NR 4 72. ÅRGANG Foreningens gave: Et skibsur til årets bedste kammerat, som blev Tobias Orboe elev nr. 22. Her flankeret af kaptajn Karl Zilmer og Karoline Smedes Lund nr. 40-1009 som overbragte Tobias skibsuret.
Udgiver Georg Stage Foreningen. En upolitisk forening af tidligere befalingsmænd og elever fra skoleskibet Georg Stage. Bestyrelsen Formand Peter Armfelt Bakken 2, DK-3050 Humlebæk Tlf.: 49194295 E-mail: peter_armfelt@hotmail.com Næstformand Jan Hamilton Ordrup Jagtvej 79 st. tv. 2920 Charlottenlund Tlf.: 39408557 Mail jhc@dma.dk Girokonto 6 43 22 04 Formand Fyns Afdeling Kurt B. Kaysen Degnemosen 1, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf.:6222 6247 Kurt.kaysen@mail.dk Formand Midtjylland Viggo Lund Hansen Strandgade 28K, Hou 8300 Odder Tlf.: 86545537 / 20405537 viggoz3ve@gmail.com Nordisk afdeling Ole Offt Christensen Längemajas gata 6B S-456 32 Kungshamn Tlf.: 00 46 5233 0073 Kasserer/Bladets udenlands/ Medlemsservice Viggo Billstrøm Skørengen Vest 19 4660 St. Heddinge Tlf.: 5650 3007 vigbil@privat.dk Ansvarshavende redaktør Peter Armfelt Redaktion Hjørdis Lorenzen Bakken 16, 3050 Humlebæk E-mail: Bakken16@mail.tele.dk Hjemmeside: www:georgstageforeningen.dk Kalender Tirsdagsaftener kl. 19 30 Tirsdag den 3. november Julefrokost lørdag den 14. november kl. 14 Juletræsfest For børn og voksne Søndag den. 6. november kl. 14 Tirsdag den 8. december LUKKET Tirsdag den 8. januar LUKKET Tirsdag den 2. februar Deadline for indlæg til næste nummer 10. januar Annoncer Henvendelse til redaktionen Fuldriggeren Udsendes 4 gange om året. Husk sæt allerede nu x i din kalender. Oplag Ca. 1300 stk. Grafisk produktion Nordkystens Bogtrykkeri ApS 2
Georg Stage Foreningen Jylland. Husk at vi afholder julefrokost søndag den 22. november kl. 12.30 i marinestuen, Kovnogade 2, Århus. Pris pro person: 150.- kr. Tilmelding senest den 15. november til nedenstående. Formand Viggo Lund Hansen 86 54 55 37 oz3ve@mail.tele.dk Kasserer Ronald P. Grassmé 86 99 67 52 ronald@grassme.dk Best. medlem Alex S. Nielsen 86 22 17 07 alexstigsen@webspeed.dk Best. medlem John Byg 86 26 08 14 Venlig hilsen Bestyrelsen. med i mange år glæder os til overraskelserne. Prisen er 200 kr. pr. person. Til gengæld er foreningen vært til den første øl og snaps, og herefter kan øl og snaps købes til særdeles billige priser. Tilmelding nødvendigt i god tid af hensyn til forberedelserne. Husk årets juletræsfest. Søndag den 6. december kl 14.00 afholder vi vores årlige juletræsfest for forældre og bedsteforældre til mindre børn i vores stue Langebrogade nr. 8. Vi byder på gløgg, kager og æbleskiver, og der vil være godtepose og julegaver til børnene. Prisen er 50 kr. pr. person. Da denne dag er gået hen og blevet et tilløbsstykke, bliver tilmelding efter princippet først til mølle. Ved tilmelding er det vigtigt at nævne antal børn, og om det er pige eller dreng, samt barnets alder af hensyn til julemandens indkøb af gaver til børnene. Stiftelsen Georg Stages Minde Skoleskibet Georg Stage A. H. Vedels Plads Nyholm 1439 København K tlf. 32 95 80 19 fax 32 95 80 16 kontor: stiftelsen@georgstage.dk skibet: skoleskibet@georgstage.dk Husk vores julefrokost. Igen i år afholder vi vores årlige julefrokost. Det gør vi lørdag den 14. november kl. 14.00 i vores stue. Tidspunktet er valgt så tidligt, at alle kan deltage før det går løs på arbejdspladserne eller hos familien. Det bliver igen i år en julebuffet kreeret af vores forpagter Caroline, og så ved vi ikke hvad der venter os, men vi som har været www.georgstage.dk 3
Billeder fra afslutningen af togtet fredag den 4. september. 4
Fyns afdeling Fyns Afdeling afholdt generalforsamling den 22. april i Svendborg Marineforenings lokaler. Der var 16 medlemmer mødt. I formandens beretning indgik oplysning om, at den såkaldte Marinefond var ophævet, og at ifølge fundatsen skal halvdelen af formuen på ca. 50 tusinde kroner tilfalde Georg Stages elever. Midlerne er indkommet fra opstillede miner på havnen i Svendborg og på Thurø, samt donationer fra Svendborg Marineforening. Det oprindelige formål var, at afkastet fra fonden skulle understøtte studerende ved sømandsuddannelser. Men efterhånden har formålet mistet sin værdi, og derfor kunne fonden lovligt ophæves. Det er aftalt med Georg Stages kaptajn at skibet anløber Svendborg den 12. juni for at modtage beløbet, som skal tilfalde velfærdskassen. Valg af bestyrelse medførte ingen ændringer, hvorefter den stadig består af formand Kurt Kaysen, kasserer Vagn Dahl, sekretær Ole Nielsen samt Kaj Hald og Tage Bloch Johansen. Revisor Knud Jenfeldt var på valg og ønskede afløsning, hvorefter ny revisor blev Charles Junker. Sven Christensen fortsætter som den anden revisor. Revisorsuppleant blev Bent Nielsen. Efter generalforsamlingen var der frokost i Marinestuen for deltagerne med ægtefæller, i alt 23 personer. Ved baksmønstringen i Åbenrå den 16. Maj deltog 3 medlemmer fra Fyn plus 2 ledsagere. Det var et rigtig godt arrangement, hvor særlig besøget på Callesen motorfabrikken var meget interessant. Den 12. juni kl. 16 mødtes bestyrelserne fra GSF og Marineforeningen med kaptajn Karl Zilmer i Maritimt Center for overrækkelse af checks på de donerede beløb til elevernes velfærdskasse: kr. 26100.- fra Marinefonden og kr. 2000.- fra GSF Fyns afd. Kaptajnen takkede for det meget velkomne tilskud til sociale tiltag, som f.eks. en bustur i Skotland. Georg Stage lå ved kajen, men pga. dårligt vejr blev arrangementet holdt indendørs på land. Skibet serverede snacks og drikkevarer til de ca. 20 fremmødte medlemmer fra begge foreninger, og bagefter var der rundvisning på skibet. Der var mange sammenligninger mellem gamle dage og nutiden. Men nu som før er eleverne stolte af deres skib. Med venlig hilsen 50064 Kurt Kaysen Julefrokost Fyn Fynsafdelingen inviterer til julefrokost i Georg Stage Stuen på hotel Ærø i Svendborg onsdag den 9. december kl. 12. Vores ledsagere er som sædvanlig velkomne. Prisen er kr. 228.- pr. pers., men kassereren yder sikkert et tilskud. Tilmelding til formanden senest en uge før arrangementet. Med venlig hilsen Kurt Kaysen Generalforsamlingen i København. Generalforsamlingen vil finde sted tirsdag den 2. marts kl. 18.00 i Georg Stage Stuen Langebrogade 8. Efter generalforsamlingen vil bestyrelsen byde på en øl og en bid brød. Af hensyn til dette arrangement skal der ske tilmelding, hvis man ønsker at deltage i spisningen. Den endelige dagsorden følger i næste nummer af Fuldriggeren Tilmelding. I de tilfælde vi beder om en tilmelding til et af vores arrangementer, kan det gøres på en af følgende adresser eller e-mail. Peter Armfelt Tlf. 49194295 E-mail peter_armfelt@hotmail.com (husk _ mellem peter og armfelt) Jan Hamilton Tlf.39408557 E-mail jhc@dma.dk 5
SALVAGE & SURVEY STS MARINE CONSULT makes it faster and easier for you Phone +45 2172 8040 24 hours service www.stsmarineconsult.dk Besøg om bord på Georg Stage. Fredag den 4. september var Georg Stage foreningen om bord på "Georg Stage". Det var togtets sidste dag, og den sidste baksmønstring. En både glædens dag og sorgens dag. Glæde ved at vide, at man havde gennemført et togt på "Georg Stage", med alt, hvad det indebærer af udfordringer og oplevelser. Men også lidt vemodigt, at skulle sige farvel til de nye kammerater, man i togtets forløb havde lært rigtigt godt at kende. Noget i denne retning var ordene som Karoline Smedes Lund elev nr. 40 1990, sagde til eleverne, inden hun på foreningens vegne overragte et skibsur til årets bedste kammerat. En elev som udvælges af eleverne selv ved skriftlig hemmelig afstemning. "Hvis du skulle ud at sejle, hvem af dine kammerater ville du så vælge, hvis rederiet gav dig lov til at tage ham/hende med."? Sådan nogenlunde lyder teksten, som der stemmes ud fra. Valget af årets kammerat faldt på elev nr. 22 Tobias Orboe og her fra foreningen skal der lyde et rigtigt hjerteligt tillykke. Elevårgang 1960 har 50 års jubilæum til næste år. Ja, som dog tiden den går. Jeg er selv en af dem, der for 50 år tilbage i marts måned 1960 begyndte som tilrigger på "Georg Stage" inde på Holmen. Siden da alle var mødt om bord fik jeg tildelt skibsnummer 1. Det betød, at jeg blev baksformand i første bakke med alle de fordele 6 og ulemper det nu indebragte. Så vidt jeg er bekendt har vores årgang aldrig før holdt noget jubilæum. Så hvis det skal være, må det nok være nu. Vi kunne også arbejde på at slå os sammen med eleverne fra "Danmark`s" vintertogt 1960-61.Mange af os som efter "Georg Stage" tog med på "Danmark" kan sikkert huske det hyggelige 40 års jubilæum vi tog del i for snart 10 år siden. Når det kommer til stykket, har mange af os fra begge skoleskibene sejlet sammen på kryds og tværs i handelsflåden, været på navigationsskole eller i marinen samtidig. Dengang var det normal skik, at mange søgte med på "Danmark`s" vintertogt. Det var for at få forøget sin sejltid. De 2 togter gav tæt på et helt års sejltid tilsammen, og hertil kunne tillægges 50%, hvorefter sejltiden næsten var 1½ år, når man mønstrede af fra "Danmark". Dengang skulle der 47 måneders sejltid (i søfartsbogen) til at komme på navigationsskole. Mange valgte aspirantvejen, fordi den havde den fordel, at man blev opmønstret til letmatros og matros, så snart tiden var optjent, selv om skibet befandt sig i søen. Hvis man derimod valgte ikke at være aspirant, kunne tiden blive lang, og man have til slut langt over 47 måneders sejltid. Årsagen var, at man kun kunne mønstre ud som ungmand, letmatros eller matros når der var opnået 12 måneders sejltid i en lavere kategori. Manglede der bare 1 måneds sejltid før de 12 måneder var indtjent, måtte man tage en ny hyre. Og der kunne gå op til over et år før skibet igen ankom til dansk havn. På den måde sejlede mange i mange år inden muligheden for at komme på navigationsskole indtraf. Sammenligner man med i dag, er det morsomt, at tænke på, hvor vigtigt det var dengang, at der skulle bruge hele 2 år af ens sejltid til at rigge til og af ved alle måltiderne, vaske op, gøre kamrene rene, rede senge, samt mange andre former for rengøring rundt i skibet. Det var selvfølgelig kun i områderne, hvor den menige besætning befandt sig. Hos officererne var der
stewardesse, tjener og ungtjener, voksne personer, som tog sig af disse opgaver. Når denne lange kedelige tid er taget ud af sejltiden i dag, må det vel være fordi rederierne går ud fra, at de unge mennesker har disse erfaringer med hjemmefra, og derfor spild af unødig tid.??? Kapervirksomhedens forudsætninger 1807 14 Danmark blev involveret i Storbritanniens krig med Napoleon i august 1807. Englænderne frygtede, at den danske flåde ville ende i hænderne på Napoleon, hvorved den vitale engelske søfart i Østersøen ville blive afbrudt. Det var af afgørende betydning for englændernes krigsførelse at få forsyninger, i form af korn, tømmer, tovværk, sejldug, tjære og beg fra Østersøens havne, og briterne ville for alt i verden undgå tabet af denne handelsrute. Dette resulterede i bombardementet af København og tabet af flåden i starten af september 1807. Englændernes angreb havde flere konsekvenser: Danmark mistede med et slag sin orlogsflåde og havde dermed ingen mulighed for at hævde sin suverænitet over eget farvand, og englænderne havde i praksis herredømmet over dansk territorialfarvand. Den danske handelsflåde havde ofte haft brug for konvojstøtte fra orlogsflåden. Da denne mulighed forsvandt fik den oversøiske handel meget vanskelige kår. Mange handelsskibe lå uvirksomme hen, hvorved mange sømænd blev arbejdsløse. Handlen blev stærkt reduceret og selv mellem de enkelte landsdele var det svært at få varer frem. Især Norge, der var en del af det danske monarki, led under manglen på landbrugsprodukter, hvilket førte til en omfattende hungersnød. Som modtræk opfordrede og bakkede det danske styre op om en større kapervirksomhed. Således udstedte man i perioden 1807 14 omkring 600 kaperbreve. Kaperne blev støttet af en stat eller kongemagt. Efter den målestok man brugte for 200 år siden under krigen mod Storbritannien var der først tale om egentligt sørøveri, hvis man kaprede eller røvede skibe uden gyldigt kaperbrev. På trods af forskellige regler fra land til land gjaldt det dog generelt, at tilfangetagne kapere i fjendens varetægt havde status af krigsfanger, mens sørøvere blev hængt på stedet. En kaper var kort fortalt en privat kaptajn, der i form af kaperbrevet havde en statslig bemyndigelse til at opbringe fjendtlige skibe. Et kapret skib kaldes en prise. Danske kapere opbragte fjendtlige skibe til danske havne, hvor særlige domstole, priseretterne, dømte om skibet var en god prise. Dette betød, at det var en lovlig kapring, hvorefter skib og last bortauktioneredes til højestbydende, hvilket kunne være en højest indbringende affære. Dømtes prisen for lovstridig, blev den straks frigivet eventuelt med erstatning til følge. Brugen af private kapere som supplement til en egentlig flåde har været kendt og benyttet længe før Englandskrigene. Kapervirksomhed var især udbredt i Østersøområdet op gennem middelalderen, da der på denne tid ikke eksisterede en officiel orlogsflåde, hvorfor kaperi ofte anvendes som den væsentlige søkrigsstrategi. Ikke kun Danmark, men også flere andre søfartsnationer, som Frankrig og England, benyttede sig af kapervæsenet som politisk værktøj op gennem tiderne. Trods oprettelsen af egentlige orlogsflåder, bl.a. i Danmark omkring år 1500, fortsatte kapervirksomheden med at være en institutionaliseret del af staternes søkrigsførelse, og i Danmark blev der op gennem de følgende 7
århundreder udstedt skiftende kongelige reglementer for, hvordan byttet fra kaperpriserne skulle fordeles. Først i Frederik 5`s krigsartikler af 1752 frasagde kongen sig retten til en andel af gevinsten, så kaperne fik hele byttet, og det var denne regel, der gjorde sig gældende da Englandskrigene brød ud. Da englænderne havde taget den danske orlogsflåde som krigsbytte, var benyttelse af kapere en vigtig del af de danske bestræbelser på at kunne kontrollere landets havne og farvandet omkring dem. Derfor har det formodentlig ikke i samtiden virket som et så kontroversielt middel at tage i brug, som man i dag kunne tro. Oftest blev skibene udrustet af private interessentskaber, der købte aktier i et eller flere skibe, og som derved havde ret til en del af gevinsten, ligesom besætningen alt efter rang fik større eller mindre andele af udbyttet. Ved at deles om mange skibe, delte man også risikoen ved kaperiet. Faren for at både mandskab og skib blev taget af englænderne var hele tiden til stede. De typiske kaperbåde var mindre skibe som kuttere, luggere og jagter, der udstyret med nogle få kanoner, kunne sejle hurtigt og have en relativ stor besætning. Der var dog også større skibe som skonnerter og en enkelt fregat blandt de danske kaperfartøjer. De store skibe var dog ikke altid lige praktiske, da de nemt blev genstand for fjendtlig opmærksomhed. Mandskabernes sammensætning var præget af muligheden for hurtige penge, hvorfor ikke kun 8 sømænd, men også småhandlende og håndværkere af forskellig nationalitet påmønstrede. Kaperkrigen varierede på grund af periodiske forbud og fredsforhandlinger i intensitet. Årene 1807 9 blev, set fra kapernes side, de mest udbytterige. Siden blev briternes modforanstaltninger mere effektive og selvom man efter mislykkede fredsforhandlinger med svenskerne igen gjorde deres skibe til lovligt bytte, nåede kapervæsnet ikke op på niveauet fra de første krigsår. Kapervirksomhedens betydning. Det er blevet diskuteret, hvor stor en betydning kapervæsnet egentlig havde under Englandskrigene. De ofte fantastiske beretninger og mytedannelser omkring kaperne har medvirket til at give det et nationalromantisk skær. Dette har uden tvivl været med til at stive selvtilliden af blandt befolkningen, i samtiden såvel som eftertiden, og i samtiden givet næring til en gryende national bevidsthed. I forhold til, at der var udrustet relativt mange kaperskibe, var deres resultater overordnet set begrænsede. Det skyldes dels, at besætningerne ofte var dårligt vant med livet til søs og i krig, mens den engelske orlogsflåde regnedes for tidens bedste. Desuden var kaperne generelt dårligt organiserede. Det var private skibe og der var ingen central organisering af kaperflåden. Hvert skib gik efter egne kapringer. Til tider samarbejdede enkelte skibe med god fordel, men de kunne også ligge i indbyrdes konkurrence om priserne. Englænderne fortsatte handlen i Østersøen hele krigen. Det kunne hverken kaperne eller kanonbådene gøre noget ved. Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at kaperne har været ganske generende for englænderne. Dels opbragtes et ikke ubetydeligt antal engelske handelsfartøjer, med store tab for de implicerede handelshuse til følge. Ligeledes lagde den danske kaperaktivitet beslag på en del af den engelske orlogsflåde til konvojering og patruljering. For at kunne hamle op med denne engelske aktivitet var kaperne afhængige af, at der var steder, hvor de kunne samarbejde med marinen og med deres priser komme i læ under kystbatterierne et sådant sted var Christiansø.
Kapervirksomheden fra Christiansø 1807 09. I den danske del af Østersøen nordøst for Bornholm lå den lille flådebase Christiansø opført på øgruppen Ertholmene nord for Bornholm. Den dyrt opførte, utidssvarende fæstning, havde aldrig spillet nogen egentlig militær rolle, men den egnede sig, på grund af sin placering længst mod øst, sin dybe havn og Bornholms tilsvarende mangel på samme, godt som base for kapervirksomhed i denne del af Danmark. De engelske handelskonvojer mellem Baltikum og England var vigtige for det britiske herredømme på søen og bemandingen på Christiansø havde første parket til konvojsejladsen. Fæstningen Christiansøs muligheder for at hævde den danske suverænitet i området var efter september 1807 yderst begrænsede, da landet ikke længere var i besiddelse af en egentlig orlogsflåde, og fæstningen ikke kunne operere længere end kanonerne rakte. Det var de fjendtlige skibe, der beherskede Østersøen og farvandet rundt om fæstningen. Derved syntes Christiansø principielt ikke at have nogen reel militær betydning, da fjenden blot kunne ignorere dens eksistens og sejle et stykke udenom. Vanskeligt var det derimod at ignorere den kaperaktivitet, der foregik fra fæstningen. De kaperskibe, der benyttede fæstningen, var relativt store skibe i forhold til kaperskibene, der opererede i resten af landet, og de viste sig her modsat andre steder forholdsvis effektive især når flere kapere samarbejdede med hinanden. Flere af dem indbragte derved mange priser i løbet af kortere perioder. To brødre, Christian og Casper Wolfsen, der var kaptajner på hver deres skonnert, indbragte således ikke færre end seks priser for øens prisedomstol på blot fem dage. Taktikken var at gå op mod Karlskrona, hvorfra de engelske konvojer afgik, om aftenen. I løbet af natten afskar de så nogle af skibene, som de så kunne nå at bringe ind i sikkerhed på Christiansø om morgenen. Et andet makkerpar, Kofoed og Møller brugte i et tilfælde en raffineret list. Møller havde med sit skib RØVERFIENDEN stoppet en galease fra Rostock, der havde kurs mod Sverige, som jo var på englændernes side. Men han kunne ikke bevise at den vitterligt var på vej til Sverige med en last, da skipperen fremviste falske papirer. I stedet tilbød Møller galeasen beskyttelse for natten, men sendte i mellemtiden bud til sin ven Kofoed, der lå med luggeren JÆGEREN i Gudhjem. Kofoed kom den næste morgen med engelsk flag på og jog Møller væk. Udklædt i en engelsk uniform gik Kofoed så ombord på galeasen og fik forevist de rigtige papirer, der viste at lasten skulle til Sverige. Derved kunne skibet tages som dansk prise. Flere andre kapere var ret effektive i kortere perioder, hovedsageligt i forårs- og efterårsperioderne, hvor der var mest bytte grundet gunstige vindforhold for de store engelske handelskonvojer, Denne periodevise høje kaperaktivitet fra Christiansø var til stor gene for englænderne. Korrespondance mellem det engelske admiralitet og den øverstbefalende i Østersøen, viceadmiral Saumarez viser tydeligt at englænderne havde planer om at indtage Christiansø. Dels for at hindre kapernes operation i Østersøen, men også for at få en base til fordel for handlen med Baltikum. Kapernes ihærdige aktivitet var en torn i øjet på englænderne, hvilket understreges i admiralitetets brevvekslinger fra sommeren 1808, hvor admiral Hood, en af de øverste officerer i den engelske flåde, i omtalen af kaperne ved Christiansø skriver: I tremble for our merchants.# Brevvekslingen resulterede i, at man sendte flere skibe til Østersøen med henblik 9
på rekognoscering omkring fæstningen, med en mulig erobring for øje. Den stigende trussel fra den engelske orlogsflåde mod både kapere og fæstning afstedkom, at der blev indgået et samarbejde mellem nogle af kaperne og fæstningen. Kaperne blev trænet og ekserceret på fæstningen og støttet af øens kanoner på deres togter. Til gengæld kunne kaperne med deres armerede fartøjer udvide fæstningens begrænsede aktionsradius. Dette afstedkom en del bataljer mellem kapere og fæstning på den ene side og englænderne og svenskerne på den anden. I oktober 1808 spidsede situationen til, da et par engelske orlogsskibe forsøgte at afskære en dansk kaper vejen ind til fæstningen, som så åbnede ild mod englænderne. Senere samme måned rettede englænderne et decideret angreb mod Christiansø. Tidligt om morgenen den 24. oktober 1808 stryger en engelsk eskadre på 5 orlogsskibe sine sejl i den stærke sol ved den danske flådebase Christiansø, De svære 100- pundige morterer på tre bombarderfregatter gøres klar, og kort efter sender englænderne basen en dødelig hilsen. I det stille vejr kan man høre bomberne hvine gennem luften, og i de næste fem timer regner det med bomber over fæstningen. De danske batterier er bemandede til kamp, men ikke alle ved kanonerne er soldater. En betragtelig del af dem skiller sig ud ved ikke at bære uniform. De er kapere statsautoriserede sørøvere, og de deltager frivilligt i forsvaret af den fæstning, som sommeren over har været deres faste tilholdssted. Men disse kapere er også grunden til, at englænderne denne formiddag sender over 600 bomber mod 10 Danmarks forpost i Østersøen. Helt oppe hos den øverste engelske militære ledelse har man hørt om kaperne på Christiansø, og der er udarbejdet planer om at invadere den lille, men generende fæstning. Men englændernes angreb besvares af øens garnison og kaperne i fællesskab, og de engelske skibe, der nærmer sig fæstningen, beskydes med en sådan indædthed trods det at fæstningens kanoner ikke havde lige så stor rækkevidde som englændernes. Samtidig begynder det at blæse op så al landgang med små fartøjer må opgives. Ved middagstid stopper englænderne bombardementet, sætter sejl og sejler bort. Invationsplanerne bliver herefter skrinlagt. En løjtnant, Marcus Bech, beskriver i sine erindringer, hvorledes kaperne på utraditionel vis deltog i forsvaret af fæstningen på land: Strax om Morgenen, da Fregatterne bemærkedes, og Generalmarschen lød, begave Hr. Wolfsen og Capt. Hatting, der også førte en Kaperskonnert en snurrig Fyr, der kaldte alle Galeaser for Lysesaxe- samt endnu en kaper, med deres hele bevæbnede Mandskab, over 150 Mand, sig i land og tilbød Commandanten disse til Tieneste på Fæstningen. Med megen Glæde modtoges denne Forstærkning, og bleve de ansatte på forskellige Steder under deres Captainers Commando, hvor de forblive, indtil hele Affairen var forbi ved Middagstid. Korrespondancen internt i den engelske marine viser, at angrebet var direkte afledt af kapernes aktiviteter, samt en prøve på fæstningens forsvarsevne i forhold til den engelske flådes ønske om at indtage øerne. Englænderne angreb ikke fæstningen igen, hvilket indikerer, at de skønnede at indtagelse af øerne alene ved brug af orlogsskibe ikke var muligt. Da de private kaperes aktiviteter nedtonedes i løbet af 1809, overtog fæstningens bemanding kapervirksomheden fra egne skibe og indbragte et stigende antal priser. Dette fortsatte indtil august 1809, da et midlertidigt forbud mod kapring af engelske handelsskibe trådte i kraft. Fæstningens rolle som base for kapere resulterede i tilførsel af resscourcer og en omfattende oprustning. I tiden efter angrebet i oktober 1808 blev befæstningen forstærket betydeligt med højere og større batterier, flere
og kraftigere kanoner, forbindelseslinier og flere krigsrelaterede nybygninger. Christiansø, som den fremstår i dag, er således i høj grad et resultat af kapervirksomheden og de dertil knyttede begivenheder, der fandt sted i perioden mellem 1807 1809. af en spion. På kortet er alle mål angivet i meter, men englænderne antog målene for favne, som de jo bekendt arbejdede ud fra. Det gjorde Christiansø interessant for englænderne, idet øen på den måde blev næsten dobbelt så stor og herved også havnen mellem Christiansø og Frederiksø. Set ud fra dette synspunkt kunne linieskibe uden vanskeligheder anløbe øen, og denne ville derfor udgøre en vigtig base for englænderne i forbindelse med beskyttelse af den civile skibsfart. Disse civile skibe fragtede blandt andet de mange fornødenheder hjem til England, som englænderne skulle bruge for at opretholde en stor krigsflåde. Rasmus fik lov til at inviterer de af hans venner som havde lyst til at komme og hører ham fortælle. Det gjorde han via Facebook, og jeg skal love for det gav resultat. Stuen var fyldt til bristepunktet, dog flest unge mennesker, men alle med en relation til Christiansø på den ene eller anden måde. Nogle mødte længe før tiden, og spurgte straks om de kunne hjælpe til med noget. Og det kunne de da. Ligeledes bagefter hjalp alle til med afrigningen. På få minutter var stuen igen, som da vi kom. Så er det ingen sag at være formand. Tusind tak for hjælpen. For alle jer som blev hjemme fra dette spændende foredrag, har jeg kort gengivet, hvad Rasmus fortalte om. Bombardementet på Christiansø Tirsdag den 1. september var Rasmus Voss på besøg i vores stue for at fortælle om englændernes angreb på Christiansø i oktober 1808, og om hele optakten før angrebet. Rasmus har været i England flere gange, og fået indsigt i dokumenter, som omhandlede perioden 1807-09. Bare for at nævne en ting han stødte på, var et gammelt kort over Ertholmene fra den gang. Antageligt givet eller soldt til englænderne 11
Model af "Georg Stage 2" foræret til Georg Stage Foreningen. Allerede ved baksmønstringen i Åbenrå i foråret fik Georg Stage Foreningen et praj om, at en smuk model af "Georg Stage 2" var på vej til vores stue på Chr. havn. Modelbyggeren, alias elev nr. 36 årgang 1959 Finn Clemmensen havde bygget 2 ens modeller. En til ham selv og en til foreningen. Som han selv sagde: "Det er sjovt at bygge dem, men når de er færdige, vil jeg helst af med dem hurtigst muligt. Endvidere syntes jeg, foreningen ikke er tjent med kun at have en model af "Georg Stage 1". Dette vil jeg gerne råde bod på ved at forære foreningen en model af "Georg Stage 2". Så her først i oktober måned blev modellen overrakt foreningen i vores stue, og som tak kvitterede vi med en frokost, der blev indtaget, mens vi kunne nyde synet af den meget flotte model. Jeg vil endnu engang på foreningens vegne sige tusind tak for den denne flotte gave og tanke som ligger bag. Når man tænker på, hvor mange, mange timer det har taget at bygge modellen. Kære medlemmer, her er en god grund til at komme forbi en mødeaften, og selv studerer dette flotte stykke håndværk. Måske sidder der en eller flere af jer selv, som i mange år har gået rundt med tanker om at bygge en model af "Georg Stage". Nu har i chancen for at få ny inspiration og fiduser ved med selvsyn, at betragte denne flotte model. Billederne på side 13 viser overrækkelsen af modellen. Formanden PENGESEDLER, ja kønne er de jo ikke, men til gengæld har man dem jo heller ikke så længe. Jeg holder mig ung fordi jeg ikke kan få tiden til at gå. Min kone har aldrig set mig uden skæg, så i virkeligheden ved hun slet ikke, hvordan jeg ser ud. En akademiker er en der har læst sig til alt det vi andre ved. Jeg læser kun bøger der er så exklusive at det ikke kan betale sig at udgive dem. Min søn, når du ved hvad du vil, og kun vil hvad du kan, og kan hvad du vil og ved at du kan, så er du på den rigtige side. Som barn mente man, at jeg aldrig blev til noget videre, men jeg narrede dem, jeg blev slet ikke til noget. Forskellen på kunst og håndværk er, at man skal være sagkyndig for at bedømme håndværket. Fattigdom laver klude, klude laver papir, papir laver penge, penge laver banker, banker laver lån, lån laver fattigdom, fattigdom laver klude. I år er det nøjagtig 50 år siden jeg var moderne. Jeg plejer ikke at spise frokost før halvto om formiddagen. Folk farer ind og ud af ægteskabet, som om det er et forlystelsesetablissement, hvad det ved gud ikke er. Den, der ingen dårlige vaner har, ejer sandsynligvis ikke nogen personlighed. En skotsk far til sin søn:-er det dine nye sko, du har på? - Ja. - Så husk at tage lidt længere skridt. 12
Formanden Peter Armfelt, Jørgen Jørgensen og modelbyggeren Finn Clemmensen elev nr. 36 årgang 1959. Foreningens gave, den fine model af Georg Stage 2 13
Fødselsdage november 29013 Carlo Korsaa Nyhavn 44, 1., DK-1051 København K Fylder 95 den 01-11- 66077 H. P. Mollerup Pedersen Pallesdamvej 23, Strårup, DK-7840 Højslev Fylder 60 den 17-11- 55009 Jørn Knudsen Bomholts Gård 12, st. th., DK-8600 Silkeborg Fylder 70 den 19-11- 38021 Poul Christensen Ingevej 39, DK-2740 Skovlunde Fylder 89 den 23-11- 2000014 Peter Thorsen H. J. Rinksvej 10, blok 1, lejl. -201, DK-3900 Nuuk Fylder 30 den 24-11- 2007017 Emil Junker Krogsbøllevej 15, DK-4900 Nakskov Fylder 20 den 27-11- Fødselsdage december 46080 Jens Erik Odgaard Ellingebjergvej 3 F, DK-4500 Nykøbing Sj Fylder 80 den 06-12- 2001041 Jeanette Schwartz Alfastsen Stourupvej 5, Glud DK-8700 Horsens Fylder 30 den 07-12- 45034 Anker Høyer Jensen Spentrup Alle 5, 1. tv., DK-2770 Kastrup Fylder 80 den 07-12- 87043 Lilian Højbjerg Marcussen Mysundevej 1, DK-7500 Holstebro Fylder 40 den 21-12- 44003 Aage Falkenberg H. C. Andersens Boulevard 42, DK-1553 København V Fylder 82 den 21-12- 33055 Axel Vikjær 449, Greenway Drive, USA-07605 Leonia, New Jersey Fylder 93 den 21-12- 60039 Steen Gunnar Asbøll Kepler Vendelbogade 17, Postbox 21, DK-9480 Løkken Fylder 65 den 24-12- 36036 John Chr. Schultz Julius Posselts Vej 6, 2. th., DK-9400 Nørresundby Fylder 90 den 24-12- 39008 Steen Kokborg 2661 Tallant Road, # MW-511, USA-93105 Santa Barbara, California Fylder 87 den 25-12- 44061 Ole Bertelsen Bogø Hovedgade 4, DK-4793 Bogø By Fylder 83 den 30-12- Fødselsdage januar 42047 Poul Christensen Mortel Alle 12, DK-2791 Dragør Fylder 84 den 04-01- 99019 Gerner Arnanguaq Lange Rasmussen Rosnæsvej 2, DK-5960 Marstal Fylder 30 den 05-01- 65077 Benny Skjold Pedersen Rønnevej 7, Glamsdalen, DK-5620 Glamsbjerg Fylder 60 den 05-01- 61064 Freddie Knud Sørensen Skotterupgade 13, 4. tv., DK-2200 København N Fylder 65 den 13-01- 75021 Olof Martin J. Pipping Afzeliivägen 20, S-44141 Alingsås Fylder 55 den 16-01- 50169 Ole Nielsen Rytterhaven 36, DK-3520 Farum Fylder 75 den 20-01- 72025 Kim Stender Tværskiftet 19, DK-2730 Herlev Fylder 55 den 21-01- 44076 Knud Andersen 2816, Countrybrook Drv. L-11, USA-34684 Palm Harbour, Florida Fylder 82 den 24-01- 60013 Eivind R. Kristensen Trelde Næsvej 51, Trelde, DK-7000 Fredericia Fylder 65 den 28-01- 45041 Ervin Leo Brettschneider Kærstykkevej 81, DK-2650 Hvidovre Fylder 82 den 29-01- 41080 Jørgen Høyer Rasmussen Kogtvedhøj 5, DK-5700 Svendborg Fylder 85 den 30-01- 99061 Rene Lundegaard Nielsen Bøgevej 4, DK-7490 Aulum Fylder 30 den 31-01- 46078 Børge Forup Skovbrynet 3, DK-4671 Strøby Fylder 80 den 31-01- Fødselsdage 14
februar 52076 Niels Erik Rønne Møller Klostergade 33, DK-5600 Faaborg Fylder 75 den 05-02- 78020 Michael Skaarup Skejbyparken 150, 1. - 0009, DK-8200 Århus N Fylder 50 den 06-02- 99007 Rosa-Mari Fribjørg Mortensen FO-220 Skálavik Fylder 30 den 10-02- 45004 Kurt Engstrøm Rådhusvænget 35, 1. th., DK-2770 Kastrup Fylder 80 den 15-02- 87026 Robin Chr. Fauerby Grønnevej 249, 7. - 0005, DK-2830 Virum Fylder 40 den 17-02- 44022 Knud Johan Jenfeldt Kukkervænget 34, Thurø, DK-5700 Svendborg Fylder 83 den 17-02- 51057 Frode Sønderstrup Øster Ørbækvej 20, DK-9670 Løgstør Fylder 75 den 21-02- 57081 John Normann Hansen Elmedalen 25, DK-3540 Lynge Fylder 70 den 29-02- VI ØNSKER ALLE TILLYKKE! 15
G.S.F. Medlemsservice, Skørengen Vest 19, 4600 Store Heddinge. Husk vi mødes i Rabes Have Langebrogade 8 DK-1411, København K. Tlf. 32573417 16