ENERGITILSYNET HØRINGSUDKAST Punkt x Energitilsynets møde den 28. januar 2014 13.11.2013 D&D «Sagsnummer» LAA/KHRI/LIC Omgørelse af Energitilsynets benchmarkingafgørelse af 18. december 2012 1 Resumé 1. Energitilsynets benchmarkingafgørelse af 18. december 2012 blev ophævet og hjemvist af Energiklagenævnet den 19. august 2013. 2. Energitilsynet skal ifølge hjemvisningen foretage nye beregninger af effektiviseringskravene til de netvirksomheder, der har haft omkostninger til smart grid løsninger og fjernaflæste målere. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 41 71 54 00 Mail post@energitilsynet.dk Web www.energitilsynet.dk Indstilling Det indstilles, at Energitilsynet på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering træffer afgørelse om følgende: fornyede effektiviseringskrav til de 40 netvirksomheder, jf. tabel 1, der har påklaget Energitilsynets afgørelse af 18. december 2012, jf. Energiklagenævnets afgørelse af 19. august 2013 genoptagelse af afgørelsen for alle ikke-klagere med henblik på følgende: o at træffe afgørelse om fornyede mildere effektiviseringskrav til ikke-klagere, når genberegningen efter Energiklagenævnets hjemvisning fører til dette, jf. tabel 1 o ikke træffer fornyede effektiviseringskrav til ugunst for ikke klagere, når genberegningen efter Energiklagenævnets hjemvisning fører til dette. 1 Inkl. efterfølgende korrektioner ved afgørelse af 27. maj 2013 og afgørelse af 29. maj 2013.
2/14 Sagsfremstilling 3. Energiklagenævnet afgjorde 40 netvirksomheders klage over Energitilsynets benchmarkingafgørelse for 2013, jf. klagenævnets afgørelse af 19. august 2013. Hermed blev tilsynets afgørelse af 18. december 2012 ophævet og hjemvist for så vidt angår omkostningerne til smart grid og fjernaflæste målere med henblik på, at Energitilsynet foretager nye beregninger af effektiviseringskravene til de selskaber, der har haft omkostninger til smart gridløsninger og fjernaflæste målere, således at omkostningerne til smart grid og fjernaflæste målere holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. 4. De 40 klagere har alle haft omkostninger til smart grid-løsninger og fjernaflæste målere, hvorfor Sekretariatet foretager nye beregninger af alle 40 klageres effektiviseringskrav. 5. Endvidere bliver alle de øvrige virksomheder påvirkede af genberegningen, når omkostningerne til smart grid og fjernaflæste målere holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. Det skyldes, at de virksomheder, som ikke har klaget, også kan have omkostninger til fjernaflæste målere og smart grid, som påvirker deres omkostningsgrundlag. Samtidig påvirkes omkostningsgrundlaget også for best practice virksomhederne, som de øvrige virksomheder bliver sammenlignet med pga. udeladelsen af smart grid og fjernaflæste målere. Derved ændres benchmarkbasis og det må vurderes, om alle øvrige virksomheder herefter skal have beregnet et nyt potentiale sammenlignet med beregningen i tilsynets afgørelse af 18. december 2013. 6. En vurdering af, hvor vidt de øvrige netvirksomheders effektiviseringskrav tilbagekaldes og omgøres som følge af genberegningen, følger nedenfor under vurderingen. Lovens og bekendtgørelsens regler om benchmarking regulerer ikke nærmere, hvordan Energitilsynet skal genberegne effektiviseringskrav, når en tilsynsafgørelse ophæves og hjemvises for så vidt angår nogle af omkostningerne. Høring Sagen har været sendt i høring,
3/14 Lovgrundlag 7. I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser mv., der har relevans for de betragtninger og vurderinger, der fremgår i det efterfølgende kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes i lyset af lovgrundlaget. Gennemgangen er tilrettelagt kronologisk og med udgangspunkt i retskildehierarkiet, således at love og bekendtgørelser citeres før eventuel retspraksis og de lidt blødere retskilder som litteratur citeres afslutningsvist. Gennemgangen afspejler dog også hvilken betydning, retskilden har for den samlede vurdering således citeres retskilder, der anvendes til vurderinger af mere underordnet betydning, som udgangspunkt sidst i gennemgangen. 8. Hjemlen til udstedelsen af indtægtsrammebekendtgørelsen og fastsættelsen af effektiviseringskrav til elnetselskaberne følger af elforsyningslovens 70, stk. 2, og 70, stk. 9. Heraf fremgår det, at elnetselskaberne reguleres ved en indtægtsramme under hensyn til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. 70, stk. 2: Klima- og energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder [ ] 70, stk. 9: Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed ikke overholder fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger eller afgiver mangelfulde eller fejlagtige oplysninger til brug for Energitilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen og opgørelse af effektiviteten, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten. Energitilsynet kan for virksomhedens regning anvende uafhængig ekstern bistand til løsning af denne opgave. Den foreløbige værdifastsættelse bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. En eventuel efterfølgende justering af indtægtsrammen som følge af de indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår. 9. Bestemmelserne for benchmarkingen af elnetselskabernes effektivitet fastsættes i 26-27 i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011 (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen). Af 26, stk. 1, følger det, at Energitilsynet skal foretage benchmarkingen årligt. 26, stk. 1: Energitilsynet benchmarker én gang årligt virksomhederne på deres økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. 10. Energitilsynet skal offentliggøre resultaterne af benchmarkingen samt den anvendte metode, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 26, stk. 5. 26, stk. 5: Resultaterne af benchmarkingen samt den anvendte metode for benchmarkingen offentliggøres af Energitilsynet.
4/14 11. Energitilsynet skal årligt udmelde effektiviseringskrav, som er varige for så vidt angår økonomisk effektivitet og 1-årige for kvalitet i leveringen, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 27. 27, stk. 1: Fra og med reguleringsåret 2008 udmelder Energitilsynet årligt individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmarking af virksomhederne, jf. 26, stk. 1. 27, stk. 2:, der fremkommer ved benchmarkingen af den økonomiske effektivitet, gennemføres som en procentvis varig reduktion af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb., der fremkommer ved benchmarkingen af kvalitet i leveringen, gennemføres som en procentvis 1-årig reduktion af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb. 27, stk. 3: Såfremt en virksomheds for sent indsendte oplysninger, jf. 26, stk. 3, ville have givet anledning til en ændring af udmeldte effektiviseringskrav, vil justeringen finde sted i forbindelse med Energitilsynets fastsættelse af virksomhedens indtægtsramme for det næstfølgende reguleringsår. For sent indsendte oplysninger giver ikke anledning til genberegning af benchmarkingen. Retspraksis angående hjemvisning med henblik på ny afgørelse: 12. Højesterets dom: Erhvervsankenævnets betingelser for godkendelse af omdannelse af sparekasse til fond gyldige, U.2000.1533H: Hjemvist tilsynssag omgjort til mere bebyrdende afgørelse - reformatio in pejus I 1990 indgik en sparekasse S aftale om overdragelse af sin virksomhed til en anden sparekasse. Overdragelsen omfattede samtlige S's aktiver og forpligtelser bortset fra nogle ejendomme og aktier. I medfør af bank- og sparekasselovens 47 tillod Finanstilsynet F, at S blev omdannet til en fond med velgørende og almennyttigt formål. Samtidig stillede F visse betingelser for godkendelsen. S indbragte F's afgørelse for Erhvervsankenævnet E, der i 1992 hjemviste sagen til fornyet behandling hos F under henvisning til, at F ikke havde iagttaget sin pligt til at sikre, at vedtægterne blev indrettet inden for det lovmæssige grundlag, der var gældende, såfremt en sparekasse ophørte med at drive pengeinstitutvirksomhed og omdannedes til en fond. Efter at F i 1994 havde truffet en ny afgørelse efter de retningslinier, der var blevet angivet af E, indbragte S sagen for domstolene med påstand om, at F's to afgørelser og E's afgørelse var ugyldige. S anførte herunder, at E ikke havde været berettiget til at bestemme mere vidtgående begrænsninger i S's adgang til anbringelse af midler end F's påklagede afgørelse fra 1990. Da E's afgørelse var begrundet i hensynet til at sikre midlernes anvendelse til velgørende og almennyttige formål, havde E været berettiget til at træffe denne afgørelse. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom, hvorved E og F blev frifundet. Samtidig blev S's påstand vedrørende F's afgørelse fra 1990 afvist på grund af manglende retlig interesse i at få påkendt påstanden. Litteratur angående hjemvisning med henblik på ny afgørelse - om reformatio in pejus (dvs. en ændring til skade for klagerne):
5/14 13. Klagenævnsafgørelse kan i følge retspraksis føre til en fornyet ikke begunstigende - afgørelse i overensstemmelse med princippet om reformatio in pejus, dvs. en ændring til skade for klagerne, se U.2000.1533H samt s. 346 nederst i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. I almindelighed er der ikke noget til hinder for, at rekursmyndigheder træffer en fornyet afgørelse, som er gunstigere for klageren end dennes påstand. Det må dog indgå i afvejningen, om der er modstående private eller offentlige interesser, der lider skade, jf. s. 350 øverst i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. Ekstrakt af Energiklagenævnets afgørelse om hjemvisning af årets benchmarking afgørelse: 14. Energiklagenævnets benchmarking afgørelse af 19. august 2013, j.nr. 1011-13-3-76: Hjemvist - omkostningerne til smart grid og fjernaflæste målere - Energitilsynet skal udmelde nye effektiviseringskrav til de selskaber, der har haft omkostningerne Det følger af indtægtsrammebekendtgørelsens 26, stk. 6, at alle omkostninger som udgangspunkt skal indgå i benchmarkingen, Energiklagenævnet finder dog, at benchmarkingen løbende skal tilpasses den teknologiske udvikling. Da teknologien endnu ikke er generelt udbredt, og da der alene foreligger et meget varierende og ufuldstændigt datagrundlag, finder Energiklagenævnet, at omkostningerne vedrørende fjernaflæste målere på nuværende tidspunkt skal holdes uden for benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. (..) Som anført ovenfor følger det af indtægtsrammebekendtgørelsens 26, stk. 6, at alle omkostninger som udgangspunkt skal indgå i benchmarkingen. Omkostningerne vedrørende smart grid skal derfor også på et tidspunkt indgå i benchmarkingen. Det er imidlertid Energiklagenævnets vurdering, at omkostningerne til smart grid på baggrund af omkostningernes karakter, på nuværende tidspunkt skal holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at den af Energitilsynet valgte metode til at indregne omkostninger til smart gridløsninger efter nævnets opfattelse medfører en urimelig og misvisende påvirkning af benchmarkingens resultat. Energiklagenævnet er herved enigt med klager i, at aktiviteterne forbundet med smart grid ikke kan anses for netkomponenter i modellens forstand, og at omkostningerne hertil derfor alene vil forhøje selskabernes omkostningsniveau. Metoden vil derfor efter nævnets vurdering kunne føre til urimelige effektiviseringskrav. Energiklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at Energitilsynet udmelder varige effektiviseringskrav. En inddragelse af omkostninger til smart grid, uden en stillingtagen til hvorledes omkostningerne reelt skal behandles i netvolumenmodellen, og uden en stillingtagen til hvad, der nærmere forstås ved begrebet smart grid, kan således få længerevarende betydning for de berørte selskaber. (..) Energitilsynets afgørelse af 18. december 2012 ophæves og hjemviser for så vidt angår omkostningerne til smart grid og fjernaflæste målere med henblik på, at Energitilsynet foretager nye beregninger af effektiviseringskravene til de selskaber, der har haft omkostninger til smart grid-løsninger
6/14. og fjernaflæste målere, således at omkostningerne til smart grid og fjernaflæste målere holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger.
7/14 Vurdering 15. Energiklagenævnet har hjemvist tilsynets afgørelse om effektiviseringskrav angående omkostningerne til smart grid og fjernaflæste målere. Energiklagenævnet hjemviser med henblik på, at Energitilsynet foretager nye beregninger af effektiviseringskravene til de selskaber, der har haft omkostninger til smart grid-løsninger og fjernaflæste målere, således at omkostningerne til smart grid og fjernaflæste målere holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. 16. Hjemvisningen er sket med følgende begrundelser for henholdsvis fjernaflæste målere og smart grid: Fjernaflæste målere: Da teknologien endnu ikke er generelt udbredt, og da der alene foreligger et meget varierende og ufuldstændigt datagrundlag, finder Energiklagenævnet, at omkostningerne vedrørende fjernaflæste målere på nuværende tidspunkt skal holdes uden for benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. Smart grid: Det er imidlertid Energiklagenævnets vurdering, at omkostningerne til smart grid på baggrund af omkostningernes karakter, på nuværende tidspunkt skal holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. 17. En genberegning, som følge af hjemvisningen, fører til ændrede effektiviseringskrav til de virksomheder, der har haft omkostninger til smart gridløsninger og fjernaflæste målere. 18. Tabel 1 viser de individuelle korrigerede reduktioner af elnetselskabernes indtægtsrammer med virkning fra 2013. Tabel 1. Udmelding af korrigerede effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2013 Økonomisk effektivitet Kvalitet i levering Samlet Selskab pct. kr. pct. kr. kr. Regionale transmissionsselskaber (14 stk.) Syd Net - - - - - SEAS-NVE Transmission 50 kv - - - - - Vestjyske Net 150 kv 0,21 20.000 - - 20.000 Vestjyske Net 60 kv 0,45 45.000 - - 45.000 Fyns Net Amba 0,57 80.000 - - 80.000 Sydøstjyske Net 1,47 130.000 - - 130.000 NV Net 1,96 360.000 2,00 370.000 730.000
8/14 Selskab Økonomisk effektivitet Kvalitet i levering Samlet pct. kr. pct. kr. kr. Fyns Net 150 kv 2,35 135.000 - - 135.000 SEAS-NVE Net Transmission 50 kv 2,57 325.000 - - 325.000 Midtjyske Net 3,43 540.000 - - 540.000 Frederiksberg Eltransmission 3,82 55.000 - - 55.000 KE Transmission 4,83 1.240.000 - - 1.240.000 SEAS-NVE Transmission 132 kv 5,55 1.800.000 - - 1.800.000 SEAS-NVE Net Transmission 132 kv 6,83 1.020.000 - - 1.020.000 I alt regionale transmissionsselskaber 5.750.000 370.000 6.120.000 Distributionsselskaber (51 stk.) ESV Net 0,00 0 0,12 29.000 29.000 SEF Net 0,00 0 0,00 0 0 EnergiMidt Net 0,07 50.000 1,00 777.000 827.000 Verdo Randers El-net 0,26 60.000 60.000 Ravdex 0,50 40.000 0,00 0 40.000 Bjerringbro Elværk 0,99 20.000 3,00 61.000 81.000 NRGi Net 1,05 915.000 915.000 Energi Fyn Net 1,35 490.000 490.000 TRE-FOR El-net 1,75 955.000 955.000 Vestforsyning Net 1,91 215.000 215.000 HEF Net 2,37 885.000 885.000 Østjysk Energi Net 2,76 995.000 995.000 Vordingborg Elnet 2,90 70.000 70.000 Energi Fyn City Net 3,05 755.000 755.000 Galten Elværk Net 3,24 590.000 590.000 NOE Net 3,60 755.000 2,00 419.000 1.174.000 SEAS-NVE Net 3,61 5.350.000 0,59 877.000 6.227.000 Frederikshavn Elnet 3,85 445.000 445.000 Nyfors Net 3,89 1.020.000 1,13 295.000 1.315.000 Syd Energi Net 4,07 5.975.000 5.975.000 Verdo Hillerød El-net 4,10 315.000 315.000
9/14 Selskab Økonomisk effektivitet Kvalitet i levering Samlet pct. kr. pct. kr. kr. Energi Fyn Nyborg Net 4,34 270.000 270.000 Brabrand Net 4,49 205.000 205.000 Videbæk Elnet 4,53 45.000 45.000 LEF Net 4,53 320.000 1,00 70.000 390.000 Viby Net 4,77 405.000 405.000 ELRO NET 4,77 1.000.000 1.000.000 ENV Net 4,88 1.700.000 1.700.000 MES Net 5,03 705.000 705.000 Energi Viborg Elnet 5,36 565.000 565.000 Forsyning Helsingør Elnet 6,53 625.000 625.000 FFV El 6,67 690.000 690.000 Læsø Elnet 6,95 120.000 2,50 43.000 163.000 Struer Forsyning Elnet 7,04 230.000 230.000 RAH Net 7,33 1.740.000 1.740.000 Ikast Værkerne Net 7,43 325.000 2,00 87.000 412.000 Thy-Mors Energi Net 7,70 3.120.000 0,10 38.000 3.158.000 Ærø Elforsyning Net 8,03 445.000 445.000 Tarm Elværk Net 8,12 125.000 125.000 Midtfyns Elforsyning A.m.b.a. 8,33 255.000 255.000 DONG Energy Eldistribution 8,54 55.695.000 0,21 1.356.000 57.051.000 Kjellerup Elnet 8,85 225.000 225.000 VOS Net 9,64 650.000 650.000 SK Elnet 9,76 1.570.000 1.570.000 Ringkøbing-Skjern Elnet 9,91 760.000 760.000 Østkraft Net 9,94 2.815.000 1,38 390.000 3.205.000 Hammel Elforsyning Net 10,33 325.000 325.000 NKE Elnet 10,82 1.040.000 1.040.000 GEV Net 11,21 620.000 0,14 7.000 627.000 Nakskov Elnet 11,50 795.000 795.000 Hurup Elværk Net 13,29 340.000 340.000 I alt regionale distributionsselskaber 97.625.000 4.449.000 102.074.000
10/14 Selskab Økonomisk effektivitet Kvalitet i levering Samlet pct. kr. pct. kr. kr. Transformerforeninger (24 stk.) Øslev-Drøstrup Transformatorforening - - - - - Brenderup Netselskab A.m.b.a. - - 0,03 - - Sunds Elforsyning 1,83 20.000 - - 20.000 Knøsgaard Transformatorforening 2,49 - - - - Bårdesø Elforsyning 3,23 15.000 1,46 7.000 22.000 Paarup El-forsyning 7,56 60.000 - - 60.000 Borris Elforsyning 8,96 30.000 0,87 3.000 33.000 Kongerslev Elnet Aps 9,52 20.000 1,00 2.000 22.000 Aal El Net a.m.b.a. 9,53 65.000 - - 65.000 Hasmark Egense Energinet A.m.b.a. 11,04 60.000 - - 60.000 Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab A.m.b.a. 11,31 65.000 - - 65.000 Tårs Elnet 12,18 35.000 0,07-35.000 Sdr. Felding Elforsyning 13,75 95.000 - - 95.000 Kibæk Elværk A.m.b.a. 14,18 85.000 - - 85.000 Hirtshals El-Netselskab 14,71 140.000 - - 140.000 Netselskabet Ullerslev Elforsyning 14,76 110.000 2,50 18.000 128.000 Vildbjerg Elværk A.m.b.a. 15,19 250.000 1,00 16.000 266.000 Studsgård Vand- og Elforsyning 15,63 15.000 - - 15.000 Nr. Broby-Vøjstrup Netselskab A.m.b.a. 15,96 90.000 - - 90.000 Aars Elforsyning 16,73 390.000 - - 390.000 Nibe Elforsyning 17,37 335.000 1,00 19.000 354.000 Ejby Elnet A.m.b.a. 17,80 150.000 - - 150.000 Hjerting Transformatorforening A.m.b.a. 18,51 465.000 - - 465.000 Hornum Elforsyning 19,29 125.000 - - 125.000 I alt transformerforeninger 2.620.000 65.000 2.685.000 Alle netselskaber 105.995.000 4.884.000 110.879.000
11/14 Ny afgørelse i forhold til klagere: 19. Da alle 40 klagere har haft omkostninger til smart grid-løsninger og fjernaflæste målere, lægger sekretariatet til grund, at alle klagerne skal have en ny afgørelse som følge af klagenævnets afgørelse af 19. august 2013. 20. En genberegning efter klagenævnets anvisning kan føre til såvel et skærpet effektiviseringskrav som til et mildere effektiviseringskrav, dvs. at genberegningen for visse virksomheder er til ugunst, mens det for andre virksomheder får begunstigende virkning. 21. Sekretariatet finder, at klagenævnets afgørelse må følges, uanset om genberegningen fører til skærpelse heraf. Rekursinstansen fastsætter retningslinjer, der skal følges af førsteinstansen ved den fornyede behandling, se s 344 i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg. Garde m.fl.. Sekretariatet tilbagekalder således ikke en begunstigende forvaltningsakter. Det er klagenævnet, der har tilbagekaldt. Klagenævnets afgørelse kan således ses som en afgørelse i overensstemmelse med princippet om reformatio in pejus, dvs. en ændring til skade for klagerne, se U.2000.1533H samt s. 346 nederst i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. 22. Sekretariatet lægger således til grund, at klagenævnet har vurderet, at hjemvisningen for visse klagere fører til en ny afgørelse til gunst og for andre klagere til en ny afgørelse til ugunst alt efter resultatet af genberegningen. Ny afgørelse i forhold til ikke-klagere 23. Sekretariatet finder, at klagenævnsafgørelsen giver anledning til at overveje, om sekretariatet er forpligtet til at genoptage afgørelsen af 18. december 2012 i forhold til virksomheder, som ikke er klagere. 24. Alle de øvrige virksomheder, der ikke har klaget, påvirkes af genberegningen, når omkostningerne til smart grid og fjernaflæste målere holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger, fordi omkostninger til fjernaflæste målere og smart grid også påvirker omkostningsgrundlaget for best practice virksomhederne, som de øvrige virksomheder bliver sammenlignet med. Derved ændres benchmarkbasis. Ikke-klagere påvirkes uanset de har fjernaflæste målere og smart grids eller ej. Derfor skal det vurderes, om tilsynet skal genoptage/ tilbagekalde afgørelserne rettet mod de virksomheder, som ikke har påklaget tilsynets afgørelse af 18. december 2012. 25. Elforsyningsloven regulerer ikke, hvorvidt tilsynets gyldige afgørelser truffet i henhold til loven kan tilbagekaldes og ændres. 26. Vurderingen af om Energitilsynet, efter en genberegning, som påkrævet efter hjemvisningen, kan/ skal tilbagekalde og ændre de tidligere afgørelser til ikke-klagere, skal således som udgangspunkt ske i henhold til de almin-
12/14 delige forvaltningsretlige principper om tilbagekaldelse af forvaltningsafgørelser. 27. Tilbagekaldelse omfatter det forhold, at en forvaltningsmyndighed på eget initiativ ophæver sin egen gyldige afgørelse, se bl.a. s. 493 i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. Efter en almindelig uskreven retsgrundsætning har en forvaltningsmyndighed ret/ pligt til under visse omstændigheder at tilbagekalde sine gyldige afgørelser, jf. bl.a. s. 496 øverst i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. 28. Det er sekretariatets vurdering, at de trufne afgørelser om effektiviseringskrav er gyldige afgørelser, hvor hjemvisningen som følge af de 40 klager fører til en genberegning, med deraf afledte følger for ikke-klagere. 29. Det er i forvaltningsretten den klare hovedregel, at en begunstigende afgørelse ikke uden videre kan tilbagekaldes, jf. bl.a. s. 497 øverst i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. Hvorvidt der kan tilbagekaldes afhænger af en afvejning af på den ene side adressatens berettigede forventninger og på dan anden side modstående - normalt offentlige interesser, jf. bl.a. s. 500 i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. 30. kan ikke anses for begunstigende afgørelser, men tilbagekaldelse med henblik at meddele henholdsvis strengere eller mildere krav, må efter sekretariatets vurdering ud fra en analog forståelse behandles efter nævnte afvejning. Fornyet gunstigere afgørelse i forhold til ikke-klager 31. Sekretariatet vurderer, at der kan træffes fornyede mildere effektiviseringskrav til netvirksomheder, såfremt genberegningen efter Energiklagenævnets anvisning fører til dette. Korrekt beregning efter klagenævnets anvisning samt disse virksomheders interesse i mildere krav tilsiger en sådan omgørelse af tilsynets benchmarking afgørelse af 18. december 2012. 32. Herved har sekretariatet særligt lagt vægt på lighedsgrundsætningen, hvorefter lige forhold skal behandles lige, se bl.a. s. 263 nederst i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl.- Sekretariatet vurderer således, at en ikke-klager skal have samme gunstige omgørelse som en klager. 33. Endvidere lægger sekretariatet til grund, at prisvirkningen ved en fornyet gunstigere afgørelse for klager er minimal i forhold til den enkelte forbruger, og afhænger i øvrigt af, om netvirksomheden opkræver hele sin indtægtsramme.
13/14 Fornyet ugunstigere afgørelse i forhold til ikke-klager 34. I forhold til ikke-klager vurderer sekretariatet derimod, at der ikke kan træffes en fornyet afgørelse til deres ugunst. 35. Disse virksomheder må antages at have en berettiget forventning om, at tilsynets afgørelse af 18. december 2012, står ved magt, uanset om de måtte have indrettet sig i tillid til tilsynets afgørelse af 18. december 2012 eller ej. Da de ikke selv har påklaget, kan de ikke have en forventning om omgørelse, ligesom klagenævnets afgørelse af 19. august 2013 ej heller er henvendt til dem. 36. Hensynet til de modstående interesser - forbrugerne - tilsiger ikke i tilstrækkelig grad, at disse afgørelser bør omgøres til ugunst. Prisvirkningen vurderes at være minimal i forhold til den enkelte forbruger, og afhænger i øvrigt af, om netvirksomheden opkræver hele sin indtægtsramme. 37. Hensynet til lighedsgrundsætningen, hvorefter væsentligt lige forhold skal behandles lige, fører ikke - efter sekretariatets vurdering - til, at ikkeklagere, ligesom klagere, skal have en fornyet afgørelse efter genberegningen, som er til deres ugunst. Denne forskelsbehandling i forhold til klager i samme situation er velbegrundet og saglig. Der opstår ofte i praksis en spænding imellem på den ene side hensynet til lighed og regelmæssighed og på den anden side hensynet til at tilpasse forvaltningsafgørelsen til den konkrete situation på en sådan måde, at der opstår den størst mulige individualisering, jf. s. 264 øverst i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. 38. På den baggrund er det sekretariatets vurdering, at såfremt genberegningen fører til strengere effektiviseringskrav, kan det ikke føre til en ugunstigere afgørelse i forhold til en ikke-klager.
14/14 Indstilling 39. Det indstilles, at Energitilsynet på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering træffer afgørelse om følgende: fornyede effektiviseringskrav til de 40 netvirksomheder, jf. tabel 1, der har påklaget Energitilsynets afgørelse af 18. december 2012, jf. Energiklagenævnets afgørelse af 19. august 2013 genoptagelse af afgørelsen for alle ikke-klagere med henblik på følgende: o at træffe afgørelse om fornyede mildere effektiviseringskrav til ikke-klagere, når genberegningen efter Energiklagenævnets hjemvisning fører til dette o ikke træffer fornyede effektiviseringskrav til ugunst for ikke klagere, når genberegningen efter Energiklagenævnets hjemvisning fører til dette.