BØVLING VALGMENIGHED, BØVLING FRI- OG IDRÆTSEFTERSKOLE OG BØVLING BØRNEHUS



Relaterede dokumenter
Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Et sammenhængende skoletilbud fra 0. 9.kl. på

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Nyhedsbrev. Hammerum, den 11. april 2013

Friskolens skriftlige beretning til Bøvling Fri- og Idrætsefterskoles generalforsamling 2017

Dette bliver så skoleårets sidste nyhedsbrev. Forude venter sommerferien. Næste nyhedsbrev udsendes i uge 31.

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Karneval i Aalborg Øst

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

God sommer til alle på Bakkelandet

Arrild Privatskole og Børnehuset

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Arrild Privatskole. Så nærmer vi os snart sommerferien - forhåbentlig med en masse sol og dejlige oplevelser.

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 16/2018. Et stort tillykke skal lyde til årets konfirmander: Kevin, Robin og Jakob. Nyt fra Børnehuset:

Skolenyt uge 46

Kære alle Gregers Krabbe slog dørene op til Åbent hus! Skolebus

Forældrekaffe på tirsdag fra

Juni Nyt fra de forskellige teams:

KOMMENDE ARRANGEMENTER

JUNI-NYT FRA KUNDBY SKOLE

Arrild Privatskole. Arbejdsdag. Sær allerede nu kryds i kalenderen d mellem 8 og 16. Da afholder vi fælles arbejdsdag for alle hjem.

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Vallekilde-Hørve Friskole.

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 14/ Nyt fra Børnehuset:

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

UGEBREV nr. 39 uge 26 Årgang 8

Afdeling Nord - Jægervangen 39, 2820 Gentofte I Afdeling Syd - Tjørnestien 7, 2820 Gentofte Tlf I

Arrild Privatskole. HUSK: Mandag d kommer fotografen på besøg.

Generalforsamling Årsberetning 2015.

fredagsbrevet Nr. 8 Bøvlingbjerg den

Vallekilde-Hørve Friskole.

Vallekilde-Hørve Friskole.

fredagsbrevet Nr. 25 Bøvlingbjerg den Denne uge har vi fagdage/egenklassedage. Der arbejdes med mange emner/forløb.

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Arrild Privatskole. HUSK: Skolefesten d Husk også madbestilling senest d.01.04

NYHEDSBREV FRA ESPE SKOLE & BØRNEHAVE September 2018

Ferielukket i alle afdelinger

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

Kære elever, forældre, bedsteforældre, støtteforening og ansatte på Gjerndrup Friskole

Nyhedsbrev Januar/februar

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Krejbjerg Nyt. Fællesspisning fredag 29. april kl Arbejdsdag lørdag 7. maj. April

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

NYT. December Hermed ønsket om en rigtig god jul og et godt nytår! Pas på med fyrværkeriet! Med venlig hilsen Kim Sørensen

Skolenyt uge 49

Velkommen til Sfo Hulen.

Sidste / Første skoledag på Æblegård Friskole

NYT August Velkommen tilbage fra sommerferie.

Nyhedsbrev dec

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Vallekilde-Hørve Friskole.

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Syddjurs Friskoles Ugebrev 34/17v/Rikke

Nyhedsbrev 15/2019. Nyt fra Børnehuset:

Nyhedsbrev. uge

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Nyhedsbrev uge Kalender, kontakt, mm. Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave Side 1 af 7

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev /2018. Nyt fra Børnehuset:

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Formandens beretning 2012/2013

Nyhedsbrev Tingager Plejehjem forår 2019

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d.4/9 2015

Arrild Privatskole og Børnehuset

Krudthusets Nyhedsbrev Juni 2014

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl

Glædelig 3. søndag i advent

JULEHYGGE FOR BEDSTEFORÆLDRE

ULIGEUGEBREV 25. Kære Forældre.

NYT Herskindskolen Maj 2011

mandag d. 19.marts kl , hvor vi vil have en kop kaffe på kanden. Vi håber, at mange af jer har tid og lyst til at kigge forbi.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

Velkommen til den elektroniske udgave af Kildeskolenyt!

G E B R E V E T F R I S K O L E N I L E M M I N G U G E 4 7. Lemming d.24 november Kære børn og forældre!

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

BØRNEHAVE OG VUGGESTUE.

Vallekilde-Hørve Friskole.

Aabenraa Friskoles. Fritidsordning

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Aktiviteter i juni måned Læs under årgangene, der er mange aktiviteter ud af huset i denne måned.

Vinder af sejeste pigefrisure: Nanna (4. kl.) Vinder af sejeste drengefrisure (delt 1. plads): Sander (3. kl.) og Noah (4. kl.)

Nyhedsbrev - September 2018

Lokalcenter Fuglebakken

KONTAKTEN Øster Snede Skole

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

FREDAGSNYT FJALTRING FRISKOLE 20. april 2018

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Transkript:

BØVLING Friskole Bladet for: BØVLING VALGMENIGHED, BØVLING FRI- OG IDRÆTSEFTERSKOLE OG BØVLING BØRNEHUS 3 September - Oktober - November - December 2014 37. årg. Kom til foredrag med Lola Jensen 22. september 2014, kl. 19.00, på Bøvling Fri- og Idrætsefterskole Temaet er forældrerollen til et barn i det nye årtusinde - servicering - opdragelse - omsorg. En af landets mest populære foredragsholdere gæster Bøvling. Lola Jensen er uddannet socialpædagog og har over 30 års erfaring som familievejleder for børnefamilier. Hun er kendt fra TV2s Go morgen Danmark, hvor hun er fast tilknyttet som ekspert. Foredraget afholdes i samarbejde med Bøvling Børnehus, Bøvling Valgmenighed og Bøvling Fri- og Idrætsefterskole. Alle interesserede er velkomne. Pris: kr. 50,- i forsalg på www.greenticket.dk/boevling eller kr. 75.- i døren!

I juli var Ramme og Bøvling plejecenter inviteret til sommergudstjeneste med efterfølgende kaffe i præstegårdshaven. Tak for besøget. Bøvling Valgmenighed Formand Joan Trelborg, Brogårdvej 36, 7650 Bøvlingbjerg.......... Tlf. 97 88 52 51 E-mail: formand@boevlingvalgmenighed.dk Forretningsfører Else-Marie Pedersen, Fårevej 130, 7650 Bøvlingbjerg.......... Tlf. 97 88 54 92 E-mail: forretningsfoerer@boevlingvalgmenighed.dk Organist Svend Burchardt............ Tlf. 97 81 10 80 Kirkesanger Sine Berg................. Tlf. 97 82 15 95 Graver John Jensen................ Tlf. 29 86 95 66 Valgmenighedspræst Marianne Nørgaard Gyldenkærne Præstevangen 1, 7650 Bøvlingbjerg.......... Tlf. 97 88 56 50. E-mail: praest@boevlingvalgmenighed.dk Velkommen til Efteråret i Mariekirken! Efter en fantastisk sommer i Danmark med sol og varme og masser af vitaminer til vores krop, går vi nu efteråret i møde. Efteråret er en god tid til at tanke op med gode vitaminer til vores sjæl og sind ved f.eks. at læse gode bøger, høre gode foredrag eller synge med til Spil Dansk eftermiddagen, tage børnene med til en børnegudstjeneste eller skumringsgudstjenesten med Lucia eller en almindelig søndagsgudstjeneste. Jeg vil gerne byde alle aldre velkommen i Mariekirken. Jeg får glæden af et stort konfirmandhold i år og glæder mig til samarbejdet med både konfirmander og forældre. Og fremover vil der fast tilbydes minikonfirmandundervisning om foråret for 3. klasse. Men derom kommer der information i næste blad. I vinter januar og februar vil der blive tilbudt en studiekreds et par aftner for dem, som har lyst til at fordybe sig i et emne, som angår vores forskellige livsaldre og livsfaser. Derom mere i næste blad. I fællesskab med Efterskolen, Friskolen og Børne - huset arrangeres der fremover enkelte fælles foredrag hvortil alle er meget velkommen jf. bladets forside! Hold også øje med hjemmesiden www.boevlingvalgmenighed.dk. Med venlig hilsen og på glædeligt gensyn i Mariekirken. Marianne Kirkelige handlinger Konfirmation Andrea Kubel Thorsen, Christian Gransgaard og Tobias Kjær Dyrmose Jensen Præsten har ingen fast træffetid mandag dog kun efter aftale. Besøg i hjem, på sygehus og plejehjem. Jeg kommer gerne på besøg og holder også gerne hjemmealtergang. Ring endelig også hvis I hører om nogen, jeg kunne glæde ved et besøg. Marianne tlf. 97 88 56 50 2

Vielser Irene Enoksen Blaabjerg og Vilhelm Jensen, Råsted Irene Lisby Nielsen og Rasmus Fruergaard- Pedersen, Harlev Begravelser Erling Krogsgaard Jensen, Vemb Leila Bagge Jacobsen, Struer Karen Tranberg Juul Nielsen, Bøvling Gerda Skalkhøj, Bøvling Æret være deres minde! Møder & arrangementer Foredrag om HOSPICE Mandag den 8. september kl. 19.00 Gudstjeneste og foredrag v/ hospicepræst Kirsten Dalager Buur, Århus. At lægge til kaj ved et hospice I konfrontationen med lidelsen og døden oplever vi, at vores forståelse af livet som trygt og godt og meningsfuldt brister. Men accepterer vi det, og gennemlever vi det svære, så sker det ofte, at vi når til en dybere forståelse af livet og os selv, - at vi intensiverer glæden i livet. Med udgangspunkt i sin erfaring fra samtaler med døende og deres pårørende på Hospice Søholm, Århus, vil hospitals- og hospicepræst Kirsten Dalager Buur give os et indblik i, hvordan vi kan give hinanden følgeskab i livet før døden. Foredrag, kaffe & kage 50 kr. Årets udflugt Onsdag den 17. september går turen til Mors m.m. Spøttrup (med guide), Ansgarkirken, Feggeklit, Molermuseet (guide), Salgjerhøj, Hanklit og andet. Middag: Gullerup Strand Kro. Pris: 300 kr. incl. middag - drikkevarer.) Tilmelding senest d. 10. september til: Marianne: 97885650 eller Jens Erik: 25326516 NB!! Vi kører kl. 9.00 fra Forsamlingshuset. Medbring frokostkurv. Høstgudstjeneste Søndag den 28. september holder vi Høst - gudstjeneste. Kirken er flot pyntet, og efter gudstjenesten er der fælles frokostbuffet i Forsamlingshuset.Tag gerne lidt med til det fælles frokostbord. Valgmenigheden serverer sild, brød og kaffe. Der kan købes drikkevarer. Og så skal vi naturligvis synge de gode høstog efterårssange. Alle er velkommen. Efterårsmøde Søndag den 5. oktober holder De Midt og vestjyske valgmenigheder Efterårsmøde i Kjellerup og omegnes valgmenighed. Der er gudstjeneste i Vinderslev Kirke kl. 10.30 v/ valgmenighedspræst Karen Marie Ravn, Kjellerup. Middag på Levring Efterskole. Foredrag ved Valgmenighedspræst Marianne Gyldenkærne; Når ude bliver hjemme vendepunkter og indtryk fra Sydslesvig og Paris. Kaffe og sanghalvtime. Pris 275 kr. Tilmelding inden 20. september til Marianne Gyldenkærne tlf 97885650 eller mail praest@boevlingvalgmenighed.dk Fortælleaften om Hans Kirk og fiskerne Mandag den 13. oktober er der fortælleaften med tidl. efterskoleforstander og præst Erik Paabøl Andersen, Hvide Sande om Hans Kirk og fiskerne. Vi begynder med aftengudstjeneste kl. 19.00 i Mariekirken og fortsætter i Forsamlingshuset. Kaffe og foredrag 50 kr. Spil Dansk Dag. I anledning af den årlige Spil dansk dag holder vi sangtime i Mariekirken torsdag den 30. oktober kl. 16.30 ved organist Svend Burchard og kirkesanger Sine Berg. Børnegudstjeneste Til børnegudstjenesten er det børnene, der er i centrum. Og børn fra Friskolen medvirker med sang. Velkommen til børn og barnlige sjæle torsdag den 6. november kl. 17.00 med efterfølgende pasta. Foredrag om Luther dengang og nu Mandag den 10. november er der gudstjeneste og foredrag kl. 19.00 ved tidl. biskop Niels Henrik Arendt, Staby. Kaffe og Foredrag 50 kr. 3

Nyt fra Bøvling Børnehus Så er børn og voksne i Børnehuset kommet godt i gang efter en skøn sommerferie. Vi håber også, alle læsere af bladet har haft en god sommer og nydt de varme sommerdage. Vi havde håbet på, at sommeren ville have varet hele august, så vi fortsat kunne lege udenfor uden at skulle tænke på trøjer og regntøj. Vi håber på, at vejret bliver bedre igen end i skrivende stund. Siden I sad med det sidste blad, som kom i sidst i marts, er der sket rigtig meget hos os. Tilsynsbesøg fra kommunen. Hver 2. år kommer der folk fra forvaltningen på besøg i alle institutioner for at føre tilsyn med stedet. Det er en super god måde for os at kunne vise vores hus frem på. På mødet kommer vi rundt om mange forskellige emner, vi får fortalt, hvad vi arbejder med, og hvad vores fremtidsplaner er. I sidste blad fortalte jeg, at politikerne havde fravalgt at aflægge de private institutioner et besøg, når de skulle rundt i kommunen, jeg syntes, det var et mærkeligt valg, og det har jeg også fået sagt i forvaltningen, som så må have sagt beskeden videre til de folkevalgte. For nu har de givet besked om, at de gerne vil aflægge os et besøg engang i efter - året. Så man kan sige, hellere i efteråret end ingen besøg. Generalforsamling. I april havde vi generalforsamling, og vi takker rigtig mange gange for den store opbakning om denne aften. Rigtig mange hjem var repræsenteret, og vi fik afholdt et godt møde, hvor vores formand Camilla Petersen var på valg. Camilla ønskede genvalg, og blev valgt ind igen. Så der skete ingen ændringer i bestyrelsen. Vi fik valgt en suppleant, valget faldt på Kristoffer S. Hansen, som er far til et vuggestuebarn. Det er rart, når der i bestyrelsen sidder forældre fra både vuggestuen og børnehaven. Kristoffer er nemlig allerede kommet ind i bestyrelsen pr. 01. august, da vi måtte sige farvel til Lene Hansen, hvis søn er startet i skolen. Vi siger tak til Lene for hendes arbejde i bestyrelsen. Påsken. Så stod påsken for døren, og der blev klippet og klistret rigtig mange påsketing. I huset havde vi fornøjelsen af at nyde påskepynten, indtil det skulle med børnene hjem, da de gik på påskeferie. Efter påskeferien kom der rigtig mange gode historier om, hvor mange påskeæg de havde fået. Det sjove var, at antallet og størrelsen steg, når de hørte om kammeraternes påskeæg. Fotografering. Vi havde længe været på udkig efter en fotograf, som kunne tage billeder af børnene, når de f.eks. spiste, legede ude som inde, uden at det skulle være opstillede billeder. Vi fandt langt om længe en i Aarhus, så i maj var hun her en hel dag, og det kom der mange gode billeder ud af. Forældrene kunne så efterfølgende bestille dem hos fotografen, uden vi skulle blandes ind i det. Vi ved fra fotografen, at mange benyttede sig af denne mulighed. Arbejdsdag. Vi valgte igen i år, at have arbejdsdag i maj. Det betyder, at børnene kan lege på/med de nye ting, som bliver lavet denne dag. Igen i år, havde vi stor opbakning af jer forældre på arbejdsdagen, der blev rigtig gået til den, og meget blev lavet. Det bedste var nok vores nye bålhus, som flittigt er blevet brugt efterfølgende. Mange lækre retter er blevet lavet over den åbne ild, og bagefter blev maden indtaget udenfor. 4

Ladywalk. Som noget nyt i år drog næsten hele personalegruppen af sted til Agger, hvor der skulle gås godt 7 km i den skønne natur. Stemningen var høj, både før, under og efter turen. Selv TV-Midt Vest fik øje på Bøvling Børnehus, da stemningen var høj før start, hvor de lækre medbragte sandwich blev spist. Så Børnehuset kom i TV. Sankt Hans. Selvfølgelig skulle heksen brændes af, hende kan vi ikke have til at rende rundt i Bøvling, selv om vi aldrig har set hende. Hun har det med kun at dukke op denne ene dag, og det, kan vi så sige, er lidt farligt for hende. Men bålet blev også brugt til andet end heksen, for vi bagte også snobrød derpå. Altid en succes, selv om det for nogle af børnene kan være svært at forstå, at det tager lidt tid, inden brødet er bagt. Gulvvarme. Nu har vi fået et længe næret ønske opfyldt, og det er, at der er blevet lagt gulvvarme i vuggestuen. Vi har haft lidt svært ved at varme op i de to rum, når vinteren var på sit højeste. Derfor glæder vi os til vinter, hvor vi vil nyde at kunne gå/sidde på det varme gulv. Allerede nu mærker vi en ekstra fordel ved gulvvarmen, som vi ikke havde tænkt på, og det er støjen, som er blevet væsentligt nedsat. Før var der kun en tynd linoleum oven på betongulv. Derfor går vi og joker med, at vuggestuen nu er, som den skulle have været fra starten. Men måske er glæden derfor dobbelt stort, nu det er færdigt. Lidenlund festival. Mens jeg sidder og skriver til bladet, er alle børnehavebørn i fuld gang med at lave rasler m.m., til vi skal til festival i Lemvig. Alle institutioner er blevet inviteret af Lidenlund Boldklub, fordi det er 10 år siden, de startede med festivalen på sportspladsen ved søen i Lemvig. Så nu er det ikke kun mor og far, der går til festival, nu er det også mange fra Børnehuset. Birte Rom Leder af Bøvling Børnehus Smid ud fest. Før sommerferien holdt vi smid ud fest for alle de børn, som efter ferien skulle i skole. En fest, der helt sikkert er et kæmpe hit hos børnene, og særlig når de skal afhentes af forældrene, hvor de fysisk bliver smidt ud af døren. Forældrene er måske lidt mere vemodige, nu er deres små børn på vej videre i livet, og derfor skal man jo som forældre give lidt mere slip på dem. Det, kan jeg selv skrive under på, ikke er så nemt, som man måske havde gået og håbet på. Selv om vi hvert år siger farvel til mange børn, og denne afsked er en del af vores arbejde, snakker vi da også om, Kan i huske, da de begyndte her? hvor blev årene af? Men alle skal videre. 5

Nyt fra Bøvling Friskole Skolestart 2014-15 Et nyt skoleår er begyndt, og det er som altid dejligt at komme i gang med arbejdet efter ferien. 14 børn havde første skoledag i år. Da vi også har 19 børn i 1.kl., mødte 33 børn og ca. 60 voksne op mandag eftermiddag i Bifrost. Man må sige, der var fuldt hus, og det er jo fantastisk dejligt. Der var en god stemning både blandt børn og voksne. Det betyder meget, at de voksne også har det godt sammen, for så får børnene det også godt sammen. Desuden er det nemmere, for forældre, at snakke med andre forældre, når man kender dem lidt. Vore elever fra 2. 8.kl. mødte op til morgensang kl. 8.15, hvor vi alle mødtes og kunne sige velkommen tilbage til skolen. Det var tydeligt, at børnene var glade for at se hinanden, og mange havde vist ventet med længsel på at skulle i skole igen. Længere dage I år har alle børn fået længere dage i skolen. Vores sidste time slutter dog 14.40, for da går bussen hjem. Vi er jo så heldige, at vi ikke skal følge den nye folkeskolereform, vi bestemmer selv. Vi har dog besluttet at følge folkeskolen med hensyn til engelsk fra 1.kl. og tysk fra 5.kl. Tidligere har vore elever haft engelsk fra 3.kl. og tysk fra 6.kl., så springet var ikke så stort. Da eleverne også har fået flere dansk- og matematiktimer, giver det en del flere timer end tidligere. For os er det ikke nyt at være aktive i timerne, så børnene også lærer ved at bevæge sig,spille eller andet, så det bliver måske bare udbygget lidt mere. Vore elever er aktive ude i frikvartererne, det var noget af det, skolelægen altid bemærkede, når han var på besøg tidligere. De var motorisk meget veludviklede, fordi de netop er ude at lege rigtigt meget og derfor får brugt kroppen meget. Indvielse af rekreativt friluftsområde Inden sommerferien havde vi sponsorløb, det gav ca. 56.000 kr. Pengene skal bruges til en skaterbane. Det bliver nok nede omkring multibanen, den kommer til at ligge. Der er niveauforskelle, som kan udnyttes på banen. Men først skal vi have lavet vores fodboldgolfbane og naturfitness færdigt, for den 13. september skal vi have arbejdsdag og dernæst indvielse af vores rekreative friluftsområde, som vi har søgt og fået penge til fra en del forskellige fonde. Når alle 0. kl. 6

1. kl. penge er hjemme, har vi modtaget omkring 600.000 kr. i alt. Kristian Jensen, næstformand i Venstre kommer og indvier banen kl. 15. den 13. september. Det glæder vi os meget til. Et par af os lærere har endda haft Kristian i skolen. Alle er velkomne til at deltage. Jo flere des festligere er det. Ansatte Vi måtte sige farvel til Erik Dahl Christensen i juni, da vi pga. nedsat tilskud fra staten har måttet nedskære lærerantallet. Heldigvis fik han hurtigt arbejde på Snejbjerg Skole. Her håber vi, han kommer til at trives. Niels Aagaard og Anne Maj Fabricius måtte vi også tage afsked med. De havde været vikarer under sygdom og barsel. Anne Maj skal i gang med jordemoderuddannelsen i København, og Niels ville tænke over, om han skulle på efterløn eller søge nyt job. Vi ønsker dem alle held og lykke fremover. Da vi er ramt af sygdom i SFO, har vi valgt at ansætte en pædagog derovre på deltid. Det er Marika Giesow Jensen, som vi glæder os til at samarbejde med. Vi kender Marika i forvejen, for hun har fire børn på skolen. Skolemad Marika og Anni, fra SFO, vil også stå for skolemaden mandag og onsdag. Så fra omkring medio september vil vi få tilbudt skolemad fire dage om ugen. Det kunne jeg høre første skoledag, at forældrene også syntes godt om. Det er luksus, at der fremover kun skal laves madpakke til SFO samt til fredag formiddag. Bygningsmasse og område omkring skolen Vi har et par arkitekter i gang med lave en skitse med forslag til, hvordan vi fremadrettet kan få nye ønsker og ideer tænkt ind i helheden, så det bliver en både funktionel, sammenhængende og æstetisk skole. Det er spændende tanker, de gør sig om det. De har sammen med os ledere og pedellen gået rundt på skolen og set og hørt vores ønsker og tanker. De kommer udefra og er ikke fastlåste i gamle ideer, så det giver mange spændende tanker. Arrangementer Efteråret er altid en travl tid med mange arrangementer. Af større arrangementer har vi foredrag med Lola Jensen, emneuge, arbejdsdag, indvielse af rekreativt område, motionsdag, skolefest og andespil. Andespillet håber vi rigtig mange har lyst til at deltage i. Det er lørdag den 1. november kl. 13.30. Hjemmesiden, Skoleporten og Facebook På skolens hjemmeside og på skoleporten kan I også finde arrangementsplanen. Og på skolens Facebookside, lægger vi mange billeder op fra forskellige arrangementer. Måske har I også lyst til at følge med der. Venlig hilsen Hanne Ørskov Andersen 7

Nyt fra Bøvling Idrætsefterskole Godt begyndt med nye tiltag Tirsdag den 5. august kom en stor flok skønne unge mennesker til Bøvling for at tilbringe et efterskoleår her. Det er med stor glæde og forventninger, vi har taget imod dem for året i år bliver et år, hvor vi som ledelsesteam har fået lov til at præge året med nye tanker og tiltag. Det bliver også et år, hvor vi indimellem kan sige plejer det ser vi frem til. Noget af det nye, der kommer til at tegne årsplanen på skolen, er blandt andet en forældrecamping, hvor forældre til eleverne inviteres til at prøve efterskolelivet i et døgn samt lære både ansatte og de andre elever/forældre at kende. De skal overnatte i henholdsvis campingvogn og telte omkring Ågård. Derudover har vi byttet vores Sverigestur ud med en tur ud i det blå i lokalområdet. Vi har så mange skønne steder omkring os, og det vil vi gerne benytte os af. Til gengæld tager vi til december en tur til Club La Santa Sport på Lanzarote, hvor vi skal udfordre os selv gennem de mange forskellige idrætstilbud, der er på stedet. Derudover skal vi udnytte det fagligt, når eleverne skal lave deres eget husholdningsbudget for turen, regne i fremmed valuta og lære mere om den meget anderledes natur, der findes på vulkanøen, Lanzarote. Et andet nyt tiltag i hverdagen er, at vi har valgt at flytte lektietimen fra om aftenen til midt på dagen. Vi sætter her flere lærerkræfter i spil, så eleverne kan få hjælp i processerne omkring arbejdet med henholdsvis lektier og afleveringer, så det ikke kun er de røde streger efter rettelserne, de kan lære af. Dette er et tiltag, vi er yderst spændte på resultatet af. Eleverne udtrykker umiddelbart selv stor begejstring herved. Dette er blot noget af det nye, der kommer. At flytte til Bøvling Personligt er vi så småt ved at være landet i Bøvling. Det tog os lidt tid at vænne os til roen her, men vi nyder den i stor og vanedannende stil. Overalt er vi blevet taget rigtig godt imod og værdsætter meget de nære værdier, der er i et samfund som her. Nærvær, fællesskab, hjælpsomhed og ansvar for hinanden, er blot nogle af de ting, vi har bidt mærke i. Måske er det selvfølgeligt for mange af jer, men det er det ikke for os, der kommer fra noget andet. Det er en stor gave at kunne give vores børn. Apropos vores børn, så er de hurtigt og 8

gnidningsfrit faldet ind i en hverdag her. De glædes over at gå både i skole og SFO, og har fået masser af nye dejlige venner. Ovennævnte værdier er tillige noget af det helt essentielle, vi ønsker at give eleverne på efterskolen også og det kan vi, fordi vi er en lille skole. Arbejdet med den enkelte både fagligt, personligt og socialt, er noget vi sætter meget højt. Nedenstående er velkomsttalen til det nye elev - hold: Kære elever og forældre 14/15 Så kom dagen lige pludselig! Nogle af jer har været skrevet op i mange år, og andre er næsten lige blevet tilmeldt fælles for jer alle er, at det er NU! Her på skolen har vi glædet os rigtig meget til at byde jer velkomne i dag vi startede i sidste uge og har lagt en masse energi og kræfter i at få skruet et fedt skoleår sammen til jer. Vi er alle super klar og topmotiverede. Det, vi byder velkommen til, er et stort fællesskab, hvor samvær, leg, læring, idræt, personlig udvikling er centrale begreber, der danner rammen for den hverdag, vi har på skolen. I fællesskabet lærer vi meget om os selv om normer, værdier og kultur. Om dannelse. Fællesskab betyder at være samlet om noget bestemt. Her er vi samlet om en masse spændende oplevelser. Vi skal lave en masse idræt, vi skal på teamtur ud i det blå. Vi skal have medieuge, temauger, vi skal til La Santa Sport og måske på ski. Vi skal lave en masse opvisninger, vi skal sidde lårene af hinanden i bussen, og nyde fælleskabet, når vi går på gulvet. Vi skal synge, danse, grine, græde og have en fantastisk tid sammen. MEN vi er ikke en skole, der kun serverer en La Santa tur og en masse fede oplevelser for jer - Her sætter vi også krav til jer I skal rede jeres senge, I skal holde orden på værelserne, gøre rent på områder, I får køkkentjanser. I skal tale ordentligt og gøre jer umage - I indgår i et forpligtende fællesskab, hvilket betyder, at man ikke kan læne sig tilbage og sige hvad kan fællesskabet gøre for mig? Vi er nødt til at spørge hvad kan jeg gøre for fællesskabet? Det, at vi sætter krav til jer, betyder, at I er meget betydningsfulde. Vi vil jer hver især det er ikke ligegyldigt, om I er her eller ej. I kravene er derfor en invitation til jer om at være en del af fællesskabet, til at indtage en rolle, som betyder, at vores fællesskab kan leve og fungere. Når man bidrager til et fællesskab, kan man også få lov at stille krav til fællesskabet og være med til at forme det. Det er her, man får meget igen. Det betyder også, at vi her på skolen er gode ved hinanden det sætter vi en ære i! Det er helt basalt for os, at når man er elev her på skolen, så er man en god kammerat, man udviser hensyn og passer på hinanden uanset om man er hjertevenner eller blot klassekammerater. Det er jer, der bestemmer, om dette skal være et rart sted at være i bund og grund handler det om at være ordentlig som menneske det er en stor værdi for os og en stor værdi, uanset hvor I hver især kommer til at tilbringe jeres tid fremover. I er nu kommet til en lille by, hvor det, der har passeret jeres blik på vejen hertil i dag, er en hovedgade, en brugs og et pizzeria. Bøvling rummer meget mere end det. Her er et godt foreningsliv, en rigtig god lokal opbakning, hvilket I vil opleve, når frivillige fra byen kommer og hjælper til med at holde udeområderne her på skolen. Og hvis I lagde mærke til flagene gennem byen, så er det faktisk jer, de flager for. I vil også opleve en masse børn i dagligdagen. I friskolen, som blev grundlagt i 1877, går der 130 børn, som alle kommer til at se op til jer. I er store, ja næsten voksne, i deres øjne. I Bøvling skal I nu have jeres hjem det næste års tid. Det er et rummeligt hjem, hvor der er højt til loftet. I får mange søskende i form af hinanden. I de ansatte får I også en flok nye forældre, som alle står klar til at hjælpe jer med det boglige og vil give jer en masse udfordringer i idræt. De vil også være der med gode råd og klar til en snak, når I har behov for det. Dette for at kunne guide jer bedst 9

muligt til de udfordringer, der må komme gennem skoleåret, i jeres videre uddannelse og til livet som et ungt menneske på vej mod voksenlivet. Det vigtigste for os er, at når vi, om godt 10 måneder, sender jer afsted herfra, så er det med en rygsæk fyldt med oplevelser, erfaringer og ikke mindst kompetencer. I 1983 blev Bøvling Idrætsefterskole grundlagt, som kun den anden idrætsefterskole i Danmark. Siden da har idrætten været i højsædet her på skolen. I bl.a. fodbold, showdance og TeamGym deltager vi i kampe og konkurrencer for at vinde eller gøre det så godt, vi nu kan. I gymnastikken og gymnastikopvisningerne er vi fælles. Her handler det ikke om, hvem der bedst, men om noget, vi alle er en del af et fælles projekt et fællesskab. Fælles for det, vi laver, er, at der er en plads til alle, uanset niveau og færdigheder. Mange af jer både elever og forældre sidder formentlig med sommerfugle i maven lige nu - Når I inden længe siger på gensyn til hinanden, vil det måske være med lidt vemod, men forhåbentlig allermest med glæde og spænding på alt det, der venter jer. Ingen af os ved præcist, hvordan vejen herfra ser ud, men vi ved, at når vi udfordrer os selv som mennesker og træder ud i det ukendte, så udvikler vi os - både i forhold til os selv og hinanden. På livets vej fremover, vil I forsat med jævne mellemrum skulle træde ud i det ukendte. Vi håber, at vi, gennem jeres ophold her, kan være med til at ruste jer og lære jer selv bedre at kende, så skridtene ud i det ukendte bliver nemmere at træde. Vi vil stille jer overfor en masse udfordringer, hvor I nogle gange skal have et lille puf og andre gange et skub vi håber, at I herigennem vil opleve at udfordringerne oftest ikke er så store, som de i første omgang så ud til at være. Vores opfordring til jer er derfor: Kast jer ud i udfordringerne, kast jer ud i fællesskabet kast jer ud i livet! Velkommen til Bøvling Idrætsefterskole Ina og Martin 10

Kalender det sker i skolerne AUGUST: 25. Morgensang i Mariekirken kl. 8.15 29.-30. BI Forældrecamping SEPTEMBER: 2.-5. BI - Ud i det blå BI Foredrag med Lola Jensen Uge 37 FRI Emneuge 16. FRI Forældremøde i 5. og 6.kl. 13. FRI Arbejdsdag og indvielse af rekreativt område 22. FRI Forældremøde i 7.kl. inden foredraget med Lola Jensen 23. FRI-BI Morgensang i Mariekirken kl. 8.15 28. BI Efterskolernes dag OKTOBER: 1. FRI Forældremøde i 8.kl. 3. FRI Kaffebord for alle forældre i SFO står klar mellem 13.30-15.30 6. FRI Forældremøde i 0.kl. 8. FRI Forældremøde i 4.kl. 8. FRI 7. og 8.kl. i teater 10. FRI Motionsdag i skoletiden 10.-19. BI - Efterårsferie Uge 42 FRI Efterårsferie (SFO åben) Uge 43 FRI Egen klasse 21. FRI Forældremøde i 1.kl. 22. FRI BI Morgensang kl. 8.15 i Mariekirken, og åbent hus 24. FRI Skolefest med skuespil, derefter underholder Svend og Kaj Uge 44 FRI Avisuge for 8.kl. NOVEMBER: 1. FRI Andespil på Friskolen 5. FRI Forældremøde i 3.kl. 6. FRI Åben skole fra 16-19. Børnegudstjeneste med pasta kl. 17. 7. FRI Friskolen 137 år 15. FRI 40 års jubilarer på besøg 19. FRI Fotografering 20. FRI BI Morgensang i Mariekirken kl. 8.15, og åbent hus 20. FRI Introaften for kommende forældre 26. FRI Forældremøde i 2.kl. DECEMBER: 3. FRI Fest for vores frivillige 18.00 5.-12. BI La Santa Sport 9. FRI Luciaoptog på Bøvling Ældrecenter kl. 14.00 11. FRI Julearr./skole og SFO/skumringsgudstjeneste/fællesspisning 12. FRI Morgensang i Mariekirken med Lucia kl. 8.15, og åbent hus 18. BI Juleafslutning for frivillige 21. BI Adventshygge for forældre og søskende 22. FRI Juleafslutning i Mariekirken og dernæst på skolen. 23. dec. 2. jan. FRI Juleferie (begge dage incl.) (SFO lukket mellem jul og nytår) Ansvarshavende red. på dette nr.: Hanne Ørskov Andersen Sponsorløb i Friskolen Udeundervisning i Friskolen 11

Gudstjenesteliste SEPTEMBER 8. kl. 19.00 Gudstjeneste og foredrag v/ Hospicepræst Kirsten Buur, Århus. 14. kl. 10.00 Gudstjeneste - velkommen til nyt konfirmandhold. 21. kl. 10.00 28. kl. 10.00 Høstgudstjeneste med frokost. OKTOBER 5. kl. 10.30 De midt- og vestjyske Valgmenigheders fælles Efterårsmøde i Vinderslev Kirke v/ Karen Marie Ravn 13. kl. 19.00 Gudstjeneste og foredrag v/ Erik Paabøl Andersen 19. kl. 10.00 Gudstjeneste i Lemvig Valgmenighed v/ Signe Paludan. 26. kl. 10.00 NOVEMBER 2. kl. 10.00 Alle Helgen 6. kl. 17.00 Børnegudstjeneste med fællesspisning 10. kl. 19.00 Gudstjeneste og foredrag v/ Niels Henrik Arendt, Staby 16. kl. 10.00 23. kl. 10.00 i Lemvig Valgmenighed v/signe Paludan 30. kl. 10.00 1.s. i advent DECEMBER 7. kl. 19.00 Adventskoncert med fællessang ved Trobadour Musikensemble v/ Erik Sommer. 11. kl. 17.00 Skumringsgudstjeneste i Advent med Lucia. 14. kl. 10.00 I Lemvig Valgmenighed v/signe Paludan 18. kl. 9.30 Børnehusets julegudstjeneste 21. kl. 10.00 4.s. i advent 21. kl. 16.00 Efterskolens julegudstjeneste i Mariekirken 22. kl. 8.00 Friskolens Julegudstjeneste 8.15 24. kl. 16.00 Juleaften 25. kl. 10.00 Juledag Gudstjenester på plejehjem: Jeg holder gudstjenester i Bøvling og Bækmarksbro følgende datoer kl. 10.30: Bøvling: 10. september, 12. november og 10. december (i Mariekirken) Bækmarksbro: 1. oktober, 5. november og 3. december. Ramme: 29. oktober Sang og Samvær v/ Christian Risgaard og Marianne. Alle er velkommen. Fælles adventsgudstjeneste for plejehjemmene den 10. december kl. 10.30 i Mariekirken. Besøg iøvrigt vores hjemmeside: www.boevlingvalgmenighed.dk 12 GRAFISK TRYK LEMVIG