på 11 %. Der har ligeledes været et fald i andelen af befolkningen fra 18-64 år, der modtager førtidspension, som illustreret i figur 1.3 herunder. 11
Figur 1.3 - Andel af befolkningen fra 18-64 år på førtidspension 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 20% 19% 14% 13% 22% 20% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt 2014 2016 8% 8% Tabel 1.4 viser andelen af befolkningen i de tre boligområder og i Randers Kommune generelt, der har en sag på jobcenteret. 12
Tabel 1.4 - Personer med sag på jobcenteret i % af befolkningen, fordelt på målgrupper og områder Målgrupper Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt 2015 2016 2015 2016 2015 2016 2015 2016 2.1 Dagpenge 2,4% 1,8% 3,2% 2,7% 2,6% 1,9% 2,3% 2,0% 2.2 Kontanthjælp - jobparate 1,5% 1,8% 1,1% 1,5% 1,3% 2,0% 0,5% 0,5% 2.3 Kontanthjælp - aktivitetsparate 6,7% 6,2% 5,8% 5,9% 7,1% 6,7% 1,4% 1,3% 2.4 Revalidender og forrevalidender 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2.5 Sygedagpenge 0,7% 0,9% 0,8% 1,2% 0,8% 0,9% 1,2% 1,2% 2.6 Førtidspension - med aktiv foranstaltning (fx skånejob) 0,4% 0,4% 0,5% 0,4% 0,2% 0,1% 0,2% 0,2% 2.7 Fleksjobansatte 1,6% 1,8% 1,9% 2,0% 1,8% 1,6% 1,7% 1,7% 2.7 Ledighedsydelse - visiteret til fleksjob 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% 0,3% 0,4% 0,3% 0,3% 2.8 Handicappede i løntilskud (skånejob) 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2.9 Unge under 18 år 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 2.10 Ledige selvforsørgende 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2.11 Rehabilitander - ressourceforløb 0,9% 1,3% 0,9% 0,9% 1,1% 1,6% 0,2% 0,3% 2.12 Uddannelseshjælp - åbenlyst uddannelsesparate 0,3% 0,3% 0,4% 0,1% 0,6% 0,3% 0,2% 0,1% 2.12 Uddannelseshjælp - uddannelsesparate 1,4% 1,1% 0,8% 0,8% 0,8% 0,7% 0,4% 0,4% 2.13 Uddannelseshjælp - aktivitetsparate 1,0% 1,1% 1,2% 1,6% 0,8% 0,7% 0,5% 0,6% 2.14 Borgere i jobafklaringsforløb 0,6% 0,6% 0,7% 0,8% 0,5% 0,6% 0,3% 0,4% Integrationsprogram og introduktionsforløb I1 - Kontanthjælp - jobparate 0,1% 0,2% 0,2% 0,4% 0,0% 0,1% 0,0% 0,1% I2 - Kontanthjælp - aktivitetsparate 1,3% 1,5% 1,1% 1,5% 0,3% 1,1% 0,2% 0,3% I3 - Selvforsørgende 0,3% 0,3% 0,6% 0,2% 0,1% 0,3% 0,1% 0,1% I4 - Indvandrere i introduktionsforløb 0,3% 0,3% 0,5% 0,9% 0,2% 0,1% 0,2% 0,4% Andre grupper Borgere i seniorjob 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Jobrotationsvikarer 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% Voksenelever 0,0% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,5% 0,0% 0,1% Beskæftigede 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,1% Uden ydelse 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Sager i alt 20,5% 20,8% 20,4% 21,6% 18,7% 20,0% 9,9% 10,2% Kilde: Egne fagsystemer og Danmarks Statistik. Antal sager i 2015 er opgjort pr. 22. juli og i 2016 ultimo juli. Befolkningstal er pr. 1.1. I alle tre boligområder, og i Randers Kommune generelt, har der fra 2015-16 været en lille stigning i andel af befolkningen med en sag på jobcenteret. Stigningen har været størst i Vangdalen og Jennumparken. I Vangdalen skyldes det primært en stigning i antal sager inden for målgrupperne 2.2, 2.5, 2.13 og I2. I Jennumparken skyldes det primært en stigning i antal sager inden for målgrupperne 2.2, 2.11 og I2. Opsummering Beskæftigelsesgraden er væsentlig lavere i de tre boligområder end i Randers Kommune generelt. Der har dog været en positiv udvikling i beskæftigelsesgraden for Vangdalen, mens der modsat har været en negativ udvikling i Glarbjergvejområdet og Jennumparken. I Randers Kommune har beskæftigelsesgraden været stabil fra 2010-14. Både boligområderne og Randers Kommune generelt har oplevet et fald i andelen af befolkningen, som er på førtidspension. Det må formodes at hænge sammen med lovændringer på området, der gør det væsentlig sværere at få førtidspension i dag end tidligere. 13
14
2. Uddannelsesgrad Mål 2: en øget uddannelsesgrad blandt unge i boligområderne Tabel 2.1 viser udviklingen i uddannelsesniveauet for 15-64-årige i boligområderne og i Randers Kommune generelt. Tabel 2.1 - Uddannelsesniveau for personer fra 15-64 år, fordelt på områder Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken Randers Kommune i alt 2011 2015 2011 2015 2011 2015 2011 2015 Grundskole 429 334 212 184 371 352 13756 11842 Gymnasial uddannelse 30 34 26 23 33 41 3023 3189 Erhvervs- og kort videregående uddannelse 243 267 131 141 210 202 24959 24392 Mellemlang og lang videregående uddannelse 34 44 29 40 28 40 9406 10009 Ingen el. ukendt uddannelse 59 105 11 49 34 50 1226 2019 Igangværende uddannelse 122 153 105 104 133 168 9170 10294 Personer i alt 917 937 514 541 809 853 61540 61745 Kilde: Danmarks Statistik. Opgjort som antal personer med pågældende uddannelsesniveau som højeste fuldførte uddannelse pr. 1.1. i hhv. 2011 og 2015 Af Tabel 2.1 fremgår det, at flere har en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2015, end i 2011. Der er ligeledes flere, der har en gymnasial uddannelse og flere, som er i gang med en uddannelse. Modsat har færre grundskolen som højeste fuldførte uddannelsesniveau, ligesom færre har en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. Sidstnævnte udvikling ses dog ikke i Glarbjergvejområdet og Vangdalen, hvor der er lidt flere personer, som har en erhvervs- eller kort videregående uddannelse end tidligere. Tabel 2.2 viser hvordan færre personer i 2015 har kun grundskolen eller ingen uddannelse, end i 2011. Tabel 2.2 - Andel af 15-64-årige, som ikke er i gang med en uddannelse, og som har ingen/ukendt el. grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, fordelt på områder 2011 2015 Ændring i %-point Glarbjergvejområdet 53% 47% -6 Vangdalen 43% 43% 0 Jennumparken 50% 47% -3 Randers Kommune i alt 24% 22% -2 Kilde: Danmarks Statistik. Opgjort ud fra højeste fuldførte uddannelse pr. 1.1. Generelt er der færre i Randers Kommune, som kun har grundskolen eller ingen uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, og ikke er i gang med en uddannelse, end tidligere. Samme billede ses i Glarbjergvejområdet og Jennumparken, mens det er stort set uændret i Vangdalen. Af de tre boligområder er det dog stadig Glarbjergvejområdet og Jennumparken, der har den største andel beboere med kun grundskole eller ingen uddannelse som højeste uddannelse. Tabel 2.3 viser udviklingen i andelen af unge fra 18-29 år, som har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannelse. 15
Tabel 2.3 - Andel af 18-29 årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse el. er i gang med en uddannelse, fordelt på områder 2011 2015 Ændring i %-point Glarbjergvejområdet 47% 57% 11 Vangdalen 53% 64% 12 Jennumparken 53% 60% 7 Randers Kommune i alt 77% 78% 2 Kilde: Danmarks Statistik. Opgjort pr. 1.1. Vær opmærksom på, at der er afrundet til hele tal For de unge har der været en positiv udvikling i de tre boligområder, som fra 2011 til 2015 har oplevet markante stigninger, fra 7-12 procentpoint, i andelen af unge som har gennemført en ungdomsuddannelse. Boligområderne har dermed nærmet sig niveauet for Randers Kommune generelt, men ligger stadig væsentlig lavere. Tabel 2.4 viser udviklingen i andelen af 15-17-årige, som har afsluttet grundskolen og ikke er i gang med en uddannelse. Tabel 2.4 - Andel af 15-17-årige, som har afsluttet grundskolen og ikke er i gang med uddannelse, fordelt på områder 2011 2015 Ændring i %-point Glarbjergvejområdet 25% 13% -12 Vangdalen 14% 10% -4 Jennumparken 6% 8% 2 Randers Kommune i alt 9% 5% -3 Kilde: Danmarks Statistik. Opgjort pr. 1.1. Vær opmærksom på, at der er afrundet til hele tal Der er generelt blevet færre af de helt unge, som ikke er i gang med en uddannelse efter at have afsluttet grundskolen. Især i Glarbjergvejområdet har der været et stort fald. Jennumparken har oplevet en lille stigning, men ligger stadig på det laveste niveau af de tre boligområder. Opsummering Uddannelsesgraden stiger både i de tre boligområder og i Randers Kommune generelt, hvilket er positivt. Den positive udvikling er tydeligst blandt de unge, mens det naturligt rykker langsommere i befolkningen fra 15-64 år. Der har også været en positiv udvikling for de helt unge fra 15-17 år, der netop har afsluttet grundskolen. Her skal man dog være opmærksom på, at det er en relativt lille gruppe mennesker det drejer sig om, hvorfor udsvingene kan være ganske store. 16
3. Færre kontanthjælpsmodtagere Mål 3: færre passive kontanthjælpsmodtagere i boligområderne Efter kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, er der sket en del ændringer i kontanthjælpssystemet. Der er i dag flere forskellige ydelser, som udbetales til personer, der alle tidligere ville have modtaget kontanthjælp (eller starthjælp i den periode hvor det eksisterede). Opgørelserne i dette afsnit omhandler derfor både kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse. Tabel 3.1 viser udviklingen i antal personer på kontanthjælp eller lignende ydelser fra 2014-16. Tabel 3.1 - Antal personer på kontanthjælp el. lignende ydelser, fordelt på områder 2014 2015 2016 Ændring 2014-16 i % Glarbjergvejområdet 181 178 181 0% Vangdalen 102 97 104 2% Jennumparken 148 162 161 9% Randers Kommune i alt 2916 2918 3067 5% Kilde: Egne fagsystemer. Opgjort pr. 1.8. de respektive år. Randers Kommune har oplevet en lille stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, svarende til 5 % fra 2014 til 2016. I Glarbjergvejområdet er antallet uændret, mens der er stigninger på 2 % og 9 % i henholdsvis Vangdalen og Jennumparken. Tabel 3.2 viser udviklingen i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra 2014-16. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er de kontanthjælpsmodtagere som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Tabel 3.2 - Antal personer på kontanthjælp el. lignende ydelser, der er visiteret som aktivitetsparate, fordelt på områder 2014 2015 2016 Ændring 2014-16 i % Glarbjergvejområdet 143 138 132-8% Vangdalen 78 78 75-4% Jennumparken 122 125 119-2% Randers Kommune i alt 2114 2161 2178 3% Kilde: Egne fagsystemer. Opgjort pr. 1.8. de respektive år Mens der har været en stigning i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Randers Kommune på 3 %, er der blevet færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i de tre boligområder. Faldet har været størst i Glarbjergvejområdet, hvor antallet er faldet med 8 %. Figur 3.1 viser udviklingen fra 2014-16 i andelen af personer på kontanthjælpslignende ydelser, der er aktivitetsparate. 17
Figur 3.1 - Andel af personer på kontanthjælp el. lign., der er aktivitetsparate 100% 90% 80% 70% 79% 82% 76% 73% 72% 74% 71% 71% 72% 71% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Glarbjergvejområdet Vangdalen Jennumparken 2014 2015 2016 Randers Kommune ex. Nordbyen Randers Kommune i alt Som det fremgår af figur 3.1 er det stadig størstedelen af personer på kontanthjælp eller lignende ydelser, som har andre udfordringer end ledighed og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Andelen har dog været faldende, især i de tre boligområder. Opsummering Udviklingen i antallet af personer på kontanthjælpslignende ydelser er flertydig. Selvom ledigheden generelt er faldende i Randers Kommune ses en stigning i antallet af personer på kontanthjælp eller lignende ydelser. Dette hænger primært sammen med, at en gruppe dagpengemodtagere er overgået til kontanthjælp eller lignende ydelser efter dagpengeperioden er udløbet. Der ses en positiv udvikling i boligområderne i forhold til antallet af aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp eller lignende ydelser, som er faldende. Der er altså sket en udvikling i retning af at bringe modtagere af kontanthjælpslignende ydelser i boligområderne tættere på arbejdsmarkedet. 18
4. Færre anbringelsessager i de tre boligområder Mål 4: færre anbringelsessager i de tre boligområder Tabel 4.1 viser udviklingen fra 2013-16 i antal personer med forældremyndighed for et eller flere anbragte børn, mens tabel 4.2 viser udviklingen for samme periode i antal anbragte børn, fordelt på område efter forældremyndighedsindehavers bopæl. Tabel 4.1 - Personer med forældremyndighed for et eller flere anbragte børn, fordelt på område 1.7.2013 1.7.2014 1.1.2016 1.7.2016 Glarbjergvejområdet 11 13 8 10 Vangdalen 3 3 3 3 Jennumparken 10 11 8 8 Randers Kommune i alt 125 121 113 126 Bopæl uden for Randers Kommune 60 61 61 64 Forældremyndighedsindehavere i alt 185 182 174 190 Kilde: Egne fagsystemer. Pga. af fejl i opgørelsen fra 2015 er denne udgået af tabellen. Tabel 4.2 - Antal anbragte børn, fordelt på område for forældremyndighedsindehavers bopæl 1.7.2013 1.7.2014 1.1.2016 1.7.2016 Glarbjergvejområdet 14 17 9 12 Vangdalen 4 4 4 4 Jennumparken 20 18 12 12 Randers Kommune i alt 161 152 140 162 Bopæl uden for Randers Kommune 83 85 77 80 Anbragte børn i alt 244 237 217 242 Kilde: Egne fagsystemer. Pga. af fejl i opgørelsen fra 2015 er denne udgået af tabellen. Der har været et fald i antal anbragte børn, hvor forældremyndighedsindehaver har bopæl i Glarbjergvejområdet eller Jennumparken, mens antallet er stabilt for Vangdalen. For Randers Kommune generelt har antallet været faldende, hvorefter det fra 1.1.2016 til 1.7.2016 er steget til samme niveau som 1.7.2013. Tabel 4.3 viser udviklingen fra 2013-16 i antal anbragte børn som andel af børn under 18 år. Tabel 4.3 - Antal anbragte børn som andel af børn under 18 år i området for forældremyndighedsindehavers bopæl 1.7.2013 1.7.2014 1.1.2016 1.7.2016 Ændring fra 2013-16 i %-point Glarbjergvejområdet 3,8% 4,4% 2,2% 3,0% -0,8 Vangdalen 1,4% 1,4% 1,2% 1,2% -0,2 Jennumparken 4,2% 3,7% 2,4% 2,4% -1,8 Randers Kommune i alt 0,8% 0,7% 0,7% 0,8% 0 Kilde: Egne fagsystemer og Danmarks Statistik. Befolkningstal er pr. 1.1. i hhv. 2013, 2014 og 2016. Kun anbragte børn, hvor formynders bopæl er i Randers Kommune indgår i opgørelsen. Pga. af fejl i opgørelsen fra 2015 er denne udgået af tabellen. Af tabel 4.3. fremgår det, at udviklingen har været positiv for de tre boligområder de seneste 3 år, mens Randers Kommune generelt har ligget stabilt. Der er dog fortsat flere anbragte børn pr. barn under 18 år i de tre boligområder, end i Randers Kommune generelt. Glarbjergvejområdet har den højeste andel anbragte børn pr. barn med 3,0 %, hvilket er 2,2 %-point mere end Randers Kommune generelt, mens Vangdalen kun ligger 0,4 %-point over Randers Kommune generelt, som det laveste niveau for de tre boligområder. 19
20
5. Tryghed Mål 5: øget tryghed i boligområderne Tabel 5.1 viser udviklingen fra 2011-15 i antal sigtede personer i Randers Kommune. Tabel 5.1 - Antal sigtede personer pr. 1000 indbyggere, fordelt på områder 2011 2012 2013 2014 2015 Ændring 2011-15 i % Glarbjergvejområdet 32,5 31,8 21,4 16,2 22,7-30% Vangdalen 26,7 27,2 22 20,2 19,4-27% Jennumparken 26 30 24,9 29 21,2-18% Randers Kommune i alt 13,6 13,5 11,9 11 9,6-29% Kilde: Danmarks Statistik. Der indgår oplysninger om sigtelser inden for straffelov, våbenlov og lov om euforiserende stoffer. Fra 2011 til 2015 er der sket et fald i antallet af personer, der sigtes for kriminalitet. Det gælder både for Randers Kommune generelt og for alle tre boligområder. Glarbjergvejområdet har oplevet det største fald, men har stadig i 2015 det højeste antal sigtede personer pr. 1000 indbyggere. I alle tre boligområder ligger antallet af sigtede personer pr. 1000 indbyggere omkring dobbelt så højt som i Randers Kommune generelt. 21
6. Ressourcestærke beboere Mål 6: Ressourcestærke beboere Mål 6 er et supplerende mål, som er medtaget for at nuancere billedet af, hvilke udfordringer de enkelte boligområder har, i forhold til Randers Kommune som helhed. Børn med enlige forsørgere Tabel 6.1 viser udviklingen fra 2012-16 i andelen af børn, der bor med en enlig forsørger. Tabel 6.1 - Andel af børn i området, der bor med en enlig forsørger 2012 2013 2014 2015 2016 Ændring 2012-16 i %-point Glarbjergvejområdet 50% 48% 51% 52% 49% -2 Vangdalen 37% 38% 34% 33% 31% -6 Jennumparken 43% 43% 47% 48% 45% 2 Randers Kommune i alt 18% 18% 19% 19% 19% 2 Kilde: Danmarks Statistik. Opgjort pr. 1.1. Vær opmærksom på, at der er rundet af til hele tal. Fra 2012 til 2016 er andelen af børn med en enlig forsørger steget med 2 procentpoint i Randers Kommune. Det samme er tilfældet i Jennumparken, mens Vangdalen og Glarbjergvejområdet har oplevet et fald på henholdsvis 6 og 2 procentpoint. Glarbjergvejområdet har alle år fra 2012-16 haft den højeste andel af børn med en enlig forsørger. Alle tre boligområder har væsentlig flere børn, der bor med en enlig forsørger, end det er tilfældet i Randers Kommune generelt. Ulovligt skolefravær Tabel 6.2 viser mængden af ulovligt skolefravær pr. barn i skolealderen. Tabel 6.2 - Antal ulovlige fraværsdage pr. barn i aldersgruppen 6-16 år i skoleåret 2015/16, fordelt på boligområder Antal ulovlige fraværsdage Antal børn fra 6-16 år (pr. 19.5.2016) Antal fraværsdage pr. barn Glarbjergvejområdet 384 231 1,66 Vangdalen 258 194 1,33 Jennumparken 406 299 1,36 Randers Kommune i alt 7.440 12.791 0,58 Kilde: Egne fagsystemer. Opgjort ultimo april 2016. Ulovligt skolefravær er fravær uden gyldig grund (gyldig grund kan fx være sygdom el. ferie) Glarbjergvejområdet har det højeste antal ulovlige fraværsdage pr. barn i skolealderen, med 1,66 dage pr. barn. I Randers Kommune generelt var der pr. ultimo april 0,58 ulovlige fraværsdage pr. barn. De tre boligområder har 2-3 gange så meget ulovligt fravær som Randers Kommune generelt. Til- og fraflytning Tabel 6.3-6.5 viser til- og fraflytning i 2015, fordelt på husstandstyper. 22
Tabel 6.3 - Fraflyttede personer i 2015, fordelt på husstandstype og områder Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Øvrige I alt Glarbjergvejområdet 39 33 24 78 72 246 Vangdalen 18 15 18 61 39 151 Jennumparken 27 21 22 66 64 200 Randers Kommune i alt 3042 1879 3100 3441 3376 14838 Tabel 6.4 - Tilflyttede personer i 2015, fordelt på husstandstype og områder Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Øvrige I alt Glarbjergvejområdet 21 61 28 69 46 225 Vangdalen 12 42 22 75 23 174 Jennumparken 17 37 14 67 43 178 Randers Kommune i alt 3170 1986 3162 3522 3081 14921 Tabel 6.5 - Nettotilflytning i personer i 2015, fordelt på husstandstype og områder Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Øvrige I alt I % af befolkningen Glarbjergvejområdet -18 28 4-9 -26-21 -1,3% Vangdalen -6 27 4 14-16 23 2,6% Jennumparken -10 16-8 1-21 -22-1,6% Randers Kommune i alt 128 107 62 81-295 83 0,1% Kilde: Danmarks Statistik. Øvrige husstandstyper kan fx være ikke-hjemmeboende børn under 18 el. husstande bestående af flere familier. Randers Kommune har i 2015 oplevet en nettotilflytning af samtlige husstandstyper, bortset fra kategorien øvrige. Den største nettotilflytning er fra gruppen enlige uden børn. I alt var der en nettotilflytning til Randers Kommune på 83 personer, svarende til 0,1 % af befolkningen. Når der har været en væsentlig højere befolkningstilvækst end 83 personer skyldes det, at der har været flere fødsler end dødsfald. Af de tre boligområder er det kun Vangdalen, som har oplevet en nettotilflytning. Nettotilflytningen til Vangdalen var på 23 personer, svarende til 2,3 % af befolkningen, og var primært et resultat af en nettotilflytning af enlige med børn og par med børn. Glarbjergvejområdet og Jennumparken har oplevet en nettofraflytning i 2015, på henholdsvis 21 og 22 personer, svarende til 1,3 og 1,6 % af befolkningerne. Generelt har alle tre områder haft en nettotilflytning af enlige med børn og en nettofraflytning af enlige uden børn. Tabel 6.6-6.8 viser til- og fraflytning i 2015, fordelt på herkomst. 23
Tabel 6.6 - Fraflyttede personer i 2015, fordelt på herkomst og områder Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere I alt Glarbjergvejområdet 190 56 246 Vangdalen 119 32 151 Jennumparken 141 59 200 Randers Kommune i alt 13241 1597 14838 Tabel 6.7 - Tilflyttede personer i 2015, fordelt på herkomst og områder Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere I alt Glarbjergvejområdet 155 70 225 Vangdalen 109 65 174 Jennumparken 116 62 178 Randers Kommune i alt 13214 1707 14921 Tabel 6.8 - Nettotilflytning i personer i 2015, fordelt på herkomst og områder Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere I alt I % af befolkningen Glarbjergvejområdet -35 14-21 -1,3% Vangdalen -10 33 23 2,6% Jennumparken -25 3-22 -1,6% Randers Kommune i alt -27 110 83 0,1% Kilde: Danmarks Statistik. Kun flytninger internt i Danmark er med i opgørelsen. For alle tre boligområder og for Randers Kommune generelt gælder det, at der i 2015 har været en nettofraflytning af personer af dansk oprindelse og en nettotilflytning af indvandrere og efterkommere. Tabel 6.9 viser til- og fraflytning fra 2010-14 af offentligt forsørgede fuldtidspersoner. Tabel 6.9 - Nettotilflytning af offentligt forsørgede fuldtidspersoner, fordelt på områder 2010 2011 2012 2013 2014 I alt Glarbjergvejområdet 14,9 8,9-14,4 5,1 14,8 29,3 Vangdalen -7,5-3,3-7,9-12,3 7,8-23,2 Jennumparken -30,1 21,2-3,7 36-14,2 9,2 Randers Kommune i alt 64,4 104,7 63,2 99,4 15,7 347,4 Kilde: Danmarks Statistik Randers Kommune har alle år fra 2010-14 oplevet en nettotilflytning af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. For de tre boligområder er billedet mere skiftende i perioden, men samlet set har kun Vangdalen oplevet en nettofraflytning af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, mens Glarbjergvejområdet og Jennumparken, ligesom Randers Kommune generelt, har haft en nettotilflytning af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Tabel 6.10 viser differencen mellem den gennemsnitlige indkomst for til- og fraflyttere i årene 2010-14. 24
Tabel 6.10 - Gennemsnitlig personlig indkomst for flyttede personer fra 2010-14, fordelt på områder Opgjort som differencen mellem tilflyttere og fraflytteres indkomst 2010 2011 2012 2013 2014 Glarbjergvejområdet -12791-2582 6749 2352-6261 Vangdalen -6959-7856 9119 11998 10867 Jennumparken -6634-10354 2485-5372 -7722 Randers Kommune i alt 414-135 -85-1572 -1468 Kilde: Danmarks Statistik. Differencen er positiv, hvis tilflyttede personer i gennemsnit har højere indkomst end fraflyttede. For Randers Kommune generelt ligger differencen i indkomst for tilflyttere og fraflyttere stabilt tæt på nul, selvom der fra 2011-14 har været et lille minus på balancen mellem til- og fraflytteres indkomst. For de tre boligområder er der væsentlig større udsving (bl.a. på grund af det mindre antal personer det drejer sig om). Vangdalen havde en negativ difference i 2010 og 2011, men har fra 2012-14 haft en positiv difference på omkring 10.000 kr. Glarbjergvejområdet har haft en negativ difference i 2010-11 og 2014, mens den var positiv i 2012-13. For Jennumparken har differencen været negativ fire ud af fem år, fra 2010-11 og 2013-14. Generelt skal det bemærkes, at den gennemsnitlige indkomst for både til- og fraflyttere til Randers Kommune er markant lavere end den gennemsnitlige indkomst for befolkningen generelt, hvilket formodentlig hænger sammen med at gruppen der flytter gennemsnitligt er yngre end gennemsnitsalderen i kommunen. Det samme billede ses ikke i samme grad for Glarbjergvejområdet, og ses slet ikke for Vangdalen og Jennumparken. Igen skyldes dette nok den lavere gennemsnitsalder i Vangdalen og Jennumparken. Opsummering Andelen af børn, der bor med en enlig forsørger er faldende i Glarbjergvejområdet og Vangdalen, mens det har været stigende i Randers Kommune generelt og i Jennumparken. Der er mere ulovligt skolefravær hos børn i skolealderen i de tre boligområder, end i Randers Kommune generelt. Det ulovlige fravær forekommer hyppigst i Glarbjergvejområdet, der havde 1,66 ulovlige fraværsdage pr. barn sidste skoleår. Flyttemønstrene er forskellige for boligområderne i forhold til Randers Kommune generelt. I Randers Kommune generelt består den største nettotilflytning af enlige uden børn, mens det i boligområderne er enlige med børn. Tilog fraflytning er gået næsten i 0 for Randers Kommune generelt, mens Vangdalen har oplevet en lille nettotilflytning og Glarbjergvejområdet samt Jennumparken har oplevet en lille nettofraflytning. Både for Randers Kommune generelt for de tre boligområder gælder det, at der har været nettotilflytning af indvandrere og efterkommere, mens der har været nettofraflytning af personer af dansk oprindelse. Mens både Jennumparken, Glarbjergvejområdet og Randers Kommune generelt har oplevet en nettotilflytning af personer på offentlig forsørgelse, har Vangdalen oplevet en nettofraflytning af personer på offentlig forsørgelse, hvilket formodentlig har bidraget til, at til- og fraflytning har bidraget positivt til den gennemsnitlige indkomst i Vangdalen, som det eneste område. 25