Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Transport til og fra sygehuset Indberetning 2014 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2014 til Miljøstyrelsen Maj 2015
INDHOLD 1. Indledning. 3 2. Ressourceforbrug i 2014 og udfordringer... 3 3. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen 9 4. Mindske sundhedsrisikoen. 16 5. Borgerservice 22 6. Rådgivning og kommunikation... 25 7. Store jordforureninger.. 27 8. Udviklingsprojekter 28 9. Budget 2015.. 31 Titel: Indberetning 2014 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2014 til Miljøstyrelsen Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer miljoe-raastoffer@rsyd.dk www.regionsyddanmark.dk/miljo-raastoffer Fra hjemmesiden kan der hentes ekstra eksemplarer af denne udgivelse. Udgivelsesår: 2015 Forfattere: Foto: Forsidefoto: Trine Korsgaard, Line Boel, Mette Mihle Laurbak m.fl. Region Syddanmark m.fl. I 2013 startede regionen forberedelse af det kommende arbejde med forureningspåvirkning af overfladevand og natur. Lilleskovvej Losseplads på Fyn er blevet benyttet i et udviklingsprojekt, hvor regionen har undersøgt lossepladsers mulige forureningspåvirkning af overfladevand. På Lilleskovvej Losseplads er det risikoen for forureningspåvirkning af Brændholtafløbet, der er blevet undersøgt. Forsiden viser et af dræntilløbene til Brændholtaffløbet, med tydelig misfarvning af okker. Foto: Region Syddanmark
Indberetningscirkulæret - Oplysninger om gennemførte aktiviteter Efter Cirkulære om indberetning om jordforureninger fra februar 2012 skal regionens skriftlige indberetning til Miljøstyrelsen indeholde oplysninger om gennemførte aktiviteter efter jordforureningsloven, herunder: 1. En beskrivelse af prioriteringen af den samlede indsats på jordforureningsområdet. Herunder beskrives regionsrådets arbejde med kortlægning, indsatsområder samt områder med følsom anvendelse efter jordforureningslovens 6, tilsyn og påbud samt frivillige oprydninger. 2. En regnskabsoversigt over regionsrådets udbetalinger på jordforureningsområdet i det forløbne år med budgetoverførsler, men uden personaleomkostninger specificeret på: a) Ledelse og planlægning b) IT og data c) Borgerrettede opgaver d) Vidensniveau 1 kortlægning e) Indledende undersøgelser f) Videregående undersøgelser g) Projektering og etablering af afværgetiltag h) Drift og overvågning i) Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT) 3. En beskrivelse af indholdet af tværgående projekter. 4. Oplysning om antal årsværk beskæftiget på jordforureningsområdet i regionen i 2014. 5. Aktivitetsplaner for budgetåret 2014 sat i relation til regionsrådets målsætninger, de forventede omkostninger hertil og en redegørelse for regionsrådets prioritering af hhv. grundvands-, arealanvendelses- og recipienthensyn. 6. Budget for 2015 specificeret som regnskabsoversigten for 2014 og med det forventede antal beskæftigede på jordforureningsområdet i regionen i 2015. 7. Oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til oprydning forventes at overstige 10 mio. kr., og hvor forureningen udgør en risiko for den nuværende arealanvendelse, for grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning, eller for overfladevandsrecipienter. Regionsrådet skal oplyse om de aktiviteter og udgifter, der har været på de store sager i 2014, herunder: a) forureningens baggrund og årsag, art, risiko, skønnede omfang og skønnede omkostninger opdelt på etableringsomkostninger og drift til afhjælpning af risikoen, b) regionsrådets hidtidige indsats og planer for regionsrådets kommende indsats over for forureningen, og c) evt. andre aktørers indsats og baggrund herfor. Oplysningerne skal afleveres i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. 8. Oplysninger om status og aktiviteter på jordforureningsområdet som beskrevet i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. Side 2 af 32
1. Indledning I denne publikation kan du læse om Region Syddanmarks indsats over for jordforurening i 2014. Publikationen bliver udarbejdet en gang om året, med det formål at give et overblik over regionens arbejde, samt for at leve op til cirkulæret fra Miljøstyrelsen om indberetninger om jordforureninger. Se mere om hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde i boksen på modstående side. Foruden denne indberetning udarbejder Region Syddanmark hvert år en arbejdsplan for nye undersøgelser og oprensninger. Planerne for 2014 og 2015 kan læses her: www.regionsyddanmark.dk/miljo-raastoffer. 2. Ressourceforbrug i 2014 og udfordringer I 2008 vedtog Region Syddanmark en strategi for den fremtidige indsats for jordforureningsområdet. I løbet af foråret 2012 er strategien blevet opdateret og revideret. Strategien er regionens grundlag for at tilrettelægge og prioritere indsatsen over for jordforurening. For at få det optimale udbytte af indsatsen og løse de vigtigste opgaver først, skal der afvejes mellem hensynet til beskyttelse af grundvandet, sikring af borgernes sundhed på forurenede grunde, de lovpligtige myndighedsopgaver og udvikling af metoder, der kan optimere arbejdet. Regionens strategi er udmøntet i mål på fem områder: 1. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen 2. Mindske sundhedsrisikoen 3. Dialog om prioriteringen af regionens indsats 4. Effektivitet og udvikling 5. Åbenhed, service og dialog Med revisionen af strategien i 2012 er følgende principper besluttet for prioritering af arbejdet med jordforurening: Prioritet 1: Grundvandsrisiko Prioritet 2: Indeklimarisiko Prioritet 3: Kontaktrisiko Fremover opprioriterer Region Syddanmark dermed indsatsen over for grundvandstruende forureningen yderligere, og indsatsen vil som udgangspunkt ske områdevis. Indsatsen vil løbende blive tilpasset efter de politiske beslutninger, der træffes f.eks. i forbindelse med forureningerne i Kærgård Plantage og Grindsted By. Sideløbende arbejder regionen for at optimere data og med udvikling af såvel den tekniske som den administrative opgaveløsning. Strategien fra 2008 og den reviderede strategi fra 2012 kan læses her: http://regionsyddanmark.dk/wm230627. Side 3 af 32
I 2014 har Region Syddanmark anvendt 47,9 mio. kr. og 44,6 årsværk til indsatsen på jordforureningsområdet. Driftsregnskab 2014 Udgifter Driftsudgifter (1.000 kr. ekskl. moms) mio. kr. Ledelse og planlægning 1 4.107 IT og data 3.768 Borgerservice 597 V1 kortlægning 4.445 Indledende undersøgelser 7.763 Videregående undersøgelser 8.508 Projektering og etablering af afværge 15.705 Drift og overvågning 2.229 Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter 798 (excl. IT) I alt 47.920 Tabel 1: Fordelingen af de anvendte driftsmidler i 2014. 1 Beløbet er inklusiv bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. Fordelingen af de anvendte driftsmidler i 2014 er vist i tabel 1 og i figur 1. I figur 2 på næste side er den samme fordeling vist for perioden 2007-2014. Figur 1: Oversigt over anvendelsen af driftsmidlerne i 2014 (fordeling som i indberetningscirkulæret). Side 4 af 32
30,3 mio. kr. i 2008 Figur 2: Fordelingen af de anvendte driftsmidler 2007-2014 (fordeling som i indberetningscirkulæret). Regionens samlede driftsudgifter i perioden 2007-2014 er vist i figur 3. Eksterne midler er ikke medtaget. Figur 3: Oversigt over regionens samlede driftsudgifter eksklusive eksterne midler i 2007-2014. Side 5 af 32
Regionen gennemfører hvert år en stor indsats for eksterne midler. I 2014 har regionen udført aktiviteter under værditabsordningen og teknologiudviklingsprojekter for i alt 5,8 mio. kr. I 2014 påbegyndte Region Syddanmark en oprensning af yderligere to grubber i Kærgård Plantage. Udgifterne til oprensningen finansieres ligeligt mellem Miljøstyrelsen og Region Syddanmark (RSD). Der blev i 2014 i alt anvendt 7,9 mio. kr. til oprensningen, hvoraf Region Syddanmark som nævnt afholder de 50 %. Hertil kommer at Region Syddanmark udfører monitering af forureningen i Kærgård Plantage. Denne udgift er ikke med i tabel 2 herunder, da den alene finansieres af regionen. Opgaver i 2014 med ekstern finansiering (1.000 kr.) Beløb udførte aktiviteter Værditabsordningen (Statens Administration) 4.728 Teknologiudviklingsprojekter (Miljøstyrelsen) 1.114 Oprensning i Kærgård Plantage (Miljøstyrelsen og RSD) 7.924 1 Tabel 2: Ekstern finansiering af undersøgelser og oprensninger udført via Værditabsordningen og udviklingsprojekter i 2014 angivet som beløb knyttet til konkrete aktiviteter i 2014. Beløbene refunderes ikke nødvendigvis i det samme år, som udgifterne er afholdt. Det skyldes at udgifterne først refunderes, når sagerne er afsluttet. 1 Det samlede beløb afholdt til oprensning i Kærgård Plantage i 2014, hvoraf Miljøstyrelsen afholder de 50 % og Region Syddanmark (RSD) de resterende 50 %. Side 6 af 32
Udfordringer i 2014 For at sikre fremdrift og kontinuitet i opgaveløsningen, er det nødvendigt med en balance både mellem opgaverne indbyrdes og mellem de økonomiske og personalemæssige ressourcer, som regionen afsætter til disse opgaver. Regionen har her en række udfordringer. Opgaverne er indbyrdes afhængige, se figur 4, og ressourceforbruget til de enkelte opgaver varierer både indenfor det enkelte år og fra år til år. Ressourcebehovet vokser for hvert trin en given lokalitet når i indsatsen. Regionens ressourcer er for en stor dels vedkommende bundet af lovkrav og særordninger og ressourcebehovet til de lovbundne opgaver varierer også i løbet af året og fra år til år. Det betyder at indsatsniveauet for disse opgaver ikke kan planlægges, og at regionens miljø- og sundhedsmæssig prioriterede indsats må justeres i takt med efterspørgslen på de lovfastsatte opgaver. Eksempler på lovbunden indsats er: Indledende forureningsundersøgelser på boliggrunde, som ejere af V1 kortlagte boliggrunde løbende kan anmode regionen om at gennemføre inden for en frist på et år. Undersøgelser og oprensninger under Værditabsordningen, som ejere af forurenede boliggrunde kan søge om at få fremrykket i forhold til den miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede rækkefølge. 1 Byfornyelse, byggeri mv. i byområder afslører ofte jordforurening og det indebærer, at regionen skal myndighedsbehandle et stort antal tilladelser til byggeri og ændringer af arealanvendelsen mv. på de forurenede arealer samt kortlægge arealer i byområder. Ofte er disse arealer uden miljø- og sundhedsmæssig betydning. Når indsatsen alligevel gennemføres, er det fordi den forebygger fremtidige problemer mellem følsom arealanvendelse og jordforurening. Ressourcebelastningen fra de lovbundne opgaver med en relativt mindre miljømæssig betydning, er mærkbart styrende for regionens råderum til at gennemføre den højt prioriterede grundvandsindsats. I takt med, at regionen løser opgaven med at kortlægge de forurenede arealer, skal der anvendes flere ressourcer på at myndighedsbehandle det stigende antal kortlagte grunde og den del af ressourcerne, som regionen kan råde over til den højt prioriterede indsats, bliver mindre. Derfor er det vigtigt, at regionens miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede indsats sker i den mest optimale rækkefølge, og at fleksibiliteten i organiseringen af opgaverne er høj. 1 Værditabsordningen er en særordning for boligejere med en forurenet boliggrund og undersøgelser og oprydninger sker efter først til mølle princippet. Regionen søger midler til arbejdet hos Statens Administration og gennemfører de videregående undersøgelser og oprensninger på grundene i takt med, at Statens Administration bevilger penge til det. Side 7 af 32
Udgår af regionens administration Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats Regionens administration (ingen offentlig indsats) Historisk kortlægning,, besigtigelser mv. Kortlægges ikke. Kortlægges på V1. Miljøprioriterede undersøgelser. Undersøgelse af boligejendomme efter anmodning fra grundejere.. Undersøgelser af børneinstitutionsarealer Kortlægges på V1. Ikke omfattet af offentlig indsats Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Ikke forurenet. Udtages af kortlægningen. Forurening konstateret.. Kortlægges på V2. Omfattet af offentlig indsats. Forurening konstateret. Kortlægges på V2. Ikke omfattet af offentlig indsats. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Miljøprioriterede undersøgelser. Værditabsundersøgelser Ingen yderligere indsats. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningen er fjernet. Udtages af kortlægningen. Miljøprioriterede oprensninger og drift af oprensninger Værditabsoprensninger. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Figur 4: Sagsforløb for en muligt forurenet lokalitet. Erfaringsmæssigt udløser 100 lokaliteter, der gennemgår en historisk kortlægning, i gennemsnit tre miljø- og/eller sundhedsmæssigt prioriterede oprensninger. Alle lokaliteter omfattet af figurens midterste søjle; Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats administreres også ved ændringer på arealerne mv. Side 8 af 32
3. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi): Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Region Syddanmark koordinere indsatsen med staten og regionens kommuner, så indsatsen følger statens grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplaner. Regionen prioriterer områderne i denne rækkefølge: 1. Områder hvor grundvandskortlægningen er færdig og indsatsplan er vedtaget. 2. Områder hvor grundvandskortlægningen er færdig. 3. Områder hvor grundvandskortlægningen er i gang. 4. Områder hvor grundvandskortlægningen ikke er igangsat. 5. Indvindingsopland udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og uden indsatsplan. Hvis der er særlige forhold der taler herfor, kan der i enkelte tilfælde prioriteres anderledes. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at fremrykke en indsats over for en enkelt punktkilde, der udgør en særlig stor og akut risiko overfor værdifuldt grundvand. Jordforurening kan spredes til grundvandet og i værste fald ødelægge drikkevandsressourcen i mange år fremover. Derfor ønsker regionen at målrette sin indsats over for jordforurening i de områder, hvor det værdifulde grundvand findes. Det er en forudsætning for denne indsats, at indsatsen over for jordforurening sker i sammenhæng med den øvrige grundvandsbeskyttelse, som varetages af staten og kommunerne. Derfor har regionen besluttet den fremgangsmåde som fremgår af boksen herover. For at imødegå forureningstruslen mod grundvandet opsporer regionen jordforureninger ved indsamling af historiske oplysninger og kortlægning af muligt forurenede lokaliteter. Regionens kortlægningsindsats bygger videre på amternes kortlægningsarbejde og udføres sådan at områder med grundvandsindsats gøres færdig først. En del af lokaliteterne undersøges efterfølgende og kortlægges på vidensniveau 2, hvis der konstateres forurening. Grunde der er kortlagt på vidensniveau 2, og som kan være en risiko for grundvandet, bliver undersøgt yderligere og eventuelt renset op, hvis det er nødvendigt. I 2013 vedtog Regionsrådet Grundvandsstrategi 2016, der beskriver hvordan opgaverne prioriteres og planlægges i 2013-2016. Svendborg indsatsområde er en del af Grundvandsstrategi 2016. I Svendborg by findes et meget stort antal forurenede og muligt forurenede lokaliteter. Gennem regionens hidtidige indsats på nogle af disse lokaliteter er der opstået usikkerhed omkring de geologiske og hydrogeologiske forhold i det centrale byområde. På den baggrund har regionen i 2014 udarbejdet en Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg, som inddrager resultaterne af det gennemførte geologiske og hydro-geologiske modelarbejde i den Side 9 af 32
grundvandsrettede indsats i Svendborg indsatsområde. Svendborg har derfor udgjort en særlig udfordring, og indsatsen følger en anden takt end fastlagt i regionens strategi- revision. Se grundvandsstrategien her: http://regionsyddanmark.dk/wm230627 Status for forureningskortlægningen I Region Syddanmark var der ved udgangen af 2014 kortlagt i alt ca.8.981 lokaliteter, heraf ca. 4.660 på V1, som muligt forurenede, og ca. 4.321 på V2, som konstateret forurenede. (V2 er inkl. 586 lokaliteter, der er kortlagt både på V1 og V2). Figur 5: Oversigt over antallet af V1- og V2-kortlagte lokaliteter i 2007-2014 Regionens kortlægningsindsats i 2014 har betydet, at der både er kommet nye lokaliteter til og der er lokaliteter, som er udgået af kortlægningen. Kortlægningen sker både som et led i regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med regionens myndighedsopgaver, f.eks. når der konstateres forurening under bygge- og anlægsarbejder eller regionens miljøprioriterede indsats. Regionens opsporings- og mistankekortlægning (V1) har i 2014 omfattet: Vurderinger og kortlægningsafgørelser for 884 lokaliteter, heraf 621 nye kortlægninger på V1. I 2014 har regionen videreført, igangsat og/eller afsluttet indledende undersøgelser på 256 lokaliteter med henblik på at afgøre, om lokaliteterne er forurenede og derfor skal V2 kortlægges, eller om de skal udgå af kortlægningen. Undersøgelserne er afsluttet for 126 lokaliteter og heraf er 71 % blevet kortlagt på V2 og 29 % er udgået af kortlægningen. 126 af undersøgelserne er igangsat efter grundejers anmodning om en såkaldt boligundersøgelse inden for et år. I figur 6 er vist en oversigt over resultatet af de indledende undersøgelser i forhold til de indsatshensyn, der har begrundet de indledende V2-undersøgelser. Resultatet er vist for de lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2 i perioden 2008-2014 efter en indledende undersøgelse. Side 10 af 32
De indsatshensyn, der skelnes mellem her er: 1) Beskyttelse af grundvandet, 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads, 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til areal anvendelsen. Den samme lokalitet kan således have mere end et indsatshensyn men fremgår kun en gang på figuren. Figur 6: Indsatshensyn i de af regionens indledende undersøgelser, der har ført til kortlægning på V2. Regionen prioriterer grundvandsindsatsen højst, men da efterspørgslen på indledende undersøgelser fra ejere af V1-kortlagte boliggrunde er stor, sættes en stor del af undersøgelserne i gang efter ansøgning fra boligejerne. Regionen skal gennemføre boligundersøgelserne inden for 1 år fra tidspunktet for grundejerens anmodning (lovkrav). Status for den videregående indsats Regionens videregående indsats sker indenfor V2-kortlagte lokaliteter, der er omfattet af offentlig indsats. De fleste af disse lokaliteter indebærer en potentiel grundvandsrisiko og et stort antal af lokaliteterne indebærer en potentiel sundhedsrisiko i forbindelse med anvendelse til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. For at klarlægge omfanget af forureningen og den trussel den udgør overfor grundvand, indeklima, kontakt med forurenet jord og miljøet i øvrigt, gennemfører regionen videregående forureningsundersøgelser på lokaliteterne. Oprensninger kan efterfølgende vise sig nødvendige og det sker typisk ved opgravning af den forurenede jord, behandling af jorden på stedet med eksempelvis damp eller tilsætning af kemikalier eller ved oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes yderligere. Nogle oprensningsforanstaltninger kræver en længerevarende driftsperiode efter etablering af oprensningsanlægget. Side 11 af 32
I nogle tilfælde vil regionen ikke gennemføre en indsats med det samme, men overvåge forureningen i en periode. Nogle forureninger er meget kostbare og regionen har måske ikke penge til at gå i gang med det samme, eller ønsker at undersøge mulighederne for at udvikle og anvende ny teknologi til oprensningen først. Andre forureninger udgør ikke en trussel i øjeblikket, og det er måske usikkert hvordan forureningen vil udvikle sig. I disse tilfælde vil regionen som oftest overvåge forureningen i en årrække, inden det afgøres, om det er nødvendigt at bruge penge på en oprensningsindsats. Under bestemte forhold kan naturen selv nedbryde visse typer af forurening. I disse tilfælde overvåger regionen også forureningens udvikling. Figur 7: Antal sager med miljøprioriteret indsats i 2008-2014 fordelt efter trin/fase i indsatsen. Omfanget af den indsats, der er forbundet med de enkelte forureningssager kan variere betydeligt. I 2014 har regionen gennemført en miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret videregående indsats i form af undersøgelser, oprensninger, drift af oprensninger og overvågning af forureningstilstanden på i alt ca. 198 lokaliteter. Denne indsats har kostet 26,4 mio. kr. ekskl. moms. Ressourceforbruget til den enkelte forureningssag kan variere betydeligt. Det fremgår af figur 8 nedenfor, at særligt udgifterne til oprensninger kan variere meget, og at videregående undersøgelser og oprensninger er mere omkostningskrævende end drift af oprensninger og overvågning. Figur 8: Udgifter til den miljøprioriterede indsats i 2008-2014 fordelt efter trin/fase i indsatsen. Side 12 af 32
I figur 9 er en oversigt over de indsatshensyn, der har været udslagsgivende for den miljøprioriterede indsats i 2014. De hensyn, der skelnes imellem her, er hensynet til: 1) Beskyttelse af grundvandet 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen 4) Væsentlige miljøhensyn i øvrigt, f.eks. til vandløb, søer og havet. Indsatsen på en lokalitet er i flere tilfælde begrundet i mere end ét hensyn. I overensstemmelse med regionens strategi er hensynet til grundvandet det fremherskende indsatshensyn på nær for de oprensninger der er udført i 2014. Figur 9: Indsatshensyn i regionens miljøprioriterede indsats i 2014 fordelt efter trin i indsatsen. Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejde mellem flere myndigheder; staten, kommunerne og regionen. Grundvandsforholdene i en lang række områder kortlægges af staten. Grundvandskortlægningen følges op af konkrete planer for den indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. Det er kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne og står for at føre dem ud i livet. For at opnå en sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats for grundvandsbeskyttelsen er det vigtigt, at der er en tæt dialog mellem staten, kommunerne og regionen. Regionens planlægning af kortlægningsindsatsen af hensyn til grundvandet, tager udgangspunkt i figur 10, der viser en status for arbejdet med kortlægning af jordforurening (på vidensniveau 1). Regionen prioriterer løbende sin indsats i alle faser/trin for at opnå den mest optimale indsats. Side 13 af 32
Regionen har desuden bidraget til den fælles grundvandsbeskyttende indsats i 2014 fx gennem: Deltagelse i et større antal møder om grundvandskortlægningen med Naturstyrelsen, kommunerne og vandværkerne m.fl. Deltagelse i et større antal møder om kommunernes indsatsplanlægning og i kommunale koordinationsforumsmøder. Opstart af et offentlig privat innovations samarbejde (OPI) med Vandcenter Syd, Odense Kommune m.fl. om grundvandsbeskyttelsen i Odense Vest. Videreført samarbejdet i Grundvandsforum Syd, et dialogforrum om grundvandsbeskyttelse i den jyske del af regionen. Formålet er at styrke samarbejdet yderligere i forhold til den fælles grundvandsbeskyttende indsats, som kommunerne, Naturstyrelsen og regionen gennemfører. Udvekslet data om grundvandskortlægningen og V1- og V2- kortlagte grunde med Naturstyrelsen. Udvekslet data om indsatsplaner og V1- og V2- kortlagte grunde med en række kommuner. Opdateret en række geografiske data fx vedr. områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, m.m. Videreført regionens webservice for kommuner og vandforsyninger. Formålet er at give hurtig og let adgang til data, særligt indvindingsoplande til almene vandværker. Tjenesten er midlertidig, idet Naturstyrelsen forventes at gøre disse data tilgængelige på et tidspunkt. Udarbejdet høringssvar fx til bekendtgørelse om områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsområder udenfor OSD, ændring af Vandforsyningsloven, udmøntning af Lov om Vandplanlægning mv. Udarbejdet kommentarer til indsatsplaner, grundvandskortlægningsrapporter mv. Fremover vil regionen fortsat have fokus på viden-, data- og informationsudvekslingen mellem navnlig staten samt kommunerne og vandforsyninger i regionen. Side 14 af 32
Figur 10: Status for kortlægning af jordforurening (på vidensniveau 1). Side 15 af 32
4. Mindske sundhedsrisikoen Jordforurening kan påvirke sundheden for dem, der opholder sig på de forurenede arealer. Påvirkningen kan ske ved afdampning af jordforureningen til indeklimaet i boliger eller ved direkte kontakt med den forurenede jord. Regionen har allerede gennemført og afsluttet flere målrettede tiltag for at mindske sundhedsrisikoen. F.eks. er der gennemført en særlig indsats over for jordforurening på børneinstitutioner inden for de gamle bykerner i regionens større byer. Denne indsats blev afsluttet i 2011. Ligesom regionen har gennemført en systematisk opsporing af forureninger på renserier og udført indledende undersøgelser og risikovurderinger, hvor det var relevant. Det skyldes, at renserier meget ofte er forurenede, og at forureningen tit bl.a. udgør en sundhedsmæssig risiko. Hertil kommer at kommunerne og regionen løbende arbejder sammen om at sikre, at etablering af for eksempel nye boliger eller legepladser på forurenede arealer, kan ske uden sundhedsrisiko for beboere og børn. Som nævnt prioriterer regionen i de kommende år indsatsen overfor forureninger der truer områder med værdifuldt grundvand højest. Indsatsen overfor forureninger der truer indeklimaet i boliger har anden prioritet. Forureningerne der kun udgør en risiko ved direkte kontakt har tredje prioritet. Det skyldes, at i hovedparten af disse tilfælde kan risikoen fjernes ved rådgivning om brugen af det forurenede areal. Prioritering af indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi:) Region Syddanmark prioriterer i de kommende år indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen ud fra disse kriterier: Forureninger der medfører en kraftig indeklimapåvirkning vil blive prioriteret til en indsats, da påvirkningen sjældent kan fjernes gennem rådgivning. Kun i særlige tilfælde hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko vil en indsats overfor jordforurening med kontaktrisiko, blive prioriteret. Desuden vil regionen oplyse beboerne om, hvordan de selv kan mindske risikoen ved brugen af forurenede boligarealer. Prioriteringen af grundvandsindsatsen betyder, at der ikke gennemføres nye ekstra indsatser for at opspore lokaliteter med indeklima- og kontaktrisiko, end hvad der følger af den grundvandsrettede indsats, samt hvad der følger af at gennemgå og færdiggøre, det materiale som blev indsamlet af amterne. Side 16 af 32
Værditabsordningen særlig indsats for boligejere Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning, som giver de fleste boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom, ret til en fremrykket indsats. Undersøgelser og oprensninger sker efter først til mølle princippet. Det er regionen, der gennemfører undersøgelser og oprensninger samt hjemsøger bevillinger til arbejdet hos Statens Administration. Der er i øjeblikket en meget kort ventetid på videregående undersøgelser, mens der er over 10-12 års ventetid på oprensninger finansieret under værditabsordningen. I 2014 har regionen været bygherre på 14 videregående forureningsundersøgelser og 19 oprensninger og driftssager under værditabsordningen. 15 sager er startet i 2014, 18 sager er videreført fra tidligere år. Af disse er 8 sager med drift. 7 sager er afsluttede i 2014. Omfanget af undersøgelser og oprensninger under værditabsordningen varierer og de kan tidsmæssigt strække sig over mere end et år. Sagerne videreføres ofte hen over årsskiftet. Figur 11: Antal nye, videreførte og afsluttede sager under værditabsordningen i 2014. Til indsatsen i 2014 er der anvendt 4,7 mio. kr. ekskl. moms. I takt med, at boligejerne søger om at få gennemført forureningsundersøgelser og oprensninger, skal regionen frigøre de nødvendige personaleressourcer fra den miljøprioriterede indsats til indsatsen under værditabsordningen. Ressourcebehovet til værditabsordningen varierer betydeligt fra år til år. Figur 12 på næste side viser antal af sager behandlet under værditabsordningen i perioden 2008 til 2014. Side 17 af 32
Figur 12: Antal sager behandlet under værditabsordningen i 2008-2014. Nuancering af forureningskortlægningen For grundejerne kan det være vanskeligt at forholde sig til, hvad kortlægningen konkret betyder, og særligt når der er tale om et areal med bolig, kan det også give anledning til bekymringer. Derfor er der udviklet et system, der nuancerer forureningskortlægningen på boligejendomme. Systemet er udviklet i samarbejde med realkreditinstitutterne for at gøre det nemmere at optage lån i de boligejendomme, hvor forureningen ikke har betydning for anvendelsen til bolig. Ofte udgør forureningen ikke nogen risiko, eller risikoen kan fjernes ved at følge nogle enkle råd om anvendelsen af det forurenede areal. Regionen nuancerer forureningsrisikoen i forhold til tre forureningskategorier: Nuancering tre forureningskategorier: F0 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, og regionens indsats er afsluttet. F1 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, hvis simple råd følges. Regionen giver gode råd om en hensigtsmæssig brug af arealet og regionens indsats er afsluttet. F2 Jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have eller nærmere undersøgelser er nødvendige og det forurenede areal indgår i regionens prioritering af en fremtidig indsats. Regionen nuancerer kortlægningen, samtidig med at der træffes afgørelse om V2- kortlægning. Ejere af boliggrunde, hvis ejendom er blevet V2-kortlagt før systemet blev indført, kan få nuanceret kortlægningen ved at henvende sig til regionen. Side 18 af 32
Figur 13: Resultat af nuanceringen af kortlægningen på 46 forurenede boliggrunde i 2014. I 2014 har regionen nuanceret kortlægningen for 46 V2-kortlagte boliggrunde, og kun for ca. hver fjerde har forureningen en sundhedsmæssig betydning eller det er nødvendigt med nærmere undersøgelser (F2). Antallet af nuanceringer ligger under antallet i perioden 2008 til 2012 hvor regionen nuancerede V2-kortlægningen på i gennemsnit 109 boligejendomme, jf. figur 14. Figuren viser også at langt de fleste grunde kan nuanceres med F0. Det vil sige at forureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for anvendelse af boligen. Figur 14: Resultatet af nuanceringen af kortlægningen på 656 boliggrunde i 2008-2014. Side 19 af 32
Boligerklæringer Når den offentlige indsats af hensyn til arealanvendelsen på en V2-kortlagt boligejendom er afsluttet, udsteder regionen en såkaldt boligerklæring om, at forureningen er uden betydning for den nuværende anvendelse af grunden til boligformål. Regionen har udarbejdet og indberettet i alt 62 boligerklæringer i 2014 efter en indledende undersøgelse. Side 20 af 32
Indsats for at mindske sundhedsrisikoen et eksempel I 2014 har Region Syddanmark arbejdet for at fjerne den sundhedsmæssige risiko fra jordforurening på et antal forurenede grunde med boliger. Her er et eksempel fra Aabenraa, hvor regionen har arbejdet med at fjerne en forurening, der udgjorde en sundhedsmæssig risiko for indeklimaet. Forureningen stammer fra et tidligere farveri og renseri. Sikring af lejligheder mod dampe fra den underliggende jord som er forurenet med rensevæske fra bl.a. et tidligere renseri. Foto og tegning: COWI A/S Fakta Ramsherred, Aabenraa Forurening: Ejendommen har igennem mange år været anvendt til farveri (fra 1812) og renseri (fra 1907). Perioden, hvor der har været anvendt klorerede opløsningsmidler til renseriaktiviteterne, har dog været kort (1958 1964). De forurenende aktiviteter på ejendommen er ophørt i 1964. Anvendelsen af især de klorerede opløsningsmidler har medført en kraftig forurening af jord, grundvand og poreluft på selve ejendommen. Der er konstateret høje indhold af klorerede opløsningsmidler i indeklimaet i flere af ejendommens lejligheder. Formål: Formålet med de udførte foranstaltninger er at hindre forurening i at dampe ind i lejlighederne, sådan at forureningen ikke udgør en sundhedsrisiko. Indsats: Afværgeindsatsen har bestået af blandt andet opbrydning af gulv i det tidligere renserilokale samt tilstødende lokaler, bortgravning af tilgængelig kraftigt forurenet jord, etablering af en ventileret hulrum (krybekælder) samt udlægning af gastæt membran inden støbning af nyt armeret betongulv. Formålet med den ventilerede krybekælder er at bortlede optrængende restforurening, via afkastrør i krybekælderen, inden den når op i lejlighederne. Desuden blev der opgravet forurenet jord i et område udenfor bygningen og udvendige kloakker blev udskiftet/omlagt. Effekt: For at dokumentere effekten af afværgetiltagene vil der de kommende år blive udført målinger af indholdet af klorerede opløsningsmidler i indeklimaet. Beløb: Ca. 3.200.000 kr. ex. moms (foruden de egentlige afværgeomkostninger er også inkluderet skitseprojektering, detailprojektering og forundersøgelser mv.). Derudover er der udført undersøgelser og moniteringsmålinger i det tidligere Sønderjyllands Amt og Region Syddanmark for ca. 850.000 kr. ex. moms. Side 21 af 32
5. Borgerservice Regionens borgerservice- og myndighedsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og Oliebranchens Miljøpulje m.m. bidrager til at opfylde regionens strategi på især følgende to målområder: Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi) Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi) Det skal være muligt at bo og leve på de forurenede arealer med et minimum af risiko. Når der udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer i områder med værdifuldt grundvand eller på arealer med følsom anvendelse, skal det ske med en tilladelse fra kommunen ( 8-tilladelse). Kommunen og regionen arbejder sammen om tilladelsens udformning, og derved sikres det, at begge myndigheders viden om forureningsforholdene inddrages i tilladelsen. 8-tilladelsen opkaldt efter 8 i jordforureningsloven, skal sikre, at projektet ikke indebærer en risiko for sundheden hos dem, der skal bruge arealet efter endt byggeog anlægsarbejde eller forøger risikoen for forurening af grundvandet. Regionen har sagsbehandlet i alt 172 kommunale tilladelser efter 8 i 2014. Heraf er 146 igangsat i 2014 og 26 er videreført fra tidligere år. I alt er 133 af sagerne afsluttet i 2014. Denne type sager er ofte meget omfattende og kan strække sig over flere år. Regionen har endvidere behandlet undersøgelser og/eller oprensninger finansieret af private eller andre, hovedsagelig med det formål at få udtaget en ejendom af kortlægningen eller for at undersøge ejendommen nærmere for forurening inden der gennemføres bygge- og anlægsarbejder. Regionen har afsluttet i alt 205 af disse sager i 2014. Denne type sager varierer meget i omfang og varighed. Oliebranchens Miljøpulje er en ordning oprettet tilbage i 1993 med det formål at undersøge og oprense forureninger på landets mange nedlagte servicestationer og detailsalgsanlæg for olie og benzin. Indsatsen er en vigtig del af grundvandsbeskyttelsen, men i høj grad også vigtig for sundheden for de mennesker, der opholder sig i bygninger ovenpå forureningen. Nogle af stofferne fordamper nemt, og de kan derfor trænge ind i bygningerne, hvor de påvirker indeklimaet. Side 22 af 32
I starten af 2014 resterede der at blive behandlet 5 sager under OM-ordningen, som er under nedlukning. 2 af disse sager er afsluttet i 2014, hvilket betyder at der er 3 uafsluttede sager tilbage ved indgangen til 2015. Region Syddanmark forventer at afslutte arbejdet med OM-ordningen i 2015. Under villatankordningen, jf. 48 i jordforureningsloven, har regionen behandlet 35 forureningssager og regionen har været inddraget i 48 andre påbudssager. Endelig har regionen gennemført kortlægningsvurderinger i 23 sager, hvor kommunen har givet slaggetilladelse eller tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven 19. Figur 15: Nye, videreførte og afsluttede borgerservicesager, som regionen har behandlet i 2014. Det bemærkes, at der i figur 15 ikke tages højde for, at en stor del af borgerservicesagerne strækker sig over mere end et år og derfor videreføres hen over årsskiftet. Dette gælder også for behandlingen af tilladelser efter 8, hvor regionen fortsat lever op til kravet om max. 4 ugers sagsbehandlingstid. Side 23 af 32
Omfanget af regionens borgerservicesager har de sidste år ligget forholdsvis konstant. Figur 16 viser desuden at Oliebranchens Miljøpulje er under nedlukning. Figur 16: Oversigt over regionens myndighedsopgaver 2007-2014. Side 24 af 32
6. Rådgivning og kommunikation Åbenhed, service og dialog (uddrag af strategi): Regionens konkrete viden om de forurenede arealer og generelle rådgivning om at bo på et forurenet areal skal være tilgængelig for grundejere, professionelle brugere og andre myndigheder. Region Syddanmark vil: Give relevant information af generel karakter og konkret information om den planlagte indsats via udarbejdelse af årlige arbejdsplaner, god direkte kommunikation til borgere gennem udbygning af regionens hjemmeside og ved direkte kommunikation. Gøre det muligt via hjemmesiden at afklare, om et areal er forurenet eller under mistanke for at være det. Videreføre vores direkte rådgivning via tlf., mail og brev om konkrete spørgsmål angående forurenede arealer. Oplysninger om jordforurening er vigtig og relevant for mange borgere f.eks. grundejere, kommende købere, ejendomsmæglere, kommuner, staten, miljørådgivere m.fl. Derfor har regionen gjort en særlig indsats for at gøre oplysninger om jordforurening nemt tilgængelige via en søgeside på internettet. Denne service dækker hele regionen. Figuren herunder viser, hvordan søgesiden har afløst en stor del af de direkte henvendelser siden 2008, hvorfra søgesiden dækker hele regionen. I 2014 var der 52.161 forespørgsler på regionens hjemmeside, medens regionens medarbejdere har besvaret 808 direkte forespørgsler via brev eller mail. Figur 17: Antal direkte forespørgsler og webforespørgsler i perioden 2007-2014. Side 25 af 32
Figur 18: Svartid på henvendelser i 2014. Figur 18 viser at svartiden er kort for de direkte henvendelser. Således blev 94 % af henvendelserne besvaret inden 3 dage. Regionen arbejder løbende med at forbedre sin kommunikation og dialog med borgere og interessenter. I 2014 er det udmøntet i følgende aktiviteter: Der er igangsat en fornyelse af regionens hjemmeside, med det formål at sikre en god borgerservice, således at det uanset målgruppe skal være enkelt, logisk og hurtigt at finde de oplysninger, man søger. Der er gennemført en brugerundersøgelse. Undersøgelsen har haft som formål at belyse, hvordan regionens ind hyrede rådgivere oplever samarbejdet med Miljø og Råstoffer. Det drejer sig om samarbejdet på et bredt spektrum af opgaver: o Kortlægning på vidensniveau 1 o Indledende undersøgelser o Videregående undersøgelser og afværge løsninger o Råstofområdet Resultatet er formidlet til rådgiverne, og der er på baggrund heraf sat en række tiltag i gang, med det formål at sikre og styrke samarbejdet med vores rådgivere fremover. Information om regionens arbejde på jordforurenings- og råstofområdet i pressen. Regionerne og Miljøstyrelsen har hidtil samarbejdet om at udarbejde en årlig redegørelse over indsatsen på jordforureningsområdet. Efter at Miljøstyrelsen har besluttet at basere sig på digitale data, har regionerne valgt selv at udarbejde en fælles regional redegørelse om indsatsen. Det sker som led i en fælles strategi, der skal understøtte og udvikle regionerne på områder, hvor det giver effekt at gennemføre en fælles indsats. Den første publikation Jordforurening en regional opgave. Nøgletal for 2013 blev udarbejdet i 2014 og kan ses på regionens hjemmeside. Side 26 af 32
7. Store jordforureninger Miljøstyrelsen indledte i 2004 et arbejde med at identificere en række store forureningssager, hvor sundhed, grundvand eller overfladevand kan være truet og hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. I 2007 medvirkede Region Syddanmark ved en detaljeret opgørelse over store jordforureningssager i Danmark, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. På det tidspunkt var der 44 store jordforureninger i regionen og frem til udgangen af 2006 havde de tidligere amter i regionen brugt ca. 315 mio. kr. på disse forureningssager. I 2007 er der tilføjet yderligere en lokalitet til listen, således at der nu er kendskab til 45 store jordforureningssager i regionen. I 2014 har regionen gennemført indsats på de 15 store jordforureningssager for i alt 9,7 mio. kr., jf. tabel 3. Lok. Nr. Betegnelse Aktivitet Udgifter (i 1000 kr.) 445-00005 Rebbelsgrave Losseplads Drift 141 449-00002 Fladet Losseplads Overvågning 6 449-00005 Storebæltsvej Drift 5 461-00072 Odense Købstads Losseplads Overvågning 4 461-00169 Maskinfabrik Rugårdsvej Undersøgelse 375 461-00205 Karma Arbejdstøj, Renseri Undersøgelse og oprensning 38 473-00013 Ringe Gasværk Overvågning 3 473-00014 Ringe Tjære- og Asfalt Drift 17 483-00018 Vapokon Drift 160 485-00020 Knarreborg Maskinfabrik A/S Drift 29 529-20001 Clip Rens Undersøgelse og overvågning 220 555-00101 Kærgård Plantage, Grindsted Products Oprensning og overvågning 8.213 565-00071 Grindsted By Undersøgelse 343 575-00031 Phønix Contractors Undersøgelse, drift og overvågning 163 621-00064 Hård-Krom Drift 1 Sum 9718 Tabel 3: Aktiviteter på store forureningssager i 2014. 1 Udgifterne til Kærgård Plantage er inkl. overvågning, hvortil Region Syddanmark afholder alle udgifter uden tilskud fra Side 27 af 32
8. Udviklingsprojekter Regionen ønsker at bidrage aktivt til udvikling af såvel den regionale som den nationale indsats over for jordforurening. Arbejdet med udviklingsprojekter i 2014 bidrager til opfyldelsen af regionens strategi på følgende målområde: Effektivitet og udvikling (uddrag af strategi) Den samlede opgave med at beskytte menneskers sundhed og grundvandet mod truslen fra de forurenede arealer er omfattende og langsigtet. Det er afgørende at fokusere på udviklingsaktiviteter for at holde omkostningerne nede og samtidig sikre høj kvalitet og effektivitet. Udfordringerne er hele tiden at udvikle regionens arbejde mod to pejlemærker: Bedre og billigere håndtering af den risiko, jordforurening udgør: Typiske indsatser her vil være målretning af risikovurderinger samt udvikling af undersøgelses- og oprensningsteknikker. Effektvisering af den administrative del af indsatsen. Regionen vil derfor løbende iværksætte projekter der ofte vil blive gennemført i samarbejde med rådgivende ingeniørfirmaer, universiteter i ind- og udland og de øvrige regioner. I 2014 har regionen arbejdet med 13 udviklingsprojekter, jf. tabel 4 på næste side. Det drejer sig blandt andet om projekter, der har til hensigt at teste og dokumentere effekten af nye indsats- og undersøgelsesmetoder samt om projekter, der skal medvirke til udvikling og dokumentation af risiko- og prioriteringsmodeller. Desuden har regionen haft udviklingsprojekter i relation til at jordforureningslovens indsatsområder der fra 2014 er blevet udvidet til også at omfatte overfladevand og natur. Samlet set har regionen gennemført udviklingsprojekter i 2014 for 3,5 mio. kr., heraf har Region Syddanmark finansieret udviklingsarbejde for 0,8 mio. kr. og fået refunderet 2,7 mio. kr. fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. Figur 20: Oversigt over anvendte midler til udviklingsprojekter 2007-2014. De eksterne midler er opgjort som refunderede midler i regnskabsåret 2014. Side 28 af 32
Regionens teknologi- og metodeudviklingsprojekter i 2014 Projektnavn TUP Skelnen mellem pesticidkilder TUP Screeningsundersøg else af udvalgte PFAS-forbindelser som jord- og grundvandsforureni ng i forbindelse med punktkilder TUP Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand TUP Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Kort beskrivelse af projektet Det overordnede formål med projektet er at udvikle/identificere metoder, der kan bruges til at skelne mellem pesticidpunktkilder og fladekilder i et konkret tilfælde af en forurenet boring. Projektets formål har været at afklare, om punktkildeforurening med PFAS-forbindelser i jorden forekommer i grundvandet. Projektet afdækker de særlige udfordringer, der gør sig gældende, når gamle lossepladser undersøges og vurderes om de udgør en trussel for overfladevand. Projektets overordnede formål er at samle op på de hidtidige tekniske erfaringer med opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder. Det overordnede formål er opdelt i fire emner: Erfaringer med opsporing af pesticidpunktkilder Erfaringer med punktkildernes karaktertræk og placeringer Erfaringer med håndtering af pesticidpunktkilder Erfaringer med samarbejder Orbicon, GEUS, DTU Miljø Orbicon, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjen este og Københavns Lufthavne Orbicon, DTU Miljø og Region Midtjylland Orbicon og GB Consult Eksterne samarbejdspartnere Grundvand x x x Indsatsområde Areal Grv. + Areal Overfla devand x TUP Udredningsprojekt: Guide til indledende undersøgelser af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand TUP Anvendelse af vedvarende energi til ventilation af kapillarbrydende lag under bygninger på forurenede grunde Projektets formål: opstille en guide for udførelse af indl. undersøgelser på forurenede grunde, med henblik på at skabe grundlag for vurdering af risikoen for overfladevand. Guiden tager udgangspunkt i de allerede opstillede koncepter for indledende undersøgelser. Formålet med projektet er at indsamle viden ved en teoretisk gennemgang og afprøvning af udvalgte metoder til brug af vedvarende energi ved ventilation af det kapillarbrydende lag under boliger. Arbejdet skal munde ud i en et katalog, der giver en oversigt over, afværgeforanstaltningers effektbehov, effektpotentiale, metrologiske forhold og deres betydning, samt, oplysninger om etablerings- og driftsøkonomi. Orbicon, Region Hovedstaden Rambøll x x Tabel 4: Oversigt over udviklingsprojekter i 2014, som regionen er ansvarlig for eller deltager i. TUP: Teknologi Udviklings Projekter som finansieres helt eller delvist af Miljøstyrelsen (MST) Side 29 af 32
Projektnavn Kort beskrivelse af projektet Eksterne samarbejdspartnere Grundvand Indsatsområde Areal Grv. + Areal Overfla devand Kilder i det åbne land (Punktkilder i det åbne land) Projektet har til formål at afdække omfanget af punktkilder (pesticidpunktkilder og fyld- og lossepladser) i et afgrænset område med værdifuldt grundvand og at afprøve en metode til håndtering af risikoen. IGIS, NIRAS x Modelprojekt Pesticidpunktkilder på oplandsskala Fyldpladser, modificeret (åben land) Regionen har iværksat et projekt, der skulle teste en alternativ eller supplerende måde at prioritere blandt pesticidpunktkilderne på. Med udgangspunkt i partikelbanesimuleringer i en grundvandsmodel for området, blev sandsynligheden for at en forurening på en given lokalitet endte i en indvindingsboring vurderet. Modelleringen blev kombineret med en vurdering af realistiske pesticidfluxe baseret på en statistisk opsamling på danske punktkildeundersøgelser Der er i projektet blevet arbejdet med en metode til at identificere gamle fyld- og lossepladser i et afgrænset område. Orbicon NIRAS x x GeoCON TUP Termisk oprensning Knullen MIRESOWA TUP: Lermineralers evne til tilbageholdelse/afgi velse af forureningsstoffer GEOCON har som hovedformål at udvikle en ny generation af koncepter og integrerede undersøgelsesmetoder omfattende geologiske værktøjer, geofysisk kortlægning, numeriske metoder og innovative værktøjer til risikovurdering. GEOCON vil udvikle nye teknologier, fx geofysiske instrumenter, som ikke bare kortlægger geologiske forhold, men også grundvandsforurening. Fokus vil være på miljøfremmede organiske stoffer, som udgør den største trussel mod vandressourcerne. Undersøgelse af jordens styrke og deformationsegenskaber i forbindelse med opvarmning, temperaturmonitering omkring kritiske installationer og overgangszone mellem ler og sandlag, samt undersøgelse af in-situ massedestruktion som følge af opvarmningen. Projektets formål har været at forbedre mulighederne for at undersøge og oprense pesticidforureninger i jord- og grundvand. Projektet har til formål, at afklare de enkelte lermineralers evne til at absorbere og fastholde forureningskomponenter i forskellige kemiske miljøer. Herudover skal der foretages en vurdering af lermineralernes betydning for valg af in situ oprensningsmetoder. Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, GEUS, Orbicon, RegionMidt, University of Bonn, Lund University, Kansas University NIRAS og Aktor Innovation GEUS, DTU, KU, DMU (AU), Catholic University of Leuven, Flemish Institute for Technical Research, Københavns Energi, Hvidovre Vand, Svendborg Vand, Odense Vand, MC Nykøbing Falster, MST, Maribo Seed og Krüger Rambøll x x x x (x) x Tabel 4, fortsat: Oversigt over udviklingsprojekter i 2014, som regionen er ansvarlig for eller deltager i. TUP: Teknologi Udviklings Projekter som finansieres helt eller delvist af Miljøstyrelsen (MST) Side 30 af 32