November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi den har været en massiv byrde for erhvervslivet. Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at alene detail- og engrosleddet er blevet pålagt administrative omkostninger på ca. 200 mio. kr. for at kunne håndtere og beregne fedtafgiften. Provenuet står med andre ord ikke mål med de omkostninger, erhvervslivet er blevet pålagt for at håndtere afgiften. Fedtafgiften skal give et statsligt provenu på 1,5 mia. kr. årligt men det står ikke mål med de meget store omkostninger i administration, som afgiften pålægger erhvervslivet Administrationsomkostninger for 200 mio. kr. til detail og engros Dansk Erhverv har gennemført en medlemsundersøgelse for at vurdere de administrative omkostninger, virksomheder er blevet pålagt i forbindelse med fedtafgiften, fx til nye it-systemer, indhentning af oplysninger fra udenlandske leverandører, beregning af nye priser, indberetning af oplysninger til offentlige myndigheder og lignende. I alt har 99 virksomheder i detail- og engroserhvervene med tilsammen 3.346 ansatte deltaget i undersøgelsen. Virksomhederne i undersøgelsen har svaret på Hvor stort et beløb, i kroner, vil du anslå, at din virksomhed har brugt på at håndtere fedtafgiften (fx til at ændre i faktura, nye it systemer, sætte sig ind i reglerne, udregne nye salgspriser)? Du bedes inkludere lønomkostninger til arbejdstimer. Af besvarelserne kan den gennemsnitlige omkostning beregnes til 1.636 kr. per ansat i. Det svarer til en samlet omkostning på 201.012.589 mio. kr. ii. Med andre ord viser undersøgelsen, at fedtafgiften har kostet erhvervslivet ca. 200 mio. kr., når man ser isoleret på detail- og engros-sektorernes udgifter til administration (dvs. udover selve det beløb, som indkræves direkte i afgiften). Fedtafgiften har kostet 200 mio. kr. i administration i detail- og engrosleddet Fedtafgiften trækker energi ud af virksomhederne I Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse svarer godt hver tredje virksomhed, der berøres af fedtafgiften, at konsekvensen har været at man har færre kræfter og ressourcer til at prioritere innovation og forretningsudvikling, fordi man skal bruge tid på at håndtere fedtafgiften. Det er vist i figuren nedenfor.
Figur 2 Vi har brugt så mange ressourcer på at håndtere fedtafgiften, at vi ikke har kunnet bruge så mange kræfter på innovation og forretningsudvikling, som vi ellers havde tænkt os. Helt enig 17% Fedtafgiften er så krævende, at det går ud over erhvervslivets innovation og forretningsudvikling Enig 19% Hverken enig eller uenig 39% Uenig 16% Helt uenig 3% Ved ikke 6% Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, september 2012. n=99 Fedtafgiften er et administrativt mareridt for det danske erhvervsliv. Omkostningerne til at beregne fedtindholdet i alle fødevarer står på ingen måde mål med de meget tvivlsomme sundhedseffekter, den postuleres at have. Vanskelig at beregne, umulig at håndhæve Fedtafgiften forekommer urimelig og arbitrær. Eksempelvis er mættet fedt fra korn, æg og nødder fritaget afgift, mens mættet fedt fra bl.a. olier, kød, mejeriprodukter er afgiftspligtige. En afgift, der indebærer så store administrative udfordringer for hver eneste vare i sortimentet er umådeligt omkostningsfyldt for erhvervslivet. Desuden er det, som følge af disse vanskeligheder, erfaringen, at SKAT reelt ikke kan kontrollere fedtafgiftens håndhævelse. Det er naturligvis dybt betænkeligt. EU-stridig afgift Afgiften er problematisk i forhold EU's regler om statsstøtte, og EU-Kommissionen har allerede rettet henvendelse til den danske regering for at få afklaret om afgiften er uforenelig med EU-reglerne om statsstøtte. Problemerne udspringer af, at nogle typer af mættet fedt er undtaget afgiften, hvilket der ikke er sundhedsmæssige belæg for og hvilket til gengæld giver fordele for nogle produkter og virksomheder. Endvidere fremstår afgiften i praksis som en teknisk handelshindring, og afgiften forskelsbehandler forskellige virksomheder i forhold til afgiftsgrundlaget og tidspunktet for afgiftsbetaling. Fedtafgiften opfattes som arbitrær, ulogisk, urimelig og først og fremmest enormt byrdefuld at administrere for erhvervslivet Erfaringen er, at SKAT reelt ikke kan håndhæve fedtafgiften EU-Kommissionen har rettet henvendelse til Danmark om problemer med fedtafgiften. DANSK ERHVERV 2
1.300 jobs tabt på grund af fedtafgiften Beregninger foretaget i den makroøkonomiske model ADAM i et samarbejde med Landbrug & Fødevarer viser, at afgiften på mættet fedt betyder, at forbrugerpriserne på fødevarer stiger med omkring 1,4 pct. De højere forbrugerpriser på fødevarer rammer i første omgang privatforbruget, som falder. Konkret vil forbruget reduceres med omkring 0,2 pct., svarende til i gennemsnit årligt 1,5 mia. kr. (faste priser). Det mindre privatforbrug forplanter sig imidlertid hurtigt til de øvrige dele af økonomien, f.eks. investeringer. Analysen viser, at beskæftigelsen pga. fedtafgiften til vil aftage med omkring 1.300 personer om året, og hvor den største nedgang vil findes indenfor detailhandelen. 1.300 arbejdspladser tabes hovedsageligt i detailhandelen Grænsehandlen vokset med 10 pct. det seneste år Fedtafgiften har fået mange danskere til at købe mere ind i udlandet. Mens det traditionelt har været sodavand, øl og slik, danskerne har fyldt indkøbsvognene med i jævnlige besøg i grænsehandelsure til Tyskland, er fedtholdige produkter såsom kødvarer og mejerivarer blevet mere populære den senere tid. Fedtafgiften fører til øget grænsehandel Befolkningsundersøgelser gennemført af Dansk Erhverv dokumenterer klart denne trend, som vist i figuren nedenfor. Mens det i juni 2011 var 10 pct. af de grænsehandlende danskere, der havde købt mejeriprodukter sidste gang de købte ind i Sverige eller Tyskland, var det steget til 26 pct. i juni 2012. Tilsvarende steg andelen, der i 2011 svarede, at de havde købt kødprodukter fra 23 pct. i 2011 til 33 pct. i 2012. Det er vist i figuren nedenfor. DANSK ERHVERV 3
Figur 3 Varekøb ved sidste indkøb i Sverige eller Tyskland Øl, vin spiritus Sodavand Slik, chokolade, chips eller lignende 84% 86% 83% 84% 81% 77% Kød, pålæg, kylling eller lignende 33% 23% 2012 Ost, smør, fløde eller lignende 10% 26% 2011 Grøntsagter og frugt 8% 5% Andet 21% 35% Ved ikke 0% 1% Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, juni 2011, n=774 og juni 2012. n=708 Note: spørgsmål kun stillet til personer, der køber mad eller drikkevarer i Tyskland eller Sverige mindst en gang om året. Det har været muligt at angive flere svar Skatteministeriets grænsehandelsrapport fra oktober 2012 viser en stigning i grænsehandelen på over 10 pct. det seneste år, hvilket bekræfter den stigende grænsehandel, som skyldes de markante afgiftsstigninger på de klassiske grænsehandelsvarer pr. 1. januar 2012 suppleret med, at fedtafgiften har skabt en række nye attraktive grænsehandelsprodukter. Manglende sundhedseffekt De mange ressourcer, som fedtafgiften koster virksomhederne i at administrere den besværlige og komplekse afgift, står ikke mål med resultatet. Den politiske hensigt med fedtafgiften var at påvirke danskerne til at træffe sundere valg. Men når man spørger erhvervslivet, om de i deres salg kan se tegn på, at sundere produkter er blevet mere populære efter indførelsen af fedtafgiften. Kun 12 pct. af detail- og engrosvirksomhederne kan svare bekræftende på dette spørgsmål. Omkring tre ud af fire virksomheder oplever ikke, at danskerne vælger sundere produkter. Det fremgår af nedenstående figur. Skatteministeriet: 10 pct. stigning i grænsehandelen det seneste år 78 pct. af virksomhederne kan ikke se tegn på sundere valg DANSK ERHVERV 4
Figur 4 Når I ser på jeres samlede salg, kan I så se tegn på, at indførslen af fedtafgiften har fået forbrugerne til at vælge sundere produkter? 78% 12% 11% ja nej kan ikke vurdere Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, september 2012. n=99 Danskerne: vi har nået smertegrænsen Omkring tre ud af fire danskere mener, at moms- og afgiftsniveauet på fødevarer og nydelsesmidler er blevet for højt. Kun godt hver femte mener, det er passende, og 2 pct. at det godt kan tåle flere afgifter. Figur 5 Hvordan vurderer du om moms- og afgiftsniveauet på fødevarer og nydelsesmidler i Danmark? 76% Ca. tre ud af fire danskere mener, at moms- og afgiftsniveauet på fødevarer og nydelsesmidler er for højt 18% 2% 4% Det er blevet fordet er passende højt Det kan godt tåle flere afgifter Ved ikke Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, juni 2012. n=1249 Undersøgelsen taler sit tydelige sprog: afgiftsniveauet i Danmark på fødevarer og nydelsesmidler har passeret danskernes smertetærskel. Dermed tager befolkningen afstand fra tendensen til at lavere skat et sted blot erstattes af indirekte skatter eller afgifter et andet sted. DANSK ERHVERV 5
i Der er i denne beregning set bort fra svarene fra enkelte virksomheder, der svarer ved ikke til ovenstående spørgsmål om, hvor stort et beløb fedtafgiften har kostet i administration. Dvs. at de virksomheder, som ikke har et samlet overblik over omkostningerne, ikke påvirker beregningen af de gennemsnitlige omkostninger ii I den danske detail- og engroshandel er der i alt 122.873 ansatte, som arbejder i erhverv, der berøres af fedtafgiften. Følgende kategorier i Danmarks Statistik, 2011 tal: supermarkeder og varehuse mv., specialbutikker med fødevarer, engroshandel med fødevarer, drikkevarer og tobaksvarer). DANSK ERHVERV 6