Krisens konsekvenser, fremtidens vækst og de nye kunder Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som en lang, fraktal rute igennem byen
Casino Capitalism Credit crunch Hvem har de dårlige karameller? Hvem kan give kredit i fremtiden? Casino Capitalism Den spekulative del af finansielle aktiviteter er vokset enormt de seneste 25 år Creative destruction Krisen kunne forudses og forebygges i den danske banksektor blev det ikke
Slide fra maj 2007 Nu går det nedad - industrien Der er tid til at reagere Krisen kommer det ved vi Men der er god tid til at reagere Det bliver ikke boligmarkedet, der er hovedfaktoren der er efterspørgsel nok efter parcelhuse Men forbrugerne føler sig fattigere og vil låne mindre Der bliver en yderligere udfordring i at holde udlån nok på balancen på privatsiden Nu går det nedad - byggeri og anlæg
Krisen Finanskrisen usikkerhed om banker verden over Dyb økonomisk krise i USA og i Europa Finanskrisen rammer banker og kredit men pakken løser kun bankproblemet Hvorfor gik det galt? Dårlig ledelse og kreditpolitik (gå-på-vandet-syndromet) Manglende forståelse for kriser og krisestyring Basel II må laves om, så vurderinger af aktiver ikke er markedskonform Begrænse non-banks og andet udenoms kreditskabelse Realkreditreform tilbage til rødderne Tilliden til rådgiveren og banken har fået et stort knæk
Efter nedturen Det har ramt forbruget på følgende måde: Først skar vi ned på alt med den samme andel Efterår 2008 til sommer 2009 Derefter foretager vi en prioritering Det sker lige nu her er det vigtigt at gøre sig gældende Bunden er nået for livsstilsbrancherne, der er lidt længere ned for langvarige forbrugsgoder Derefter skaber vi et nyt forbrugsmønster: Markedsindsatsen her fra midten af krisen er helt afgørende!
Tidsånden efter krisen Økonomisk nedtur skabte ændringer i tidsånden: Fra optimalisme og substans til eskapisme: Den lille luksus små forkælelser Introvert forbrug ikke ekstrovert og demonstrativt Fornuft frem for overflod den lille regnemaskine Ny moralisme gøre det rigtige (kost, livsstil, opdragelse etc.) De nye værdier: Samvær, hjælpsomhed, overskud De nye fokusområder: Natur, sundhed, sikkerhed Det evige liv fokus på forlængelse (seniorer) og det at komme igennem forældrefasen Demonstrativt social og mentalt overskud frem for materialet
Det kommende Opsving Begynder for alvor i foråret 2010 Opsving fra 2011 til 2015 men et tyndere opsving end vi havde 2003-2007 (friværdi, rente, globalisering opbrugt) Væksttemaer: Klima regler fra konferencen i december 2009 Natur haven frem for huset, tilbage til naturen Det evige liv & sundhed seniorer og forældre, der ser frem til 20 gode år Sikkerhed vi er bange for ikke at få alt det, livet stiller i udsigt
Den nye geografi Hovedstaden i tilbagegang som den var det i 1970erne og 1980erne Det vigtigste vækstcentrum bliver Østjylland Dernæst Vestsjælland og Sydsjælland De øvrige områder må koble sig på udviklingen i disse områder Man kan godt have vækst og fremgang, selv om man er lidt dårlige placeret
Hvad skaber by-vækst? Glem den kreative klasse den består af udokumenterede konklusioner Noel Kotkin: Integration af nytilkommere Social mobilitet God basal infrastruktur Fælles kultur, identitet og historie Middelklassefamilier genererer vækst Demografi ikke for mange ældre Gode off. myndigheder samarbejde med erhvervslivet Vores undersøgelser: Ung befolkning, mange familier og stor middelklasse, høj ind- og udpendling, gode servicefaciliteter
Tvangsauktioner, boliger
Boligmarkedet Der er en begyndende vending Lejligheder i Århus og i Kbh sælger godt Stabiliseret parcelhusmarked i de større byer Væksten kommer først senere Markedet bliver ok i 2010 Der er stadig områder, hvor priserne falder Der er ikke flere skud i friværdi-bøssen Huspriserne stiger med 30-40% på 10 års sigt I skal leve af folks indkomster ikke deres formueforskydninger!
Klima: Den politiske og den personlige agenda Som Politik: Det er det vigtigste emne i mange år Det vil sætte dagsordenen i lang tid Men det er almindelige regulering, der skal til Som forbrugertendens: CO2 er hot men krisen er hottere Al Gore var superstar Det varer lige så længe som sidste gang - i Danmark frem til 2010 Hvor mange har købt CO2 aflad hos SAS?
Skattereform og krisepakke Den kommende skattereform bliver grøn Afgifter på energiforbrug, biler etc. Der bliver flest afgifter på dem, der ikke har en god organisation eller en stor samfundsmæssig betydning Men det bliver ikke blot forbrugerne denne gang Skatten på arbejde skal ned Det skal give de samme penge, men den bliver underfinansieret i begyndelse Ikke flere krisepakken Offentlige infrastrukturinvesteringer
Befolkningsudviklingen Danmark 2009-2019 (prog 2008) 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Danmarks Statistik, 2009
Demografi Absolutte tal 2009-2019 2008 2018 Ændring 0-9 654964 620086-34878 10-19 691185 661433-29752 20-29 622835 720413 97578 30-39 745282 632506-112776 40-49 811444 742964-68480 50-59 714033 784787 70754 60-69 657948 660666 2718 70-79 368327 543550 175223 80-89 190416 221399 30983 90 + 36777 53232 16455 I alt 5493211 5641036 147825 Kilde: Danmarks Statistik, 2009
Livets nye faser 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 0 20 40 60 80
Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011 Kilde: Danmarks Statistik
Den todelte verden Tæthed Høj kvalitet til lav pris Unikke eller helt særlige produkter A B
Indkomstfordelingen for familier, 2008 35,00% 32,40% 30,00% 25,00% 22,07% 20,00% 15,00% 10,00% 12,73% 11,86% 7,51% 8,86% 5,00% 0,00% 1,95% 1,11% 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-750 750-1000 1000+ Skattepligtig indkomst Kilde: Skatteministeriet, 2009
De seks generationer Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen Født 1940-54 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1978-89 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-64 Generation Z Mellemkrigs-generation Stor familieværdier Projekt-og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selvoptagne, udadvendte Videoen Født 1965-77 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født 2002 -
Generation X født 1965-77 Selv-centrerede og selvorienterede Ekstroverte vis det hele Søger personlig succes Ego orienterede mere end forgængere/efterfølgere Workaholics Nå-generationen Går efter status Brand entusiaster: Den perfekte livsstil Drømmen om det gode liv gennem familien og arbejdet
Generation Y Den mindste født 1978-89 Teknologi: Pc, mobiltelefon Veluddannede Fun-shoppers Store sociale talenter Myself Inc. Mestre mange valg og en ustabil og labil situation Verdensborgere af sind Been there, done that Zappere Ambivalente Hvad var det lige, jeg ville være? Og hvor længe? Stilnormader De evige teenagere: Sex and the city life - all life Stil frem for Brands Situationsbestemt forbrug Søger ægthed autenticitet
Fremtidens BANKRÅDGIVER?
If you want loyalty - go buy a dog (Bill Webb, London College of Fashion) Forbrugerne er ikke længere loyale Bankkunders loyalitet er blevet ødelagt af krisen Det kræver en kæmpe indsats at genskabe loyaliteten Jo yngre jo værre Gen Y og Z er ikke til loyalitet Men de kan godt lide stil
Fremtidens digitale medier De sociale medier udvikler sig hurtigt goddag og farvel til facebook twitter.og det næste De håndholdte medier i lommen er fremtidens platform Dertil kommer signatur og programstumper til de håndholdte Der er utroligt stor forskel på generationerne Det er være med på det digitale er en adgangsbillet til de unge og efterhånden også de yngre Også privatkundebetjening i filialerne de næste 10-15 år Tillid digitalt!
Strukturen i sektoren Bankerne vil miste meget terræn i de kommende år Rådgiverne har mistet glorien der gemte sig en sælger nedenunder Forbrugerhensyn bliver langt vigtigere Virksomheder vil ikke stole på bankerne i en del år De små banker og sparekasser har mistet mere tillid end de store hvor stopper statens garantier og vilje? Forsikringsselskaberne har en gylden chance for at ændre image og struktur i branchen Hvem vil gribe denne chance? Hvornår bliver bankerne gode igen?
Ny bog om forbrugere: www.fremforsk.dk
www.fremforsk.dk Jesper Bo Jensen Fremforsk Montanagade 29E 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00