Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

Transkript

1

2 Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening - Viden og videndeling som forudsætning for en god risikovurdering - Kommunikation med borgerne om risiko v. Områdechef Ida Holm Olesen, Region Syddanmark

3 Bagtæppet Regionen håndterer den offentligt finansierede indsats over for forureningerne og sparrer med kommunerne om privatfinansierede indsatser. Vi kender indtil nu til muligt forurenede og forurenede grunde i regionen. Vi forventer at finde mere. Med de nuværende ressourcer vil det tage endnu ca. 50 år at håndtere de risici, forureningerne medfører. Forureninger der truer overfladevand og natur følger en anden proces og er ikke medregnet

4 Arbejdsmetode 4 Opgaven er organiseret i teams med speciale i risikohåndtering på hver enkelt vidensniveau

5 Hvorfor er risikovurdering central? 1. Samfundsperspektivet: Vi skal sikre optimal fremdrift i indsatsen Vi skal ikke bruge hverken flere eller færre penge pr. lokalitet end nødvendigt 2. Borgerperspektivet: Vi skal sikre at berørte borgere får den bedst mulige information Risici skal hverken over- eller underdrives, men give borgerne et realistisk billede af situationen 5 Det kan vi kun gøre, hvis vi både er gode til at gennemføre præcise risikovurderinger, men også er gode til at kommunikere om risici til borgerne

6 Risikovurderinger - centrale for fremdriften og ressourceforbruget Opsporing Indledende undersøgelse 6 Afgrænsende undersøgelse Oprensning $ $ $ $ $ $ $ $ $ $??????????

7 Risikovurderinger - Centrale for hver enkelt lokalitet Sagerne skal vurderes ensartet Vi skal behandle private grundejere og bygherrer korrekt og ens så vi ikke påfører dem større udgifter end nødvendigt 7 Risikovurderingen afgør sagens videre skæbne Yderligere indsats eller afslutning Kortlægning på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2 For boliger: nuancering og evt. boligerklæring

8 Risikovurderingen som beslutningsgrundlag Tager udgangspunkt i mange forskellige vidensniveauer fra en mistanke baseret på historiske oplysninger til omfattende forureningsundersøgelser Men spørgsmålet, vi skal svare på, er det samme uanset vidensniveau: Er der en forurening, som kan udgøre en væsentlig risiko for miljø eller sundhed? Svaret skal være ja eller nej danner grundlag for, om sagen skal undersøges/oprenses yderligere eller om sagen kan afsluttes skal kommunikeres klart til borgerne kan have omfattende økonomiske, miljømæssige og menneskelige konsekvenser 8

9 De spørgsmål, vi har stillet os selv Hvordan optimerer vi som forvaltning risikovurderingsprocessen, der jo bygger på en kombination af fakta og vurderinger? 9 Hvordan kommunikerer vi med borgerne om risiko? Optimering er en kontinuert proces, men risikovurderinger har fået et særligt fokus gennem et flerårigt projekt Samarbejde med Nina Tuxen, Orbicon

10 Sagsbehandlerens input til risikovurderingen Forureningskilden Hvad har vi gjort i lignende sager? Stofkoncentrationer og grænseværdier Hvad siger mine kolleger? Hvor stor skade kan forureningen udrette? Hvad betyder klimaforandringer? Hvilke omkostninger offentlige eller private vil yderligere undersøgelser eller oprensning medføre? Hvad siger OSD/IVO min chef? Stoftyper Hvad siger embedslægen? Arealanvendelse Geologi Hvilke usikkerheder er der i datagrundlaget? Hvad er sandsynligheden for en væsentlig forurening? Lovgivning Hvad siger min erfaring og mavefornemmelse? Hvad siger den rådgivende ingeniør? Risikovurderingsprogrammer JAGG2.0 m.fl. 10

11 Udvikling af risikovurderingerne i Region Syddanmark Projektet har tydeliggjort, at det er vigtigt at have fokus på både hårde og bløde dele af risikovurderingen samt evaluering 11

12 DE HÅRDE Gennemsøgning af litteratur Vi fandt kun brudstykker til det samlede billede Mere systematisk udnyttelse af data fra grundvandskortlægningen Optimering af kvalitetshåndbog med konkrete vejledninger til risikovurdering Opdatering af afdelingens viden om beregningsmetoder og beregningsværktøjer til risikovurdering Eksempel: Hvilke risikovurderingsværktøjer der egner sig til hvilket vidensniveau Stofkoncentrationer og grænseværdier OSD/IVO Risikovurderingsprogrammer JAGG2.0 m.fl. Geologi Lovgivning Arealanvendelse Stoftyper Forureningskilden 12

13

14

15

16 DE BLØDE Den sværeste del Vi er blevet bevidste om betydningen af at arbejde for en bevidst og fælles kultur omkring risiko- og usikkerhedshåndtering Individuelt, i teams og i afdelingen Metode: Diskussion af dilemmaer omkring risikovurderinger i teams og på afdelingsworkshops Hvilke omkostninger offentlige eller private vil yderligere undersøgelser eller oprensning medføre? Hvad siger embedslægen? Hvad betyder klimaforandringer? Hvad siger mine kolleger? Hvor stor skade kan forureningen udrette? Hvad har vi gjort i lignende sager? Hvad er sandsynligheden for en væsentlig forurening? Hvad siger min chef? Hvad siger min erfaring og mavefornemmelse? Hvilke usikkerheder er der i datagrundlaget? Hvad siger den rådgivende ingeniør? 16

17 Reminders Terning Tavler med beslutningsmatrix Oversigter over risikovurderingsværktøjer til ophængning på kontorerne Uddeling af let tilgængeligt materiale om risikovurderingsværktøjer

18 Videndeling er centralt Ekstern videndeling Regioner Kommuner Vandforsyninger Intern videndeling formaliseres i højere grad I teams Mellem teams der arbejder på tilgrænsende vidensniveauer. Hvad blev der fundet på næste trin? Var det den rigtige beslutning at sende sagen videre? Kontinuert vidensopbygning ved deltagelse i kurser og konferencer Deltagelse i udviklingsprojekter på regionalt, nationalt og EU-niveau med deltagelse af andre offentlige og private parter samt universiteter. 18

19 Udviklingsprojekter er vigtig vidensopbygning Gennemsnitligt arbejder vi hele tiden på 14 udviklingsprojekter Bredt spektrum fra innovation til optimering Et af de nyere projekter er klimarobusthed af risikovurderinger af jord- og grundvandsforurening Et emne som pesticidpunktkilder har også fyldt meget gennem en årrække ligesom risikovurdering af jordforurening der kan true overfladevand og natur

20 Kommunikation med borgerne om risiko Nu skal du høre her vi har fundet noget forurening med PAH 1,2 m.u.t. Det udgør ikke nogen risiko ved den nuværende arealanvendelse, men ved gennemførelse af bygge- og anlægsarbejde skal du lige huske at søge en 8-tilladelse. Hej hej. 20 Arrrgh jeg kan ikke sælge mit hus!!!

21 Hvad er risiko? For grundejeren: Ofte egen økonomi på førstepladsen Herefter egen sundhed og grundvandet Hurtige svar tæller, usikkerhederne tærer! 21 For en jordforureningsfagperson er det miljø og sundhed, der tæller, men vi gør naturligvis hvad vi kan for at imødekomme borgernes risikobillede

22 Konkrete hensyn Nuanceringssystemet F0, F1, F2 er sat i verden for at understøtte kommunikationen, særligt grundejerens dialog med kreditforeninger og banker. Ved undersøgelser og oprensninger tages en lang række individuelle hensyn. Henvendelser besvares hurtigt 94% besvares inden for tre dage. Løbende forbedring af selvbetjeningsmulighederne via hjemmeside, der pt. har ca besøgende om året

23 Pluk fra brugerundersøgelse af grundejernes oplevelse af en indledende undersøgelse En par grundejeres kommentarer til selve undersøgelsen: De kravler ind i huset uden at spørge, hvilket jeg ikke gav dem lov til. De ville tage 3 prøver, men tog mange flere. Jeg blev overrasket over, at de begyndte at fotografere mm. Det synes jeg var lidt underlig opførsel. En grundejers version af forløbet efter V1-kortlægning, indledende undersøgelse og efterfølgende V2-kortlægning uden offentlig indsats: Hvis der var forurening, ville der blive renset op på statens regning, men da de undersøger, beslutter de, at det er så tilpas forurenet, at de ikke vil rense det op - men det er farligt, og ejendommen er uden værdi

24 Grundejeres oplevelse af det skriftlige materiale De breve er skrevet i et sprog, som jeg ikke helt forstår, men stoler på RSD. Jeg har nægtet at læse afgørelsen, da jeg mener, at der er alt for meget papir. Brev og indledende tekst er skrevet klart og tydeligt, men den tekniske sidste del har været lidt svær at forstå. Men en god dialog med sagsbehandleren har gjort det hele klart. 24 Det er en svær balance mellem at sende afgørelser, der er lette at forstå og afgørelser der er fyldestgørende samt teknisk og juridisk korrekte. Den mundtlige dialog er et vigtigt supplement

25 Vi arbejder hele tiden på at blive bedre til det Vi skal hjælpe borgeren i processen fra chok til forståelse af risikoen og de handlemuligheder, borgeren har Gennem de senere år er brugerundersøgelser blevet en fast del af indsatsen Regionsrådet har besluttet en særlig indsats i 2015 i form af en informationskampagne til boligejere Vi forbedrer løbende vores skriftlige materiale Eksempel: Efter en indledende undersøgelse skriver rådgiveren en kortfattet resume-rapport som er målrettet grundejere. Den tekniske del fremsendes kun til grundejeren hvis han/hun beder om det. Regionerne samarbejder om pjecer og rådgivningsmateriale

26 Pjecer Din grund er måske forurenet Gode råd om at bo på en lettere forurenet grund Er erhvervsgrunden forurenet? Er din boliggrund forurenet? Hvad betyder forureningen på din grund? Min grund skal undersøges Min boliggrund er forurenet om den statslige værditabsordning Indeklimaer i boliger på forurenede grunde Pjecer, film, faq mm kan hentes på 26

27 Opsamling Risikovurdering er central for Fremdriften og kvaliteten af den offentlige indsats over for jordforurening De berørte borgere 27 Viden og videndeling er helt central for risikovurderingsprocesserne Vi skal anerkende at borgernes risikobillede er et andet end vores, og vi skal møde deres bekymringer aktivt