Hanne Britta Jensen Østerballevej 54 5450 Otterup Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til ændring af bro over vandløbet Dyndrenden, st. 70 meter Svendborg Kommune har på vegne af lodsejeren søgt om at ændre en eksisterende privat rørbro i vandløbet Dyndrenden omkring st. 70 meter fra en diameter på Ø60 cm til Ø100 cm. Broen er placeret på matr. 118g, Stenstrup By, Stenstrup. Se vedlagte bilag 1 og 2 samt nedenstående kortudsnit. 12. december 2014 Sagsid: 14/40465 Afdeling: Natur og Klima Ref. lep Kort 1. Rørbroens placering. Pink streg er åbent offentligt vandløb. Blå streg er privat vandløb. Grøn streg er broer eller rørlægninger. Ansøgningen er fremsendt af Svendborg Kommune på vegne af lodsejeren, da broen er blevet beskadiget som følge af Svendborg Kommunes vedligeholdelse af vandløbet. Broen kan ikke repareres og der søges derfor om at etablere en ny bro. Broens dimension øges fra en diameter på 60 cm til 100 cm. Åbningstider: Mandag-onsdag Kl. 09.00-15.00 Torsdag Kl. 09.00-16.30 Fredag Kl. 09.00-14.00 Side 1 af 6
Ændring af en bro defineres som en vandløbsregulering. Dette kræver en tilladelse efter 9 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering 1. Samtidig er en vandløbsregulering en anlægstype, der er opført på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen 2, jf. planloven 3. Det betyder i den konkrete sag, at Svendborg Kommune skal vurdere (VVM-screene) om anlægget er omfattet af bekendtgørelsens 3, stk. 2. Afgørelse efter vandløbsloven Krydsning med en bro godkendes hermed i henhold til 47 i vandløbsloven 4, jævnfør 9 i bekendtgørelse om vandløbsregulering m.v. 1 på følgende vilkår: Broen placeres i henhold til vedlagte kortbilag omkring st. 70 m, der erstatter den eksisterende bro. Broen etableres som beskrevet i afsnittet om projektet. Broen skal etableres så jord og sand ikke skrider ud i vandløbet. Dette gælder både under anlægsarbejdet og til enhver tid derefter. Broen ejes af Hanne Britta Jensen, Østerballevej 54, 5450 Otterup, ejer af matr. nr. 118g, Stenstrup By, Stenstrup. Ejeren står for den fremtidige vedligeholdelse. Udgift til broens etablering afholdes af Svendborg Kommune. Der gives samtidig tilladelse efter 31 i bekendtgørelse om vandløbsregulering m.v. 1 til at arbejdet kan iværksættes straks. Det vil sige, at man ikke behøver at afvente til klagefristen er udløbet. Iværksættelsen af arbejdet indebærer ingen begrænsning i Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget godkendelse. Afgørelse efter planloven I medfør af VVM-bekendtgørelsen 2, jf. planloven 3 har Svendborg Kommune vurderet projektet i forhold til planloven 3 (VVM-screening) og har ikke fundet anledning til bemærkninger. Screeningen fremgår af vedlagte bilag 3. 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1436 af 11. december 2007 om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 3 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning 4 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013 af lov om vandløb Side 2 af 6
Projektet Den eksisterende rørbro over Dyndrenden i st. 66-74 m er af ældre dato. I forbindelsen med Svendborg Kommunes vedligeholdelse af vandløbet er broen blevet beskadiget således, at den nu fremstår i dårlig stand både drifts- og sikkerhedsmæssigt. Det er vurderet, at det ikke er forsvarligt at reparere broen og den udskiftes derfor med en ny rørbro. Den nuværende rørbro har en diameter på 60 cm. Den nye rørbro anlægges med en diameter på 100 cm, da det stemmer bedre overens med vandløbets dimensioner. De nye rør placeres således, at bunden af røret er ca. 1/3 under den regulativmæssige vandløbsbund for at sikre faunapassage. Det gamle rør lå noget højere. Røret anlægges vandret uden fald. Den nye bro bliver anlagt med 4 rør med en længde på hver 2,25 meter, hvilket betyder at broens samlede længde bliver omkring 9 meter. Dette svarer nogenlunde til længden på den eksisterende bro. Før de nye rør sættes på plads foretages der en sikring af bunden, da denne er meget blød. Denne sikring foretages med sten i størrelsen 65-120 mm. Brinkerne ved ind- og udløb sikres mod nedskridning med paksten i størrelse 100-200 mm. Vejen reetableres med eksisterende vejmateriale samt et lag stabilgrus. De gamle rør opgraves og køres til godkendt deponi. Svendborg Kommunes bemærkninger Svendborg Kommune har vurderet, at projektet vil forbedre vandløbets vandføringsevne idet dimensionen øges fra 60 til 100 cm, hvilket passer bedre til vandløbets øvrige dimensioner. Samtidig sænkes røret således, at det ligger vandret ca. 1/3 nedgravet i bunden. Det betyder, at der vil etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem røret, der sikrer fuld faunapassage. Det er vurderet, at ændringen ikke har nogen negativ påvirkning af de naturmæssige eller vandkvalitetsmæssige forhold. Svendborg Kommune har screenet projektet i forhold til VVM og ikke fundet anledning til bemærkninger. I henhold til loven er vandløbsmyndigheden i øvrigt forpligtiget til at registrere ejerforhold, art og anlæggets placering ved vandløbet. Ejeren skal Side 3 af 6
derfor oplyse, hvis anlægget fjernes eller hvis ejerskabet overgår til andre. Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke udnyttes senest 3 år fra d.d. Vandløbet er ikke målsat i Statens vandplaner og skal derfor opfylde de generelle krav til at skulle opfylde god tilstand. Dette krav er ikke opfyldt i dag. I 2010 blev vandløbets tilstand vurderet ud fra smådyrenes sammensætning i vandløbet, kaldet DVFI. DVFI var i 2010 på 1, hvilket er den dårligste klasse. God tilstand kræver en DVFI på 5. Det vurderes, at etableringen af broen vil have en lille positiv indflydelse på vandløbets målsætning, da der sikres en faunapassage forbi broen, der før ikke var tilstede. Anden lovgivning Vandløbet er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven 5. Beskyttelsen gælder dog kun den åbne del af vandløbet og således ikke rørbroen, der blot erstattes af en ny bro. Det er vurderet, at projektet ikke kræver tilladelse efter anden lovgivning. Klagevejledning I kan i hht. vandløbslovens 80 og planlovens 58 klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen på denne afgørelse er den 12. januar 2015. Du kan klage digitalt via Klageportalen, som du har adgang til via borger.dk eller virk.dk Du kan også sende din klage pr. e-mail til Svendborg Kommune til kulturogplan@svendborg.dk. Kommunen vil herefter indtaste klagen i Klageportalen og derved sende den til Natur- og Miljøklagenævnet. Andre kan også klage over afgørelsen. Det betyder, at enhver der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald er klageberettiget. 5 Miljøministeriet lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse. Side 4 af 6
I skal betale et gebyr på 500 kroner til Natur- og Miljøklagenævnet for at få behandlet klagen. Hvis I får helt eller delvist medhold, får I gebyret betalt tilbage. Se vejledningen om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Venlig hilsen Lene Strøm Pedersen Miljøtekniker Dir. tlf. +4562233426 Vedlagt: 1. Oversigtskort 1:50.000 2. detailkort 1:5.000 3. VVM-screening Kopi til: Dansk Botanisk Forening Naturbeskyttelsesudvalget (nbu@snm.ku.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk) Danmarks Naturfredningsforening - Svendborg (svendborg@dn.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk) Dansk Ornitologisk Forening Svendborg (svendborg@dof.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund - Fyn, v./frode Thorhauge (frodethorhauge@stofanet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Fiskeriinspektorat ØST (roskilde@naturerhverv.dk) Side 5 af 6
Fiskeriinspektorat ØST- Fredericia v./ Jimmy Langelund Jensen (jlj@naturerhverv.dk) Naturstyrelsen (nst@nst.dk) Naturstyrelsen Fyn (fyn@nst.dk) Naturstyrelsen Odense (ode@nst.dk) Friluftsrådet (sydfyn@friluftsraadet.dk) Arkæologi Sydfyn (arkaeologi@ohavsmuseet.dk) Side 6 af 6