Grenaa byfoged - Politiprotokol 3-Forhør 08-08-1831 Se de originale dokumenter Aar 1831 den 8 August blev paa Nørre Herreds Tingsted nedsat Forhør af Herreds-fogeden, Justitsraad Aagaard, som Dommer og Skriver, med Vidnerne Heedemann og Andersen af Grenaae, i Anledning af det i Enken Gjertrud Sørensdatters Bryggers i Weggerslev, den 25de f. M. dødfundne og af Mette Sørensdatter fødte Barn. Dommeren fremlagde: 1. Regimentschirurg Wellerups og Candidatus medicinæ Hansens ved Forhøret af 27de f. M. belovede visum repertum af Gaars Dato. 2. Pastor Gads Attest af Gaars Dato om Mette Sørensdatters Alder og Confirmation. 3. Ditto Attest, betræffende Enken Gjertrud Sørensdatters Alder og Confirmation. 4. Ditto Attest, betræffende Ane Dorthea Sørensdatters Fødsel og Confirmation. 5. Ditto Attest, paategnet Dommerens Skrivelse, betræffende Mette Sørensdatters Levnedsvandel. 6. Ditto Attest, betræffende Enken Gjertrud Sørensdatters Forhold. 7. Ditto Attest angaaende Ane Dorthea Sørensdatters Vandel. Det fremlagte visum repertum vedhæftes Acten. De fra No 2 til No 7 fremlagte Attester indlemmes Acten og ere saalydende # Dommeren bemærkede, at Enken Gjertrud Sørensdatter og hendes Datter Mette Sørensdatter i Gaar bleve transporterede fra Weggerslev og indsatte i Grenaae Byes Arresthus, efterat Districtets Læge havde underrettet Dommeren om, at deres Helbred nu var saaledes, at de uden Fare kunde transporteres til og indsættes i Arresten. Efter Dommerens Foranstaltning fremstod for Forhøret 1. Jens Jensen Bids, Tjenestekarl hos sin Fader, Gaardmand Jens Mikkelsen Bids i Weggerslev. Efterat være formanet til Sandheds Udsigende, nedlagde han under Eds Tilbud saadan Forklaring: Han har været forlovet med Arrestantinden Mette Sørensdatter omtrent i 7 Aar, og har flere Gange havt Legemlig Omgang med hende, men dette har ikke været Tilfældet det sidste halve Aar. En Gang i indeværende Sommer sagde Arrestantinden Mette Sørensdatter til Deponenten, at, hvis hun ikke desto bedre vidste sig frie fra Mandfolk, frygtede hun for, at hun var frugtsommelig. Dertil svarede Deponenten, at han ikke troede at have været hende saa nær, at hun med ham kunde være frugtsommelig. Hverken før eller siden har Mette talt til ham om hendes Svangerskab, eller i saa Henseende yttret noget. Videre Samtale forefaldt ikke imellem disse, da Mette, som omforklaret talte til Deponenten om sin Frygt for at være frugtsommelig. Den 25 dennes, samme Dag, som Mette Sørensdatter fødte, kom Deponenten om Aftenen ind til Enken Gjertrud Sørensdatter. Han talte først med Sidstnævnte og siden med dennes Datter Mette, og de spurgte ham begge, om han vedkjendte sig at være Fader til det af Mette fødte Barn, hvortil han svarede Nei. Gjertrud Sørensdatter beklagede sig for Deponenten med de Ord: det var en bedrøvelig Handel, der var gaaet dem over, men hun forklarede sig ikke nøiere over hvad hun mente eller sigtede til med dette Udtryk, og han spurgte ei heller om videre Forklaring. Mette Sørensdatter sagde ikke videre til ham end ovenfor omforklaret er; og videre Samtale forefaldt ikke imellem ham og Gjertrud eller Mette. Ingen af disse talte noget til ham om, enten Barnet var levende eller død, eller hvor det var, eller hvad dermed var passeret. Gjertrud Sørensdatter har ikke nogensinde for Deponenten yttret Frygt for, at Mette var frugtsommelig, og han har eiheller nogensinde spurgt Gjertrud om Aarsagen til Mettes tiltagende Førlighed; thi han troede, hvad Mette forhen har sagt, at Standsningen af hendes maanedlige Renselse var Aarsagen. Da Deponenten den 25de f. M. om Aftenen kom ind til Gjertrud Sørensdatter, laae denne syg i sin Dagligstue, og hendes Datter Mette laae udi en Seng, som stod i Moderens øverste Stue, i hvilken Seng hun i flere Aar alene har ligget, og i dette Værelse har ingen Anden ligget. I Gjertruds Dagligstue var tvende Alkove Senge, hvor Gjertrud og Ane Dorthea have ligget i den ene og begge hendes Sønner Søren og Jens i den anden. Deponenten har kjendt Mette Sørensdatter siden hun var et Barn, og veed med Vished, at hun aldrig før har født Barn eller været svanger. Hun har stedse været roest for en god Vandel. Ane Dorthea
Sørensdatter var ikke hjemme hos Moderen, da han den 25 f. M. om Aftenen var der, og han har ikke med hende nogensinde havt Samtale om Mettes Svangerskab, Fødsel eller hendes Barn. Ei heller har han med Mettes Brødre Søren og Jens havt nogen Samtale i saa Henseende. Han forsikkrer ikke at kunne meddele noget til Oplysning om Mettes Fødsel og Forhold med hendes Barn. Aftraadte. 2. Birthe Rasmusdatter, givt med Gaardmand Rasmus Østermann i Weggerslev. Efterat være formanet til Sandheds Udsigende, afgav hun følgende Forklaring: Den 25 f. M. om Morgenen Klokken imellem 6 og 7 omtrent, saavidt Deponentinden erindrer, kom hendes Mands Søster, Enken Gjertrud Sørensdatter ind til Dept.den og bad hende om at laane sig noget Brændeviin. Hun fik det begjærte og gik derpaa hjem. Under sit Ophold hos Dept.den faldt ingen Samtale Sted, Mettes Svangerskab eller Fødsel angaaende, eller noget, som dermed kunde staae i Forbindelse. Siden saae Dept.den ikke enten Gjertrud eller. Omtrent en Time efter, at Gjertrud var gaaet fra Dept.den med Brændevinet, eller Klokken 8 omtrent, gik Dept.den til Gjertrud for af hende at laane en Skræppe, og var inde i Gjertruds Dagligstue. Skræppen blev hende laanet, men om det var Gjertrud eller hendes Datter Ane Dorthea, som leverede Dept.den den, erindrer hun ikke. Derimod erindrer hun med Vished, at baade Gjertrud og Ane Dorthea vare tilstede, thi den ene af disse (hvem erindrer hun ikke) leverede hende Skræppen, og den anden saae hun staaende i Bryggerset. Hverken Gjertrud eller Ane Dorthea havde da noget sygeligt eller forvirret Udseende. Mette Sørensdatter saae Dept.den ikke. Dept.den gik igjennem den Dør, som fører fra Gaarden til Gjertruds Dagligstue og blev staaende indenfor samme. Gjertrud lukkede da den imellem Kjøkkenet og Dagligstuen værende Dør og for at erfare Dept.dens Ærinde, og da denne havde sagt dette blev Skræppen hende leveret, hvorpaa hun gik bort uden at have i Gjertruds Gaard været andetsteds end i Dagligstuen, og uden at hun saae andre der i Gaarden end Gjertrud og Ane Dorthea. Hun erfarede ikke, da hun som sagt laante Skræppen, at noget Usædvanligt eller noget Ubehageligt var forefaldet i Gjertruds Gaard; thi saavel Gjertruds som Ane Dortheas Udseende var som sædvanligt, og saavidt hendes Øie kunde strække sig, mødte ei heller dette noget Usædvanligt. Henimod Middag, Klokken omtrent 11 kom der Bud til Dept.den fra Districtsgjordemoderen Madame Meilstrup ved Ane Dorthea for at bede Dept.den at komme ind til Gjertruds. Hun kom da først ind i Dagligstuen, hvor Gjertrud laae til Sengs. Denne begyndte da ved Dept.dens Indtrædelse at ville sige hende noget; Deponentinden kan imidlertid aldeles ikke forklare hvad det var Gjertrud sagde, da Deponentinden strax blev anmodet af Ane Dorthea om at gaae ind i den anden Stue til Madame Meilstrup, som var der tilstede hos den i Stuen liggende Mette Sørensdatter. Hverken Gjertrud eller Ane Dorthea eller Mette Sørensdatter have sagt Dept.den, at Mette var frugtsommelig; Ei heller har Dept.den spurgt nogen af disse derom. Dept.den har kjendt Mette som Barn, og har ikke nogensinde erfaret, at hun har været frugtsommelig, men denne har stedse indtil nu havt et godt Rygte. I Henseende til Senge? ligheden i Gjertrud Sørensdatters Gaard da var hendes Forklaring overensstemmende med 1ste Deponents. Dept.den veed ikke om Ane Dorthea var i Marken eller ude af sin Moders Gaard den 25de f. M. om Morgenen. For øvrigt var ingen videre Oplysning af Dept.den at erholde, og hun forsikrede gjentagende, ikke at have enten af Gjertrud eller hendes Børn hørt det Mindste om hvorledes tilgaaet er med Mettes Barne Fødsel eller hendes videre Forhold med Barnet. Aftraadte. 3. Søren Sørensen, Tjenestekarl hos sin Moder, Arrestantinden Gjertrud Sørensdatter. Han blev formanet til Sandheds Udsigende og nedlagde under Eeds Tilbud følgende Forklaring: Han er 33 Aar gammel. Han har været aldeles uvidende om at hans Søster Mette har været frugtsommelig, indtil hans Moder den 25 f. M. om Eftermiddagen Klokken 1 omtrent sagde ham, at hans Søster Mette havde gjort Barsel. Den 25 f. M. om Morgenen Klokken henimod 5, kjørte Deponenten til Grenaae med et Læs Tørv, hvorfra han kom hjem omtrent Klokken 10 om Formiddagen. Han sadte da Hestene i Porten og gik ind for at lægge de for Tørven modtagne Penge i en Dragkiste, som stod i den øverste Stue. Idet han gik igjennem Dagligstuen spurgte han sin Moder Gjertrud, som stod ved Bordet og saae meget daarlig ud, om, hvor Mette den Dag var at søge, men fik intet Svar af Moderen. Da han kom i den øverste Stue udførte han sit Ærinde der, og saae da Søsteren Mette ligge i Sengen, men han talte ikke til eller med hende. Derpaa gik han ud i Engen for at vende noget Høe, men vendte hjem Klokken 1 for at faae nogen Hjælp til Arbejdet. Ved sin Indtrædelse i
Dagligstuen saae Deponenten da Moderen Gjertrud liggende i Sengen, og denne sagde da Deponenten, at Mette havde gjort Barsel. Over denne Efterretning blev Dept., som ikke havde havt nogen Ahnelse om, at Mette var frugtsommelig, saa syg og daarlig, at han maatte gaae hen og lægge sig i Loen. Hans Søster har ikke nogensinde før født Barn eller været svanger. Hverken Moderen eller hans Søster have nogensinde til ham berørt, om det af Mette fødte Barn var levende ved Fødselen, ei heller om det videre Forfald med Barnet. I flere Aar, og saavidt Dept. erindrer siden hans Fader døde, har Mette havt sit Soveværelse i den øverste Stue, hvorimod Moderen og Ane Dorthea have ligget i den ene Seng i Dagligstuen og Deponenten og hans Broder Jens Sørensen i den anden. Deponenten saae ikke sin Søster Ane Dorthea den 25de f. M. førend om Eftermiddagen, da han kom ind i Stuen; men hun talte da ikke noget til ham om Barnefødselen eller hvorledes det med Barnet var tilgaaet. Med Jens Jensen Bids i Weggerslev har Deponenten ikke havt nogen Samtale i Anledning af hans Søster Mette. For øvrigt ved Deponenten ikke at give nogen videre Oplysning, ligesaalidt som han kan opgive Andre, der kunde give Forklaring i Sagen. Aftraadte. 4. Jens Sørensen, 18 Aar gammel, Tjenestekarl hos sin Moder, Arrestantinden Gjertrud Sørensdatter. Han blev formanet til Sandheds Udsigende og nedlagde under Eeds Tilbud følgende Forklaring: Han har ikke vidst, at hans Søster Mette har været frugtsommelig forinden han de 25 f. M. over Middag af sin Søster Ane Dorthea blev underrettet om at Mette den dag havde født et Barn. Bemeldte Dag om Morgenen Klokken 4 kjørte Deponenten ud i den hans Moder tilhørende Tørvemose for at læsse Tørv. Klokken imellem 6 og 7 kom Deponenten hjem for at spise Frokost og opholdt sig i Dagligstuen. Maden blev ham tilbragt af Moderen. Hans Søster Mette saae han intet til. Da han gik hjem fra Tørvemosen for at spise Frokost, mødte han sin Søster Ane Dorthea gaaende ud for at malke Faarene paa Marken. Naar hun kom tilbage fra Marken veed Deponenten ikke. Efterat Deponenten havde spiist Frokost gik han til Kreaturerne i Marken for at røgte disse, og kom først derfra hjem ved Middagstid. Ved sin Hjemkomst saae han ikke Mette, men forefandt derimod i Dagligstuen sin Moder liggende i Sengen, og at Gjordemoderen Madame Meilstrup tillige var i Stuen. Deponenten gik da ud til sin Søster Ane Dorthea, som da malkede Køerne, og spurgte hende om Aarsagen til, at han Moder var i Sengen og Gjordemoderen nærværende. Søsteren Ane Dorthea sagde ham da, at deres Søster Mette havde født et Barn, men det blev ikke omtalt enten Barnet var levende eller død, eller hvor det var, eller hvorledes dermed var tilgaaet. Med sin Moder Gjertrud og sin Søster Mette har han ikke havt nogen Samtale om Sidstnævntes Barsel eller Forholdet med hendes Barn. I flere Aar, og saavidt Deponenten erindrer siden hans Fader døde, har Mette havt sit Soveværelse i den øverste Stue, hvorimod Moderen og Ane Dorthea har ligget i den ene Seng i Dagligstuen og Deponenten og hans Broder Søren Sørensen i den anden. Aftraadte. 5. Elisabeth Meilstrup, givt med Gjørtler Jens Meilstrup i Weggerslev, beskikket Gjordemoder for Weggerslev og flere Sogne. Efterat være formanet til Sandheds Udsigende nedlagde hun under Eeds Tilbud følgende Forklaring: Da Deponentinden den 25 f. M. ved Middagstid eller Klokken 11 omtrent første Gang kom til Enken Gjertrud Sørensdatter i Forening med Pastor Gad og efter dennes Begjæring, laae Gjertrud Sørensdatter i Sengen; hendes Datter Mette stod ved Bordet i Dagligstuen, og hendes Datter Ane Dorthea kom ogsaa strax, eller forinden Pastor Gad gik bort, ind i Dagligstuen. Gjertrud laae paaklædt i sine sædvanlige daglige Klæder, og Dept.den bemærkede ikke, at hun havde noget sygeligt Udseende. Mette, som stod ved Bordet saae meget svag ud. Ane Dorthea havde sit sædvanlige Udseende. Saavel Dept.den som Pastor Gad opfordrede Mette til at bekjende, at hun var frugtsommelig, eller at hun havde været det, men saavel Mette, som hendes Moder Gjertrud nægtede gjentagende og med Haardnakkethed, at Mette hverken var frugtsommelig eller havde været det. Ane Dorthea aabenbarede ei heller, at Mette havde gjort Barsel; men sagde derimod, at baade hun og hendes Moder havde netop Dagen i Forveien, anmodet Mette om at tilstaae, at hun var frugtsommelig, i Tilfælde hun virkelig var det. Der var da ikke flere tilstede i Gjertrud Sørensdatter Gaard end de ovenbenævnte. Efter at Mette af Dept.den var bleven undersøgt, og det derved befandtes, at Mette nyligen havde født Barn, opfordrede Dept.den Mette til at fremvise dette. Mette svarede da, at det var intet Barn, hun havde faaet. Gjertrud gav samme Svar, og Ane Dorthea sagde, at hun vidste ikke af, at Mette havde faaet Barn. Da nu Dept.den endvidere trængte paa at ville have Barnet
at see, og hvis det ikke blev fremviist da vilde hun derom gjøre Anmeldelse, tilstod Mette tilsidst, at hun havde gjort Barsel, og i det samme sprang hun med en usædvanlig Fart fra den øverste Stue, hvor hun var med Dept.den, igjennem Dagligstuen til Kjøkkendøren, men da hun var kommet dertil forbød Dept.den hende at gaae videre, og Mette raabte da ud i Kjøkkenet til Ane Dorthea, at denne skulde hente Barnet. Ane Dorthea svarede da, at hun ikke vidste af noget Barn at sige, men da Dept.den med Alvor fordrede Barnet, og efterat Mette havde sagt til Ane Dorthea jo vist veed Du hvor Barnet er, sagde denne, at hun vel havde seet noget liggende udi et Stykke, og gik derpaa ud i Bryggerset og hentede Barnet. Da Barnet af Dept.den blev modtaget, var det som forhen omforklaret, vadsket og reent, men Barnets Mund var fuld af Mask, som bruges til Svineføde, hvilket Dept.den tog ud af Munden og bortkastede. Dept.den talte ikke med Gjertrud eller Mette i Anledning af den i Barnets Mund fundne Mask. Derimod talte hun til Ane Dorthea derom, og denne svarede, at denne Mask var vel faldet i Barnets Mund ved at bringe Mask ud til Svinene. Dept.den var saavidt hun erindrer i Bryggerset den 25 f. M. efterat Barnet var bleven afleveret, men hun bemærkede da intet der, uden det Blod, som laae på Gulvet paa det Sted, hvor Barnefødselen skal være gaaet for sig. Næste Dag derefter, nemlig den 26de f. M. gik Dept.den atter ud i Bryggerset, for om muligt at opdage Sammenhængen med den omtalte Mask, og ved at gribe ned i den i Bryggerset staaende Svinetønde, som omtrent var halvfuld af Vand, fik hun Mask i Haanden, der havde samme Udseende som den Mask, der var i Barnets Mund. Dept.den gjentager, at saavel Mette som dennes Moder flere Gange har nægtet med Bestemthed at Mette var frugtsommelig. Da Dept.den tog den omforklarede Mask, der var i Barnets Mund, var Sognefoged Jens Christensen og Lægdsmand Rasmus Juul, begge af Weggerslev komne tilstede og saae, at Dept.den tog denne Mask af Munden. Den 25 f. M. omtrent Kl. 11 sendte Dept.den Bud efter Rasmus Østermanns Hustrue, Birthe Rasmusdatter, for at gaae Mette tilhaande. Dept.den talte til Ane Dorthea om de Læsioner, som Barnet havde i Ansigtet og paa Halsen, men denne sagde, at hun ikke kunde begribe, hvorfra samme kunde være komne. Det er ikke Dept.den bevidst, at Mette Sørensdatter forhen har været frugtsommelig. Dept.den bemærkede, at det er Brug hos Bønder at give de fødende Mødre Brændeviin efter Fødslen, naar Gjordemoderen har forladt Barselkonen, og har Mette Sørensdatter faaet Brændeviin strax efterat have født Barnet, antager Dept.den, at det er skeet i den Hensigt, at Mette desto snarere skulde blive Efterbyrden qvit. For øvrigt vidste Dept.den ikke at meddele videre Oplysning i Sagen. Aftraadte. 6. Mette Sørensdatter, givt med Huusmand Claus Aagaard i Weggerslev, som, efterat være formanet til Sandheds Udsigende, nedlagde under Eeds Tilbud følgende Forklaring: Saavel Gjertrud Sørensdatter som dennes Datter Ane Dorthea som omtrent 8 Dage førend Mette barslede, nægtede for Deponentinden, at Mette var frugtsommelig, og sagde, at Standsningen af hendes maanedlige Udtømmelse var Aarsagen til Mettes tiltagende Førlighed. Den 25de f. M. Klokken imellem 9 og 10 Formiddag kom Dept.den ind til Gjertrud Sørensdatter. Ved sin Indtrædelse i dennes Dagligstue kom Gjertrud Sørensdatter med usædvanlig hurtige Skridt fra den øverste Stue ind i Dagligstuen og kastede sig paa Sengen der udi sine Klæder. Hun var paaklædt i sine sædvanlige daglige Klæder. Hendes Udseende var blegt. Til Mette saae Dept.den ikke. Ane Dorthea gik i Dagligstuen og feiede Gulvet og havde sit sædvanlige Udseende. Efterat Gjertrud Sørensdatter havde lagt sig i Sengen zittrede hun stærkt; og da Dept.den spurgte hende, hvorledes hun havde det, svarede Gjertrud, at hun var daarlig. Dept.den forlod derpaa Gjertruds Huus, uden at nogen videre Samtale fandt Sted imellem hende og Gjertrud eller Ane Dorthea, og der blev saaledes ikke imellem dem omtalt det Mindste enten om Mettes Svangerskab eller Barnefødsel. Siden var Dept.den ikke i Gjertrud Sørensdatters Huus eller talte enten med denne eller med nogen af hendes Døttre førend Dagen derefter, den 26de f. M. om Morgenen og forinden Forhørsretten dertil var ankommet, da hun gik ind til Gjertrud for at spørge til dennes Befindende; og paa hendes videre Forespørgsel om, hvorledes det var tilgaaet med Mettes Barnefødsel, svarede Gjertrud, at hun havde staaet i Kjøkkenet og vadsket Kar af, da Mette var i Bryggerset, hvorfra hun da havde hørt tvende smaae Barneskrig; men Gjertrud gav ingen Forklaring, om hun var gaaet ud i Bryggerset eller havde havt med Barnet at bestille eller havt det, eller hvad da med Barnet var passeret. Da Dept.den gik fra Gjertrud fulgte dennes Datter Ane Dorthea hende ud i Porten, og denne sagde da uopfordret til Dept.den følgende Ord: Jeg er uskyldig i Gjerningen; jeg var i Marken, da det skete;
men min Moder er Gjerningsmanden. Men det blev ikke omtalt, hvad det var for en Gjerning, Ane Dorthea sigtede til, men Dept.den kunde ikke andet end antage, at Ane Dorthea sigtede til det paa Mettes Barn begaaede Drab. For øvrigt fandt ingen videre Samtale Sted imellem Dept.den og Ane Dorthea. Dept.den vidste ingen videre Oplysning at meddele i nærværende Sag. Aftraadte. Forhøret hævet. Aagaard.