Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2 BYGNINGSMALER. Byggeri. Side 1 af 34

Relaterede dokumenter
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bygningsmaler

Lokal undervisningsplan GF2 Bygningsmaler

Medieproduktion Eksamensplan for Julius Thomsens Gade 5

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb PRODUKTØR. Teknologi. Side 1 af 14

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan 6 hovedforløb BROLÆGGER. Byggeri. Side 1 af 16

Lokal undervisningsplan for GF2 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan 3. hovedforløb BROLÆGGER. Byggeri. Side 1 af 18

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb SMED. Teknologi. Side 1 af 15

Bygningsmaleruddannelsen

Eksamensreglement Learnmark Tech

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1 MAD. Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Side 1 af 27

Eksamensreglement Learnmark Tech

Københavns Tekniske Skole. Lokal undervisningsplan GF2 Støberitekniker

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2 PRODUKTØR. Teknologi. Side 1 af 19

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelser ved Tradium. Formål: Indhold og beskrivelse: Dato: Eksamensreglementet er gældende fra den 1. august 2015.

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1. Transport. Byggeri, transport og teknologi. Side 1 af 29

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Eksamensreglement for EUX på Uddannelsescenter Holstebro

Kontoruddannelse med specialer

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX

1.1 Praktiske oplysninger

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Lokal undervisningsplan GF2 Metalsmed

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Bygningsmaler

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD)

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Lokal undervisningsplan for GF1 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningsmaler

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Lokal undervisningsplan

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1. Teknologi. Byggeri, transport og teknologi. Side 1 af 39

Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser

Information til elever på Erhvervsuddannelser. Prøve og eksamen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

Ramme for prøve i grundfagene

Lokal undervisningsplan GF2 Laboratorietandtekniker

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Eksamensreglement for EUD. Uddannelsescenter Holstebro. Gældende fra 2016

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2 VVS. Byggeri. Side 1 af 18

Eksamensreglement HG Underviser og censor

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Eksamensreglement EUD Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Generel eksamensinformation

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelserne på AMU-Vest

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:

Fagbilag Service og transport

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Lokal undervisningsplan Værktøjsuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Denne lokale undervisningsplan er udarbejdet jf. bekendtgørelse nr af 22/09/2014 for indgangen Teknologi, byggeri og transport.

Indhold Generelt for erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 3 Struktur og indhold... 4 Uddannelsesspecifikke fag...

Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser, EUD & EUX Viden Djurs

Skabelon for læreplan

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2. MAD- Tjener. Fødevare, jordbrug og oplevelser. Side 1 af 27

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan H 2 ANLÆGSSTRUKTØR. Byggeri. Side 1 af 17

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser

Fagbilag Miljø og genbrug

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan H 6 ANLÆGSSTRUKTØR. Byggeri. Side 1 af 17

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Fagbilag Kommunikation og medier

Ramme for prøve i grundfagene

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016

Transkript:

Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF2 BYGNINGSMALER Byggeri Side 1 af 34

Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech... 4 1.1.1 Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag... 5 1.2 Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech... 5 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer... 6 1.4 Eksamensregler... 7 1.4.1 Organisation... 7 1.4.2 Information... 7 1.4.3 Eksamen... 7 1.4.4 Beskrivelse af prøveformer... 7 1.4.5 Regler for eksamensafvikling... 8 1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler... 9 1.4.7 Klager over eksamen... 9 1.4.8 Eksamensreglement for EUD-elever... 10 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik... 10 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser... 10 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser... 10 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid... 10 2.0 Fagenes formål og profil... 11 2.1 Uddannelsesspecifikke fag formål og profil... 11 2.2 Grundfag formål og profil... 11 2.3 Valgfag formål og profil... 12 2.4 Struktur og indhold i undervisningsforløbet... 13 2.5 Faglige mål... 17 2.6 Fagligt formål, indhold og opgaver... 19 2.6.1 Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler... 28 2.6.2 Fagintegration... 28 2.7 Prøver og eksaminer... 30 2.7.1 Særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer... 30 Side 2 af 34

2.7.2 Løbende evaluering... 30 2.7.3 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 33 2.7.4 Eksaminationsgrundlag... 33 2.7.5 Bedømmelsesgrundlag... 33 2.7.6 Bedømmelseskriterier... 33 2.7.7 Grundforløbsprøven... 34 2.8 Løbende ajourføring af den lokale undervisningsplan... 34 Side 3 af 34

1.0 Generelt for skolen 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Det pædagogiske didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech rummer følgende hovedmålsætninger. Udarbejdelse af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på Learnmark Tech individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på Learnmark Tech hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever Side 4 af 34

Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter Skolen indgår aktivt i forskellige lokale, nationale og internationale netværk. Målet er endvidere at styrke skolens udvikling inden for følgende områder Kvalitetsudvikling af undervisningen Iværksætteri og innovation Internationalisering Partnerskab med erhvervslivet IT-integration i undervisningen Pædagogiske forsøgs- og udviklingsprojekter Udvikling af fag- og uddannelsestilbud. 1.1.1 Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger og skal endvidere tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. 1 1.2 Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb Inspirere eleven til yderligere læring. 1 Grundforløb 1. og 2. del. Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet 11. juni 2014. Side 5 af 34

Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevens vurdering af undervisningsindhold og metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen (eksamenskarakter). På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget for kontinuerligt at fremme kvaliteten for eleven og dennes udbytte af undervisningen. Standpunktskarakterer udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt karakteren gives. Eksamenskarakteren fremkommer ved eksaminator og censors fællesvurdering af elevens målopfyldelse af de kompetencemål, der gør sig gældende for det pågældende fag jf. fagenes bekendtgørelser. Karakteren skal afgives ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation. Alle karakterer afgives efter 7-trinsskalaen. 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, fx i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om fx sprog- eller matematikkundskaber er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Bemærk at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker adgang til skolepraktik efter grundforløbet (jf. HB 56 stk. 2). Side 6 af 34

1.4 Eksamensregler Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser: 1.4.1 Organisation Uddannelseslederen er eksamensansvarlig og forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området. 1.4.2 Information Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: Udtrukne fag meddeles underviseren 20 arbejdsdage før eksamensdagen, mens elever får meddelelsen ti arbejdsdage før eksamensdagen. 1.4.3 Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode. Indstilling til eksamen Senest 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal væres skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden ti dage jf. 12 i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr. 1009 af 22/09/2014. 1.4.4 Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse og dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed jf. 8 i BEK 1009, 22/09/2014. Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er til stede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og inden for et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset i henhold til reglerne for det pågældende fag. Ved projektprøve, er projektet en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Side 7 af 34

Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling herunder de to lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 jf. 3 i BEK nr. 41, 16/01/2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om Adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekt- eller opgaveafleveringer Anvendelse af hjælpemidler Prøveformer herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer Eksamensgrundlag det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra Bedømmelsesgrundlag hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer Anvendelse af 7-trinsskala eller anden form for bedømmelse. 1.4.5 Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 10 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunktet for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag. For mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler kan i særlige tilfælde efter aftale med eksaminator anvendes. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne mm. nr. 1030 af 15.12.1993 8-13. Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver skal eleven skrive sit navn, fag og niveau op hvert enkelte stykke papir, der udleveres, og besvarelsesarkene nummereres fortløbende. Alt, hvad der ønskes bedømt, skal afleveres samlet. Hvis kladden skal bedømmes, skal der tydeligt henvises til dette. Alt udleveret papir skal afleveres. Eleven kan aflevere når han/hun mener sig færdig dog ikke den sidste halve time inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter mv. der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskabet og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavende eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende til stede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget. Side 8 af 34

1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for at blive tilmeldt til en ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, 16.01.14). Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Eventuel deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 7. Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt. Udebliver en elev fra eksamen uden grund, tæller det for et eksamensforsøg. 1.4.7 Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Er klageren under 18 år og ugift kan klagen også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan indeholde: Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål eller deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som inden for en uge kan fremkomme med sine kommentarer. Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret inden for en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og eventuelle andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist. Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven. Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, kapitel 10. Side 9 af 34

1.4.8 Eksamensreglement for EUD-elever Learnmark Techs eksamensreglement gældende for EUD-elever er vedlagt denne lokale undervisningsplan som bilag. 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet. Møder eleven ikke fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA-kriterierne) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes jf. 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, 09.12.2014 samt Hovedbekendtgørelsen 111-113) Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb Elever, som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på www.praktikpladsen.dk og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftale Elever, som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser Elever, som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på www.praktikpladsen.dk inden for de hovedforløb, eleven ifølge sit grundforløb har adgang til Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Ingen kvoter på uddannelsen. 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Learnmark Tech har kun grundforløbet og samarbejder derfor med Teknisk Skole Silkeborg. Til bedømmelse af grundforløbsprøven bruges censorer / skuemestre, der er godkendt af det lokale uddannelsesudvalg. Selve indholdet af undervisningen på GF2 fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på Learnmark Tech har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Side 10 af 34

2.0 Fagenes formål og profil 2.1 Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Formålet med de uddannelsesspecifikke fag er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Motion og bevægelse i undervisningen Undervisningen tilrettelægges således at mindst 50 % af undervisningen består af fysisk arbejde. Eleverne vil således løbende, og gennem hele uddannelsen, komme til at anvende deres teoretiske viden, i en praktisk sammenhæng. Ud over de praktiske øvelser i værkstedet, vil der i en lang række øvelser indgår motion og bevægelse i undervisningen. Eksempler fra tømreruddannelsen: Eleverne lærer og øver ergonomisk rigtige løfte og arbejdsstillinger. Fitness i skolens fitnessrum, 1 time om ugen. Fodbold eller andet boldspil på skolens multibane, 1 time om ugen. Ovenstående fodbold og fitness kan veksles med en tur på skolens mountainbikes. 2.2 Grundfag formål og profil Grundfagenes faglige mål opfyldes gennem arbejde med fagligt indhold, som udvider og bidrager til elevens almene og erhvervsfaglige viden. Stoffet vælges med relevans for uddannelsen og erhvervet, så både almene og erhvervsfaglige kompetencer udvikles. Alle grundfag gennemføres i henhold til gældende grundfagsbekendtgørelse. Dansk - niveau F: Profil: Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se. Fagets identitet i erhvervsuddannelserne hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige. Formål: Formålet med danskfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Side 11 af 34

Faget udvikler elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation og lyd mv. støtter hinanden i en tekst. Faget bidrager til, at eleven med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Fagets metoder styrker elevens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde udfordringer, som eleven møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Naturfag - niveau F: Profil: Naturfaget består af elementer fra fagene fysik, kemi, biologi og matematik. I faget arbejdes teoretisk og praktisk med problemstillinger inden for teknologi, miljø, natur og sundhed. Faget benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og forståelse udvikles gennem på den ene side praktiske eksperimenter og på den anden side teorier og modeller. Dette danner udgangspunkt for forståelse af naturen, samspillet mellem mennesker og dets omgivelser og af menneskets fysiologiske processer. Faget forholder sig til aktuelle erhvervsfaglige og samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold. Formål: Formålet med faget er at give eleven indsigt i principper og metoder inden for teknik, miljø og sundhed samt give forudsætninger for at kunne arbejde med naturfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal i en praksisnær kontekst bidrage til elevens forståelse af naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. 2.3 Valgfag formål og profil Bonusfag 1 - Æstetik og dekoration I bonusfag 1 opnår eleven malerfaglige kompetencer inden for et eller flere af følgende områder Beskæringsteknikker Optegning af dekoration Bogstavtegning håndtering af skrivepensel og skrivestok Håndtering af stregtrækker og stregtrækningslineal Håndtering af tape og folie. Bonusfag 2 Skills teknikker I bonusfag 2 opnår eleven malerfaglige kompetencer inden for et eller flere af følgende områder Opbygning af bund og lakering af træværk med relevante materialer Opsætning af forskellige vægbeklædninger Anvendelse af dekorative maleteknikker Anvendelse af elektronisk tegning Støttefag Dansk, matematik og naturfag Erhvervsfag VFU Side 12 af 34

2.4 Struktur og indhold i undervisningsforløbet Tema 1 Kompetenceafklaring (2 uger) Tema 2 Den teoretiske og praktiske maler (8 uger) Tema 3 Den kreative og tekniske maler (10 uger) Læringsmoduler Farvelære æstetik Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Teknikker og materialer Miljø/sikkerhed Sundhed/bevægelse Certifikatfag Stillads Viden Færdigheder Kompetencer Side 13 af 34

Tema 1 Kompetenceafklaring Farvelære/æstetik Grundlæggende farvelære fx med afsæt i itten, eks. viden om farvecirkel, gråskalaen mv. Der foretages farveblindhedstest på den enkelte elev. Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Praktiske samarbejdsøvelser Arbejdsplan over det malerfaglige Besøg af mester/malersvend Teknikker og materialer Miljø/sikkerhed Maletekniske opgaver med forskellige materialer Introduktion i rengøring af værktøj og hjælpemidler, samt værnemidler, løfteteknik og ergonomi Elevens personlige fremtoning Forløbet evalueres/bedømmes ved brug af formativ og summativ feedback Formativ visuel evaluering af det praktiske og feedback af opgaven af samarbejde/adfærd af arbejdsplan Tema 2 Den teoretiske og praktiske maler Du kommer til at arbejde med teoretiske og praktiske opgaver, der tager udgangspunkt i bygningsmalerfaget. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært, omkring cases. Der er inspireret af erhvervets praksis. Digitale medier og værktøjer inddraget løbende. Undervisningen vil blive differentieret, så du kan blive udfordret på det niveau, der passer dig til og dine muligheder under hele tema 2. Den teoretiske og praktiske maler. Farvelære/æstetik Praktisk farveblanding med viden om forskellige farvesystemer, tertiære og hvidt centrerede farver Elektronisk tegning af enkle farvesætningsopgaver Æstetik i denne opgave består både af den dekorative farvesætning og den praktiske udførelse Farvefordeling og dekorative elementer Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Arbejdspladsvurdering/APV, der tager udgangspunkt i større praktisk opgave Personalegrupper i virksomheden Side 14 af 34

Overenskomst og konflikt Forhold for lærlinge, SKP og aflønningsformer generelt Besøg fra fagforeningen Besøg på byggeplads Teknikker og materialer Miljø/sikkerhed Etiketter, forståelse, QR-koder MBK/MBA i forhold til behandlingsbeskrivelser Ergonomi og fokus på EGA, ensidig gentagende arbejde, ergonomisk rigtige arbejdsstillinger med fokus på korrekte arbejdsstillinger Arbejde med bevidsthed om materialeforbrug og undgå spild generelt Sundhed og bevægelse Sundhed, idræt og bevægelse indgår i de øvrige læringselementer på tema 2 Forløbet evalueres/bedømmes ved brug af formativ og summativ feedback Feedback af faglige opgaver (lærer/elev) og (elev/elev) af samarbejde/adfærd (lærer/elev) Feedback af elevens daglige virke (lærer/elev) Eleven vil blive evalueret på sin viden og færdigheder Certifikatfag Opstilling af rulle- og bukkestillads (0,2 uge): Du lærer at opsætte stillads i op til 6 meters højde. Som maler vil du ofte skulle arbejde på et mindre stillads. Har forståelse for at opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser, i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse i samarbejde med andre. Du modtager et certifikat ved gennemførelse. Tema 3 Den tekniske og kreative maler Du kommer til at arbejde med tekniske, kreative og praktiske opgaver, der tager udgangspunkt i håndværket som bygningsmaler. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært, omkring cases der er inspireret af erhvervets praksis. Digitale medier og værktøjer inddrages løbende. Undervisningen vil blive differentieret så du kan blive udfordret på det niveau der passer dig og dine muligheder under hele tema 3. Den tekniske og kreative maler. Farvelære/æstetik Praktisk farveblanding og farveefterligning Elektronisk tegning af farvesætningsopgaver Æstetik i opgaverne består både af den dekorative farvesætning og den praktiske udførelse Farvefordeling og dekorative elementer Side 15 af 34

Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Udarbejde en arbejdsbeskrivelse og plan på et givent emne Eleven arbejder med at identificere sin egen rolle som praktiksøgende, evt. ved analyse af virksomhedernes hjemmesider Forhold for lærlinge, svende og aflønningsformer generelt Byvandring Teknikker og materialer Miljø/Sikkerhed Der tages udgangspunkt i MBK/MBA i forhold til behandlingsbeskrivelser Større praktisk opgave med tidligere behandlet træværk og væg. Almindelig forekommende malerbehandling Afleveres jf. malerfagets æstetik Hvad består et malemateriale af Egenskaber herunder tørremåde Se, rør og mærk forskellige underlag. Sugende/ikke sugende, mineralsk, træ og jern Hvordan påvirker temperaturer RF Et malemateriales filmdannelse Ergonomi og fokus på EGA, ensidig gentagende arbejde Ergonomisk rigtige arbejdsstillinger med fokus på korrekte arbejdsstillinger Arbejde med bevidsthed om materialeforbrug og undgå spild generelt Sundhed og bevægelse Naturfag Dansk Sundhed, idræt og bevægelse indgår i de øvrige læringselementer på tema 3. Opgaveløsning i almindelig regneregler brugt i malerfaget Matematik, faglig regning Har arbejdet med forskellige sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg Er blevet bevidst om kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster Har arbejdet med skrift, tale, lyd og billede i forhold til relevante sammenhænge Forløbet evalueres/bedømmes ved brug af formativ og summativ feedback Feedback af faglige opgaver (lærer/elev) og (elev/elev) af samarbejde/adfærd (lærer/elev) Side 16 af 34

Eleven vil blive evalueret på sine færdigheder og kompetencer 2.5 Faglige mål Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder for bygningsmalerfaget Regneregler, herunder parenteser, regning med procent, potenser og rødder, simpel algebraisk manipulation, samt anvendelse af regnetekniske hjælpemidler Farvelære, herunder fysikfaglige begreber og modeller samt farvernes blandingsmæssige egenskaber og forhold Malematerialers sammensætning og deres fysiske kemiske egenskaber Metoder og deres anvendelsesområder Maleteknikker Relevante produktbeskrivelser og data mm., malefaglige behandlingskataloger og anden teknisk litteratur til kvalitetssikring af eget arbejde Ergonomi, herunder begreberne kraft og moment, og de i faget gældende arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold Relevante underlags art, tilstand, termiske forhold og betydningen i forhold til valg af metoder, teknikker og materialer Anvendelse og vedligeholdelse af fagets almindeligste værktøjer og hjælpemidler Relevante regningsarter Malerfagets aflønningsformer Fagrelevant IT inden for tegningsforståelse og farvesætning Anvendelse af fagets æstetiske elementer Den kreative anvendelse af stil, form og farve i malerfaget Forskellige virksomheds- og arbejdspladskulturer og samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder relationer mellem arbejdsgiver, arbejdsleder samt arbejdstager og mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder Betydningen af tid, samarbejdsevne, personlig adfærd og ressourcers betydning for planlægning og udførelse af en arbejdsopgave Organisationernes og virksomhedernes struktur, til organisationernes funktionsområder, indflydelse og kommunikationsveje Aftaler og love på arbejdsmarkedet, det fagretlige system, faglige konflikter og konfliktløsning Den enkeltes levevilkår og sundhed herunder personlig hygiejne, kost og fysisk form Eleven har færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter Grundlæggende metoder og redskaber o Indgåelse i almindelig forekommende maleopgaver i en virksomhed under faglig vejledning herunder foretage afdækning, afrensning, klargøring, bundbehandling og slutbehandling (herunder rentrækning og beskæring) samt foretage afsluttende rengøring til aflevering o Farveblanding og farveefterligning under faglig vejledning Side 17 af 34

o o o o o o o o o o Under faglig vejledning: Foretagelse af hensigtsmæssig materialevalg i forhold til den funktion, der knytter sig til de konkrete arbejdsopgaver under faglig vejledning Anvendelse af materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i faglige sammenhænge Anvendelse af bygningsmalerfagets almindeligste værktøjer, hjælpemidler og materialer sikkerhedsmæssigt korrekt Anvendelse af de for bygningsmalerfaget relevante regningsarter i forbindelse med arealberegning, materialeberegning (mængde og rækkeevne) i forhold til eksempelvis materialebestilling Udvælgelse af det korrekte IT-værktøj afhængigt af den faglige opgave Anvendelse af fagets æstetiske elementer Anvendelse af dialog og argumentation i samarbejdet Forebyggelse af arbejdsbetingede lidelser og ulykker gennem valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser, hjælpemidler og valg af personlige værnemidler Overholdelse af de gældende love, overenskomster og aftaler og kommunikationsveje på arbejdsmarkedet Varetagelse af fagets arbejdsopgaver ud fra sundhedsmæssige forhold Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau, at kunne Søge efter, forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i forhold til en praktisk bygningsmaleropgave Udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation (fx arbejdssedler) Anvende de for bygningsmalerfaget relevante regningsarter i forbindelse med areal- og materialeberegning Udføre farveblanding og farveefterligning under faglig vejledning Anvende sin viden om malematerialers sammensætning og deres fysiske og kemiske egenskaber til under faglig vejledning at foretage hensigtsmæssige materialevalg i forhold til den funktion, der knytter sig til de konkrete arbejdsopgaver Anvende bygningsmalerfagets almindeligste værktøjer, hjælpemidler og materialer sikkerhedsmæssigt korrekt og træffe de fornødne foranstaltninger til sikring af arbejdsmiljøet i henhold til gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt planlægge deres arbejde på en sikkerheds- og sundhedsmæssig korrekt måde Benytte fagrelevant IT inden for tegningsforståelse og farvesætning Planlægge, koordinere og udføre en arbejdsopgave i forhold til fx arbejdsbeskrivelser, planlægge forskellige arbejdsprocesser samt identificere forskellige samarbejdsrelationer, drøfte forskellige arbejdsmetoders anvendelighed i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge (herunder stille forslag til innovative ændringer eller til brug af andre metoder), indgå i forskellige samarbejdsrelationer/situationer og i et samarbejde kunne planlægge og udføre en arbejdsopgave Vælge og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder. Der er mest hensigtsmæssige ud fra den givne situation og i forhold til miljø, sikkerhed og kvalitet Forebygge arbejdsbetingede lidelser og ulykker Agere i bygningsmalerfaget ud fra en viden om forskellige virksomheds- og arbejdspladskulturer og samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder relationer mellem arbejdsgiver, arbejdsleder samt arbejdstager og mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder Agere hensigtsmæssigt i bygningsmalerfaget ud fra en viden om aftaler og love på arbejdsmarkedet, fagets aflønningsformer, organisationernes og virksomhedernes struktur og virke Side 18 af 34

Anvende sin viden om maleteknikker og om underlags art tilstand, termiske forhold og betydningen i forhold til valg af metoder, teknikker og materialer Anvende og vedligeholde fagets almindeligste værktøjer og hjælpemidler Under faglig vejledning indgå i almindeligt forekommende maleopgaver i en virksomhed herunder foretage afdækning, afrensning, klargøring, bundbehandling og slutbehandling (herunder rentrækning og beskæring) Kvalitetssikre og reflektere over sit udførte arbejde for herigennem at kunne forbedre arbejdsprocesserne samt identificere sit behov for nye læringsmål Analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen Eleven skal have gennemført følgende grundfag Naturfag på E-niveau bestået Dansk på E-niveau bestået Eleven skal have opnået følgende certifikater o.l. Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne opstille rulle- og bukkestillads Uddannelsen tilrettelægges med EUX EUX-eleven skal ud over på C-niveau at have gennemført de i bekendtgørelsens 4, stk. 1, anførte grundfag (matematik, dansk, engelsk og samfundsfag) og eventuelle øvrige i pkt. 5 anførte grundfag (bortset fra naturfag) have gennemført følgende fag på C-niveau o Fysik o Teknologi 2.6 Fagligt formål, indhold og opgaver Elevens læringsudbytte Formålet er at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Side 19 af 34

Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overvejere og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Valg af arbejdsform Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælger i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. Tema 1 kompetenceafklaring (2 uger) Læringsmodul 1 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold Læringsmodul 2 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold Farvelære og æstetik Læringsmål: Kan markere farver i farvecirklen og valørdiagrammet Har færdighed i at blande farver efter Ittens farvelære Kan anvende IT værktøj til dekorative opgaver Har afprøvet flere dekorative opgaver med forskelligt farveudtryk Viden: Praktisk og teoretisk viden om farvernes fysiske, psykologiske og fysiologiske egenskaber Grundlæggende farvelære fx med afsæt i Itten, eks. viden om farvecirkel, gråskalaen mv. Der foretages farveblindhedstest på den enkelte elev Formativ visuel evaluering af det praktiske Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Viden: Anvende dialog og argumentation i samarbejdet, betydningen af tid, samarbejdsevne, personlig adfærd og ressourcers betydning for planlægning og udførelse af en arbejdsopgave Praktiske samarbejdsøvelser Arbejdsplan over det malerfaglige Besøg af mester/malersvend af samarbejde/adfærd af arbejdsplan Læringsmodul 3 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold Teknikker og materialer Færdigheder: Under faglig vejledning at foretage hensigtsmæssigt materialevalg i forhold til den funktion, der knytter sig til de konkrete arbejdsopgaver Her udføres maletekniske opgaver med forskellige materialer Side 20 af 34

Læringsmodul 4 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold Formativ visuel evaluering og feedback af opgaven Miljø/sikkerhed Viden: Anvendelse og vedligeholdelse af fagets almindeligste værktøjer og hjælpemidler Introduktion i rengøring af værktøj og hjælpemidler, samt værnemidler, løfteteknik og ergonomi Her arbejdes desuden med elevens personlige fremtoning Formativ visuel evaluering og feedback af opgaven Tema 2 Den teoretiske og praktiske maler (ca. 8 uger) Læringsmodul 1 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold Læringsmodul 2 Niveau og læringsmål Farvelære og æstetik Læringsmål: Kan markere farver i farvecirklen og valørdiagrammet Har færdighed i at blande farver efter Ittens farvelære Kan anvende IT værktøj til dekorative opgaver Har afprøvet flere dekorative opgaver med forskelligt farveudtryk Viden: Fagrelevant IT inden for tegningsforståelse og farvesætning Anvendelse af fagets æstetiske elementer Den kreative anvendelse af stil, form og farve i malerfaget Færdigheder: Udfører farveblanding og farveefterligning under faglig vejledning Praktisk farveblanding med viden om forskellige farvesystemer, tertiære og hvidt centrerede farver Elektronisk tegning af enkle farvesætningsopgaver Æstetik i denne opgave består både af den dekorative farvesætning og den praktiske udførelse. Farvefordeling og dekorative elementer Formativ visuel evaluering af det praktiske og farveefterligning Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Læringsmål: Kender til bygningsmalerfagets overenskomst og kommunikationsveje på arbejdsmarkedet Kan udfylde en APB Har viden om hvordan en malervirksomhed er organiseret Kan differentiere mellem de forskellige aflønningsformer Viden: Forskellige virksomheds- og arbejdspladskulturer og samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder relationer mellem arbejdsgiver, arbejdsleder samt arbejdstager og mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder Organisationernes og virksomhedernes struktur, til organisationernes funktionsområder, indflydelse og kommunikationsveje Aftaler og love på arbejdsmarkedet, det fagretlige system, Side 21 af 34

Undervisningsindhold Læringsmodul 3 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold faglige konflikter og konfliktløsning Færdigheder Malerfagets aflønningsformer Agere i bygningsmalerfaget i henhold til gældende love, overenskomster og aftaler og kommunikationsveje på arbejdsmarkedet Analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen Arbejdspladsvurdering/APV, der tager udgangspunkt i større praktisk opgave Personalegrupper i virksomheden Overenskomst og konflikt Forhold for lærlinge, SKP og aflønningsformer generelt Besøg fra fagforeningen Besøg på byggeplads af den fysiske og psykiske APV Teknikker og materialer Læringsmål: Kan forholde sig til QR-koder, når der skal vælges et maleprodukt til et underlag Kan skrive en behandlingsanvisning Kender forskellen på MBK og MBA Kan udføre forskellige malebehandlinger på tidligere malede overflader (indvendigt træværk og vægge) Kan kvalitetssikre eget arbejde Anvende IT-værktøj til søgning på MBK og MBA, produktbeskrivelse og sikkerhedsdatablade Viden: Relevante produktbeskrivelser og data mm., malefaglige behandlingskataloger og anden teknisk litteratur til kvalitetssikring af eget arbejde Færdigheder: Under faglig vejledning indgå i almindeligt forekommende maleopgaver i en virksomhed herunder foretage afdækning, afrensning, klargøring, bundbehandling og slutbehandling (herunder rentrækning og beskæring) samt foretage afsluttende rengøring til aflevering Anvende bygningsmalerfagets almindeligste værktøjer, hjælpemidler og materialer sikkerhedsmæssigt korrekt Kan vælge det korrekte IT-værktøj afhængigt af den faglige opgave Etiketter, forståelse, QR-koder Der tages udgangspunkt i MBK/MBA i forhold til behandlingsbeskrivelser. Større praktisk opgave med tidligere behandlet træværk og væg. Almindeligt forekommende malerbehandling Afleveres jf. malerfagets æstetik Formativ visuel evaluering af det praktiske af arbejdet med materialeterminologi, MBK og Side 22 af 34

Læringsmodul 4 Niveau og læringsmål arbejdsmiljøet Miljø/Sikkerhed Læringsmål: Har viden om stigeregulativet, rullebukkestillads, personlig værnemiddel, løfteteknik og MAL-koder Kan læse en APB og kender til egne pligter og rettigheder i forhold til arbejdsmiljøet Viden: Ergonomi og de i faget gældende arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold Færdigheder: Anvende bygningsmalerfagets almindeligste værktøjer, hjælpemidler og materialer sikkerhedsmæssigt korrekt Forebygge arbejdsbetingende lidelser og ulykker gennem valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger Bevægelser, hjælpemidler og valg af personlige værnemidler ud fra sundhedsmæssige forhold varetage fagets arbejdsopgaver Undervisningsindhold Læringsmodul 5 Niveau og læringsmål Stiger, MAL-koder, personlige værnemidler, løfteteknikker Arbejdspladsbrugsanvisning APB Formativ evaluering i brugen af værnemidler og arbejdsstillinger i det praktiske arbejde Naturfag Viden: Malematerialers sammensætning og deres fysiske og kemiske egenskaber Relevant underlagsart, tilstand, termiske forhold og betydningen i forhold til valg og metoder, teknikker og materialer Om regneregler, herunder parenteser, regning med procent, potenser og rødder, simpel algebraisk manipulation, samt anvendelse af regnetekniske hjælpemidler Færdigheder: Relevante regningsarter Beregning (mængde og rækkeevne) i forhold til eksempelvis materialebestilling Undervisningsindhold Læringsmodul 6 Niveau og læringsmål Hvad består et materiale af Egenskaber, herunder tørremåde Se, rør og mærk forskellige underlag. Sugende/ikke sugende, mineralsk, træ og jern Hvordan påvirker temperatur RF Et malemateriales filmdannelse Opgaveløsning i almindelige regneregler brugt i malerfaget af praktisk anvendelse af de almindelige regneregler brugt i malerfaget Sundhed og bevægelse Læringsmål: Side 23 af 34

Fagets forventninger til sund kost og fysisk form Faget indgår løbende i den daglige undervisning Undervisningsindhold Viden: Den enkeltes levevilkår og sundhed herunder personlig hygiejne, kost og fysisk form Sundhed, idræt og bevægelse indgår i de øvrige læringselementer på tema 2 Formativ evaluering af elevens daglige virke Tema 3 Den tekniske og kreative maler (ca. 10 uger) Læringsmodul 1 Niveau og læringsmål Farvelære og æstetik Læringsmål: Kan udføre farveefterligning (hvidtrene, sortrene og brudte farver) og har en grundlæggende viden om praktisk farveblanding med øje for det æstetiske Kan anvende IT værktøj til dekorative opgaver Har afprøvet forskellige farvekombinationer (farve- og arealfordeling) Har afprøvet forskellige dekorative teknikker Kan udføre praktiske opgaver, hvor farver og dekorative elementer er i samspil med hinanden, med øje for det æstetiske Ekskursion for at se hvor farver og dekorationer er anvendt i bygninger indvendigt eller udvendigt Færdigheder: Anvende fagets æstetiske elementer Undervisningsindhold Læringsmodul 2 Niveau og læringsmål Kompetencer: Udføre farveblanding og farveefterligning under faglig vejledning Benytte fagrelevant IT inden for tegningsforståelse og farvesætning Praktisk farveblanding og farveefterligning Elektronisk tegning af farvesætningsopgaver Æstetik i opgaverne består både af den dekorative farvesætning og den praktiske udførelse Farvefordeling og dekorative elementer Formativ og summativ visuel evaluering af det praktiske arbejde Farveefterligning Summativ evaluering af teori Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Læringsmål: Udarbejder en arbejdsbeskrivelse Kender til forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder Har anvendt innovative aspekter i de stillede opgaver Kan gennemføre en planlægning Er bevidst om virksomhedskulturen (personalepolitik), sin egen Side 24 af 34

rolle i en malervirksomhed (kommunikation, kunder/virksomhed, virksomhed/medarbejdere) og sin egen uddannelse Kender til de forskellige aflønningsformer Har kendskab til malerfagets IT-platforme, ex www.inima.dk Besøg af gæstelærer (mester, konduktør, malersvend, eliteansvarlig, censor, mentor etc.) Undervisningsindhold Læringsmodul 3 Niveau og læringsmål Kompetencer: Planlægge, koordinere og udføre en arbejdsopgave i forhold til fx arbejdsbeskrivelser, planlægge forskellige arbejdsprocesser samt identificere forskellige samarbejdsrelationer, drøfte forskellige arbejdsmetoders anvendelighed i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge (herunder stille forslag til innovative ændringer eller til brug af andre metoder), indgå i forskellige samarbejdsrelationer/situationer og i et samarbejde kunne planlægge og udføre en arbejdsopgave Agere i bygningsmalerfaget ud fra en viden om forskellige virksomheds- og arbejdspladskulturer og samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder relationer mellem arbejdsgiver, arbejdsleder samt arbejdstager og mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder Kan agere hensigtsmæssigt i bygningsmalerfaget ud fra en viden om aftaler og love på arbejdsmarkedet, fagets aflønningsformer, organisationernes og virksomhedernes struktur og virke Udarbejde en arbejdsbeskrivelse og plan på et givent emne Eleven arbejder med at identificere sin egen rolle som praktiksøgende. Evt. ved en analyse af virksomhedernes hjemmesider Forhold for lærlinge, svende og aflønningsformer generelt Byvandring af selvstændig udført arbejdsbeskrivelse på et givent emne af personlig jobansøgning Teknikker og materialer Læringsmål: Kan forholde sig til QR-koder, når der skal vælges et maleprodukt til et underlag Kan skrive en behandlingsanvisning Kender forskellen på MBK og MBA Kan udføre forskellige malebehandlinger på tidligere malede overflader (indvendigt træværk og vægge) Kan kvalitetssikre eget arbejde Anvende IT værktøj til søgning på MBK og MBA, produktbeskrivelse og sikkerhedsdatablade Færdigheder: Anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i faglige sammenhænge Kompetencer: Side 25 af 34