Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Transkript

1 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat

2 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning Dette notat har til formål at beskrive effekten på de offentlige finanser af, at en person går fra at være ledig til at være i beskæftigelse. Notatet belyser endvidere betydningen for de offentlige finanser af udenlandsk arbejdskraft, der finder beskæftigelse. Effekten er fokuseret på direkte betalinger mellem borgeren og de offentlige kasser og tager således ikke højde for ændringer i det offentlige konsum som følge af øget/reduceret efterspørgsel efter offentlige ydelser. Andre afledte effekter via øget forbrug m.m. er heller ikke inddraget. Betydningen af at komme i beskæftigelse og få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet har også mange andre effekter både for den enkelte og for samfundet. For eksempel kan det være afgørende at have tilknytning til arbejdsmarkedet for at komme ind på en livsbane, der er præget af selvtillid og øget kontrol over livsbeslutninger. Det har også afsmittende effekt på børn, hvis den ene eller begge forældre har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse vigtige spørgsmål er ikke adresseret i dette notat, hvor fokus alene er på den direkte effekt på de offentlige finanser af overgang fra modtagelse af offentlige ydelse til beskæftigelse. Notatet giver først en kort, overordnet introduktion til den metodiske tilgang til at belyse effekten på de offentlige finanser samt overvejelser om sammenhængen med samspilsproblemer i skattesystemet og de offentlige ydelser. Herefter præsenteres en detaljeret beskrivelse af de anvendte forudsætninger og resultater. 2. Metodisk tilgang og data For at understøtte nedenstående beregninger er her en kort beskrivelse af de helt overordnede overvejelser om måling af effekten for de offentlige finanser af overgang fra at modtage en offentlig ydelse og til at være selvforsørgende via beskæftigelse. I det følgende eksempel ser vi på personer, der går fra at være ledig til at komme i beskæftigelse. Lad w være lønnen og t skattesatsen, således at lønnen efter skat kan beskrives som (1-t)*w. Lad summen af de offentlige ydelser være b. Det dækker f.eks. boligsikring, offentlig hjælp og børnetilskud, hvor ydelsen helt eller delvist er betinget af, at modtageren ikke er i beskæftigelse. Gevinsten for den enkelte ved at komme i beskæftigelse kan derfor beskrives ved lønnen efter skat minus bortfald af offentlige ydelser: (1-t)*w b. Med en matematisk omskrivning kan dette også udtrykkes ved w*(1-t-r), hvor r=b/w og angiver ydelsens dækningsgrad i forhold til lønnen. Gevinsten for de offentlige finanser kan beskrives som øgede skatteindtægter plus besparelser i udbetaling af sociale ydelser: t*w + b. Dette kan omskrives til w(t+r).

3 Det fremgår, at gevinsten for den enkelte af at komme i beskæftigelse mindskes med skattesatsen, t, og ydelsernes dækningsgrad, r. Summen af skattesatsen og dækningsgraden, t+r, kaldes den samlede skattekile, og bestemmer budgeteffekten af en overgang fra at modtage ydelsen til at være i beskæftigelse. Desto højere den samlede skattekile er, desto mindre er gevinsten for den enkelte ved at komme i arbejde alt andet lige, og desto større er effekten for de offentlige finanser ved overgang til beskæftigelse. Både Økonomisk Råd og Skatte- og Velfærdskommissionen har tidligere haft fokus på samspilsproblemer mellem skattesystemet og betaling af offentlige ydelser. Med udgangspunkt i disse overvejelser er der nedenfor lavet nogle stiliserede eksempler på effekten for de offentlige finanser med udgangspunkt i det gældende lønniveau, skattesatser og regler for udbetaling af offentlige ydelser. Ved at danne familietyper kan stiliserede effekter illustreres, men det er selvsagt ikke alle familier, der passer præcist på de valgte gennemsnitsbetragtninger af f.eks. indkomst, husleje og forbrug af el, vand og varme. Kun få vil derfor kunne få deres egen privatøkonomi til at stemme præcist med tallene i vores resultater, men i en gennemsnitsbetragtning er de overordnede kvalitative konklusioner robuste. Beregningerne ser alene på en hel-årseffekt, dvs. en person der går fra i et helt år at være ledig til at være i beskæftigelse. I praksis er der mange, der går ind og ud af arbejdsmarkedet i løbet af et kalenderår. Beregninger her har alene til formål at fastlæggelse størrelsesordenen af effekterne for de offentlige finanser. Metoden er begrænset til at belyse ændringer i transfereringer mellem den enkelte og de offentlige kasser. En stor del af de offentlige udgifter går dog til forbrug og sikring af ydelser til alle f.eks. opretholdelse af sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner. Det kan være særligt væsentligt i belysningen af effekten af de offentlige kasser af øget udenlandsk arbejdskraft. 3. Forudsætninger og antagelser I nedenstående resultater er der anvendt en række antagelser, som er nødvendige for at foretage beregningerne. For alle beregninger gælder, at: gældende takster for sociale ydelser og daginstitution er anvendt. førtidspensionister og offentlig hjælp modtagere med børn får børnetillæg på kr. per barn og par får kr. per barn per person. familien bor i lejebolig familiens børn går i børnehave i Nuuk offentlig hjælp udmåles efter samme principper som i Qeqqata kommunea og fastsættes jf. tabel 1 faste udgifter er fastsat som i tabel 2 Lønnen ved at komme i beskæftigelse svarer til SIK s mindsteløn (uden anciennitet, bonus eller overarbejde) for fabriksmedarbejder hos Royal Greenland.

4 Tabel 1 Forudsætninger om udmåling af offentlig hjælp Udmåling af offentlig hjælp kr. pr. år Enlig Enlig med 1 barn Par 1 barn Par med 2 børn Indtægt Boligsikring Udgifter Husleje El Vand Varme Underhold Udbetalt offentlig hjælp Tabel 2 Forudsætninger om størrelsen af faste udgifter Faste udgifter kr. Enlig Enlig med 1 barn Par 1 barn Par med 2 børn Faste udgifter pr. måned Husleje El Vand Varme Faste udgifter pr. år Husleje El Vand Varme Nedenfor præsenteres beregninger af forskellige familietyper, der er dannet ved sammensætning af ovenstående karakteristika.

5 Tabel 3 Familietypeberegninger Daginstitution Rådighedsbelø Kr. per år Løn/Ydelse Skat Boligsikring Børnetilskud Egenbetaling Komm.andel Husleje Energiforbrug Underhold efter faste udgif Førtidspensionist Enlig Enlig med 1 barn Par med 1 barn Par med 2 børn Offentlig hjælp modtager Enlig Enlig med 1 barn Par med 1 barn Par med 2 børn Lønmodtager med SIK s mindste løn Enlig Enlig med 1 barn Par med 1 barn Par med 2 børn Lønmodtager med 50% højere end SIK s mindste løn Enlig Enlig med 1 barn Par med 1 barn Par med 2 børn Lønmodtager med 100% højere end SIK s mindste løn Enlig Enlig med 1 barn Par med 1 barn Par med 2 børn

6

7 4. Effekten af øget beskæftigelse på de offentlige finanser Nedenfor vises effekten på de offentlige finanser ved, at en person går fra at være ledig til at være i beskæftigelse. Eksempel på beregning af effekter for enlig offentlig hjælp-modtager som kommer i arbejde med SIK s mindsteløn: Nettogevinst ( kr.) = stigning i skatteindtægt ( kr. 0 kr.) + fald i udgifterne til offentlig hjælp, boligsikring, børnetilskud og kommunens andel i børnehave plads ([ kr kr kr kr.]- [9.660 kr kr kr.]). Tabel 4 Effet af øget beskæftigelse på de offentlige finanser. Ledige. Ændring på offentlige finanser Kr. Indtægter Udgifter Nettogevinst Førtidspensionist kommer i arbejde Lønmodtager med SIK s mindsteløn Enlig Enlig med 1 barn Par med 1 barn Par med 2 børn Offentlig hjælp modtager kommer i arbejde Lønmodtager med SIK s mindsteløn Enlig Enlig med 1 barn Par med 1 barn Par med 2 børn Af ovenstående tabel fremgår det, at der er store nettogevinster ved at få personer fra ledighed i beskæftigelse. Det er antaget, at kun den ene i et par kommer i beskæftigelse. Gevinsten for de offentlige finanser ligger på over kr., hvis en førtidspensionist kommer i beskæftigelse til SIK s mindsteløn og kr., hvis en ledig på offentlig hjælp kommer i beskæftigelse. Gevinsterne er væsentligt større, hvis indkomsten ved beskæftigelse ligger højere end SIK s mindsteløn, men det er kun få, der går fra at være f.eks. førtidspensionist til at komme i beskæftigelse til en relativt høj løn. Det er dog ikke urealistisk, at der i forbindelse med f.eks. stor-skala projekter vil blive oprettet jobs til flere forskellige kompetence- og lønniveauer. Derfor er der i nedenstående tabel 4b inkluderet effekten af, at udenlandsk arbejdskraft kommer i beskæftigelse også til en højere løn. Det skal bemærkes, at der også er en positiv nettogevinst, som følge af stigende skatteindtægter når allerede beskæftigede får en højere indkomst som følge af bedre kvalifikationer, flytning efter et bedre aflønnet job m.m. Af nedenstående tabel fremgår det, at effekten på de offentlige finanser af, at udenlandsk arbejdskraft kommer i beskæftigelse, er mindre positiv ved lave indkomstniveauer, men stigende i indkomstniveauet. Det er her antaget, at udenlandsk arbejdskraft kun flytter til landet, når de er sikret beskæftigelse, hvorfor de ikke trækker på de offentlige ydelser som ledig. Det er antaget, at udenlandsk arbejdskraft betaler bruttoskat på 35 pct.

8 Tabel 5 Effekt af øget beskæftigelse på de offentlige finanser. Udenlandsk arbejdskraft. Ændring på offentlige finanser Kr. pr. år Indtægter Udgifter Netto gevinst Udenlandsk arbejdskraft uden ret til sociale ydelser Enlig lønmodtager - med SIK s mindsteløn med 50 pct. højere arbejdsindkomst end SIK s mindsteløn med 100 pct. højere arbejdsindkomst end SIK s mindsteløn Som nævnt i indledningen er de offentlige udgifter her afgrænset til transfereringer, som er målrettet ledige/lavindkomster og derfor har de ingen betydning i ovenstående tabel. Det er ikke ensbetydende med, at de offentlige kasser slet ikke har udgifter forbundet med især store stigninger i tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Særligt udgifter til sundhedsvæsen og uddannelsessektoren vil blive presset opad, hvis antallet af brugere stiger. Der vil også være effekter der går den anden vej, f.eks. øgede betalinger af lufthavnsafgifter og øvrige forbrugsafgifter. Ovenstående må derfor betragtes som en partiel analyse af konsekvenserne af de direkte betalingsstrømme mellem borgeren og de offentlige kasser ved tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft.