RESUME OG UDDRAG SAVN Fortællinger om børn og fattigdom - i anledningen af fattigdomsåret Socialpolitisk Forlag 2010
Linda Lassens fortælling Barnetro handler om den 13-årige Sofie, som snart skal konfirmeres. Sofies mor er psykisk syg, og faren, der for nogle års siden gik konkurs, er efterfølgende også blevet fyret fra et nyt arbejde. Nu står familien overfor at møde kontanthjælpsloftet. Med en storebror på efterskole og en lillesøster der også skal have nyt tøj, er familiens økonomiske situation hårdt presset af den forestående konfirmation. Sofie vælger at tackle situationen på sin egen måde. Uddrag af Barnetro - Af forfatter Linda Lassen» Og så den konfirmation. Den tager livet af mig.«morens stemme skingrede.»30.000 kroner! Og hun vil ikke gå i brugt tøj. Og hvad vil familien sige, hvis vi ikke stiller op med en tre retters menu. Tilde mangler også tøj, og jeg kan ikke være i noget.det ordner sig.«farens stemme brummede beroligende.»vi går i banken og får udsættelse. Bilen må vi alligevel af med. Mekanikeren siger, den ikke klarer et syn.men så kan du jo ikke søge job?jeg kan vel nok søge og hvis jeg så får noget, kan vi jo købe det er alligevel for dyrt med bil. Nu da vi får mindre «Sofie bed sig i knoerne.»hvis jeg får job.«det var første gang, hun havde hørt faren sige sådan. Og hvad mente han med:»nu da vi får mindre?«hun havde hørt forældrene snakke om, at de blev trukket af kommunen eller var det af staten, hvis faren ikke snart fik arbejde. Sofie forstod ikke hvorfor. Faren kunne da ikke gøre for, at fabrikken havde fyret folk, og moren kunne hun ikke få et arbejde så? Stemmerne rumlede som torden. Sofie skyndte sig forbi det åbne køkkenvindue og ind på sit værelse. De havde været til præst. Sofie genkaldte sig præstens konfirmandstue, det lange bord og vinduet, hvor hun kunne se lige ud i et stort træ, der rakte sine grene op mod himlen, som om det bad om godt vejr, så det kunne få blade og blomster. De havde snakket om hvor festen skulle holdes.»vi skal holde festen på Søkilde. Det var der, de havde det største lokale. Vi bliver 60.«Alma smilede forventningsfuldt.»ja vi har fået plads på Skovhuset,«sagde Julie. Skovhuset det var det fineste sted i byen. Det var noget, enhver vidste. Der var blevet stille ovenpå Julies udmelding. Så havde præsten sagt:»nu er det vigtigste jo ikke, hvor festen bliver holdt, men at I er sammen på en god måde.«karla havde rullet med øjnene, og Lærke havde fniset og også fået Sofie til det.»vi holder det altså nok hjemme,«sagde Sara.»Det synes vi, er det hyggeligste.«et par af de andre nikkede. Sofie nikkede også.»ja, konfirmationen skulle holdes hjemme det var i hvert fald det hyggeligste.«2
se lige ud i et stort træ, der rakte sine grene op mod himlen, som om det bad om godt vejr, så det kunne få blade og blomster. De havde snakket om hvor festen skulle holdes. Præsten snakkede,»vi skal holde men festen Sofie på Søkilde. hørte Det ikke var der, efter. de havde det største lokale. Vi bliver 60.«Alma Forældrene smilede skulle forventningsfuldt. skilles. Det var det eneste, der var plads til. Resten var et uvedkommende tankemylder.»ja vi har fået plads på Skovhuset,«sagde Julie. Skovhuset det var det fineste sted i byen. Præstens stemme Det var noget, blandede enhver vidste. sig.»i bekræfter jeres barnetro.barnetro?«der De var snakkede blevet stille ovenpå aldrig Julies om udmelding. Gud hjemme. Sofie syntes ikke, hun havde en barnetro. Hun ville gerne Så havde have præsten fin sagt: kjole»nu er og det en vigtigste dejlig jo fest, ikke, ligesom hvor festen Sunes bliver holdt, - og men Emilys. at I er De havde været på restaurant. sammen på en Emilys god måde.«kjole havde været flødefarvet med blonde på overdelen. Hun havde været Karla så havde smuk. rullet med øjnene, og Lærke havde fniset og også fået Sofie til det. Måske kan jeg låne hendes konfirmationskjole, tænkte Sofie. Moren var dygtig til at sy. Hun»Vi holder det altså nok hjemme,«sagde Sara.»Det synes vi, er det hyggeligste.«et par af kunne nok lægge den op. de andre nikkede.»hallo.«præsten prikkede hende på skulderen.»hvad tænker du på?»barnetro?«ordet røg ud af hende.»jeg ved ikke, om jeg har en barnetro.«11 3
I Forpustet fortæller Vibeke Marx om Lasse, der selv må klare tøj og lommepenge, fordi hans mor, der lever af kontanthjælp, er alene med ham og hans to søstre. Morgenavisruten, skolen og fodboldtræning gør Lasse forpustet, og han bliver ikke mindre forpustet, da han forelsker sig i Alycia. Det er også en økonomisk udfordring at få en kæreste, så Lasse forbereder sig på at skaffe pengene på ulovlig vis. Heldigvis bliver Lasse reddet på målstregen. Uddrag af Forpustet - Af forfatter Vibeke Marx Det er som om, han er konstant forpustet. Fandme aldrig til at nå noget. Og så er cyklen punkteret. Pis! Det koster mindst en halvtredser at få den ordnet. Og Gitte bliver stik sindssyg, når hun opdager, at han har taget hendes. Men det må han ordne i eftermiddag. Lige nu er det aviserne. Han har en konkurrence med sig selv om, hvor hurtigt han kan gøre det og er ligeglad med, at fingrene bliver kolde. Det er næsten en fordel, for så mærker man ingenting. Og tankerne fræser hurtigere end benene, så han glemmer den postkasse, som er rusten og skærer hul, hvis man ikke passer på. Pis igen! Blodet drypper på avisen og hans næsten nye Converse støvler, som kostede en hel månedsløn. Hvis det skete for Emil, ville han købe et par nye, men det sker ikke for Emil, og en avistur sker heller ikke for Emil. Emil ligger hjemme under dynen, og hvis han er vågen, tænker han nok ikke på andet, end hvordan han skal bruge børnepengene, for hjemme hos dem er det børnenes penge. Lasse spurgte engang sin mor, hvornår hun fik børnepenge.»dem har jeg lige fået,«svarede hun.»skal jeg ikke have nogen af dem, så?de går jo til alt det, vi er bagud med,«svarede hun.»men hvis du endelig vil vide det, fik Louise regntøj. Det, hun havde, var flere numre for småt.«han vidste det jo godt, men somme tider er det til at blive sindssyg af. Han får øje på Alycia med det samme. Hun står sammen med de andre piger. Lasse går hen til Emil og nogle andre.»kan jeg låne en tyver?«spørger han.»o.k., men jeg skal have dem på fredag,«svarer Emil.»Selvfølgelig.«Han køber en cola og går hen til Alycia.»Vil du med i biografen i morgen?«spørger hun.»ingen penge, sorry.vil du komme sammen?«det var han ikke forberedt på.»øh, ja, det kan vi godt.så hold mig i hånden.«han ser sig til alle sider, og pludselig står han med Alycia i hånden.»skal vi bare stå her?«spørger hun, og de begynder at gå. En eller anden pifter. Så en til og en til. Lasse vugger lidt længere ned i knæene og mærker, at bukserne er helt rigtige. Han kommer sammen med en pige, og det er fandme i orden. Men samtidig kværner tankerne 4
om det med biografen.»hvornår har du egentlig penge?«spørger Alycia.»På fredag, men jeg skylder cykelsmeden og Emil, og jeg skal også betale for træning.ok, så giver jeg.nej, jeg skal nok finde ud af noget.«hyggeligste.der er fest hos Katrine på lørdag,«siger hun.»vi skal give 100 kr. hver, så er der pizza og drinks og det hele. Vi bliver 12.Jeg har ingen penge.ihh!«hun stamper i gulvet.»jeg ved altså ikke, hvor længe jeg kan holde til det her. Katrine får noget af sin kæreste, hver gang de har månedsdag.jeg er sgu ked af det,«sukker Lasse»men det er ved at være sent, så.«han kører rundt i byen en evighed og ender på broen. Prøver at gemme cyklen og glide ned mod tunnelen ad den sti, der er slidt i græsset. Står lidt i mørket og kan lugte en smøg et eller andet sted. Lidt senere kommer der en knallert forbi. Han tænker på, hvordan det mon føles at tage fat i et andet menneske. Måske er det i virkeligheden ikke noget særligt. Måske har Mike ret i, at gamle damer bare skriger lidt og hæver nogle flere penge dagen efter. I det samme hører han skridt inde i tunnelen. Han begynder at svede, da han får øje på det grå hår. Og hvad er det for en lyd? Hun synger sgu. Når hun er så glad, kan det ikke betyde ret meget at miste et par hundrede. 5
Vibeke Marx anden novelle Bikini er fortællingen om Cecilie, der må bruge sit nye bh og trusse sæt til at bade i, da hun skal til stranden med klassen. Cecilies badedragt er blevet for lille, og hendes mor har ikke råd til at købe en ny. For Cecilie bliver det en hård dag på stranden. Cecilie når heller ikke at få en bikini, inden hun skal med sin mor på camping (lejr for enlige med børn), men til gengæld lærer hun at svømme. Uddrag af Bikini - Af forfatter Vibeke Marx»Mor, min badedragt er for lille.«cecilie holder den op i stropperne. Den ligner en hængt kat. Hun får en kuldegysning.»jamen, så må vi se, om vi kan finde en ny til dig i løbet af sommerferien,«siger hendes mor.»jeg skal bruge den i morgen.i morgen!«hendes mor vender sig og ser chokeret på hende. Så tager hun sig til panden og lukker øjnene et sekund. Hun er nok ved at få migræne.»ja, det er sidste gymnastiktime før ferien, så Allan slår den sammen med dansk og tager os med til stranden. Altså hvis det bliver godt vejr.jeg kan jo ikke stampe en ny badedragt op af jorden til i morgen. Det kan du nok forstå.hvad skal jeg så gøre?er du sikker på, at den er for lille?ja, siger jeg jo.hvad så med det sæt undertøj, du fik til din fødselsdag? Det er da lige så fint som en bikini.det mener du ikke!helt ærligt, Cecilie. Ingen kan se forskel.«efter tredje time farer de alle sammen ud til bussen. Som sædvanlig flokkes pigerne om Emily, som råber til Christoffer:»Hvad er det for en is, vi får?«christoffer svarer ikke. Han har taget sine badebukser på hovedet og er ligeglad med Emily. Heldige ham! Det er hans forældre, der ejer kiosken ved stranden, og hans far giver en is til hele klassen, har Allan sagt.»hvis det ikke er en af de dyre, kan man så selv lægge en tier oveni?«spørger Emily.»Nej,«svarer Allan»men du er velkommen til at sige nej tak. Der er sikkert en eller anden, der kan spise din.«emily vrænger ad ham, da han har vendt ryggen til, og alle pigerne fniser. Emily har det smarteste tøj og den dyreste mobil, og får lavet striber i håret hos en frisør. Men det er ikke det værste. Det værste er hendes øjne, som ser alt det, der er forkert.»sikke nogle vide bukser du går i. De ligner noget fra Tøj og Sko,«sagde hun en dag til Cecilie. Hendes egne sad helt stramt. Selvfølgelig tager hun med. Hvad skulle hun ellers?»kan vi ikke godt sige til Mia, at vi skal på camping?«spørger hun sin mor.»ellers fortæller hun hele verden, at vi er på lejr med de fattige.jo, hvis du gerne vil have det, så lad os bare sige det.«6
Om aftenen rejser Loa sig op efter maden og siger:»jeg vil altså ikke hænge på livreddertjansen rejser hele Loa ugen. sig Jeg op har jo efter også maden ferie.«det og rører siger: hende»jeg åbenbart vil altså ikke, at ikke de alle hænge sammen på livreddert- Om aftenen jansen kigger på hende. hele ugen. Jeg har jo også ferie.«det rører hende åbenbart ikke, at de alle sammen»ja, det er rigtigt, skat,«siger hendes mor, som drikker lidt for meget og allerede snøvler. kigger på hende. Så bliver der lavet en ny plan, og næste dag går Loa i vandet i stedet for at holde vagt.»ja, det er rigtigt, skat,«siger hendes mor, som drikker lidt for meget og allerede snøvler. Cecilie sidder på sit sted og betragter hende. Loa svømmer hurtigt og længe, og bagefter Så bliver der lavet en ny plan, og næste dag går Loa i vandet i stedet for at holde vagt. vender hun sig om på ryggen og flyder. Man kan kun se hendes næse og tæerne, når hun Cecilie sidder på sit sted og betragter hende. Loa svømmer hurtigt og længe, og bagefter en gang imellem laver et lille spjæt. Cecilie er glad for, at hun ikke er gået i, for hun svømmer vender hun sig om på ryggen og flyder. Man kan kun se hendes næse og tæerne, når hun en gang imellem så dårligt, laver at det ville et være lille spjæt. pinligt. Cecilie er glad for, at hun ikke er gået i, for hun svømmer så dårligt, at det ville være pinligt. Bagefter kommer Loa op til hende og sætter sig på sit håndklæde.»du svømmer godt,«siger Cecilie. 29»Ja, jeg svømmer også konkurrencer.har du været her mange gange?både her og på andre fattigrøvslejre.«hun siger det, som om det overhovedet ikke rører hende.»jeg hader det,«siger Cecilie.»Ja, det gør man jo. Da jeg var mindre, checkede jeg campingpladsen ud, så jeg kunne fortælle ovre i skolen, at jeg havde været på camping, fordi jeg var den eneste, der ikke skulle på en rigtig ferie.«cecilie kan ikke lade være med at smile. 7
»Det har du måske også gjort?«spørger Loa.»Jeg har kun tænkt på det. Vi skal skrive en stil om sommerferien.dansklærere!«fnyser Loa.»Men hvad gør du så nu?«spørger Cecilie.»Skider på dem, jeg går i klasse med. I svømmeklubben er det lige meget, hvad for mærker tøj man går med. Det eneste, der betyder noget, er hvem der svømmer hurtigst, så det er kun der, jeg har venner. Og når jeg blive gammel nok, skal jeg have et job som livredder. Jeg kan allerede alt det, som man lærer på kurset.«hun rejser sig og begynder at gå, og Cecilie følges med hende langs stranden. Bølgerne skvulper omkring tæerne. Det er, som om de synger lidt og kaster små stænk i alle retninger. Hun kommer til at tænke på sodavand, mens hun ser ud over de blanke bølger, som solen skinner på, så de lyser som guld. Og det føles, som om hun har drukket sodavanden, og alle de små prikker i næsen fortsætter gennem kroppen og gør hende helt blød. På en måde har hun lyst til at græde, men det er ikke en sørgelig gråd. Det er en gråd fyldt med guld og sol. I morgen vil hun i vandet, ja hun vil. 8