Skatte- og Velfærdskommissionen Social sikkerhed Baggrundsnotat marts 2011
Indholdsfortegnelse 2. Ressourceforbrug og fordeling...4 2.1 Fordeling imellem kommunerne og Selvstyret...4 2.2 Udviklingen i udgifter til det sociale område...7 2.3 Regulering af sikringsydelser...7 3. Overførselsindkomster...9 3.1 Offentlig hjælp...9 3.2 Arbejdsmarkedsydelse...11 3.3 Revalidering...12 3.3.1 Fleksjobordningen...13 3.4 Uddannelsesstøtte...14 3.5 Alderspension...15 3.5.1 Tillæg...17 3.6 Førtidspension...18 3.6.1 Tillæg...19 3.7 Barselsdagpenge...20 3.7.1 Orlovsreglerne...20 3.7.2 Dagpenge under orlov...21 4. Supplerende sikringsydelser...21 4.1 Boligsikring...21 4.2 Børnetilskud...23 4.3 Daginstitutionstakster...24 4.4 Underholdsbidrag...24 5. Udfordringer ved de sociale sikrings-ydelser...26 5.1. Administration af de sociale sikringsydelser...26 5.2. Offentlig hjælp i relation til løn...27 5.3. Den demografiske ældrebrøk og sammensætningen af pensionsudbetalingen til alderspensionister32 5.4. Førtidspension uddannelse revalidering...33 Henvisninger...34 Dette notat er udarbejdet i forbindelse med Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde, og indgår som en del af baggrundsmaterialet for kommissionens arbejde. Fuldmægtig Mads Byrialsen og Fuldmægtig Liv Holmgaard Nørrelykke har haft ansvaret for udarbejdelsen af notatet. For yderligere information om Skatte- og Velfærdskommissionens opgaver og arbejde henvises 2
til www.nanoq.gl/svk. 3
1. Indledning Udgangspunktet for Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde på velfærdsområdet i Grønland har været at styrke mulighederne for selvforsørgelse. Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde har samtidigt fokus på behovet for at forbedre levevilkårene for de socialt og økonomisk dårligst stillede samt at sikre en udjævning af indkomstforskelle i samfundet. En opgave mål for Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde har derfor også været at vurdere den nuværende indretning af velfærdssystemet med henblik på at komme med anbefalinger til en bedre målretning af de forskellige ydelser og tilbud, som velfærdssamfundet stiller til rådighed for befolkningen. Dette gælder de sociale sikringsydelser, hvilket vil sige overførselsindkomster og supplerende sikringsydelser. I det følgende beskrives det nuværende sociale sikkerhedsnet, herunder de forskellige sociale sikringsydelser og sammenhængen imellem disse samt forskellige problematikker, der relaterer sig til denne nuværende indretning af velfærdssystemet. Afsnit 2 vil omhandle ressourceforbruget til sociale sikringsydelser samt fordelingen af udgifterne hertil, herunder fordelingen imellem kommunerne og Selvstyret. I afsnit 3 vil de enkelte sociale sikringsydelser blive gennemgået, hvor disse for overskuelighedens skyld er inddelt i henholdsvis overførselsindkomster og supplerende sikringsydelser. I afsnit 4 vil der være en vurdering af, hvilke administrative problemer den nuværende struktur skaber, samt hvorvidt de sociale sikringsydelser er opbygget hensigtsmæssigt, herunder om de samfundsgrupper, som ydelserne er tiltænkt, tilgodeses. Afsnit 5 indeholder en gennemgang af de udfordringer, som man står overfor på området. 2. Ressourceforbrug og fordeling I Grønland kan der tildeles forskellige overførselsindkomster efter kriterier såsom alder, arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning. De forskellige overførselsindkomster, der kan tildeles, er henholdsvis offentlig hjælp, arbejdsmarkedsydelse, revalidering herunder fleksjob, uddannelsesstøtte, alderspension, førtidspension og barselsdagpenge. Udover de forskellige overførselsindkomster kan der tildeles forskellige supplerende sikringsydelser efter kriterier såsom boligsituation og forsørgerpligt over børn. De forskellige supplerende sikringsydelser, der kan tildeles, er henholdsvis boligsikring, børnetilskud og underholdsbidrag. 2.1 Fordeling imellem kommunerne og Selvstyret De forskellige sociale sikringsydelser finansieres og administreres forskelligt. Nogle af de sociale sikringsydelser finansieres således udelukkende af Selvstyret, hvorimod andre med forskellige andele finansieres af kommunerne. I det følgende opridses kort finansieringsordningerne for de forskellige sociale sikringsydelser. 4
Følgende ordninger finansieres 100 pct. af Landskassen: Børnetilskud Underholdsbidrag Uddannelsesstøtte Følgende ordninger finansieres med 90 pct. af Landskassen og 10 pct. af kommunerne: Alderspension. Dog finansieres rådighedsbestemte tillæg og personlige tillæg af kommunen Barselsdagpenge Førtidspension (tilkendt før 1. jan. 2002) Følgende ordninger finansiers med 50 pct. af Landskassen og 50 pct. af kommunerne: Førtidspension (tilkendt efter 1. jan. 2002). Dog finansieres udgifter til personlige tillæg af kommunen Revalidering Følgende ordninger finansiers med 60 pct. af Landskassen og 40 pct. af kommunerne: Boligsikring Følgende ordninger finansieres med 100 pct. af kommunen Offentlig hjælp Arbejdsmarkedsydelse Daginstitutionstakster Tabel 1 er en oversigt over udgifterne på det sociale område fordelt på forskellige finanslovskonti samt antallet af modtagere af sociale sikringsydelser i 2009. 5
Tabel 1: Udgifter til det sociale område og antal modtagere af sociale sikringsydelse i 2009 Ydelse Samlede sum i 2009 (1000 kr.) Aktivitetstal 2009 (Selvstyrets udgifter) 30.10.32 Børnetilskud 43.014 Helårsmodtagere: 8.898 30.10.34 Underholdsbidrag og adoption samt 7.896 Helårsmodtagere: 738 bisidder bistand til børn og unge 30.10.36 Barselsdagpenge 31.063 Antal modtagere: Mænd: 215 Kvinder: 1.047 Uoplyst: 7 30.11.10 Boligsikring 70.375 Antal modtagere: 7.559 30.12.08 Offentlig pension til 311.062 Antal helårsmodtagere: 2.905 alderspensionister 30.12.09 Førtidspension 145.109 Antal helårsmodtagere: 90/ 10-ordning: 1.166 50/ 50-ordning: 1.061 30.12.11 Førtidspensionister i Danmark 5.572 Antal modtagere: 31 30.12.12 Sikringsydelser, Nordisk Konvention 4.320 Antal modtagere: 145 om Social Sikring Ydelse Samlede sum i 2009 (1000 kr.) Aktivitetstal 2009 (Kommunernes udgifter) Førtidspension Offentlig hjælp Barselsdagpenge Alderspension 76.918 Se ovenstående 108.086 7817 3.317 Se ovenstående 42.992 Se ovenstående 6
2.2 Udviklingen i udgifter til det sociale område Figur 1 viser udviklingen af udvalgte lovbundne udgifter, mere præcist børnetilskud, underholdsbidrag, barselsdagpenge, boligsikring, alderspension og førtidspension, i perioden 2005-2010. Figur 1: Udviklingen af udvalgte lovbundne udgifter i perioden 2005-2010 350.000 300.000 Lovbundne udgifter (kr.) 250.000 200.000 150.000 100.000 Børnetilskud Underholdsbidrag Barselsdagpenge Boligsikring Alderspension Førtidspension 50.000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 År Som det fremgår af Figur 1, er der sket et fald i de lovbundne udgifter til alderspensionen i perioden fra 2009 til 2010. Dette skyldes ikke, at der i denne periode er kommet færre, der aldersmæssigt er berettigede til at modtage alderspension, men derimod at pensionsalderen er blevet hævet fra 63 til 64 år pr. 1. januar 2009, og fra 64 til 65 år pr. 1. januar 2010. Dette antages også i hvert fald til dels at kunne forklare, hvorfor der i perioden fra 2009 til 2010 er sket en stigning i de lovbundne udgifter til førtidspensionen. Perioden med modtagelse af førtidspensionen er således blevet forlænget for mange uarbejdsdygtige i alderen 63 og 65 år, som tidligere kunne overgå til at modtage alderspension. 2.3 Regulering af sikringsydelser De forskellige sociale sikringsydelser reguleres efter forskellige principper. Nogle reguleres automatisk i forhold til mindstelønnen for en ufaglært lønmodtager efter overenskomsten imellem SIK og Landsstyret. Andre reguleres ikke pr. automatik. Og andre igen reguleres efter forbrugerprisindekset. I det følgende opridses kort hvilke af de forskellige sociale sikringsydelser, der reguleres efter hvilke af de forskellige reguleringsprincipper. 7
Følgende sociale sikringsydelser reguleres automatisk i forhold til SIK s mindsteløn for ufaglærte: Offentlig hjælp (det maksimale beløb) Arbejdsmarkedsydelse Barselsdagspenge Følgende sociale sikringsydelser reguleres ikke pr. automatik: Uddannelsesstøtte Boligsikring Børnetilskud Daginstitutionstakster Underholdsbidrag Børnetillæg til pensionister, børnetillæg til studerende, kostpenge til plejefamilier reguleres pr. automatik med samme beløb som underholdsbidraget, når dette reguleres. Følgende sociale sikringsydelser reguleres, hver gang forbrugerprisindekset har ændret sig 3 fulde point (pr. 1. juli 2010): Alderspension Førtidspension Til illustration af forskellen imellem sociale sikringsydelser, der pristalsreguleres, og sociale sikringsydelser, der ikke pristalsreguleres, vises et eksempel med underholdsbidrag. Nedenstående figur viser dels den faktiske udvikling i underholdsbidraget, dels hvordan udviklingen ville have været, hvis denne sikringsydelse havde været pristalsreguleret: 8
Figur 2: Alm. underholdsbidrag pr. år i perioden 1994-2010 15000 k ro n e r 10000 5000 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Årstal Alm. Underholdsbidrag pr.år Pristalsreguleret Underholdsbeløbet udgjorde kr. 758 pr. måned fra 1995 og frem til begyndelsen af 2009, hvor det blev reguleret til 1000 kr. pr. måned. Erfaring viser at der med mellemrum sker store ændringer af satserne, når der ikke pristalsreguleres. De store ændringer betyder, at der politisk og administrativt bruges mange ressourcer på det, ligesom det finanspolitisk er uhensigtsmæssigt med de store reguleringer. Den finanspolitiske styring kan blive mere sikker med løbende pristalsreguleringer. 3. Overførselsindkomster I dette afsnit beskrives de forskellige sociale sikringsydelser med formål, regler og satser. I de afsnit, hvor det er relevant, afsluttes med de udfordringer, der er knyttet til ydelsen. 3.1 Offentlig hjælp Formålet med forordningen er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for alle personer, der opholder sig i Grønland. Ydelserne er subsidiære og anvendes således, når borgere ikke har andre indtægtsmuligheder. I forhold til det offentlige er enhver pligtig til at opfylde den privatretlige forsørgelsespligt, hvilket indebærer, at der i henhold til de familieretlige regler er forsørgelsespligt imellem ægtefæller. Dette indebærer i forhold til offentlig hjælp, at en ægtefælles indtægt modregnes i beregningen af den offentlige hjælp. Har et samlivsforhold haft en varighed af mere end 1 år, modregnes også samleverens indtægt. Ligesom tidligere bestemmelser på området bygger nugældende lovgivning om offentlig hjælp på et skønsprincip. Det vil sige, at der ikke er faste takster, men derimod foretages en individuel vurdering for hver ansøger. 9
Endvidere bygger lovgivningen om offentlig hjælp på et princip om, at modtageren altid skal have et økonomisk incitament til at påtage sig arbejde. For at sikre dette blev ved udarbejdelse af gældende landstingsordning i 2006 indført en bestemmelse om, at såfremt modtageren af offentlig hjælp har haft enkelte dage med lønindtægt, reduceres den offentlige hjælp enten med antal dage eller med det udbetalte beløb. Tidligere kunne modtageren opleve en reduktion i den offentlige hjælp svarende til lønudbetalingen, hvorfor der ikke var noget økonomisk incitament til at påtage sig kortvarig beskæftigelse. Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp Som det fremgår af Tabel 2, findes der tre forskellige typer af offentlig hjælp. Tabel 2: Typer af offentlig hjælp Type Beskrivelse Udmåling Offentlig hjælp ved akut trang Overlevelseshjælp Fastsættes skønsmæssigt Engangsydelser Offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter Hjælp ydes til underhold samt dokumenterede faste udgifter Skal fastsættes skønsmæssigt ud fra en konkret individuel vurdering, men i praksis anvender kommunerne ofte faste takster til forsørgelse Kan som hovedregel max. udgøre 65 procent af mindstelønnen for en ufaglært SIK-arbejder, det vil sige, 78,70 kr. pr. time Offentlig hjælp i særlige tilfælde Engangsydelser (fx enkeltudgifter, flytning og begravelse) Fastsættes skønsmæssigt Betingelser for at modtage akut hjælp er, at personen opholder sig i Grønland, har været udsat for en social begivenhed, som kan være sygdom, ledighed, samlivsophør eller lignende, og pågældende ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse. Betingelser for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter er, at personen har fast bopæl og tilmeldt folkeregistret i Grønland og er dansk statsborger eller gift med eller senest har været gift med en dansk statsborger eller er omfattet af internationale aftaler, der giver ret til offentlig hjælp i Grønland, selv om pågældende ikke er dansk statsborger eller har været gift med en dansk statsborger. Desuden skal der være tale om en social begivenhed og pågældende skal ikke være i stand til at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse. Derudover skal pågældende være: ledig og ikke have et rimeligt tilbud om et arbejde og aktivt søge at udnytte sine arbejdsmuligheder syg eller på barsel og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet vurderet uarbejdsdygtig på grund af tilpasningsproblemer eller dårligt helbred 10
Når betingelserne for at yde hjælp til forsørgelse og faste udgifter er opfyldt, kan der ydes hjælp til rimeligt begrundede udgifter, når afholdelse af udgiften vil vanskeliggøre muligheden for at klare sig selv fremover. Der kan eksempelvis ydes hjælp til betaling af rejseudgifter i forbindelse med nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller død og begravelse. Der kan ydes flyttehjælp, når der sker en forbedring af pågældendes bolig- og erhvervsmæssige forhold. Desuden kan der ydes begravelseshjælp, hvis ikke der er tilstrækkeligt med midler i boet til at dække begravelsesudgifterne. I forbindelse med en ansøgning om offentlig hjælp foretages en visitering af ansøgeren, med henblik på at henvise til en evt. anden ydelse, eksempelvis arbejdsmarkedsydelse eller revalidering. Ansøgeren har ret til at få udarbejdet en handleplan, hvor ansøgerens samlede behov vurderes. Det kan være opkvalificering, aktivering, personlig udvikling uddannelse, behandling af misbrugsproblemer eller lignende. Offentlig hjælp var før 1. januar 2005 skattefri, men er i dag en skattepligtig social sikringsydelse. Der gives dog en reduktion i indkomstskatten, således at den offentlige hjælp er skattefri, så længe modtageren ikke har anden indkomst, der overstiger eller standardfradraget eller det ligningsmæssige fradrag. Dette betyder også, at loftet på den offentlige hjælp på 65 pct. af SIKs mindsteløn svarer til 90 pct. af SIKs mindsteløn, hvis der ikke betales skat af den offentlige hjælp. Offentlig hjælp administreres af bopælskommunen. 3.2 Arbejdsmarkedsydelse Formålet med forordningen om arbejdsmarkedsydelse er at sikre ledige med tilknytning til arbejdsmarkedet, en økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Der findes ikke arbejdsløshedskasser i Grønland. Desuden er formålet at sikre økonomisk kompensation til syge, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse Arbejdsmarkedsydelse udbetales, når følgende betingelser er opfyldt: Modtageren er fyldt 18 år eller er forsørger Modtageren er tilmeldt folkeregisteret i Grønland Har de seneste 13 uger haft beskæftigelse som lønmodtager og i denne periode haft mindst 182 timers beskæftigelse Ledigheden ikke er selvforskyldt Der skal udarbejdes en individuel handleplan. Handleplanen skal indeholde mindst 1 af følgende elementer: 1. Vejledning om arbejdsmuligheder eller opkvalificerings-, omskolings- eller uddannelsesmuligheder 11
2. Anvisning af arbejde 3. Anvisning af kommunalt iværksat aktiverings- eller beskæftigelsestilbud 4. Anvisning af opkvalificerende kurser. Handleplanen skal revurderes og justeres efter behov. Den arbejdsløse kan pålægges 4 ugers karantæne, såfremt denne nægter at deltage i udarbejdelsen af handleplanen, nægter at påtage sig eller udebliver fra anvist arbejde uden gyldig grund, udebliver fra aftalt tilbud om aktivering, beskæftigelse eller opkvalificering uden gyldig grund eller undlader at raskmelde sig straks efter sygdom. Såfremt den arbejdsløse efter disse 4 uger fortsat eller på ny forsømmer ovennævnte pligter, anses denne for ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og mister retten til arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen udbetales med en fast takst pr. time og udgør 90 pct. af mindstelønnen for en ufaglært SIK-arbejder. Den beregnes på grundlag af det antal timer, som lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger, dog maksimalt 40 timer pr. uge. I forbindelse med sygdom udbetales arbejdsmarkedsydelsen fra 3. sygedag. Der udbetales dog arbejdsmarkedsydelse fra 1. sygedag, hvis sygdommen varer 2 uger eller derover eller er forårsaget af en arbejdsskade. Hvis vedkommende allerede modtager arbejdsmarkedsydelse, fortsætter udbetalingen af arbejdsmarkedsydelsen dog uden afbrydelse. Ved sygdom over 3 ugers varighed eller ved hyppige sygemeldinger af kortere varighed, skal der foretages en vurdering af, om personen skal overgå til en anden form for hjælp, eksempelvis offentlig hjælp eller førtidspension. Der kan samlet ydes arbejdsmarkedsydelse ved arbejdsløshed i 13 uger samt arbejdsmarkedsydelse med sygdom i 13 uger, altså i alt 26 uger, herefter vil vedkommende ved fortsat arbejdsløshed/sygdom overgå til offentlig hjælp-ydelsen eller revalideringsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen administreres af bopælskommunen. Ydelserne udbetales uden hensyn til en eventuel ægtefælles indtægt. 3.3 Revalidering Formålet med revalidering er at bidrage til, at en person i den erhvervsaktive alder med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Formålet er desuden at få afklaret sociale, personlige, familiære og helbredsmæssige forhold der kan danne barriere for tilknytning til arbejdsmarkedet. Revalidering ydes til de personer, der på grund af helbredsforhold, sociale årsager, herunder langvarig arbejdsløshed og/eller socialt belastede familieforhold, har svært ved at blive tilpasset eller gentilpasset arbejdsmarkedet. 12
Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering Det er en forudsætning for revalidering, at det bidrager til at fastholde eller få personen tilbage på arbejdsmarkedet. Et revalideringsforløb skal således være erhvervsrettet. En revalidering kan blandt andet bestå i en eller flere af følgende aktiviteter: Arbejdsprøvning i offentlige eller private virksomheder Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, herunder sådanne aktiviteter, der foregår i offentlige eller private virksomheder Virksomhedsrevalidering i form af et oplærings- eller optræningsprogram i offentlige eller private virksomheder Uddannelse, herunder forberedende undervisning eller kurser, der er nødvendige for at kunne blive optaget på en uddannelse, samt omskoling. Kommunen udarbejder sammen med revalidenden en revalideringsplan, der angiver mål, tidsrammer og indhold og skal være realistisk i forhold til revalidendens forudsætninger, evner og interesser samt muligheder for efterfølgende arbejde. Når en person er godkendt som revalidend og modtager revalideringsydelse, vil denne ydelse udbetales uden hensyn til eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. 3.3.1 Fleksjobordningen Fleksjobordningen er en bestemmelse under forordningen om revalidering. Den er et tilbud til borgere med nedsat arbejdsevne, der har gennemgået revalidering uden at blive tildelt førtidspension. Ansættelse i fleksjob med løntilskud kan ske både hos private og offentlige arbejdsgivere. Løntilskuddet kan ikke overstige 50 pct. af den overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde Desuden stiller regelsættet krav om, at der skal foretages en række individuelle vurderinger af revalidendens arbejdsevne i forbindelse med aftalens indgåelse, herunder fastsættelsen af løntilskuddet, kommunen yder arbejdsgiveren. Aftalen, der løbende skal evalueres, kan opsiges af såvel virksomheden som kommunen. Hvis betingelserne for fortsat forlængelse ikke længere opfyldes, fordi der ikke længere er arbejdsevne i behold, kan overgang til førtidspension tilbydes. Hjemkommunen varetager sagsbehandlingen i forbindelse med tildeling af revalideringsydelse og administration af fleksjobordningen. 13
Siden etableringen af ordningen har antallet af revalidender været stigende. Således er antallet af revalidender steget fra 10 personer i 2002 til 220 personer i 2008. Det forventes, at der i de nærmeste år vil være tilknyttet omkring 250 personer til ordningen. Som følge af det stigende antal revalidender har revalideringsudgifterne også været stigende. Således er revalideringsudgifterne steget fra 194.000 kr. i 2002 til 8.009.000 kr. i 2008. Der foreligger ingen opgørelse over, hvordan det er gået revalidenderne. 3.4 Uddannelsesstøtte Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte Der ydes uddannelsesstøtte til gennemførelse af uddannelser i Grønland samt uddannelser uden for Grønland, hvis uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse i Grønland og en lignende uddannelse ikke kan tages i Grønland. I praksis er der frit geografisk uddannelsesvalg, det vil sige, der gives også uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark, selvom en lignende uddannelse kan tages i Grønland. Endvidere stilles følgende betingelser: Vedkommende skal være dansk statsborger og have fast bopæl i Grønland Ved uddannelsesstøtte til uddannelser uden for Grønland stilles krav om, at vedkommende har haft fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet og har boet mindst 5 år i Grønland eller har været fastboende i Grønland i mindst 10 år og højst boet uden for Grønland i 3 år. Der ydes uddannelsesstøtte til en studieforbedrende uddannelse og efterfølgende til et suppleringskursus, hvis det er en forudsætning for optagelse. Endvidere gives der støtte til en afsluttet uddannelse på faglært niveau eller derover. Ved yderligere uddannelse gives kun støtte, hvis denne er i forlængelse af den foregående og på et højere niveau. Ved korte, mellemlange og lange uddannelser anvendes et klippekortsystem på 82 klip, hvor 1 klip svarer til 1 måned. Der bevilges klip svarende til uddannelsens fastsatte længde samt 12 ekstraklip. Uddannelsesstøtte ydes i form af a) stipendium, b) børnetillæg, c) særydelse, d) landskassefinansieret lån eller e) garanti for lån og kreditter optaget i pengeinstitutter. Uddannelsesstøtte udbetales efter følgende satser pr. måned: Studerende på studieforberedende uddannelser: 1) under 18 år: 2.100 kr., 2) over 18 år: 4.500 kr. og 3) kollegieelever: 850 kr. overføres til institutionen for logi og 1.500 kr. udbetales enten til institutionen eller den studerende til kost 14
Elever på erhvervsmæssige grunduddannelser uden løn: 1) alle elever: 4.200 kr. og 2) kollegieelever: 850 kr. udbetales til institutionen for logi og 1.500 kr. udbetales enten til institutionen eller den studerende til kost Studerende ved videregående uddannelser i Grønland: 1) alle studerende: 4.500 kr. og 2) ved fri kost og/eller logi fratrækkets henholdsvis 850 kr. og 1.500 kr. Studerende ved videregående uddannelser uden for Grønland: 1) 4.600 kr. i Danmark, plus 525 kr. i øvrigt udland og 2) 4.200 kr. for elever på erhvervsmæssige grundforløb i Danmark Børnetillæg: 1.000 kr. pr. barn i Grønland pr. måned og 1.170 kr. pr. barn i Danmark pr. måned Landskassefinansierede studielån: 1) studielån: 6.000 kr. pr. semester og 2) engangslån: 10.000 kr. Landskassefinansierede studielån forrentes ikke under uddannelsen, så længe låntageren retmæssigt modtager uddannelsesstøtte. Når/hvis låntageren afslutter/afbryder sin uddannelse, eller hvis låntageren ikke længere retmæssigt modtager uddannelsesstøtte, indtræder forrentningen med virkning fra dagen efter, at uddannelsen afsluttes/afbrydes, eller uddannelsesstøtten ophører. Landskassefinansierede studielån forrentes med en årlig effektiv rente, der svarer til den officielle diskonto med et tillæg på 1 pct. Tilbagebetaling af landskassefinansierede studielån skal påbegyndes senest 1 år efter afslutning af en uddannelse, og senest 3 måneder efter afbrydelse af en uddannelse. Landskassefinansierede studielån og påløbne renter skal være afviklet inden 15 år fra tidspunktet for tilbagebetalingspligtens indtræden. Afvikling skal dog ske med mindst 500,00 kr. pr. måned. Hvis låntageren ikke overholder afviklingsordningen, skal Landsstyret efter påkrav opsige gælden inklusive påløbne renter til omgående skadesløs betaling. Ved uddannelsens/skoleopholdets begyndelse og afslutning bevilges der frirejse. Ved forløb af over 10 måneders varighed bevilges frirejse, herunder godstransport, til børn og ægtefælle/samlever. Derudover er det muligt at søge om feriefrirejser. Som danske statsborgere har grønlandske studerende i Danmark ret til dansk uddannelsesstøtte, men hvis de vælger at benytte denne ret, mister de retten til grønlandsk uddannelsesstøtte, frirejser, lånemuligheder m.m., det vil sige, det er ikke muligt at benytte begge systemer. Uddannelsesstøtteforvaltningen skønner, at det er meget få, der fravælger grønlandsk uddannelsesstøtte for i stedet at benytte den danske uddannelsesstøtte. Uddannelsesstøtten er indkomstuafhængig og beskæres dermed ikke ved anden indkomst, men der forefindes ikke en opgørelse over studerendes samlede skattepligtige indkomster. 3.5 Alderspension Formålet med alderspension er at sikre ældre et forsørgelsesgrundlag. Tildelingen sker på baggrund af alderspensionistens og evt. ægtefælle, samlever eller registreret partners samlede skattepligtige indkomst. Hensigten er at tilgodese de økonomisk dårligst stillede ældre i samfundet. 15
Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 3. af 7. maj 2007 om alderspension Hovedreglen er, at ydelser af alderspension er betinget af dansk indfødsret. Opfylder en person ikke betingelserne om dansk indfødsret kan pågældende alligevel få alderspension, hvis bestemmelserne i Nordisk Konvention om Social Sikring er opfyldt eller vedkommende har haft ophold i Grønland de seneste tre år før tildeling af alderspension. Retten til fuld alderspension er betinget af 40 års fast bopæl i Grønland, Danmark eller Færøerne imellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Er betingelserne for fuld pension ikke opfyldt, er der ret til en brøkpension. Årlige satser for alderspension pr. 1. januar 2011: Alderspensionsbeløbet for en enlig alderspensionist og for par, når kun den ene er berettiget til at få alderspension: 123.497 kr. årligt. Alderspensionsbeløbet for par når begge er berettiget til at få alderspension: 168.405 kr. årligt. Alderspensionsbeløbet for par hvor den ene modtager alderspension og den anden modtager førtidspension: 155.216 kr. årligt. Der sker fradrag i alderspensionen, såfremt alderspensionistens og eventuel ægtefælle, registreret partner eller samlevers samlede indtægt bortset fra alderspensionen, samt pension udbetalt efter Nordisk Konvention om Social Sikring overstiger: 1. 56.000 kroner årligt for en enlig alderspensionist 2. 70.000 kroner årligt for alderspensionister i parforhold, hvor den ene modtager alderspension og den anden førtidspension 3. 84.000 kr. årligt for alderspensionister i parforhold, der begge modtager pension 4. 84.000 kroner årligt for par, hvor den ene modtager alderspension og den anden ikke modtager nogen form for pension. Alderspension bortfalder ved en indtægt af den nævnte art på: 1. 228.000 kroner årligt for enlig pensionist 2. 300.000 kroner årligt for alderspensionister i parforhold, hvor den ene modtager alderspension og den anden modtager førtidspension 3. 318.000 kroner årligt for alderspensionister i parforhold, hvor begge modtager alderspension 4. 318.000 kroner årligt for par, hvor den ene modtager alderspension og den anden ikke modtager nogen form for pension. 16
Alderspensionister, der er gift eller samboende, uden nogen bi-indkomst, er altid berettiget til 50 pct. af pensionen for en enlig alderspensionist, uanset hvad deres partner måtte have i bi-indtægt. Alderspensionsbeløbet pristalsreguleres hver gang, forbrugerprisindekset har ændret sig 3 fulde point. Pensionen beregnes ved tilkendelsen på grund af den forventede skattepligtige indkomst i den resterende del af året. Pensionsbeløbet indkomstreguleres hvert år efter størrelsen af anden skattepligtig indtægt. Offentlig hjælp, herunder tillæg til alderspension og førtidspension samt boligsikring medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Sker der væsentlige og varige ændringer i de personlige og økonomisk forhold skal pensionen omberegnes på baggrund af de aktuelle forhold. 3.5.1 Tillæg Børnetillæg udbetales til alderspensionister, der har forsørgelsespligt over for egne børn, herunder adoptivbørn, under 18 år. Hvis der er tale om et par, hvor begge er pensionister, er de hver for sig berettiget til et børnetillæg for hvert barn, som de har forsørgelsespligt over for. Børnetillægget udbetales med et månedligt beløb, svarende til det til enhver tid gældende normalbidrag for underholdsbidraget, der årligt fastsættes på Landstingsfinansloven. Børnetillægget, der i dag er på 1.000 kr. pr. måned, reguleres automatisk, når underholdsbidraget reguleres. Rådighedsbestemte tillæg kan ydes af kommunalbestyrelsen på grundlag af kommunalt fastsatte minimumsgrænser for, hvor stort et rådighedsbeløb alderspensionister skal have til rådighed efter de faste udgifter er betalt. Hvis rådighedsbeløbet før tillæg er mindre end det af kommunalbestyrelsen fastsatte rådighedsbeløb, kan der udbetales et tillæg svarende til differencen. Personligt tillæg kan udbetales til alderspensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, eller såfremt der ellers er risiko for, at alderspensionisten vil komme i alvorlig økonomisk nød. Personlige tillæg kan tildeles til følgende typer af udgifter: Væsentlige udgifter som følge af helbredsmæssige behov Anskaffelse af briller og hjælpemidler Overlevelseshjælp Ansøgning om alderspension, børnetillæg, rådighedsbestemte tillæg og personlige tillæg skal af personer i grønland indgives til bopælskommunen. 17
3.6 Førtidspension Formålet med førtidspension er at sikre et forsørgelsesgrundlag for de personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat og som ikke gennem revalidering eller andre ordninger kan tilpasses arbejdsmarkedet. Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 4. af 7. maj 2007 om førtidspension Hovedreglen er, at ydelser af førtidspension er betinget af dansk indfødsret. Opfylder en person ikke betingelserne om dansk indfødsret kan pågældende alligevel få førtidspension, hvis bestemmelserne i Nordisk Konvention om Social Sikring er opfyldt eller vedkommende har haft ophold i Grønland de seneste tre år før tildeling af førtidspension. I henhold til forordningen kan førtidspension tilkendes personer, som er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 65 år. Dog kan førtidspension tilkendes personer, som endnu ikke er fyldt 18 år, når ansøgeren har forsørgelsespligt over for ægtefælle, registreret partner eller barn. Retten til fuld pension er betinget af, at bopælstiden i henholdsvis Grønland, Danmark eller Færøerne udgør mindst 5/6 af bopælstiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra førtidspension ydes. Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Ved "varigt" forstås, at der ikke er grundlag for at antage, at erhvervsevnen nogensinde vil blive forbedret. Hvis personens uarbejdsdygtighed ikke med sikkerhed kan antages at være varig, kan personen ikke tilkendes førtidspension. Personen må i stedet hjælpes efter andre regelsæt. Fysiske eller psykiske årsager vil normalt være sygdomme eller handicaps. "Sociale årsager" kan eksempelvis være meget massive og langvarige misbrugsproblemer. Det antages, at sociale årsager alene kun meget sjældent vil kunne begrunde tilkendelse af førtidspension. Andre årsager, eksempelvis de lokale arbejdsmuligheder eller manglende faglige kvalifikationer hos personen kan ikke begrunde tilkendelse af førtidspension efter de nuværende regler. En person skal visiteres af en læge, inden førtidspension kan søges. Hjemkommunen varetager sagsbehandlingen og afgør hvorvidt der skal tilkendes førtidspension. Kommunen skal, inden tildelingen af førtidspension kan tilkendes, have forsøgt at revalidere ansøgeren. Årlige satser for førtidspension pr. 1. januar 2011: For enlige og par, hvor kun den ene er førtidspensionist: 100.000 kroner Når begge er berettiget til førtidspension: 150.000 kroner For par hvor den ene er berettiget til førtidspension og den anden til alderspension: 155.216 kroner. Pensionsbeløbet indkomstreguleres efter størrelsen af anden indkomst bi-indkomst. Anden indkomst kan være lønindtægt, tjenestemandspension, renteindtægter, indtægter ved husflid og salg ved brættet m.m. Der sker fradrag i førtidspensionen, såfremt førtidspensionisten og eventuel ægtefælle, registreret 18
partner eller samlevers samlede indtægt bortset fra førtidspensionen, samt pension udbetalt efter Nordisk Konvention om Social Sikring overstiger: 1. 28.000 kroner årligt for en enlig førtidspensionist 2. 42.000 kroner årligt for par hvor begge modtager førtidspension 3. 42.000 kroner årligt for par hvor den ene modtager førtidspension og den anden ikke modtager noget. 4. 70.000 kroner årligt for par hvor den ene modtager førtidspension og den anden alderspension. Ret til førtidspension bortfalder ved indtægtsstørrelser af nedennævnte art på: 1. 150.000 kr. årligt for en enlig førtidspensionist 2. 210.000 kr. årligt for par, hvor begge modtager førtidspension 3. 225.000 kr. årligt for par, hvor den ene modtager førtidspension og den anden ikke modtager nogen form for offentlig pension 4. 230.000 kr. årligt for par, hvor den ene modtager førtidspension og den anden modtager alderspension Førtidspensionen pristalsreguleres, i lighed med alderspensionen, hver gang, forbrugerprisindekset har ændret sig 3 fulde point. Førtidspensionisten er altid garanteret 20 pct. af førtidspensionen for en enlig førtidspensionist, uanset indkomst. Det betyder, at en førtidspensionist enten kan have en betydelig indkomst i form af kapitalafkast eller ved lønindtægt. Et overslag foretaget af Departementet for Finanser i 2010 viser, at det vil medføre en besparelse på cirka 4 mio. kr. at fjerne 20 pct.-minimumsbeløbet. 3.6.1 Tillæg Børnetillæg udbetales til førtidspensionister, der har forsørgelsespligt over for egne børn, herunder adoptivbørn, under 18 år. Hvis der er tale om et par, hvor begge er pensionister, er de hver for sig berettiget til et børnetillæg for hvert barn, som de har forsørgelsespligt over for. Børnetillægget udbetales med et månedligt beløb, svarende til det til enhver tid gældende normalbidrag for underholdsbidraget, der årligt fastsættes på Landstingsfinansloven. Børnetillægget, der i dag er på 1.000 kr. pr. måned, reguleres automatisk, når underholdsbidraget, reguleres. Personlige tillæg bevilges efter en individuel vurdering af behovet, enten som løbende ydelse, der fastsættes for højst et år ad gangen, eller som engangshjælp til dækning af særlige behov. Formålet med den individuelle vurdering er at skabe et overblik over den fremtidige situation med henblik på at vurdere, om førtidspensionistens fremtidige vilkår anses for rimelige. Dette gøres for at forhindre, at 19
der opstår restancer for en førtidspensionist på grund af manglende betalingsevne og for at sikre at førtidspensionisten har et passende beløb til rådighed til at leve for. Engangshjælp kan ydes til hel eller delvis betaling af enkeltudgifter. Eksempelvis hjælp til briller, bohave, særlige hjælpemidler, rimelige rejseudgifter og lignende. I de tilfælde hvor en førtidspensionist går i gang med uddannelse eller job, kan førtidspensionisten fortsat modtage førtidspension i en overgangs-/prøveperiode. Hvor lang tid denne periode skal vare er en kommunal vurdering. Det vil sige førtidspensionisten kan kontakte arbejdsmarkedskontoret med ønske om revalidering og bevare sin pension i en periode. Bopælskommunerne varetager sagsbehandling og administration af førtidspension. Inatsisartut fastsætter regler om indkomstregulering af førtidspensionen. 3.7 Barselsdagpenge Formålet med lov om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption er at sikre forældre ret til orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til dagpenge under fraværet. Gældende lovgivning omfatter: Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Loven skal deles op i to: reglerne om orlov og reglerne om barselsdagpenge. 3.7.1 Orlovsreglerne Mødre har ret til barselsorlov i 2 uger forud for forventet fødsel, 15 uger efter fødslen ved fødslen af et barn og 19 uger ved fødslen af 2 eller flere børn, mens fædre har ret til barselsorlov i samme periode i 3 uger. Derudover har forældre efterfølgende ret til forældreorlov i 17 uger ved fødslen af 1 barn og i 21 uger ved fødslen af 2 eller flere børn. Forældrene beslutter selv, hvem der skal holde orlov, ligesom de kan dele orloven imellem sig. Adoptanter har samme rettigheder som biologiske forældre. Når de modtager et barn i Grønland har de dog kun ret til orlov 1 uge før modtagelse af barnet. Adoptanter, der modtager et barn i udlandet har ret til orlov 3 uger før modtagelsen. Plejeforældre kan bevilges orlov, men det er op til en skønsmæssig vurdering fra kommunen. 20
3.7.2 Dagpenge under orlov For at kunne modtage dagpenge under orlov skal der være tab af indtægt og dette tab må ikke kompenseres på anden vis, eksempelvis gennem løn, feriepenge, tabt arbejdsfortjeneste eller lignende. Under barsels- og forældreorlov ydes barselsdagpenge med en fast takst pr. time svarende til mindsteløn for en ufaglært SIK-arbejder. Der ydes maksimalt dagpenge for 40 timer pr. uge. Følgende grupper har ret til dagpenge under orlov: Lønmodtagere, har ret til dagpenge, når de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse. Dagpengene beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer i disse 13 uger. Selvstændig erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefælle eller samlever, modtager dagpenge med 14 timer pr. uge medmindre de kan dokumentere, der er tale om større indtægtstab. Uddannelsessøgende, modtager den støtte de hidtil har modtaget samt et ekstra børnetillæg. Følgende grupper kan ikke modtage dagpenge i forbindelse med barsel: Personer, der modtager alders- eller førtidspension Personer, der opholder sig på en institution under kriminalforsorgen Arbejdssøgende, der modtager hjælp i henhold til forordningen om offentlig hjælp og ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste 13 uger før forventede fødsel (denne gruppe vil dog stadigvæk have ret til orlov og offentlig hjælp) Dagpenge under orlov er almindelig skattepligtig indtægt, og der optjenes ikke ret til feriepenge af dagpenge udbetalt under barselsorlov. Dagpenge ydes uafhængigt af ægtefælles indtægt. Dagpenge administreres af kommunerne. 4. Supplerende sikringsydelser Udover de ovenfor nævnte sociale sikringsydelser er der mulighed for at få supplerende sikringsydelser. Fælles for disse er, at de ikke er forsørgelsesydelser, men derimod tillægsydelser til et forsørgelsesgrundlag. 4.1 Boligsikring Formålet med boligsikring er at stille lejere økonomisk så lige som muligt. Jo lavere indtægt jo højere boligsikring og boligsikringen stiger med antallet af børn. På den måde tilgodeses både lavindkomstgrupperne og børnefamilierne. 21
Gældende boligsikringslovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger Landstingsforordningen trådte i kraft 1. januar 2002. Til og med 2001 var der to ordninger: en indkomstafhængig boligsikringsydelse og et indkomstuafhængigt boligbørnetilskud til børnefamilier i lejeboliger. Ændringen fra 1. januar 2002 havde til hensigt at etablere ét system til regulering af husleje, at fjerne boligbørnetilskud i udlejningsejendomme samt at fastsætte en egenbetaling på grundlag af den skattepligtige husstandsindkomst og antallet af børn. En grundlæggende betingelse for at modtage boligsikring er, at man bor til leje i en offentligt ejet eller en privatejet bolig. Herudover er boligsikringen afhængig af ens skattepligtige indkomst, samt om der er børn i husstanden og i givet fald antallet af børn. Konkret er fastsat en egenandel af huslejen, som lejeren skal betale; den resterende andel udgør boligsikringen (se bilag 2). Ved fastsættelse af boligsikringsydelsen anvendes husstandens samlede skattepligtige indkomst i det nærmeste forudgående slutlignede år. Boligsikringsydelsen skal dog beregnes ud fra husstandens forventede indkomst, hvis der har været en varig og væsentlig ændring i husstandens indkomst. De gældende grænsebeløb i husstandsindkomsten for at modtage boligsikringsydelse er følgende: 180.000 kr. for husstande uden børn 372.000 kr. for husstande med 1 barn 396.000 kr. for husstande med 2 børn 408.000 kr. for husstande med 3 børn 416.000 kr. for husstande med 4 børn 428.000 kr. for husstande med 5 børn 444.000 kr. for husstande med 6 eller flere børn Grænsebeløbene for husstande med børn ligger således på et væsentligt højere niveau end grænsebeløbet for husstande uden børn. Endvidere kan det bemærkes, at grænsebeløbet til husstande med børn ligger på et væsentligt højere niveau i boligsikringsordningen i forhold til eksempelvis børnetilskudsordningen, se nedenfor, hvor man højst kan have en skattepligtig indkomst på 280.000 kr. for at modtage børnetilskud. Boligsikringsydelsen kan maksimalt udgøre 60.000 kr. pr. år, det vil sige, 5.000 kr. pr. måned, og minimalt 1.200 kr. pr. år, det vil sige, 100 kr. pr. måned. Ydelsen kan ikke dække udgifter til forbrug, eksempelvis varme, og udbetales direkte til udlejeren. 22
Endvidere må antallet af rum ikke overstige antallet af personer i husstanden med mere end et rum. Kommunerne kan dog dispensere for denne regel efter skøn. Boligsikringsydelsen administreres af bopælskommunen. 4.2 Børnetilskud Børnetilskud er en ydelse, der tilgodeser børnefamilier og lavindkomstgruppen. Jo lavere indkomst jo højere børnetilskud. Gældende lovgivning omfatter: Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009 om børnetilskud Børnetilskud udbetales ud fra følgende betingelser: Barnet er under 18 år og forsørges ikke direkte af det offentlige Barnet har bopælskommune i Grønland og den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har fast bopæl og er tilmeldt folkeregistret i Grønland Barnet eller den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har enten dansk indfødsret eller er i henhold til internationale aftaler berettiget til at modtage sikringsydelser i Grønland, eller såvel barnet som den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har haft bopæl i Grønland det seneste år Barnet er ikke anbragt uden for hjemmet efter forordning om hjælp til børn og unge Barnet har ikke indgået ægteskab Børnetilskuddets størrelse fastsættes på baggrund af forældrenes skattepligtige indkomst fra seneste slutlignede år. Hvis forældrene ikke er samlevende, fastsættes børnetilskuddet på baggrund af den forældres samt evt. ægtefælles/samlevers skattepligtige indkomst, som barnet/børnene er bosiddende hos. Børnetilskuddet udbetales automatisk. Grænsebeløbene og børnetilskud er som følger: 0-130.000 kr. 7.637 kr. pr. år 130.000-180.000 kr. 5.163 kr. pr. år 180.000-280.000 kr. 2.870 kr. pr. år Børnetilskuddet bortfalder, når den skattepligtige indkomst overstiger 280.000 kr. Børnetilskud administreres af bopælskommunen. 23
4.3 Daginstitutionstakster Gældende lovgivning: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 17 af 27. november 2009 om takstbetaling for pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen Daginstitutionstaksterne fastsættes af kommunalbestyrelsen, der har ret til at fastsætte differentierende takster for byer og bygder samt for henholdsvis 0-2-årige og 3-6-årige. Taksterne fastsættes ud fra en gradueret skala, hvor den eller de betalingspligtige afhængig af den skattepligtige indkomst betaler fra minimum 0 pct./maksimum 5 pct. til minimum 10 pct./maksimum 57 pct. af omkostningerne. Husstande med en skattepligtig indkomst på op til 149.999 kr. skal således som minimum betale 0 pct. af omkostningerne og kan maksimalt blive pålagt at betale 5 pct., mens husstande med en skattepligtig indkomst på 800.000 kr. eller derover som minimum skal betale 10 pct., men maksimalt kan blive pålagt at betale 57 pct. af omkostningerne. 1 Der ydes søskenderabat, således at der betales fuld takst for det ældste barn og halv takst for hvert af de efterfølgende. Børn under 15 år, der er anbragt på døgninstitution samt i offentlig formidlet familiepleje, kan tildeles hel eller delvis friplads. Derudover kan friplads bevilges i forbindelse med igangsættelse af hjælpeforanstaltninger til børn og unge. 4.4 Underholdsbidrag Underholdsbidrag er en familieretlig ydelse, hvor den, der har forsørgelsespligten over et barn, som han/hun ikke bor sammen med, skal betale et beløb til barnets forsørgelse. Forældre kan i princippet selv aftale dette beløb og der vil ikke ske indblanding fra det offentlige, hverken i form af kontrol med beløbets størrelse, eller hvor ofte eller hvordan det udbetales. Det er først, når den forælder, der har barnet boende hos sig, retter henvendelse til kommunen for at få beløbet udbetalt forskudsvis, at det offentlige går ind som en slags mellemmand. Det vil sige udbetaler beløbet til den bidragsberettigede og indkræver beløbet fra den bidragspligtige. Kun i de tilfælde, hvor der ikke er fastslået faderskab eller bidragspligt, eller en forælder er afgået ved døden, bliver det en offentlig udgift. Kommunerne har dog ofte store tilgodehavender hos bidragspligtige og derfor indeholder gældende forordning en del bestemmelser om inddrivelse og eftergivelse af forskudsvis udbetalte bidrag. Ultimo 2009 udgjorde de samlede restancer for underholdsbidrag udlagt af det offentlige 277.889.437 kr., hvoraf 53.879.181 kr. er for 2009. 1 I Qaasuitsup Kommunia betaler husstande med en indkomst på 0-99.999 kr. 228 kr. pr. måned for en daginstitutionsplads, mens husstande med en indkomst på 250.000-269.000 kr. eller derover betaler 1.820 kr. pr. måned. I Qeqqata Kommunia betaler husstande med en indkomst på 0-99.999 kr. 0 kr. pr. måned, mens husstande med en indkomst på 210.000-249.000 kr. eller derover betaler 1.000 kr. pr. måned. 24
Underholdsbidraget er fastsat ud fra hvad et barns forsørgelse formodes at koste. Gældende lovgivning omfatter: Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud Underholdsbidrag er en forsørgerydelse, der ikke er indkomstafhængig. Der findes følgende former for underholdsbidrag: Almindeligt løbende underholdsbidrag til 12.000 kr. årligt Bidrag til morens underhold i perioden 2 måneder før og 1 måned efter fødslen til 605 kr. pr. måned Engangsbidrag på 573 kr. til udgifter i forbindelse med fødslen Engangsbidrag på 763 kr. i anledning af barnets dåb Engangsbidrag på 3.033 kr. i anledning af barnets konfirmation eller anden tilsvarende anledning Som udgangspunkt udbetales underholdsbidrag for ½ år ad gangen, men kan enten udbetales for en kortere periode eller i naturalier, hvis det skønnes at være i barnets interesse. Underholdsbidrag udbetales på baggrund af følgende kriterier: Barnet har bopælskommune i Grønland og den, der er berettiget til bidrag eller tilskud, har fast bopæl i Grønland Barnet eller den, der er berettiget til bidrag, har dansk indfødsret, eller har i henhold til indgåede aftaler imellem Danmark og andre stater ret til at modtage bidrag eller tilskud udbetalt af grønlandske myndigheder Barnet er ikke af det offentlige anbragt uden for hjemmet efter forordning om hjælp til børn og unge eller forsørges i øvrigt fuldt ud af det offentlige Barnet er ikke anbragt i pleje med adoption for øje og forældremyndighedens indehaver(e) har afgivet skriftligt samtykke til adoptionen Barnets forældre lever ikke sammen eller moren lever ikke sammen med den bidragspligtige 25
5. Udfordringer ved de sociale sikringsydelser I dette afsnit ses der på, hvilke problemstillinger der kan være i den nuværende struktur, samt hvorvidt de sociale sikringsydelser er opbygget hensigtsmæssigt, herunder om disse tilgodeser deres formål. 5.1. Administration af de sociale sikringsydelser Med undtagelse af uddannelsesstøtten administreres sikringsydelserne af kommunerne. Departementet for Sociale Anliggender fører tilsyn med, om kommunerne forvalter i overensstemmelse med sociallovgivningen og de forvaltningsretslige regler. Departementet for Sociale Anliggender fører ikke tilsyn med arbejdsmarkedsydelsen og revalideringsbestemmelserne, da det hører under Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Der føres tilsyn med følgende områder: Offentlig hjælp Boligsikring Børnetilskud Underholdsbidrag Barselsdagpenge Alderspension Førtidspension Hjælp til børn og unge Hjælp til vidtgående handicappede Departementet for Sociale Anliggender skal aflægge mindst et tilsynsbesøg i samtlige kommuner inden for hver valgperiode for at kontrollere, at den pågældende kommune overholder den sociale lovgivning samt sagsbehandlingsloven. Medio juni 2009 afsluttede departementet tilsynsbesøgene for valgperioden 2005-2008 og udarbejdede på baggrund af periodens tilsyn et notat (Sammenskrivning af tilsynsrapporter (2009)). Af dette fremgår det blandt andet, at kommunerne generelt har lettere ved at administrere sociale sikringsydelser, der skal tildeles efter faste krav og med faste beløb, end sociale sikringsydelser, der skal tildeles efter en individuel vurdering. Kommunerne har således generelt lettere ved at administrere sociale sikringsydelser såsom boligsikring, børnetilskud, barselsdagpenge samt underholdsbidrag, end de har ved at administrere sociale sikringsydelser såsom offentlig hjælp, skønsbestemte tillæg for alders- og førtidspensionister, hjælp til børn og unge samt hjælp til handicappede. 26
At tildele en sociale sikringsydelse efter en individuel vurdering er administrativt en mere krævende procedure end at tildele denne efter faste krav og med faste beløb. Erfaring viser, at der i den kommunale forvaltning ikke altid er den fornødne socialfaglige ekspertise til at foretage individuelle vurderinger 2, og dette er muligvis en årsag til, at det er vanskeligt for kommunerne at administrere sociale sikringsydelser, der skal tildeles efter en individuel vurdering. Særligt vanskeligt er det for kommunerne at administrere reglerne om offentlig hjælp. Dette skyldes blandt andet, at der til udmåling af offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter alene er fastsat en vejledende maksimumgrænse. Formålet med denne er, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en individuel fastsættelse af ydelsen. Manglen på faste takster har imidlertid ført til, at kommunerne internt fastsætter takster. Kommunerne sætter således skøn under regel, og dette er ikke tilladt i henhold til den gældende lovgivning. 5.2. Offentlig hjælp i relation til løn Tanken med bestemmelserne i forordningen om offentlig hjælp er blandt andet, at det skal kunne betale sig at arbejde. Tabellerne 3, 4, 5 og 6 viser rådighedsbeløbene for forskellige familietyper, herunder henholdsvis en enlig uden børn, et par uden børn, en enlig med 2 børn og et par med 2 børn 3. Der er medtaget to forskellige beløb for offentlig hjælp, dels 50 pct. af SIK s mindsteløn og dels 65 pct. af SIK s mindsteløn ud fra den antagelse, at det ikke er alle modtagere af offentlig hjælp, der modtager et beløb, der svarer til den vejledende maksimalgrænse. Det afhænger af antal børn samt størrelsen på faste udgifter, herunder huslejens størrelse. 2 Ifølge en redegørelse om arbejdsforholdene i den sociale sektor, der blev udarbejdet af en arbejdsgruppe om undersøgelse af arbejdsforholdene i den sociale sektor i 2002 var det på daværende tidspunkt kun omkring halvdelen af personalet i den kommunale forvaltning, der var ansat i ordinære stillingskategorier. Kun omkring halvdelen af personalet i den kommunale forvaltning var således ansat i en stilling som enten socialchef, afdelingsleder, socialrådgiver, eller sagsbehandler. Kun 24 pct. af medarbejderne var uddannet socialrådgivere. 10 pct. af medarbejderne var uddannet socialmedhjælpere, og de øvrige medarbejdere havde en anden uddannelsesmæssig baggrund, herunder 40 pct. kontoruddannede. Der er ikke siden 2002 mere systematisk blevet fulgt op på udviklingen i personalesammensætningen i den kommunale forvaltning, men diverse tilsynsbesøg og en stikprøve i Qaasuitsup Kommunia så sent som i 2010 indikerer, at der ikke siden da er sket de store ændringer i denne. 3 Forudsætninger for beregningerne er a) bosat i Sermersooq Kommune, Nuuk, b) skatteprocenten er 42 pct., c) offentlig hjælp modtager får et arbejde med forskellige lønninger, d) alle lønninger er basislønninger uden tillæg, e) par antages at have identiske stillinger, f) hvor der er 2 børn i hjemmet, antages de at være 2 år og 5 år og frekventerer henholdsvis dagpleje og børnehave og g) for sammenlignelighed antages huslejen at være identisk i alle eksempler. 27
Tabel 3: Enlig uden børn Offentlig hjælp Offentlig hjælp 50 procent af SIK's 65 procent af SIK's SIK, ufaglært SIK, faglært Kontorfuldmægtig mindsteløn mindsteløn mindsteløn basisløn basisløn Markedsindkomst 168.000 204.000 234.422 Offentlig hjælp 84.000 109.200 Skattefrie overførselsindkomster Børnetilskud Boligsikring 39.360 32.640 9.120 Skattemæssige fradrag Standardfradrag 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 Personfradrag 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 Skattepligtig indkomst 74.000 99.200 158.000 194.000 224.420 Skalaindkomst 26.000 51.200 110.000 146.000 176.420 Indkomstskat 46.200 61.320 74.080 Indkomst efter skat 123.360 141.840 130.920 142.680 160.342 Udgifter Husleje 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 Fagforeningskontingent 1.440 1.440 1.440 Rådighedsbeløb 75.360 93.840 81.480 93.240 110.902 28
Tabel 4: Par uden børn Offentlig hjælp Offentlig hjælp 50 procent af SIK's 65 procent af SIK's SIK, ufaglært SIK, faglært Kontorfuldmægtig mindsteløn mindsteløn mindsteløn basisløn basisløn Markedsindkomst 336.000 408.000 468.844 Offentlig hjælp 126.000 163.800 Skattefrie overførselsindkomster Børnetilskud Boligsikring 29.760 15.360 Skattemæssige fradrag Standardfradrag 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 Personfradrag 96.000 96.000 96.000 96.000 96.000 Skattepligtig indkomst 106.000 143.800 316.000 388.000 448.844 Skalaindkomst 10.000 47.700 220.000 292.000 352.800 Indkomstskat 92.400 122.640 148.170 Indkomst efter skat 155.760 179.160 243.600 285.360 320.674 Udgifter Husleje 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 Fagforeningskontingent 2.880 2.880 2.880 Rådighedsbeløb 107.760 131.160 192.720 234.480 269.794 29
Tabel 5: Enlig med 2 børn Offentlig hjælp Offentlig hjælp 50 procent af SIK's 65 procent af SIK's SIK, ufaglært SIK, faglært Kontorfuldmægtig mindsteløn mindsteløn mindsteløn basisløn basisløn Markedsindkomst 168.000 204.000 234.222 Offentlig hjælp 84.000 109.200 Skattefrie overførselsindkomster Børnetilskud 15.274 15.274 10.326 5.740 5.740 Boligsikring 40.320 33.600 19.200 13.440 13.440 Skattemæssige fradrag Standardfradrag 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 Personfradrag 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 Skattepligtig indkomst 74.000 99.200 158.000 194.000 224.222 Skalaindkomst 26.000 51.200 110.000 146.000 176.222 Indkomstskat 46.200 61.320 74.000 Indkomst efter skat 139.594 158.074 151.326 161.860 179.402 Udgifter Husleje 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 Egenbetaling til daginstitution 8.496 10.422 13.914 17.226 Fagforeningskontingent 1.440 1.440 1.440 Rådighedsbeløb 91.594 101.578 91.464 98.506 112.736 30
Tabel 6: Par med 2 børn Offentlig hjælp Offentlig hjælp 50 procent af SIK's 65 procent af SIK's SIK, ufaglært SIK, faglært Kontorfuldmægtig mindsteløn mindsteløn mindsteløn basisløn basisløn Markedsindkomst 336.000 408.000 468.844 Offentlig hjælp 167.995 218.398 Skattefrie overførselsindkomster Børnetilskud 10.326 5.740 Boligsikring 22.080 13.440 13.440 1.920 Skattemæssige fradrag Standardfradrag 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 Personfradrag 96.000 96.000 96.000 96.000 96.000 Skattepligtig indkomst 147.995 198.398 316.000 388.000 448.844 Skalaindkomst 51.995 102.300 220.000 292.000 352.800 Indkomstskat 92.400 122.640 148.170 Indkomst efter skat 200.401 237.578 257.040 287.280 320.674 Udgifter Husleje 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 Egenbetaling til Daginstitution 10.422 13.914 27.036 35.022 38.520 Fagforeningskontingent 2.880 2.880 2.880 Rådighedsbeløb 141.979 175.664 179.124 201.378 231.274 31
Tabellerne viser hvordan børnetilskud, boligsikring og offentlig hjælp spiller sammen. Som det fremgår af tabel 3, er rådighedsbeløbet for en enlig modtager af offentlig hjælp, der modtager det maksimale beløb på 65 pct. af SIK s mindsteløn, højere end for en enlig lønmodtager på SIK s mindsteløn, imens det beløb, som en enlig SIK-faglært modtager, er på samme niveau. Dette eksempel er imidlertid baseret på den vejledende maksimalgrænse. Antages det i stedet, at den enlige modtager af offentlig hjælp modtager det, der svarer til 50 pct. af SIK s mindsteløn, vil rådighedsbeløbet være lavere end for personer i beskæftigelse, jf. tabel 3. Par, hvor begge modtager offentlig hjælp, vil ligeledes have et markant lavere rådighedsbeløb end par, hvor begge er i beskæftigelse, jf. tabel 4. Det fremgår endvidere af tabel 3 og 4, at modtagere af offentlig hjælp modtager et markant højere beløb i boligsikring end personer i beskæftigelse. Tabel 5 og 6 viser rådighedsbeløbene i husstande med børn. Forskellene i rådighedsbeløb i forhold til tabel 3 og 4 skyldes børnetilskud samt ændringer i familietypernes boligsikringsydelse grundet antallet af børn. Grænsebeløbene samt gradueringen ved både børnetilskud og boligsikring medfører, at modtagere af offentlig hjælp får de fulde ydelser, imens personer med lave lønindkomster vil opleve enten en reduktion eller et tab af børnetilskuddet eller boligsikringen. Er man modtager af offentlig hjælp og alene eller enlig med børn, vil det være en fordel at være på offentlig hjælp frem for at være i arbejde som ufaglært, hvis man vel at mærke modtager 65 pct. af SIK s overenskomstmæssige løn i offentlig hjælp. En enlig uden børn vil dog næppe komme op på max offentlig hjælp, men det vil være muligt for en enlig med to eller flere børn. Om det kan betale sig at arbejde, afhænger naturligvis af, hvor høj en lønindkomst, der kan opnås ved arbejdet. Men som tabellerne viser, afhænger størrelsen på den offentlige hjælp, og dermed størrelsen på gevinsten ved arbejde, i vid udstrækning af størrelsen på de faste udgifter samt antallet af børn. 5.3. Den demografiske ældrebrøk og sammensætningen af pensionsudbetalingen til alderspensionister Ifølge Grønlands Statistik vil antallet af personer over 65 år frem til 2040 blive mere end fordoblet i forhold til i dag. I dag er der 3.700 personer i aldersgruppen 65 år og ældre. I 2040 vil der være 9.200. Samtidig vil antallet af 18-64-årige være stort set konstant, og derfor stiger den demografiske ældrebrøk, det vil sige, forholdet imellem, hvor mange ældre der skal forsørges, og hvor mange der potentielt kan være erhvervsaktive og bidrage til denne forsørgelse. Den demografiske ældrebrøk vil især stige fra 2020 og til 2030, og samlet fordobles den frem til 2040. En så stor stigning har oplagte økonomiske konsekvenser. En fordobling af alderspensionsudbetalinger alene vil betyde merudgifter i omegnen af 300 mio. kr. Dertil skal lægges, at de ældre oftere benytter sig af sundhedsvæsenet og andre offentlige ydelser. Udgifter på ældreområdet udgør i dag omkring 700 mio. kr. eller 4,5 pct. af de samlede indkomster. I 2040 vil de udgøre omkring 1.600 mio. kr. eller 10,5 pct. af de samlede indkomster. Med uændrede velfærdsordninger 32
vil der blive skabt en situation hvor udgifterne vil løbe fra indtægterne. Dermed vil der opstå en systematisk tendens til underskud i den offentlige sektor. Det er en væsentlig opgave for velfærdssamfundet at sikre anstændige vilkår for de ældre, og derfor er det et væsentligt spørgsmål, hvordan dette udgiftspres skal finansieres. En måde hvorpå udgiftspresset kan finansieres er at fremme opsparing til alderdommen via arbejdsmarkedspensioner og/eller private pensionsopsparinger. Omfanget af udbetalinger fra såvel arbejdsmarkedspensioner, som private pensionsopsparinger er i dag forholdsvist beskedent. Årsagen til, at udbetalingen fra arbejdsmarkedspensioner endnu udgør en forholdsvist lille andel af den samlede pensionsudbetaling for alderspensionister, er blandt andet, at det først er indenfor de sidste 10-12 år, at der er blevet stiftet pensionskasser i Grønland. Først i 1999 blev Arbejdstagernes Pensionskasse (SISA) således stiftet. I 2000 blev PFA Soraarneq stiftet af Foreningen Soraarneq og PFA Pension stiftet. Derudover udgør pensionsbidragssatserne endnu kun 7-8 pct. af lønnen for store grupper af lønmodtagere. Såfremt arbejdsmarkedspensionerne skal kunne bidrage til at lette det forventede udgiftspres, skal der indbetales en større andel af lønnen til disse, helt op til 12-15 pct. af lønnen, og over en længere periode. Årsagen til, at udbetalingen fra private pensionsopsparinger endnu udgør en forholdsvist lille andel af den samlede pensionsudbetaling for alderspensionister, er blandt andet, at ikke alle former for privat pensionsopsparing er skattebegunstiget. Således gives der kun skattemæssige fordele i forbindelse med indbetaling til en ratepension. Derudover kan omfanget af alderspensionsudbetaling fra private pensionsopsparinger være begrænset af, at indbetaling til private pensionsopsparinger kræver en vis indkomst, som mange særligt lavindkomstgruppen ikke kan præstere. Endelig kan omfanget af alderspensionsudbetaling fra private pensionsopsparinger være begrænset af, at der ikke har været tradition for at spare op til en lang alderdom. I Grønland er der ikke nogen obligatorisk ordning, som Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) i Danmark, der sikrer lønmodtagere en indbetaling til en arbejdsmarkedspension. For såvel danske, grønlandske og færøske, som udenlandske arbejdsgivere i Grønland gælder det, at der skal betales bidrag til ATP for danske ansatte, som ikke er hjemhørende i Grønland, og i visse tilfælde også udenlandske ansatte, men ingen af disse skal betale bidrag til ATP for ansatte, som er hjemhørende i Grønland. Såfremt ansatte, som er hjemhørende i Grønland, ved alderspensioneringen får udbetalt ATP, skyldes dette, at disse i en kortere eller længere periode har haft ansættelse i Danmark. Omfanget af alderspensionsudbetaling fra ATP for ansatte, som er hjemhørende i Grønland, er imidlertid forholdsvist beskedent. 5.4. Førtidspension uddannelse revalidering Efter reglerne i landstingsforordningen om førtidspension sker førtidspensionering af fysiske og/eller psykiske og/eller sociale årsager. Der foreligger ingen statistik over omfanget af de forskellige årsager eller kombinationer af årsager til førtidspensionering. Der skal imidlertid foreligge en lægeerklæring forud for tilkendelse af førtidspension, som indeholder oplysninger om helbredsmæssige forhold, vurdering af arbejdsevne mv. 33
Af Førtidspensionsredegørelse 2008 fremgår det, at resultaterne af gennemgangen af en række lægeerklæringer i 2008 indikerede, at tildelingen af førtidspension i en række tilfælde var begrundet i en kombination af eksempelvis fysiske og sociale årsager eller fysiske og psykiske årsager. Der er dermed tegn på, at der ofte vil være flere indikatorer til stede, inden en person tildeles førtidspension. Undersøgelsen påviste ikke noget generelt billede af, hvilke erhverv førtidspensionisterne kom fra. Men der var dog en vis tendens til, at gruppen hovedsageligt består af ufaglærte personer, der har arbejdet inden for fysisk krævende erhverv som fiskeri og rengøring. Et forhold, der vanskeliggør grundlaget for at etablere relevante revalideringstilbud i bygder og små byer uden et bredt erhvervsliv. Selvom der igangsættes aktiverende tiltag for førtidspensionisterne vil der fortsat være en række borgere, som ikke vil være i stand til at være fuldt aktive på det almene arbejdsmarked. Årsagerne hertil kan være mangeartede, og det må antages, at medfødte psykiske og fysiske sygdomme fortsat vil optræde i et vist omfast i samfundet, hvilket også vil være gældende for personer, der bliver skadet i forbindelse med sygdom eller ulykker. En vis del af gruppen af psykisk syge har ideelt set med den rette behandling en vis mulighed for at genindtræde på arbejdsmarkedet. Som eksempel kan nævnes personer, der er inde i et virksomt behandlingsforløb og vil have nytte af en form for aktivering på et senere tidspunkt i behandlingsforløbet, eller hvis forløbet afsluttes. I forbindelse med gennemgangen af lægeerklæringerne blev det i øvrigt vurderet, at omkring 60-70 pct. af patienterne ud fra en lægefaglig vurdering ikke kunne revalideres til at begå sig på arbejdsmarkedet i fremtiden. Dette blev begrundet med, at de helbredsmæssige skader var for omfattende. Med hensyn til den resterende del er det mere eller mindre tydeligt, at der er en vis arbejdsevne. Dog er den ikke altid umiddelbart tilgængelig, men vil kræve optræning, omskoling eller blot tid, før den kan udnyttes i en arbejdsmæssig situation. Resultaterne af Førtidspensionsredegørelsen 2008 kan tolkes på den måde, at en vis form for uddannelse faktisk kan opfattes som et værn mod en senere førtidspensionering, og skønt dette ikke eliminerer risikoen, kan øget uddannelsesniveau angiveligt være en væsentlig parameter for at reducere en fremtidig tilgang til denne gruppe. Stabile og trygge sociale forhold virker som oftest befordrende for, at børn og unge får gennemført et tilfredsstillende skole- og uddannelsesforløb. Henvisninger Arbejdsgruppen om undersøgelse af arbejdsforholdene i den sociale sektor, 2002, Redegørelse om arbejdsforholdene i den sociale sektor, Nuuk. Departementet for Familie og Sundhed, 2008, Førtidspensionsredegørelse 2008 om arbejdsevne og førtidspensionering, Nuuk. Grønlands Økonomiske Råd, 2010b, Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040, Nuuk. 34
Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp Landstingsforordning nr. 3. af 7. maj 2007 om alderspension Landstingsforordning nr. 4. af 7. maj 2007 om førtidspension Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009 om børnetilskud Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Skatte- og Velfærdskommissionen, 2010, Fremtidens velfærd og vækst, Nuuk. 35
BILAG 1: Overførselsindkomster og supplerende sikringsydelser i Grønland Overførselsindkomster Alderspension Finansiering og administration Kommunerne udbetaler og administrerer alderspensionen. Betingelser for at modtage ydelsen Bruttobeløb Personer fyldt 65 år og ældre. Enlige: 123.497 kr. pr. år. Ved indtægt >228.000 bortfalder pensionen (2011). Antal modtagere 2009; %- andel af 15-62 årige (38.617 personer) & samlede udgifter[1] 2.888 helårsmodtagere eller 7,5 %. 90 % finansieres af selvstyret Par: 168.405 kr. pr. år. Ved en Selvstyrets udgifter: 311.062.000 kr. samlet indtægt over 318.000 bortfalder pensionen (2011). 10 % finansieres af kommunerne. Regulering: Kommunal udgift: 42.992,48 kr. Der sker reduktion afhængig af indtægt og varighed af ophold i Grønland (dog kræves minimum 3 års ophold). Uanset størrelsen af en samlevers indtægt, er en alderspensionist berettiget til at få udbetalt 50 % af det højeste grundbeløb for en enlig alderspensionist, når vedkommende ikke selv har indtægt. Førtidspension Kommunerne udbetaler og administrerer førtidspensionerne. Førtidspensioner tilkendt før 1. jan. 2002 betales 90 % af selvstyret og 10 % af kommunerne. For førtidspensioner tilkendt efter 1. jan. 2002 deles udgifterne ligeligt mellem selvstyret og kommunerne. Personer i alderen 18-64 år. Varigt nedsat erhvervsevne af fysisk, psykisk eller sociale årsager. Kommunalt fastsættes rådighedsbestemte og individuelle tillæg. Enlige: Højeste grundbeløb 100.000 kr. (2011). Par: Højeste grundbeløb 150.000 kr. (2011). Førtidspensionister er altid sikret 20 % af pensionsbeløbet for en enlig førtidspensionist. 2.215 beløbsmodtagere eller 5,7 %. Selvstyrets udgifter: 145.109.000 kr. Kommunal udgift: 76.917,90 kr Regulering: Der sker reduktion afhængig af indtægt og varighed af ophold i Grønland (dog kræves minimum 3 års ophold inden for rigsfællesskabet og mindst et år i Grønland). Offentlig hjælp Kommunerne udbetaler og administrerer offentlig hjælp og afholder alle udgifterne. 1) Offentlig hjælp ved akut trang. 1) Offentlig hjælp ved akut trang. Kommunal udgift: (data forefindes ikke) Enhver med ophold i Grønland. Engangsydelser. Fastsættes skønsmæssigt. 2) Offentlig hjælp til forsørgelse og 2) Offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter faste udgifter Fast bopæl i Grønland; tilmeldt folkeregisteret i Grønland; Dansk Maksimalt 65 % af mindstelønnen for en ufaglært SIK-arbejder (2010): statsborger. Ledig og til rådighed for (80,70 kr. * 160) * 65 % = 8.392,8 arbejdsmarkedet. kr./ måned. 3) Offentlig hjælp i særlige tilfælde 3) Offentlig hjælp i særlige tilfælde Fast bopæl i Grønland; Tilmeldt Engangsydelser (flytning, begravelse folkeregisteret i Grønland; Dansk etc.). Fastsættes skønsmæssigt. statsborger. Ledig og til rådighed for arbejdsmarkedet. Regulering: Reduceres afhængig af eventuelt indtægt og samlevers indkomst. Ydelsen påvirker tildeling af andre ydelser. (boligsikring, børnetilskud m.m. ). 36
Arbejdsmarkedsydelse Kommunerne udbetaler og administrerer arbejdsmarkedsydelsen og afholder alle udgifterne. Fyldt 18 år eller er forsørger. Modtageren er tilmeldt folkeregisteret i Grønland. Har de seneste 13 uger haft beskæftigelse Arbejdsmarkedsydelsen udbetales med en fast takst pr. time og udgør 90 % af mindstelønnen for en ikkefaglært SIK-arbejder (2010):(80,70 som lønmodtager og i denne periode kr. * 90 %) = 72,6 kr haft mindst 182 timers beskæftigelse. Ledigheden er ikke Regulering: selvforskyldt. Der er mulighed for at modtage ydelsen i alt 26 uger, henholdsvis i 13 uger ved arbejdsløshed og 13 uger ved sygdom. Herefter vil vedkommende ved fortsat arbejdsløshed/sygdom overgår til offentlig hjælp-ydelsen eller revalideringsydelse. 2.233 personer eller 5,8 %[2]. Kommunal udgift: 44.437,12 kr. Uddannelses-støtte (Stipendier og børnetillæg)[3] Uddannelsesstøttereglerne udbetales og administreres af Selvstyret. I gang med uddannelse i Grønland eller uden for Grønland[4]. Dansk statsborger og fast bopæl i Grønland (min. 5 år). Al uddannelsesstøtte ydes som klip (82 i alt), hvor et klip svarer til 1 måned. Studerende på studieforberedende uddannelser: 1) under 18 år: 2.100 kr. 2) over 18 år: 4.500 kr. 3) kollegieelever: 850 kr. overføres til institutionen for logi og 1.500 kr. udbetales enten til institutionen eller den studerende til kost Elever på erhvervsmæssige grunduddannelser uden løn: 1) alle elever: 4.200 kr. 2) kollegieelever: 850 kr. udbetales til institutionen for logi og 1.500 kr. udbetales enten til institutionen eller den studerende til kost 2.965 årselever eller 7,7 %. Selvstyrets udgifter: 189.322.000 kr. Studerende ved videregående uddannelser i Grønland: 1) alle studerende: 4.500 kr. 2) ved fri kost og/eller logi fratrækkets henholdsvis 850 kr. og 1.500 kr. Studerende ved videregående uddannelser uden for Grønland: 1) 4.600 kr. i Danmark, plus 525 kr. i øvrigt udland 2) 4.200 kr. for elver på erhvervsmæssige grundforløb i Danmark. Børnetillæg: 1.000 kr. pr. barn i Grønland pr. måned og 1.170 kr. pr. barn i Danmark pr. måned. Lån: 1) studielån: 6.000 kr. pr. semester 2) engangslån: 10.000 kr. Regulering: Over eller under 18 år Studieretning 37
Supplerende sikringsydelser Boligsikring Børnetilskud Kommunerne udbetaler og administrerer boligsikringsydelsen. Udgifterne afholdes med 40 % af kommunen og 60 % af Selvstyret. Kommunerne udbetaler og administrerer tilskuddet og udgiften afholdes 100 % af Selvstyret. Bor til leje i en offentligt ejet eller en privatejet bolig. Barnet er under 18 år. Forsørges ikke direkte af det offentlige. Barnet har hjemkommune i Grønland og den, der er berettiget til at få tilskuddet udbetalt, har fast bopæl og er tilmeldt folkeregistret i Grønland. Variabelt beløb idet, den offentlige sikringsydelse beregnes som en procentdel af huslejen. 7.302 personer eller 18,9 %. Boligsikringsydelsen kan maksimalt Selvstyrets udgifter: 70.375.000 kr. udgøre 60.000 kr. For lavindkomstgrupper med 6 eller Kommunal udgift: 46.978,88 kr. flere børn kan op til 98 % af huslejen blive dækket af boligsikring. Regulering: Skattepligtig indkomst. Antallet af børn. Skattepligtig indkomst Børnetilskud 4.920 familier. (2010) 0-130.000 kr. 7.637 kr. pr. år Selvstyrets udgifter: 43.014.000 kr. Dansk indfødsret. Barnet er ikke 130.000-180.000 kr. 5.163 kr. pr. år anbragt uden for hjemmet efter forordning om hjælp til børn og unge. Barnet har ikke indgået ægteskab. 180.000-280.000 kr. 2.870 kr. pr. år Barselsdagpenge Kommunerne udbetaler og administrerer barselsdagpengene, og 90 % refunderes af Selvstyret og de resterende 10 % betales af bopælskommunen. Fast bopæl og tilmeldt folkeregistret i Grønland Regulering: Forældrenes skattepligtige indkomst. Under barsel- og forældreorlov ydes barselsdagpenge med en fast takst pr. time svarende til mindsteløn for en ikke-faglært SIK-arbejder (i 2010=80,70 kr.). 1.139 personer eller 2,9 % Der ydes maksimalt dagpenge for 40 Selvstyrets udgifter: 31.063.000 kr. timer pr. uge. Regulering: Kommunal udgift: 3.317,40 kr. Hvis orlovshaveren modtager løn, feriepenge, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller lignende ydelser under orloven eller del af orloven, mister vedkommende retten til dagpenge i perioder, hvor disse ydelser modtages. Underholdsbidrag Kommunerne udbetaler og administrerer tilskuddet, hvorefter Selvstyret refunderer 100 % af udgiften.. Barnet har hjemkommune i Grønland. Dansk indfødsret. Barnet er ikke af det offentlige anbragt uden for hjemmet. Typer af underholdsbidrag: 769 helårsmodtagere eller 2,0 % Almindeligt løbende Selvstyrets udgifter: 7.896.000 kr. underholdsbidrag til 12.000 kr. årligt. Faderskabet eller bidragspligten ikke er fastslået. Bidrag til morens underhold i perioden 2 måneder før og i 1 måned efter fødslen til 605 kr. pr. måned. Engangsbidrag på 573 kr. til udgifter i forbindelse med fødslen Engangsbidrag på 763 kr. i anledning af barnets dåb. Engangsbidrag på 3.033 kr. i anledning af barnets konfirmation eller anden tilsvarende anledning 1) Regnskabstal for 2009 i Finansloven for 2011 og KANUKOKA s regnskabstal fra 2009. 2) Antallet er ledige overvurderer svagt det reelle antal personer, der får arbejdsmarkedsydelse, men der foreligger ikke eksakte data på antallet af personer, der modtager denne ydelse. 3) Udover uddannelsesstøtte, findes der en tilskudsbevilling på Finanslovskonto 40.02.07, der omfatter alle ikke ikke-lovbundne udgifter til uddannelse af grønlandske uddannelsessøgende, herunder: udgifter til kost, frirejser, undervisningsudgifter mv. I 2008 blev anvendt i omegnen af 42,4 mio.kr. 4) Støtte til uddannelse udenfor Grønland forudsætter, at uddannelsen ikke kan gennemføres i Grønland og, at der påregnes arbejde i Grønland efterfølgende. 38
Bilag 2: Beregningstabel for egenandelen vedrørende boligsikring i lejeboliger, gældende fra 1. juli 2003 Husstandsindkomst Egenandel, pct. af husleje 0 børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn 6 børn 0 23.9-99 5 4 3 2 2 2 2 24.000 27.999 6 5 4 3 3 3 3 28.000 31.999 7 6 5 4 4 4 4 32.000 35.999 8 7 6 5 5 5 5 36.000 39.999 9 8 7 6 6 6 6 40.000 43.999 10 9 8 7 7 7 7 44.000 47.999 11 10 9 8 8 8 8 48.000 51.999 12 11 10 9 9 9 9 52.000 55.999 13 12 11 10 10 10 10 56.000 59.999 14 13 12 11 11 11 11 60.000 63.999 15 14 13 12 12 12 12 64.000 67.999 16 15 14 13 13 13 13 68.000 71.999 17 16 15 14 14 14 14 72.000 75.999 18 17 16 15 15 15 15 76.000 79.999 19 18 17 16 16 16 16 80.000 83.999 20 19 18 17 17 17 17 84.000 87.999 23 22 21 20 20 20 20 88.000 91.999 26 25 24 23 23 23 23 92.000 95.999 29 28 27 26 26 26 26 96.000 99.999 32 31 30 29 29 29 29 100.000 103.999 35 34 33 32 32 32 32 104.000 107.999 38 37 35 34 34 33 33 108.000 111.999 42 39 37 35 35 34 34 112.000 115.999 45 42 39 37 37 36 34 116.000 119.999 48 44 41 39 38 37 35 120.000 123.999 51 47 43 41 40 38 36 124.000 127.999 55 49 45 42 41 39 37 128.000 131.999 58 52 47 44 43 40 38 132.000 135.999 61 54 49 46 44 42 38 136.000 139.999 64 57 51 47 46 43 39 140.000 143.999 68 59 53 49 47 44 40 144.000 147.999 71 62 54 51 49 45 41 148.000 151.999 74 64 56 52 50 46 42 152.000 155.999 77 67 58 54 52 48 42 156.000 159.999 81 69 60 56 53 49 43 160.000 163.999 84 72 62 58 55 50 44 164.000 167.999 87 74 64 59 56 51 45 168.000 171.999 90 77 66 61 58 52 46 172.000 175.999 94 79 68-63-- 59 54-- 46 176.000 179.999 97 82 70-64- 61 55-- 47 180.000 343.999 100 84 72-66- 62 56-48 344.000 347.999 86 74 68-64 58-50 348.000 351.999 88 76-70- 66 60-52 352.000 355.999 90 78-72- 68 62-54 356.000 359.999 92 80-74- 70 64-56 360.000 363.999 94 82-76- 72 66-58 364.000 367.999 96 84-78 74 68 60 368.000 371.999 98 86 80-76 70-62 372.000 375.999 100 88 82 78 72 64 376.000 379.999 90 84 80 74 66 380.000 383.999 92 86 82 76 68 384.000 387.999 94 88 84 78 70 388.000 391.999 96-90- 86 80-72 392.000 395.999 98-92- 88 82-74 396.000 399.999 100 94-90 84-76 400.000 403.999 96 92 86 78 404.000 407.999 98 94 88-80 408.000 411.999 100 96 90-82 412.000 415.999 98 92-84 416.000 419.999 100 94-86 420.000 423.999 96-88 424.000 427.999 98-90 428.000 431.999 100 92 432.000 435.999 94 436.000 439.999 96 440.000 443.999 98 Over 444.000 100 39