Indberetning om jordforurening 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indberetning om jordforurening 2015"

Transkript

1 Indberetning om jordforurening 2015 Maj 2016 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -1 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Hoveddel

2 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -2 af 52 Titel Indberetning om jordforurening 2015 Udgiver Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Udgivelsesår 2016 Copyright Region Hovedstaden har ophavsret på fotos og tegninger. Gengivelse af de øvrige dele af indberetningen er tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -3 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Jordforurening regionens opgaver Vejen til ren jord og rent vand Overblik over forurening Indsatsen for at beskytte grundvandet Indsatsen for at sikre borgernes sundhed Overfladevand Innovation og gode vækstvilkår Innovationsgaragen Samarbejde og service overfor borgerne Store jordforureninger Ressourceanvendelsen i Planlagt ressourceanvendelse i Planlagt indsats i Bilag i separat bilagsdel Bilag 1 Oversigt over den offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2016 og nærmeste år Bilag 2 Oversigt over de store jordforureninger Bilag 3 Beskrivelse af status for de store jordforureninger Bilag 4 Oversigt over regionens udviklingsprojekter i

4 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -4 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Indledning Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner ansvaret for den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Den offentlige indsats skal sikre, at mennesker, grundvand, overfladevand og natur ikke påvirkes af jordforurening fra grunde, hvor det ikke har været muligt at stille den, som har forårsaget forureningen til ansvar. Regionerne er også involveret i en række myndighedsopgaver i forbindelse med fx byggeri på forurenede grunde og besvarelse af forespørgsler fra borgere og ejendomsmæglere om konkret jordforurening. Rent vand og uforurenet jord er en af forudsætningerne for vækst, blandt andet fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Region Hovedstadens prioriterede indsats på jordforureningsområdet er derfor også med til at understøtte regionens overordnede mål om en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Og med til at sikre målene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, ReVUS. Denne redegørelse beskriver Region Hovedstadens arbejde på jordforureningsområdet i 2015 og den planlagte indsats i Redegørelsen er udarbejdet efter Miljøstyrelsens bekendtgørelse om indberetning og registrering af jordforureningsdata (BEK nr. 658), og udgør sammen med en elektronisk indberetning af oplysninger om forurenede grunde Region Hovedstadens indberetning for 2015 til Miljøstyrelsen. Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Bornholm indgår derfor ikke i denne redegørelse. 4

5 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -5 af 52 Indberetning om jordforurening

6 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -6 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Jordforurening regionens opgaver Regionernes opgaver på jordforureningsområdet kan overordnet opdeles i to hovedområder: opgaver med den offentlige indsats, og service overfor borgere og virksomheder. DEN OFFENTLIGE INDSATS Arbejdet med den offentlige indsats består i at opspore, undersøge og fjerne de forureninger som: truer det grundvand, der bruges eller kan bruges til drikkevand, udgør en risiko for menneskers sundhed enten fordi forureningen påvirker indeklimaet i fx en bolig eller udgør en risiko ved kontakt med den forurenede jord, kan skade søer, vandløb, havet (overfladevand) og natur. Formålet med den offentlige indsats er ikke at fjerne alle forureninger. Kun de forureninger, som udgør en risiko overfor menneskers sundhed, grundvandet og overfladevand og natur. Derfor er det heller ikke nødvendigt at oprense samtlige jordforureninger i Danmark. FASERNE I DEN OFFENTLIGE INDSATS Faserne i den offentlige indsats fremgår af figur 1. Først indsamles historiske oplysninger om aktiviteter, som kan være årsag til forurening. Grunde med sådanne aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, kortlægges på vidensniveau 2. De næste faser kan være afgrænsende undersøgelse og oprensning af forurening. På de fleste grunde er risikoen overfor mennesker og miljø imidlertid ofte så lav, at det ikke nødvendigt at fjerne forureningen. På nogle grunde må regionen dog overvåge forureningen for at være sikker på, at den ikke spreder sig og skaber problemer andre steder. Oprensningen kan ende med, at der installeres et teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre grundvandet eller indeklimaet i en bolig. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen og skal ofte være i gang i mange år. Alle faser i den offentlige indsats er lige vigtige og en forudsætning for de efterfølgende faser. De indledende kortlægningsfaser er afgørende for en optimal behandling af sagerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. Regionens erfaring er, at et jævnt flow mellem faserne er meget vigtigt for at udnytte de ressourcer, som er til rådighed til at løse opgaven, bedst muligt. 6

7 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -7 af 52 Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste fase. Derfor kan der gå flere år fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op. IKKE ALLE JORDFORURENINGER SKAL RENSES OP Regionernes erfaring viser, at det er nødvendigt at foretage en historisk gennemgang og vurdering af hele 100 grunde, og at undersøge helt op til 50 af disse grunde, for at lokalisere de 1-4 grunde, der er så forureningsbelastede i forhold til grundvandet eller menneskers sundhed, at de skal renses op. SERVICE OVERFOR BORGERE OG VIRKSOMHEDER Borgere og virksomheder, der har en forurenet grund, vælger i nogle situationer selv at betale for en undersøgelse og oprensning af forureningen. For eksempel hvis de ønsker, at forureningen ikke skal kortlægges. Eller hvis de ønsker at bygge eller ændre anvendelsen af grunden. Region Hovedstaden stiller oplysninger om forurenede grunde til rådighed for offentligheden, så problemstillinger kan håndteres allerede i planlægningen af fx nybyggeri og byudvikling. Derved spares ressourcer og der undgås nye miljøproblemer. Region Hovedstadens tætte samarbejde med borgere, private bygherrer og kommuner er dermed med til at skabe helhedsløsninger på jordforureningsområdet. Regionens myndighedsopgaver, som har stort fokus på borgerne, private bygherrer og ejendomsmæglere, drejer sig bl.a. om: Råd og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforurening. Besvarelse af forespørgsler fra ejendomsmæglere, advokater og borgere om konkret jordforurening, fx i forbindelse med køb og salg af ejendomme. Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde. Godkendelse af undersøgelser og oprensning af forurening betalt af private grundejere og bygherrer i forbindelse med salg og byggeri. 7

8 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -8 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Vejen til ren jord og rent vand I 2014 vedtog regionsrådet i Region Hovedstaden en ny plan Vejen til ren jord og rent vand for indsatsen på jordforureningsområdet. Den nye plan fastholder den gamle strategis beskyttelse af grundvandet som højest prioriteret. Planen har også fokus på, at borgerne i hovedstadsregionen skal kunne leve trygt uden risiko for gener fra jordforurening. Regionen ønsker desuden at medvirke til at skabe gode rammer for kommuner og bygherrer i forbindelse med byudvikling og nybyggeri i områder med jordforurening. Ligesom regionen vil arbejde tæt sammen med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Regionens prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet skal være med til at understøtte grøn vækst og styrke vidensdeling og muligheden for dansk og internationalt samarbejde om forurenet jord. Arbejdet på jordforureningsområdet er dermed en vigtig brik i at opnå målene om grøn vækst i den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen. TURBO PÅ BESKYTTELSE AF GRUNDVANDET Med den nye jordplan er det besluttet at øge grundvandsindsatsen, så regionen sikrer 80 procent af grundvandet på 10 år. Det betyder, at regionen i de områder, hvor 80 procent af drikkevandet indvindes, vil opspore og undersøge alle særligt forurenede grunde; og på 10 år reducerer forureningen tilstrækkeligt til, at den ikke udgør en risiko for grundvandet. Når forureningen reduceres, betyder det, at regionen gennemfører en indsats overfor de forurenende stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Disse stoffer er typisk klorerede opløsningsmidler. På kort 1 viser den mørkerøde farve de områder, hvor de 80 procent af drikkevandet indvindes, og hvor det samtidig vil være billigst at beskytte grundvandet. De grønne områder på kortet, er de områder, som regionen ved udgangen af 2015 har undersøgt og renset op i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler. De grønne områder svarer til 10 procent af den samlede grundvandsressource, der bruges til drikkevand i hovedstadsregionen. 80 procent -områderne er dermed reduceret til 70 procent, som skal sikres indenfor de kommende ni år. I ganske særlige situationer fx med stor forurening meget tæt på drikkevandsboringer, vil regionen også gennemføre en indsats overfor andre stoffer end klorerede opløsningsmidler der kan forurene grundvandet. Det kan for eksempel være forureninger med pesticider og forskellige benzinstoffer. På en del af de forurenede grunde vil det være nødvendigt at gennemføre en oprensning, der indebærer en aktivitet på grunden ud over de 10 år, fx fortsat oppumpning af forurenet grundvand. JORDFORURENING PÅ BOLIGGRUNDE En del af de forurenede grunde i hovedstadsregionen er boliggrunde. Regionen ønsker, at borgerne skal kunne leve trygt uden risiko for gener fra jordforurening. Derfor prioriterer regionen en indsats i boliger, hvor der er høj risiko for indeklimaet på grund af afdampning fra jordforurening. Klorerede opløsningsmidler og olie- og benzinstoffer er stoffer, der typisk kan udgøre en høj risiko for indeklimaet. Regionen prioriterer at beskytte indeklimaet i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Det skyldes, at mennesker har sværere ved at undgå forurening, som påvirker indeklimaet end den forurening, som er et problem ved kontakt med jorden i en have. Kontakt med forurening i havejord kan i de fleste tilfælde undgås ved at følge nogle få råd, som borgerne får af regionen. Problemer med forurening af indeklimaet skal derimod løses ved hjælp af tekniske tiltag, der ofte skal holdes i gang i mange år. 8

9 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -9 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 KORT 1 OMRÅDER MED INDVINDING AF DRIKKEVAND I REGION HOVEDSTADEN Signaturforklaring % af samlet indvindingsmængde 80% 8% 5% 7% Stigende omkostninger for oprensning Kommunegrænser Region Hovedstaden Områder med særlige drikkevandsinteresser Oplande uden klorerede opløsningsmidler Prioriterede Indvindingsoplande

10 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -10 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 KORTLÆGNING SKABER OVERBLIK Til og med 2017 fortsætter regionen med at kortlægge forurenede grunde i kommunerne på Vestegnen og i tilstødende kommuner udenfor København og Frederiksberg kommuner. Kortlægningen sker på baggrund af viden om brancher, der har benyttet forurenende stoffer eller på anden måde erfaringsmæssigt kan have forurenet jorden. Kortlægningen skaber overblik over forurenede grunde og danner dermed grundlaget for en optimal prioritering af en helhedsorienteret indsats. Kortlægningen omfatter også indledende undersøgelser af de forureninger, som kan være kritiske overfor grundvandet. Ligesom regionen gennemfører undersøgelser på kortlagte boliggrunde inden for et år, når boligejere anmoder om det. Efter 2017 fortsætter kortlægningen i de kommuner, hvor den endnu ikke er færdig. FORURENING SOM KAN PÅVIRKE OVERFLADE- VAND OG NATUR Frem til 2019 vil Region Hovedstaden også skabe overblik over, hvor mange af de kortlagte grunde, der kan true overfladevandet og naturen. Efter 2020 vil der som led i gennemførelsen af vandplanerne blive foretaget en indsats på de grunde, som udgør en trussel mod overfladevand og natur. Hvis der i den mellemliggende periode viser sig en akut trussel overfor overfladevand eller natur fra en forurenet grund, gennemfører regionen en indsats på den pågældende grund. INNOVATION OG GODE VÆKSTBETINGELSER Innovation og udvikling af nye metoder på både grundvands- og indeklimaområdet er afgørende for, at regionen kan sikre den rette håndtering af udfordringerne med jordforening. Specielt i forhold til påvirkning af indeklima i boliger er de metoder, der findes i dag, ikke tilstrækkelige til at kunne håndtere forurening optimalt. Derfor vil regionen øge innovation og udvikling af nye metoder. Regionen ønsker at gennemføre denne udvikling i samarbejde med danske og internationale offentlige og private samarbejdspartnere. Regionen prioriterer udvikling af billigere, hurtigere og mere klimavenlige metoder højt til gavn for både økonomi og mindre CO2-udledning. SAMARBEJDE OG SERVICE OVERFOR BORGERNE Endeligt ønsker regionen at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om fx byudvikling og beskyttelse af grundvandet. Regionen vil afsøge nye samarbejdsformer om helhedsløsninger på jordforureningsområdet. Og vil, hvor det er muligt, indgå i partnerskaber om de bedste løsninger på området. Når der igangsættes konkrete aktiviteter i et større område, vil regionen indbyde borgerne til møde, så de kan blive orienteret om den kommende indsats. Regionen vil også igangsætte en række initiativer om borgertilfredshedsmålinger og selvbetjeningsløsninger på jordforureningsområdet. 10

11 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -11 af 52 Indberetning om jordforurening

12 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -12 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Overblik over forurening Kortlægning af jordforurening udgør fundamentet i regionens arbejde med at sikre borgernes sundhed, grundvand og overfladevand mod påvirkning fra forurening i jorden. Kortlægningen sikrer, at Regionen har overblik over truslerne fra jordforurening, så den offentlige indsats med undersøgelser og oprensning kan prioriteres bedst muligt ud fra princippet: den vigtigste indsats først Regionen kan give de rigtige råd og vejledning til borgere og virksomheder i forhold til jordforurening Der ikke sker ukontrolleret spredning af forurening Den fremtidige anvendelse af forurenede grunde sker, så borgerne kan leve trygt med jordforurening. Hvis regionen ikke har dette overblik, vil der være forureninger som ikke bliver fundet og renset op. Det betyder, at regionen i værste fald kan bruge penge på at rense de forkerte forureninger op. Regionen skal kortlægge alle jordforureninger, uanset om forureningerne er omfattet af den offentlige indsats eller ej. Region Hovedstaden har i 2015 brugt næsten en fjerdedel af økonomien på jordforureningsområdet på at opspore, kortlægge og undersøge forureninger. KORTLÆGNING AF JORDFORURENING Jordforurening bliver kortlagt på to vidensniveauer: Vidensniveau 1 er baseret på en mistanke om forurening ud fra de aktiviteter, der har været på grunden. Vidensniveau 1 kortlægningen kaldes også mistankekortlægning. Vidensniveau 2 er baseret på en konkret konstateret forurening i jorden. Vidensniveau 2 kortlægningen kaldes også forureningskortlægning. KORTLÆGNING PÅ VESTEGNEN OG TILSTØDENDE KOMMUNER I 2012 besluttede regionsrådet over en femårig periode fra 2013 til 2017 at afsætte ekstra ressourcer til kortlægning af forurenede grunde på Vestegnen og tilstødende kommuner uden for Frederiksberg og København. Det betyder, at regionen frem til udgangen af 2017 gennemfører mistankekortlægning af forurenede grunde i disse kommuner. Sideløbende med mistankekortlægningen udfører regionen også indledende forureningsundersøgelser på de grunde, hvor der har været håndteret stoffer, som er særligt kritiske overfor grundvandet. KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Klorerede opløsningsmidler er kemiske stoffer, som udgør den største trussel overfor det grundvand, der bruges til drikkevand i hovedstadsregionen. Klorerede opløsningsmidler har blandt andet været brugt til rensning af tøj og rengøring af metaldele. I tabel 1 ses prognoser for Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner udarbejdet i henholdsvis 2012 og 2015 for antallet af grunde som forventes: mistankevurderet (historik) mistankekortlagt (vidensniveau 1) undersøgt, fordi der forventes at være håndteret stoffer, som er særligt kritiske i forhold til kunne ødelægge grundvandet, så det ikke kan bruges til drikkevand. 12

13 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -13 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Prognose (2012) Prognose (2015) Antal grunde, der skal mistankevurderes Mistankekortlægges (vidensniveau 1) Undersøges (grundvandskritiske stoffer) Som det fremgår af tabellen stemmer prognoserne fint overens. Det betyder, at den oprindelige tidsplan for færdiggørelse af kortlægningen på Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner holder, således at arbejdet stadig forventes afsluttet i løbet af Kortlægningen er begyndt i de kommuner, hvor der findes områder med særlige drikkevandsinteresser. Derefter fortsætter kortlægningen i indvindingsoplande i kommuner med meget vand af god kvalitet, men som ikke er områder med særlige drikkevandsinteresser. Kortlægningen udføres i tæt samarbejde med kommunerne, som har stor viden om, hvor der gennem tiden har været forskellige industrier og har det historiske materiale, som er afgørende for kortlægningsarbejdet. OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDS- INTERESSER OG INDVINDINGSOPLANDE Områder med særlige drikkevandsinteresser er større, sammenhængende områder med naturlig beskyttet grundvand af høj kvalitet og i så store mængder, at det dækker det nuværende og fremtidige behov for drikkevand. Et indvindigsopland er det geografiske område, hvor en vandforsyning henter sit drikkevand. STATUS FOR KORTLÆGNINGEN PÅ VESTEGNEN OG TILSTØDENDE KOMMUNER Ved udgangen af 2015 er mistankekortlægningen afsluttet i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. I Albertslund, Ballerup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner er der desuden udført indledende forureningsundersøgelser på de grunde, hvor der har været håndteret særligt kritiske stoffer i forhold til grundvandet. Sideløbende med disse undersøgelser er der udført undersøgelser på boliggrunde, hvis ejeren har anmodet om det. I begyndelsen af 2016 mangler der at blive mistankevurderet ca grunde samt påbegyndt indledende undersøgelser på ca. 230 grunde, hvor der har været håndteret særligt kritiske stoffer i forhold til grundvandet. I tabel 2 ses status for kortlægningsindsatsen på Vestegnen og tilstødende kommuner ved udgangen af 2015 samt regionens forventede aktiviteter i løbet af de kommende to år. Kort 2 viser status og planen for kortlægningsindsatsen i 2016 og Når kortlægningsindsatsen er gennemført på Vestegnen fortsætter regionen i henhold til jordplanen kortlægningen i endnu ikke kortlagte kommuner. 13

14 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -14 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 KOMMUNE OPSLAG I TELEFONBØGER VURDERING I FORHOLD TIL MISTANKEKORTLÆGNING INDLEDENDE UNDERSØGELSER AF STOFFER, SOM ER SÆRLIGT KRITISKE I FORHOLD TIL GRUNDVANDET Albertslund Afsluttet Afsluttet Afsluttet Ballerup Afsluttet Afsluttet Afsluttet Brøndby Afsluttet Afsluttet Afsluttes i 2017 Gladsaxe Afsluttet Afsluttes i 2016 Afsluttes i 2017 Glostrup Afsluttet Afsluttet Afsluttes i 2017 Herlev Afsluttet Afsluttes i 2016 Afsluttes i 2017 Hvidovre Afsluttet Afsluttes i 2017 Afsluttes i 2017 Høje-Taastrup Afsluttet Afsluttet Afsluttet Ishøj Afsluttet Afsluttet Afsluttet Rødovre Afsluttet Afsluttet Afsluttes i 2017 Vallensbæk Afsluttet Afsluttet Afsluttet 14

15 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -15 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 KORT 2 STATUS FOR KORTLÆGNINGSINDSATSEN I VESTEGNSKOMMUNERNE OG TILSTØDENDE KOMMU- NER UDEN FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG DECEMBER 2015 Signaturforklaring Afsluttes i 2017 Afsluttet Ikke påbegyndt 15

16 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -16 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 STATUS FOR KORTLAGTE GRUNDE Ved udgangen af 2015 er der kortlagt grunde i Region Hovedstaden. Det er 144 flere end året før. Beliggenheden af de kortlagte grunde fremgår af kort 3, mens antallet af kortlagte grunde siden 2007 fremgår af tabel 3. storisk materiale om tidligere aktiviteter på grundene. Den bordeaux del af søjlerne viser de kortlagte grunde (mistankekortlagte og forureningskortlagte grunde) En del af de mistankekortlagte grunde undersøges hvert år af regionen. Hvis der er forurenet, bliver grunden forureningskortlagt. Hvis der ikke er forurenet annulleres kortlægningen. En grund kan godt være både mistankekortlagt og forureningskortlagt. Hvis der for eksempel er kendskab til forurening på en del af grunden, bliver denne del forureningskortlagt, mens oplysninger om mulige kilder til jordforurening på en anden del af grunden gør, at denne del mistankekortlægges. I 2015 udgik 70 grunde helt af kortlægningen. Antal kortlagte grunde og frikendte grunde ved udgangen af året Frikendte grunde Kortlagte grunde STATUS FOR VURDEREDE GRUNDE Figur 2 viser en opgørelse over, hvor mange grunde i alt, regionen hvert år i perioden fra 2011 til 2015 har gennemgået og vurderet i forhold til kortlægning. Den grønne del af søjlerne er de frikendte grunde, det vil sige grunde som er udgået af kortlægningen og grunde, som regionen har vurderet ikke skal kortlægges ud fra en gennemgang af hi- ANTAL KORTLAGTE GRUNDE Mistankekortlagt Forureningskortlagt Både mistankekortlagt og forureningskortlagt I alt

17 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -17 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 KORT 3 KORTLAGTE GRUNDE I REGION HOVEDSTADEN Mulig forurenet grund (kortlagt på Vidensniveau 1) Forurenet grund (Kortlagt på Vidensniveau 2) Kommunegrænse 17

18 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -18 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Som det ses af figur 2, har regionen i perioden fra 2011 til 2015 gennemgået næsten grunde i forhold til forurening. Ved udgangen af 2015 har regionen således i alt gennemgået mere end grunde i forhold til forurening og kortlægning. Tabel 4 viser en status for de grunde. STATUS ANTAL GRUNDE Mistankekortlagt I figur 3 er de kortlagte grunde opgjort i forhold til, om de er omfattet af den offentlige indsats med undersøgelser og eventuelt oprensning. Den grønne del af søjlerne viser de grunde, der er omfattet af den offentlige indsats. Som det fremgår, er det hovedparten af de kortlagte grunde, der er omfattet. Den bordeaux del af søjlerne viser de grunde, der ikke er omfattet af yderligere undersøgelser eller oprensning. Kortlægningen opretholdes for at holde styr på forureningen, så det kan sikres, at der bliver taget højde for den ved et eventuelt fremtidigt byggeri eller ved en ændret anvendelse af den forurenede grund Forureningskortlagt Mistankekortlagt og forureningskortlagt 212 Udgået af kortlægningen efter undersøgelse eller oprensning Udgået efter vurdering af historisk materiale Antal kortlagte grunde Mistankekortlagt Omfattet af offentlig indsats Forureningskortlagt Ikke omfattet af offentlig indsats I alt

19 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -19 af 52 19

20 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -20 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Indsatsen for at beskytte grundvandet Indsatsen for at beskytte grundvandet har i 2015 omfattet undersøgelse, oprensning og overvågning af 536 forureninger. Fokus har primært været rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, da disse stoffer er de mest kritiske i forhold til at kunne ødelægge grundvandet i hovedstadsregionen. På en del af grundene er indsatsen også sket i forhold til en bolig og dermed borgernes sundhed. HELHEDSORIENTERET TILGANG SKAL SIKRE GRUNDVANDET I 2014 tog regionen hul på en nye helhedsorienterede tilgang til at beskytte grundvandet. Denne tilgang går kort fortalt ud på at undersøge alle grunde, hvor der er fundet forurenende stoffer, der udgør en særlig risiko for grundvandet inden for et indvindingsopland. Når der er overblik over grundene, vurderer regionen i hvilket omfang, der skal renses op. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningsindsatsen sker, hvor den har størst mulig effekt. Ligesom der er stordriftsfordele ved at gennemføre en koordineret oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland. I første omgang har indsatsen været fokuseret på tre områder, hvor regionen har sat ekstra kræfter ind på at undersøge og oprense forurening, der udgør en særlig risiko for grundvandet og dermed drikkevandet. De tre områder er indvindingsoplandene til Solhøj Kildeplads i Høje Taastrup/Ishøj kommuner, Dybendal Vandværk i Lyngby-Taarbæk Kommune og Birkerød Vandværk i Rudersdal Kommune. I 2015 er der taget hul på yderligere seks områder: Attemose kildeplads i Hillerød Kommune, Hove kildeplads i Egedal Kommune, Humlebæk Vandværk i Fredensborg Kommune, Hørup kildeplads i Frederikssund Kommune, Bogøgård kildeplads i Furesø Kommune og Gilleleje Vandværk i Gribskov Kommune. I hvert område vil regionen de kommende to til tre år undersøge alle de grunde, hvor der tidligere har været anvendt klorerede opløsningsmidler, som er særligt kritiske for grundvandet. Derefter planlægges en helhedsorienteret oprensningsindsats. Ud over de nævnte områder har regionen også gennemført aktiviteter af hensyn til grundvandet i andre dele af hovedstadsregionen. Kort 4 viser de steder, hvor regionen har udført undersøgelser, renset op og haft tekniske anlæg i forhold til grundvandet i Helt i overensstemmelse med Region Hovedstadens jordplan er hovedparten af de afgrænsende undersøgelser og oprensninger udført i de mørkerøde områder, hvor 80 procent af drikkevandet indvindes. Mens de indledende undersøgelser er udført i Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner, hvor regionen udfører kortlægning og indledende undersøgelser til og med Det fremgår også, at regionen har haft aktiviteter uden for de prioriterede grundvandsområder. Det skyldes, at allerede igangsatte tiltag løbende vurderes og optimeres. Nogle tekniske anlæg uden for de prioriterede områder vil derfor fortsat være i drift, hvis der kan påvises en væsentlig og blivende effekt på kvaliteten af grundvandet. KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Klorerede opløsningsmidler er kemiske stoffer, som blandt andet har været brugt til rensning af tøj og rengøring af metaldele. Stofferne spred-es let i jord og grundvand. De ændres langsomt og danner nye problematiske stoffer i forbindelse med nedbrydningen. Selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet, ligesom stofferne kan dampe op af jorden og ind i bygninger. Spild af klorerede opløsningsmidler kan derfor forårsage meget komplicerede forureninger i jord og grundvand og påvirker ofte indeklimaet i bygninger nær forureningen. I hovedstadsregionen udgør klorerede opløsningsmidler den største trussel mod grundvandet og indeklimaet i boliger. 20

21 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -21 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 KORT 4 UNDERSØGELSER, OPRENSNINGER OG TEKNISKE ANLÆG I 2015 I FORHOLD TIL GRUNDVANDET Signaturforklaring % af samlet indvindingsmængde 80% 8% 5% 7% Stigende omkostninger for oprensning Kommunegrænser Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Indledende undersøgelser Afgrænsede undersøgelser Oprensninger Tekniske anlæg i drift 21

22 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -22 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 UNDERSØGELSE AF FORURENING Figur 4 viser, at regionen i 2015 har arbejdet med 246 indledende undersøgelser og 94 afgrænsende undersøgelser. De indledende undersøgelser har til formål at afklare, om der er forurenet eller ej. De afgrænsende undersøgelser afdækker den præcise udbredelse af forureningen og bruges dermed til at vurdere risikoen for forureningen nærmere. En del sager kan afsluttes på baggrund af en undersøgelse. Enten fordi grunden ikke er forurenet, eller fordi forureningen ikke har spredt sig, eller er så begrænset, at den ikke udgør en risiko for grundvandet. Oprensning er derfor ikke påkrævet. OPRENSNING, TEKNISKE ANLÆG OG OVERVÅGNING Regionens grundvandsindsats har også omfattet 31 oprensninger og drift af 83 tekniske anlæg, der fx oppumper forurenet grundvand. Det tekniske anlæg fjerner ikke forureningsproblemet, men sikrer, at forureningen ikke spreder sig til en nærliggende vandforsyning. Det tekniske anlæg skal ofte være i gang i mange år. Endelig har regionen overvåget 82 forureninger for at være sikker på, at forureningen ikke spreder sig og skaber problemer andre steder. I tabel 5 er sager, regionen har arbejdet på i 2015 af hensyn til grundvandet, opgjort i forhold til: nye sager startet op i 2015, videreførte sager fra tidligere år, sager i alt og afsluttede sager. Som det fremgår, tager det ofte mere end et år at undersøge og oprense forurening. Derfor er der mange forureningssager, som fortsætter fra det ene år til det andet. Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening foregår også over lang tid. GRUNDVANDSINDSATSEN I 2015 Antal Indledende undersøgelser 94 Afgrænsende undersøgelser 31 Oprensning Drift af tekniske oprensningsanlæg Overvågning af forurening Indledende undersøgelser Afgrænsende undersøgelser Oprensning Drift af tekniske oprensningsanlæg Overvågning af forurening Startet op i Videreført fra tidligere år I alt Her afsluttet i

23 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -23 af 52 23

24 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -24 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 GRUNDVANDSKORTLÆGNING OG INDSATSPLANER Beskyttelse af grundvandet og dermed drikkevandet sker i et samspil mellem staten, kommuner, regionen og vandværker/vandforsyninger. For at opnå en sammenhængende planlægning af indsatsen på grundvandsområdet og en effektiv udnyttelse af ressourcerne, er det væsentligt, at de tre myndigheder koordinerer deres respektive indsatser. Dermed sikres det, at regionens indsats på jordforureningsområdet bliver et væsentligt bidrag til de øvrige myndigheders opgaver i forhold til grundvandet. I 2015 har regionerne og interesseorganisationen DAN- VA indgået et samarbejde, som skal danne platform for fælles projekter og samarbejdsformer i forhold til at løse udfordringer med pesticider og andre forurenende stoffer i grundvandet. Der er tale om en paraplyaftale for de selvstændige partnerskabsaftaler, der fremadrettet indgås mellem den enkelte region og den lokale vandforsyning om beskyttelse af grundvandet. I Region Hovedstaden har aftalen været med til at initiere de indledende drøftelser mellem regionen og HOFOR om at indgå et mere formelt samarbejde i løbet af Region Hovedstaden har desuden deltaget i samarbejder med staten (Naturstyrelsen) og kommunerne vedrørende igangværende grundvandskortlægning i seks områder (Fredensborg, Hillerød, Gribskov, Smørum-Ballerup, Amager og Vestegnen (Herlev-Glostrup)). Derudover har regionen deltaget i samarbejder med kommunerne og vandforsyningerne om fire indsatsplaner for grundvandsvandsbeskyttelse (Gladsaxe, Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner). 24

25 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -25 af 52 Indberetning om jordforurening 2014 Indsatsen for at sikre borgernes sundhed Indsats for at beskytte borgernes sundhed mod påvirkning fra jordforurening har regionen i 2015 omfattet undersøgelse, oprensning og overvågning af 202 forureninger. Figur 5 viser antallet af forureningssager fordelt på de forskellige faser i den offentlige indsats. Figuren viser også antallet af undersøgelser og oprensninger gennemført via statens værditabsordning. BORGERNES SUNDHED INDSATSEN I 2015 Antal Indledende undersøgelser 15 Afgrænsende undersøgelser 11 Oprensning Drift af tekniske oprensningsanlæg Overvågning af forurening Undersøgelser, værditabsordningen Oprensning, værditabsordningen UNDERSØGELSE AF BOLIGGRUNDE Ejere af boliggrunde, der er mistankekortlagt, har en særlig ret til at få undersøgt deres grund, hvis de anmoder regionen om det. Undersøgelsen skal udføres inden for et år efter boligejernes anmodning. Afklaring af forureningssituationen kan medvirke til ændre den fastlåste situation, som boligejere kan føle sig i, når deres grund bliver kortlagt af regionen. I 2015 har Region Hovedstaden arbejdet med 102 undersøgelser efter anmodning fra boligejere Mange sager kan afsluttes efter en undersøgelse. Ligesom råd og vejledning til borgerne i mange tilfælde er tilstrækkeligt til at sikre borgernes sundhed og skabe tryghed i forhold til at bo på en forurenet grund. Regionen har også udført 15 afgrænsende undersøgelser i 2015 for at afklare risikoen fra forureningen nærmere. Der er tale om undersøgelser i forhold til forurening, der kan dampe op i boliger og udgøre en risiko for indeklimaet. Som ved indsatsen overfor grundvandet er det hovedsagelig forurening med klorerede opløsningsmidler, der er undersøgt nærmere. OPRENSNING, TEKNISKE ANLÆG OG OVERVÅGNING Regionens indsats i 2015 har desuden omfattet 11 oprensninger og drift af 21 tekniske anlæg, der sikrer, at forurening ikke trænger op af jorden og ind i boligerne. Det tekniske anlæg skal ofte være i gang i mange år. Endelig har regionen overvåget to forureninger for at være sikker på, at forureningen ikke spreder sig og skaber problemer. Kort 5 viser de steder, hvor regionen har udført undersøgelser, renset op og haft tekniske anlæg i forhold til borgernes sundhed i Helt i overensstemmelse med Region Hovedstadens jordplan er hovedparten af de indledende undersøgelser udført i Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner, hvor regionen udfører kortlægning og indledende undersøgelser frem til De øvrige aktiviteter i forhold til borgernes sundhed er udført forskellige steder i hovedstadsregionen, da regionen prioriterer denne indsats højt, uanset hvor boliggrundene ligger. 25

26 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -26 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 KORT 5 UNDERSØGELSER, OPRENSNINGER OG TEKNISKE ANLÆG I 2015 I FORHOLD TIL BORGERNES SUNDHED Indledende undersøgelser Afgrænsede undersøgelser Oprensninger Tekniske anlæg i drift Kommunegrænse 26

27 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -27 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 FORURENINGENS SUNDHEDSMÆSSIGE BETYDNING Siden 2007 har regionen nuanceret den sundhedsmæssige betydning af forureningen på boliggrunde. Nuanceringen gør det nemmere at skelne mellem jordforurening, som kan betyde noget for den daglige brug af hus/ lejlighed og have/gårdhave og jordforurening, som ikke er problematisk. Forurening på boliggrunde, der er kortlagt før 2007, nuanceres, når boligejeren anmoder om det. På boliggrunde med forureningskategorierne F0 og F1 udfører regionen ikke flere undersøgelser eller renser op, med mindre forureningen truer grundvandet. Forureningskategorien F2 betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om, at forureningen udgør en risiko ved brugen af hus og have. F2 betyder ofte, at forureningen endnu ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Regionen vil derfor på et tidspunkt undersøge forureningen nærmere og eventuelt rense den op. I 2015 har Region Hovedstaden nuanceret forureningens sundhedsmæssige betydning på 84 boliggrunde. Siden 2007 er den sundhedsmæssige betydning nuanceret på i alt boliggrunde. Det betyder, at mere end familier har fået besked fra regionen om, hvorvidt de bor på en boliggrund, hvor forurening kan udgøre et problem eller ej. JORDFORURENINGENS TILSTANDSRAPPORT Nuanceringssystemet er bygget op efter de samme principper, som tilstandsrapporten på en ejendom og inddeler jordforureningen i tre forureningskategorier F0, F1 og F2: F0 forureningen udgør ingen risiko for brug af hus og have F1 forureningen udgør ingen risiko for brug af hus og have, hvis råd følges F2 forureningen udgør eller kan udgøre en risiko for brug af hus og have. Fordelingen af forureningskategorierne fremgår af figur 6. Det fremgår, at to tredjedele af familierne bor på boliggrunde, der har fået tildelt forureningskategorien F0 eller F1. Her udgør forureningen ikke noget problem i forhold til boligen og udenomsarealer som fx haven eller gårdhaven. Forureningen kan i stedet udgøre et problem, hvis jorden graves op og flyttes andre steder hen, eller den kan udgøre en risiko overfor grundvandet. På den sidste tredjedel kan der være en risiko, som regionen vil afdække nærmere. Regionen har givet råd og vejledning til familierne om, hvordan de bør forholde sig, indtil forureningen er undersøgt nærmere. Antal boliggrunde F0 - forurening udgør ingen risiko F1 - forurening udgør ingen risiko, hvis råd følges F2 - forurening kan udgøre en risiko 27

28 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -28 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 UNDERSØGELSER OG OPRENSNINGER GENNEM VÆRDITABSORDNINGEN Værditabsordningen hjælper boligejere med at få fremrykket tidspunktet for regionens indsats med at undersøge og eventuelt fjerne forurenet jord på en boliggrund. Regionen vurderer, om en boliggrund opfylder betingelserne for at være omfattet af ordningen. Og står for de praktiske opgaver som ansøgning om penge hos staten, undersøgelse af forureningen og den eventuelle oprensning. Regionens indsats efter værditabsordningen er en vigtig del af den samlede indsats overfor jordforurening på boliggrunde i hovedstadsregionen. Ordningen bidrager til, at regionen kan udføre flere undersøgelser af forureningsrisikoen og flere oprensninger end de, der er prioriteret i den offentlige indsats. I 2015 har Region Hovedstaden behandlet 21 ansøgninger fra boligejere om oprensning af forurening gennem værditabsordningen, arbejdet med 22 undersøgelser og 29 oprensninger efter ordningen. Gennem værditabsordningen er forureningssituationen altså afklaret for 51 familier. Ved udgangen af 2015 står 50 boliggrunde i hovedstadsregionen på venteliste til at blive renset op. VÆRDITABSORDNINGEN Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning for de boligejere, der uden at vide det, har købt en forurenet grund. Ordningen giver ret til, at boligejere mod at betale en mindre egenbetaling, får fremskyndet den offentlige indsats mod forureningen. Indsatsen sikrer, at hus og have kan bruges uden skadelige virkninger fra forureningen. Men den indebærer ikke, at der bliver renset helt op, så grunden kan udgå af kortlægningen. For tiden er der ingen eller kort ventetid for regionen og borgerne på penge til undersøgelser, mens der er cirka 10 års ventetid på penge til oprensning. I tabel 6 er sager, regionen har arbejdet på i 2015 af hensyn til borgernes sundhed, opgjort i forhold til: nye sager startet op i 2015, videreførte sager fra tidligere år, sager i alt og afsluttede sager. Som det fremgår, tager det ofte mere end et år at undersøge og oprense forurening. Som ved grundvandsindsatsen er der derfor mange forureningssager, som fortsætter fra det ene år til det andet. Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening foregår også over lang tid. Indledende undersøgelser Afgrænsende undersøgelser Oprensning, drift af tekniske anlæg og overvågning af forurening Undersøgelse gennem værditabsordningen Oprensning gennem værditabsordningen Startet op i Videreført fra tidligere år I alt Heraf afsluttet i

29 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -29 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Overfladevand I 2014 fik regionerne ansvaret for at sikre overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder mod påvirkning fra kortlagte forurenede grunde. Frem til 2019 skal regionerne skabe overblik over, hvor mange af de kortlagte grunde, der kan true overfladevand og natur. Hvis der viser sig en akut trussel, skal regionerne gennemføre en indsats på den forurenede grund. SCREENING AF FORURENEDE GRUNDE Til vurdering af risikoen for overfladevand har Miljøstyrelsen udviklet et screeningsværktøj, som regionerne benytter. Værktøjet beregner, hvilke forureninger, der potentielt kan udgøre en risiko for overfladevand. Indledningsvis udføres en automatisk screening ud fra en række standardoplysninger. På baggrund af den automatiske screening foretager regionen en bearbejdet screening af de grunde, der potentielt kan udgøre en risiko for overfladevand. Ved den bearbejdede screening bruger regionen konkrete oplysninger om den pågældende forurening. Hvis resultatet af den bearbejdede screening fortsat viser, at der er en risiko for overfladevand, indgår den forurenede grund i den offentlige prioritering; og den videre indsats vil finde sted efter STATUS FOR SCREENINGEN Ved udgangen af 2014 viste den automatiske screening, at der var 530 kortlagte grunde med potentiel risiko for overfladevand i hovedstadsregionen. Regionen har efterfølgende foretaget en bearbejdet screening af 81 af disse. Den bearbejdede screening viser, at 56 af de 81 grunde ikke udgør en potentiel risiko for overfladevand, mens de restende 25 grunde fortsat vurderes at kunne udgøre en risiko. 22 af de 25 grunde er i forvejen omfattet af offentlig indsats, fordi forureningen også vurderes at kunne udgøre en potentiel risiko for grundvand eller menneskers sundhed. På de sidste tre grunde er det alene overfladevand, der kan være påvirket af forureningen. Opgørelse af de 25 grunde er vist i tabel 7. I begyndelsen af 2016 er der 502 kortlagte grunde med potentiel risiko for overfladevand, se tabel 7. Antallet af kortlagte grunde, der kan udgøre en risiko for overfladevand, ændrer sig hele tiden i takt med at regionen bearbejder screeningerne, og der sker nye kortlægninger, hvor der beregnes en risiko. Automatisk screening, der indikerer risiko for overfladevand Bearbejdet screening, der indikerer risiko for overfladevand Muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) Forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2) Både mistanke om og konstateret forurening (kortlagt på både vidensniveau 1 og vidensniveau 2) I alt Heraf grunde, der ikke i forvejen er omfattet af offentlig indsats på grund af grundvand eller bolig 3 29

30 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -30 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 TEST AF SCREENINGSVÆRKTØJET Regionen har i 2015 deltaget i et udviklingsprojekt finansieret af alle fem regioner og Miljøstyrelsen. I projektet er det undersøgt, om nogle af de forurenede grunde, som Miljøstyrelsens screeningsværktøj udpeger med en mulig risiko, reelt påvirker nærliggende overfladevand. Projektet er afgrænset til forureninger med klorerede opløsningsmidler som ligger i nærheden af vandløb, og som vurderes at udgøre en potentiel risiko på baggrund af den bearbejdede screening. Projektet har undersøgt 28 vandløb. Resultaterne viser, at der blev fundet indhold af klorerede opløsningsmidler i 13 af de 28 vandløb, heraf fem vandløb med overskridelse af grænseværdierne. Screeningsværktøjet vurderes derfor at give et konservativt bud på forurenede grunde, som kan udgøre en potentiel risiko for nærliggende overfladevand. INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER De internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget af EU. De kaldes også Natura 2000-områder. Områderne skal bevare og beskytte natur og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der udpeget 252 internationale naturbeskyttelsesområder. Omkring 25 af områderne ligger i Region Hovedstaden. De danske områder er opdelt i habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder. Ramsarområderne er vådområder med mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er både vand- og landområder fx ved strande eller i skove, mens habitatområderne er for dyre- og plantearter, der er truede, sårbare eller sjældne. I mange af Natura 2000-områderne er derfor også overfladevand. 30

31 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -31 af 52 OVERFLADEVAND Søer, vandløb og havet kaldes for overfladevand. 31

32 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -32 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Innovation og gode vækstvilkår Region Hovedstaden har ved udgangen af 2015 kortlagt grunde. På af grundene har regionen vurderet, at forureningen potentielt kan true grundvandet eller borgernes sundhed. På en del af grundene skal der derfor foretages en eller anden form for indsats. Der ligger med andre ord en stor opgave og venter. Regionen arbejder derfor aktivt med at udvikle og afprøve nye metoder og værktøjer, så indsatsen mod forurening i jord og grundvand fremover kan gennemføres hurtigere, billigere og mere effektivt, end det hidtil har været muligt. Regionens arbejde med teknologiudvikling på jordforureningsområdet tager udgangspunkt i den regionale vækstog udviklingsstrategi for hovedstadsregionen. Udviklingen sker i samarbejder og partnerskaber med forskningsinstitutioner, universiteter og små og mellemstore virksomheder. I 2015 var følgende områder prioriteret: teknologiudvikling vækst styrkelse af samarbejde med forskningsinstitutioner/ universiteter innovationsgaragen Region Hovedstadens testgrund i Skovlunde samskabelse De overordnede mål med de prioriterede udviklingsområder var at: løse opgaven på jordforureningsområdet billigere og hurtigere skabe mere grøn vækst både på hjemme- og udemarkeder hos små og mellemstore virksomheder gennem samarbejde og metodeudvikling udbygge vidensniveau og international position på universiteter og forskningsinstitutioner og udvikle bedre løsninger på jordforureningsområdet skabe bedre muligheder for kommunikation og undervisning og samtidigt skabe åbne faciliteter, der kan anvendes til forskning, udvikling, fremvisning og eksport FOKUS I 2015 Regionen har i 2015 haft særlig fokus på udvikling af fem områder: undersøgelser og oprensning af forurening i moræneler undersøgelse og sikring af indeklimaet i boliger processer, undersøgelser og oprensning i det primære grundvandsmagasin i kalken oprensning af jord forurenet med tungmetaller eksport af dansk miljøteknologi til Kina, herunder arrangering og deltagelse i en dansk-kinesisk konference om jordforurening Der har desuden været fokus på samarbejde med de øvrige regioner om udviklingsprojekter på jordforureningsområdet, og en række projekter med flere involverede regioner er iværksat. Samarbejder med universiteter er videreført med eksisterende rammeaftale med Danmarks Tekniske Universitet, og der er desuden en række konkrete projekter med forskere fra Københavns Universitet og Århus Universitet samt GEUS. I bilag 4 findes en oversigt over de udviklingsprojekter, som regionen har arbejdet med i SAMARBEJDE MED KINA Region Hovedstaden har indgået en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen i Kina med henblik på at fremme erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen. I 2015 blev aftalen udvidet til også at omfatte jordforureningsområdet. Regionen har blandt andet deltaget i en miljøkonference i millionbyen Nanjing i efteråret 2015 sammen med danske universiteter og rådgivende ingeniørfirmaer. Den danske delegation holdt indlæg og workshops om opbygning af databaser til opbevaring og håndtering af jordforureningsdata den danske model, oprensning af jord forurenet med tungmetaller, de mange teknologier, metoder og tilgange, danske virksomheder bruger i løsning af miljøudfordringerne. Region Hovedstadens indsats og engagement i Kina sker blandt andet i samarbejde med Region Midtjylland og Danish Soil Partnership. Danish Soil Partnership er et projekt under Miljøstyrelsens fyrtårnsprogram. Partnerskabet omfatter alle regioner og alle samarbejdspartnere på 32

33 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -33 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 jordforureningsområdet; herunder Miljøstyrelsen, forskningsinstitutioner, rådgivere, entreprenører og producenter. Partnerskabet støtter grøn vækst ved at profilere og understøtte den danske viden på jordforureningsområdet internationalt, facilitere danske samarbejder i ind- og udland og koordinere teknologiudviklingsindsatsen. OMSÆTNING AF METAN FRA LOSSEPLADSER Gamle lossepladser udleder metan i mange år efter, deponeringen af organisk affald er ophørt. Ved at etablere særlige biocovers (biofiltre) i overfladen af lossepladser, omdannes udsivende metan fra lossepladsen til CO 2. Metan er en meget kraftig drivhusgas, som har 25 gange højere opvarmningseffekt end CO 2 pr. udledt ton. Derfor er det en betydelig fordel for klimaet, hvis metanen omdannes til CO 2, inden den frigives til atmosfæren. Staten har derfor afsat midler til at etablere biocover på nuværende og nedlagte lossepladser. Ordningen skal bidrage til at opfylde Danmarks klimamål i I 2015 har regionerne samarbejdet med Miljøstyrelsen om at finde frem til egnede lossepladser, så ejerne kan blive tilbudt at få etableret biocover på områderne, hvor der tidligere har været losseplads. Dette initiativ er med til at understøtte Region Hovedstadens klimamål og ønske om udvikling af en grøn og innovativ metropol. 33

34 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -34 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Innovationsgaragen I 2012 købte Region Hovedstaden en forurenet, tidligere industrigrund i Skovlunde som er døbt Innovationsgaragen. Formålet er at bruge grunden som testgrund for nye metoder til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand. Siden da har regionen afprøvet omkring 20 metoder, og der er konstant nye projekter på programmet. Testgrunden er udstyret med mødefaciliteter, kontorpladser, et innovationslaboratorium og køkkenfaciliteter for at støtte et kreativt miljø på grunden. I 2015 har regionen testet fire nye metoder på grunden: Oprensning ved hjælp af elektrokinetisk assisteret kemisk oxidation (forklaret i figuren) Brug af passiv sporgasteknik til at undersøge indtrængning af forureningsdampe til indeklimaet Afprøvning af en optisk sensor, som kan spore forureningsstoffer i indeklimaet Luftrensning ved hjælp af ozon og ultraviolet lys 34

35 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -35 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 FORURENINGEN FASTHOLDES For at sikre, at forureningen under Innovationsgaragen ikke spredes yderligere, mens der testes nye metoder og teknikker, har regionen etableret et teknisk oprensningsanlæg som fastholder og renser forureningen. I 2015 er der lavet en detaljeret tegning af anlægget. Tegningen bruges dels til formidling af regionens arbejde og dels som platform til tekniske drøftelser af mulighederne for at optimere regionens mange tekniske oprensningsanlæg. NY TESTGRUND PÅ VEJ I 2015 er de første skridt taget til en ny testgrund, som skal indgå i netværket af testgrunde. Regionen og staten (Naturstyrelsen) har indgået aftale om, at regionen overtager brugsretten til Collstrop-grunden ved Hillerød, så den kan bruges til forsøg. Collstrup-grunden er forurenet med tungmetaller. Testfaciliteterne bliver etableret i starten af SAMARBEJDE OG NETVÆRK Regionen ønsker, at Innovationsgaragen skal være ramme for brede samarbejder. I 2015 er samarbejdet udvidet med DTU Miljø, som nu bruger stedet til undervisning i feltundersøgelser. Innovationsgaragen har også været ramme for et fælles workshopforløb mellem regionerne, Nationalt Vandtestcenter og en række private og offentlige parter. Disse workshops har affødt et konkret udviklingsprojekt til test af nye vandrensemetoder, som igangsættes i Innovationsgaragen i Innovationsgaragen er en desuden del af et nationalt testgrundsnetværk, som er faciliteret af Danish Soil Partnership. I løbet af 2015 er rammerne sat for en fælles hjemmeside for netværket, som giver én fælles indgang til alle de danske testgrunde og projekterne på dem. Hjemmesiden præsenterer information for både teknikeren med et konkret projekt og den nysgerrige som blot vil orientere sig om, hvad der foregår. 35

36 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -36 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Samarbejde og service overfor borgerne Som et led i Region Hovedstadens ønske om at øge samarbejdet med blandet kommunerne har regionen i 2015 søsat Samskabet strategiske værdiskabende samarbejdsprojekter. Samskabet er et strategisk innovations- og udviklingsprojekt på jordforureningsområdet, der sætter de praktiske jordforureningsopgaver ind i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Projektet går ud på at identificere strategiske værdiskabende samarbejdsprojekter. Det vil sige projekter, der via en multifunktionel tilgang kan skabe synlig synergi mellem jordforureningsområdet og andre opgaver og dermed skabe større samfundsmæssig værdi. Samskabet har følgende overordnede målsætninger: at identificere en række strategiske værdiskabende samarbejdsprojekter internt i regionen og eksternt at igangsætte et antal strategiske værdiskabende samarbejdsprojekter i løbet af 2016 at udvikle et prioriteringsværktøj, så regionen nemmere kan udvælge projekter, og synliggøre prioriteringen af projekter STATUS FOR SAMSKABET I 2015 er der udvalgt tre samarbejdsprojekter, som er sat i gang eller er ved at blive sat i gang: Helhed i grundvandsbeskyttelsen som er en paraplyaftale i samarbejde med HOFOR. Projektet går ud på at samarbejde omkring grundvandsbeskyttelse, således at indsatsen overfor forurening af jord og grundvand hænger sammen med de områder, hvorfra der bliver indvundet drikkevand. Byudvikling som er et samarbejde med Københavns Kommune og en række andre aktører omkring områder, som står overfor at skulle byudvikles. Oftest findes der forureninger i områder, der står overfor byfornyelse, og derfor vil det være hensigtsmæssigt, at indsatsen overfor forurening af jord og grundvand tænkes tidligt ind i processen og ses som en samlet indsats for et givet område. Langtlevende reaktankter som er et samarbejde med GEUS, Københavns Universitet og Geosyntec, som er en amerikansk virksomhed. Projektet omhandler udvikling af en teknologi til at få reaktanter, som kan være med til at fjerne forurening af jord og grundvand, til at leve længere i jorden og grundvandet. BYGHERRERS EGEN INDSATS Borgere og virksomheder, der har en forurenet grund, vælger i nogle situationer selv at betale for at undersøge og oprense forurening, fx fordi de ønsker at undgå en kortlægning af forureningen. Efter endt undersøgelse/oprensning vurderer regionen, om de privat betalte undersøgelser og oprensninger er tilstrækkelige, og om kortlægningen kan annulleres eller undgås. Figur 8 viser det antal sager, regionen har behandlet siden 2008 i forbindelse med denne privat finansierede indsats. Antallet af undersøgelser og oprensninger har været stigende frem til 2011, hvor der kommer et mindre fald i antal sager, for igen at stige fra I 2015 er der behandlet næsten sager, hvilket er 200 sager mere end året før. Region Hovedstaden samarbejder også med kommunerne om de vilkår, kommunen skal stille i forbindelse med tilladelser til byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde. Tilladelserne sikrer miljø og sundhed i projekterne, og at en eventuel senere offentlig indsats betalt af regionen ikke fordyres væsentligt som følge af nybyggeriet. Figur 8 viser antallet af tilladelser, som regionen været involveret i siden Antallet af tilladelser til byggeri og ændret anvendelse har ligget på om året frem til 2014, hvor det stiger til over 200 tilladelser. Stigningen ses at fortsætte i 2015, hvor regionen har været involveret i 300 tilladelser. Umiddelbart er der ikke noget i tallene, der tyder på, at den økonomiske krise har haft nogen indflydelse på den privat finansierede indsats på jordforureningsområdet i hovedstadsregionen. 36

37 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -37 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Antal Privat finansierede indsats Tilladelse til byggeri og ændret anvendelse FORURENING PÅ NEDLAGTE TANKSTATIONER Siden begyndelsen af 1990 erne har den private organisation Oliebranchens Miljøpulje undersøgt og oprenset År Undersøgelse og oprensning betalt af grundejere og private bygherrer Indsats på nedlagte tankstationer betalt af Oliebranchens Miljøpulje forureninger på landets mange tusinde nedlagte tank- og servicestationer. Det er regionen, som skal godkende de udførte tiltag. Det fremgår af figur 8, at regionen frem til 2010 har behandlet hundredevis af disse oprensningssager. Siden 2010 er antallet af sager faldet stødt i takt med, at Oliebranchens Miljøpulje er blevet færdig med at undersøge og rense op. Ved udgangen af 2015 er der fire sager tilbage i hovedstadsregionen der omfatter komplicerede forureninger, som det er nødvendigt at overvåge i de kommende år. FORURENING FRA VILLAOLIETANKE I 2015 har regionen vurderet 25 sager om forurening fra villaolietanke. Kommunerne er den primære myndighed på disse forureningssager, mens regionen tager stilling til kortlægning af eventuel efterladt forurening. I tabel 8 er sager, regionen har arbejdet på i 2015 i forhold til borgerettede opgaver, opgjort i forhold til: nye sager startet op i 2015, videreførte sager fra tidligere år, sager i alt og afsluttede sager. Som ved regionens egne undersøgelser og oprensninger, tager det ofte mere end et år, når borgere og private bygherrer selv undersøger og renser op. Derfor er der mange forureningssager, som fortsætter fra det ene år til det andet. Tilladelser til byggeri/ændret anvendelse Undersøgelser og oprensning betalt af private Undersøgelser og oprensning betalt af Oliebranchens Miljøpulje Forurening fra villaolietanke Påbud til forurener om at undersøge/ rense op Startet op i Videreført fra tidligere år I alt Heraf afsluttet i

38 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -38 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 EJENDOMSFORESPØRGSLER OG AKTINDSIGT I takt med at stadig flere grunde kortlægges som forurenede, bliver borgerne mere bevidste om jordforurening og konsekvenserne heraf. Det øgede fokus på jordforurening afspejler sig blandt i det antal ejendomsforespørgsler og aktindsigter, som regionen hvert år besvarer. Figur 9 viser således, at antallet af forespørgsler har været stigende igennem flere år; for dog at falde i perioden fra 2012 til Antal Ejendomsforespørgsler I 2015 er antallet igen steget sandsynligvis som følge af, at regionen i 2014 lancerede en webbaseret søgefunktion, der gør det muligt at søge oplysninger om forurenede grunde direkte på regionens hjemmeside. Søgefunktionen omfatter indtil videre oplysninger om grunde i 17 kommuner. I de kommende år vil funktionen blive udvidet til at omfatte forureningsoplysninger i hele hovedstadsregionen Forespørgsler - i alt År Webforespørgsler Forespørgsler besvaret manuelt af regionen I 2015 er der besvaret ca forespørgsler via regionens hjemmeside. Det svarer til godt en tredjedel af de ejendomsforespørgsler, der i alt er besvaret. Det samlede antal besvarelser svarer til 122 forespørgsler om dagen Aktindsigter Ifølge Danmarks Statistik har der været næsten handler i hovedstadsregionen i Sammenholdt med antallet af besvarede ejendomsforespørgsler har regionen stort set været med ind over samtlige handler i forhold til eventuel jordforurening. Antallet af forespørgsler om aktindsigter har også været stødt stigende frem til 2012, hvor det falder, for igen at være stigende fra I 2015 har regionen behandlet og besvaret knap aktindsigter, hvilket er næsten 600 flere end året før. Antallet svarer til, at regionen modtager otte forespørgsler om aktindsigt hver dag. Antal Aktindsigter År AKTINDSIGT Alle har ret til at se dokumenter, der indgår i regionens behandling af fx en forureningssag. 38

39 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -39 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 DIGITALE SELVBETJENINGSLØSNINGER På jordforureningsområdet er Region Hovedstaden i gang med at efterleve den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Regionen har blandt andet udviklet en række selvbetjeningsløsninger, hvor data om jordforening kan hentes direkte på regionens hjemmeside. Enten via den webbaserede søgefunktion eller via en digital formular. Derudover er regionens jordforureningsdata tilgængelige på Danmarks Miljøportal. I de kommende år vil regionen arbejde videre med andre digitale løsninger, fx ansøgningsskemaer til undersøgelse af boliggrunde og tilmelding til værditabsordningen. KOMMUNIKATIONSOPGAVER I 2015 har regionen bl.a. arbejdet med følgende kommunikationsopgaver: Informationsskilte i forbindelse med konkrete undersøgelser og oprensninger Løbende ajourføring af regionens hjemmeside, hvor der nu er etableret en indgang til henholdsvis borgere og fagfolk Pressemeddelelser ved opstart af afgrænsende undersøgelser og oprensninger Indberetning om jordforurening til Miljøstyrelsen Jordforurening en regional opgave. Nøgletal for 2014 i et samarbejde med de andre regioner og Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer IT OG MILJØDATA I 2015 har regionen bl.a. arbejdet med følgende it-opgaver Drift og vedligeholdelse af jordforureningsdatabasen JAR (Jordforureningslovens Areal Register) og andre databaser og it-systemer Udviklingsopgaver på it-området Indberetning af forurenede grunde til DK-Jord, som er den fællesoffentlige dataportal om jordforurening på Miljøportalen. Via DK-Jord har borgere, kommuner, Miljøstyrelsen, rådgivende firmaer mm. adgang til data om de kortlagte grunde. 39

40 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -40 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Store jordforureninger Region Hovedstaden har i dag kendskab til 61 store jordforureninger. 59 af disse forureninger er omfattet af den offentlige indsats enten fordi forureningen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og/eller i indvindingsopland til offentligt vandværk, fordi der er aktuel bolig på den forurenede grund, eller fordi forureningen udgør en risiko for overfladevand (søer, vandløb og havet). Kort 6 viser placeringen af de store jordforureninger. STATUS PÅ INDSATSEN I 2015 Regionen udfører en aktiv indsats på hovedparten af de store jordforureninger. I 2015 har regionen haft aktiviteter på 42 af de 61 forurenede grunde. Det drejer sig om: 2 grunde, hvor forureningen er undersøgt, 4 grunde, hvor der både har været undersøgelse og oprensning (herunder drift af tekniske oprensningsanlæg) 30 grunde, hvor der har været oprensning og/eller drift af tekniske oprensningsanlæg, heraf en oprensning under værditabsordningen, og 6 grunde, hvor forureningen overvåges. På en grund varetager Københavns Kommune driften af det tekniske oprensningsanlæg. På de resterende 16 store jordforureninger, der er omfattet af offentlig indsats, vil der inden for de nærmeste år ikke foregå nogen offentlig indsats: 9 forureninger kan udgøre en risiko i forhold til overfladevand, men indsatsen vil tidligst ske i 2019, når screeningen af mulige risikogrunde er færdig, og regionen har det samlede overblik, hvilke forureninger der kan påvirke overfladevand (søer, vandløb og havet) 5 forureninger ligger i indvindingsoplande/områder, hvor regionen tidligst vil prioritere yderligere indsats efter 2024, når regionen er færdig med at beskytte indvindingen i de oplande, hvorfra 80 % af regionens drikkevand indvindes (de mørkerøde områder på kort 1) 2 forureninger er delvist oprenset, idet de værste dele af forureningerne (hot spot) er fjernet. ØKONOMI PÅ DE STORE JORDFORURENINGER Frem til udgangen af 2006 har de tidligere amter og Frederiksberg og Københavns kommuner brugt i alt 274 mio. kr. på de store jordforureninger. Siden 2007 har Region Hovedstaden brugt yderligere 305,3 mio. kr. på at undersøge, oprense og overvåge de store forureninger heraf 35,5 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til ca. 26 procent af økonomien anvendt til jordforureningsområdet i Bilag 2 indeholder en oversigt over de store jordforureninger, mens bilag 3 indeholder en kort status for hver af de store jordforureninger. STOR JORDFORURENING En stor jordforurening koster mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. 40

41 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -41 af 52 KORT 6 STORE JORDFORURENINGER I REGION HOVEDSTADEN Signaturforklaring (Indsats koster mere end 10 moi. kr.) Kommunegrænser Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 41

42 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -42 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Ressourceanvendelsen i 2015 I 2014 besluttede regionsrådet med virkning fra 2015 at styrke indsatsen med at sikre rent grundvand og borgernes sundhed. Det blev samtidig besluttet at hjemtage en række af de driftsopgaver, som regionen tidligere har brugt eksterne konsulenter til at løfte, fx opgaver i forbindelse med kortlægning af jordforurening og borgerettede opgaver. Konvertering af eksterne konsulentmidler sker for at sikre en mere rationel udnyttelse af midlerne og for at opnå en besparelse. I 2015 har Region Hovedstaden brugt 137,8 mio. kr. ekskl. moms og lønudgifter og 78,2 årsværk på indsatsen på jordforureningsområdet. Hjemtagning af driftsopgaverne og besparelsen betyder, at budgettet og forbruget i 2015 er reduceret i forhold 2014, idet en del af driftsmidlerne er omlagt til løn, der ikke opgøres i driftsbudgettet. Omlægningen af driftsmidler til løn ses til gengæld i, at antal årsværk i 2015 er væsentligt større end antal årsværk i 2014 og tidligere år. I figur 10 ses fordelingen af ressourcerne i 2015 opgjort på fire hovedområder: kortlægning, oprensning, borgerettede opgaver og IT, ledelse og planlægning. Som det fremgår, blev hovedparten 69 procent af driftsmidlerne brugt til oprensning af forurening og tilhørende aktiviteter, 23 procent til kortlægning af forurening, mens de sidste otte procent blev brugt på borgerrettede opgaver og IT, ledelse og planlægning. Det fremgår også af figuren, at 26 procent af årsværkene blev brugt på kortlægning, 38 procent på oprensning og tilhørende aktiviteter, 16 procent på borgerrettede opgaver, og 20 procent på IT, ledelse og planlægning. En detaljeret opgørelse over, hvordan forbruget af driftsmidler og årsværk er fordelt på de fire hovedområder og tilhørende underområder, fremgår af tabel 9. DRIFTSMIDLER I 2015 I ALT 137,8 MIO. KR. ÅRSVÆRK I 2015 I ALT 78,2 MIO. KR. 6% 2% 23% 20% 26% 69% 16% 38% Kortlægning Oprensning Borgerrettede opgaver IT, ledelse og planlægning 42

43 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -43 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Økonomi på jordforureningsområdet i 2015 Årsværk Driftsmidler i 1000 kr. Samlede driftsmidler i 1000 kr. Driftsmidler i % Kortlægning Opsporing og kortlægning af mulig forurening, inkl. overfladevand arbejdet med selve implementeringen, screening og bearbejdning 9, Oprensning Indledende undersøgelser 10, Videregående undersøgelser 9, Oprensning 8, Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening Tværgående projekter (udviklingsprojekter) 9, , Borgerrettede opgaver Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Godkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt af private bygherrer Besvarelse af henvendelser, rådgivning og kommunikation 12, It, ledelse og planlægning Administration og planlægning 10, It og data 5, I alt 78,

44 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -44 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 ØKONOMI INDSATSEN I FORHOLD TIL GRUNDVAND Figur 11 viser, at regionen i 2015 har brugt 94 mio. kr. på den grundvandsbeskyttende indsats; heraf 58 mio. kr. på at vurdere risikoen og rense op. En del af indsatsen har desuden omfattet forurening som kan påvirke menneskers sundhed. De 94 mio. kr. svarer til, at 68 procent af hele den samlede økonomi til jordforureningsområdet er brugt på at beskytte grundvandet ØKONOMI INDSATSEN I FORHOLD TIL BORGERNES SUNDHED Figur 12 viser, at regionen i 2015 har brugt 15 mio. kr. på indsatsen for at beskytte borgerne mod påvirkning fra jordforurening. Dertil kommer, at den grundvandsbeskyttende indsats også omfatter forureninger, som kan påvirke mennesker sundhed. Over halvdelen af de 15 mio. er brugt på at vurdere risikoen og rense op. De 15 mio. svarer til, at 11 procent af hele den samlede økonomi til jordforureningsområdet er brugt på at sikre borgernes sundhed mod jordforurening. Selv om regionen har anvendt færre penge på at undersøge og rense op i forhold borgernes sundhed end i forhold til grundvandet, har indsatsen relativt set omfattet et større antal forureninger end grundvandsindsatsen. Det skyldes, at indsatsen i forhold til borgernes sundhed generelt koster mindre end den grundvandsbeskyttende indsats. Derfor kan regionen udføre en indsats på et større antal forurenede boliggrunde for færre midler, end det er muligt i forhold til grundvandet. GRUNDVANDSINDSATSEN ØKONOMI I MIO. KR. BORGERNES SUNDHED ØKONOMI I MIO. KR. 1 mio kr. 18 mio kr. 18 mio kr. 8 mio kr. 6 mio kr. 58 mio kr. Indledende undersøgelser Oprensning, inkl. afgrænsende undersøgelser Drift og overvågning Indledende undersøgelser Oprensning, inkl. afgrænsende undersøgelser Drift og overvågning 44

45 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -45 af 52 Indberetning om jordforurening

46 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -46 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Planlagt ressourceanvendelse i 2016 Det samlede driftsbudget til jordforureningsområdet er i 2016 på 143 mio. kr. ekskl. moms og lønudgifter og 78,5 årsværk. I figur 13 ses fordelingen af de budgetterede ressourcer opgjort på fire hovedområder: kortlægning, oprensning, borgerettede opgaver og IT, ledelse og planlægning. Som det fremgår af figuren, forventes 70 procent og dermed mere end to tredjedele af driftsmidlerne at skulle bruges på oprensninger og tilhørende aktiviteter, 22 procent på kortlægning af forureninger, mens de sidste otte procent bruges på borgerrettede opgaver, IT, ledelse og planlægning. Det fremgår også, at 27 procent af årsværkene skal bruges på kortlægning af jordforurening, 36 procent på oprensning og tilhørende aktiviteter, 18 procent på borgerrettede opgaver, og 19 procent på IT, ledelse og planlægning. En detaljeret opgørelse over, hvordan budgettet af driftsmidler og årsværk er fordelt på de fire hovedområder og tilhørende underområder fremgår af tabel 10. I 2016 skal Region Hovedstaden desuden gennemføre projekter med ekstern finansiering gennem statens værditabsordning og Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. BUDGET FOR DRIFTSMIDLER I 2016 I ALT 15 MIO. KR. ÅRSVÆRK I 2016 I ALT 78,5 2% 6% 22% 19% 27% 18% 70% 36% Kortlægning Oprensning Borgerrettede opgaver IT, ledelse og planlægning 46

47 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -47 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Budget på jordforureningsområdet i 2016 Årsværk Driftsmidler i mio. kr. Samlede driftsmidler i mio. kr. Driftsmidler i % Kortlægning Opsporing og kortlægning af mulig forurening, inkl. overfladevand arbejdet med selve implementeringen, screening og bearbejdning 10,7 9,0 31,9 22 Indledende undersøgelser 10,5 22,9 Oprensnin Videregående undersøgelser 10,3 32,7 Oprensning 7,7 40,0 Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening 6,3 18,1 99,5 70 Borgerrettede opgaver Tværgående projekter (udviklingsprojekter) Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Godkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt af private bygherrer Besvarelse af henvendelser, rådgivning og kommunikation 3,7 8,7 14,0 2,7 2,7 2 It, ledelse og planlægning Administration og planlægning 10,5 4,5 It og data 4,8 4,5 9,0 6 I alt 78,5 143,0 143,

48 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -48 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 Planlagt indsats i 2016 I 2016 vil Region Hovedstadens fokus fortsat være rettet mod at gennemføre så mange kortlægninger, undersøgelser og oprensninger som muligt. Kortlægningen vil ske i Vestegnskommunerne, mens undersøgelser og oprensning vil følge den oplandsbaserede tilgang. Regionen vil også have fokus på udvikling og implementering af nye metoder og teknikker med henblik på at kunne undersøge og rense op hurtigere, billigere og mere effektivt end det er muligt i dag. Med udgangspunkt i principperne for prioritering af den offentlige indsats beskrevet i Vejen til ren jord og rent vand har regionen bl.a. planlagt følgende aktiviteter for arbejdet med jordforureningsområdet i 2016: MISTANKEKORTLÆGNING AF FORURENING Færdiggøre mistankekortlægning af grunde i Gladsaxe og Herlev kommuner Fortsætte mistankekortlægning af grunde i Hvidovre Kommune Ad hoc mistankekortlægning i forbindelse med byudviklingsprojekter, fx i Københavns Kommune Finde de kortlagte grunde, som kan udgøre en risiko for overfladevand og natur ved hjælp af det screeningsværktøj, som Miljøstyrelsen har udarbejdet til risikovurdering af jordforureninger i forhold til overfladevand. INDLEDENDE UNDERSØGELSER OG FORURE- NINGSKORTLÆGNING AF FORURENING Gennemføre forventet cirka 60 boligundersøgelser efter anmodning fra grundejere. Undersøge 120 grunde inden for højt prioriterede grundvandsområder. Vurdere resultatet af undersøgelser udført i 2015 med henblik på kortlægning af eventuel forurening Nuancere forureningens sundhedsmæssige betydning på boliggrunde efter anmodning fra grundejere. AFGRÆNSENDE UNDERSØGELSER AF FORURENING Afslutte eller videreføre 60 afgrænsende undersøgelser påbegyndt i 2015 eller tidligere Igangsætte ca. 14 nye afgrænsende undersøgelser. Oversigt over de afgrænsende undersøgelser fremgår af oversigt A i bilag 1. OPRENSNING AF FORURENING Planlægge, projektere og igangsætte nye, samt videreføre eller færdiggøre allerede påbegyndte oprensninger. De nye oprensninger omfatter forurening som truer indeklimaet i boliger og/eller drikkevandet Opfølgning på oprensninger igangsat i 2015 eller tidligere. Oversigt over oprensningerne fremgår af oversigt B i bilag 1. INDSATS EFTER VÆRDITABSORDNINGEN Vurdere ansøgninger fra boligejere om optagelse i værditabsordningen Udføre afgrænsende undersøgelser på forventet 10 boliggrunde og afslutte undersøgelser påbegyndt i 2015 Udføre oprensninger på forventet seks boliggrunde, samt afslutte oprensninger igangsat i DRIFT AF TEKNISKE OPRENSNINGSANLÆG OG OVERVÅGNING AF FORURENING Opretholde driften af de tekniske oprensningsanlæg, der er etableret med henblik på at sikre drikkevandet eller indeklimaet i boliger Revurdere igangværende oprensningsanlæg med henblik på enten at lukke anlægget eller optimere driften af anlægget herunder energioptimere anlæggene Overvåge cirka 20 forureninger med henblik på at kunne igangsætte en oprensning, hvis forureningen udvikler sig kritisk Revurdere igangværende overvågninger af forventet 44 forureninger med henblik på at optimere overvågningen endnu mere, eller alternativt at indstille overvågningen, hvis den ikke længere er nødvendig. Oversigt over de tekniske anlæg og de forureninger, der overvåges fremgår af henholdsvis oversigt C og D i bilag 1. 48

49 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -49 af 52 Indberetning om jordforurening 2015 TVÆRGÅENDE PROJEKTER UDVIKLINGSPROJEKTER Fortsætte arbejdet med udviklingsprojekter igangsat i 2015 eller tidligere Igangsætte nye udviklingsprojekter, herunder tre projekter med støtte fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje Drift og udvikling af Innovationsgaragen bl.a. et erhvervs-phd-projekt og Horizon2020-programmet METALAID Ny testgrund på vej Collstrupgrunden nær Hillerød bliver ny testgrund fra 2016 og vil indgå i testgrundsnetværket Samarbejde med Danish Solil Partnership Samarbejde med og fortsatte aktiviteter i Jiangsu provinsen i Kina, bl.a. i samarbejde med Region Midtjylland Fokus på implementering af nye teknikker i regionen og hos andre aktører, fx teknikleverandører og rådgivere. BORGERRETTEDE OPGAVER Regionen forventer også i 2016 at behandle et stort antal sager direkte relateret til borgerne, herunder: Besvare forventet forespørgsler om konkret forurening og sager om aktindsigt fx i forbindelse med køb/salg af ejendomme. Behandle forventet forslag til undersøgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer. Udarbejde høringssvar på forventet 200 tilladelser fra kommunerne til byggeri eller ændret anvendelse på forurenede grunde. Behandle fire sager om undersøgelser og oprensninger af forurening fra nedlagte tank- og servicestationer udført og betalt af Oliebranchens Miljøpulje. Vurdere og eventuelt kortlægge efterladt forurening i forbindelse med oprensning af forurening fra villaolietanke. Gøre det muligt for borgere, ejendomsmæglere m.fl. at trække oplysninger om jordforurening via regionens hjemmeside i yderligere tre kommuner Samarbejde med kommunerne og Naturstyrelsen om indsatsplaner og grundvandskortlægningen. Skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen Samarbejde med de øvrige regioner og Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer om forskellige kommunikationsprojekter. IT OG MILJØDATA Drift og udvikling af it-systemer der understøtter sagsbehandling og datahåndtering på jordforureningsområdet: JAR, GeoGIS databaserne og GIS systemer Indberette forurenede grunde til DK-Jord Udvikling og drift af digitale løsninger. LEDELSE OG PLANLÆGNING Ledelse Planlægning, juridisk sagsbehandling, sekretariatsopgaver Kvalitetsledelse Udarbejde en digitaliseringsplan for jordforurening og råstoffer Bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. 49

50 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -50 af 52 50

51 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -51 af 52 51

52 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -52 af 52 RegionH Design design@regionh.dk Maj 2016 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon: miljoe@regionh.dk

53 Indberetning om jordforurening 2015 Maj 2016 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -1 af 23 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Indberetning om jordforurening 2015 Bilag

54 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -2 af 23 Oversigt over bilag og figurer BILAG 1 Oversigt over den offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2016 og nærmeste år side 4 Figur 1 Igangværende, nye og kommende afgrænsende undersøgelser side 19 Figur 2 Igangværende, nye og kommende oprensninger side 20 Figur 3 Teksniske oprensninger side 21 BILAG 2 Oversigt over de store jordforureninger side 19 BILAG 3 Beskrivelse af status for de store jordforureninger side 23 BILAG 4 Oversigt over regionens udviklingsprojekter i 2015 side

55 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -3 af 23 Bilag 1 OVERSIGT BAGGRUND Regionsrådet skal i henhold til jordforureningsloven udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats. Denne oversigt revideres en gang om året. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Oversigten skal angive på hvilke arealer (grunde/lokaliteter), regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning (med tilhørende aktiviteter). Oversigten skal desuden angive en prioritering af indsatsen samt indeholde en økonomisk oversigt. Endvidere skal oversigten beskrive, hvordan regionen forventer at håndtere de samlede jordforurenings-problemer. Den skal være bilagt et program for, hvorledes problemerne foreslås løst inden for en nærmere fastlagt tidshorisont. Dette skal ses i sammenhæng med de økonomiske ressourcer, der afsættes til området. Det skal fremgå af prioriteringen, hvilke aktiviteter der forventes at finde sted de førstkommende år. Regionsrådets afgørelser om prioritering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jfr. 25 i jordforureningsloven. Såfremt regionen skønner det påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan således gennemføres projekter, der ikke er anført på oversigten. Den omstændighed, at en grund er medtaget på en oversigt, er ikke et tilsagn om, at de påtænkte aktiviteter bliver gennemført eller sker inden for den forventede tidshorisont. Dette skyldes, at regionen kan få kendskab til nye grunde, der skal prioriteres højere eller, at ny viden om stoffer og forurening fremkommer og således medvirker til en ændring af prioriteringen. Offentligheden har været inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Inddragelsen er sket gennem annoncering i lokale ugeaviser, dækkende Region Hovedstaden, samt ved direkte opfordring til kommunerne i regionen samt HOFOR og Nordvand om at komme med kommentarer til oversigten. OVER DEN FORVENTEDE OFFENTLIGE INDSATS I REGION HOVEDSTADEN PÅ JORDFORURENINGSOMRÅDET I 2016 OG NÆRMESTE ÅR MAJ ENDELIG UDGAVE EFTER OFFENTLIG KOMMENTERING Der indkom kommentarer til oversigten fra 2 kommuner. En kommune og HOFOR meldte tilbage, at de ikke havde kommentarer. De indkomne kommentarer har ikke medført ændringer i forhold til udkastet til offentlig indsats, herunder regionens overordnede prioritering. Der er foretaget mindre ændringer/rettelser i oversigterne i forhold til udkastet fra september Oversigterne er således tilrettet, hvis en igangværende indsats er blevet afsluttet hurtigere end forventet. MILJØVURDERING Det er vurderet, at arbejdsplanen ikke er omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer, idet arbejdsplanen til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2016 ikke fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser jf. 1 og 3. Planen skal således ikke miljøvurderes. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering kan efter reglerne i bekendtgørelsens 16 inden fire uger påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Dette skal ske via Klageportalen, som man finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Man logger på www. borger.dk eller på normal vis, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. En klage er pålagt et gebyr på kr Man betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. BEMÆRKNINGER TIL OVERSIGTEN Antallet af forureningskortlagte (vidensniveau 2) grunde i Region Hovedstaden er så stort (ca ), at det ikke er muligt at prioritere dem alle indbyrdes. Oversigten over den offentlige indsats i 2016 indeholder derfor alene de lokaliteter, hvor der inden for de nærmeste år forventes gennemført afgrænsende undersøgelser (oversigt A), se også kortbilag 1. I dette års oversigt A er der ikke medtaget en oversigt over lokaliteter med forventede undersøgelser i de nærmeste år efter Det sker som en konsekvens af jordplanen, hvor regionen fremover prioriterer at færdiggøre grundvandsindsatsen områdevis (i indvindingsoplande) fremfor hele tiden at undersøge de værste forureninger først, indenfor alle områderne med særlige drikkevandsinteresser i hele regionen. oprensninger (oversigt B), forudsat de forudgående afgrænsende undersøgelser viser behov herfor, se også kortbilag 2. grunde med igangværende drift af tekniske oprensningsanlæg (oversigt C), se også kortbilag 3. grunde med løbende overvågning af forureningen (oversigt D). Indvindingsoplande nævnt i oversigten er indvindingsoplande pr. september Grunde medtaget på oversigten over overvågning (oversigt D) bliver ikke nødvendigvis overvåget hvert år. Der kan også være grunde på listen, hvor en nærmere gennemgang af sagen vil vise, at der ikke længere er behov for overvågning, men hvor den endelige vurdering heraf endnu udestår. I 2016 er der afsat ca. 143 mio. kr. til indsatsen på jordforureningsområdet i Region Hovedstaden. Heraf er der afsat ca. 100 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger i PRIORITERINGSPRINCIPPER De grunde der er med på oversigt A er medtaget ud fra følgende kriterier i forhold til grundvand og indeklima: Grundvand: Regionsrådet vedtog i november 2014 en ny plan for jordforureningsindsatsen. Med denne plan intensiveres indsatsen for at beskytte grundvandet, så 80 % af grundvandet sikres på 10 år. Regionens udkast til prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet i 2016 er udarbejdet i overensstemmelse med den nye jordplan. Regionens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2016 understøtter endvidere regionens overordnede mål som grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Rent vand og uforurenet jord er en af forudsætningerne for vækst, bl.a. fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. I 2016 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger således primært finde sted i udvalgte indvindingsoplande indenfor de områder af regionen hvor 80 % af drikkevandet indvindes samt på boliggrunde. Fokus er i overensstemmelse med jordforureningsplanen rettet mod forureninger med chlorerede opløsningsmidler (kemikalier som er anvendt/anvendes bl.a. til affedtning og tøjrensning). De chlorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen, fordi de er letopløselige og transporteres langt i jord og grundvand. Stofferne er også problematiske i forhold til indeklimaet, idet de let kan dampe op fra jord og grundvand og trænge ind i bygninger. Regionen har siden 2014 i stigende grad haft fokus på vigtigheden af at kunne få færdiggjort jordforureningsindsatsen i udvalgte områder. I 2016 er det således regionens prioritering at få igangsat afgrænsende undersøgelser af alle kendte forureninger med chlorerede opløsningsmidler i yderligere seks indvindingsoplande. I 2014 blev der igangsat undersøgelse af alle kendte, resterende forureninger med chlorerede opløsningsmidler i indvindingsoplandene til tre vandværker (Solhøj m.fl., Dybendal og Birkerød). I 2015 blev yderligere 6 oplande prioriteret til at få undersøgt de resterende forureninger med chlorerede opløsningsmidler (Attemose mfl., Hove m.fl., Humlebæk, Hørup m.fl., Bogøgård og Gilleleje). I 2016 er det administrationens prioritering dels at arbejde videre med at få færdigundersøgt i de tidligere prioriterede oplande. Endvidere planlægges det at tage fat på yderligere et antal indvindingsoplande (Bjellekær, Nærum m.fl., Kilde III m.fl., Sjælsø m.fl., Tibberup m.fl. og Værebro m.fl.) Kriterierne for udvælgelse af nye oplande til denne fokuserede indsats i 2016 har bl.a. været, at oplandet ligger indenfor det område hvor 80 % af regionens drikkevand indvindes, regionens V1-kortlægning er afsluttet indenfor oplandet, regionens V2-kortlægning (stort set) er afsluttet for lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler som potentielt forurenende stof indenfor oplandet, statens grundvandskortlægning er afsluttet indenfor oplandet, antallet af lokaliteter, som er forurenet med de mest grundvandskritiske stoffer (chlorerede opløsningsmidler), og som resterer at blive undersøgt er relativt begrænset indenfor oplandet, der indvindes en væsentlig mængde drikkevand af god naturlig kvalitet i oplandet. I de drikkevandsområder, hvor indsatsen sker, er opsporingen af alle kritiske jordforureninger gennemført, og der er overblik over de mest kritiske forureninger. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningsindsatsen sker, hvor den har størst mulig effekt. 4 5

56 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -4 af 23 Når den særlige undersøgelsesindsats i de udvalgte indvindingsoplande er afsluttet, har regionen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kender det nødvendige oprensningsomfang, så prioriteringen af den efterfølgende oprensningsindsats kan ske på et fuldt oplyst grundlag. En sidegevinst kan være at der kan være stordriftsfordele ved at gennemføre en koordineret oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland. Indeklima: Grunde hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med flygtige stoffer i poreluft i koncentrationer, som kan medføre et bidrag til indeklimaet i bolig, der er højere end 10 gange afdampningskriteriet for det pågældende stof. Som udgangspunkt igangsættes undersøgelserne først på de grunde, hvor der er viden om mest forurening. Forurening med chlorerede opløsningsmidler prioriteres før forurening med kulbrinter, hvis der er flere lokaliteter med forureningsniveau indenfor samme størrelsesorden. Hvis alt andet er lige vil grundene herefter blive prioriteret til undersøgelse i den rækkefølge, de er blevet kortlagt på vidensniveau 2. TIDSHORISONT FOR HÅNDTERING AF DE P.T. KENDTE JORDFORURENINGSPROBLEMER I REGION HOVED- STADEN I RELATION TIL DEN NUVÆRENDE ØKONOMISKE RAMME DER ER UDMELDT FRA STATEN Som udgangspunkt sættes den gennemsnitlige udgift til en afgrænsende undersøgelse til ca kr., mens den gennemsnitlige udgift til en oprensning sættes til ca. 3 mio. kr. Der er dog store variationer i forhold til disse gennemsnitspriser. F.eks. varierer omkostningen til en afgrænsende undersøgelse fra ca. 0,1 mio. kr. til langt over 2 mio. kr. for de helt store, mens omkostningen til en oprensning varierer fra ca. 0,2 mio. kr. til over 50 mio. kr. Der var pr. 29. februar 2016 kortlagt grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. Forudsættes det, at der skal ske undersøgelse af blot en fjerdedel af disse grunde - med efterfølgende behov for oprensning på en tredjedel af grundene - bliver den samlede omkostning hertil ca mio. kr. Antages det, at regionen modtager uændrede bevillinger de næste mange år, vil der således gå ca år, før der kan forventes etableret nødvendig oprensning på de i dag kendte grunde. Hertil kommer så de endnu ikke opdagede forurenede grunde. Det forventes, at der med tiden vil blive kortlagt i alt grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. OVERSIGT A Grunde (lokaliteter) hvor afgrænsende undersøgelser er i gang i 2016 eller forventes igangsat inden for de nærmeste par år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Nye lokaliteter kan komme på listerne i årets løb og lokaliteter på listen kan udgå. NB: Ny viden om forurening eller andre uforudsete forhold, som f.eks. øgede undersøgelsesomkostninger vil kunne påvirke antallet af og hvilke nye undersøgelser, der kan igangsættes. Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland (IVO) (pr. sept. 2015) Årsag Kommune Amagerbrogade 32 - I København Midgårdsgade 1* - I København Søborg Hovedgade 9 - I Gentofte Sdr. Ringvej 6 - I Glostrup Roskildevej 327B * Ishøj Kildeplads - til Thorsbro Vandværk G Høje-Taastrup Ågesholmsvej 9 Holmemarkens Vandværk - Hove G (rev.) Høje-Taastrup Østerparken 5 Taastrup Valby Vest G og I (rev.) Høje-Taastrup Mårkærvej 5-9 St. Vejleå G Høje-Taastrup Bækgårdsvej 6 Marbjerg Kildeplads G Høje-Taastrup Hedesvinget 3-5 Solhøj Kildeplads til Thorsbro vandværk G Høje-Taastrup Argentinavej 4 - I Lyngby-Taarbæk Lundtoftevej 160/ Lundtoftegårdsvej 93A Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lundtoftevej 150 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lyngvej 2 Ermelunden G Lyngby-Taarbæk Lundtoftegårdsvej 101/ Lundtofteparken 43 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Eremitageparken 335 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Bjælkevangen 61, 69 og 71 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lundtoftegårdsvej 95 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Maglebjergvej Dybendal G Lyngby-Taarbæk Hjortekærsvej 180 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Annexgårdsvej 16 - I (rev.) Rødovre Skovlytoften 33 Holte Vandværk G Rudersdal Nærum Hovedgade 92 - I (rev.) Rudersdal Alleen 1 - I Tårnby Ny vestergårdsvej 21 Søndersø Øst G Furesø Toftebo 1 / Bymidten 26 m.fl. Søndersø Øst G Furesø Gydevang 1 Sjælsø Vandværk, Sandholm Kildefelt G Allerød Industrivej 2 Bogøgård Kildeplads - til Søndersø Vandværk G Allerød Smedevangen 5 Bogøgård Kildeplads - til Søndersø Vandværk G Allerød Nøglegårdsvej 10 Bogøgård Kildeplads - til Søndersø Vandværk G Allerød Kærhøjgårdsvej 46 Bogøgård Kildeplads - til Søndersø Vandværk G Allerød Smedevangen 1 Bogøgård Kildeplads - til Søndersø Vandværk G Allerød Vassingerødvej 105 Bogøgård Kildeplads - til Søndersø Vandværk G Allerød Vassingerødvej 107 Bogøgård Kildeplads - til Søndersø Vandværk G Allerød Lyngevej 230, Stengårdens Losseplads Lynge Vandværk I/S G og I Allerød Bregnerødvej 94A (afværgeprg,vand) Birkerød Vandværk G Rudersdal Hovedgaden 47 Birkerød Vandværk G og I Rudersdal Nordvanggårdsvej 42 Bogøgård Kildeplads G Rudersdal 6 7

57 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -5 af 23 Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2015 Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland (IVO) (pr. sept. 2015) Årsag Kommune Birkerød Kongevej Birkerød Vandværk G Rudersdal Vasevej 76 H Søndersø Vest - til Søndersø Vandværk G Rudersdal Kajerødvej 5 B og 5 C * (tinglysning udestår) Birkerød Vandværk G Rudersdal Nobis Mølle 1 Birkerød Vandværk G og I Rudersdal Birkerød Kongevej 158 Birkerød Vandværk G Rudersdal Klintehøj Vænge 1 Birkerød Vandværk G Rudersdal Hammerbakken 10 Birkerød Vandværk G Rudersdal Biskop Svanes Vej 21 Birkerød Vandværk G Rudersdal Banevænget (tidl. Gasværksvej 8-10)* (tinglysning udestår) Birkerød Vandværk G Rudersdal Blokken 25 A Søndersø Øst G Rudersdal Bakkevej 85/Nørrevej Birkerød Vandværk G Rudersdal Topstykket 27 Birkerød Vandværk G Rudersdal Pilehøj Vænge 10 (afværgeprg, vand) Birkerød Vandværk G Rudersdal Klintehøj Vænge 3-5 Birkerød Vandværk G Rudersdal Hvedemarken 3/Gammelgårdsvej 102 Farum Vandværk G Furesø Farum Hovedgade 52 Farum Vandværk G Furesø Humlebækvej 39 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Langebjergvej I Fredensborg Hillerødvejen 66A, Gilleleje Gilleleje Vandværk I/S G Gribskov Bymosevej 14, Helsinge Baunehøj Vandværk G Gribskov Bymosevej 1-3 Baunehøj Vandværk G Gribskov Hejreskovvej 2-4 Espergærdeværket G Helsingør Hornbækvej 450 OSD - udenfor IVO G Helsingør Kingosvej 14 Solbakkeværket G+I Helsingør Gefionvej 45 A-E Solbakkeværket G Helsingør Jernbane Allé 11 A * Espergærdeværket G Helsingør Helsingørsgade 15 # Æbelholt Kildeplads - til Slangerup Vandværk G+I Hillerød Smedeparken 1 - I Frederikssund Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg Skelstedet 13 * (tinglysning udestår) OSD - udenfor IVO G Rudersdal Engvej 31 Strø Kildeplads G Hillerød Engvej 29 Gørløse Vandværk G Hillerød Brobæksgade 2 Hørup Kildeplads til Slangerup Værket G Frederikssund Ravnsbjergvej 8 Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal / Frydensbergvej 4-6 Stenlien G (rev.) Egedal Ringbakken 16 Bogøgård Kildeplads - til Søndersø Vandværk G Egedal Rugmarken 10 OSD - udenfor IVO G Egedal Siriusvej 4 - I Halsnæs Undersøgelser der forventes igangsat i (Ca. 15 nye grundvandsundersøgelser, ca. 2-4 nye indeklima undersøgelser fra nedenstående bruttoliste. Endvidere forventes igangsat 1-3 nye revurderingsundersøgelser i for bindelse med igangværende driftsanlæg) Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland (IVO) (pr. sept. 2015) Årsag Kommune Industriparken 13 Kilde III - Islevbro Vandværk G Ballerup Måløv Stationsplads (afventer påbudsafklaring fra Kommunen) Bogøgård Kildeplads - til Søndersø Vandværk G Ballerup Nygårdsvej 30 Kilde III - Islevbro Vandværk G Ballerup Gl Rådhusvej 15 Kilde III - Islevbro Vandværk G Ballerup Byparkvej I Glostrup Industrivej 27, Hedehusene Solhøj Kildeplads G (rev.) Høje-Taastrup Akacievej 2, Hedehusene Fløng Vandværk G (rev.) Høje-Taastrup Tæbyvej 18 - I Rødovre Walgerholm 16 Tibberup Søndersø G Furesø Jonstrupvej 305 Tibberup Søndersø G Furesø Walgerholm 7 Tibberup Søndersø G Furesø Duevej 1A Sjælsø Vandværk, Rungsted Kildefelt G Hørsholm Skovlytoften 34 Nærum Vandværk G Rudersdal Skovlytoften 12 Nærum Vandværk G Rudersdal Frydensbergvej 22 Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal Frydensbergvej 12 Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal Frydensbergvej 37 Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal Bauneholmvej 1 Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal Frydensbergvej 39 Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal Damvadvej 43 Bjellekær Kildeplads - Søndersø Vandværk G Egedal Sandbakken 7 Bjellekær Kildeplads - Søndersø Vandværk G Egedal Alme Engelundsvej 1 - I Gribskov I Undersøgelsen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. G Undersøgelsen igangsættes af hensyn til grundvandsrisiko # Revurderingsundersøgelse i forbindelse med igangværende afværgeforanstaltning på lokaliteten I 2016-udgaven af oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet er der ikke medtaget en oversigt over Undersøgelser der forventes igangsat inden for de nærmeste år. Det sker som en konsekvens af jordplanen, hvor regionen fremover prioriterer at færdiggøre grundvandsindsatsen områdevis (i indvindingsoplande) og regionen har på nuværende tidspunkt ikke prioriteret mellem de mange indvindingsoplande, der ligger inden for de områder af regionen hvor 80 % af drikkevandet indvindes, ud over de indvindingsoplande der er prioriteret til indsats i 2014, 2015 og G Undersøgelsen igangsat af hensyn til grundvand. * mangler administrativ afslutning af undersøgelsen. Hvilende undersøgelse, dvs. ingen aktivitet i 2015 I Undersøgelsen igangsat af hensyn til indeklimarisiko. # Revurderingsundersøgelse på igangværende afværgelokalitet OSD område med særlige drikkevandsinteresser Undersøgelser der forventes igangsat i (Ca. 15 nye grundvandsundersøgelser, ca. 2-4 nye indeklima undersøgelser fra nedenstående bruttoliste. Endvidere forventes igangsat 1-3 nye revurderingsundersøgelser i for bindelse med igangværende driftsanlæg) Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland (IVO) (pr. sept. 2015) Årsag Kommune Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland (IVO) (pr. sept. 2015) Årsag Kommune Sct. Jacobsvej 7 Kilde III - Islevbro Vandværk G Ballerup 8 9

58 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -6 af 23 OVERSIGT B PR. 1. JANUAR 2016 Grunde (lokaliteter) hvor oprensning skønnes påkrævet inden for de nærmeste år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Ny viden om forurening eller andre uforudseelige forhold kan ændre etableringstidspunktet. Ligeledes kan de økonomiske rammer til opgaven betyde, at nogle projekter må udskydes. Oprensninger der fortsætter fra 2015 Det forventes at der i 2016 vil være ressourcer til igangsætning af ca. 3-4 nye oprensningsprojekter. De nye projekter kommer fra bruttolisten for nye oprensninger i Præcis hvilke og hvor mange det bliver, afhænger dels af omkostningen til den enkelte afværge og dels af hvornår det endelige afværgeprojekt er helt klar til igangsætning efter alle fornødne tilladelser herunder aftale med grundejer m.v. er indhentet. Bruttoliste indenfor hvilke der forventes igangsat ca. 3-4 nye oprensninger i 2016* Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland (IVO) (pr. sept. 2015) Årsag Kommune Egeskovvej 18 (kildefjernelse) Espergærdeværket G Helsingør Vestergade 5, område II, Skuldelev Skuldelev Vandværk G Frederikssund Brobæksgade 2 Hørup Kildeplads - til Slangerup Værket G Frederikssund Engvej 20 Ølstykke Vandværk, Værebro Kildeplads - til Islevbro G Egedal Vandværk Ravnsbjergvej 1, fane Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland (IVO) (pr. sept. 2015) Årsag Kommune Gl. Kongevej 33, revurdering Frederiksberg Vandværk G København Tingvej 14B - I København Gl. Kongevej 39, revurdering Frederiksberg Vandværk G København Vesterbrogade 116, revurdering Frederiksberg Vandværk G København Brydehusvej 21, rev. af igangværende afværge Ballerup Vandværk G Ballerup Nybrovej 83/Sandftoften 10 (omlægning af igangværende oprensning) Ermelunden G Gentofte Nyvej 10, Albertslund (opfølgende monitering) M.W.Gjøesvej 8-16, 20, Reerslev, retablering efter opvarmnings projekt Kilde X - til Islevbro Vandværk Ishøj Kildeplads - til Thorsbro Vandværk G+I G+I Albertslund Høje-Taastrup Lyngevej 230 (gasafværge) - I Allerød Pilehøj Vænge 8 Birkerød Vandværk G Rudersdal Pilehøj Vænge 10 Birkerød Vandværk G Rudersdal Ravnsbjergvej 1, Hillerød Æbelholt Kildeplads - Slangerup Vandværk G Hillerød Gl. Hovedgade 8-14 Opnæsgård kildeplads - Sjælsø Vandværk G Hørsholm Rungstedvej 19 Opnæsgård kildeplads - Sjælsø Vandværk G Hørsholm Pennehave 15 Sjælsø Vandværk, Rungsted Kildefelt G Hørsholm Ahornvej 3 A-D OSD udenfor IVO G Hørsholm Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg Dådyrvænget 207, Karlebo - I Fredensborg Skuldelev, S-ISCO Skuldelev Vandværk G Frederikssund Skuldelev, område IV, EK-bio, Vestergade 5 Skuldelev Vandværk G Frederikssund Frydensbergvej 29-31, Stenløse/Egedal Stenlillevej 21 Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G G Egedal Egedal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt Oprensning der forventes igangsat* inden for de nærmeste år Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland (IVO) (pr. sept. 2015) Årsag Kommune Rosenkæret 17, rev. af afværge Kilde X - til Islevbro Vandværk G (rev.) Gladsaxe Tårbæk Strandvej I Lyngby-Taarbæk Trørødvej 63B OSD udenfor IVO G Rudersdal Nordvanggårdsvej 42 Søndersø Vest - til Søndersø Vandværk G Rudersdal YX tanken Birkerød Kongevej 158 Birkerød Vandværk G Rudersdal Blokken 25 Søndersø Vest - til Søndersø Vandværk G Rudersdal Hvedemarken 3 Søndersø Vest - til Søndersø Vandværk, Farum Vandværk G Furesø Farum Hovedgade 52 Søndersø Øst - til Søndersø Vandværk, Farum Vandværk G Furesø Bakkegårdsvej 306 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Bakkegårdsvej 201 Humlebæk Vandværk G Fredensborg Bymosevej 14 Baunehøj Vandværk G Gribskov Kingosvej 14 Solbakkeværket G+I Helsingør Møllevej 9A Nivå c/o Nordvand A/S G Fredensborg Vestergade 5, område VI, Skuldelev Skuldelev Vandværk G Frederikssund Stenlillevej 21, fane Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal Ravnsbjergvej 8 Værebro Kildeplads - til Islevbro Vandværk G Egedal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt G Afværgen er igangsat af hensyn til grundvand. I Afværgen er igangsat af hensyn til indeklimarisiko. Bruttoliste indenfor hvilke der forventes igangsat ca. 3-4 nye oprensninger i 2016* Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland (IVO) (pr. sept. 2015) Årsag Kommune Cheminova, Måløv Byvej OSD udenfor IVO G Ballerup Kongevejen 155, omlægning af eksisterende afværge Ermelunden G Lyngby-Taarbæk Søllerød Gasværk, Øverødvej 8 m.fl. Dybendal og Holte G Rudersdal 10 11

59 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -7 af 23 OVERSIGT C Oversigt over tekniske oprensningsanlæg i drift pr. 1. januar På lokaliteter med grå skrift er oprensningsanlægget lukket. Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2015 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2015 cipient m 3 Heraf til re- (m 3 ) Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Valby Gasværk, Vigerslev Allé m.fl. * * Hejrevej 43 * * Rådmandsgade 11 * Lukket 2007 * Sundholmsvej 55-57/Telemarksgade 7-19 * * Emdrupvej 72 Lukket * Lukket 2014 * Gudenåvej * * Godthåbsvej 187 (stoppet 2010/08) * Lukket 2010 * Valby Langgade 207 * * Svenskelejren 23 * Passiv vent. * Absalonsgade * Åboulevard * * Frankrigsgade * Bolig ventilation * Amagerbrogade 32/Norgesvej 2 * Lukket 2007 * Vesterbrogade 139 * * Jagtvej * Lukket 2007 * Amagerbrogade 118 * Lukket 2008 * Finsensvej 76 * Lukket 2008 * A Finsensvej 76b * Lukket 2015 * Smallegade 52 * Passiv ventilation * Howitzvej 54-58/Solbjergvej * * Nimbusparken * * Howitzvej 43 * * Nitivej 10 * lukket feb * Kronprinsensvej 1 * * Sørup Losseplads 1996 lukket Cheminova-grunden, Måløv Byvej, Brydehusvej Skovlunde Byvej 96 A 1999 Lukket Innovationsgaragen, Skovlunde Byvej 96 A * Udbakken 24 C+D 2002 Gasafværge Brøndby Industrikvarter Gentoftegade Trunnevangen 2000 Lukket Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2015 Etableret (år) Jægersborg Allé Oppumpet vandmængde i 2015 cipient m 3 Heraf til re- (m 3 ) Lukket 2014 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Ordrupvej 100A 2000 Air-Sparging Ejgårdsvej (I parken) Ordrupvej Lukket A Nybrovej B Sandtoften Lukket Søborg Hovedgade Bolig ventilation Ordrupvej 81A 2002 Air-Sparging Hyldegårdsvej Søborg Hovedgade 31, m.fl / Grusgraven 1993 / Rosenkæret Bagsværd Hovedgade * Bindeleddet 9 A-B 2002 Vac. Ventilation Søborg Hovedgade Søborg Hovedgade Air-Sparging Bergsøegrunden, Hvissingevej Ejby Losseplads, Mosetoften Glostrup Regnvandsbassin, Industrivej Hvissingegade Passiv ventilation Knapholm + K. øst + afskærmning Ellekær Tornerosevej 58 (Herlev Kommune) 1992 Herlev kommune Marielundvej Symfonivej Romancevej Lukket Blokland Roskildevej (D1) 1996 Lukket Djursvang 3 (K7) 1995 Lukket Naverland * Høvedstensvej Vojensvej * Brostykkevej Indeklima Thorsbro Kildepladser, St vejle å 1993 Lukket Thorsbro Kildepladser, Tåstrup-Valby Industrivej 27, Hedehusene Vesterkøb Vesterkøb Akacievej 2, Hedehusene Ågesholmsvej

60 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -8 af 23 Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2015 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2015 cipient m 3 Heraf til re- (m 3 ) Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) M.W. Gjøesvej Ventilation M.W. Gjøesvej - Tingstedvej Stoppet Østerparken Bolig ventilation Hove Kildeplads 1997 Stoppet Gravertoften, Gasafværge Lyngby Losseplads 1996 Gasafværge Buddingevej 73, Lukket 2000 Lukket Nørgårdsvej / Carlshøjvej Passiv ventilation Kongevejen Virumvej Passiv ventilation Rødovrevej Rødovrevej Hvidsværmervej Brandholms Allé Annexgårdsvej 16, m.fl Søllerød Gasværk, Øverødvej Nærum Industriområde 1995 / Trørød Deponeringsplads 1998 Gasafværge Skelstedet Øverødvej Lukket Nærum Hovedgade Bolig ventilation Tårnby Hovedbibliotek, Amager Landevej Københavns Lufthavn Syd 1996 / / Kongelundsvej Lukket Vejlesvinget Vejlesvinget Kr. Værløsevej Lukket Ballerupvej Vac. Ventilation og Kirke Værløsevej 32 og Læssevej Passiv ventilation Allerødvej * Prins Valdemars Allé 14, Allerød 1999 Passiv ventilation * Bøgevangen 14, Vassingerød 1999 Phyto oprensning * Amtsvej 2-4, Allerød 1999 Passiv ventilation * Toftebakken 5, Birkerød * Klintehøj Vænge 16, Birkerød 2015 Vac. Ventilation * Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2015 Etableret (år) Farum Vandværk, Gammel gårdsvej Jernbanegade 29, Frederikssund Gillelejevej 28b, Esbønderup Ravnsbjergvej 8, Alsønderup * Ådalsparkvej 63, Hørsholm 2015 Oppumpet vandmængde i 2015 cipient m 3 Heraf til re- (m 3 ) Lukket 2004 Bolig ventilation Passiv ventilation Kemisk oxidation Drænvand ledt gennem kulfilter Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) * 100 Ikke målt * Danform-grunden, Jægerspris Overtaget fra kommunen * i Fasanvej 11, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Fasanvej 2, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Østergade 16, Skuldelev, Frederikssund * Jørlunde, Stensbjerggård, Hagerupvej * Ravnsbjergvej 1, Egedal 2013 Ventilation * Frydensbergvej * Udlejrevej 31, Svenstrup Vandværk 1987 Lukket i 2006 * I alt m * Mgl. data * * 14 15

61 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -9 af 23 OVERSIGT D Oversigt over arealer, hvor der forventes udført overvågning pr. 1. januar 2016 At en lokalitet står på listen indebærer ikke at der er overvågning hvert år, herunder at der overvåges i På lokaliteter med blå skrift er der udført monitering eller revurdering af monitering i 2015 I forhold til tidligere udgaver af oversigt D er en række lokaliteter udgået af moniteringsoversigten (kan dog stadig ses med grå skrift). Nogle af lokaliteterne er udgået, idet de i forvejen er med på nogle af de andre oversigter. Lokalitet Navn Igangsaring/ revurdering Seneste monite- Kommune Jagtvej og Thorsgade 8, København Glumsøvej /2014- København C.F. Richs Vej / Frederiksberg H.C. Ørsteds Vej/Forchhammervej / Frederiksberg Bülowsvej / Frederiksberg Roskildevej / Frederiksberg Sct. Jacobsvej 5 Lukket i / Ballerup Gentofte Losseplads, Nybrovej /1999 Gentofte Estersvej /2015- Gentofte Hyldegårdsvej Tværvej /2014- Gentofte Vangedevej /2015- Gentofte Mitchellstræde /2014- Gentofte Vangedevej / Gentofte Hyldegårdsvej / Gentofte Strandvejen / Gentofte Tranegårdsvej / Gentofte Gladsaxe Industrikvarter / Gladsaxe Gladsaxevej / Gladsaxe Generatorvej 2A / Gladsaxe Søborg Hovedgade / Gladsaxe Hvissingegade Glostrup Ellekær / Herlev Marielundvej / Herlev Risby Losseplads, Hedeengvej /2003 Albertslund Galgebakken Sønder /2004 Albertslund Herstedvesterstræde / Albertslund Fabriksparken / Albertslund Herstedøstergade / Albertslund Arnold Nielsens Boulevard (indgår i moniteringen i forbindelse med driftsanlægget på Hvidovre Høvedstensvej 25-27) Snubbekorsvej Losseplads, Snubbekorsvej /2003 Høje-Taastrup Tåstrup Gasværk, Gasværksvej /2006 Høje-Taastrup Dybendalsvænge /2014- Høje-Taastrup Frederiksholmsvej Losseplads /2006 Høje-Taastrup Stærkendevej Fyldplads Høje-Taastrup Hvidovre Kommunes Losseplads, (Højvangsvej 19), Sengeløse Losseplads m.fl /2007 Høje-Taastrup Åvænget Høje-Taastrup Skolevej / Høje-Taastrup Vadsbyvej / Høje-Taastrup Køgevej 37/Taastrup Hovedgade / Høje-Taastrup Lyngby Losseplads, grundvand, Firskovvej 1996 Lyngby-Taarbæk Frederiksdalsvej /2006 Lyngby-Taarbæk Mortonsvej 18 Lukket i /2015 Lyngby-Taarbæk Ulrikkenborg Plads /2013- Lyngby-Taarbæk Virumgade / Lyngby-Taarbæk Lokalitet Navn Igangsaring/ revurdering Seneste monite- Kommune Jernbanevej /2011 Lyngby-Taarbæk Bagsværdvej / Lyngby-Taarbæk Lyngby Hovedgade 44 A-D / Lyngby-Taarbæk Taarbæk Strandvej / Lyngby-Taarbæk Grønlunds Allé 34B / Rødovre Møntvask-Rens, Øverødvej / Rudersdal Nærumvænge Torv / Rudersdal Linde Allé / Rudersdal Holte Stationsvej / Rudersdal Rundforbivej Rudersdal Sadolin og Holmblad, Industribuen Ishøj Englandsvej Tårnby Magle Allé Tårnby Kirke Værløse Losseplads, Ryetvej / Furesø Sandet Losseplads, Lejrvej, Sandet / Furesø Dansk A-træ, Rytterhegnet /2011- Allerød Røde Port Savværk, Kongevejen /2011- Allerød Bjerget, Slangerupvej / Nymølle Lukket i / Allerød Bøgevangen / Allerød Lynge Losseplads, Gl. Nøglegårdsvej /2011- Allerød Ll. Rosenbusk, priv. fyldpl., Uggeløse Bygade 99 Lukket i / Allerød Uggeløse Forbrændingsanlæg Lukket i / Allerød Uggeløse Losseplads I Lukket i / Allerød Olieforurenet jord, Skovmosen 15 Lukket i / Allerød Kollerød Losse- og fyldplads, Gl. Kollerødvej 5 Lukket i / Allerød Birkerød Industriområde 2009 Rudersdal Langedam (Toftebakken 5) 2015/ Rudersdal Shell Service, Jørgen Lund, Kongevejen /2011 Rudersdal Helle Rens & Vask, Kilo Rens, Hovedgaden 3 Overgået til undersøgelser 2011 Rudersdal Birkerød Kongevej Rudersdal Farum Industriområde 2014/2012- Furesø Heru Autoservice, Farum Hovedgade 1 Lukket i / Furesø Norda. Kemisk Tøj-Renseri Lukket i 010/ /2011 Furesø Centri Vask og Rens, Akacietorvet 1 (tidl.farum Hovedgade 88) 2011/2011- Furesø Fuglsangpark Lukket i /2011 Furesø Højsager Losseplads Fredensborg Benzinsalg v/ Petersen Vilh. O. A/S, Nygade 1A -/2011 Frederikssund Roskildevej/Strandvangen, Roskildevej 156 -/2011 Frederikssund Depot for Kupolovnsslam fra DDS Halsnæs Toplak Industrilakering, Gillelejevej 28B Gribskov Helsinge Forbrænd.anlæg/lossepl., Industrivej 4 Lukket i /2011 Gribskov Danit A/S, Oldenvej 3A 2004/2013- Helsingør Fisker & Nielsen A/S, Ole Rømers Vej / Helsingør Gurrevej 312A, Losseplads 2006 Helsingør Andres, Brdr. H. & O., Egeskovvej /2013- Helsingør Ilpea Plast A/S, Anglo Plast A/S, Egeskovvej /2013- Helsingør 16 17

62 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -10 af 23 FIGUR 1 IGANGVÆRENDE, NYE OG KOMMENDE AFGRÆNSENDE UNDERSØGELSER Lokalitet Navn Igangsaring/ revurdering Seneste monite- Kommune Dansk Silicon Central ApS, Egeskovvej /2013- Helsingør Esso Service. Statoil, Jæmtlandsvej 2 m.fl Helsingør Havreholm Grusgrav, Hellebjergvej Helsingør Papirhusets Trykkeri, Kingosvej Helsingør Shamban A/S, Fabriksvej Helsingør Bruun&Co, K.V.,Interdan A/S, Egeskovvej /2013 Helsingør Møller, Ejner, Vognmand, Harreshøjvej 14a-b 2006/2011 Helsingør Stema Anlægsteknik A/S, Egeskovvej 9 /2013- Helsingør Olriksvej 5 A-C Helsingør Kvistgård monitering, Kvistgård Industrikvarter 2012/2013- Helsingør Holmene Losseplads, Jagtvejen, Vestre Holme 2014/ Hillerød Hillerød Autolakeri ApS, Slangerupgade / Hillerød Tulstrup Grusgrav, Hillerødvej 21 Lukket i Hillerød Roskildevej 175 Lukket i /2013 Hillerød BP Service/ nu Q8 Service, Usserød Kongevej 6 Lukket i / Hørsholm Egevej Frederikssund Skelstedet Rudersdal Shell Serv/Slangerup Autoserv. Københavnsvej / Frederikssund Søsum Teglværk I/S, Toppevadvej 26 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 8) 2011/ Egedal Bondehavens Losseplads, Sandbakken 8 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 6) 2011/ Egedal Fluebjerggård Syd Losseplads, Toppevadvej 27 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 2, 3, 4, 5 og 9) 2011/ Egedal Stenløse Kommunes genbrugsplads, Toppevadvej 28 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 8) 2011/ Egedal Langager, Leidersdorf, Udlejrevej 31 Lukket i Egedal 18 19

63 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -11 af 23 FIGUR 2 IGANGVÆRENDE, NYE OG KOMMENDE OPRENSNINGER FIGUR 3 TEKSNISKE OPRENSNINGER 20 21

64 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -12 af 23 Bilag 2 OVERSIGT OVER DE STORE FORURENINGER Lokalitetnr/Adresse Indenfor Indsatsområde* Udenfor Indsatsområde* Bemærkninger Grunde (lokaliteter) med blå skrift er nye i 2015 (0 nye i 2015 og 0 udgået i 2015) G- OSD G- IVO A R G A R Lokalitetnr/Adresse Indenfor Indsatsområde* G- OSD Udenfor Indsatsområde* G- IVO A R G A R Bemærkninger Prøvestenen X Afventer recipientindsats - tidligst i Damhusåens Renseanlæg X X Afventer recipientindsats - tidligst i Tippen X Ingen indsats Amager Fælled X Afventer recipientindsats - tidligst i Valby Gasværk X Aktiv indsats drift Østre Gasværk X X Aktiv indsats drift (Kbh. Kommune) Sundby Gasværk (tidligere) X Ingen indsats Kløverparken (Pyrolysegrunden) Sundby Gasværk (eksisterende) X Afventer recipientindsats - tidligst i 2019 X Afventer recipientindsats - tidligst i Frederiksberg Gasværk X X Aktiv indsats drift Cheminova, Måløv X Brydehusvej 21 X Skovlunde Byvej 96A X , Brøndby Industrikvarter (Industrivej 8), Glostrup Regnvandsbassin Nybrovej 83 X , , Mørkhøj Bygade 30, 32A, 32B X X Aktiv indsats drift, skitseprojekt for revidering af afværgeindsatsen Aktiv indsats drift til og med 2015, ny afværgeetablering i Aktiv indsats drift, testgrund for RH, etablering af afværgepumpning i Aktiv indsats drift Aktiv indsats drift og ny afværgeetablering Aktiv indsats overvågning Grusgraven X Aktiv indsats drift Søborg Hovedgade Glostrup Gasværk X X Aktiv indsats drift Indsats afventer prioritering af undersøgelse Poul Bergsøe-grunden X Aktiv indsats drift Ejby Losseplads X Aktiv indsats drift Knapholm X Aktiv indsats drift Tornerosevej 58 X , Herlev Hovedgade 15 og Herlev Hovedgade 17 X Djursvang 3 X Aktiv indsats drift Naverland 26 A og B X Industrivej /Teglstenen X X Aktiv indsats drift Alba A/S, Rugvænget 1-5 X M.W.Gjøesvej X X Østerparken 5-7 X X Aktiv indsats drift Vadsbyvej 16A X Kongevejen 155 X og Lundtoftevej 150 (Hempel) og Lundtoftevej 160 (Elektrolux) Damhusdalen X Søllerød Gasværk X Trørød Deponeringsplads X Skovlytoften 33/Skættekæret Kastrup Forstrand X X X X X Indsats afventer prioritering til grundvandsafværge. Lavere prioriteret indsats ift. grundvand.er undersøgt. Indsats afventer prioritering til grundvandsafværge. Lavere prioriteret indsats ift. grundvand. Er undersøgt. Aktiv indsats drift af afværgepumpning siden 2008 Er undersøgt og oprenset. Oprensning af hot spot foretaget i 2012 Aktiv indsats drift og oprensning siden 2009 Er undersøgt og hot spot er oprenset i Aktiv indsats drift - ny afværgeetablering opstartet med skitseprojektering i 2015 Aktiv indsats undersøgelser Indsats i forhold til arealanvendelsen er lavt prioriteret. Der er sket oprensning i henhold til Værditabsordningen på en række parceller på området (3 parceller oprenset i 2011, 2 parceller oprenset i , 14 parceller oprenset i 2014, 9 parceller i 2015) Aktiv indsats drift, nye undersøgelser i Aktiv indsats drift gasafværge, mens indsats overfor jord er lavt prioriteret 1 parcel oprenset under Værditabsordningen i 2015 Aktiv indsats undersøgelser genoptaget i 2015 Afventer recipientindsats - tidligst i 2019 (Småbørnslegeplads oprenset i 2014) 22 23

65 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -13 af 23 Lokalitetnr/Adresse Indenfor Indsatsområde* Udenfor Indsatsområde* Bemærkninger Lokalitetnr/Adresse Indenfor Indsatsområde* Udenfor Indsatsområde* Bemærkninger G- OSD G- IVO A R G A R G- OSD G- IVO A R G A R Magle Allé 10 X Er undersøgt, lav prioritet til oprensning Ballerupvej 16 og Kirke Værløsevej 32 X Aktiv indsats drift Dansk A-Træ Brande A/S X Aktiv indsats overvågning Fritz Hansens Eftf. A/S Møbelfabrik X Aktiv indsats drift Røde Port Savværk (GA) X Aktiv indsats overvågning og Uggeløse lossepladser Bregnerødvej 94 X Maskinfabrikken Vertex og Metro og Nordisk Emalieværk Klintehøj Vænge 16 X Pilehøjvænge 10 X Bakkegårdsvej 201 X X X Afventer recipientindsats - tidligst i (Naturstyrelsen står for tilsyn med Amagerforbrændingens overvågning på ). Aktiv indsats etablering af afværge opstartet i 2012 og videreført i 2013, Afsluttet med 1års gennemgang i 2015 Aktiv indsats drift Aktiv indsats projektering af afværge Afværge opstartet i 2013, videreført i 2014 og afsluttet og overgået til drift i 2015 Aktiv indsats- undersøgelser/projektering, etablering opstartet i 2014 og fortsat i 2015 Aktiv indsats undersøgelser. Etablering opstartet i 2015 med udarbejdelse af skitseprojekt Stålvalseværket X Afventer recipientindsats - tidligst i Egeskovvej 18 X Fabriksvej 17 - Shamban Europa A/S Hillerød Kommunes Losseplads (Holmene) Collstrup Træimprægnering X X X X Aktiv indsats etablering opstartet i 2015 med udarbejdelse af skitseprojekt og påbegyndt detailprojektering Tidligere planlagt undersøgelse udskudt til efter 2025, da lokaliteten ikke længere ligger i indvindingsopland Aktiv indsats overvågning Aktiv indsats undersøgelser afsluttet i 2009 nyt hegn opsat i Monitering. Forsøgsprojekt med tungmetalfjernelse i Fra testgrund for oprensning af tungmetaller Kyndbyværket X Afventer recipientindsats - tidligst i Møllevej 9A X Vestergade 5, Skuldelev -Stelton A/S Steensbjerggård, losseplads Stenlillevej 21 X X Ravnsbjergvej 1 og Ravnsbjergvej 8, Stenløse, Danish Aerotechnology Systems A/S Udlejrevej X Andet X X X X Aktiv indsats - undersøgelser/projektering/ oprensning Aktiv indsats undersøgelser og oprensning i 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, Drift. Aktiv indsats drift Aktiv indsats undersøgelser i 2007, Afværge i hot spot i Monitering af effekt i 2014 og 2015 Aktiv indsats undersøgelser i 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, Afværge i et hotspot i Drift fra Skitseprojektering vedr. grundvand i 2015 Oprensning afsluttet og overvågning lukket i 2015 (områder med tæt koncentration af forurenede lokaliteter, som tilsammen medfører udgifter over 10 mio. kr. til sikring af vandindvinding) Lokalitetnr/Adresse Birkerød Vandværk Indenfor Indsatsområde* G- OSD X Udenfor Indsatsområde* G- IVO A R G A R Bemærkninger Aktiv indsats overvågning, undersøgelser på en lang række lokaliteter i oplandet i 2014 og 2015 Farum Vandværk X Aktiv indsats overvågning Diffus forurening fra Bergsøe-grunden på naboboliger X Ingen indsats Værditabsordning * Forkortelser: (R): Eller OFV - Angiver at forureningen udgør en trussel for en recipient. Hermed menes en sø, en å, havet eller andet overfladevand. (G-OSD): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet i et OSD-område. (G-IVO): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet inden for et indvindingsopland til et alment vandværk uden for et OSD-område. (G): Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet, uden for oplandet til almene vandværker og OSD. (A): Angiver at forureningen udgør en trussel for den aktuelle arealanvendelse. Det kan både være den direkte kontakt med forurenet jord, eller at forureningen kan afdampe og derved skabe en risiko for enten indeklima eller udeklima på arealer med følsom anvendelse, jfr. jordforureningslovens 6 om afgrænsning af det offentlige indsatsområde

66 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -14 af 23 KORT RESUMÉ OVER DE STORE FORURENINGER I REGION HOVEDSTADEN I Region Hovedstaden er der pt. kendskab til 61 store forureninger, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, oprensning og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. I det følgende er de 61 store forureninger i Region Hovedstaden kort beskrevet sammen med en redegørelse for den nuværende status. Bogstavet i parentes efter titlen angiver, hvilken trussel forureningen udgør på lokaliteten. (Lokaliteter med nyt i 2015 (ud over opdatering af hidtil afholdte udgifter) er angivet med 2015 i parentes og opdateringen er skrevet med blå skrift). (OFV): (G-OSD): (G-IVO): (G): (A): Bilag 3 BESKRIVELSE Opdateringer er angivet med blå skrift. Angiver at forureningen udgør en trussel for en recipient. Hermed menes en sø, en å, havet eller andet overfladevand. Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet i et OSDområde. Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet inden for et indvindingsopland til et alment vandværk uden for et OSD-område. Angiver at forureningen udgør en trussel for grundvandet, uden for oplandet til almene vandværker og OSD. Angiver at forureningen udgør en trussel for den aktuelle arealanvendelse. Det kan både være den direkte kontakt med forurenet jord, eller at forureningen kan afdampe og derved skabe en risiko for enten indeklima eller udeklima på arealer med følsom anvendelse. De nedenfor nævnte økonomioverslag skal betragtes som estimater. Økonomioverslagene varierer, idet der nogle steder er indregnet en total oprensning af grunden, mens der andre steder kun er indregnet en oprensning til nuværende anvendelse. AF STATUS FOR DE STORE FORURENINGER De 61 store forureninger Lokalitet Prøvestenen (OFV) Forureningen stammer fra diverse tankanlæg for olie. Grunden er forurenet med olie/benzin og BTEX er. Forureningen truer arealanvendelsen og en recipient. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Lokalitet Damhusåens Renseanlæg (G, OFV) Arealet har ud over at have fungeret som renseanlæg også været anvendt som modtageplads for olie- og kemikalieaffald. Affaldet er dels blevet afbrændt og dels deponeret på området. Arealet er forurenet med olie/benzin, BTEX er og lignende samt klorerede opløsningsmidler. Forureningen truer grundvandet og en recipient (Harrestrup Å). Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Den nuværende arealanvendelse er sikret, idet området stadig anvendes til spildevandsrensning. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Lokalitet Tippen (G) Området er opfyldt med bygningsaffald, overskudsjord og lignende affaldsfraktioner, men ikke egentligt lossepladsaffald som dagrenovation. Forureningen består af olie, tungmetaller, slagger og andet. Forureningen truer grundvandet. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Området henligger som rekreativt areal; den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Lokalitet Amager Fælled (OFV) Der har været losseplads på lokaliteten. Grunden er forurenet med olie/benzin, pesticider, tungmetaller, herunder kviksølv og cyanid. Forureningen truer arealanvendelsen og en recipient. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Området henligger som vild natur. Boldbaner er sikret med uforurenet jord. Haveforeningerne dyrker i højbede med uforurenet jord. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Lokalitet Valby Gasværk (G-opl) Forureningen skyldes, at Valby Gasværk lå på lokaliteten fra 1907 til Grunden er forurenet med BTEX er og lignende, fenoler, tjære og cyanid. Forureningen truer grundvandet. Den hidtidige indsats, der blandt andet har været finansieret som et EF-LIFE projekt, har kostet ca. 20 mio. kr. Omkostningerne til yderligere oprydning er ikke fastsat, men er vurderet til at overstige 10 mio. kr. Status: Grunden er oprenset til boligformål både hvad angår arealanvendelse og indeklima. Desuden oppumpes og renses der forurenet grundvand. (Årlig driftsudgift på ca. 0,2 mio. kr. (2014) ca. 0,2 mio. kr. (2014)). Anlægget er i 2014 blevet prøvelukket, idet koncentrationen i det oppumpede vand i en årrække har været under det opstillede stopkriterie for afværgeanlægget. Moniteringen for evt. rebound-effekt er imidlertid blevet forstyrret af to store grundvandssænkninger i forbindelse anlæg af kloakledning og Ringstedbanens Hvidovretunnel. Moniteringen genoptages efter grundvandssænkningernes ophør. Lokalitet Østre Gasværk (R, G) Forureningen skyldes, at Østre Gasværk lå på lokaliteten fra 1878 til Grunden er forurenet med BTEX er, fenoler, tjære, tungmetaller og cyanid. Forureningen truer grundvandet og arealanvendelsen samt en recipient. Der er hidtil afholdt udgifter på ca. 30 mio. kr. til indsatsen på gasværksgrunden. Oprensning af forureningen til mere følsom anvendelse vurderes at koste ca mio. kr. Status: Københavns Kommune har udlagt uforurenet jord på de dele af arealet, der anvendes til rekreative formål. Desuden oppumpes og renses der forurenet grundvand bl.a. fra det område på grunden, hvor teatret ligger. Københavns Kommune betaler de hermed forbundne omkostninger. Lokalitet Sundby Gasværk (G) Forureningen stammer fra et tidligere gasværk og består af BTEX er og lignende, fenoler, tjære (PAH er) og cyanid. Forureningen truer grundvandet. Der er anvendt ca. 0,5 mio. kr. til at sikre den nuværende anvendelse. Herudover er omkostningerne til oprydning ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Grunden er oprenset til den nuværende arealanvendelse. Lokalitet Kløverparken (Pyrolysegrunden) (OFV) Der har været losseplads fra 1930 til 1974 samt mineralolieraffinaderi og Pyrolyseværket fra 1954 til Grunden er forurenet med olie/benzin og tungmetaller. Forureningen truer recipient. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio.kr. Status: Grunden er ubenyttet. Der er opstået nogle vandhuller på grunden, hvor nogle fredede dyr har slået sig ned. Der er ingen problemer i forhold til den nuværende arealanvendelse. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Lokalitet Sundby Gasværk (eksisterende) (OFV) Forureningen stammer fra et eksisterende gasværk og består af tjære (PAH er), cyanid, tungmetaller, olie og toluen. Forureningen truer en recipient. Omkostningerne til oprydning er ikke fastsat, men vil overstige 10 mio. kr. Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Lokalitet Frederiksberg Gasværk (G-OSD, A, 2015) Forureningen stammer fra det tidligere gasværk og består af naphthalen og andre tjærestoffer, tungmetaller og cyanid. Forureningen truer en aktuel indvinding og grundvandet generelt. Oprensning af forureningen vurderes at koste mere end 50 mio. kr. Status: Den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Afgravning af hot spot, oppumpning fra primært magasin, ventilering af jord og oppumpning af sekundært vand af hensyn til arealanvendelsen. Den del af oprensningsforanstaltningen der vedrører det sekundære grundvandsmagasin er lukket i 2008 (Finsensvej 76). Der er gennemført en frivillig oprydning på grunden forud for etablering af nyt byggeprojekt. (Regionens årlige driftsudgift på Finsensvej 76 til oppumpning fra det primære magasin er på ca. 0,5 mio. kr. (2014). I 2015 blev iværksat revurdering af anlægget med henblik på at revurdere risikovurderingen og den fremtidige pumpestrategien efter den frivillige oprydning. Afværgeoppumpningen blev prøvelukket medio 2015, da stopkriteriet var nået. Der moniteres for evt. rebound. Lokalitet Cheminova, Måløv (G-OSD, 2015) Cheminova havde produktion på lokaliteten i en kortere årrække i 1950 erne, inden fabrikken flyttede til Harboøre Tange. Forureningen består af alskens slags pesticider, klorerede opløsningsmidler m.v. Forureningen truer grundvandsressourcen generelt. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, oprensning og drift beløber sig til ca. 27,5 mio. kr. Med fortsatte årlige driftsomkostninger på ca. 0,5 mio. kr. i mindst 50 år vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 42 mio. kr. Status: I 1987 blev der etableret en oppumpning af forurenet grundvand fra Cheminova-grunden. Et særskilt renseanlæg varetager rensning af det forurenede grundvand. Region Hovedstaden har i løbet af en årrække arbejdet på at optimere oprensningen. Der er dels gennemført screeninger og prøvegravning efter nedgravede tønder med affald, der er lavet yderligere undersøgelser af forureningens udbredelse og der er opsat en grundvandsmodel, således at forureningens spredning kan beregnes. Der er p.t. ikke in-situ oprensningsteknikker, der med fordel vil kunne anvendes til oprensning af forureningen på Cheminova-grunden. Derfor har Region Hovedstaden tilvejebragt et grundlag for at optimere den eksisterende oppumpning af forurenet vand. Det sker ved at justere på oppumpningen fra de forskellige afværgeboringer, evt. suppleret med nye afværgeboringer, samt ved at optimere og evt

67 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -15 af 23 simplificere renseanlægget. Renovering og optimering af boringer og anlæg forventes udført i løbet af Brydehusvej 21 (G-OSD, 2015) På Brydehusvej 21 har en virksomhed i perioden fabrikeret og drejet messing- og stålemner. I forbindelse med produktionen er der benyttet chlorerede opløsningsmidler til affedtning af metalemnerne samt olieprodukter til smøring. Disse aktiviteter har medført en forurening af jord og grundvand. I 1994 blev der gennemført et afværgeprojekt bestående af afgravning af ca m³ jord. I bunden af udgravningen (3 m u.t.) blev der etableret et drænsystem, der via en pumpebrønd transporterede drænvandet til et vandbehandlingsanlæg placeret i en container nord for bebyggelsen på ejendommen. Ved en revurdering af anlægget blev det fundet, at anlægget ikke havde den ønskede effekt. I er der derfor gennemført et afgravningsprojekt og afværgedrænet blev nedlagt. Der er til og med 2015 anvendt 13,1 mio. kr. til undersøgelse, projektering, etablering og drift. Status: Der er i gennemført supplerende undersøgelser og revurdering af afværgeanlægget på lokaliteten. Her blev det vurderet, at afværgeanlægget ikke fungerer optimalt samt, at en optimering af det eksisterende pumpedræn og vandbehandling ikke vil reducere den vertikale flux væsentligt, da drænet ligger forholdsvist højt. En stor del af forureningsmassen lå under drænet og en fortsat drift af drænet vil have en meget lang tidshorisont. Endvidere vurderedes det eksisterende dræn ikke tilstrækkeligt effektivt. På den baggrund er der ultimo 2015 /primo 2016 gennemført en oprensning ved opgravning af ca tons forurenet jord. Afværgeanlægget er lukket og nedtaget i forbindelse med afgravningen. Der er ikke planlagt yderligere offentlig indsats overfor forureningen på ejendommen, da det er vurderet, at den ikke længere udgør en risiko for grundvandet. Kortlægning opretholdes i forhold til jordflytning og evt. fremtidig ændret arealanvendelse. Lokalitet Skovlunde Byvej 96A (G-opl) Forurening med chlorerede opløsningsmidler fra tidligere renserivirksomhed fra Der har været afværgeforanstaltninger på ejendommen siden 1999 i form af oppumpning af forurenet drænvand og passiv ventilation i den umættede zone. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, oprensning og drift beløber sig til 6,6 mio. kr. De samlede udgifter til undersøgelser, oprensning og drift forventes at overstige 10 mio. kr. Status: Revurderingsundersøgelse er gennemført i Det er her konstateret, at den nuværende afværgeindsats ikke er tilstrækkelig til at fastholde forureningen på ejendommen og at forureningen derfor fortsat udgør en risiko i forhold til eksisterende vandindvinding. I 2012 er der gennemført skitseprojektering for supplerende afværgetiltag. Gennemførelsen af disse er imidlertid blevet overhalet af at Region Hovedstaden har købt ejendommen for at benytte den som testgrund til udvikling af nye undersøgelses- og afværgemetoder. For at sikre at forureningen ikke strømmer væk fra ejendommen mod vandindvindingen er der etableret et grundvandsafværgeanlæg på ejendommen. Afværgeanlægget stod færdigt og klar til brug i december 2013, hvor oppumpningen derfor blev startet. Lokalitet , Brøndby Industrikvarter (Industrivej 8), Glostrup Regnvandsbassin (G-opl) Forurening med hovedsageligt klorerede opløsningsmidler fra flere forskellige kilder i industrikvarteret (bl.a. Industrivej 8). Heraf er flere kendte, mens andre formodentligt stadig er ukendte. Et regnvandsbassin ( ), som tidligere også af og til fik tilført spildevand fra virksomheder i området, er væsentligt forurenet og har også tidligere bidraget til spredningen af kemikalier i grundvandet. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, oprensningsanlæg og drift beløber sig til ca. 11,8 mio. kr. og med årlige driftsomkostninger på kr. (2015) i op til 50 år, vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 18 mio. kr. Derudover kommer et behov for evt. yderligere tiltag på regnvandsbassinet på 5-10 mio. kr. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 25 mio. kr. Status: Afværgepumpning etableret i 1997 med efterfølgende drift og overvågning af afværgepumpningen. Indsatsen revurderes ca. hvert 5. år. Efter en driftsoptimering blev en afværgeboring udtaget fra driften på Brøndby Industrikvarter i I 2011 blev der udført en indledende revurdering på Brøndby Industrikvarter. Lokalitet Nybrovej 83 (G-OSD, 2015) Rustfri Stålmontage A/S har haft virksomhed på ejendommen fra Virksomheden fremstillede køkken- og mejerielementer. Produktionen har fortrinsvist bestået i formgivning ved smedje, svejsning, forsiring, slibning mv. Der er i 1999 udført omfattende undersøgelser og konstateret høje koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i jordens poreluft samt i det sekundære grundvand. Oprensning af forureningen er påbegyndt i 2000 og i 2004 udvidet med en afværgeboring og en infiltrationsboring. Der er hidtil afholdt 2,8 mio. kr. til undersøgelser, 9,6 mio. kr. til anlægsomkostninger og 4,7 mio. kr. til driftsomkostninger. De fremtidige akkumulerede driftsomkostninger udgør ca. 5 mio. kr. fordelt over 20 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive mindst 20 mio. kr. Status: Oprensningsaktiviteterne over for grundvandet blev i 2004 udvidet med en afværgeboring og en infiltrationsboring. I er der gennemført revurdering af oprensningen. Der er udført nye forureningsundersøgelser i kildeområdet, og der er lavet en modelsimulering af fanens udbredelse i forhold til infiltrationsstrategi. Undersøgelserne har vist, at den nuværende oprensningsindsats kan optimeres både med hensyn til tidshorisont, oppumpede vandmængder, forbrug af driftstimer og økonomi ved at overgå til stimuleret reduktiv dechlorering (SRD) i kildezonen og ved at flytte 2 infiltrationsboringer. I er der gennemført detailprojektering og opstart af etablering af de foreslåede ændringer i oprensningen, herunder tilslutning af to nye infiltrationsboringer, der blev etableret i Der er i 2014 udført tilsætning af melasse og bakterier i kildeområdet. I 2015 er der moniteret på grundvandet i overvågningsboringer omkring det forurenede område. Moniteringen har til formål at indsamle grundvandsdata til belysning af om tilsætningen har den ønskede effekt på forureningsfjernelsen. På baggrund heraf vurderes det, om der skal ske yderligere tilsætning af melasse og bakterier. Moniteringen forventes at skulle fortsætte nogle år endnu. Lokaliteterne , , Mørkhøj Bygade 30, 32A, 32B (G-opl) Ejendommene er forurenede med klorerede opløsningsmidler, andre opløsningsmidler, penta klorphenoler, olie, PAH-forbindelser, phthalater, m.m. Forureningerne, der betragtes som en samlet forurening, stammer fra forskellige erhvervsaktiviteter bl.a. lakkogeri, fremstilling af kunstsvampe, syntetiske parfumer, træbeskyttelse, trykfarve, blødgøring, oparbejdning af spildolie. Forureningen truer grundvandsressourcen generelt. Der er hidtil afholdt 3,5 mio. kr. til undersøgelser, oprensning og overvågning. Det skønnes, at yderligere undersøgelser, oprensning samt drift af anlægget, vil beløbe sig til over 10 mio. kr. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 14 mio. kr. Status: Der er lavet undersøgelser i midten af 1980 erne. Den samlede forurening i Gladsaxe Industrikvarter, hvor lokaliteterne ligger, moniteres løbende. Nedgravede tanke er lokaliserede og bortgravet i Der er ikke fastlagt art og omfang af egentlig oprensning i forhold til grundvandet. Regionen moniterer rutinemæssigt udviklingen i grundvandskvalitet. Den seneste monitering er foretaget i Lokalitet Grusgraven, Laurentzvej 46 (G-opl) I juni 1988 blev der på ejendommen Grusgraven 4-6 konstateret en forurening af jorden med nedbrudt olie og diesel. Ligeledes blev der fundet tønder indeholdende bitumen. I grundvandet under lokaliteten er der også konstateret en kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler. Det tidligere grusgravsområde blev fra om kring 1950 til 1966 brugt som fyldplads. Det registrerede område svarer til fyldpladsens udstrækning. Den nuværende indsats skal reducere risikoen i forhold til en påvirkning af Bagsværd Vandværk med klorerede opløsningsmidler. Der er hidtil afholdt 16,8 mio. kr. til under søgelser, oprensning og overvågning. Herudover kommer drift af teknisk oprensningsanlæg de næste 20 år med årlige udgifter på ca. 0,5 mio. kr. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 21 mio. kr. Status: Teknisk oprensningsanlæg siden 1997 med fortsat drift. Lokalitet Søborg Hovedgade (G-opl) Forurening med klorerede opløsningsmidler stammer fra spild og utætte kloakker i forbindelse med renseridrift på ejendommen. Forureningen truer den eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. Der er etableret afværgepumpning i 2006, opboring af hotspot og vacuumventilering i umættet zone etableret i Der er afholdt 2,3 mio. kr. til undersøgelser, 8,3 mio. kr. til anlægsomkostninger og 3,5 mio. kr. til driftsomkostninger. De fremtidige akkumulerede driftsomkostninger udgør ca. 9 mio. kr. fordelt over 40 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 22 mio. kr. Status: Fortsat drift og overvågning. Revurdering af indsatsen ca. hvert 5. år. Lokalitet Glostrup Gasværk (G-opl) Forurening med benzen, toluen, cyanid, phenoler, tjære, myremalm, m.m. fra kommunalt gasværk. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De skønnede omkostninger til undersøgelser, etablering og drift vil udgøre mere end 10 mio. kr., hvis forureningen viser sig at udgøre en risiko for grundvandet. Status: Glostrup Kommune har i 1980 erne gennemført nogle undersøgelser på lokaliteten og også bortskaffet forurenet jord (med tjære og cyanid) fra dele af lokaliteten. Der er ikke gennemført detaljerede undersøgelser og ingen oprensning. Lokalitet Poul Bergsøe-grunden (G-opl) På ejendommen er deponeret affald fra Poul Bergsøes aktiviteter (hovedsagligt fra blysmelteriet). Forureningen består af bly, cadmium og kobber. Den nuværende arealanvendelse til industri er ikke truet og grundvandsrisikoen vurderes lav. Der er hidtil samlet afholdt 1,8 mio. kr. til undersøgelser, anlægs- og driftsomkostninger. En oprensning af forureningen vurderes at koste i størrelsesordenen mio. kr. Dertil kommer driftsomkostninger på 5 mio. kr. fordelt på 100 år. Status: Sikring af opsamling af perkolat fra 2 slaggedepoter på lokaliteten (etableret iht. kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven). Lokalitet Ejby Losseplads (G-opl) Lossepladsen har været i drift i perioden fra Arealet er kommunalt ejet, og pladsen har ikke været godkendt. KE s kildeplads VII og kildeplads X var truede af forurening fra lossepladsen. Der blev derfor iværksat oprensning. Der blev etableret dræn under fyldlaget og oppumpning af perkolatbelastet grundvand fra det primære grundvandsmagasin. Oprensningen er senest revurderet i 2005, og overvågningsprogrammet er blevet ændret. De samlede omkostninger til undersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør 28 29

68 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -16 af 23 9,9 mio. kr. Hertil kommer årlige driftsomkostninger på 0,2 mio. kr. i en periode på mindst 25 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 13 mio. kr. Status: Drift af teknisk oprensningsanlæg de næste 25 år. Det oppumpede forurenede vand renses til drikkevandskvalitet og afsættes som procesvand til I/S Vestforbrændingen, Institutionsvask og Herlev Kommune. Lokalitet Knapholm (G-opl) Gammelt industrikvarter med mange små og større virksomheder der har anvendt klorerede opløsningsmidler i større og mindre grad, og mange af virksomhederne har bidraget til forureningen i kvarteret. Forureningen betragtes som en samlet forurening. København Energis kildeplads 8 er lukket pga. forureningen. Forureningen findes i forskellige koncentrationer i grundvandet under det meste af industriområdet, som dækker ca. 1 km 2. Mere end 10 af ejendommene i området er V2-kortlagt. Der er brugt 9,5 mio. kr. til etablering af afværgepumpning og 9,4 mio. kr. til den hidtidige drift. De akkumulerede driftsomkostninger skønnes at beløbe sig til ca. 15 mio. kr. fordelt over de kommende 25 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 29 mio. kr. Status: Afværgepumpning etableret i 1992 med efterfølgende drift og overvågning af denne. Indsatsen revurderes ca. hvert 5. år. Afværgepumpningen blev revurderet i På baggrund af revurderingen er oppumpningen blevet reduceret på tre afværgeboringer med 15 m³/timen, så der nu afværgepumpes ca. 60 m³/timen. Lokalitet Tornerosevej 58 (G-opl, A) Forureningen stammer fra en virksomhed på lokaliteten, som forhandlede PCE til renserier. Forureningen truer indeklimaet, den eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De samlede omkostninger til etablering og oprensning af forureningen udgør 4-10 mio. kr. Derudover kommer der årlige driftsomkostninger på 0,6-1,1 mio. kr. over en periode på år, hvilket svarer til en akkumuleret omkostning på ca. 16 mio. kr. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser inkl. skitseprojektering i forhold til grundvand. I forhold til indeklima i skole-fritidsordning er der i 1992 installeret aktiv ventilering under gulv i kælderlokale. Kommunen har i 2009 flyttet skole-fritidsordningen væk fra lokaliteten. Lokaliteterne , Herlev Hovedgade 15 og Herlev Hovedgade 17 (G-opl) Forureningen stammer fra jern- og metalvirksomheder, galvanisering, industrilakering og består af klorerede opløsningsmidler, der truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De samlede omkostninger til etablering og oprensning af forureningen udgør 7-16 mio. kr., hvortil kommer årlige driftsomkostninger på 0,25-2 mio. kr. over en periode på 50 år. Dette svarer til en akkumuleret minimumsomkostning på ca. 20 mio. kr. Status: Omfattende undersøgelser inkl. skitseprojektering er gennemført. Lokalitet Djursvang 3, Blokland 34 (G-opl, 2015) Forureningen stammer fra et pelsberederi og farveri, der har anvendt klorerede opløsningsmidler til bl.a. affedtning. Forureningen truer den eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. Der er hidtil afholdt ca. 5.0 mio. kr. til undersøgelser, oprensning og drift. Der skal i alt anvendes ca. 10 mio. kr. til yderligere oprensning og drift på lokaliteten. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 15 mio. kr. Status: Afværgepumpning etableret i Efterfølgende drift og overvågning af afværge pumpningen. Revurdering i 2004 gav anledning til bort gravning af hot-spot (gennemført). Revurderingen i 2004 viste også, at anlægget fra 1995 er nedslidt og skal udskiftes, foruden at afværgepumpningen ikke er helt effektiv nok og derfor skal udvides med ekstra afværgeboringer. Anlægget er delvist lukket i 2008, da Vallensbæk Kildeplads ikke vil blive genåbnet. Afværgepumpning fra en enkelt boring ved Blokland er opretholdt. Afværgepumpningen ved Blokland er revurderet i 2013 og i 2016 prøvelukket med efterfølgende monitering. Lokalitet Naverland 26 A og B (G-opl, 2015) Forureningen stammer fra en virksomhed, der omlastede og videresolgte klorerede opløsningsmidler. Forureningen truer eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. Der er hidtil afholdt 8,4 mio. kr. til undersøgelser, testpumpning, drift af afværge og overvågning. De årlige driftsomkostninger udgør ca kr. (2015). Med opretholdelse af afværgepumpningen mindst de næste 50 år bliver den samlede omkostning over 15 mio. kr. Såfremt det prioriteres at gennemføre en mere aktiv afværgeindsats med fjernelse af hot spot forventes de samlede omkostninger til oprensning at udgøre omkring 100 mio. kr. Status: Der er tidligere gennemført omfattende undersøgelser og påvist kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler. Region Hovedstaden igangsatte i 2008 en midlertidig afværgepumpning fra det mest forurenede område på grunden. Parallelt hermed har regionen gennemført undersøgelser med DTU Miljø. Forureningen er så udbredt og kraftig, at regionen foreløbig fortsætter afværgepumpningen fremfor at gennemføre en kildeoprensning. Afværgen har vist sig meget effektiv, idet der siden 2008 er fjernet godt kg chlorerede opløsningsmidler. Region Hovedstaden overvåger forureningens udbredelse i grundvandsmagasinet i samarbejde med HOFOR og Glostrup Vandforsyning. Lokalitet Industrivej /Teglstenen (G-OSD, A) På området har der siden slutningen af 1800-tallet været industriel aktivitet. Frem til starten af 1970 erne har der været teglværk, og fra 1940 erne har der desuden været en spændbetonfabrik. På baggrund af resultatet af omfattende undersøgelser i 1997/98 blev der i 1999 etableret oprensning i Industribyen/Teglstenen. Dampoprensning af kildefeltet blev gennemført i 1999/2000. Foranstaltningerne består endvidere af oppumpning fra det primære magasin. De samlede omkostninger til undersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør ca. 39,0 mio. kr., og hertil kommer de årlige driftsomkostninger på 0,2 mio. kr. de næste 5 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 40 mio. kr. Status: Der er efter dampoprensningen ikke længere risiko for arealanvendelsen. Der afværgepumpes fortsat på fem afværgeboringer på tværs af fanen. Lokalitet Alba A/S, Rugvænget 1-5 (G-OSD) Grunden er forurenet med klorerede opløsningsmidler (fri fase under bygning), der stammer fra et tidligere industrivaskeri med renseri. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De samlede omkostninger til oprensning og evt. drift af teknisk oprensningsanlæg vurderedes at blive ca. 15 mio. kr. Der er der afholdt 1,6 mio. kr. til undersøgelser og 9,8 mio. kr. til ISTD-oprensningen. Der forventes afholdt yderligere ca. 0,1 mio. kr. inden oprensningen er endelig afsluttet. Status: Sagen har været behandlet af domstolene senest i 2009 af Højesteret, der har fastslået at virksomheden ikke skal betale for oprensning af forureningen. Sagen er derfor overgået til offentlig indsats. Grunden blev færdigundersøgt i 2010 og der blev udarbejdet afværgeprogram og skitseprojekt for efterfølgende oprensning vha. opvarmning af jorden i det forurenede område (ISTD). ISTD-anlægget blev påbegyndt etableret ultimo 2011 med start af opvarmningen i starten af Oprensningen blev færdig i sommeren 2012 med retablering i løbet af efteråret Lokalitet M.W. Gjøesvej (G-OSD, A, 2015) Der har tidligere været pelsrenseri på lokaliteten. Pelsrenseriet har hældt brugt rensevæske (klorerede opløsningsmidler) direkte ud på jorden. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding, grundvandsressourcen generelt og indeklimaet i 6-8 parcelhuse. Forureningen påvirker Solhøj Kildeplads 2 km nedstrøms. De samlede omkostninger til oprensning og drift af teknisk oprensningsanlæg vurderes at blive ca. 63 mio. kr., hvoraf der er afholdt ca. 61,5 mio. kr. til anlæg og drift. Herudover er 1,5 mio. kr. brugt på undersøgelser. Status: Der er udført omfattende undersøgelser og etableret indeklimasikring for 6 parcelhuse. Endvidere er der etableret vacuumventilation i umættet zone. Der har været drift af indeklimasikring og vacuumventilation siden I 2007 blev der etableret oprensning af forureningen i det sekundære grundvandsmagasin. Vacuumventilationen forventes nu at skulle overgå fra aktiv til passiv ventilation. Afværgepumpningen i det sekundære grundvand er indstillet. I 2009 blev der udført oprensning af hotspot ved hjælp af termisk oprensning (ISTD) af forureningskilden i lerlaget 0-10 m u.t. Efterfølgende er opvarmningsområdet blevet retableret i Der moniteres fortsat i sekundært grundvand, umættet zone samt på indeklimaet i 5 boliger. I 2016 skal det igen vurderes, om anlægget kan nedjusteres til passiv ventilation. Lokalitet Østerparken 5-7 (G-OSD, A, 2015) En plastikfabrik på lokaliteten har anvendt trichlorethylen til affedtning og muligvis også som råvare. Grunden er forurenet med klorerede opløsningsmidler og olie produkter. Forureningen truer den eksisterende vandindvinding, grundvandsressourcen generelt, indeog udeklima. Skønnede omkostninger til etablering og drift af teknisk oprensningsanlæg udgør i alt lidt over 10 mio. kr. Der er hidtil anvendt 8,6 mio. kr. til undersøgelser og oprensning herunder indeklimasikring. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 18 mio. kr. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser, etablering af indeklimasikring i form af ventilering under gulve og del af hot-spot uden for bygningen er afgravet. HOFOR har nedlagt kildepladsen St. Vejle å. Da lokaliteten derfor ikke længere ligger i indvindingsopland til alment vandværk, har regionen ikke planer om yderligere offentlig indsats i forhold til den grundvandstruende del af forureningen. Afværgeforanstaltningen i forhold til indeklima i eksisterende bolig er fortsat ved at blive revurderet. Lokaliteten Vadsbyvej 16A (G-OSD) I 1970 erne blev der etableret en kemikaliefordelingscentral på lokaliteten. Et meget stort oplag af tromler med mange forskellige kemikalier blev opbevaret direkte på jorden. Det medførte en kraftig forurening af jorden samt påvirkning af det underliggende sekundære grundvandsmagasin med især chlorerede opløsningsmidler. Forureningen truede eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt i området. Der er hidtil anvendt 18,5 mio. kr. til undersøgelser, projektering og etablering. Status: Afværgeforanstaltningerne i kildeområderne på lokaliteten er afsluttet. Der er gennemført en termisk oprensning i 2010 samt en afgravning af forurenet jord i 2011 og i I alt er der fjernet i størrelsesorden 500 kg chlorerede opløsningsmidler fra moræneleren. Regionen fortsætter en overvågning af forureningen i grundvandet for at dokumentere effekten af den gennemførte afværgeforanstaltning Kongevejen (G-OSD, 2015) Der er påvist forurening med chlorerede opløsningsmidler i jord, poreluft og grundvand. Forureningen stammer fra driften af maskin- og metalvarefabrik på Kongevejen 155 fra 1934 til ca Forureningen udgør en trussel mod grundvandsressourcen i området og drikkevandsindvindingen ved Dybendal Kildeplads. Siden 2002 har der været afværgepumpning, som afskærer den videre spredning af grundvandsforureningen. Der er 30 31

69 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -17 af 23 etableret en afværgeboring, to infiltrationsboringer og et vandbehandlingsanlæg på Kongevejen 155. Der er hidtil anvendt 7,3 mio. kr. til undersøgelse, projektering, etablering og drift. Udgifter til etablering af nye afværgeforanstaltninger er vurderet til yderligere ca. 25 mio. kr. Status: Der er gennemført supplerende afgrænsende undersøgelser, revurdering af den eksisterende afværgepumpning, afværgeprogram og skitseprojektering i 2013 og Jordforureningen ved kilden er afgrænset. Forureningen udgør en risiko i forhold til grundvandet, hvis afværgepumpningen stoppes. Med baggrund af de gennemførte undersøgelser og revurdering af den eksisterende afværgepumpning forventes det, at der i 2016/2017 igangsættes en egentlig oprensning af jordforureningen på Kongevejen 155 og 157 (termisk oprensning). Formålet er at sikre drikkevandet, som Lyngby-Taarbæks Forsynings oppumper ved Dybendal Kildeplads. Lokaliteterne , og Lundtoftevej 150 (Hempel), Lundtoftevej 160 (Electrolux) og Lundtoftegårdsvej 95 (G-OSD, 2015) Forureningen stammer primært fra fabrikation af køleskabe og består af chlorerede opløsningsmidler. Der er hidtil anvendt 8,1 mio. kr. på undersøgelser. De skønnede omkostninger til yderligere undersøgelser, etablering og drift af teknisk oprensningsanlæg udgør ca. 70 mio. kr. Status: Der er udført omfattende forureningsundersøgelser, og det er vurderet, at forureningen truer eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De afgrænsende undersøgelser med henblik på afgrænsning af grundvandsforureningen og endelig afklaring af risikoen for drikkevandsindvindingen er fortsat i Undersøgelserne skal kunne danne bag grund for en vurdering af mulige afværgetiltag og evt. oprensning af forureningen. Undersøgelserne fortsætter i 2016 med bl.a. boringer til det primære grundvandsmagasin. Undersøgelserne forventes afsluttet ultimo Lokalitet Damhusdalen (A, 2015) Forureningen stammer fra terrænregulering af et område syd for Damhussøen med bl.a. en blanding af dagrenovation, affald fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og gasværksmateriale fra begyndelsen af 1900-tallet og inden udstykning til parcelhuse i 1930 erne. Forureningen består af PAH er, tungmetaller og tunge kulbrinter. Forureningen truer arealanvendelsen ved meget følsom anvendelse. De skønnede etableringsomkostninger udgør ca mio. kr. Her er forudsat en gennemsnitspris pr. parcel på 0,3-0,6 mio. kr.). Hidtil er der gennemført værditabsoprydninger for 9,7 mio. kr. (heraf 3,9 mio. kr. i 2015). Status: Der er gennemført kortlægningsundersøgelser på de fleste parceller. Omfattende undersøgelser og oprensning gennemføres iht. Værditabsordningen, efterhånden som der bevilges midler fra denne. I er der på 2 ejendomme gennemført afværgeforanstaltninger i henhold til Værditabsordningen. Jord med konstateret forurening over afskæringskriterierne er blevet udskiftet med uforurenet jord ned til ½ meter under terræn. I 2014 er der gennemført oprydninger iht. Værditabsordningen på 14 ejendomme. I 2015 er der gennemført oprydninger iht. Værditabsordningen på 9 ejendomme. Lokalitet Søllerød Gasværk (G-OSD, 2015) Gasværket i Søllerød er beliggende i umiddelbar nærhed af Holte Vandværks boringer og forholdsvist tæt på Søllerød Sø. Gasværket blev nedlagt for ca. 35 år siden og revet ned i I den forbindelse blev der foretaget en delvis oprydning på grunden. Københavns Amt har ved undersøgelser af grunden i 1997 og 1998 konstateret, at grundvandet var forurenet med cyanid og benzen, og det blev vurderet, at forureningen kunne udgøre en risiko for den nærliggende vandforsyning. Der er herefter udført afgravning af cyanid- hotspots, oppumpning af grundvand samt phyto oprensning af gasværksgrunden. De samlede omkostninger til undersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør ca. 24,1 mio. kr. Herudover kommer årlige driftsomkostninger på 0,4 mio. kr. (2014) de næste 25 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 32 mio. kr. Hvis de igangværende undersøgelser peger på, at der med fordel kan gennemføres anden form for afværgetiltag, kan det ændre på størrelsen af den forventede samlede omkostning til oprensningen. Status: Oppumpning af grundvand samt phyto oprensning af gasværksgrunden. Anlægget er i drift. Der er i 2009 påbegyndt undersøgelser på grunden for at se om den nuværende oprensning er tilstrækkelig eller om der skal ske en optimering af eksisterende afværge samt yderligere oprensningsindsats. De endelige undersøgelsesresultater forelå i foråret I forbindelse med skitseprojekteringen i 2012 blev der konstateret ikke tidligere fundet forurening med høje koncentrationer af tjære PAH. Dette har betydet, at der er blevet udført endnu flere undersøgelser for dels at få afgrænset forureningen, og dels at få risikovurderet denne, samt for at komme med mulige alternativer til supplerende oprensning. I 2015 er der foretaget en ny historisk kortlægning af eventuelle andre potentielle tjære hot spot på området. På baggrund af denne kortlægning er der udført nye undersøgelser til bl.a. afgrænsning af et nyt tjære hot spot, samt til afgrænsning af forureningsspredningen i retningen mod den eksisterende vandindvinding. De samlede undersøgelser konkluderer, at der er en risiko for grundvandsressourcen generelt under de nuværende forhold med den eksisterende afværgepumpning. Såfremt den eksisterende afværgepumpning standses, er der også en risiko mod Holte Vandværk. I 2016 forventes der at blive udarbejdet et nyt afværgeprogram og skitseprojekt for lokaliteten. Lokalitet Trørød Deponeringsplads (A, 2015) Forureningen stammer fra opfyldning af en tidligere grusgrav med haveaffald og jord forurenet med opbrudt asfalt m.m. i 1970 erne inden udstykning til parcelhuse i 1980 erne. Forureningen består af lossepladsgas, PAH er og tungmetaller. Der kan være eksplosionsrisiko fra lossepladsgas. Jordforureningen truer arealanvendelsen ved meget følsom anvendelse. De skønnede etableringsomkostninger i forhold til kontaktrisiko udgør ca. 11 mio. kr. Her er forudsat en gennemsnitspris pr. parcel på 0,6 mio. kr. Der er i 2015 anvendt 0,5 mio. kr. til oprensning af én parcel på området under værditabsordningen. Derudover skal der anvendes ca. 1 mio. kr. ( kr. årligt i 20 år) til gasafværgen. Akkumuleret driftsudgift udgør 2,8 mio. kr. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser og afværge for gasrisiko i 1996 dækkende området med gasrisiko. Gasafværgen på den vestlige del af arealet har været indstillet siden 2005 mens der har været overvåget for at se om der kom fornyet gasudvikling med henblik på helt nedlukning af denne del af afværgen. Denne del af gasafværgen blev besluttet nedlukket i Værditabsoprydning i form af udskiftning af ½ m jord på en af matriklerne i I 2013 blev gasafværgen på den østlige del af arealet forsøgsvist nedlukket. Da moniteringen i forbindelse hermed har vist at der stadig dannes methan, genoptages gasafværgen på den østlige del i 2014, hvor der retableres sug på en enkelt ejendom. Den øvrige del af ledningsføringen er sløjfet. I 2015 er anlægget neddroslet med en mindre pumpe, som passer til, at der kun afværges på en ejendom. I 2015 er der endvidere gennemført værditabsoprensning på én ejendom på den tidligere deponeringsplads. Lokalitet Skovlytoften 33/Skættekæret 11 (G-OSD, OFV, 2015) Forureningen stammer fra køleskabsproduktion og består af klorerede opløsningsmidler. Forureningen truer grundvandsressourcen generelt og en recipient (Søllerød Sø). De skønnede omkostninger til etablering og drift af teknisk oprensningsanlæg udgør ca. 16 mio. kr. De hidtidige undersøgelsesudgifter beløber sig til 3,7 mio. kr. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser i og i I 2015/2016 er der iværksat en fornyet moniteringsrunde med vandprøvetagning og pejlinger i eksisterende boringer for at få en fornyet status på forureningsudviklingen. Der er fortsat konstateret en dybereliggende forureningsfane med chlorerede opløsningsmidler nedstrøms lokaliteten. Forureningsfanen har en udstrækning på ca m i syd-sydøstlig retning og har nået området ved Søllerød Sø. Meget tyder på, at forureningsfanen strømmer under søen, men pga. komplekse hydrogeologiske forhold omkring søen er det vanskeligt at vurdere, om grundvandsforureningen strømmer op i søen. I 2016 vil det blive vurderet, hvad den videre indsats skal være i forhold til grundvandsrisikoen. Videre undersøgelse af risikoen i forhold til overfladevand indgår i den pulje af overfladevandssager, som med brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj udpeges til nærmere indsats efter Lokalitet Kastrup Forstrand (R) Forureningen stammer fra en udvidelse af kystlinjen i første halvdel af 1900-tallet ved hjælp af deponering af bygnings- og industriaffald, herunder kemikalieaffald. Forureningen består af bl.a. arsen, phenoler, klorphenoler, phenoxysyrer, cyanid, lossepladsgas, klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf flygtige aromater og kulbrinter. Forureningen truer en recipient (Øresund). De skønnede omkostninger til etablering af teknisk oprensningsanlæg udgør mere end 10 mio. kr. Omkostninger til drift af teknisk oprensningsanlæg afhænger af oprensningsmetode. Der er i 2014 anvendt 2,2 mio. kr. til sikring af at der uforurenet jord i den øverste halve meter på legeplads på arealet. Status: Grundvandsforureningen er undersøgt omkring 1990 og udgør ikke en trussel over for grundvandsressourcen, da arealet er beliggende uden for indvindingsopland. I forbindelse med regionens legepladsprojekt i 2014 blev det konstateret, at der på legepladsen vest for lystbådehavnen var jordforurening med bl.a. tungmetaller, pesticider, oliekomponenter og PAH-forbindelser i den øverste halve meter jord. Regionen fik derfor afgravet 30 cm forurenet jord og retableret med 50 cm uforurenede fyldmaterialer (sand, muld og rullegræs). Det blev hermed sikret, at børn ikke kan få kontakt med forurenet jord indenfor den normale anvendelsesdybde på 0,5 m. Omkring store træer, som blev bevaret, blev der udlagt ecoblokke, så der heller ikke her er mulighed for kontakt til den underliggende forurenede jord. Andre aktørers indsats: Tårnby Kommune har etableret en strand og søbad ud for affaldsdepotet. Til en sikring af at der ikke sker udsivning af perkolat til strand og badevand, overvåges der. Desuden overvåges strømningsretningen i det sekundære magasin, der pt. er mod vest (ind mod land). Forstrandsarealet er under omdannelse til rekreativt areal. Arbejdet er reguleret af 8 i jordforureningsloven. Der udføres afværgeforanstaltninger i forhold til udeklima, jordkontakt og lossepladsgas. Dette består overordnet i at udlægge drænlag på oprindeligt terræn til afdræning af både lossepladsgas, flygtige forureningskomponenter og nedsivende vand. Derpå udlægges min. 0,75 m uforurenet jord. Lokalitet Magle Allé 10 (G-opl) Forureningen stammer fra et renseri og består af klorerede opløsningsmidler. Forureningen truer en eksisterende vandindvinding og grundvandsressourcen generelt. De skønnede etableringsomkostninger udgør mere end 10 mio. kr. Driftsomkostningerne afhænger af den valgte oprensningsmetode. Status: Der er gennemført omfattende undersøgelser og udarbejdet afværgeprogram. Vandindvindingen i området forventes i løbet af en kortere årrække ødelagt af saltvandsindtrængning

70 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -18 af 23 Lokalitet Ballerupvej 16 og Kirke Værløsevej 32 (G-OSD) På Kirke Værløsevej 32 og Ballerupvej 16 har der været renserivirksomhed. Omfattende undersøgelser viste, at jord og grundvand var kraftigt forurenede med klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter. På Kirke Værløsevej 32 er der etableret oppumpning fra sekundært grundvand samt udsugning af poreluft. Endvidere er der etableret hydraulisk kontrol af det prim ære grundvand. Grundejer har etableret vacuumu dsugning under gulvet i det tidligere renseri. På Ballerupvej 16 er der etableret oppumpning som hydraulisk kontrol samt ventilation af primært grundvand. Endvidere er der etableret udsugning under kælder i hotspot. De samlede omkostninger til undersøgelse, etablering af oprensning og den hidtidige drift udgør 16,5 mio. kr. Hertil kommer årlige driftsomkostninger på 0,3 mio. kr. de næste 7 år. Den samlede akkumulerede udgift forventes derfor at blive ca. 18 mio. kr. Status: Anlæg i drift. Oppumpet forurenet vand samles og renses på et fælles kulfilteranlæg, hvorefter det udledes til Søndersø Dansk A-Træ Brande A/S (G-OSD, 2015) På grunden har imprægnering af træ fundet sted. Dette har givet en jord- og grundvandsforurening med tjære og tungmetaller. Forureningen udgør en risiko for grundvandet og arealanvendelsen. Forurenet jord og sediment fra den nærliggende sø er deponeret på grunden i et specialdepot. Skal man fjerne risikoen fra forureningen, kræver det en opgravning af forurenet jord og oppumpning af forurenet grundvand. Dette skønnes at kunne gøres for mio. kr. Status: Der er tidligere opgravet sediment fra en mindre sø. Der fore går løb ende over vågning. Der er langt til nærmeste vandværk, og foru reningen udgør der for ikke et akut grund vandsproblem. Den nuværende areal anvendelse er ikke truet. Der er i 2011 og 2014 gennem ført en rutine mæssig monitering og vurdering af grund vands kvaliteten ved grunden. Revurdering af moniteringen på ejendommen, der er påbegyndt i 2012 forventes afsluttet primo 2016, efter indarbejdning af de supplerende moniteringsdata. Revurderingen har vist, at grundlaget for at foretage en fyldestgørende risikovurdering af forureningen er spinkelt, idet der foreligger en række uafklarede for hold, som er af afgørende betydning for i hvilken udstrækningen forureningen på lokaliteten udgør en risiko for grundvandsressourcen. Tilsvarende vurderes det, at der er stor usikkerhed om hvorvidt den aktuelle for ureningsspredning opfanges i det eksisterende moniteringsprogram. Overvågningen er på denne baggrund indstillet og afventer resultaterne af yderligere videregående undersøgelser Fritz Hansens Eftf. A/S Møbelfabrik (G-OSD) Regionen har et teknisk oprensningsanlæg i drift i Allerød. Anlægget har siden 1995 oppumpet og oprenset en forurening, der stammer fra Fritz Hansens møbelfabrik samt andre forureningskilder i det centrale Allerød. Jord, poreluft og det sekundære grundvandsmagasin er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Forureningen er spredt til 3 nærliggende drikkevandsboringer, som alle er udtaget af produktionen. Det har ikke været muligt at finde egentlige kraftige forureningskilder i jorden hos Fritz Hansens møbelfabrik. Region Hovedstaden oppumper forurenet grundvand, og anlægget er medvirkende årsag til, at forureningen ikke spredes, så Lillerød Andelsvandværk fortsat kan indvinde rent drikkevand. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, teknisk oprensningsanlæg og drift beløber sig til ca. 20,2 mio. kr. og med fortsatte årlige driftsomkostninger på kr. (2014) over de næste 20 år vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 26 mio. kr. Status: Der sker aktiv oppumpning af forurenede grundvand i det sekundære magasin til sikring mod uacceptabelt spredning af forureningen til det primære grundvandsmagasin og således at der fortsat kan indvindes rent drikkevand. En revurdering af grundvandsforureninger samt oprensnings- og vandindvindingsstrategi i det centrale Allerød har vist, at den nuværende afværgepumpestrategi i tilstrækkelig grad fanger forureningen fra de kendte kilder i det centrale Allerød og således at forureningskilderne ikke udgør en trussel mod drikkevandsindvindingen. Samtidigt er der ved en frivillig forureningsundersøgelse samme sted konstateret kraftig grundvandsforurening med MTBE fra en eksisterende tankstation. Den fortsatte offentlige indsats i forhold til forureningen med klorerede opløsningsmidler skal afstemmes i forhold til resultatet af den frivillige indsats overfor MTBE forureningen efter miljøbeskyttelsesloven. Vandværket har i 2015 etableret en ny indvindingsboring i Ravnsholt Skov Røde Port Savværk (G-OSD, 2015) På grunden har der været imprægnering af træ. Dette har givet en jord- og grundvandsforurening med tjære og tungmetaller. Forureningen udgør en risiko for grundvandet. Hvis man skal fjerne risikoen fra forureningen, kræver det en opgravning og oppumpning af forurenet grundvand. Dette skønnes at kunne gøres for mio. kr. Status: Der er ikke følsom arealanvendelse. Der foregår løbende overvågning af grundvandet. Der er i 2011 og 2014 gennemført en rutinemæssig monitering og vurdering af grund vandskvaliteten ved grunden. Revurdering af moniteringen på ejendommen, der er påbegyndt i 2012 er afsluttet i 2016, efter ind arbej d- ning af de supplerende moniteringsdata. Revurderingen har vist, at grundlaget for at foretage en fyldestgørende risikovurdering af forureningen er spinkelt, idet der foreligger en række uafklarede forhold, som er af afgørende betydning for i hvilken udstrækningen forureningen på lokaliteten udgør en risiko for grundvandsressourcen. Tilsvarende vurderes det, at der er stor usikkerhed om hvorvidt den aktuelle forureningsspredning opfanges i det eksisterende moniteringsprogram. Overvågningen er på denne baggrund indstillet og afventer resultaterne af yderligere videregående undersøgelser og Uggeløse lossepladser (OFV) På lossepladserne er der deponeret dagrenovation og industriaffald. Der er bl.a. deponeret ca m3 kupolovnsslam fra Stålvalseværket samt tønder med tjære. Det er skønnet at udgiften til fjernelse af de deponerede tønder vil overstige 10 mio. kr. Kedelsø Å er kraftigt påvirket med perkolat fra pladserne. Undersøgelser viser, at grundvandet ikke er påvirket med kemikalier. Naturstyrelsen fører tilsyn med Amagerforbrændingens monitering på (Uggeløse II) (Uggeløse I) falder indenfor Region Hovedstadens ansvarsområde, da der er tale om et forurenet område jævnfør Jordforureningsloven. Regionen har dog kun mulighed for at prioritere en indsats på arealet i forhold til recipient, da risikoen for mennesker og grundvand er vurderet som værende lav. Status: Grundvandet er ikke påvirket med kemikalier. Kedelsø Å er derimod påvirket med perkolat. Efter at jordforureningsloven pr. 1. januar 2014 har fået recipienter med som offentligt indsatsområde, er Uggeløse I med i den pulje af lokaliteter, som skal gennem Miljøstyrelsens screeningsværktøj, med henblik på at fastlægge, om der skal ske en offentlig indsats i forhold til overfladevand Bregnerødvej 94 (G-OSD, 2015) Forurening fra tidligere metalindustri, hvor der er produceret stålreoler. Der er påvist høje koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i jord, poreluft og grundvand på ejendommen. Forureningen er opstået i forbindelse med spild fra et tidligere trikar. Forureningen er fortrinsvist udbredt under en bebyggelse, som i dag anvendes til kontor. Forureningens omfang er af en størrelse, så oprensning er nødvendig, idet den truer grundvandet. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, projektering og etablering udgør 14,5 mio. kr. Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser i Afværgeprogram og skitseprojekt er udarbejdet i 2010 og 2011, inkl. forundersøgelser med henblik på endelig udvælgelse af afværgemetode. Afværgeprojekt med termisk oprensning som totalentreprise blev igangsat ultimo 2012 og afsluttet med udgangen af Bregnerødvej 94 ligger indenfor oplandet til Birkerød Vandværk. I 2016 forventes opstillet grundvandsmodel for Birkerød Vandværks indvindingsopland. Denne grundvandsmodel kan måske vise, om forureningsfanen fra Bregnerødvej 94 er kritisk i forhold til den samlede forureningsbelastning af grundvandet i indvindingsoplandet til Birkerød Vandværk og dermed om der skal ske yderligere afgrænsning af forureningsfanen Maskinfabrikken Vertex og Metro og Nordisk Emalieværk (G-OSD) Jord og grundvand er forurenet med klorerede opløsningsmidler og har forurenet en drikkevandsboring på Birkerød Vandforsyning. Forureningen stammer fra flere metalvirksomheder på Toftebakken i Birkerød. Frederiksborg Amt igangsatte derfor en oppumpning af forurenet grundvand samt ventilation af poreluften. Det oppumpede forurenede grundvand renses og udledes til Dumpedalsrenden. Anlægget skal køre de næste 30 år for at sikre, at forureningen ikke spredes til de nærliggende drikkevandsboringer. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, teknisk oprensningsanlæg og drift beløber sig til ca. 10,7 mio. kr. og med fortsatte årlige driftsomkostninger på ca kr. (2015) vil den samlede akkumulerede udgift blive ca. 20 mio. kr. Status: Den aktive oppumpning af forurenet grundvand skal sikre en uacceptabel spredning grundvandsforureningen mod Birkerød Vandforsyning Klintehøj Vænge 16 (G-OSD) Forureningen er opstået i forbindelse med drift af Nordisk Tråd Industri siden Fra 63 til 87 har der været anvendt TCE i produktionen, hvilket har givet anledning til forurening i jord og grundvand. De hidtidige omkostninger til undersøgelser og projektering beløber sig til ca. 2,0 mio. kr. Omkostningen til oprensning af kilden har hidtil beløbet sig til ca. 2,5 kr. hertil kommer oprensning af forureningsfanen nedstrøms forureningen. Det skønnes at den samlede omkostning vil udgøre mere end 10 mio. kr. Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser i og afværgeprogram og skitseprojektering i I er der etableret afværge på lokaliteten, i form af aktiv ventilation af et umættet sandlang, beliggende 13 til 17 meter under terræn. Afværgeforanstaltningerne sikrer, at forureningen fra de overliggende jordlag ikke længere spredes til det underliggende grundvandsmagasin. Indsatsen mod grundvandsforureningen under lokaliteten, håndteres i sammenhæng med øvrige grundvandsforureninger under Birkerød industrikvarter Pilehøj Vænge 10 (G-OSD, 2015) Forurening fra tidligere standseværk der har lavet forarbejdning af stål. Der er påvist høje koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i jord, vand og poreluft. Forureningen er sandsynligvis opstået i forbindelse med utætheder omkring et trikar og befinder sig fortrinsvist under bebyggelse. Forureningen vurderes med de foreliggende data at være af et omfang, så oprensning er nødvendig. De hidtidige omkostninger til undersøgelser beløber sig til 2,1 mio. kr. Hidtidige omkostninger til projektering og gennemførelse af oprensning udgør 18,0 mio. kr. Den samlede omkostning skønnes at blive ca. 21 mio. kr. Status: Der er i 2009 igangsat afgrænsende undersøgelser som er afsluttet i I forbindelse med skitseprojekteringen i 2012 blev det vurderet, at forureningen ikke var tilstrækkeligt afgrænset i et hjørne. Der er derfor i 2013 udført en supplerende undersøgelse for at få afgrænset forureningen forud for beslutning af omfang af afværge og metode hertil. Afværgeforanstaltninger på kildegrunden blev opstartet i marts 2014, hvor en termisk oprensning blev etableret og igangsat. Denne afværgedel blev afsluttet primo Herefter er der i første halvdel af 2015 etableret et vakuumventilationsanlæg, som skal afværge forurening 34 35

71 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -19 af 23 i et dybere sandlag. Vakuumventilationsanlægget forventes at skulle være i drift i 5-10 år. Indsatsen mod grundvandsforureningen under lokaliteten, håndteres i sammenhæng med øvrige grundvandsforureninger under Birkerød industrikvarter Bakkegårdsvej 201 Humlebæk (G-OSD, 2015) På Bakkegårdsvej 201 i Humlebæk har der været forskellige industrielle aktiviteter bl.a. hvor der er sket spil af trichlorethylen. Forureningen udgør en risiko for grundvandsressourcen og for indvindingen ved Humlebæk Vandværk ca. 1,8 km nedstrøms. Det er vurderet, at der er mellem 50 og 150 kg trichlorethylen i jord, luft og grundvand. Der er hidtil anvendt 5,2 mio. kr. til undersøgelse og skitseprojektering af forureningen. Udgifter til oprensning er i skitseprojektet vurderet til at koste mellem 15 og 35 mio. kr. Status: Der er i 2015 udarbejdet skitseprojekt. I 2016 forventes der udarbejdet detailprojekt for termisk oprensning Stålvalseværket (OFV) Stålvalseværket har deponeret sit produktionsaffald på et opfyldt område. Jorden indeholder olie og tungmetaller. Forureningen udgør ikke en risiko for drikkevandsindvindingen i området. Undersøgelser viser, at der sker en udsivning af olie og tungmetaller til Roskilde Fjord. Forureningsudbredelsen på ejendommen er ikke fastlagt. Det vurderes, at en oprensning vil koste mange millioner kroner. Status: Risiko for Roskilde Fjord. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Egeskovvej 18 (G-OSD, 2015) På ejendommen Egeskovvej 18 er der påvist omfattende forurening med chlorerede opløsningsmidler i jord, grundvand og poreluft. Der har været anvendt TCE i perioden til affedtning af metalemner. I perioden blev TCE hovedsageligt anvendt til rengøring af sprøjtekabine. Frem til 1979 er der desuden sket affedtning af større metalemner udendørs. Forureningen udgør en trussel mod grundvandsressourcen i området og drikkevandsindvindingen ved Espergærde Vandværk. Der er hidtil anvendt 3,5 mio. kr. til undersøgelser og 1,2 mio. kr. til projektering af afværge i forhold til forureningen. Udgifter til etablering af afværgepumpning er vurderet til ca. 5 mio. kr. med en efterfølgende årlig driftsudgift på 0,2 mio.kr. i 50 år. Samlet udgift beløber sig herved til ca. 19 mio. kr. Status: Der er udført afgrænsende undersøgelser, afværgeprogram og skitseprojekt i Omkostninger til oprensning af hotspot er skønnet til mio. kr., hvorfor en billigere løsning i form af afværgepumpning og vandbehandling er valgt. Det forventes at etableringen af afværgeforanstaltningerne påbegyndes medio 2016 og er færdig etableret ultimo Herefter overgår afværgeanlægget til drift Fabriksvej 17 - Shamban Europa A/S (G-OSD, 2015) Der er konstateret forurening af poreluft, jord og grundvand på ejendommen med klorerede opløsningsmidler, primært triklorethylen (TCE). Forureningen kan henføres til aktiviteter med bl.a. affedtning af metalemner i perioden ca Forureningen er senest undersøgt i 2001, hvor der bl.a. blev konstateret forurening med TCE ned til ca. 60 m s dybde svarende til hele den vertikale udbredelse af det sekundære magasin. I 40 m s dybde blev der påvist en koncentration af TCE på 84 mg/l. Samlet blev det vurderet, at der var i størrelsesordenen 3-6 kg klorerede opløsningsmidler i poreluft og porevand i den umættede zone samt kg klorerede opløsningsmidler i det sekundære grundvandsmagasin. Frederiksborg Amt igangsatte i 2001 en midlertidig oppumpning af forurenet grundvand, men der er ikke dokumentation for, at oppumpningen har været tilstrækkelig til at hindre en yderligere spredning af forureningen. I 2006, da oppumpningen standsede, var der oppumpet ca. 243 kg klorerede opløsningsmidler fra det sekundære magasin. Forureningen udgør en potentiel trussel mod Snekkersten Vandværks indvinding fra det primære magasin. Vandværket er ét af 5 vandværker i den kommunale vandforsyning med en årlig indvinding på ca m³ og indgår i kommunens vandforsyningsplanlægning frem til i al fald 2017 jf. Helsingør Kommunes Vandforsyningsplan (Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning, 2007). På grund af den store udbredelse af forureningen både horisontalt og vertikalt, bliver det meget dyrt at afgrænse og oprense forureningen. Udgifter til henholdsvis undersøgelser, oprensning og drift af anlægget skønnes at beløbe sig til ca mio. kr. Status: Overvågning af forureningen viser, at forurenings niveauet har været faldende i de etablerede boringer, formentlig hovedsagelig som følge af oppumpning af forurenet grundvand i perioden Oppumpningen blev standset, fordi forureningskoncentrationen i det oppumpede grundvand faldt kraftigt. Yderligere undersøgelser af forureningens styrke og udbredelsen vil være nødvendige i forhold til en pålidelig risikovurdering. Det var regionens plan at gennemføre afsluttende undersøgelser i området i 2013 eller Helsingør Kommune oplyste imidlertid på et møde i efteråret 2013, at indvindingen til Snekkersten vandværk vil blive flyttet, så Fabriksvej forventes at komme til at ligge udenfor indvindingsoplandet. En oversigt over indvindingsoplandenes beliggenhed (marts 2016) viser, at lokaliteten ligger næsten 1 km fra oplandsgrænsen til både Solbakkeværket og Snekkersten Vandværk. På den baggrund er yderligere undersøgelse af forureningen på lokaliteten udskudt til efter Hillerød Kommunes Losseplads (Holmene) (OFV) På Holmene losseplads er der deponeret dagrenovation og industriaffald. Der er bl.a. deponeret flere tønder med olie. Undersøgelser har vist, at det sekundære grundvandsmagasin er påvirket med perkolat. Der er ikke fundet forurening med oliekomponenter i grundvandet. Det terrænnære grundvand og Pøle Å er påvirket af perkolat. Region Hovedstaden holder løbende kontrol. Hvis det viser sig, at tønderne lækker, kan fjernelse af forureningsrisikoen hurtigt overstige 10 mio. kr. Status: Der er løbende kontrol af grundvandet i området. Den seneste monitering er gennemført i Specielle grundvandsforhold (artesisk) gør, at der ikke sker nedsivning af perkolat til dybereliggende grundvand. Perkolat strømmer derfor ud i Pøle å. Efter at jordforureningsloven pr. 1. januar 2014 har fået recipienter med som offentligt indsatsområde, er lokaliteten med i den pulje af lokaliteter som skal gennem Miljøstyrelsens screeningsværktøj, med henblik på at fastlægge om der skal ske en offentlig indsats i forhold til Pøle Å Collstrop Træimprægnering (G,OFV, 2015) På det tidligere Collstrop A/S har man imprægneret træ. Denne aktivitet har forurenet jord og grundvand med tungmetaller, klorphenoler og tjærestoffer. Det skønnes, at ca m 3 j ord er stærkt forurenet. Man har fjernet flere jerntønder med imprægneringsslam og fjernet sedimenter med tungmetaller i grøftesystemet. Det er vurderet, at forureningen kan udgøre en risiko for Esrum Sø, og at søsedimentet allerede indeholder tungmetaller fra Collstrop-grunden. Arealet må ikke bruges som rekreativt område og svampeplukning. Der er anvendt 7,3 mio. kr. på den hidtidige indsats. Skal forureningen fjernes, kan det ifølge 20 år gamle beregninger og med datidens metoder, koste op til mio. kr. Arealet er afspærret, så den nuværende arealanvendelse er ikke truet. Status: Region Hovedstaden har afsluttet de i 2008 opstartede aktiviteter: 1. Undersøgelse af eventuel forurening af overfladejorden på en naturlegeplads, som er nabo til Collstrop-grunden. Undersøgelsen har vist at naturlegepladsen ikke er forureningspåvirket. 2. Der har været gennemført et overvågningsprogram for arsenindholdet i overfladevandet fra de grøfter, der afvender grunden til Esrum Sø. Undersøgelsens resultat er, at der ikke tilledes arsen til Esrum Sø, idet det eventuelle indhold af arsen i overfladevandet bundfældes i grøfterne. 3. I 2009 blev der foretaget en gennemgang af alle tidligere gennemførte undersøgelser i forbindelse med forureningen. Det blev vurderet, at det burde belyses med større sikkerhed end hidtil, at der ikke sker transport af arsen til Esrum Sø gennem det sekundære grundvandsmagasin. Miljøstyrelsen fik derfor i 2010 gennemført en supplerende undersøgelse af det sekundære grundvandsmagasin. Undersøgelsen viste, at der aktuelt ikke sker en transport af arsen til Esrum Sø via det sekundære grundvandsmagasin. Undersøgelsen konkluderer, at der vil gå op mod 500 år, før arsenholdigt grundvand fra grunden når Esrum Sø. I forlængelse af Miljøstyrelsens undersøgelse har Region Hovedstaden iværksat en overvågning af terræn nært grundvand, sekundært grundvand, overfladevand og bundsediment fra grøfter og vandløb. Moniteringen gennemføres hvert 10. år. Moniteringen gennemføres første gang i 2016 og er inddelt i to faser. Den første fase gennemføres i foråret 2016 og den anden i november Resultatet af moniteringen forventes at foreligge i februar Regionen har ultimo 2015 indgået en aftale med grundejeren Naturstyrelsen om at stille grunden til rådighed for rådgivere og forskningsinstitutioner, som vil gennemføre udviklingsprojekter om undersøgelse og oprydning af tungmetalforurenede grunde. Aftalen gælder indtil videre i fem år. Primo 2016 har regionen etableret testfaciliteter og infrastruktur på grunden, som skal understøtter disse projekter. Regionen forventer, at udviklingsprojekterne kan være med til at udpege økonomisk overkommelige metoder til oprensning eller immobilisering af tungmetaller på denne og lignende lokaliteter. I perioden er der indtil videre igangsat eller planlagt 7 udviklingsprojekter på lokaliteten. Elektrodialytisk rensning af CCA-forurenet jord (DTU Byg og Orbicon) Elektrodialytisk rensning af slamaske fra Avedøre (DTU Byg og Krüger) Phytoekstraktion af tungmetaller (GEO og Outzen pro) Kemisk vask af tungmetalforurenet jord (KU) Reductive stabilization of CCA metals (Geosyntec) Microbiological and Molecular Tools for Remediation of Metal-Polluted sites (KU PhD projekt) Elektrodialytisk rensning af norsk havnesediment (DTU Byg) Kyndbyværket (OFV) Kyndbyværket har deponeret tjæreslam og flyveaske på grunden. Jorden indeholder olie og PAH er. Forureningen udgør ikke en risiko for drikkevandsindvindingen i området men kan udgøre en risiko i forhold til Isefjord. Det vil koste mere end 10 mio. kr. at fjerne depotet. Da depotets størrelse imidlertid ikke er kendt, er det vanskeligt at give et bedre bud på økonomien. Status: Risiko for Isefjord. Afventer stillingtagen til recipientindsats, som tidligst vil ske i Møllevej 9, Nivå (G-OSD, 2015) På Møllevej 9 har der været forskellige industrielle aktiviteter bl.a. affedtning af metalemner fra en tidligere virksomhed på ejendommen Kosan Tecknova. Der er fundet 2 hot spot på ejendommen og der pågår stadig undersøgelser da der antages at være flere hot spot med trichlorethylen. Forureningen udgør en risiko for Nordvands indvindingsboringer, der er beliggende ca. 400 meter nedstrøms. De hidtidige omkostninger til undersøgelser udgør7,2 mio. kr. Hidtidige omkostninger til projektering og etablering udgør 12,2 mio. kr. Det forventes at de samlede udgifter til oprensning er mindst 30 mio. kr

72 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -20 af 23 Status: Det ene hotspot er under oprensning, idet der blev udført Jet-injektion af ZWI i I 2015 er der efterfølgende Jet-injektionen moniteret på grundvandet for at følge effekten af ZWI-injektionen. Det forventes, at der som minimum skal moniteres i fem år. Ejendommen er endnu ikke færdigundersøgt, så undersøgelserne på ejendommen fortsætter også i Vestergade 5, Skuldelev (G-OSD, A, 2015) Jord, poreluft og grundvand er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Forureningen stammer fra en tidligere metalvarefabrik. Udsivning af forurening fra utætheder i kloaksystemet har medført, at forureningen har spredt sig ind under byen. Der er indtil nu konstateret 6 hot spot (navngivet hot spot I, II, III, IV, V og VII). To af disse er oprenset (område I og V) og på to andre er der igangsat oprensning (område III og IV). Der er endnu ikke taget stilling til oprensning af kildegrunden (område II) og et andet hot spot (område VII). Fra de forurenede områder har forurening spredt sig med grundvandet til de underliggende ler- og sandlag, og ned til det primære grundvandsmagasin. Fra det terrænnære grundvand fordamper forurening til poreluften, hvorfor der findes forurening på mange grunde i Skuldelev by. For at sikre boligerne i Skuldelev by mod forureningspåvirkning af indeklimaet, har Region Hovedstaden i samarbejde med Frederikssund Forsyning tætnet lange kloakstrækninger i Skuldelev by. Endvidere er tre boliger indeklimasikret ved ventilation under gulv. Regionen moniterer fortsat i kloakken og flere huse for at sikre, at indeklimaet ikke i fremtiden påvirkes af forureningen. Der er indtil videre brugt ca. 76,8 mio. kr. til sikring af grundvand og indeklima i Skuldelev by. Det forventes, at der vil blive brugt mindst 25 mio. kr. yderligere. Den samlede akkumulerede udgift bliver derfor mindst 100 mio. kr. Status: I 2015 er der igangsat en risikovurdering af hele forureningen i Skuldelev, herunder kildegrunden Vestergade 5. På baggrund af den samlede risikovurdering ønskes endvidere analyseret, hvilke oprensningskriterier, der er nødvendige i kildeområderne uden for kildegrunden (område III og IV), for at sikre indeklimaet i boligerne i Skuldelev. For at vurdere, om der er behov for oprensning af hensyn til overfladevandet, igangsættes der i 2016 yderligere undersøgelser af sammenhængen med en nærliggende mose. Der er i 2015 endvidere lavet en samlet teknisk og økonomisk vurdering af de samlede omkostninger, som er forbundet med oprensningen på kildegrunden Vestergade 5. De samlede omkostninger til oprensningen af kildegrunde er meget høje, hvorfor prioriteringen kræver en politisk beslutning. Sagen forventes at blive fremlagt til politisk beslutning i Steensbjerggård, losseplads (G-OSD, 2015) En ukontrolleret deponering og spild ved afbrænding af plast- og kemikalieaffald har forurenet grundvandet med opløsningsmidler. Flere private drikkevandsboringer er lukket som følge af forureningen, og Hørup Kildeplads og Sundbylille Vandværk er truede. Frederiksborg Amt har igennem en årrække oppumpet forurenet grundvand, og dette fortsættes de næste 30 år. Anlægget og de foreløbige driftsomkostninger beløber sig til ca. 11,5 mio. kr. Hertil kommer fortsatte årlige driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. kr. (2015). Den samlede akkumulerede udgift bliver derfor mindst 15 mio. kr. Status: Der sker aktiv oppumpning af grundvand, der sikrer mod uacceptabel spredning af grundvandsforurening. Anlægget forventes revurderet i Stenlillevej 21 (G-OSD, A, 2015) Afgrænsende undersøgelser har vist, at et tidligere renseri har forurenet jord, poreluft og grundvand med klorerede opløsningsmidler. Forureningen udgør en trussel mod grundvandsressourcen i området og drikkevandsindvindingen ved Smedebakken Vandværk og Værebro Kildeplads. Omkostninger til undersøgelser, oprensning af forurening i hotspot og fane og evt. drift af teknisk oprensningsanlæg til sikring af drikkevandsressourcen forventes at blive mere end 10 mio. kr. Siden 2007 er der anvendt ca. 1,5 mio. kr. til undersøgelser og 2,9 mio. kr. til afværge i hotspot. Status: Der er gennemført afgrænsende undersøgelser i 2009, 2010 og Forureningen ved kilden og i grundvandet er afgrænset. Forureningen udgør en uacceptabel risiko i forhold til grundvandet, men udgør ikke en aktuel risiko mod det nærliggende vandværk eller i forhold til boliganvendelsen. Bortgravning af forurening ved kilde og reduktion af forurening i fane ved tilførelse af bakterier og substrat er udpeget som de mest optimale afværgemetoder. Bortgravning af forureningen ved kilden blev foretaget i 2012 og der blev etableret dræn og boringer til monitering af restforureningen i grundvandet og til brug ved evt. senere afværgeforanstaltning overfor grundvandsforureningen i form af SRD eller ISCO. Retablering efter afværgen blev afsluttet i Der er foretaget monitering af forurening i grundvandet i 2014 og 2015 og udviklingen af forureningen i grundvandet vil også de næste år blive undersøgt, inden der tages beslutning om afværgeforanstaltninger over for grundvandsforureningen Ravnsbjergvej 1 og Ravnsbjergvej 8, Stenløse, Danish Aerotechnology Systems A/S (G-OSD, 2015) På grunden har man tidligere produceret ammunition og forarbejdet metaldele til fly. Undersøgelser har vist, at grundvandet er kraftigt forurenet med klorerede opløsningsmidler. Grundvandsforureningen er endnu ikke helt afgrænset, men er konstateret i hele sandmagasinets dybde ned til kalken ca. 60 m u.t. Grunden ligger i OSD på yderkanten af ind vindingsoplandet til Værebro Kildeplads og truer der med Københavns Energis indvindingsboringer her. Region Hovedstaden er i gang med yderligere undersøgelser med henblik på at vurdere omfanget af de nødvendige oprensningstiltag overfor grundvands forureningen. Den store udbredelse i dybden vanskelig gør oprensning. Det skønnes, at undersøgelser, oprensning samt drift af teknisk oprensningsanlæg vil beløbe sig til langt over 10 mio. kr. Der er siden 2007 anvendt ca. 16,4 mio. kr. på undersøgelser, projekteringsforberedende tiltag, bortgravning af hot spot, etablering og drift af vacuumventilation under kildeområdet på Ravnsbjergvej 1. Der er udført en lang række undersøgelser, der bl.a. omfatter screening og prøvegravninger i udbredte omkringliggende mark- og skovarealer, herunder indenfor et ca m² stort tidligere råstofgraveområde til lokalisering af potentielt nedgravede tønder og hot spot områder, komplicerede undersøgelser i en nuværende virksomheds produktionsbygninger, undersøgelser ved en række øvrige bygninger, hvor der potentielt kan være kildeområder og dybe boringer til kalkmagasinet 60 m u.t. Undersøgelserne viser, at der findes flere hot spot områder og at forureningen med klorerede opløsningsmidler har nået kalkmagasinet. Der er udført grundvandsmodellering, som viser, at der på sigt er risiko for spredning til Værebro Kildeplads 3 km syd for lokaliteten. Status: Der er i 2011 udført en række supplerende undersøgelsesaktiviteter. På Ravnsbjergvej 1 er der dels foretaget nærmere afgrænsning af forureningsomfanget i den umættede zone og udført tests til dimensionering af oprensningen. På Ravnsbjergvej 8 er der gennemført undersøgelser til fastlæggelse af spredningsraten/ fluxen i grundvandet til nærmere vurdering af risici for nedstrøms indvindinger samt til vurdering af behov for kilde oprensning. Kildeoprensning på Ravnsbjerg vej 8 vanskeliggøres af belig gen heden under en produk tions virksomhed i drift. Hotspot i kildeom rådet på Ravns bjergvej 1 blev bort gravet i 2012 kombineret med vakuumventilation. Undersøgelser vedr. grund vands forureningens omfang og vurdering af oprens ningsmuligheder fortsættes. Dette arbejde vanskelig gøres af fanens arealmæssige og store dybdemæssige udbredelse. Fanen fra Ravnsbjergvej 1 er i 2014 afgrænset i sydlig retning og der er udarbejdet skitseprojekt med vurdering af afværgeløsninger for grundvandsforureningen. Der udarbejdes et detailprojekt med henblik på håndteringen af grundvandsforureningen. Vakuumventilationen til fjernelse af forurening i det umættede sandlag under kildeområdet på Ravnsbjergvej 1 har været i drift siden etableringen i Anlægget forventes at skulle være i fortsat drift i de kommende år Udlejrevej (G-OSD, 2015) Anlægget på Udlejrevej fjerner forurening fra grundvandet, der stammer fra et pelsberederi fra ca Jord, poreluft og grundvand er forurenede med klorerede opløsningsmidler. Mange drikkevandsboringer er lukkede på grund af forureningen. De hidtidige omkostninger til undersøgelser, teknisk oprensningsanlæg, drift og overvågning beløber sig til ca. 22,1 mio. kr. Oprensningen er ophørt. Status: Oprensningen er afsluttet. Der er efterfølgende i en 5 års periode moniteret i forhold til grundvandet. På baggrund af moniteringsresultaterne er moniteringen indstillet. Kommune og vandværk har ikke ønsket at overtage boringerne, så regionen vil få sløjfet boringerne primo ANDRE FORURENINGER Der findes ud over ovennævnte 61 lokaliteter en række sammenhængende områder med flere uafhængige punktkilder og områder med diffus forurening, som vil belaste budgetterne med mere end 10 mio. kr. pr. område. Disse er ikke medtaget på listen, da de ikke ligger inden for definitionen store forureninger. Neden for beskrives tre af disse områder. Birkerød Vandforsyning (G-OSD, 2015) En række forureningssager i Birkerød Industrikvarter viser at jord og det primære grundvandsmagasin er forurenet med enten klorerede opløsningsmidler eller krom. Alle virksomheder har håndteret affedtningsmidler eller tungmetaller. Koncentrationen af klorerede opløsningsmidler i grundvandet på flere grundene ligger mellem 1-6 mg/l. Ingen af forureningsfanerne er afgrænsede. For at fjerne risikoen over for vandværket, vil en oprensning og efterfølgende drift af de mange forureninger beløbe sig til mere end 30 mio. kr. Status: Hele området moniteres, og på flere grunde gennemføres afgrænsende undersøgelser af foru reningen i jord, vand og poreluft, med henblik på vurdering af risiko og valg af oprensningsmetode. I de seneste år er der gennemført flere kildeoprensninger. I 2013 er der med udgangspunkt i oplandet til Birkerød Vandforsyning nedsat en arbejdsgruppe, som er kommet med et forslag til arbejdsmetode for en oplandsbaseret tilgang til undersøgelse og afværge i forhold til indvindingsoplande med mange store forureningskilder til forskel for at angribe hver forureningskilde en af gangen i prioriteret rækkefølge. Der er i 2014 påbegyndt afgrænsende undersøgelser på en lang række forurenede lokaliteter i indvindingsoplandet til Birkerød Vandforsynings indvindings boringer. Der er også i 2014 gennemført en moniteringsrunde i moniteringsboringerne omkring Toftebakken. Det er sket ud fra et ønske om at få under søgt alle kendte forureninger med chlorerede opløsningsmidler i dette indvindingsopland. Når der er så er etableret overblik over alle de kendte forureningsfaner, som udgør en risiko for vandindvindingen, kan der laves en samlet, hensigtsmæssig strategi for afværgetiltag i forhold til forureningsfanerne. Det er forventningen at denne fremgangsmåde vil gøre at indsatsen sker, hvor den giver størst effekt for færrest ressourcer. Undersøgelser er forsat i gang på enkelte lokaliteter og færdiggøres i Endvidere opstilles der i 2016 en grundvandsmodel for Birkerød indvindingsopland til modellering af faneudvikling og planlægning af en koordineret afværgeindsats i oplandet, herunder særligt i Birkerød Industrikvarter, hvor der er flere lokaliteter, der hver især påvirker grundvandet med chlorerede opløsningsmidler i niveauet 1-10 mg/l. Endvidere er der en MTBE-forurening, som skal vurderes nærmere mht. risiko og monitering eller afværge. På baggrund af undersøgelserne og modelleringen udpeges de lokaliteter, der skal videreføres til regionens afværgeindsats, som forventes gennemført i

73 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -21 af 23 Farum Vandværk (G-OSD) Undersøgelser har vist, at flere forureningsfaner med klorerede opløsningsmidler er på vej mod Farum Vandværk. Der er opsporet mindst tre mulige forureningskilder. En samlet oprensning af forureningen med fjernelse af hot-spot områder, oppumpning af grundvand med efterfølgende drift på mindst 10 år, vil koste ca. 15 mio. kr. Status: Grundvandet nedstrøms industriområdet moniteres. Der er gennemført flere mindre V2-undersøgelser. På flere ejendomme gennemføres afgrænsende undersøgelser af forureningen i jord, vand og poreluft, med henblik på vurdering af risiko og valg af oprensningsmetode. Lokalitet Diffus forurening fra Bergsøegrunden på nabogrunde (boliger) (A) Ovennævnte virksomhed har givet anledning til en diffus forurening af en række nabogrunde. Grundene er forurenede med bly og cadmium, der udgør en trussel mod arealanvendelsen. Hidtil er 18 parcelhusgrunde undersøgt og V2-kortlagt. Det vurderes dog, at væsentligt flere grunde er forurenede i tilsvarende grad. Oprensning af forureningerne vurderes at koste i gennemsnit 0,6 mio. kr. pr. grund. Status: Glostrup Kommune har udskiftet overjord i børneinstitutionerne i det berørte område. Københavns Amt har gennemført kortlægningsundersøgelser og detaljerede undersøgelser iht. Værditabsordningen. Fremover gennemføres detaljerede undersøgelser og oprensning iht. regionens prioritering samt detaljerede undersøgelser og oprensning iht. Værditabsordningen i den takt, der bevilges midler til lokaliteter optaget på ventelisten. Bilag 4 UDVIKLINGSPROJEKTER I FORHOLD TIL UNDERSØGELSE AF FORURENING Fluxmålere Optisk sensor til måling af forureningsdampe i indeklimaet Geofysik i kildeområder Test af screeningsværktøj i praksis OVERSIGT OVER DE UDVIKLINGSPROJEKTER, SOM REGION HOVEDSTADEN HAR ARBEJDET MED I 2015 En central parameter i risikovurdering af en forurening i grundvandet, er at kunne bestemme hvor meget forurening, der spredes i grundvandet, hvor hurtigt det går og i hvilken retning det sker. Til dette er der udviklet en række målemetoder herunder Fluxmåleren, som Region Hovedstaden har udviklet i samarbejde med producenten Sorbisense. I 2015 har regionen samlet alle de producenter, der findes og har iværksat et sammenlignende studie, hvor ligheder/forskelle/fordele/ulemper ved de forskellige metoder undersøges. Sideløbende er der iværksat en markedsrelateret undersøgelse, der skal kortlægge hvor i regionens opgaver, målemetoderne har særlig stor værdi. Endelig er der igangsat et projekt, der skal videreudvikle Fluxmålerens bestemmelse af grundvandsstrømning fra 2-D til 3-D. I samarbejde med Rambøll og DTU fotonik er der udviklet et system til optisk realtime måling af klorerede opløsningsmidler. Prototypen er testet i 2015 og optimering ift. detektionsniveauer fortsætter i Sammen med Orbicon, Århus Universitet, GEUS og Kbh. Universitet er der igangsat et projekt der skal finde og implementere geofysiske metoder der kan 3D-undersøge geologi i kildeområder på cmskala. Målet er at kunne forstå kompleks geologi på et langt mere detaljeret niveau end det er muligt i dag og med anvendelsen af færre boringer. I 2014 blev forskellige metoder screenet, og i 2015 blev tests i felten udført med de tre mest lovende metoder. Herefter blev geologien blotlagt med en stor udgravning, så metodernes resultater kunne sammenlignes med virkeligheden. I 2016 udføres den detaljerede databehandling og afrapportering. Miljøstyrelsen har i samarbejde med regionerne, flere danske rådgivere og DTU Miljø udarbejdet et screeningsværktøj, der på skrivebordsniveau kan vurdere om en jordforurening potentielt kan udgøre et problem for overfladevand. I 2015 blev der udført et projekt med Miljøstyrelsen, alle de øvrige regioner, Orbicon og DTU Miljø, der skulle teste om screeningsværktøjet også passer i virkeligheden. Dette blev gjort ved at måle for forurening i en række vandløb, hvor screeningsværktøjet vurderede en potentiel risiko. Bestemmelse af in situ nedbrydningsrater af chlorerede opløsningsmidler Måling af forurening i kalk DTU kalkprojekt Visse forureningsstoffer kan nedbrydes til uskadelige stoffer i grundvandet, af de bakterier, der naturligt forekommer i grundvandet. Hvis nedbrydning forekommer er risikoen overfor grundvandet langt mindre, eller måske slet ikke til stede, sammenlignet med en situation uden nedbrydning. Men nedbrydning kræver nogle helt specifikke forhold, og det kan derfor være svært at udtale sig om hvorvidt det forekommer på en given lokalitet, og i givet fald om det går hurtigt nok til at reducere forureningen til et acceptabelt niveau. Der blev derfor iværksat et projekt sammen med Orbicon og Krüger og med en videnskabelig følgegruppe bestående af forskere fra DTU Miljø, GEUS og Århus Universitet, der har til formål at udvikle en måler til bestemmelse af nedbrydningsrater af chlorerede opløsningsmidler. I 2015 blev der foretaget et litteraturstudium og i 2016 bliver der arbejdet på videreudvikling og test af målemetoden. I erkendelsen af at vi mangler metoder der giver undersøgelsestæthed i kalken, blev der i 2013 gennemført et projekt til udredning af mulighederne for at genbruge terrænnære MIP screeningsmetoder i den hårde kalk. Projektet kombinerede eksisterende kalkboremetoder med screeningssonder. I udredningsprojektet deltog en større gruppe der repræsenterede danske og internationale forskningsinstitutioner, rådgivere, entreprenører, producenter m.fl. I udføres en række feasibilitystudier i laboratoriet, som skal afdække, hvorvidt MIP-metoden kan give brugbare måleresultater på kalk. Under den treårige rammeaftale med DTU arbejdes der med undersøgelse af stoftransportprocesser i kalk med henblik på at skabe grundlag for undersøgelser og oprensning i kalk

74 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -22 af 23 UDVIKLINGSPROJEKTER I FORHOLD TIL AFVÆRGE AF FORURENING Der er iværksat flere projekter, der har til formål at se på oprensning af tungmetalforurening. Dels findes der tungmetalforureninger i Region Hovedstaden, og dels er det et emne, hvor eksportmulighederne af dansk teknologi til fx Kina er gode. Oprensning af tungmetalforurening Regionen har i samarbejde med DTU og Orbicon udført et pilotprojekt on site elektrokinetisk assisteret oprensning af tungmetalforurenet jord. Anlægget er etableret på Collstropgrunden ved Hillerød. I samarbejde med GEO og Outzen Pro har regionen gennemført en test af phytooprensning med en tropisk bregne. Projektet er ligeledes gennemført på Collstrop-grunden ved Hillerød. Herudover er der udført et laboratorieforsøg med soil washing af forurenet jord med Københavns Universitet, og et laboratorieforsøg med det amerikanske firma Geosyntec, der har til formål at stabilisere forureningen i jorden, så den ikke kan udvaskes til fx grundvandet. EK-TAP Indeklimasikring Langtidsholdbare reaktanter Fraktionering ved fryse/tøpåvirkning Regionen har i samarbejde med NIRAS, GeoSyntec (USA) og North Eastern University (USA) udviklet en helt ny in situ oprensningsmetode kaldet EK-TAP som er en forkortelse af EletroKinetisk termisk assisteret persulfat. In situ oprensning betyder, at forureningen bliver renset op det sted, hvor jorden ligger, i stedet for at grave den forurenede jord op. Ideen går ud på, at man ved at påføre elektrisk spænding til jorden kan få spredt persulfat, som er en slags rensemiddel til forurening. Desuden kan man med den elektriske spænding få hævet temperaturen i jorden, og derved aktiveret persulfaten, så den reagerer med forureningen. I 2015 er der gennemført en pilottest af metoden på regionens testgrund. I regionen er der en række sager hvor, der skal gennemføres foranstaltninger for at beskytte folks boliger mod forureningsdampe, som siver fra jordforureningen og op i husene. Det kan enten være eksisterende huse eller nybyggeri på forurenede grunde. Der er iværksat flere projekter til at løse denne udfordring dels en kortlægning af hvordan man bedst muligt sikrer indeklimaet i nybyggeri, dels et projekt, der går ud på at indbygge materialer, under gulvet, der binder forureningen fast, så den ikke kan trænge op i husene, og dels et projekt, der ser på rensning af forurening, der er sluppet ind i husene. Projekterne har involveret partnere som COWI, Orbicon og Københavns Universitet. Projektet udvikler langtidsholdbare forureningsnedbrydende reaktanter. Reaktanterne tænkes injiceret i morænelers eksisterende sprækkesystem. Hvis de er tilstrækkeligt langtidsholdbare, gør det ikke noget, at der lang vej ind til forureningen, når blot forureningen med tiden vil komme i kontakt med reaktanterne. Samarbejdsparterne er forskere fra Københavns Universitet, GEUS, DTU, Nationalmuseet, South West Research Institute (USA) og rådgivere fra NIRAS (DK) og GeoSyntec (USA). Der er i slutningen af 2012 gennemført en systematisk innovationsproces og udviklet 4 konceptuelle systemer, som er lovende og som færdigudvikles i partnerskabet i samarbejde med producenter. Der er i løbet af 2013 med succes udført laboratorietests til proof of concept. I løbet af 2014 og 2015 er der arbejdet med beskyttelse og kvalificering i forhold til ansøgning om eksterne midler. En af de helt store tekniske udfordringer i forbindelse med bakteriel og kemisk in situ oprensning er at få de stoffer eller bakterier, som man tilsætter jorden, i kontakt med forureningen. In situ oprensninger foregår direkte i det forurenede område i jorden, i modsætning til, hvis forureningen oppumpes eller graves op af jorden og renses på et særligt anlæg. Det er især problematisk på grunde, hvor forureningen har gemt sig i for eksempel moræneler. Det er svært for stofferne/bakterierne at trænge ind i moræneler, og de har derfor svært ved at få kontakt med den forurening, som sidder gemt mellem lerpartiklerne. For at imødegå dette problem har regionen sammen med GEUS iværksat et projekt, hvor man vil forsøge at opsprække moræneleren ved fryse/tøprocesser. Ved frysning og optøning dannes der et fint net af tætliggende sprækker, som vil kunne bruges som adgangsveje i den ellers så tætte moræneler. Det vil så blive lettere for stofferne/bakterierne at komme i kontakt med forureningen og dermed nedbryde den. De indledende udredninger og opstilling af laboratoriefaciliteter blev gennemført i Feltarbejde og indledende laboratoriumforsøg er gennemført Storskala laboratorietests er gennemført i 2012 og I 2014 og 2015 er der udført pilotskalatest i felten. Rensning af afværgevand Region Hovedstaden har ca. 80 igangværende anlæg, der oppumper forurenet vand og renser det med aktivt kul. Men omkostningen til rensning af afværgevand kan være høj, og især for nogle stoffer, sker der hurtigt gennembrud i det aktive kul. Derfor er der igangsat et projekt med det formål at optimere rensningen i afværgeanlæg. Projektet ser på om det er muligt at fremme en biologisk nedbrydning af forureningsstofferne i beholderne med aktivt kul, fx ved at tilsætte ilt og næringsstoffer. Projektet udføres i samarbejde med Århus Universitet, Arkil og Geosyntec

75 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 2 - Side -23 af 23 RegionH Design design@regionh.dk Maj 2016 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon: miljoe@regionh.dk

76 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 3 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 6. juni 2015 Sagsnummer: Rettelsesblad til sag 26 Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 1 Indberetning om jordforurening hoveddel Side 46: overskriften på figur 13 Budget for driftsmidler i I alt 15 mio. kr., rettes til Budget for driftsmidler i I alt 143 mio. kr.

77 Indberetning om jordforurening 2015 Maj 2016 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -1 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Hoveddel

78 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -2 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Jordforurening regionens opgaver Vejen til ren jord og rent vand Overblik over forurening Indsatsen for at beskytte grundvandet Indsatsen for at sikre borgernes sundhed Overfladevand Innovation og gode vækstvilkår Innovationsgaragen Samarbejde og service overfor borgerne Store jordforureninger Titel Indberetning om jordforurening 2015 Udgiver Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Udgivelsesår 2016 Copyright Region Hovedstaden har ophavsret på fotos og tegninger. Gengivelse af de øvrige dele af indberetningen er tilladt med tydelig kildeangivelse. Ressourceanvendelsen i Planlagt ressourceanvendelse i Planlagt indsats i Bilag i separat bilagsdel Bilag 1 Oversigt over den offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2016 og nærmeste år Bilag 2 Oversigt over de store jordforureninger Bilag 3 Beskrivelse af status for de store jordforureninger Bilag 4 Oversigt over regionens udviklingsprojekter i

79 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -3 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indledning Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner ansvaret for den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Den offentlige indsats skal sikre, at mennesker, grundvand, overfladevand og natur ikke påvirkes af jordforurening fra grunde, hvor det ikke har været muligt at stille den, som har forårsaget forureningen til ansvar. Regionerne er også involveret i en række myndighedsopgaver i forbindelse med fx byggeri på forurenede grunde og besvarelse af forespørgsler fra borgere og ejendomsmæglere om konkret jordforurening. Rent vand og uforurenet jord er en af forudsætningerne for vækst, blandt andet fordi et sundt og uforurenet miljø er en af de faktorer, der har betydning for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Region Hovedstadens prioriterede indsats på jordforureningsområdet er derfor også med til at understøtte regionens overordnede 4 mål om en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Og med til at sikre målene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, ReVUS. Denne redegørelse beskriver Region Hovedstadens arbejde på jordforureningsområdet i 2015 og den planlagte indsats i Redegørelsen er udarbejdet efter Miljøstyrelsens bekendtgørelse om indberetning og registrering af jordforureningsdata (BEK nr. 658), og udgør sammen med en elektronisk indberetning af oplysninger om forurenede grunde Region Hovedstadens indberetning for 2015 til Miljøstyrelsen. Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Bornholm indgår derfor ikke i denne redegørelse. 5

80 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -4 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Jordforurening regionens opgaver Regionernes opgaver på jordforureningsområdet kan overordnet opdeles i to hovedområder: opgaver med den offentlige indsats, og service overfor borgere og virksomheder. DEN OFFENTLIGE INDSATS Arbejdet med den offentlige indsats består i at opspore, undersøge og fjerne de forureninger som: truer det grundvand, der bruges eller kan bruges til drikkevand, udgør en risiko for menneskers sundhed enten fordi forureningen påvirker indeklimaet i fx en bolig eller udgør en risiko ved kontakt med den forurenede jord, kan skade søer, vandløb, havet (overfladevand) og natur. Formålet med den offentlige indsats er ikke at fjerne alle forureninger. Kun de forureninger, som udgør en risiko overfor menneskers sundhed, grundvandet og overfladevand og natur. Derfor er det heller ikke nødvendigt at oprense samtlige jordforureninger i Danmark. FASERNE I DEN OFFENTLIGE INDSATS Faserne i den offentlige indsats fremgår af figur 1. Først indsamles historiske oplysninger om aktiviteter, som kan være årsag til forurening. Grunde med sådanne aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, kortlægges på vidensniveau 2. De næste faser kan være afgrænsende undersøgelse og oprensning af forurening. På de fleste grunde er risikoen overfor mennesker og miljø imidlertid ofte så lav, at det ikke nødvendigt at fjerne forureningen. På nogle grunde må regionen dog overvåge forureningen for at være sikker på, at den ikke spreder sig og skaber problemer andre steder. Oprensningen kan ende med, at der installeres et teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikre grundvandet eller indeklimaet i en bolig. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen og skal ofte være i gang i mange år. Alle faser i den offentlige indsats er lige vigtige og en forudsætning for de efterfølgende faser. De indledende kortlægningsfaser er afgørende for en optimal behandling af sagerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. Regionens erfaring er, at et jævnt flow mellem faserne er meget vigtigt for at udnytte de ressourcer, som er til rådighed til at løse opgaven, bedst muligt. Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste fase. Derfor kan der gå flere år fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op. IKKE ALLE JORDFORURENINGER SKAL RENSES OP Regionernes erfaring viser, at det er nødvendigt at foretage en historisk gennemgang og vurdering af hele 100 grunde, og at undersøge helt op til 50 af disse grunde, for at lokalisere de 1-4 grunde, der er så forureningsbelastede i forhold til grundvandet eller menneskers sundhed, at de skal renses op. SERVICE OVERFOR BORGERE OG VIRKSOMHEDER Borgere og virksomheder, der har en forurenet grund, vælger i nogle situationer selv at betale for en undersøgelse og oprensning af forureningen. For eksempel hvis de ønsker, at forureningen ikke skal kortlægges. Eller hvis de ønsker at bygge eller ændre anvendelsen af grunden. Region Hovedstaden stiller oplysninger om forurenede grunde til rådighed for offentligheden, så problemstillinger kan håndteres allerede i planlægningen af fx nybyggeri og byudvikling. Derved spares ressourcer og der undgås nye miljøproblemer. Region Hovedstadens tætte samarbejde med borgere, private bygherrer og kommuner er dermed med til at skabe helhedsløsninger på jordforureningsområdet. Regionens myndighedsopgaver, som har stort fokus på borgerne, private bygherrer og ejendomsmæglere, drejer sig bl.a. om: Råd og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforurening. Besvarelse af forespørgsler fra ejendomsmæglere, advokater og borgere om konkret jordforurening, fx i forbindelse med køb og salg af ejendomme. Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde. Godkendelse af undersøgelser og oprensning af forurening betalt af private grundejere og bygherrer i forbindelse med salg og byggeri. 6 7

81 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -5 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Vejen til ren jord og rent vand I 2014 vedtog regionsrådet i Region Hovedstaden en ny plan Vejen til ren jord og rent vand for indsatsen på jordforureningsområdet. Den nye plan fastholder den gamle strategis beskyttelse af grundvandet som højest prioriteret. Planen har også fokus på, at borgerne i hovedstadsregionen skal kunne leve trygt uden risiko for gener fra jordforurening. Regionen ønsker desuden at medvirke til at skabe gode rammer for kommuner og bygherrer i forbindelse med byudvikling og nybyggeri i områder med jordforurening. Ligesom regionen vil arbejde tæt sammen med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Regionens prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet skal være med til at understøtte grøn vækst og styrke vidensdeling og muligheden for dansk og internationalt samarbejde om forurenet jord. Arbejdet på jordforureningsområdet er dermed en vigtig brik i at opnå målene om grøn vækst i den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen. TURBO PÅ BESKYTTELSE AF GRUNDVANDET Med den nye jordplan er det besluttet at øge grundvandsindsatsen, så regionen sikrer 80 procent af grundvandet på 10 år. Det betyder, at regionen i de områder, hvor 80 procent af drikkevandet indvindes, vil opspore og undersøge alle særligt forurenede grunde; og på 10 år reducerer forureningen tilstrækkeligt til, at den ikke udgør en risiko for grundvandet. Når forureningen reduceres, betyder det, at regionen gennemfører en indsats overfor de forurenende stoffer, der i særlig grad truer grundvandet. Disse stoffer er typisk klorerede opløsningsmidler. På kort 1 viser den mørkerøde farve de områder, hvor de 80 procent af drikkevandet indvindes, og hvor det samtidig vil være billigst at beskytte grundvandet. De grønne områder på kortet, er de områder, som regionen ved udgangen af 2015 har undersøgt og renset op i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler. De grønne områder svarer til 10 procent af den samlede grundvandsressource, der bruges til drikkevand i hovedstadsregionen. 80 procent -områderne er dermed reduceret til 70 procent, som skal sikres indenfor de kommende ni år. I ganske særlige situationer fx med stor forurening meget tæt på drikkevandsboringer, vil regionen også gennemføre en indsats overfor andre stoffer end klorerede opløsningsmidler der kan forurene grundvandet. Det kan for eksempel være forureninger med pesticider og forskellige benzinstoffer. På en del af de forurenede grunde vil det være nødvendigt at gennemføre en oprensning, der indebærer en aktivitet på grunden ud over de 10 år, fx fortsat oppumpning af forurenet grundvand. JORDFORURENING PÅ BOLIGGRUNDE En del af de forurenede grunde i hovedstadsregionen er boliggrunde. Regionen ønsker, at borgerne skal kunne leve trygt uden risiko for gener fra jordforurening. Derfor prioriterer regionen en indsats i boliger, hvor der er høj risiko for indeklimaet på grund af afdampning fra jordforurening. Klorerede opløsningsmidler og olie- og benzinstoffer er stoffer, der typisk kan udgøre en høj risiko for indeklimaet. Regionen prioriterer at beskytte indeklimaet i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Det skyldes, at mennesker har sværere ved at undgå forurening, som påvirker indeklimaet end den forurening, som er et problem ved kontakt med jorden i en have. Kontakt med forurening i havejord kan i de fleste tilfælde undgås ved at følge nogle få råd, som borgerne får af regionen. Problemer med forurening af indeklimaet skal derimod løses ved hjælp af tekniske tiltag, der ofte skal holdes i gang i mange år. KORT 1 OMRÅDER MED INDVINDING AF DRIKKEVAND I REGION HOVEDSTADEN Signaturforklaring % af samlet indvindingsmængde 80% 8% 5% 7% Stigende omkostninger for oprensning Kommunegrænser Region Hovedstaden Områder med særlige drikkevandsinteresser Oplande uden klorerede opløsningsmidler Prioriterede Indvindingsoplande

82 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -6 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 KORTLÆGNING SKABER OVERBLIK Til og med 2017 fortsætter regionen med at kortlægge forurenede grunde i kommunerne på Vestegnen og i tilstødende kommuner udenfor København og Frederiksberg kommuner. Kortlægningen sker på baggrund af viden om brancher, der har benyttet forurenende stoffer eller på anden måde erfaringsmæssigt kan have forurenet jorden. Kortlægningen skaber overblik over forurenede grunde og danner dermed grundlaget for en optimal prioritering af en helhedsorienteret indsats. Kortlægningen omfatter også indledende undersøgelser af de forureninger, som kan være kritiske overfor grundvandet. Ligesom regionen gennemfører undersøgelser på kortlagte boliggrunde inden for et år, når boligejere anmoder om det. Efter 2017 fortsætter kortlægningen i de kommuner, hvor den endnu ikke er færdig. FORURENING SOM KAN PÅVIRKE OVERFLADE- VAND OG NATUR Frem til 2019 vil Region Hovedstaden også skabe overblik over, hvor mange af de kortlagte grunde, der kan true overfladevandet og naturen. Efter 2020 vil der som led i gennemførelsen af vandplanerne blive foretaget en indsats på de grunde, som udgør en trussel mod overfladevand og natur. Hvis der i den mellemliggende periode viser sig en akut trussel overfor overfladevand eller natur fra en forurenet grund, gennemfører regionen en indsats på den pågældende grund. INNOVATION OG GODE VÆKSTBETINGELSER Innovation og udvikling af nye metoder på både grundvands- og indeklimaområdet er afgørende for, at regionen kan sikre den rette håndtering af udfordringerne med jordforening. Specielt i forhold til påvirkning af indeklima i boliger er de metoder, der findes i dag, ikke tilstrækkelige til at kunne håndtere forurening optimalt. Derfor vil regionen øge innovation og udvikling af nye metoder. Regionen ønsker at gennemføre denne udvikling i samarbejde med danske og internationale offentlige og private samarbejdspartnere. Regionen prioriterer udvikling af billigere, hurtigere og mere klimavenlige metoder højt til gavn for både økonomi og mindre CO2-udledning. SAMARBEJDE OG SERVICE OVERFOR BORGERNE Endeligt ønsker regionen at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om fx byudvikling og beskyttelse af grundvandet. Regionen vil afsøge nye samarbejdsformer om helhedsløsninger på jordforureningsområdet. Og vil, hvor det er muligt, indgå i partnerskaber om de bedste løsninger på området. Når der igangsættes konkrete aktiviteter i et større område, vil regionen indbyde borgerne til møde, så de kan blive orienteret om den kommende indsats. Regionen vil også igangsætte en række initiativer om borgertilfredshedsmålinger og selvbetjeningsløsninger på jordforureningsområdet

83 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -7 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Overblik over forurening Kortlægning af jordforurening udgør fundamentet i regionens arbejde med at sikre borgernes sundhed, grundvand og overfladevand mod påvirkning fra forurening i jorden. Kortlægningen sikrer, at Regionen har overblik over truslerne fra jordforurening, så den offentlige indsats med undersøgelser og oprensning kan prioriteres bedst muligt ud fra princippet: den vigtigste indsats først Regionen kan give de rigtige råd og vejledning til borgere og virksomheder i forhold til jordforurening Der ikke sker ukontrolleret spredning af forurening Den fremtidige anvendelse af forurenede grunde sker, så borgerne kan leve trygt med jordforurening. Hvis regionen ikke har dette overblik, vil der være forureninger som ikke bliver fundet og renset op. Det betyder, at regionen i værste fald kan bruge penge på at rense de forkerte forureninger op. Regionen skal kortlægge alle jordforureninger, uanset om forureningerne er omfattet af den offentlige indsats eller ej. Region Hovedstaden har i 2015 brugt næsten en fjerdedel af økonomien på jordforureningsområdet på at opspore, kortlægge og undersøge forureninger. KORTLÆGNING AF JORDFORURENING Jordforurening bliver kortlagt på to vidensniveauer: Vidensniveau 1 er baseret på en mistanke om forurening ud fra de aktiviteter, der har været på grunden. Vidensniveau 1 kortlægningen kaldes også mistankekortlægning. Vidensniveau 2 er baseret på en konkret konstateret forurening i jorden. Vidensniveau 2 kortlægningen kaldes også forureningskortlægning. KORTLÆGNING PÅ VESTEGNEN OG TILSTØDENDE KOMMUNER I 2012 besluttede regionsrådet over en femårig periode fra 2013 til 2017 at afsætte ekstra ressourcer til kortlægning af forurenede grunde på Vestegnen og tilstødende kommuner uden for Frederiksberg og København. Det betyder, at regionen frem til udgangen af 2017 gennemfører mistankekortlægning af forurenede grunde i disse kommuner. Sideløbende med mistankekortlægningen udfører regionen også indledende forureningsundersøgelser på de grunde, hvor der har været håndteret stoffer, som er særligt kritiske overfor grundvandet. KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Klorerede opløsningsmidler er kemiske stoffer, som udgør den største trussel overfor det grundvand, der bruges til drikkevand i hovedstadsregionen. Klorerede opløsningsmidler har blandt andet været brugt til rensning af tøj og rengøring af metaldele. I tabel 1 ses prognoser for Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner udarbejdet i henholdsvis 2012 og 2015 for antallet af grunde som forventes: mistankevurderet (historik) mistankekortlagt (vidensniveau 1) undersøgt, fordi der forventes at være håndteret stoffer, som er særligt kritiske i forhold til kunne ødelægge grundvandet, så det ikke kan bruges til drikkevand. Prognose (2012) Prognose (2015) Antal grunde, der skal mistankevurderes Mistankekortlægges (vidensniveau 1) Undersøges (grundvandskritiske stoffer) Som det fremgår af tabellen stemmer prognoserne fint overens. Det betyder, at den oprindelige tidsplan for færdiggørelse af kortlægningen på Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner holder, således at arbejdet stadig forventes afsluttet i løbet af Kortlægningen er begyndt i de kommuner, hvor der findes områder med særlige drikkevandsinteresser. Derefter fortsætter kortlægningen i indvindingsoplande i kommuner med meget vand af god kvalitet, men som ikke er områder med særlige drikkevandsinteresser. Kortlægningen udføres i tæt samarbejde med kommunerne, som har stor viden om, hvor der gennem tiden har været forskellige industrier og har det historiske materiale, som er afgørende for kortlægningsarbejdet. OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVANDS- INTERESSER OG INDVINDINGSOPLANDE Områder med særlige drikkevandsinteresser er større, sammenhængende områder med naturlig beskyttet grundvand af høj kvalitet og i så store mængder, at det dækker det nuværende og fremtidige behov for drikkevand. Et indvindigsopland er det geografiske område, hvor en vandforsyning henter sit drikkevand. STATUS FOR KORTLÆGNINGEN PÅ VESTEGNEN OG TILSTØDENDE KOMMUNER Ved udgangen af 2015 er mistankekortlægningen afsluttet i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. I Albertslund, Ballerup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner er der desuden udført indledende forureningsundersøgelser på de grunde, hvor der har været håndteret særligt kritiske stoffer i forhold til grundvandet. Sideløbende med disse undersøgelser er der udført undersøgelser på boliggrunde, hvis ejeren har anmodet om det. I begyndelsen af 2016 mangler der at blive mistankevurderet ca grunde samt påbegyndt indledende undersøgelser på ca. 230 grunde, hvor der har været håndteret særligt kritiske stoffer i forhold til grundvandet. I tabel 2 ses status for kortlægningsindsatsen på Vestegnen og tilstødende kommuner ved udgangen af 2015 samt regionens forventede aktiviteter i løbet af de kommende to år. Kort 2 viser status og planen for kortlægningsindsatsen i 2016 og Når kortlægningsindsatsen er gennemført på Vestegnen fortsætter regionen i henhold til jordplanen kortlægningen i endnu ikke kortlagte kommuner

84 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -8 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 KOMMUNE OPSLAG I TELEFONBØGER VURDERING I FORHOLD TIL MISTANKEKORTLÆGNING INDLEDENDE UNDERSØGELSER AF STOFFER, SOM ER SÆRLIGT KRITISKE I FORHOLD TIL GRUNDVANDET KORT 2 STATUS FOR KORTLÆGNINGSINDSATSEN I VESTEGNSKOMMUNERNE OG TILSTØDENDE KOMMU- NER UDEN FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG DECEMBER 2015 Albertslund Afsluttet Afsluttet Afsluttet Ballerup Afsluttet Afsluttet Afsluttet Brøndby Afsluttet Afsluttet Afsluttes i 2017 Gladsaxe Afsluttet Afsluttes i 2016 Afsluttes i 2017 Glostrup Afsluttet Afsluttet Afsluttes i 2017 Herlev Afsluttet Afsluttes i 2016 Afsluttes i 2017 Hvidovre Afsluttet Afsluttes i 2017 Afsluttes i 2017 Høje-Taastrup Afsluttet Afsluttet Afsluttet Ishøj Afsluttet Afsluttet Afsluttet Rødovre Afsluttet Afsluttet Afsluttes i 2017 Signaturforklaring Afsluttes i 2017 Afsluttet Ikke påbegyndt Vallensbæk Afsluttet Afsluttet Afsluttet 14 15

85 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -9 af 27 Ved udgangen af 2015 er der kortlagt grunde i Region Hovedstaden. Det er 144 flere end året før. Beliggenheden af de kortlagte grunde fremgår af kort 3, mens antallet af kortlagte grunde siden 2007 fremgår af tabel 3. En del af de mistankekortlagte grunde undersøges hvert år af regionen. Hvis der er forurenet, bliver grunden forureningskortlagt. Hvis der ikke er forurenet annulleres kortlægningen. En grund kan godt være både mistankekortlagt og forureningskortlagt. Hvis der for eksempel er kendskab til forurening på en del af grunden, bliver denne del forureningskortlagt, mens oplysninger om mulige kilder til jordforurening på en anden del af grunden gør, at denne del mistankekortlægges. I 2015 udgik 70 grunde helt af kortlægningen. storisk materiale om tidligere aktiviteter på grundene. Den bordeaux del af søjlerne viser de kortlagte grunde (mistankekortlagte og forureningskortlagte grunde). KORT 3 KORTLAGTE GRUNDE I REGION HOVEDSTADEN Antal kortlagte grunde og frikendte grunde ved udgangen af året STATUS FOR KORTLAGTE GRUNDE Frikendte grunde 2015 Kortlagte grunde STATUS FOR VURDEREDE GRUNDE Figur 2 viser en opgørelse over, hvor mange grunde i alt, regionen hvert år i perioden fra 2011 til 2015 har gennemgået og vurderet i forhold til kortlægning. Den grønne del af søjlerne er de frikendte grunde, det vil sige grunde som er udgået af kortlægningen og grunde, som regionen har vurderet ikke skal kortlægges ud fra en gennemgang af hi- ANTAL KORTLAGTE GRUNDE Mistankekortlagt Forureningskortlagt Både mistankekortlagt og forureningskortlagt I alt Mulig forurenet grund (kortlagt på Vidensniveau 1) Forurenet grund (Kortlagt på Vidensniveau 2) Kommunegrænse 16 17

86 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -10 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Som det ses af figur 2, har regionen i perioden fra 2011 til 2015 gennemgået næsten grunde i forhold til forurening. Ved udgangen af 2015 har regionen således i alt gennemgået mere end grunde i forhold til forurening og kortlægning. Tabel 4 viser en status for de grunde. STATUS ANTAL GRUNDE Mistankekortlagt I figur 3 er de kortlagte grunde opgjort i forhold til, om de er omfattet af den offentlige indsats med undersøgelser og eventuelt oprensning. Den grønne del af søjlerne viser de grunde, der er omfattet af den offentlige indsats. Som det fremgår, er det hovedparten af de kortlagte grunde, der er omfattet. Den bordeaux del af søjlerne viser de grunde, der ikke er omfattet af yderligere undersøgelser eller oprensning. Kortlægningen opretholdes for at holde styr på forureningen, så det kan sikres, at der bliver taget højde for den ved et eventuelt fremtidigt byggeri eller ved en ændret anvendelse af den forurenede grund Forureningskortlagt Mistankekortlagt og forureningskortlagt 212 Udgået af kortlægningen efter undersøgelse eller oprensning Udgået efter vurdering af historisk materiale Antal kortlagte grunde Mistankekortlagt Omfattet af offentlig indsats Forureningskortlagt Ikke omfattet af offentlig indsats I alt

87 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -11 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Indsatsen for at beskytte grundvandet Indsatsen for at beskytte grundvandet har i 2015 omfattet undersøgelse, oprensning og overvågning af 536 forureninger. Fokus har primært været rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, da disse stoffer er de mest kritiske i forhold til at kunne ødelægge grundvandet i hovedstadsregionen. På en del af grundene er indsatsen også sket i forhold til en bolig og dermed borgernes sundhed. HELHEDSORIENTERET TILGANG SKAL SIKRE GRUNDVANDET I 2014 tog regionen hul på en nye helhedsorienterede tilgang til at beskytte grundvandet. Denne tilgang går kort fortalt ud på at undersøge alle grunde, hvor der er fundet forurenende stoffer, der udgør en særlig risiko for grundvandet inden for et indvindingsopland. Når der er overblik over grundene, vurderer regionen i hvilket omfang, der skal renses op. Herved sikres det bedst muligt, at oprensningsindsatsen sker, hvor den har størst mulig effekt. Ligesom der er stordriftsfordele ved at gennemføre en koordineret oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland. I første omgang har indsatsen været fokuseret på tre områder, hvor regionen har sat ekstra kræfter ind på at undersøge og oprense forurening, der udgør en særlig risiko for grundvandet og dermed drikkevandet. De tre områder er indvindingsoplandene til Solhøj Kildeplads i Høje Taastrup/Ishøj kommuner, Dybendal Vandværk i Lyngby-Taarbæk Kommune og Birkerød Vandværk i Rudersdal Kommune. I 2015 er der taget hul på yderligere seks områder: Attemose kildeplads i Hillerød Kommune, Hove kildeplads i Egedal Kommune, Humlebæk Vandværk i Fredensborg Kommune, Hørup kildeplads i Frederikssund Kommune, Bogøgård kildeplads i Furesø Kommune og Gilleleje Vandværk i Gribskov Kommune. I hvert område vil regionen de kommende to til tre år undersøge alle de grunde, hvor der tidligere har været anvendt klorerede opløsningsmidler, som er særligt kritiske for grundvandet. Derefter planlægges en helhedsorienteret oprensningsindsats. Ud over de nævnte områder har regionen også gennemført aktiviteter af hensyn til grundvandet i andre dele af hovedstadsregionen. Kort 4 viser de steder, hvor regionen har udført undersøgelser, renset op og haft tekniske anlæg i forhold til grundvandet i Helt i overensstemmelse med Region Hovedstadens jordplan er hovedparten af de afgrænsende undersøgelser og oprensninger udført i de mørkerøde områder, hvor 80 procent af drikkevandet indvindes. Mens de indledende undersøgelser er udført i Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner, hvor regionen udfører kortlægning og indledende undersøgelser til og med Det fremgår også, at regionen har haft aktiviteter uden for de prioriterede grundvandsområder. Det skyldes, at allerede igangsatte tiltag løbende vurderes og optimeres. Nogle tekniske anlæg uden for de prioriterede områder vil derfor fortsat være i drift, hvis der kan påvises en væsentlig og blivende effekt på kvaliteten af grundvandet. KORT 4 UNDERSØGELSER, OPRENSNINGER OG TEKNISKE ANLÆG I 2015 I FORHOLD TIL GRUNDVANDET Signaturforklaring % af samlet indvindingsmængde 80% 8% 5% 7% Stigende omkostninger for oprensning Kommunegrænser Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Indledende undersøgelser Afgrænsede undersøgelser Oprensninger Tekniske anlæg i drift KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Klorerede opløsningsmidler er kemiske stoffer, som blandt andet har været brugt til rensning af tøj og rengøring af metaldele. Stofferne spred-es let i jord og grundvand. De ændres langsomt og danner nye problematiske stoffer i forbindelse med nedbrydningen. Selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet, ligesom stofferne kan dampe op af jorden og ind i bygninger. Spild af klorerede opløsningsmidler kan derfor forårsage meget komplicerede forureninger i jord og grundvand og påvirker ofte indeklimaet i bygninger nær forureningen. I hovedstadsregionen udgør klorerede opløsningsmidler den største trussel mod grundvandet og indeklimaet i boliger

88 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -12 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 UNDERSØGELSE AF FORURENING Figur 4 viser, at regionen i 2015 har arbejdet med 246 indledende undersøgelser og 94 afgrænsende undersøgelser. De indledende undersøgelser har til formål at afklare, om der er forurenet eller ej. De afgrænsende undersøgelser afdækker den præcise udbredelse af forureningen og bruges dermed til at vurdere risikoen for forureningen nærmere. En del sager kan afsluttes på baggrund af en undersøgelse. Enten fordi grunden ikke er forurenet, eller fordi forureningen ikke har spredt sig, eller er så begrænset, at den ikke udgør en risiko for grundvandet. Oprensning er derfor ikke påkrævet. OPRENSNING, TEKNISKE ANLÆG OG OVERVÅGNING Regionens grundvandsindsats har også omfattet 31 oprensninger og drift af 83 tekniske anlæg, der fx oppumper forurenet grundvand. Det tekniske anlæg fjerner ikke forureningsproblemet, men sikrer, at forureningen ikke spreder sig til en nærliggende vandforsyning. Det tekniske anlæg skal ofte være i gang i mange år. Endelig har regionen overvåget 82 forureninger for at være sikker på, at forureningen ikke spreder sig og skaber problemer andre steder. I tabel 5 er sager, regionen har arbejdet på i 2015 af hensyn til grundvandet, opgjort i forhold til: nye sager startet op i 2015, videreførte sager fra tidligere år, sager i alt og afsluttede sager. Som det fremgår, tager det ofte mere end et år at undersøge og oprense forurening. Derfor er der mange forureningssager, som fortsætter fra det ene år til det andet. Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening foregår også over lang tid. GRUNDVANDSINDSATSEN I 2015 Antal Indledende undersøgelser 94 Afgrænsende undersøgelser 31 Oprensning Drift af tekniske oprensningsanlæg Overvågning af forurening Indledende undersøgelser Afgrænsende undersøgelser Oprensning Drift af tekniske oprensningsanlæg Overvågning af forurening Startet op i Videreført fra tidligere år I alt Her afsluttet i

89 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -13 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2014 Indsatsen for at sikre borgernes sundhed GRUNDVANDSKORTLÆGNING OG INDSATSPLANER Beskyttelse af grundvandet og dermed drikkevandet sker i et samspil mellem staten, kommuner, regionen og vandværker/vandforsyninger. For at opnå en sammenhængende planlægning af indsatsen på grundvandsområdet og en effektiv udnyttelse af ressourcerne, er det væsentligt, at de tre myndigheder koordinerer deres respektive indsatser. Dermed sikres det, at regionens indsats på jordforureningsområdet bliver et væsentligt bidrag til de øvrige myndigheders opgaver i forhold til grundvandet. I 2015 har regionerne og interesseorganisationen DAN- VA indgået et samarbejde, som skal danne platform for fælles projekter og samarbejdsformer i forhold til at løse udfordringer med pesticider og andre forurenende stoffer i grundvandet. Der er tale om en paraplyaftale for de selvstændige partnerskabsaftaler, der fremadrettet indgås mellem den enkelte region og den lokale vandforsyning om beskyttelse af grundvandet. I Region Hovedstaden har aftalen været med til at initiere de indledende drøftelser mellem regionen og HOFOR om at indgå et mere formelt samarbejde i løbet af Region Hovedstaden har desuden deltaget i samarbejder med staten (Naturstyrelsen) og kommunerne vedrørende igangværende grundvandskortlægning i seks områder (Fredensborg, Hillerød, Gribskov, Smørum-Ballerup, Amager og Vestegnen (Herlev-Glostrup)). Derudover har regionen deltaget i samarbejder med kommunerne og vandforsyningerne om fire indsatsplaner for grundvandsvandsbeskyttelse (Gladsaxe, Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner). Indsats for at beskytte borgernes sundhed mod påvirkning fra jordforurening har regionen i 2015 omfattet undersøgelse, oprensning og overvågning af 202 forureninger. Figur 5 viser antallet af forureningssager fordelt på de forskellige faser i den offentlige indsats. Figuren viser også antallet af undersøgelser og oprensninger gennemført via statens værditabsordning. BORGERNES SUNDHED INDSATSEN I 2015 Antal Mange sager kan afsluttes efter en undersøgelse. Ligesom råd og vejledning til borgerne i mange tilfælde er tilstrækkeligt til at sikre borgernes sundhed og skabe tryghed i forhold til at bo på en forurenet grund. Regionen har også udført 15 afgrænsende undersøgelser i 2015 for at afklare risikoen fra forureningen nærmere. Der er tale om undersøgelser i forhold til forurening, der kan dampe op i boliger og udgøre en risiko for indeklimaet. Som ved indsatsen overfor grundvandet er det hovedsagelig forurening med klorerede opløsningsmidler, der er undersøgt nærmere. OPRENSNING, TEKNISKE ANLÆG OG OVERVÅGNING Regionens indsats i 2015 har desuden omfattet 11 oprensninger og drift af 21 tekniske anlæg, der sikrer, at forurening ikke trænger op af jorden og ind i boligerne. Det tekniske anlæg skal ofte være i gang i mange år. Endelig har regionen overvåget to forureninger for at være sikker på, at forureningen ikke spreder sig og skaber problemer. Indledende undersøgelser Afgrænsende undersøgelser Oprensning Drift af tekniske oprensningsanlæg Overvågning af forurening Undersøgelser, værditabsordningen Oprensning, værditabsordningen UNDERSØGELSE AF BOLIGGRUNDE Ejere af boliggrunde, der er mistankekortlagt, har en særlig ret til at få undersøgt deres grund, hvis de anmoder regionen om det. Undersøgelsen skal udføres inden for et år efter boligejernes anmodning. Afklaring af forureningssituationen kan medvirke til ændre den fastlåste situation, som boligejere kan føle sig i, når deres grund bliver kortlagt af regionen. I 2015 har Region Hovedstaden arbejdet med 102 undersøgelser efter anmodning fra boligejere. Kort 5 viser de steder, hvor regionen har udført undersøgelser, renset op og haft tekniske anlæg i forhold til borgernes sundhed i Helt i overensstemmelse med Region Hovedstadens jordplan er hovedparten af de indledende undersøgelser udført i Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner, hvor regionen udfører kortlægning og indledende undersøgelser frem til De øvrige aktiviteter i forhold til borgernes sundhed er udført forskellige steder i hovedstadsregionen, da regionen prioriterer denne indsats højt, uanset hvor boliggrundene ligger

90 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -14 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 KORT 5 UNDERSØGELSER, OPRENSNINGER OG TEKNISKE ANLÆG I 2015 I FORHOLD TIL BORGERNES SUNDHED FORURENINGENS SUNDHEDSMÆSSIGE BETYDNING Siden 2007 har regionen nuanceret den sundhedsmæssige betydning af forureningen på boliggrunde. Nuanceringen gør det nemmere at skelne mellem jordforurening, som kan betyde noget for den daglige brug af hus/ lejlighed og have/gårdhave og jordforurening, som ikke er problematisk. Forurening på boliggrunde, der er kortlagt før 2007, nuanceres, når boligejeren anmoder om det. På boliggrunde med forureningskategorierne F0 og F1 udfører regionen ikke flere undersøgelser eller renser op, med mindre forureningen truer grundvandet. Forureningskategorien F2 betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om, at forureningen udgør en risiko ved brugen af hus og have. F2 betyder ofte, at forureningen endnu ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Regionen vil derfor på et tidspunkt undersøge forureningen nærmere og eventuelt rense den op. I 2015 har Region Hovedstaden nuanceret forureningens sundhedsmæssige betydning på 84 boliggrunde. Siden 2007 er den sundhedsmæssige betydning nuanceret på i alt boliggrunde. Det betyder, at mere end familier har fået besked fra regionen om, hvorvidt de bor på en boliggrund, hvor forurening kan udgøre et problem eller ej. Fordelingen af forureningskategorierne fremgår af figur 6. Det fremgår, at to tredjedele af familierne bor på boliggrunde, der har fået tildelt forureningskategorien F0 eller F1. Her udgør forureningen ikke noget problem i forhold til boligen og udenomsarealer som fx haven eller gårdhaven. Forureningen kan i stedet udgøre et problem, hvis jorden graves op og flyttes andre steder hen, eller den kan udgøre en risiko overfor grundvandet. På den sidste tredjedel kan der være en risiko, som regionen vil afdække nærmere. Regionen har givet råd og vejledning til familierne om, hvordan de bør forholde sig, indtil forureningen er undersøgt nærmere. Antal boliggrunde F0 - forurening udgør ingen risiko Indledende undersøgelser Afgrænsede undersøgelser Oprensninger Tekniske anlæg i drift Kommunegrænse JORDFORURENINGENS TILSTANDSRAPPORT Nuanceringssystemet er bygget op efter de samme principper, som tilstandsrapporten på en ejendom og inddeler jordforureningen i tre forureningskategorier F0, F1 og F2: F0 forureningen udgør ingen risiko for brug af hus og have F1 forureningen udgør ingen risiko for brug af hus og have, hvis råd følges F2 forureningen udgør eller kan udgøre en risiko for brug af hus og have. F1 - forurening udgør ingen risiko, hvis råd følges F2 - forurening kan udgøre en risiko 26 27

91 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -15 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Overfladevand UNDERSØGELSER OG OPRENSNINGER GENNEM VÆRDITABSORDNINGEN Værditabsordningen hjælper boligejere med at få fremrykket tidspunktet for regionens indsats med at undersøge og eventuelt fjerne forurenet jord på en boliggrund. Regionen vurderer, om en boliggrund opfylder betingelserne for at være omfattet af ordningen. Og står for de praktiske opgaver som ansøgning om penge hos staten, undersøgelse af forureningen og den eventuelle oprensning. Regionens indsats efter værditabsordningen er en vigtig del af den samlede indsats overfor jordforurening på boliggrunde i hovedstadsregionen. Ordningen bidrager til, at regionen kan udføre flere undersøgelser af forureningsrisikoen og flere oprensninger end de, der er prioriteret i den offentlige indsats. I 2015 har Region Hovedstaden behandlet 21 ansøgninger fra boligejere om oprensning af forurening gennem værditabsordningen, arbejdet med 22 undersøgelser og 29 oprensninger efter ordningen. Gennem værditabsordningen er forureningssituationen altså afklaret for 51 familier. Ved udgangen af 2015 står 50 boliggrunde i hovedstadsregionen på venteliste til at blive renset op. VÆRDITABSORDNINGEN Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning for de boligejere, der uden at vide det, har købt en forurenet grund. Ordningen giver ret til, at boligejere mod at betale en mindre egenbetaling, får fremskyndet den offentlige indsats mod forureningen. Indsatsen sikrer, at hus og have kan bruges uden skadelige virkninger fra forureningen. Men den indebærer ikke, at der bliver renset helt op, så grunden kan udgå af kortlægningen. For tiden er der ingen eller kort ventetid for regionen og borgerne på penge til undersøgelser, mens der er cirka 10 års ventetid på penge til oprensning. I tabel 6 er sager, regionen har arbejdet på i 2015 af hensyn til borgernes sundhed, opgjort i forhold til: nye sager startet op i 2015, videreførte sager fra tidligere år, sager i alt og afsluttede sager. Som det fremgår, tager det ofte mere end et år at undersøge og oprense forurening. Som ved grundvandsindsatsen er der derfor mange forureningssager, som fortsætter fra det ene år til det andet. Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening foregår også over lang tid. I 2014 fik regionerne ansvaret for at sikre overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder mod påvirkning fra kortlagte forurenede grunde. Frem til 2019 skal regionerne skabe overblik over, hvor mange af de kortlagte grunde, der kan true overfladevand og natur. Hvis der viser sig en akut trussel, skal regionerne gennemføre en indsats på den forurenede grund. SCREENING AF FORURENEDE GRUNDE Til vurdering af risikoen for overfladevand har Miljøstyrelsen udviklet et screeningsværktøj, som regionerne benytter. Værktøjet beregner, hvilke forureninger, der potentielt kan udgøre en risiko for overfladevand. Indledningsvis udføres en automatisk screening ud fra en række standardoplysninger. På baggrund af den automatiske screening foretager regionen en bearbejdet screening af de grunde, der potentielt kan udgøre en risiko for overfladevand. Ved den bearbejdede screening bruger regionen konkrete oplysninger om den pågældende forurening. Hvis resultatet af den bearbejdede screening fortsat viser, at der er en risiko for overfladevand, indgår den forurenede grund i den offentlige prioritering; og den videre indsats vil finde sted efter Automatisk screening, der indikerer risiko for overfladevand STATUS FOR SCREENINGEN Ved udgangen af 2014 viste den automatiske screening, at der var 530 kortlagte grunde med potentiel risiko for overfladevand i hovedstadsregionen. Regionen har efterfølgende foretaget en bearbejdet screening af 81 af disse. Den bearbejdede screening viser, at 56 af de 81 grunde ikke udgør en potentiel risiko for overfladevand, mens de restende 25 grunde fortsat vurderes at kunne udgøre en risiko. 22 af de 25 grunde er i forvejen omfattet af offentlig indsats, fordi forureningen også vurderes at kunne udgøre en potentiel risiko for grundvand eller menneskers sundhed. På de sidste tre grunde er det alene overfladevand, der kan være påvirket af forureningen. Opgørelse af de 25 grunde er vist i tabel 7. I begyndelsen af 2016 er der 502 kortlagte grunde med potentiel risiko for overfladevand, se tabel 7. Antallet af kortlagte grunde, der kan udgøre en risiko for overfladevand, ændrer sig hele tiden i takt med at regionen bearbejder screeningerne, og der sker nye kortlægninger, hvor der beregnes en risiko. Bearbejdet screening, der indikerer risiko for overfladevand Indledende undersøgelser Afgrænsende undersøgelser Oprensning, drift af tekniske anlæg og overvågning af forurening Undersøgelse gennem værditabsordningen Oprensning gennem værditabsordningen Muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) Forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2) Startet op i Videreført fra tidligere år I alt Heraf afsluttet i Både mistanke om og konstateret forurening (kortlagt på både vidensniveau 1 og vidensniveau 2) 20 1 I alt Heraf grunde, der ikke i forvejen er omfattet af offentlig indsats på grund af grundvand eller bolig

92 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -16 af 27 TEST AF SCREENINGSVÆRKTØJET Regionen har i 2015 deltaget i et udviklingsprojekt finansieret af alle fem regioner og Miljøstyrelsen. I projektet er det undersøgt, om nogle af de forurenede grunde, som Miljøstyrelsens screeningsværktøj udpeger med en mulig risiko, reelt påvirker nærliggende overfladevand. Projektet er afgrænset til forureninger med klorerede opløsningsmidler som ligger i nærheden af vandløb, og som vurderes at udgøre en potentiel risiko på baggrund af den bearbejdede screening. Projektet har undersøgt 28 vandløb. Resultaterne viser, at der blev fundet indhold af klorerede opløsningsmidler i 13 af de 28 vandløb, heraf fem vandløb med overskridelse af grænseværdierne. Screeningsværktøjet vurderes derfor at give et konservativt bud på forurenede grunde, som kan udgøre en potentiel risiko for nærliggende overfladevand. INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER De internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget af EU. De kaldes også Natura 2000-områder. Områderne skal bevare og beskytte natur og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der udpeget 252 internationale naturbeskyttelsesområder. Omkring 25 af områderne ligger i Region Hovedstaden. De danske områder er opdelt i habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder. Ramsarområderne er vådområder med mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er både vand- og landområder fx ved strande eller i skove, mens habitatområderne er for dyre- og plantearter, der er truede, sårbare eller sjældne. I mange af Natura 2000-områderne er derfor også overfladevand. OVERFLADEVAND Søer, vandløb og havet kaldes for overfladevand

93 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -17 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Innovation og gode vækstvilkår Region Hovedstaden har ved udgangen af 2015 kortlagt grunde. På af grundene har regionen vurderet, at forureningen potentielt kan true grundvandet eller borgernes sundhed. På en del af grundene skal der derfor foretages en eller anden form for indsats. Der ligger med andre ord en stor opgave og venter. Regionen arbejder derfor aktivt med at udvikle og afprøve nye metoder og værktøjer, så indsatsen mod forurening i jord og grundvand fremover kan gennemføres hurtigere, billigere og mere effektivt, end det hidtil har været muligt. Regionens arbejde med teknologiudvikling på jordforureningsområdet tager udgangspunkt i den regionale vækstog udviklingsstrategi for hovedstadsregionen. Udviklingen sker i samarbejder og partnerskaber med forskningsinstitutioner, universiteter og små og mellemstore virksomheder. I 2015 var følgende områder prioriteret: teknologiudvikling vækst styrkelse af samarbejde med forskningsinstitutioner/ universiteter innovationsgaragen Region Hovedstadens testgrund i Skovlunde samskabelse De overordnede mål med de prioriterede udviklingsområder var at: løse opgaven på jordforureningsområdet billigere og hurtigere skabe mere grøn vækst både på hjemme- og udemarkeder hos små og mellemstore virksomheder gennem samarbejde og metodeudvikling udbygge vidensniveau og international position på universiteter og forskningsinstitutioner og udvikle bedre løsninger på jordforureningsområdet skabe bedre muligheder for kommunikation og undervisning og samtidigt skabe åbne faciliteter, der kan anvendes til forskning, udvikling, fremvisning og eksport FOKUS I 2015 Regionen har i 2015 haft særlig fokus på udvikling af fem områder: undersøgelser og oprensning af forurening i moræneler undersøgelse og sikring af indeklimaet i boliger processer, undersøgelser og oprensning i det primære grundvandsmagasin i kalken oprensning af jord forurenet med tungmetaller eksport af dansk miljøteknologi til Kina, herunder arrangering og deltagelse i en dansk-kinesisk konference om jordforurening Der har desuden været fokus på samarbejde med de øvrige regioner om udviklingsprojekter på jordforureningsområdet, og en række projekter med flere involverede regioner er iværksat. Samarbejder med universiteter er videreført med eksisterende rammeaftale med Danmarks Tekniske Universitet, og der er desuden en række konkrete projekter med forskere fra Københavns Universitet og Århus Universitet samt GEUS. I bilag 4 findes en oversigt over de udviklingsprojekter, som regionen har arbejdet med i SAMARBEJDE MED KINA Region Hovedstaden har indgået en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen i Kina med henblik på at fremme erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen. I 2015 blev aftalen udvidet til også at omfatte jordforureningsområdet. Regionen har blandt andet deltaget i en miljøkonference i millionbyen Nanjing i efteråret 2015 sammen med danske universiteter og rådgivende ingeniørfirmaer. Den danske delegation holdt indlæg og workshops om opbygning af databaser til opbevaring og håndtering af jordforureningsdata den danske model, oprensning af jord forurenet med tungmetaller, de mange teknologier, metoder og tilgange, danske virksomheder bruger i løsning af miljøudfordringerne. Region Hovedstadens indsats og engagement i Kina sker blandt andet i samarbejde med Region Midtjylland og Danish Soil Partnership. Danish Soil Partnership er et projekt under Miljøstyrelsens fyrtårnsprogram. Partnerskabet omfatter alle regioner og alle samarbejdspartnere på jordforureningsområdet; herunder Miljøstyrelsen, forskningsinstitutioner, rådgivere, entreprenører og producenter. Partnerskabet støtter grøn vækst ved at profilere og understøtte den danske viden på jordforureningsområdet internationalt, facilitere danske samarbejder i ind- og udland og koordinere teknologiudviklingsindsatsen. OMSÆTNING AF METAN FRA LOSSEPLADSER Gamle lossepladser udleder metan i mange år efter, deponeringen af organisk affald er ophørt. Ved at etablere særlige biocovers (biofiltre) i overfladen af lossepladser, omdannes udsivende metan fra lossepladsen til CO 2. Metan er en meget kraftig drivhusgas, som har 25 gange højere opvarmningseffekt end CO 2 pr. udledt ton. Derfor er det en betydelig fordel for klimaet, hvis metanen omdannes til CO 2, inden den frigives til atmosfæren. Staten har derfor afsat midler til at etablere biocover på nuværende og nedlagte lossepladser. Ordningen skal bidrage til at opfylde Danmarks klimamål i I 2015 har regionerne samarbejdet med Miljøstyrelsen om at finde frem til egnede lossepladser, så ejerne kan blive tilbudt at få etableret biocover på områderne, hvor der tidligere har været losseplads. Dette initiativ er med til at understøtte Region Hovedstadens klimamål og ønske om udvikling af en grøn og innovativ metropol

94 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -18 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Innovationsgaragen I 2012 købte Region Hovedstaden en forurenet, tidligere industrigrund i Skovlunde som er døbt Innovationsgaragen. Formålet er at bruge grunden som testgrund for nye metoder til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand. Siden da har regionen afprøvet omkring 20 metoder, og der er konstant nye projekter på programmet. Testgrunden er udstyret med mødefaciliteter, kontorpladser, et innovationslaboratorium og køkkenfaciliteter for at støtte et kreativt miljø på grunden. I 2015 har regionen testet fire nye metoder på grunden: Oprensning ved hjælp af elektrokinetisk assisteret kemisk oxidation (forklaret i figuren) Brug af passiv sporgasteknik til at undersøge indtrængning af forureningsdampe til indeklimaet Afprøvning af en optisk sensor, som kan spore forureningsstoffer i indeklimaet Luftrensning ved hjælp af ozon og ultraviolet lys FORURENINGEN FASTHOLDES For at sikre, at forureningen under Innovationsgaragen ikke spredes yderligere, mens der testes nye metoder og teknikker, har regionen etableret et teknisk oprensningsanlæg som fastholder og renser forureningen. I 2015 er der lavet en detaljeret tegning af anlægget. Tegningen bruges dels til formidling af regionens arbejde og dels som platform til tekniske drøftelser af mulighederne for at optimere regionens mange tekniske oprensningsanlæg. NY TESTGRUND PÅ VEJ I 2015 er de første skridt taget til en ny testgrund, som skal indgå i netværket af testgrunde. Regionen og staten (Naturstyrelsen) har indgået aftale om, at regionen overtager brugsretten til Collstrop-grunden ved Hillerød, så den kan bruges til forsøg. Collstrop-grunden er forurenet med tungmetaller. Testfaciliteterne bliver etableret i starten af SAMARBEJDE OG NETVÆRK Regionen ønsker, at Innovationsgaragen skal være ramme for brede samarbejder. I 2015 er samarbejdet udvidet med DTU Miljø, som nu bruger stedet til undervisning i feltundersøgelser. Innovationsgaragen har også været ramme for et fælles workshopforløb mellem regionerne, Nationalt Vandtestcenter og en række private og offentlige parter. Disse workshops har affødt et konkret udviklingsprojekt til test af nye vandrensemetoder, som igangsættes i Innovationsgaragen i Innovationsgaragen er en desuden del af et nationalt testgrundsnetværk, som er faciliteret af Danish Soil Partnership. I løbet af 2015 er rammerne sat for en fælles hjemmeside for netværket, som giver én fælles indgang til alle de danske testgrunde og projekterne på dem. Hjemmesiden præsenterer information for både teknikeren med et konkret projekt og den nysgerrige som blot vil orientere sig om, hvad der foregår

95 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -19 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Samarbejde og service overfor borgerne Som et led i Region Hovedstadens ønske om at øge samarbejdet med blandet kommunerne har regionen i 2015 søsat Samskabet strategiske værdiskabende samarbejdsprojekter. Samskabet er et strategisk innovations- og udviklingsprojekt på jordforureningsområdet, der sætter de praktiske jordforureningsopgaver ind i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Projektet går ud på at identificere strategiske værdiskabende samarbejdsprojekter. Det vil sige projekter, der via en multifunktionel tilgang kan skabe synlig synergi mellem jordforureningsområdet og andre opgaver og dermed skabe større samfundsmæssig værdi. Samskabet har følgende overordnede målsætninger: at identificere en række strategiske værdiskabende samarbejdsprojekter internt i regionen og eksternt at igangsætte et antal strategiske værdiskabende samarbejdsprojekter i løbet af 2016 at udvikle et prioriteringsværktøj, så regionen nemmere kan udvælge projekter, og synliggøre prioriteringen af projekter STATUS FOR SAMSKABET I 2015 er der udvalgt tre samarbejdsprojekter, som er sat i gang eller er ved at blive sat i gang: Helhed i grundvandsbeskyttelsen som er en paraplyaftale i samarbejde med HOFOR. Projektet går ud på at samarbejde omkring grundvandsbeskyttelse, således at indsatsen overfor forurening af jord og grundvand hænger sammen med de områder, hvorfra der bliver indvundet drikkevand. Byudvikling som er et samarbejde med Københavns Kommune og en række andre aktører omkring områder, som står overfor at skulle byudvikles. Oftest findes der forureninger i områder, der står overfor byfornyelse, og derfor vil det være hensigtsmæssigt, at indsatsen overfor forurening af jord og grundvand tænkes tidligt ind i processen og ses som en samlet indsats for et givet område. Langtlevende reaktankter som er et samarbejde med GEUS, Københavns Universitet og Geosyntec, som er en amerikansk virksomhed. Projektet omhandler udvikling af en teknologi til at få reaktanter, som kan være med til at fjerne forurening af jord og grundvand, til at leve længere i jorden og grundvandet. BYGHERRERS EGEN INDSATS Borgere og virksomheder, der har en forurenet grund, vælger i nogle situationer selv at betale for at undersøge og oprense forurening, fx fordi de ønsker at undgå en kortlægning af forureningen. Efter endt undersøgelse/oprensning vurderer regionen, om de privat betalte undersøgelser og oprensninger er tilstrækkelige, og om kortlægningen kan annulleres eller undgås. Figur 8 viser det antal sager, regionen har behandlet siden 2008 i forbindelse med denne privat finansierede indsats. Antallet af undersøgelser og oprensninger har været stigende frem til 2011, hvor der kommer et mindre fald i antal sager, for igen at stige fra I 2015 er der behandlet næsten sager, hvilket er 200 sager mere end året før. Region Hovedstaden samarbejder også med kommunerne om de vilkår, kommunen skal stille i forbindelse med tilladelser til byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde. Tilladelserne sikrer miljø og sundhed i projekterne, og at en eventuel senere offentlig indsats betalt af regionen ikke fordyres væsentligt som følge af nybyggeriet. Figur 8 viser antallet af tilladelser, som regionen været involveret i siden Antallet af tilladelser til byggeri og ændret anvendelse har ligget på om året frem til 2014, hvor det stiger til over 200 tilladelser. Stigningen ses at fortsætte i 2015, hvor regionen har været involveret i 300 tilladelser. Umiddelbart er der ikke noget i tallene, der tyder på, at den økonomiske krise har haft nogen indflydelse på den privat finansierede indsats på jordforureningsområdet i hovedstadsregionen. Antal Privat finansierede indsats Tilladelse til byggeri og ændret anvendelse FORURENING PÅ NEDLAGTE TANKSTATIONER Siden begyndelsen af 1990 erne har den private organisation Oliebranchens Miljøpulje undersøgt og oprenset År Undersøgelse og oprensning betalt af grundejere og private bygherrer Tilladelser til byggeri/ændret anvendelse Indsats på nedlagte tankstationer betalt af Oliebranchens Miljøpulje Undersøgelser og oprensning betalt af private forureninger på landets mange tusinde nedlagte tank- og servicestationer. Det er regionen, som skal godkende de udførte tiltag. Det fremgår af figur 8, at regionen frem til 2010 har behandlet hundredevis af disse oprensningssager. Siden 2010 er antallet af sager faldet stødt i takt med, at Oliebranchens Miljøpulje er blevet færdig med at undersøge og rense op. Ved udgangen af 2015 er der fire sager tilbage i hovedstadsregionen der omfatter komplicerede forureninger, som det er nødvendigt at overvåge i de kommende år. FORURENING FRA VILLAOLIETANKE I 2015 har regionen vurderet 25 sager om forurening fra villaolietanke. Kommunerne er den primære myndighed på disse forureningssager, mens regionen tager stilling til kortlægning af eventuel efterladt forurening. I tabel 8 er sager, regionen har arbejdet på i 2015 i forhold til borgerettede opgaver, opgjort i forhold til: nye sager startet op i 2015, videreførte sager fra tidligere år, sager i alt og afsluttede sager. Som ved regionens egne undersøgelser og oprensninger, tager det ofte mere end et år, når borgere og private bygherrer selv undersøger og renser op. Derfor er der mange forureningssager, som fortsætter fra det ene år til det andet. Undersøgelser og oprensning betalt af Oliebranchens Miljøpulje Forurening fra villaolietanke Påbud til forurener om at undersøge/ rense op Startet op i Videreført fra tidligere år I alt Heraf afsluttet i

96 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -20 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 EJENDOMSFORESPØRGSLER OG AKTINDSIGT I takt med at stadig flere grunde kortlægges som forurenede, bliver borgerne mere bevidste om jordforurening og konsekvenserne heraf. Det øgede fokus på jordforurening afspejler sig blandt i det antal ejendomsforespørgsler og aktindsigter, som regionen hvert år besvarer. Figur 9 viser således, at antallet af forespørgsler har været stigende igennem flere år; for dog at falde i perioden fra 2012 til I 2015 er antallet igen steget sandsynligvis som følge af, at regionen i 2014 lancerede en webbaseret søgefunktion, der gør det muligt at søge oplysninger om forurenede grunde direkte på regionens hjemmeside. Søgefunktionen omfatter indtil videre oplysninger om grunde i 17 kommuner. I de kommende år vil funktionen blive udvidet til at omfatte forureningsoplysninger i hele hovedstadsregionen. I 2015 er der besvaret ca forespørgsler via regionens hjemmeside. Det svarer til godt en tredjedel af de ejendomsforespørgsler, der i alt er besvaret. Det samlede antal besvarelser svarer til 122 forespørgsler om dagen. Antal Forespørgsler - i alt Ejendomsforespørgsler År Webforespørgsler Aktindsigter Forespørgsler besvaret manuelt af regionen DIGITALE SELVBETJENINGSLØSNINGER På jordforureningsområdet er Region Hovedstaden i gang med at efterleve den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Regionen har blandt andet udviklet en række selvbetjeningsløsninger, hvor data om jordforening kan hentes direkte på regionens hjemmeside. Enten via den webbaserede søgefunktion eller via en digital formular. Derudover er regionens jordforureningsdata tilgængelige på Danmarks Miljøportal. I de kommende år vil regionen arbejde videre med andre digitale løsninger, fx ansøgningsskemaer til undersøgelse af boliggrunde og tilmelding til værditabsordningen. KOMMUNIKATIONSOPGAVER I 2015 har regionen bl.a. arbejdet med følgende kommunikationsopgaver: Informationsskilte i forbindelse med konkrete undersøgelser og oprensninger Løbende ajourføring af regionens hjemmeside, hvor der nu er etableret en indgang til henholdsvis borgere og fagfolk Pressemeddelelser ved opstart af afgrænsende undersøgelser og oprensninger Indberetning om jordforurening til Miljøstyrelsen Jordforurening en regional opgave. Nøgletal for 2014 i et samarbejde med de andre regioner og Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer IT OG MILJØDATA I 2015 har regionen bl.a. arbejdet med følgende it-opgaver Drift og vedligeholdelse af jordforureningsdatabasen JAR (Jordforureningslovens Areal Register) og andre databaser og it-systemer Udviklingsopgaver på it-området Indberetning af forurenede grunde til DK-Jord, som er den fællesoffentlige dataportal om jordforurening på Miljøportalen. Via DK-Jord har borgere, kommuner, Miljøstyrelsen, rådgivende firmaer mm. adgang til data om de kortlagte grunde. Ifølge Danmarks Statistik har der været næsten handler i hovedstadsregionen i Sammenholdt med antallet af besvarede ejendomsforespørgsler har regionen stort set været med ind over samtlige handler i forhold til eventuel jordforurening. Antallet af forespørgsler om aktindsigter har også været stødt stigende frem til 2012, hvor det falder, for igen at være stigende fra I 2015 har regionen behandlet og besvaret knap aktindsigter, hvilket er næsten 600 flere end året før. Antallet svarer til, at regionen modtager otte forespørgsler om aktindsigt hver dag. Antal Aktindsigter År AKTINDSIGT Alle har ret til at se dokumenter, der indgår i regionens behandling af fx en forureningssag

97 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -21 af 27 Store jordforureninger Region Hovedstaden har i dag kendskab til 61 store jordforureninger. 59 af disse forureninger er omfattet af den offentlige indsats enten fordi forureningen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og/eller i indvindingsopland til offentligt vandværk, fordi der er aktuel bolig på den forurenede grund, eller fordi forureningen udgør en risiko for overfladevand (søer, vandløb og havet). Kort 6 viser placeringen af de store jordforureninger. STATUS PÅ INDSATSEN I 2015 Regionen udfører en aktiv indsats på hovedparten af de store jordforureninger. I 2015 har regionen haft aktiviteter på 42 af de 61 forurenede grunde. Det drejer sig om: 9 forureninger kan udgøre en risiko i forhold til overfladevand, men indsatsen vil tidligst ske i 2019, når screeningen af mulige risikogrunde er færdig, og regionen har det samlede overblik, hvilke forureninger der kan påvirke overfladevand (søer, vandløb og havet) 5 forureninger ligger i indvindingsoplande/områder, hvor regionen tidligst vil prioritere yderligere indsats efter 2024, når regionen er færdig med at beskytte indvindingen i de oplande, hvorfra 80 % af regionens drikkevand indvindes (de mørkerøde områder på kort 1) 2 forureninger er delvist oprenset, idet de værste dele af forureningerne (hot spot) er fjernet. KORT 6 STORE JORDFORURENINGER I REGION HOVEDSTADEN ØKONOMI PÅ DE STORE JORDFORURENINGER 2 grunde, hvor forureningen er undersøgt, 4 grunde, hvor der både har været undersøgelse og oprensning (herunder drift af tekniske oprensningsanlæg) 30 grunde, hvor der har været oprensning og/eller drift af tekniske oprensningsanlæg, heraf en oprensning under værditabsordningen, og 6 grunde, hvor forureningen overvåges. På en grund varetager Københavns Kommune driften af det tekniske oprensningsanlæg. På de resterende 16 store jordforureninger, der er omfattet af offentlig indsats, vil der inden for de nærmeste år ikke foregå nogen offentlig indsats: Frem til udgangen af 2006 har de tidligere amter og Frederiksberg og Københavns kommuner brugt i alt 274 mio. kr. på de store jordforureninger. Siden 2007 har Region Hovedstaden brugt yderligere 305,3 mio. kr. på at undersøge, oprense og overvåge de store forureninger heraf 35,5 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til ca. 26 procent af økonomien anvendt til jordforureningsområdet i Bilag 2 indeholder en oversigt over de store jordforureninger, mens bilag 3 indeholder en kort status for hver af de store jordforureninger. STOR JORDFORURENING En stor jordforurening koster mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. Signaturforklaring (Indsats koster mere end 10 moi. kr.) Kommunegrænser Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 40 41

98 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -22 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Ressourceanvendelsen i 2015 I 2014 besluttede regionsrådet med virkning fra 2015 at styrke indsatsen med at sikre rent grundvand og borgernes sundhed. Det blev samtidig besluttet at hjemtage en række af de driftsopgaver, som regionen tidligere har brugt eksterne konsulenter til at løfte, fx opgaver i forbindelse med kortlægning af jordforurening og borgerettede opgaver. Konvertering af eksterne konsulentmidler sker for at sikre en mere rationel udnyttelse af midlerne og for at opnå en besparelse. I 2015 har Region Hovedstaden brugt 137,8 mio. kr. ekskl. moms og lønudgifter og 78,2 årsværk på indsatsen på jordforureningsområdet. Hjemtagning af driftsopgaverne og besparelsen betyder, at budgettet og forbruget i 2015 er reduceret i forhold 2014, idet en del af driftsmidlerne er omlagt til løn, der ikke opgøres i driftsbudgettet. Omlægningen af driftsmidler til løn ses til gengæld i, at antal årsværk i 2015 er væsentligt større end antal årsværk i 2014 og tidligere år. DRIFTSMIDLER I 2015 I ALT 137,8 MIO. KR. I figur 10 ses fordelingen af ressourcerne i 2015 opgjort på fire hovedområder: kortlægning, oprensning, borgerettede opgaver og IT, ledelse og planlægning. Som det fremgår, blev hovedparten 69 procent af driftsmidlerne brugt til oprensning af forurening og tilhørende aktiviteter, 23 procent til kortlægning af forurening, mens de sidste otte procent blev brugt på borgerrettede opgaver og IT, ledelse og planlægning. Det fremgår også af figuren, at 26 procent af årsværkene blev brugt på kortlægning, 38 procent på oprensning og tilhørende aktiviteter, 16 procent på borgerrettede opgaver, og 20 procent på IT, ledelse og planlægning. En detaljeret opgørelse over, hvordan forbruget af driftsmidler og årsværk er fordelt på de fire hovedområder og tilhørende underområder, fremgår af tabel 9. ÅRSVÆRK I 2015 I ALT 78,2 MIO. KR. Kortlægning Oprensning Borgerrettede opgaver It, ledelse og planlægning Økonomi på jordforureningsområdet i 2015 Opsporing og kortlægning af mulig forurening, inkl. overfladevand arbejdet med selve implementeringen, screening og bearbejdning Årsværk Driftsmidler i 1000 kr. 9, Indledende undersøgelser 10, Videregående undersøgelser 9, Oprensning 8, Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening Tværgående projekter (udviklingsprojekter) Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Godkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt af private bygherrer Besvarelse af henvendelser, rådgivning og kommunikation 9, , Administration og planlægning 10, It og data 5, Samlede driftsmidler i 1000 kr. Driftsmidler i % , I alt 78, % 2% 23% 20% 26% 69% 16% 38% Kortlægning Oprensning Borgerrettede opgaver IT, ledelse og planlægning 42 43

99 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -23 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 ØKONOMI INDSATSEN I FORHOLD TIL GRUNDVAND Figur 11 viser, at regionen i 2015 har brugt 94 mio. kr. på den grundvandsbeskyttende indsats; heraf 58 mio. kr. på at vurdere risikoen og rense op. En del af indsatsen har desuden omfattet forurening som kan påvirke menneskers sundhed. De 94 mio. kr. svarer til, at 68 procent af hele den samlede økonomi til jordforureningsområdet er brugt på at beskytte grundvandet ØKONOMI INDSATSEN I FORHOLD TIL BORGERNES SUNDHED Figur 12 viser, at regionen i 2015 har brugt 15 mio. kr. på indsatsen for at beskytte borgerne mod påvirkning fra jordforurening. Dertil kommer, at den grundvandsbeskyttende indsats også omfatter forureninger, som kan påvirke mennesker sundhed. Over halvdelen af de 15 mio. er brugt på at vurdere risikoen og rense op. De 15 mio. svarer til, at 11 procent af hele den samlede økonomi til jordforureningsområdet er brugt på at sikre borgernes sundhed mod jordforurening. Selv om regionen har anvendt færre penge på at undersøge og rense op i forhold borgernes sundhed end i forhold til grundvandet, har indsatsen relativt set omfattet et større antal forureninger end grundvandsindsatsen. Det skyldes, at indsatsen i forhold til borgernes sundhed generelt koster mindre end den grundvandsbeskyttende indsats. Derfor kan regionen udføre en indsats på et større antal forurenede boliggrunde for færre midler, end det er muligt i forhold til grundvandet. GRUNDVANDSINDSATSEN ØKONOMI I MIO. KR. BORGERNES SUNDHED ØKONOMI I MIO. KR. 1 mio kr. 18 mio kr. 18 mio kr. 8 mio kr. 6 mio kr. 58 mio kr. Indledende undersøgelser Oprensning, inkl. afgrænsende undersøgelser Drift og overvågning Indledende undersøgelser Oprensning, inkl. afgrænsende undersøgelser Drift og overvågning 44 45

100 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -24 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Planlagt ressourceanvendelse i 2016 Det samlede driftsbudget til jordforureningsområdet er i 2016 på 143 mio. kr. ekskl. moms og lønudgifter og 78,5 årsværk. I figur 13 ses fordelingen af de budgetterede ressourcer opgjort på fire hovedområder: kortlægning, oprensning, borgerettede opgaver og IT, ledelse og planlægning. Som det fremgår af figuren, forventes 70 procent og dermed mere end to tredjedele af driftsmidlerne at skulle bruges på oprensninger og tilhørende aktiviteter, 22 procent på kortlægning af forureninger, mens de sidste otte procent bruges på borgerrettede opgaver, IT, ledelse og planlægning. Det fremgår også, at 27 procent af årsværkene skal bruges på kortlægning af jordforurening, 36 procent på oprensning og tilhørende aktiviteter, 18 procent på borgerrettede opgaver, og 19 procent på IT, ledelse og planlægning. En detaljeret opgørelse over, hvordan budgettet af driftsmidler og årsværk er fordelt på de fire hovedområder og tilhørende underområder fremgår af tabel 10. I 2016 skal Region Hovedstaden desuden gennemføre projekter med ekstern finansiering gennem statens værditabsordning og Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. Kortlægning Oprensnin Budget på jordforureningsområdet i 2016 Opsporing og kortlægning af mulig forurening, inkl. overfladevand arbejdet med selve implementeringen, screening og bearbejdning Årsværk Driftsmidler i mio. kr. 10,7 9,0 Indledende undersøgelser 10,5 22,9 Videregående undersøgelser 10,3 32,7 Oprensning 7,7 40,0 Samlede driftsmidler i mio. kr. Driftsmidler i % 31,9 22 Drift af tekniske oprensningsanlæg og overvågning af forurening 6,3 18,1 99,5 70 BUDGET FOR DRIFTSMIDLER I 2016 I ALT 143 MIO. KR. 2% 6% 22% ÅRSVÆRK I 2016 I ALT 78,5 19% 27% Borgerrettede opgaver Tværgående projekter (udviklingsprojekter) Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Godkendelse af undersøgelser og oprensninger betalt af private bygherrer Besvarelse af henvendelser, rådgivning og kommunikation 3,7 8,7 14,0 2,7 2,7 2 18% It, ledelse og planlægning Administration og planlægning 10,5 4,5 It og data 4,8 4,5 9,0 6 70% I alt 78,5 143,0 143, % Kortlægning Oprensning Borgerrettede opgaver IT, ledelse og planlægning 46 47

101 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -25 af 27 Indberetning om jordforurening 2015 Indberetning om jordforurening 2015 Planlagt indsats i 2016 I 2016 vil Region Hovedstadens fokus fortsat være rettet mod at gennemføre så mange kortlægninger, undersøgelser og oprensninger som muligt. Kortlægningen vil ske i Vestegnskommunerne, mens undersøgelser og oprensning vil følge den oplandsbaserede tilgang. Regionen vil også have fokus på udvikling og implementering af nye metoder og teknikker med henblik på at kunne undersøge og rense op hurtigere, billigere og mere effektivt end det er muligt i dag. Med udgangspunkt i principperne for prioritering af den offentlige indsats beskrevet i Vejen til ren jord og rent vand har regionen bl.a. planlagt følgende aktiviteter for arbejdet med jordforureningsområdet i 2016: MISTANKEKORTLÆGNING AF FORURENING Færdiggøre mistankekortlægning af grunde i Gladsaxe og Herlev kommuner Fortsætte mistankekortlægning af grunde i Hvidovre Kommune Ad hoc mistankekortlægning i forbindelse med byudviklingsprojekter, fx i Københavns Kommune Finde de kortlagte grunde, som kan udgøre en risiko for overfladevand og natur ved hjælp af det screeningsværktøj, som Miljøstyrelsen har udarbejdet til risikovurdering af jordforureninger i forhold til overfladevand. INDLEDENDE UNDERSØGELSER OG FORURE- NINGSKORTLÆGNING AF FORURENING Gennemføre forventet cirka 60 boligundersøgelser efter anmodning fra grundejere. Undersøge 120 grunde inden for højt prioriterede grundvandsområder. Vurdere resultatet af undersøgelser udført i 2015 med henblik på kortlægning af eventuel forurening Nuancere forureningens sundhedsmæssige betydning på boliggrunde efter anmodning fra grundejere. Oversigt over de afgrænsende undersøgelser fremgår af oversigt A i bilag 1. OPRENSNING AF FORURENING Planlægge, projektere og igangsætte nye, samt videreføre eller færdiggøre allerede påbegyndte oprensninger. De nye oprensninger omfatter forurening som truer indeklimaet i boliger og/eller drikkevandet Opfølgning på oprensninger igangsat i 2015 eller tidligere. Oversigt over oprensningerne fremgår af oversigt B i bilag 1. INDSATS EFTER VÆRDITABSORDNINGEN Vurdere ansøgninger fra boligejere om optagelse i værditabsordningen Udføre afgrænsende undersøgelser på forventet 10 boliggrunde og afslutte undersøgelser påbegyndt i 2015 Udføre oprensninger på forventet seks boliggrunde, samt afslutte oprensninger igangsat i DRIFT AF TEKNISKE OPRENSNINGSANLÆG OG OVERVÅGNING AF FORURENING Opretholde driften af de tekniske oprensningsanlæg, der er etableret med henblik på at sikre drikkevandet eller indeklimaet i boliger Revurdere igangværende oprensningsanlæg med henblik på enten at lukke anlægget eller optimere driften af anlægget herunder energioptimere anlæggene Overvåge cirka 20 forureninger med henblik på at kunne igangsætte en oprensning, hvis forureningen udvikler sig kritisk Revurdere igangværende overvågninger af forventet 44 forureninger med henblik på at optimere overvågningen endnu mere, eller alternativt at indstille overvågningen, hvis den ikke længere er nødvendig. TVÆRGÅENDE PROJEKTER UDVIKLINGSPROJEKTER Fortsætte arbejdet med udviklingsprojekter igangsat i 2015 eller tidligere Igangsætte nye udviklingsprojekter, herunder tre projekter med støtte fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje Drift og udvikling af Innovationsgaragen bl.a. et erhvervs-phd-projekt og Horizon2020-programmet METALAID Ny testgrund på vej Collstropgrunden nær Hillerød bliver ny testgrund fra 2016 og vil indgå i testgrundsnetværket Samarbejde med Danish Solil Partnership Samarbejde med og fortsatte aktiviteter i Jiangsu provinsen i Kina, bl.a. i samarbejde med Region Midtjylland Fokus på implementering af nye teknikker i regionen og hos andre aktører, fx teknikleverandører og rådgivere. BORGERRETTEDE OPGAVER Regionen forventer også i 2016 at behandle et stort antal sager direkte relateret til borgerne, herunder: Besvare forventet forespørgsler om konkret forurening og sager om aktindsigt fx i forbindelse med køb/salg af ejendomme. Behandle forventet forslag til undersøgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer. Udarbejde høringssvar på forventet 200 tilladelser fra kommunerne til byggeri eller ændret anvendelse på forurenede grunde. Behandle fire sager om undersøgelser og oprensninger af forurening fra nedlagte tank- og servicestationer udført og betalt af Oliebranchens Miljøpulje. Vurdere og eventuelt kortlægge efterladt forurening i forbindelse med oprensning af forurening fra villaolietanke. Gøre det muligt for borgere, ejendomsmæglere m.fl. at trække oplysninger om jordforurening via regionens hjemmeside i yderligere tre kommuner Samarbejde med kommunerne og Naturstyrelsen om indsatsplaner og grundvandskortlægningen. Skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen Samarbejde med de øvrige regioner og Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer om forskellige kommunikationsprojekter. IT OG MILJØDATA Drift og udvikling af it-systemer der understøtter sagsbehandling og datahåndtering på jordforureningsområdet: JAR, GeoGIS databaserne og GIS systemer Indberette forurenede grunde til DK-Jord Udvikling og drift af digitale løsninger. LEDELSE OG PLANLÆGNING Ledelse Planlægning, juridisk sagsbehandling, sekretariatsopgaver Kvalitetsledelse Udarbejde en digitaliseringsplan for jordforurening og råstoffer Bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. AFGRÆNSENDE UNDERSØGELSER AF FORURENING Afslutte eller videreføre 60 afgrænsende undersøgelser påbegyndt i 2015 eller tidligere Igangsætte ca. 14 nye afgrænsende undersøgelser. Oversigt over de tekniske anlæg og de forureninger, der overvåges fremgår af henholdsvis oversigt C og D i bilag

102 Indberetning om jordforurening 2015 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -26 af 27 Indberetning om jordforurening

103 Punkt nr Indberetning om jordforureningsindsatsen 2015 til Miljøstyrelsen Bilag 4 - Side -27 af 27 RegionH Design design@regionh.dk Maj 2016 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon: miljoe@regionh.dk

104 Punkt nr Høring om forventede aktiviteter i 2016 for forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne Bilag 1 - Side -1 af 1 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Dato: 7. januar 2014 Voksenuddannelsescentrenes geografiske dækningsområder i Region Hovedstaden Voksenuddannelsescenter Kommuner Vestegnen HF & VUC Glostrup Rødovre Brøndby Vallenbæk Ishøj Albertslund Høje Taastrup HF og VUC Hvidovre-Amager Hvidovre Dragør Tårnby KVUC København VUF Frederiksberg VUC Lyngby Herlev Ballerup Gladsaxe Gentofte Lyngby-Taarbæk HF & VUC Nordsjælland Helsingør Fredensborg Hørsholm Rudersdal Gribskov Hillerød Allerød Furesø Halsnæs Frederikssund Egedal Campus Bornholm Bornholm

105 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -1 af 6 Region Hovedstaden Att: Kenneth Kay Jensen 11. april 2016 Ansøgning til Region Hovedstaden om tilskud til EM i svømning 2017 i Royal Arena Dansk Svømmeunion ansøger hermed Region Hovedstaden om 6 millioner kroner til gennemførelse af EM i svømning Dansk Svømmeunion håber, at nedenstående ansøgning er fyldestgørende for at Region Hovedstaden kan behandle ansøgning om tilskud til den første sport event i Royal Arena. Såfremt der ønskes yderlig information inden ansøgningen behandles, står eventchef for EM i svømning 2017, Mads Bang Aaen til rådighed på eller mbak@svoem.dk. Mads vil også kunne hjælpe med kontakt til eventens andre partnere; Sport Event Denmark, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen såfremt der ønskes oplysninger fra disse i forbindelse med behandlinger af ansøgning. På vegne af Dansk Svømmeunionen Pia Holmen Direktør, Dansk Svømmeunion EM svømning 2017 Dansk Svømmeunion vandt sammen med Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark sidste efterår EM i kortbane svømning til København til afvikling i december EM skal afvikles i Københavns nye multiarena, Royal Arena, og bliver den første sport event der skal afvikles i Royal Arena. EM blev vundet til hovedstaden på Det Europæiske Svømmeforbunds (LEN) kongres foran Italien og Polen. Dansk Svømmeunion afholdte i 2013 sammen med Herning kommune og Sport Event Denmark ligeledes EM i svømning på kortbane. Mesterskabet høstede efterfølgende stor ros i Danmark såvel som internationalt hvor især stemningen, opsætningen og TV2 s produktion efterfølgende er blevet rost meget. Dansk Svømmeunion ser frem til at videreudvikle på erfaringen fra 2013 og løfte EM 2017 op på et endnu højere niveau. Et af områderne hvor Dansk Svømmeunion især vil optimere i forhold til 2013, er omkring de internationale tilskuere. Med København som værtsby er mulighederne for at komme til EM som international tilskuer markant lettere end i Dansk Svømmeunion vil i samarbejde med Wonderful Copenhagen udvikle pakkerejser hvor man kombinerer EM i svømning med juleshopping i vores dejlige og hyggelige hovedstad. EM i kortbane svømning, er den ypperste svømmeevent der kan afvikles på dansk jord. Et VM i kortbane er økonomisk uden for Dansk Svømmeunion og dets partneres rækkevide, mens et EM eller VM i langbane svømning vil kræve at man også skal afvikle udspring, synkro, åbent Side 1 af 6

106 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -2 af 6 vand og vandpolo, hvilket facilitetsmæssigt ville være en endnu større opgave og en tilsvarende meget mere omkostningstung event, hvilket ikke er realistisk. EM afvikles over 5 dage og der forventes mere end 850 svømmere, trænere og ledere fra mere end 45 lande, herunder flere af vores mest folkekære danske atleter som Jeanette Ottesen, Rikke Møller og Lotte Friis. Ved EM i Herning vandt de danske svømmere 9 medaljer og skabte euforisk stemning i Boxen. Dansk Svømmeunion ser frem til i 2017 igen at skabe euforisk stemning og glæde på hjemmebane når vores svømmere forhåbentlig kommer til at vinde medaljer i Royal Arena. Eksponering af Hovedstaden og Royal Arena Det at EM bliver afholdt i Royal Arena bliver en fantastisk eksponering af Royal Arena som multiarena. Udover de klassiske multiarena arrangementer kan Royal Arena ombygges til at afholde et EM i svømning, og det vil være med til at styrke arenaens muligheder for fremadrettet at tiltrække flere skæve arrangementer til arenaen til gavn for hovedstadsregionen. EM i svømning kommer derfor til at spille en stor rolle i at synliggøre, at København med Royal Arena har fået en arena der kan rumme mange flere arrangementer end blot de klassiske multiarena koncerter. At Royal Arena kan bruges til et EM i svømning viser, at det kun er fantasien der kommer til at sætte grænser for hvilke events Hovedstaden med Royal Arena Side 2 af 6

107 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -3 af 6 fremover kan tiltrække. EM i Svømning kan således være med til at promovere Region Hovedstaden som en oplevelsesregion, hvor man som indbygger kan få store oplevelser tæt på, oplevelser som kan være med til at skabe glæde, livskvalitet og stolthed ved at bo i hovedstadsregionen. Da EM i svømning bliver den første sport event i Royal Arena vil mange af regionens borgere aldrig have været i Royal Arena tidligere. EM i svømning vil derfor, for at give flest mulige borgere mulighed for at opleve den første sport event i arenaen, udbyde differencerede billetpriser, sådan at flest muligt får råd til og mulighed for at opleve EM i svømning. Mediedækning Mediemæssigt forventes EM at tiltrække mere end 100 internationale mediefolk. Tidligere afviklede EM er er blevet vist på TV i op mod 20 lande, og tiltrækker mere end 145 millioner tvseere, med de store markeder som Sverige, Frankrig Tyskland, Holland, Norge og Finland. Den mediemæssige dækning forventes højere i 2017, da EM i kortbane er inde i en mediemæssig positiv udvikling. Ligeledes betyder placeringen af EM i 2017 i København at det bliver meget lettere for de internationale medier at komme til eventen, hvilket vil resultere i større dækning end hidtil. TV2 Danmark har rettighederne til at sende EM og ser allerede frem til at transmittere svømningen som forventes at blive sendt på både hovedkanalen og på TV2 Sport. TV2 forventes ligeledes at blive host broadcaster og dermed skulle producere Tv-signalet til hele Europa. En del af svømmerne vil ankomme til København med medaljer fra OL-svømningen i Rio Dette vil blot skabe yderlige interesse fra deres respektive landes medier, da det altid er interessant at følge op på medaljetagere efter et OL. Forhåbentlig vil der også være danske medaljetagere i blandt, så medier og publikum får nogle lokale helte/heltinder at heppe på. Turismeomsætning EM i svømning vil via atleter, trænere, ledere og tilskuere generere en turismeomsætning der kommer til at gavne regionen med mere end 31 millioner, en uddybning af disse kan ses i Bilag 1. EM i Svømning afvikles fra den december, og denne termin har hos hotellerne vakt stor glæde, da EM dermed er placeret i en periode hvor belægningen normalt er faldende på hotellerne, grundet den forestående jul. De omkring 9000 overnatninger som EM vil generere i Side 3 af 6

108 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -4 af 6 hovedstaden, vil derfor hjælpe de valgte hoteller med at øge deres belægning i en ellers svag periode. Der arbejdes pt. på at atleter, trænere og ledere bor på hoteller så tæt som muligt på Royal Arena, mens der for de internationale tilskuere ud over København city også arbejdes på hoteller i Glostrup og Hvidovre, for også at kunne tilbyde EM pakker til attraktive priser. For Royal Arena er den valgte termin ligeledes god, da denne periode er en af de mere stille arrangementsperioder, og derfor kommer EM ligeledes her til at generere omsætning i en ellers stille periode. Internationale tilskuere I forhold til især de internationale tilskuere arbejdes der på at strikke EM pakker sammen, som kommer til at indeholde hotel, EM billetter og juletur i Tivoli. I forhold til at markedsføre EM og disse særlige julepakker internationalt, er der allerede indgået aftale med de nordiske landes svømmeunioner omkring promovering af disse i alle de nordiske lande. Især Sverige er meget interessant, ikke kun på grund af nærheden til Royal Arena via Øresundbroen, men også fordi årets idrætsnavn i Sverige de sidste to år er blevet den svenske svømmer Sarah Sjöström. Årets idrætsnavn i Sverige kåres af SVT brugere, og det at Sarah Sjöström kan slå blandt andet Zlatan Ibrahimovic i en popularitetsafstemning viser, hvor stor en folkelig stjerne hun er. En markedsføring målrettet fans af Sarah Sjöström, vil betyde at vi kan forvente mange gule og blå svømmefans i Royal Arena. Ud over det nordiske billetmarked vil der blive lavet en stor international billetstrategi mod resten af Europa, den internationale billetstrategi forventes iværksat fra efteråret Som led I udarbejdelse af den internationale billetstrategi er der aftalt møde med den billetansvarlige for EM i langbane svømning i London i maj 2016, for derigennem at kunne trække på deres erfaringer og netværk. I London har de pt. en international billetbelægning på 13%, de erfaringer London i år gør sig og fra hvilke lande de internationale tilskuere kommer fra, bliver vigtige at få indarbejdet i den internationale markedsføring af EM, således at markedsføringsbudgettet målrettes de mest relevante markeder. Det forventes især at det bliver store svømmenationer med stolte traditioner som Tyskland, Frankrig, England og Holland der fokuseres på ud over Norden, men hvilke lande der særligt vil blive fokuseret på ud over Norden vil blive fastlagt efter mødet med den billetansvarlige fra London. Den internationale markedsføringsplan udarbejdes ligeledes med afsæt i den internationale markedsføringsplan, som EM i svømnings eventchef udarbejdede til EM i volleyball i København i 2013, hvor han var eventchef. EM i volleyball tiltrak internationale tilskuere fra 35 Side 4 af 6

109 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -5 af 6 lande og til finalerne i Parken kom mere end 50% af tilskuerne fra udlandet. Den internationale markedsføringsplan til EM i volleyball var i høj grad bygget op på, at nå internationale volleyball fans direkte, og i flere tilfælde på deres eget sprog, via sociale medier. En lignende strategi iværksættes til EM i svømning. Det vil ligeledes være oplagt at se om man kan indarbejde Greater Copenhagen konceptet i markedsføringen af EM. EM i Svømning til glæde for hele regionen Selvom det er i Royal Arena, at EM medaljerne skal vindes, er det Dansk Svømmeunions og dets partners målsætning, at EM bliver nærværende for flest mulige af regionens borgere. Dette vil ske ved at der i tiden op til EM igangsættes flere side events målrettet aktivering og inddragelse af borgerne i regionen. For de yngre borgere i Regionen arrangeres en EM i skolesvømning konkurrence for regionens 29 kommuner. Efter en lokal konkurrence er det tanken, at de bedste svømmere/hold går videre til en regionsfinale, som afvikles i forbindelse med EM, den endelige skole EM finale er tiltænkt at skulle svømmes i EM poolen i Royal Arena i forbindelse med åbningsceremonien til EM. Udover ovenstående EM i skolesvømning, målrettet skolerne i regionen, planlægges der ligeledes initiativer målrettet brugerne af udvalgte svømmehaller i regionen. Disse initiativer bliver særligt målrettet de bruger af svømmerhallerne, der ikke er medlem af en svømmeforening i forvejen. Tiltagene fokuserer på at få brugere til at anvende regionens faciliteter i større grad, for derigennem at styrke sundheden. Ligeledes skal disse initiativer gerne være med til at sikre kendskab til EM hos brugerne af regionens svømmehaller. Udover ovenstående tiltag vil de mere end 50 svømmeklubber der er i Region Hovedstaden og deres mere end medlemmer bliver inddraget i EM. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet en involveringsstrategi sammen med klubberne, sådan at de forskellige tiltag fokuserer på at involvere både store og små klubber i EM. For at kunne afholde EM i Royal Arena skal der opbygges to svømmepools, en konkurrence pool og en opvarmnings pool. I forbindelse med EM i 2013 blev elementer af de midlertidige Side 5 af 6

110 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -6 af 6 pools efterfølgende genanvendt i en ny svømmehal i Herning, som åbnede i januar Der arbejdes sammen med Københavns kommune i øjeblikket på at undersøge mulighederne for at noget tilsvarende kan ske i København. Håbet er således at de to EM pools efter EM kan blive anvendt til en eller to permanente svømmehaller i hovedstaden til gavn for regionens borgere. Budget Sport Event Denmark har i forbindelse med ansøgningen af EM tilkendegivet, at såfremt EM blev vundet til Danmark vil de støtte eventen med 6 millioner kroner, dette tilsagn er efterfølgende blevet bekræftet. Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns kommune besluttede på et KFU møde i juni måned 2015 at Dansk Svømmeunion og dets partnere skulle arbejde videre med at vinde EM til København og såfremt at EM blev vundet til hovedstaden, ville Københavns kommunes tilskud på 6 millioner indgå i budget forhandlingerne for For at få budgettet til at hænge sammen, ansøges Region Hovedstaden ligeledes om 6 millioner kroner til at afvikle EM. Såfremt et af ovenstående tilskud ikke bevilliges, vil det ikke være muligt at afholde EM. Side 6 af 6

111 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 2 - Side -1 af 1 Budget EM i svømning / Indtægter Budget 2017 Offentlige tilskud Region Hovedstaden Københavns kommune Sport Event Denmark Wonderful Copenhagen Sponsorer (fortrolligt) Billetindtægt Deltagerbetaling fra svømmerne/landene Diverse Samlet Udgifter Budget 2017 Administration Lønninger IT/lokaler/studietur/hjemmeside med mere LEN ( Det Europæiske svømmeforbund) (fortroligt) Fee (fortroligt) Hotel og ophold Organisation Frivillige Transport (kørsel af atleter og ledere) Markedsføring Ceremonier og protokol Royal Arena (fortroligt) Leje i Royal Arena Estimat (fortroligt) Pool leje (fortroligt) Arena opbygning Diverse arena Afvikling Doping kontrol Medier og TV (fortrolig) Side events Diverse Uforudsete udgifter Samlet ,00 Resultat 0

112 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 3 - Side -1 af 4 Risikoanalyse EM i svømning 2017 Risikotema Problemstilling Påvirkning Sandsynlighed Ansvarlig Forebyggende handlinger Offentlig partner og støtte For at EM i svømning kan gennemføres kræver det 18 mil. i samlet offentlig støtte. De 3 offentlige partnere, Region Hovedstaden, Københavns kommune og Sport Event Denmark ansøges hver om 6 mil. i støtte. Høj* Lav** EM styregruppen*** Allerede inden eventen blev søgt har der været dialog med de offentlige partnere om eventen for at sikre at eventen kunne opnå økonomisk støtte fra partnerne såfremt den blev vundet. I løbet af første halvår af 2016 forventes alle offentlig partnere at være ansøgt. Hvis ikke de 18 millioner opnås må eventen aflyses.

113 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 3 - Side -2 af 4 Billetsalg Der er budgetteret med en billetindtægt på 3.8 mil. i budgettet. Dette ud fra at der sælges billetter til en gennemsnitspris på 152 kr.. Der er 5 konkurrencedage til EM med to svømme sessioner pr. dag, formiddags sessionen er med indledende heats mens der om eftermiddagen/aften svømmes finaler. Billetprisen vil være højere om aften, der forventes flest tilskuere om aften. Til EM i Herning hvor der kun var fire konkurrence dage, blev der solgt billetter for tæt på 2.8 mil. hvilket gav en indtægt på ca i gennemsnit pr. dag. I København beregnes der med en gennemsnitsindtægt på kr. Det vurderes realistisk at nå, da oplandet i Hovedstaden er større og mulighederne for internationale tilskuere er betydelig større i København end det var i Herning. Høj Middel EM styregruppen Der arbejdes på at igangsætte billetsalget i sommeren Der er allerede nu dialog med de nordiske lande omkring at sikre at der kommer mange tilskuere til EM fra især Norden. Markedsføringsplanen for de nordiske lande bliver suppleret op med en markedsføringsplan for hele Europa. I forbindelse med EM i langbane i London i maj 2016 er der aftalt møde med deres billetansvarlige for at få deres erfaringer med i den internationale markedsføring. Der arbejdes på at opbygge forskellige billetpakker der hver især rammer de forskellige segmenter som svømme Danmark rummer, sådan at flest mulige fra det danske svømmemiljø kommer til EM. Det kommer blandt andet til at betyde en særlig ungdomscamp i finaleweekenden, gensynsfest for gamle svømmere, klubpakker, tiltag til at ramme tween svømmerne, brugerne af de offentlige svømmehaller i hovedstaden som ikke er medlem af en svømmeklub. Da EM er den første sport event i Royal Arena vil der ligeledes blive lavet markedsføring der fokuserer på at få hovedstadens borgere ud og opleve den nye arena. Mange vil endnu ikke have set arenaen inde fra så kort tid efter arenaen er åbnet, det bliver EM en god mulighed for. Til EM i svømning kommer der til at være differencerede billetpriser, blandt andet billige billetter til de indledende svømninger om formiddagen, dette betyder at der bliver god mulighed for at komme ind og opleve Royal Arena, billigt sammenlignet med hvad det fleste andre arrangementer kommer til at koste derude. Styregruppen vil løbende vurdere billetsalget frem mod eventen, for at vurdere om det samlede billetmål stadig

114 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 3 - Side -3 af 4 Sponsorer Der skal til EM sælges sponsorater for 1 mil. Kr. Til EM i 2013 blev der solgt sponsorater for kr. De sponsorrettigheder som EM har til rådighed fra det Europæiske forbund i 2017 er mindre end de var til EM 2013, derfor er ikke budgetteret med en højere indtægt end i 2013, dette til trods for at der er en event dag mere og der må forventes en positiv pris udvikling. Royal Arena I forbindelse med opbygningen af de to pools i Royal Arena, er der en risiko for at der kan dukke uforudsete opbygningsudgifter op, da der ikke tidligere er bygget pools i Royal Arena. Da EM i svømning er den første sport event i Royal Arena, kan der ligeledes dukke udgifter op som man ikke forventede, dette selv om styregruppen er erfaren i at afvikle sport events. Risikoen består primært i at ingen tidligere har arbejdet med arenaen ligesom arenaen ikke tidligere har afviklet sport events, der kan derfor opstå snitflader hvor der kan være usikkerhed om det er arenaen eller eventen der skal løfte en eventuel ekstra udgift. Middel Middel EM styregruppen Der arbejdes pt. med flere sponsorfirmaer vedrørende salget af de danske rettigheder, arbejdet omkring sponsorsalget er således allerede igangsat og forhåbentlig kan det afsluttes inden udgangen af 2016 således at denne indtægt kan sikres i god tid inden EM. Skulle der ikke være solgt nogen sponsorater i starten af 2017, vil styregruppen vurdere om forventningerne skal nedsættes, styregruppen er således klar til at tage action på et evt. manglende sponsorsalg allerede i starten af Middel Middel EM styregruppen Dansk Svømmeunion afviklede i 2013 EM i svømning i Herning. Budgettet er derfor udarbejdet ud fra de erfaringer man fik i 2013, herunder hvor der dukkede uventede udgifter op til arena opbygningen. Da der er sket en prisudvikling siden 2013 og da prisniveauet formentlig er højere i Hovedstaden er dette indarbejdet i budgettet. Ligeledes er der afsat 1.5 mil. til uforudsete udgifter generelt i budgettet. Frivillige Der skal til EM bruges omkring frivillige, disse vil primært blive rekrutteret fra svømmeklubberne i Hovedstaden. Høj Lav Dansk Svømmeunion Det var ikke et problem at få frivillige nok til EM i Herning. Der er allerede indledt dialogmøder med svømmeklubber i hovedstaden for at få dem inddraget i EM arbejdet herunder at hjælpe med at finde frivillige. Der vil blive holdt 3 EM orienteringsmøder i foråret for allerede der at få skabt interesse for EM og at blive frivillig til EM. Mange frivillige fra EM i Herning har allerede meldt sig på banen til at blive frivillige i Der arbejdes ligeledes med at få frivillige fra Copenhagen Volunteers.

115 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 3 - Side -4 af 4 Event afvikling - sikkerhed Der har aldrig være konstateret uroligheder med tilskuere til et europæisk svømmestævne. Dansk Svømmeunion er ligeledes ikke bekendt med at der nogensinde har skulle være fremsat trusler mod et Europæisk svømmemesterskab eller svømmesporten generelt. Høj Lav EM styregruppen Dansk Svømmeunion vil indgå i den dialog som det offentlige og politiet vurderer der er behov for frem mod EM. * Høj = stor påvirkning på budget hvis målsætning ikke nås ** Lav = stor sandsynlighed for at målsætningen nås *** Styregruppen består af repræsentanter fra Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen

116 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -1 af 17 Copenhagen Maker & Creative Business Cup - en kulturevent, der dyrker og bygger bro mellem kreativitet, innovation og business i Region Hovedstaden ANSØGNING OM UDVIKLINGSMIDLER TIL EN STOR INTERNATIONAL KULTUREVENT REGION HOVEDSTADEN / APRIL / 2016

117 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -2 af 17 INDHOLD 3// 4// 5// 6// 10// 13// 14// 15// 17// ET NYT SAMARBEJDE FOR REGIONAL VÆKST NY NORDISK KULTUR- OG IVÆRKSÆTTERBEGIVENHED FÆLLES VISIONER FOR SAMARBEJDET AKTIVITETER MARKEDSFØRING ØKONOMI & BUDGET RISIKOVURDERING HVEM STÅR BAG? PARTNERE 2

118 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -3 af 17 ET NYT SAMARBEJDE FOR REGIONAL VÆKST: COPENHAGEN MAKER & CREATIVE BUSINESS CUP To grundsten i vækstens økosystem går sammen om at skabe den største kultur- og iværksætterbegivenhed i Norden! Copenhagen Maker og Creative Business Cup er to selvstændige begivenheder, der i november 2016 går sammen, for første gang, om at skabe et helstøbt oplevelsesunivers der understøtter, eksponerer og skaber synergi mellem det spirende, innovative maker-miljø og iværksættere med markedsklare forretningsidéer. Formålet med den fælles begivenhed er at synliggøre og understøtte det ofte oversete og uudnyttede vækstpotentiale, der findes i mellemrummet mellem maker-miljø og marked. Udfordringen er et kompetence-gab, der eksisterer mellem evnen til at udvikle nye løsninger og det at kunne skabe vækstvirksomheder. Dette missinglink ønsker Copenhagen Maker og Creative Business Cup at sætte fokus på med en opsigtsvækkende og brobyggende fem-dags begivenhed. Vi vil skabe både formelle og uformelle møder mellem aktører fra Maker-miljøet, nationale og internationale iværksættere fra de kreative vækst-erhverv, globale og nationale virksomheder og investorer fra hele verden. Synergien mellem de to events og dertilhørende målgrupper, skaber et nyt og endnu uudforsket potentiale for at øge både vækstpotentialet og kreativiteten blandt de to målgrupper. Med København som omdrejningspunkt, understøtter eventen en allerede stærk branding af Hovedstadsregionen som en kreativ og innovativ region i vækst, et godt sted at leve og bo, og et attraktivt og velbesøgt rejsemål for iværksættere, kultur- og teknologiinteresserede. En samlet event har til formål at Koble maker-miljøets spirende idéer med iværksætter-miljøets markedsorientering og herigennem udfolde et hidtil uforløst vækstpotentiale Skabe international opmærksomhed omkring det kreative vækstlag i København og hovedstadsregionen Forstærke og videreudvikle det internationale økosystem af kreative iværksættere og åbne døre ift. investorer, samarbejdspartnere, mentorer og medier Creative Business Cup og Copenhagen Maker ansøger Region Hovedstaden om millioner kr. til gennemførelse af et samlet Creative Business Cup og Copenhagen Maker i Støtten bidrager til realiseringen af et ambitiøst projekt med en international deltagerskare, samt internationalisering og vækst i Regionen. 3

119 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -4 af 17 NY NORDISK KULTUR- OG IVÆRKSÆTTERBEGIVENHED SKAL SKABE INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED OG VÆKST Samarbejdsprojektet mellem Creative Business Cup og Copenhagen Maker er et nyskabende og innovativt initiativ med København som omdrejningspunkt. Tilsammen skaber vi Nordens største kultur- og iværksætterbegivenhed. Over fem dage vil besøgende og gæster opleve samtlige iværksætteriets faser; helt fra den spæde forretningsidé, over den kreative og innovative udviklingsproces, til den knivskarpe konkurrence, hvor iværksættere fra over 45 lande deltager i verdensmesterskaberne for kreativt iværksætteri. Copenhagen Maker og Creative Business Cup repræsenterer hver især forskellige dele af samme centrale økosystem. Festivalen Copenhagen Maker understøtter iværksætteri gennem udbredelse og demokratisering af de kreative, tekniske og praktiske produktionsformer, hvor blikket bredes ud og alle betragtes som potentielle makere. (Borger > Maker) Creative Business Cups formål er en styrkelse af fremstormende, kreative iværksætteres forretningsmæssige kompetencer, og herigennem bidrage til udviklingen af bæredygtige virksomheder. (Iværksætter > Marked). En sammenlægning af de to begivenheder skaber en helhed der præsenterer den samlede proces fra idé til marked, til vækst og internationalisering. I 2016 ønsker Copenhagen Maker og Creative Business Cup at iværksætte et samarbejde, hvor de to hidtil selvstændige begivenheder slås sammen. Herigennem investeres i en bæredygtig, tilbagevendende kulturevent med store potentialer for vækst, både i relation til eventens omfang og antal besøgende, samt international bevågenhed, Vi ser følgende fordele i sammenlægningen En sammenlægning vil øge tiltrækningskraften og opmærksomheden for begge events. Begivenhedernes respektive målgrupper har væsentlige overlap i interesser og kan således med en sammenlægning tilbyde relevant, nyt og interessant indhold for publikum. Både Creative Business Cup og Copenhagen Maker har potentialet til at vækste som events på årsbasis. Sammenlægningen sætter skub i denne proces. Med København som kulisse dyrker eventen et uudnyttet potentiale for international opmærksomhed og tiltrækning af besøgende, turister og erhvervsfolk til Region Hovedstaden. marked iværksætter maker borger creative business cup creative business cup & copenhagen maker copenhagen maker 4

120 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -5 af 17 Hvad er et Maker Faire? Et Maker Faire er en internationalt orienteret kulturbegivenhed, der fejrer maker-kultur, makere og kreativt, teknisk iværksætteri. Et Maker Faire kan beskrives som et midlertidigt eksperimentarium der samler nysgerrige folk fra hele verden omkring fascinerende projekter, præsenteret af makere og iværksættere, der udforsker nye produktionsformer, teknologier indenfor et bredt felt af teknik, naturvidenskab, håndværk, kunst og design. Maker Faire er for alle: børnefamilier, teknologi-nysgerrige, studerende på en erhvervs- og videregående uddannelser, nørder, iværksættere og hobbyister. Maker Faires skyder op verden over og er store kulturbegivenheder der tiltrækker stor international opmærksomhed og mange tusinde besøgende. I 2015 blev 151 Maker Faires afholdt verden over, heriblandt Maker Faire Rome, den pt. største i Europa med over besøgende i FÆLLES VISIONER FOR SAMARBEJDET Nordens største kultur- og iværksætterbegivenhed er et ambitiøst og nyskabende initiativ med international skalérbarhed. Der er ikke tidligere set en begivenhed, hvor fokus er samlet omkring helhedstænkning af økosystemet fra maker til marked. Med dette ambitiøse initiativ giver vi ikke kun publikum en helhedsoplevelse; vi markerer samtidig København som hovedstaden for kreativ vækst. Vi har et fælles ønsker om at sætte fokus på kreativitet, innovation, nyskabende tankegange og iværksætteri, som en bæredygtig vej til succes. Vi giver publikum mulighed for at følge rejsen fra idé til iværksætter og videre ud på det internationale marked. Med støtte fra Region Hovedstaden vil vi sammen over tid udvikle Københavns pendant til begivenheder som SXSW (South by Southwest) og de internationale Maker Faires, hvor kreativiteten er grundfortælling og driver for vækst, turisme og branding, Vi vil flette Københavns eksisterende tilbud, enkelt og elegant sammen med Creative Business Cup og Copenhagen Makers kreative tilgang. Begivenheden skal i al sin enkelthed vise besøgende hvorledes inspirerende og attraktiv en platform København er, når det gælder kreativit udfoldelse og iværksætteri. Hvad er SXSW? SXSW (South by Southwest) er en række festivaler og internationale branchemøder for film, interaktive medier, teknologi og musik, der afholdes midt-marts i Austin, Texas, over 10 dage. SXSW er en affyringsrampe for nye, frembrusende kunstnere, opstartsvirksomheder og iværksætterprojekter og præsenterer over enkeltstående værker, virksomheder, projekter og kunstnere. SXSW er et forum for læring, videndeling, livlig forretningsog iværksætteraktivitet med showcases, messer og globale netværksarrangementer. SXSW skaber hvert år en platform for møder mellem industri, kreative erhverv, interessenter og investorer, med fokus på fremtiden, innovation, banebrydende idéer. I 2015 besøgte over mennesker, med mere end 100 nationaliteter begivenheden. 5

121 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -6 af 17 AKTIVITETER Dette afsnit præsenterer samarbejdets planlagte aktiviteter i Dette indebærer løbende aktiviteter, fordelt over hele året, der er med til at sikre opmærksomhed og opbakning omkring eventen WORKSHOP WORKSHOP: regionale læringsforløb, der hvert år gennemføres syv steder i landet i tæt samarbejde med lokale aktører. Der gennemføres workshops, som tilpasses de tilmeldte deltagere niveau. Eksempelvis kortere workshops for forskellige målgrupper, hvor der lægges vægt på en geografisk sammensætning af lokale og regionale samarbejdspartnere. Der udvikles en online platform (brug af eksisterende systemer som fx Podio, Facebook eller Linkedin) for fortløbende kontakt til deltagerne, mulighed for opfølgning og etablering af netværk blandt deltagerne. EUROPEAN MAKER WEEK 2016: en fælles fejring af europæisk maker-kultur skal sætte Hovedstaden på verdenskortet. Copenhagen Maker afholder en række aktiviteter i forbindelse med European Maker Week 2016 en uge hvor maker-kulturen fejres med over 50 events Europa over. Copenhagen Maker er i skrivende stund de eneste der repræsenterer den danske maker-kultur med en space-walk rundt i samtlige Københavns makerspaces. EUROPEAN MAKER WEEK MAKERSPACE// ROSKILDE FESTIVAL MAKERSPACE//ROSKILDE FESTIVAL 2016: Hack din festival! For fjerde år i træk afholder Copenhagen Maker et Makerspace på Roskilde Festivalen. Et Makerspace er et åbent værksted, med ny fabrikationsteknologi og traditionelle værktøjer og maskiner. Over en uge inviteres over festivalgæster indenfor til åbne workshops og aktiviteter, hvor de sammen med aktører fra maker-miljøet kaster sig ud i alt fra at bygge en højtaler og solcelleopladere til mobilen fra bunden til japanske robot-wrestling-konkurrencer, 3D-printer i fri hånd og gør-det-selv- T-shirt-tryk, og meget meget mere. 6

122 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -7 af 17 AKTIVITETER BOOTCAMP: en årlig forårs- eller sommercamp hvor 15 udvalgte teams, med en kvalificeret idé og samlet potentiale, tilbydes intensiv idé- og forretningsudvikling. De unge får mulighed for at udveksle idéer med andre kreative iværksættere på selve bootcampen. Der vil desuden være fokus på og afsat tid til pitch-træning og professionel sparring. BOOTCAMP august CREATIVE BUSINESS CUP: DEN DANSKE FINALE august CREATIVE BUSINESS CUP: DEN DANSKE FINALE Bootcampens fem bedste teams går videre til Creative Business Cups danske finale. En del af motivationen for de unge er at drive det til noget stort og udvikle idéerne internationalt. CBC ALL STARS: et innovativt samarbejde mellem etablerede virksomheder og unge iværksættere. All Stars har til formål at skabe opmærksomhed blandt etablerede virksomheder omkring de muligheder og potentialer der eksisterer i at samarbejde med unge iværksættere. Eventen bidrager således til at unge iværksættere får afprøvet deres idéer, samtidig med at virksomheden bliver udfordret og forhåbentlig bliver mere innovativ. CBC ALLSTARS september Der vil være mulighed for interaktion og networking før og efter oplæg og de unge iværksættere vil få mulighed for rundbordssamtaler med folk fra erhvervslivet, mentorer og oplægsholderne. 7

123 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents COPENHAGEN Bilag 4 - Side -8 MAKER: af 17 EN FESTIVAL FOR BÅDE HÆNDER OG HOVED Copenhagen Maker er en karrusel af byggeprojekter, et virvar af nye opfindelser, teknologier, holdninger, drømme og idéer, som deltagerne mødes om at opleve, dele, udforske og debattere sammen. De skal have ny viden, møde fascinerende makere, præsenteres for vilde idéer og arbejde hands-on med nye teknologier og håndværktøjer. COPENHAGEN MAKER ÅBNE VÆRKSTEDER I de ÅBNE VÆRKSTEDER skaber deltagerne noget nu-og-her og oplever den kreative proces der strækker sig fra idé til produkt. De producerer lampeskærme af gamle LP er, laserskærer en ny skærm til cyklen, genbruger elektronikskrot og andre materialer til at designe personlige kunst- og brugsgenstande, eller deltager i konstruktionen af en selvvandende have i samarbejde med festivalens andre gæster og makere. Copenhagen Makers WORKSHOPS er mere dybdegående og strækker sig over længere tid. Her har deltagerne for alvor mulighed for at tilegne sig nye, praktiske færdigheder. Alle workshops afholdes af aktører fra makerog iværksættermiljøet, som inspirerer og støtter deltagerne i at gennemføre. Deltagerne bygger eksempelvis en drone fra bunden, mini-robotter af tandbørstehoveder og indmad fra gamle mobiltelefoner, skaber musikinstrumenter, lærer at lodde eller designer og 3D-printer delene til et mobilstyret skateboard. WORKSHOPS TALKS Copenhagen Makers TALKS er korte, inspirerende og tankevækkende oplæg fra forskere, debattører, eller iværksættere, der på forskellig vis præsenterer og udfordrer interessante perspektiver i maker-kulturen. Festivalen vil formidle tendenser i maker- og iværksætter-miljøet og det teknologiske felt, der inspirerer, overrasker og udfordrer deltagernes idéer om, hvad maker-kultur er og hvilke fremtidsperspektiver den rummer. For eksempel indenfor emnerne kunstig intelligens, digitale fodaftryk, open data, cyborgs, eller virtuel virkelighed. Copenhagen Maker arbejder sammen med Dagbladet Information om et åbent særevent; et anderledes oplevelsesformat, der tager afsæt i maker-kulturen og præsentere et udvalg af idéer og fænomener, der sætter tankerne og snakken i gang. Særeventen skal overraske og fornøje med skæve indslag, men også give stof til eftertanke, udfordre status quo og udforske de sociale dimensioner af den teknologiske udvikling. 8

124 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -9 af 17 Copenhagen Maker afholder hvert år LÆRINGS- OG INNOVATIONSFORLØB af 1-4 dages varighed som optakt til festivalen. Målgruppen for de enkelte forløb er elever i folkeskolen, studerende på erhvervsuddannelser, eller en sammensætning af regionale og udenlandske makere og iværksættere. Forløbene udvikles i dialog med private virksomheder og offentlige institutioner. I forløbene arbejdes med prototyping, innovationsmodeller og metodikker. LÆRINGS- OG INNIVATIONS- FORLØB Deltagerne bliver eksempelvis undervist af specialister i anvendelsen af digital fabrikationsteknologi og arbejder efterfølgende med løsning af konkrete, virkelighedsog samfundsnære problemstillinger. En eller flere ambassadører fra maker- og iværksættermiljøet bistår med vejledning, idéer og sparring undervejs. De samskabte løsninger udstilles på Copenhagen Maker, hvor deltagerne i maker-kulturens ånd formidler læring, metoder og resultater fra processen. CBC VERDENS- MESTERSKAB CREATIVE BUSINESS CUP: VERDENSMERSTERSKABERNE Creative Business Cup er verdensmesterskaberne for iværksættere i de kreative erhverv, og er på få år vokset fra en dansk iværksætterkonkurrence til en global event for mere end iværksættere og et helårligt koncept for innovation og iværksætteri. iværksætteri. På verdensplan afholdes mere end 45 nationale Creative Business Cupkonkurrencer forud for det internationale verdensmesterskab, som finder sted i november 2016, i København, hvor de 45 partnerland deltager med både nationale vindere og repræsentanter fra partnerorganisationen. I løbet af det internationale mesterskab afvikles mere end 100 startup pitches, 40 keynote speaks og 5 særlige innovation challenge-forløb. Kulminationen på et helt års intensivt arbejde finder sted på dag nummer to, hvor vinderen af Creative Business Cup 2016 udpeges blandt finalisterne. KONKURRENCEN CHALLENGES Vi har skabt CBC Challenges for at gøre innovation produktiv. CBC Challenges fremmer unikke, kreative og indbringende samarbejder mellem større virksomheder og iværksættere fra kreative erhverv. Virksomheden definerer udfordringen - iværksætterne kommer med idéerne. CBC Markedsplads er et initiativ, der giver de deltagende iværksættere mulighed for at vise deres produkter til publikum. Her skabes rum for samtale, debat og læring med OG SHOWCASES MARKEDSPLADS iværksætteren og produktet i centrum samt en unik mulighed for både startups og besøgende for at udvide horisonter og dykke ned i en verden af kreativitet, design og innovation. I 2016 slås markedspladsen sammen med Copenhagen Makers SHOWCASES, hvor virksomheder, makere og iværksættere demonstrerer teknologi, maskiner og produkter og fremviser de nytænkende og innovative løsninger, der fødes ud af maker- og iværksættermiljøet. Her interagerer producent og festivaldeltager om unikke produkter, inspirerende projekter og entreprenører præsenteres for nye brugere og borgere. 9

125 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -10 af 17 Hvad er Maker-kultur? Åbenhed, videndeling og fejring af kreativt iværksætteri gør Maker-kulturen til en attraktiv model for innovation og aktivering af vidensnetværk af eksperter, brugere og praktikere. Med fokus på samarbejde forener maker-kulturen design- og produktionsmodeller, håndværk og nye, kraftfulde teknologier. Innovativ produktudvikling er ikke længere begrænset til store virksomheders forskningsog udviklingsafdelinger, men åbnes op få en bredere skare af aktører makere, iværksættere og SMV er der med maker-kulturen finder en fælles platform for videndeling og samarbejde. Samarbejde og samskabelse er kulturens grundpræmis. Det er åbenhed og deling af ressourcer der driver miljøets projekter og forretningsidéer frem. Med kulturens åbne modeller for læring, inddragelse og innovation kan både borgere, makere og iværksættere uddannes i kreativ og innovativ anvendelse af digitale fabrikations- og prototyping-teknologier som forkorter vejen fra idé til produkt, samtidigt med at udviklingsarbejdet åbnes op for en bredere skare af interessenter.] En årligt tilbagevendende kulturevent der fejrer regional, national og international maker- og iværksætterkultur MARKEDSFØRING Begivenheden er med sit fokus på nyskabelse, innovation og kreativitet en ideel platform for engagerende og initiativrig markedsføring og kommunikation. Sammen fremmer vi kreativ og professionel vækst et unikt udgangspunkt for inddragelse af anerkendte og internationale sponsorer/partnere. Gennem en proaktiv markedsføring sikres både omtale og deltagelse fra såvel nationale som internationale deltagere. De forventede deltagertal er: deltagere for det samlede event. Heraf vil deltagere være internationale deltagere, som vil opholde sig i Danmark i 4 dage. 700 deltagere vil være nationale deltagere, fra andre regioner end region hovedstaden og ca deltagere vil være fra selve Region Hovedstaden. I turismeomsætning genereres hermed kr deltagere for det samlede event. 800 internationale deltagere = kr. (800 deltagere x kr./ døgn x 4 døgn) 700 nationale deltagere (m. overnatning) = kr. (700 deltagere x 450kr./ døgn x 4 døgn) deltagere (u. overnatning) = kr. (1000 deltagere x 260kr. / pr. døgn x 4 døgn) Turismeomsætningen er beregnet ud fra VisitDenmarks publikation Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur og erhvervsbegivenheder fra (Prognosetal s. 8) Deltagertallene er estimeret ud fra erfaringer fra tidligere afviklede events i Creative Business Cup og Copenhagen Maker festivalens forgænger Made. 10

126 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -11 af 17 MARKEDSFØRING Udover deltagere har begge organisationer en solid kapacitet i forhold til at skabe bevågenhed omkring både eventen og Danmark/ København. I 2015 blev Creative Business Cup omtalt 485 gange i internationale medier og i yderligere opslag på sociale medier. Tilsammen har denne eksponering en anslået rækkevide på 25,3 mio. Med en fælles indsats, er det realistisk at Copenhagen Maker og Creative Business Cup i 2016 kan opnå en endnu større rækkevidde. København er med sit ry som en innovativ, designorienteret og kreativ hovedstad den perfekte kulisse for et event af denne karakter. I medieeksponerings øjemed skaber København, og Creative Business Cup sammen med Copenhagen Maker de optimale forudsætninger for international branding af høj karakter. Til sammenligning opnåede Creative Business Cup i 2015 en co-eksponering (CBC og København sammen) på lige omkring 200 artikler. Markedsføringsstrategien Med en sammenlægning af Creative Business Cup og Copenhagen Maker appelleres til en bred målgruppe, repræsenteret af alt fra borgere til iværksættere, samt større markedsaktører som er interesserede i at fremvise og/eller spotte nye interessante tendenser, talenter og start-ups. Dette stiller krav til en samlet medie- og kommunikationsindsats, der bruger flere forskellige platforme og kanaler. Overordnet vil dette events indsats foregå indenfor tre indsatsområder: egne kanaler, særlige initiativer og via partnerkanaler. Følgende afsnit er en overordnet beskrivelse af kanaler og kommunikationsindsats. En udførlig plan med uddybende initiativer udarbejdes, såfremt der ydes støtte til det ansøgte initiativ. Egne kanaler Platformen anvendes både til markedsføring af begivenheden, udgivelse af nyheder, blogindlæg og information til deltagerne. Websitet har i gennemsnit 4540 views per måned. Hjemmesiden er en back-end platform, det vil sige, at det der lægges baggrundsinformation ud, og kun deltvist nyheder. Da en stor del af Copenhagen Makers målgruppe hovedsageligt orienterer sig via de sociale medier er Facebook en hovedmarkedsføringskanal. Copenhagen Maker har over både danske og internationale følgere på siden, hvor der kun kommunikeres på engelsk. Sociale medier: En gennemarbejdet og tværmediel indsats udføres gennem vores fælles kanaler. En koordineret indsat, med inddragelse af besøgende, før, under og efter, vil sikre et stærkt engagement blandt interesserede og deltagere. En vigtig faktor for opskalering af eventen og dens bæredygtighed, er et kontinuerligt engagement blandt publikum. Anvendelsen af sociale medier vil sikre dette, også på et internationalt plan. 11

127 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -12 af 17 MARKEDSFØRING Særlige Initiativer Fokus på inddragende video: Både i optaktsforløbet og under begivenheden, vil følgere/besøgende kunne stifte bekendtskab med udvalgte startups, makere og projekter gennem video klip. De vil blive anvendt som redskab til at tiltrække publikum, informere om vigtigheden af kreativt iværksætteri og skabe både opmærksomhed omkring og muligheder for den enkelte startup og iværksætter. Partnerkanaler Mediepakker: Et led i kommunikationsindsatsen omfatter udsendelse af mediepakker med plug-and-play løsninger for markedsføring af begivenheden til vores samlede netværk. Som en del af et globalt iværksætternetværk (Global Entrepreneurship Network), samt et internationalt Maker-miljø, kan vi sammen nå verden rundt. I 2015 alene havde Creative Business Cup omtale i mere end 36 lande. Dagbladet Information: I samarbejde med Dagbladet Information og ibureauet udarbejdes et journalistisk særtillæg på 32 sider, som distribueres med Informations weekendudgave og til landets universiteter i et oplag på eksemplarer. Derudover vil artikler og tillæg være gratis tilgængelige på information.dk. Et særtillæg har en levetid, der rækker ud over eventen og baseret på Informations læsertal estimeres at særtillægget vil nå ud til over læsere. ibureauet er Dagbladet Informations medievirksomhed, som blandt andet udvikler medieprojekter og iværksætter debataktiviteter. ibureauet er specialiseret i at formidle komplicerede emner i lettilgængeligt sprog og formater. ØKONOMI OG BUDGET Komitéen Maker og Creative Business Cup anmoder Region Hovedstaden om medfinansiering af kultureventen på millioner kr., til gennemførelse af pilotprojektet i En medfinansieringen fra Region Hovedstaden har afgørende betydning for sammenlægningen af Creative Business Cup og Copenhagen Maker. Begge events forventes at blive gennemført, men et tilskud fra Region Hovedstaden vil skabe mulighed for at de to events sammenlægges og dermed får endnu større rækkevidde og samlet effekt. Tilskuddet er hovedsageligt øremærket udgifter forbundet med de krav der findes til eventens lokation, i forbindelse med sammenlægningen. Budgettet tydeliggør udgifter og indtægter knyttet til henholdsvis Creative Business Cup og Copenhagen Maker og derudover posten på kr., som dækker de merudgifter der er forbundet med sammenlægningen af de to events. 12

128 Punkt BUDGET nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -13 af 17 MAKER 2016 Budget CBC Events Ekstra udgifter ved fælles 2016 event kr. kr. kr. Indtægter Sponsorater Konsulentydelser CBC Challenge Nordea-fonden Invio Københavns Kommune CBC Stay projekt Fonden Roskilde Festival Billetsalg Salg af mad, drikke og merchandise Medlemsgebyr Salg af workshops Nationalbankens Jubilæumsfond (ansøgt) Spar Nord Fonden (ansøgt) Nordisk Kulturfond (ansøgt) Region Hovedstaden Indtægter i alt REJSEOMKOSTNINGER INTERNT Fly og hotel Lokal transport, taxa, bus og metro REJSEOMKOSTNINGER INTERNT I ALT ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER Husleje/medarbejder facilititer inkl. frivillige Lønninger Konceptudvikling Planlægning Afvikling Kontorartikler og print Varer til IT Software og licenser Webhostning Telefoni og internet Porto Revisor Administrationsaftale Eksterne konsulenter Advokat Forsikringer Diverse tjenesteydeler Mindre anskaffelser (kamera, kontorartikler m.m.) Inhouse maskiner og ny teknologi ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER I ALT PROFILERING Grafisk materiale/tryk/visuel identitet Oversættelser Website TV og video produktion Pressearbejde Evaluering og analyser PROFILERING I ALT AFVIKLING AF EVENT Lokation og faciliteter Maker festival med faciliteter CBC int. på CBS Indhold og workshop på MAKER Danske CBC Workshops Maker pop-up event/prefestival Maskiner og materialer til Maker festival Forplejning på CBC int Forplejning på CBC danske workshops Rejser til deltagere Overnatning tii deltagere Andre serviceydelser Honorar Præmier til deltagere AFVIKLING AF EVENT I ALT RESULTAT FØR AFSKRIVNINGER - - -

129 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -14 af 17 S.)13//RISIKOVURDERING) Hændelse Aflysning af arrangement/ manglende deltagere Sandsynlighed for udfald (i procent) Konsekvens for projektet Foranstaltninger 5% Alvorlig Begge organisationer arbejder med muligheden for at kunne skalere events, så de passer til de indtægter, der kan opnås. Dette sikrer, at der ikke gennemføres aktiviteter, der ikke er økonomisk dækning for. Hermed skabes endvidere sikkerhed i forhold til overholdelse af budgettet og dermed og for at Region Hovedstaden ikke vil blive drage til ansvar for eventuelle budgetoverskridelser. Creative Business Cup har flere års erfaring med at gennemføre events, og deltagerantallet har ligget stabilt på ml deltagere. Disse vil blive del af den samlede festival, og vil sikre international deltagelse. Copenhagen Maker har et unikt netværk af aktører fra maker-miljøet, og vil derfor kunne tiltrække danske deltager til eventen. Indtægter fra billetsalg sat lavt set i relation til lignende events og derfor forventer vi at kunne gennemføre eventen med en forholdsvist lavt antal deltagere. Det vil derfor være muligt at gennemføre eventen på trods af få betalende gæster. Utilfredse deltagere 20% Mindre alvorlig Vi vil være tæt på deltagerne i forbindelse med afviklingen, og vil kunne tilbyde dem ekstra hjælp, hvis de ikke mener, de har fået tilstrækkeligt udbytte. Utilfredse samarbejdspartnere Manglende samarbejdspartnere 20% Mindre alvorlig Projektet bygger på samarbejde med eksterne partnere, så der vil være stor fokus på at aftaler med disse er klare, konkrete og operationelle. 5% Alvorligt Der arbejdes målrettet på aftaler med sponsorer og ansøgning om midler. Eventen og dens afvikling tilrettelægges så udgifterne tilpasses indtægterne. Bl.a. vil der kunne skaleres på forplejningen, materialeforbrug m.m. Både Creative Business Cup og Copenhagen Maker har allerede nu stærke netværk af samarbejdspartnere og vi forventer derfor at kunne gennemføre eventen i det omfang der er lagt op til. Manglende indtægter 15% Mindre alvorligt Eventen samt afvikling planlægges så, udgifterne tilpasses indtægterne. Bl.a. vil der kunne skaleres på forplejningen, materialeforbrug m.m.! 14 13!

130 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -15 af 17 HVEM STÅR BAG? Creative Business Cup Foreningen Creative Business Cup, der tidligere var et initiativ under CKO (Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi), blev 2. september 2015 etableret som selvstændig forening. Creative Business Cup er i dag en selvstændig non-profit forening der har til formål at fremme iværksætteri, forretningsudvikling og tiltrækning af finansiering til kreative erhverv. Creative Business Cup er i dag en etableret og internationalt anerkendt begivenhed, der ligger i top fem blandt mere end globale initiativer under Global Entrepreneurship Week (Vækst- og Iværksætterugen). Derudover markedsføres Creative Business Cup i mere end 150 lande og spiller dermed en aktiv rolle i placeringen af København som en kreativ og innovativ metropol på verdenskortet. Hvert år i november samler Creative Business Cup de skarpeste og mest innovative startups i København til verdensmesterskaberne i kreativ iværksætteri. Siden 2012 har Creative Business Cup hvert år samlet iværksættere, forretningsudviklere og investorer fra hele verden i København. Til Creative Business Cup får startups mulighed for at præsentere deres forretningskoncepter for investorer, forretningsudviklere og andre startups - både som pitch og på en markedsplads, der giver publikum mulighed for at komme helt tæt på produkterne. Creative Business Cup styrker de forretningsmæssige kompetencer hos kreative iværksættere med aktiviteter som forretningsudviklingsforløb, workshops, mentoring, match-making og networking med investorer, jurymedlemmer og andre internationale iværksættere. De deltagende iværksætterteams bedømmes både på forretningskonceptets markedspotentiale og det kreative indhold kort sagt konkurrerer de på deres evne til at kombinere kreative evner med forretningsudvikling og konkurrenceevne. I modsætning til andre konkurrencer for kreative erhverv vurderes deltagerne på mere end blot det kreative indhold og Creative Business Cup går som den eneste konkurrence på tværs af de kreative sektorer. Formålet med Creative Business Cup er at skabe et økosystem, hvor iværksættere fra de kreative erhverv udvikler sig til bæredygtige virksomheder. Iværksætternes kreative og innovative løsninger bidrager til det øvrige erhvervslivs udfordringer, og effekten af dette er vækst og jobskabelse i samfundet. Creative Business Cup gennemfører således aktiviteter, der understøtter information om og profilering af Danmark og København som valg, når man skal etablere sin virksomhed. Creative Business Cup er Nordens største midlertidige kreative iværksætterhub og det er med til at understøtte fortællingen om København som en kreativ metropol med kant (Rasmus Tscherning, direktør CBC) 15

131 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -16 af 17 HVEM STÅR BAG? Copenhagen Maker Copenhagen Maker er en ny festival der hvert år vil fejre og fremvise den danske maker-kultur til gavn for en levende, eksperimenterende region. Festivalen finder sted for første gang i 2016 og skal med fascinerende, sjove og inddragende aktiviteter engagere over borgere, professionelle, frivillige og makere omkring maker-kulturen og kreativt, teknisk og praktisk iværksætteri. Festivalen skal præsentere den danske og Københavnske maker-kultur for en bred målgruppe med inspirerende og engagerende aktiviteter der giver festivalens deltagere hands-on erfaringer i arbejdet med ny teknologi og håndværk. Festivalen skal inspirere, demonstrere og inddrage sine deltagere i maker-kulturen og give dem positive oplevelser, gode erfaringer og ny viden om vejen fra idé til produkt. Bag Copenhagen Maker står den nystartede komité Maker. Komitéens formål er at fremme maker-kulturen i Norden samt udvikle og teste viden, teknologi og samarbejdsformer fra kulturen i forskellige projekter, hvoraf Copenhagen Maker er komitéens flagskib. Maker udspringer af Fonden Roskilde Festivals MADE-festival, der blev afholdt i august 2014 med omkring 1000 deltagere. Holdet bag MADE er nu gået sammen med Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Helsingør Kommune og Københavns Kommune i en komité, der har til formål at være samlingspunkt for maker-miljøet i Danmark. Dette har ført til udviklingen af projektet Copenhagen Maker. Maker er dannet med formålet at udvikle og understøtte den drivkraft, maker-kulturen rummer, i forhold til at skabe bæredygtige løsninger for fremtiden. Maker arbejder derfor for synliggørelse og udbredelse af kendskabet til maker-kulturen og understøtter professionaliseringen af de største talenter i maker-miljøet. Dette gør vi med en årligt tilbagevendende maker-festival, samt etablering af et nyt stateof-the-art prototypeværksted, UnderBroen, under Langebro i København. Maker arbejder året rundt med aktivering og etablering af vidensnetværk og partnerskaber med makere, virksomheder, forskningsinstitutioner og borgere. Maker vil... Synliggøre og udbrede maker-kultur til en bredere del af befolkningen i Danmark Understøtte professionalisering af talenter i maker-miljøet Bidrage til udvikling af arbejdsmetoder og redskaber der kobler viden, teori og praksis indenfor industri, forskning og civilsamfund Aktivere og teste begreber som samskabelse, involvering, folkeforskning og læring i praksis, i konkrete projekter og aktiviteter 16

132 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 4 - Side -17 af 17 PARTNERE Copenhagen Maker udvikles med interessetilkendegivelser/ samarbejdserklæringer fra: Roskilde Festival, Center for Kultur og Udvikling, Copenhagen fablab v. Københavns Kommune, Københavns Biblioteker v. Københavns Kommune, Dagbladet Information/iBureauet, Køge Biblioteker, Hands On Sekretariatet (DI, 3F, Dansk Metal, HK, Teknisk Landsforbund), Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Danmarks Almene Boliger, Copenhagen Game Collective, Creative Roots, fablab Nordvest, Københavns Erhvervsakademi (KEA), Den Fynske Spilfabrik, Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, Hackerspacet Labitat, UngEnergi/Vedvarende Energi, Teknisk Landsforbund Experimentarium, Københavns Erhvervsakademi, Køge Biblioteker, Dansk Erhverv, Kapacitet A/S, 3D Printhuset, Universal Lasers og Dansk Industri. Creative Business Cup Som en del af et kreativ iværksættermiljø, ved vi at en one-size-fits- all løsning, sjældent passer til alle. Vi går derfor i dialog med vores partnere og undersøger altid mulighederne for at skabe de bedste partnerskaber. Dette har blandt andet resulteret i: Et tæt partnerskab med Aberdeen Asset Management om kickoff reception i Receptionen blev afholdt hos den amerikanske ambassadørs residens, Rydhave. Se mere her: sunrisedk/review/ /e426f57b7e I 2016 samarbejder vi tæt med Invio (Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi) om udvikling af en særlig Challenge med fokus på oplevelsesteknologi. Samarbejdet afspejler rækkevidden af partnerskabs muligheder. Creative Business Cup afholdes hvert år med støtte fra både nationale og internationale partnere. Det fulde overblik findes på 17

133 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 5 - Side -1 af 5 København, den 14. april 2016 Ansøgning vedr.: Den Internationale Racing Festival (DIRF) For afvikling af denne, som tidligere i København. På baggrund af verbal præsentation for Region Hovedstadens relevante udvalg den 29. marts 2016 fremsendes her, som ønsket, en skriftlig ansøgning og information til deres orientering. Der informeres ligeledes hermed at indledende gennemgang af DIRF og dens historik samt omdømme foregik ved møde i Hofmarskallatet ultimo Januar. Til stede ved dette møde var DIRF s mangeårige protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, fra Overborgmester Frank Jensens kontor Kontorchef i Københavns Kommune Jeppe Grønholt-Pedersen, Region Hovedstaden repræsenteret ved Enhedschef Mads Monrad Hansen samt ligeledes fra Region Hovedstaden Kenneth Kay Jensen samt repræsentation fra Wonderful Copenhagen. Ved dette møde blev de fremadrettet planer og ønsker vedrørende DIRF gennemgået. Ligeledes er dokumentation fremlagt og fremsendt inklusive breve fra Overborgmester Frank Jensen, Københavns Politi samt fotodokumentation fra tidligere DIRF arrangementer i København. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

134 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 5 - Side -2 af 5 De til DIRF punkter som ønskes besvaret skal her i beskrevet rækkefølge belyses: 1. Bidrag til vækst. Ved sidste afvikling af DIRF i København var der besøgende, hvor det estimeres at godt halvdelen af de besøgende kom udenfor Regionen samt sågar Sverige over de to dage, som er den vanlige termin. 2. Tilskuddets nødvendighed. Det nødvendige beløb er på 2,4-2,5 millioner kroner og udgør helt nøjagtigt betonafspærringerne for fastholdelse af sikkerhed ved arrangementet. (Ved afviklingen af DIRF i Roskilde i 2014 som Jubilæums event for Roskilde Rings 60 års tilblivelse blev DIRF tilstillet den fulde støtte direkte og på fire arbejdsdage. Dette sidstnævnte blot til jeres info.) 3. International Niveau. DIRF s internationale samarbejdspartnere der blandt andet er de største huse i den automotive verden, Mercedes, Ferrari, Lotus, Lamborghini, Porsche, Bugatti, BMW med flere, leverer ikke kun det ypperste i deres sortiment, men udgør samtidig rygranden i arrangementets landsdækkende tiltrækningskraft og har i årevis været garant for at promovere næsten helt af sig selv ved deres blotte tilstedeværelse på international plan. Ligeledes benytter DIRF sig af sin finmasket nationale og internationale presseliste, som er på ikke mindre end knap kontaktpersoner. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

135 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 5 - Side -3 af 5 I 2010, 2012 og 2014 har den nationale omtale som tidligere været massiv med efterfølgende vurdering af pressedækningen, gennem hele opbygnings- og planlægningsfasen, været på over 20 millioner kroner i fakta værdi inkl. to nationale TV dokumentar produktioner om opbygning og afvikling af DIRF. Disse programmer er på redaktionel mere end 30 minutters varighed og sendt i TV flere end 10 gange hver. Det Berlingske Hus har produceret avis tillæg på 20 sider om DIRF og indlagt dem i fuld oplag i både BT og Berlingske lørdag og søndag forud for eventweekenden. Det nøjagtig samme har Politikens hus / Ekstra Bladet produceret redaktionelt. I 2014 blev der ligeledes lavet 18 timers filmoptagelser af folk fra DR / TV Drama, som pt. er på redigeringsbordet. Det skal ligeledes her understreges, at DIRF er opfundet og produktudviklet her til lands, og ikke har noget kendt sidestykke i Europa, hvilket formodentligt også tilfører begivenheden den goodwill og det fremmøde, som arrangementet møder godt af fra sine internationale leverandører. Dertil vil jeg tillade mig at nævne, selv her til lands, at man ikke kan undervurdere vigtigheden af ordene: You gotta know who. You gotta know how. And they got to know you! 4. Regional værdi og kompetenceløft. Som allerede nævnt er arrangementet unik og paneuropæisk enestående. Dette afspejles ligeledes som nævnt ved den internationale opbakning for hele den automotive verden. Værdien afspejles ligeledes i det massive publikumsfremmøde og det naturlige forbrug, der her skabes i regionen hen over flere dage. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

136 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 5 - Side -4 af 5 Dette gælder ligeledes den store stab af teknikkere og officials, som er en del af afviklingen. Ligeledes er København pr. definition naturligvis krumtappen som positionering af arrangementet og dermed PR-mæssigt som tidligere nævnt i centrum. 5. Bredt partnerskab. Som understreget er bredden i berøring med faggrupper og medier af stor og facetteret spredning. Dette gælder alt fra sikkerhedstjenester til vores VIP-speakere fra Radio og TV samt skuespillere, der i fast turnus ordning med ligeledes professionelle sportsspeakere som tovholdere samt live TV-streaming, officials, leverandører af alt fra catering til mekanikkere i en lind og disciplineret strøm blot er en lille del af et arrangement af denne størrelse. 6. Nyskabende karakter. Som beskrevet er DIRF uden sidestykke og er ligeledes under konstant udvikling og aldrig statisk, idet den væsentligste årsag til det store fremmøde er et direkte resultat af den store fokus DIRF har på at fremskaffe de produkter, for publikum, som er mest attraktive fra en automotiv verden som er i en konstant og dynamisk udvikling. 7. Finansiering. Det totale forbrug af hands on udgifter med alt fra personel, hoteller, international transport, forsikringer, sikkerhedsafspærring, elektricitet, højtaleranlæg, drivmidler, forplejning, sanitære forhold, flybilletter, ambulanceservices, læge, førstehjælp osv. beløber sig til mellem millioner kroner. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

137 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 5 - Side -5 af 5 Deraf er det tungtvejende og mest krævende den relevante beton-afspærring, som er det beløb, der ansøge, og som er helt væsentligt for at DIRF kan afholdes i København. Ud over de nævnte punkter, der skriftligt fra jer ønskes besvaret, og som jeg håber, vi hermed har gjort fyldestgørende stiller DIRF sig til rådighed for yderligere uddybelse. Risikovurdering (økonomisk). Dette punkt er, grundet DIRF s kontinuerlige præsentation af velkendt overskud, som løbende er blevet doneret til Kræftens Bekæmpelse, UNICEF og Røde Kors, ikke aktuelt. Dette giver sikkerhed for, at Regionen efter deres nævnte procentsats og procedure, ikke har grund til uro. Der skal herved erindres om, at den information, der tilkom Region Hovedstaden ved tidligere nævnt møde den 29. marts, at Den Internationale Racing Festivals tilstedeværelse er springbræt for de fremadrettet møder af sportslig karakter, som der faktuelt blev informeret i al fortrolighed. Med venlig hilsen. Thorkild Thyrring Den Internationale Racing Festival CC. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Overborgmester Frank Jensen Kontorchef Jeppe Grønholt-Pedersen Enhedschef Mads Monrad Hansen Kenneth Kay Jensen Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

138 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 6 - Side -1 af 3 København, den 26. april 2016 Til Enhedschef Mads Monrad Hansen Ønsket supplerende oplysninger fremsendes som opfølgning på vort brev af Terminen afgøres, som altid, af den europæiske motorsportskalender og har hidtil derfor, altid været afholdt i april eller oktober, for derved, at opnå det mest favorable fremmøde af materiel samt såvel nationale som internatonale racerkørere. Dermed fremstår de to nævnte måneder i 2017 som de mest ønskbare. Ligeledes kan det her oplyses, at positioneringen af selve eventet har, som benævnt ved tidligere møde en førsteprioritering, men ligeledes forefindes en plan B og plan C. Der har derfor ved de indledende møder desangående været nøjagtige videre mødeforløb aftalt for at finde / opnå den bedste løsning - naturligvis med profileringen af København for øje. Den ligeledes ønskede specificering af de I vort brev ad nævnte udgifter, fremsendes hermed til jeres information. Transport af materiel inkl. personale t/r fra leverandører kr. Publikums afspærring / baneopbygning kr. Drivmidler plus opsætning af tankanlæg / sikkerhedsopbygning kr. Brandsikring af tankanlæg kr. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

139 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 6 - Side -2 af 3 Hotel og catering for aktører og frivillige kr. Flybilletter tur/retur kr. Transportforsikring tur/retur kr. Eventforsikring kr. Læge / speciellæge til akutbehandling to dage kr. Førstehjælp publikum kr. Ambulance tilstedeværelse kr. Sanitære forhold kr. Renovation m.m kr. Udgifter til el, opkobling / leje af div. udstyr kr. Højtaler installationer m.m kr. Stand by el-teknikere kr. Servicetelte kr. On side catering til frivillige kr. Forbrug af dæk kr. Tribuner kr. Vagtværn, nat, med hunde tre døgn kr. Svejsning og genetablering af div. vejdæksler kr. Leje af brandslukningsmateriale til baneforløbet kr. Skiltning for trafikalt vejomlægning kr. Betonforsikring kr. Indkøb af styrthjelme og hygiejne masker kr. Administrationskontor i København / 6 måneder kr. Mødeomkostninger / catering kr. Diverse kr. Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

140 Punkt nr Puljen til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 6 - Side -3 af 3 Vi håber, at denne specificering er fyldestgørende indenfor rammer af et arrangement af denne størrelse. Med venlig hilsen. Den Internationale Racing Festival CC. Enhedschef Mads Monrad Hansen Kenneth Kay Jensen Den Internationale Racing Festival Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

141 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -1 af 23 Region Hovedstaden De Finansielle retningslinjer Region Hovedstaden

142 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -2 af Indledning Formål Forholdet til lovgivning og styrelsesvedtægt Kasse og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse Bekendtgørelse nr. 905 om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur i Afgrænsning Finansielle instrumenter Investeringsforeninger Leasing Kompetenceforhold Formuepleje Indledning Bankaftaler Investering af likviditet (obligationer, pengemarked mv.) Etiske krav til investeringsforeninger Gældspleje Lånebehov og typer af lån Låneoptagelse Låneomlægning Leje og leasing Rapportering Ikrafttrædelse og opdatering Bilag 1 Kompetenceoversigt Bilag 2 Uddrag af lovtekst og bekendtgørelser Bilag 3 Ordforklaring

143 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -3 af Indledning De finansielle retningslinjer skal fastsættes i overensstemmelse med den til en hver tid gældende lovgivning. Følgende love, regler og bekendtgørelser ligger til grund for politikken: Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab Lov om kommunernes styrelse Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. I Kasse- og regnskabsregulativet er det fastlagt, at forretningsudvalget kan fastlægge nærmere retningslinjer for anbringelse af midler, herunder godkende indgåelse af aftaler om anbringelse af regionens beholdninger af værdipapirer samt retningslinjer for den daglige administration af området. De finansielle retningslinjer dækker følgende områder: Investering i værdipapirer ved overskydende likviditet Investering i og finansiering af anlæg og øvrige større anskaffelser Der gælder følgende for De finansielle retningslinjer: Regionen skal til enhver tid kunne overholde sine betalingsforpligtelser Kassekreditreglen overholdes Minimering af ressourceforbruget ved styring af betalingsstrømmene Likvide aktiver sammensættes, så afkastet maksimeres ud fra de gældende rammer Finansiering af anlægsinvesteringer tilvejebringes billigst og bedst ved lån Der fastlægges en risikoprofil for såvel aktiv- som passivsiden 3

144 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -4 af Formål De finansielle retningslinjer sætter de overordnede rammer for likviditetsstyring, og fastsætter således de operationelle forudsætninger for styring af regionens gælds- og aktivporteføljer. Hermed menes, at der gives retningslinjer for, hvordan regionen styrer sine likvider, herunder investeringer i obligationer og andre værdipapirer. Desuden beskriver de finansielle retningslinjer, hvorledes der er muligheder for at reducere regionens finansielle modpartsrisiko samt allokere investeringer til ekstern forvaltning med henblik på at modtage det afkast, der generelt er forventet i finansmarkedet. Samtidig beskrives ansvarsforholdene for regionens finansielle risici og de dertil hørende beslutninger og kompetencer. Risikoprofilen beskriver rammerne og retningslinierne for håndtering af denne risiko i forhold til: Formuepleje det vil sige anbringelse af likviditet Gældspleje det vil sige låneoptagelse, låneomlægning og gældsafvikling De finansielle retningslinjer skal desuden sikre, at regionen til enhver tid har overblik over de rente- og kursrisici, der er forbundet med regionens likviditet dvs. såvel formue- som gældspleje. 4

145 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -5 af Forholdet til lovgivning og styrelsesvedtægt De finansielle retningslinjer fastlægges i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Ændringer i love og vedtægter vil give anledning til en teknisk opdatering af de finansielle retningslinjer, der herefter forelægges forretningsudvalget til orientering. Regionen må kun optage lån efter meddelt dispensation fra Indenrigs- og sundhedsministeriet. Reglerne er fastsat af følgende love og bekendtgørelser m.v.: 3.1 Kasse og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden, herunder kassekreditreglen 3.2 Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 3.3 Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden 3.4 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse 3.5 Bekendtgørelse om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer m.v. 3.6 Love i relation til aflæggelse af årsregnskaber (årsregnskabslove, IAS m.v.) 3.1 Kasse og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden Den del af kassebeholdningen, som indsættes i banken, kan anbringes i obligationer eller investeringsbeviser, jf. pkt. 6.2 Investering af likviditet (obligationer, pengemarked m.v.) 3.2 Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. En region kan kun optage lån efter meddelt dispensation fra Indenrigs- og sundhedsministeriet, jf. 1 i bekendtgørelsen. Kapitel 2, 8 vedrører kassekreditreglen, hvor reglen er, at gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på kassekreditter ikke må overstige tilsvarende saldi på likvide aktiver. Det handler om IM - funktion kassekreditter og byggelån, ekskl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån samt IM - funktionerne likvide aktiver. I 9 er rammerne for finansiering ved lån med angivelse af typer af lån og løbetider fastsat. De typer af lån der kan optages er: Annuitetslån Fast ydelse per termin Serielån Fast afdrag per termin Indekslån Variabelt forrentet (afvikles som annuitetslån, serielån eller stående lån) Stående lån er omtalt under indekslån og er kendetegnet ved afdragsfrihed indtil udløb, men renter tilskrives og betales løbende. Når lånet indfries, sker det ved betaling af hovedstolen plus tillæg af renten. 3.3 Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden Af styrelsesvedtægtens 2 fremgår det, at regionsrådet er Region Hovedstadens øverste myndighed og at det således er regionsrådet, der fastlægger retningslinjerne for regionens virksomhed. Det er også regionsrådet, der fastlægger de generelle retningslinier for regionens virksomhed, herunder kasse- og regnskabsregulativet. 3.4 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse I bekendtgørelsens kapitel V er rammerne for kommunens økonomiske forvaltning fastsat. Tilsvarende rammer gælder for regionerne. 5

146 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -6 af Bekendtgørelse nr. 905 om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur i 2011 I 2 i bekendtgørelsen anføres, at kvalitetsfondsmidler skal deponeres i et pengeinstitut efter reglerne i budget- og regnskabssystemet for regioner. Der gælder følgende hovedregler: 1 - Udbetaling af tilskud: Udbetaling betinger, at regionen bidrager med finansiering svarende til bloktilskudsandelen af 1 mia. kr. 2 - Deponering: Statslige kvalitetsfondsmidler og egen låneoptagelse deponeres, når beløbene modtages. Egenfinansiering deponeres med 1/12 hver måned af regionens årlige egenfinansiering. 3 - Frigivelse: Midler frigives i takt med at udgifterne, der følger det endelige statslige tilsagn til det pågældende projekt, afholdes. 4 Forrentning: Renter af deponerede midler tilskrives de pågældende deponeringskonti. 5 - Uforbrugte midler: Kan overføres til anvendelse i senere år. 6

147 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -7 af Afgrænsning De finansielle retningslinjer gælder for alle områder i Region Hovedstaden, herunder for administration af legater, forskningsmidler m.v. Dog er lån på det almene boligområde undtaget, da finansieringen af almene boliger er underlagt særskilt lovgivning. De finansielle retningslinjer skal til enhver tid respektere love og bekendtgørelser vedr. kompetenceforhold, beslutninger om aktiver og passiver og likviditetsstyring (jf. bilag 2). Det er regionens politik, at der ikke spekuleres inden for det finansielle område. Der handles ud fra en forsigtig tankegang, så indtjeningsniveauet er stabilt, uden at regionen tager unødige risici. 4.1 Finansielle instrumenter Der anvendes kun finansielle instrumenter på gældssiden. Dette kan ske i forbindelse med en eventuel justering af låneporteføljens sammensætning mellem fast og variabel forrentning. 4.2 Investeringsforeninger Investeringsforeninger bruges i forbindelse med investeringer i andre aktivklasser end danske stats- og realkreditobligationer. Til investeringsforeninger hører også ETF er (Exchange Traded Funds). 4.3 Leasing Leasing er et finansieringsmæssigt instrument, som pålægger regionen en økonomiske forpligtelse over en længere årrække. Finansiering af anskaffelser via leasing over 1 mio. kr. træffes ved særskilt beslutning af regionsrådet herom. Rammerne for leasing fastsættes i forbindelse med budgettets vedtagelse eller i konkret sag ved beslutning i regionsrådet. Der må ikke indgås sale-and-lease back aftaler om benyttelse af ejendomme, lokaler, anlæg, inventar, driftsmidler eller apparatur. Der er her tale om aktiver, der før aftalens indgåelse har været i regionens eje. 7

148 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -8 af Kompetenceforhold Beslutningen om optagelse af lån - herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af regionsrådet jævnfør styrelsesloven 41. Regionsrådet fører tilsyn med, at forvaltningen af regionens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med regionsrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. I tilfælde af, at et lån skal løbetidsforlænges eller, at restgælden forøges, skal der gives dispensation fra Social- og Indenrigsministeriet, som søges efter regionsrådets beslutning om dette. Regionens direktør for Center for Økonomi bemyndiges af regionsrådet til at varetage den daglige finansielle styring inden for de rammer, som er fastlagt i de finansielle retningslinjer. De dertil knyttede aftaler og handler skal underskrives af de tegningsberettigede personer. Koncerndirektøren og Centerdirektøren har i forening kompetence til at indgå aftaler mv. om tilpasning af eksisterende og godkendte gældsforhold samt placering af aktiver inden for de rammer, som denne strategi udstikker. Herunder indgår overvågning og omlægning af eksisterende gæld samt indgåelse af aftaler og handler vedrørende regionens finansielle aktiver og passiver. De finansielle retningslinjer fastlægger inden for hvilke rammer, formueplejen og gældsplejen skal foregå. Det er forretningsudvalget, som fastsætter og vedtager de finansielle retningslinjer for Region Hovedstaden. I de finansielle retningslinjer fastsættes de daglige dispositioner vedrørende tilpasninger af gældsporteføljen og låneoptagelse. Låneomlægninger vil blive udført, når det ud fra den vedtagne risikoprofil er optimalt at ændre på lånene samt optage lån, når regionsrådet har besluttet at optage lån. Ud fra en optimeringsbetragtning skal lån optages ud fra den vedtagne risikoprofil. Administrationen har ansvaret for, at Region Hovedstaden får søgt og meddelt dispensation om lånoptagelse, inden lånet hjemtages. Administrationen varetager formueplejen inden for rammerne af de finansielle retningslinjer. Dette sker ud fra en optimeringsbetragtning og under hensyn til den vedtagne risikoprofil. Det er administrationens opgave at sikre udarbejdelse af skøn over likviditeten samt at sikre optimering af likviditeten ud fra et afkastmæssigt synspunkt. Det påhviler den administrative ledelse på alle niveauer i Region Hovedstaden at optimere pengebindingen i anlægsaktiver, kreditorer, lagre m.v. Den overordnede målsætning vedrørende regionens daglige likvide beholdninger er, at regionen altid overholder kassekreditreglen. 8

149 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -9 af Formuepleje 6.0 Indledning. De finansielle retningslinjer vedrørende formuepleje er udarbejdet i henhold til lov om kommunernes styrelse 44: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. For at kunne optimere regionens formue skal anbringelse af midlerne vurderes ud fra afkast og risiko. Det betyder, at jo større risiko, jo større er kravet til afkastet. I tabel 1 er der redegjort for forskellige typer af finansielle risici. Tabel 1: Typer af finansielle risici. Hovedrisiko: Underopdeling af risiko: Hændelser Kendetegn Markedsrisiko Udefrakommende Ændring i renten, kursen på værdipapirer, valuta etc Kreditrisiko Modparten kan ikke opfylde sine forpligtelser Udstederrisiko Udefrakommende Udsteder af aktie, obligation går fallit Modpartsrisiko Udefrakommende Modparten kan ikke overholde det som er aftalt (renteswap etc.) Likviditetsrisiko Udefrakommende Et værdipapir kan ikke omsættes på ønsket tidspunkt Aktierisiko Udefrakommende Aktieudsteder går konkurs eller tab af værdi ved kursfald Obligationsrisiko Udefrakommende Varighed som udtrykker rentefølsomheden ved kursændring 6.1 Bankaftaler Regionen har en aftale med en bank, pt. Danske Bank, til varetagelse af de daglige bankforretninger. Den seneste bankaftale løber fra 1. januar 2016 og gælder i 4 år med mulighed for forlængelse i 2 år. 6.2 Investering af likviditet (obligationer, pengemarked mv.) Anbringelse af regionens likviditet vurderes løbende af administrationen. Region Hovedstadens likviditet skal placeres i henhold til styrelseslovens 44, hvilket giver følgende placeringsmuligheder: Indlånskonti i pengeinstitut Danske stats- og realkreditobligationer Investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes 9

150 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -10 af 23 Regionen investerer udelukkende i danske børsnoterede obligationer med varighed fra 1-4 år samt i pengemarkedet. Formålet er at forvalte regionens økonomi på en sikker måde og undgå unødige risici. Kursværdien på obligationsbeholdningen må ikke overstige 90 % af den gennemsnitlige skønnede likvide beholdning på årsbasis. Tabel 2: Anbringelse af overskydende likviditet. Region Hovedstaden har besluttet, at langfristede finansielle aktiver kan placeres med flg. allokering: Danske stats- realkreditobligationer Erhvervs- og højrenteobligationer 0 til 100 pct. Korrigeret varighed 1 til 4 år 0 til 15 pct. Der anvendes et passende antal kapitalforvaltere til anbringelse af overskudslikviditeten Det giver regionen fordele i form af: Risikospredning Sammenligning af renteafkast Sammenligning af administrationsgebyrer Der opnås endvidere risikospredning, ved at forskellige porteføljemanagere har en forskellig investeringsprofil. Obligationerne skal være fordelt på mindst tre forskellige udstedende institutter, og maksimalt 50 % må placeres i obligationer udstedt af et enkelt institut. Obligationer, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed 162 stk.1, nr. 3, opfattes i denne sammenhæng som realkreditobligationer. Rammerne for regionens investeringer fremgår af den kommunale styrelseslov 44. En mulighed, der ofte benyttes til at reducere et indestående i et pengeinstitut, kaldes en repo-forretning. I stedet for have et indestående i sit pengeinstitut kan regionen placere sin likviditet i obligationer med lav kursrisiko. Når regionen har behov for mere likviditet end det maksimum, der er på regionens trækningsfacilitet, kan obligationerne stilles til sikkerhed for en yderligere trækningsmulighed. Regionen er derfor bemyndiget til at indgå Sell-Buy Back og / eller repo-forretninger. 6.3 Etiske krav til investeringsforeninger Investeringer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Investeringerne skal overholde almindelige forventninger til etiske krav, og minimum hvert halve år skal kapitalforvalter screene for selskaber, der overtræder internationale normer, herunder FN-konventioner, der beskæftiger sig med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse. 10

151 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -11 af 23 Desuden er det en forudsætning, at Region Hovedstaden kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN s principper i UN Principles of Responsible Investments (UN PRI). Kapitalforvalteren skal bekræfte over for Region Hovedstaden, at disse principper er indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner. De virksomheder, som Region Hovedstaden investerer i, må ikke have omsætning inden for følgende områder: Tobak Våben Alkohol Porno Spil Fossile brændstoffer Der accepteres dog en tærskelværdi på 5 pct. forstået således, at op til 5 pct. af en virksomheds omsætning kan stamme fra de uønskede segmenter. Omkring fossile brændstoffer er det dog et klart ønske, at der ikke er investeringer i dette segment. Med hensyn til tobak må der ikke investeres direkte i tobaksindustrien. For våben fastsættes en tærskelværdi på 0 pct. Det er samtidig Region Hovedstadens målsætning, at de øvrige tærskelværdier skal være så tæt på nul i det omfang, at det er muligt. Regionen stiller i stigende grad krav om, at Regionens samarbejdspartnere og leverandører udviser et samfundsmæssigt ansvar og optræder som et godt eksempel. Desuden skal de kapitalforvalter eller rådgiver som regionen samarbejder med bekræfte, at de ikke har været dømt for skatteunddragelse i Danmark, eller medvirken til skatteunddragelse inden for de seneste 10 år. Investeringer skal til enhver tid respektere de sanktioner der vedtages af Danmark, EU og / eller FN i form af finansielle restriktioner. 11

152 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -12 af Gældspleje Formålet med gældsplejen er, at omkostninger tilpasses markedssituationen inden for de rammer og den risikoprofil, som forretningsudvalget har besluttet. Den nuværende låneportefølje består af korte, variabelt forrentede lån med restløbetid mellem 1 til 5 år samt fastforrentede lån med typisk varighed på op til 5 år. Det tilstræbes, at øge løbetiden til det maksimale i relation til lånebekendtgørelsen. Fremtidige låneoptagelser er afhængige af formålet og projektets levetid. Ved refinansiering af eksisterende lån vil der bliver højde herfor. Derved opnås en udjævning af likviditeten over årene, og budgetvirkningen vil være mere ensartet. Sammensætning af låneporteføljen: Låneporteføljen sammensættes med spredning på såvel fast som variabel rente Låneporteføljen skal være eksponeret i danske kroner, jf. lånebekendtgørelsen 10 Finansielle midler placeres såvel kontant som i obligationer. De oftest anvendte finansieringskilder er følgende: KommuneKredit Danske banker og realkreditinstitutioner 7.1 Lånebehov og typer af lån Regionen vurderer lånebehovet og foretager dernæst valg på baggrund af lånenes profil (rentesatser, løbetider m.v.) i henhold til love og bekendtgørelser. Med henblik på risikospredning skal låneporteføljen bestå af både fastforrentede og variabelt forrentede lån efter følgende overordnede retningslinier: Fast rente: minimum 25 % og maksimum 75 % Variabel rente: minimum 25 % og maksimum 75 % Ændringer af fordelingen mellem fast og variabelt forrentede lån afhænger af den forventede udvikling i rentestrukturen. En forventning om vedvarende lavere rente vil medføre, at den største del af lånefinansieringen sker til variabel forrentning. Desuden vil rentespændet mellem fast- og variabel forrentning spille ind. Ved stor forskel mellem fast og variabel forrentning vil andelen af variable lån skulle stige. Endelig kan prognoseusikkerhed i relation til at kunne forudsige rentestrukturen have betydning for fordelingen. Fordelingen mellem fast og variabel forrentning vil ændre sig i takt med følgende: Afvikling Optagelse af ny lån 12

153 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -13 af 23 Omlægning fra variabelt til fastforrentet lån vil ske, når den variable rente udviser en stigende tendens i rentestrukturen. Regionen vil alt efter behov gøre brug af en eller flere finansielle rådgivere. 7.2 Låneoptagelse Det er administrationens opgave og ansvar at foretage lånoptagelser baseret på de vedtagne budgetter og bevillinger fra regionsrådet. Låneoptagelse sker ud fra følgende kriterier: Lån hjemtages, så det sikres, at den nødvendige likviditet er til stede Lån optages efter gældende regler Lån optages under hensyn til den samlede låneportefølje ud fra de givne rammer 7.3 Låneomlægning Omlægning af låneporteføljen foretages af administrationen efter nærmere af direktionen fastsatte regler. Dette sker i samråd med en eller flere finansielle rådgivere. 13

154 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -14 af Leje og leasing Ved indgåelse af leje- og leasingaftale har regionen forpligtet sig ud i fremtiden, hvilket påvirker regionens risikoprofil. Der forekommer to forskellige former for leasing, finansiel leasing og operationel leasing. Leasing er et finansieringsmæssigt instrument, som pålægger regionen en økonomiske forpligtelse over en længere årrække. Finansiering af anskaffelser via leasing fastsættes i forbindelse med budgettets vedtagelse eller ved en særskilt sag i regionsrådet. For leasingfinansierede anskaffelser, der tilbagevendende årligt vedtages i forbindelse med budgettet (medico-tekniske puljer og lokale investeringsrammer), bemyndiges administrationen til at foretage udmøntning. Indfrielse af leasinggæld før tid kan besluttes administrativt og vil efterfølgende indgå i økonomirapporteringen. Der må ikke indgås sale-and-lease-back aftaler om benyttelse af ejendomme, lokaler, anlæg, inventar, driftsmidler eller apparatur. Der er her tale om aktiver, der før aftalens indgåelse har været i regionens eje. Rådgivning omkring hvilke anskaffelser som indkøbes, fastlægges af administrationen. 14

155 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -15 af Rapportering Formålet med rapporteringen er at give relevant information om udviklingen i regionens langfristede gæld og formue, således at forretningsudvalget og regionsrådet orienteres om regionens finansielle status. Refinansiering af låneporteføljen kræver en forudgående stillingtagen af regionsrådet. Rapportering vil ske til regionsrådet kvartalsvis i forbindelse med aflæggelse af økonomirapporterne, eller en særskilt rapportering. Rapporteringen vil som minimum indeholde: Udviklingen i likvider samt langfristet gæld Anbringelse af periodens likviditet Periodens låneoptagelse, låneindfrielse og låneomlægninger Risikoprofil tab og gevinst Oversigt over likviditeten opgjort efter kassekreditreglen 15

156 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -16 af Ikrafttrædelse og opdatering De finansielle retningslinjer er godkendt maj De finansielle retningslinjer for Region Hovedstaden er et bilag til kasse- og regnskabsregulativet. Bilaget opdateres løbende administrativt i det omfang, der sker ændringer i lovgivning o.l., og forelægges efterfølgende til orientering for forretningsudvalget. 16

157 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -17 af 23 Bilag 1 Kompetenceoversigt Beslutningen om optagelse af lån herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af regionsrådet, jævnfør Styrelsesloven 41. Forretningsudvalget fører tilsyn med, at forvaltningen af regionens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med regionsrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. Til dette formål fremsender administrationen rapporter, jævnfør punkt 4 i de finansielle retningslinjer. Skal løbetiden på et lån, forlænges eller restgælden forøges, kan det kun ske med regionsrådets godkendelse. Økonomidirektøren bemyndiges af regionsrådet til at varetage den finansielle styring inden for de rammer, som er fastlagt i de finansielle retningslinjer. De trufne beslutninger skal efterfølgende underskrives af de tegningsberettigede. De finansielle retningslinjer fastlægger inden for hvilke rammer, formueplejen og gældsplejen skal foregå. Det er forretningsudvalget, som fastsætter og vedtager de finansielle retningslinjer for Region Hovedstaden. Nedenfor fremgår det hvem der er bemyndiget til at træffe beslutninger på det finansielle område. Beslutningstager/ Opgaver Regionsrådet Administrationen Godkendelse af lån (bevilling) x Hjemtagelse af lån x Konvertering af lån med garantistillelse, hvor løbetiden ikke forlænges og lånet videreføres i overenstemmelse med regionsrådets beslutning om garantistillelsen x Indgåelse af lejeaftaler med regionen og med uopsigelighed over 5 år med en værdi større end 5 mio. kr. x Dokumenter vedr. optagelse af lån og afgivelse af garantier Ansøgning om lånedispensation x Gældsplejeaftaler* x Formueplejeaftaler * x Beslutning af leasingrammer - som en del af budgettet eller som særskilt beslutning ved sag i regionsrådet x Dokumenter vedr. udtagelse af ny ramme efter beslutning i regionsrådet Udtagelse af leasingaftaler under eksisterende rammer, samt førtidsindfrielse af leasinggæld x Leasingaftaler - og lejeaftaler op til værdi af 1 mio.kr. x Regionsformand og direktionsmedlem * I den forbindelse forstås administrationen som enten 2 medlemmer af koncerndirektionen i forening eller 1 medlem af koncerndirektionen i forening med økonomidirektøren. x x 17

158 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -18 af 23 Bilag 2 Uddrag af lovtekst og bekendtgørelser Love og bekendtgørelser om regionens finansielle aktiver. Uddrag fra: Kommunestyrelsesloven 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Uddrag fra: Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler 5. Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. stk. 2, og er udstedt i et af de i stk. 2, nævnte landes møntenhed. Stk. 2. Befinder markedet sig inden for et EU/EØS-land, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Stk. 3. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i rentebærende erhvervsobligationer, der ved kreditvurdering fra et kreditvurderingsbureau, jf. 3. pkt., har opnået en rating svarende til mindst investment grade. Såfremt flere kreditvurderingsbureauer har kreditvurderet samme erhvervsobligation, skal betingelsen i 1. pkt., være opfyldt for så vidt angår samtlige vurderinger. Kreditvurderingsbureauet skal være registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer. Stk. 4. Reglen i 11, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved anbringelse i erhvervsobligationer og konvertible obligationer. 6. Højst halvdelen af midlerne, jf. dog 5, stk. 3, 8, stk. 2, 10, stk. 3, og 12, kan anbringes i 1) erhvervsobligationer og konvertible obligationer, 2) udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, 3) sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og 4) aktier. 7. Højst 15 pct. af midlerne kan anbringes i aktier, erhvervsobligationer og konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Tilsvarende gælder ved anbringelse i erhvervsobligationer, konvertible obligationer og beviser for garantikapital eller andelskapital udstedt af samme sparekasse henholdsvis andelskasse. 18

159 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -19 af Anbringelse kan ske i andele i udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller andre nationale gennemførelsesforanstaltninger i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITSdirektivet). Det er en betingelse, at UCITS ens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om 1) at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, 2) at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller 3) at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode. Stk. 2. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i andele i UCITS eller afdelinger af sådanne, hvis UCITS en eller afdelingen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer, der opfylder betingelserne i 5,stk. 1 og 2, hvis der efter vedtægten højst kan investeres 50 pct. i erhvervsobligationer, med mindre erhvervsobligationerne opfylder betingelserne i 5, stk. 3, og hvis der ikke kan investeres i konvertible obligationer. Det er endvidere en betingelse, at UCITS ens vedtægt ikke indeholder bestemmelser som nævnt i stk. 1, 2. pkt., nr Love og bekendtgørelser om regionens finansielle passiver (gæld). Uddrag fra: Bekendtgørelse af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) 22. Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre økonomi- og indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af regionsrådet. Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for regionen, skal træffes af regionsrådet. Uddrag fra: Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Mulige lånemuligheder uden dispensationsansøgning jævnfør 1: 1. Udgiften, ekskl. grundkapitalen, ved opførelse eller erhvervelse af regionale almene ældreboliger i medfør af lov om almene boliger m.v., udgiften til udbedringsarbejder m.v. i almene ældreboliger 2. Udgiften til investeringer i rullende materiel til passagertrafik på jernbane (privatbaner) samt udgiften til investeringer i jernbaneinfrastruktur, herunder stationsanlæg og værksteder m.v. 3. Udgiften ved energibesparende foranstaltninger i bygninger eller anlæg, der tilhører regionen eller en institution, hvis låntagning henføres til regionen. 19

160 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -20 af Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år. Dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger m.v. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med en afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3. Ved omlægning til et serie - eller annuitetslån er det en betingelse, at den totale finansiering til stadighed opfylder kravene i stk. 1. Hvis omlægningen sker fra et stående lån eller et lån med en afdragsfri periode, er det derudover en betingelse, at den gennemsnitlige løbetid af den totale finansiering ikke herved overstiger 10 år. Ved omlægning til et stående lån eller lån med en afdragsfri periode er det en betingelse, at den totale finansiering til stadighed opfylder kravene i stk. 2. Hvis flere lån omlægges samtidig til et nyt lån, beregnes restløbetiden som en vægtet sum af de enkelte låns restløbetid. 10. En region kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i udenlandsk valuta. En region må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner. Stk. 2. En region kan omlægge lån, der er optaget, ved hjælp af simple rente- og/eller valutaswapaftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger. Stk. 3. En region kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPO-forretninger). En region kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de regionale kassekreditmuligheder i henhold til 8. 20

161 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -21 af 23 Bilag 3 Ordforklaring Cap og floor: Caps og Floors er rentesikringsinstrumenter, der kan anvendes i tilknytning til variabelt forrentede lån. En Cap lægger et loft over den rente, der skal betales på lånet. Modsat udgør et floor et gulv for den rente, der skal betales på lånet. Caps og Floors er med andre ord en forsikring for stigende/faldende renter. Loftet og gulvet samt aftalens løbetid kan frit vælges. CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate): Den rente, hvortil banker tilbyder indskud i andre banker på interbankmarkedet i Danmark. CIBOR fastsættes for forskellige løbetider. CIBOR er referencerente for en lang række finansielle aftaler. Collar: Caps og Floors kan kombineres i en no-cost aftale, hvor der købes en forsikring med stigende renter (Cap) og samtidigt sælger eller giver afkald på rentefald under et givet renteniveau. Erhvervsobligationer: Erhvervsobligationer udstedes primært af virksomheder, der ønsker at finansiere en investering ved udstedelse af obligationer. Erhvervsobligationer har en højere risiko end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen ved investering i erhvervsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Virksomhedernes kreditvurdering er afgørende for, hvilken rente de kan låne til. Jo dårligere kreditvurdering, jo større vil investorernes afkastkrav være, og des mere skal udstederen betale for at låne. På obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed, vil man altså forvente en højere forrentning. Til gengæld vil risikoen for, at virksomheden går konkurs være større. ETF Electronic Traded Funds: Dette er typisk en investeringsforening, som følger et indeks i det finansielle marked, og derfor forvaltes investorenes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler, hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast, end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder, at fonden er handlet på børsen, ligesom investeringsforeninger typisk er. FRA: En FRA (Fremtidig Rente Aftale) er en aftale om at fastlåse en rentesats i en fremtidig periode, typisk 3 eller 6 måneder. En FRA kan anvendes til f.eks. at fastlåse den variable rente i en fremtidig 3 eller 6 måneders periode. Investeringsforening: Den kan beskrives som en fond, der samler en lang række investorers penge i en pulje som bruges til, på forhånd, beskrevne investeringer i eksempelvis aktier eller obligationer. Investorerne deler i forening omkostninger, tab og avance ligeligt afhængig af deres indskudsstørrelse. En investeringsforening er normalt aktivt forvaltet, hvilket betyder at foreningen har ansat personer til at beslutte sig for køb og salg på foreningens vegne med den ambition at slå afkastet på et referenceafkast, som er fastlagt på forhånd. Dette er i modsætning til den typiske ETF, som blot følger det fastlagte referenceafkast. Renteswap: En renteswap er en aftale mellem 2 parter om at bytte en fast rente mod en variabel rente eller omvendt i samme periode. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. De kontraktlige betingelser og risici på det underliggende lån ændres ikke. 21

162 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -22 af 23 Repo / Sell & Buy back : En repo-forretning er en alm. brugt metode til at mindske en kreditrisiko mellem 2 parter. Et typisk eksempel kan være en Region, der har overskudslikviditet i en periode, som skal placeres i en bank. For at sikre Regionen mod tab i tilfælde af bankens konkurs kan banken tilbyde at stille sikkerhed i form af obligationer, som Regionen får pant i. På den måde er udlåner, i dette tilfælde Regionen, sikker på at få sine penge tilbage. En Sell & Buy back aftale er principielt det samme, hvor den største forskel er rettighederne til rentebetalingerne fra obligationerne i aftaleperioden. I en Sell & Buy back aftale er alle periodens betalinger indregnet i den slutrente, som udbetales ved aftaleperiodens afslutning. Det skal bemærkes, at når de likvide midler og obligationerne overføres mellem Regionen og banken, så er der en afviklingsrisiko i tilfælde af konkurs på dette tidspunkt. Varighed (generelt): Begrebet er et udtryk for den reelle forventede løbetid, som en fordring (f.eks. et lån eller en obligation) har. Populært kan man sige, at det er den gennemsnitlige løbetid, som en fordring har, og for en portefølje af flere lån eller obligationer vil varigheden udtrykke den vægtede gennemsnitlige løbetid. I de følgende afsnit er varighed nærmere beskrevet for obligationer (aktiver) og for lån (passiver). Varighed Aktiver: For investeringer i obligationer er det et udtryk for den renterisiko, man som investor har, men varigheden kan dog forklares på flere måder. Varigheden angiver den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Som et eksempel har et stående lån (en fordring uden amortisering / tilbagebetaling i løbetiden) med en løbetid på 10 år og nul pct. i rente en varighed på 10 år. Hvis den samme fordring (stadig med en løbetid på 10 år) har en afdragsprofil og rentebetaling, så får investoren nogle penge tilbagebetalt løbende. Derfor får investoren sin investering tilbage tidligere, hvilket betyder at varigheden dermed er lavere. Konverterbare obligationer bliver ofte indfriet ved rentefald, hvorfor der bør tages højde for det i beregningen af varigheden. Deraf kommer udtrykket korrigeret varighed, som bruges ved konverterbare obligationer. Konverterbare obligationer indgår med en lavere varighed end tilsvarende papirer uden konverteringsret på grund af sandsynligheden for førtidig indfrielse. Korrigeret varighed og modificeret varighed udtrykker det samme. Man kan også sige, at varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige, hvor meget kursen ændre sig ved en ændring i den effektive rente på 1 %. En kort varighed betyder derfor, at porteføljen er mindre kursfølsom ved renteændringer. Varighed Passiver: Varigheden beskriver i enkle termer lånets gennemsnitlige løbetid, og for en portefølje af lån, den vægtede gennemsnitlige løbetid. Varigheden for passiver beskriver bl.a. i hvor lang en periode, at Regionen er sikret mod rentestigninger. Det er et af flere risikomål, som kan bruges, når man vurderer Regionens finansielle risici. Det skal nævnes, at man ikke udelukkende kan bruge varighed til Regionens risikostyring, men det hjælper med til at give et overblik. Nedenfor er to grafiske eksempler på, hvordan varighed giver et indtryk af en låneportefølje (begge eksempler er tænkte og derfor ikke repræsentative for Regionen). 22

163 Punkt nr Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -23 af 23 To forskellige varigheder, men begge porteføljer har 50 pct. variabel og 50 pct. fast forrentede lån: Varighed ca. 0,5 år Varighed ca. 5,2 år Begge porteføljer lever op til kravet om fordelingen mellem fast og variabel rente. I realiteten vil den venstre portefølje inden for kort tid ikke gøre det, da den samlede løbetid er meget kort. Den højre portefølje viser til gengæld, at Regionen har fastlåst sin faste rente fremover. 23

Indberetning om jordforurening 2015

Indberetning om jordforurening 2015 Maj 2016 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Indberetning om jordforurening 2015 Hoveddel Titel Indberetning om jordforurening 2015 Udgiver

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND VI SIKRER REN JORD OG RENT VAND Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Læs mere

Indberetning om jordforurening 2014

Indberetning om jordforurening 2014 Maj 2015 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Indberetning om jordforurening 2014 Hoveddel Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Titel Indberetning om jordforurening 2014 Udgiver

Læs mere

Bilag 1: Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning i forhold til aktiviteterne

Bilag 1: Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning i forhold til aktiviteterne Koncern Miljø Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Møde i Miljø- og grøn vækstudvalget den 4. december 2012 Telefon 38665000 Direkte 38665608 Mail miljoe@regionh.dk Web www.regionh.dk Journal

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave. Nøgletal for / Nøgletal for 2013

Jordforurening. en regional opgave. Nøgletal for / Nøgletal for 2013 Jordforurening en regional opgave Nøgletal for 2013 1 / Nøgletal for 2013 1 / Nøgletal for 2013 Indhold 3 5 9 12 15 17 20 22 25 Forord ernes opgaver med jordforurening Kortlægning af jordforurening Indsatsen

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling. Indberetning om jordforurening Hoveddel

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling. Indberetning om jordforurening Hoveddel Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Indberetning om jordforurening 2017 Hoveddel Kolofon Titel Indberetning om jordforurening 2017 Udgiver Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling

Læs mere

Regionernes arbejde med JORDFORURENING

Regionernes arbejde med JORDFORURENING JORDFORURENING ernes arbejde med Indsatsen i 2014 Indhold 3 4 7 9 12 14 16 18 20 22 24 Forord Tre typer af opgaver Overblik og prioritering Indsatsen for at sikre grundvandet Indsatsen for at sikre menneskers

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger:

Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger: Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk Miljøstyrelsen: www.mst.dk Videncenter for Jordforurening:

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Redegørelse om Jordforurening 2012

Redegørelse om Jordforurening 2012 Redegørelse om Jordforurening 2012 Redegørelse om jordforurening 2012 1 Redegørelse om jordforurening 2012 Redegørelse fra Miljøstyrelsen, Nr. 2, 2014 Udgivet af: Depotrådet Udgivelsesår: 2014 Udarbejdet

Læs mere

Redegørelse om Jordforurening 2011

Redegørelse om Jordforurening 2011 Redegørelse om Jordforurening 2011 1 Redegørelse om jordforurening 2011 Titel: Redegørelse om Jordforurening 2011 Redegørelse fra Miljøstyrelsen, Nr. 1, 2014 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Depotrådet Foto:

Læs mere

Er din boliggrund forurenet

Er din boliggrund forurenet Er din boliggrund forurenet Kortlægning af jordforurening Regionerne i Danmark har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne skal finde, undersøge og oprense de forurenede grunde for at

Læs mere

HOVEDPUNKTER. Redegørelse om jordforurening 2009. Depotrådet

HOVEDPUNKTER. Redegørelse om jordforurening 2009. Depotrådet HOVEDPUNKTER Redegørelse om jordforurening 2009 Depotrådet 1 Indhold Forord Ressourcer Regionernes opgave med jordforurening Regionernes indsats for at sikre drikkevandet Regionernes indsats for at sikre

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018. Center for Regional Udvikling POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Direkte 38605545 Web www.regionh.dk Dato:25. juni 2018 Spørgsmål nr.: 095-18 Dato: 8. juni 2018 Stillet

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

UDKAST. Indberetning 2010 Hoveddel. Indberetning 2010 Region Hovedstaden Koncern Miljø. Region Hovedstadens indberetning 2010 til Miljøstyrelsen

UDKAST. Indberetning 2010 Hoveddel. Indberetning 2010 Region Hovedstaden Koncern Miljø. Region Hovedstadens indberetning 2010 til Miljøstyrelsen Indberetning 2010 Region Hovedstaden Koncern Miljø UDKAST Indberetning 2010 Hoveddel Region Hovedstadens indberetning 2010 til Miljøstyrelsen Marts 2011 Koncern Miljø Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse

Læs mere

Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces

Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Sag nr. 22 Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces 2 bilag Koncern Regional Udvikling Bilag 1 Forretningsudvalget den 15/5 2012.

Læs mere

Vi har ikke modtaget yderligere oplysninger til sagen indenfor denne høringsfrist.

Vi har ikke modtaget yderligere oplysninger til sagen indenfor denne høringsfrist. Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Grundejerforeningen Christiansdalparken C/O Frank Bjørnholdt Sørensen Engvænget 22 2650 Hvidovre Telefon Direkte Mail Web

Læs mere

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009 26. januar 2009 Forord I Region Syddanmark gør vi en stor indsats for

Læs mere

Vedr. Albertslund Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens udkast til indsats på jordforureningsområdet i 2015.

Vedr. Albertslund Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens udkast til indsats på jordforureningsområdet i 2015. Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Albertslund Kommune miljo@albertslund.dk Telefon Direkte Fax Mail Web 38 66 50 00 38 66 56 19 38 66 57 00 miljoe@regionh.dk

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Indhold. 5 Forord. 6 Overblik og indsats. 10 Indsatsen for at sikre grundvandet. 14 Indsatsen for at sikre menneskers sundhed

Indhold. 5 Forord. 6 Overblik og indsats. 10 Indsatsen for at sikre grundvandet. 14 Indsatsen for at sikre menneskers sundhed ernes arbejde med jordforurening i 2015 Indhold 3 5 Forord 4 6 Overblik og indsats 7 10 Indsatsen for at sikre grundvandet 10 14 Indsatsen for at sikre menneskers sundhed 13 18 Indsatsen for at sikre overfladevand

Læs mere

Regionernes indsats mod jordforurening

Regionernes indsats mod jordforurening Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionernes indsats mod jordforurening Hvor bidrager indsatsen til nytte og værditilvækst? Hvordan kan effekten af indsatsen yderlige øges og merværdi skabes?

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009 27. april 2009 Forord I Region Syddanmark arbejder vi for at skabe rammerne for det gode liv for alle

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 21. december 2009 Forord Kampen mod jordforurening er en vigtig opgave,

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Høringsperiode 25. juni 12. september 2014. Oversigt over indkomne høringssvar. Strategien som helhed inkl. budget

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Jordforurening Region Syddanmarks indsats i 2007

Jordforurening Region Syddanmarks indsats i 2007 Redegørelse november 2006 Indledning Region Syddanmark overtog den 1. januar 2007 langt hovedparten af myndighedsopgaverne på jordforureningsområdet jævnfør lov nr. 568 om ændring af lov om forurenet jord

Læs mere

Oprensning af forurening

Oprensning af forurening Bilag 2 - Side -1 af 21 Oprensning af forurening Region Hovedstaden bruger hovedparten af midlerne på de opgaver, der er direkte relateret til op rensning af forurening, som truer drikkevandet eller menneskers

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet NOTAT Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet Forudsætninger for handleplan 2011 Visionerne for regionens arbejde blev i 2007 formuleret i en strategi for jordforureningsområdet. Strategien

Læs mere

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Her kan du få mere at vide om jordforurening, nuancering og oprensning: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Redegørelse november 2006

Redegørelse november 2006 Redegørelse november 2006 Indledning Region Syddanmark overtager den 1. januar 2007 langt hovedparten af myndighedsopgaverne på jordforureningsområdet jævnfør lov nr. 568 om ændring af lov om forurenet

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 31. januar 2011 Forord Vi skal passe på vores jord og på vort grundvand.

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 April 2012 Forord Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk drikkevand betragtes af de

Læs mere

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 26. april 2010 Forord Regionsrådets indsats for at bekæmpe jordforurening hænger tæt sammen med vores arbejde

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Januar 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2019

Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2019 Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2019 Regionens indsats over for jordforurening Regionens indsats overfor jordforurening omfatter de forureninger, hvor loven ikke giver mulighed

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 2. maj 2011 Forord Vi skal passe på vores jord og på vort grundvand. Det bliver i disse år stadig tydeligere.

Læs mere

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Region Hovedstaden Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Jeg vil undersøge og oprense forurening på min grund hvad gør jeg? Først skal du gøre dig klart, hvorfor du vil undersøge

Læs mere

Indberetning om jordforurening 2013

Indberetning om jordforurening 2013 November 2014 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Punkt nr. 20 - Indberetning om jordforureningsindsatsen i 2013 til Miljøstyrelsen Bilag 1 - Side -1 af 15 Indberetning om jordforurening 2013

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017

Jordforureningsstrategi 2017 Miljø og Råstoffer maj 2016 Jordforureningsstrategi 2017 Forslag til en ny jordforureningsstrategi Indhold 1. Formålet med jordforureningsstrategien... 1 2. Regionens opgave på jordforureningsområdet...

Læs mere

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforureningsstrategi 2017

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforureningsstrategi 2017 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforureningsstrategi 2017 November 2016 2 Jordforureningsstrategi 2017 Indhold 1. Formålet med jordforureningsstrategien... 3 2. Regionens opgave på jordforureningsområdet...

Læs mere

Har indsatsen mod Jordforurening nyttet?

Har indsatsen mod Jordforurening nyttet? Region ovedstaden enter for Regional Udvikling ar indsatsen mod Jordforurening nyttet? Og hvordan gør vi nytten op? Oplæg på ATV-møde 25. april 2017 Enhedschef arsten Bagge Jensen Miljø & Resseourcer,

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2019

Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2019 Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2019 Regionens indsats over for jordforurening Regionens indsats overfor jordforurening omfatter de forureninger, hvor loven ikke giver mulighed for at påbyde

Læs mere

Afgørelse Vesterskovvej 9, 4793 Bogø By er kortlagt som forurenet

Afgørelse Vesterskovvej 9, 4793 Bogø By er kortlagt som forurenet Afgørelse Vesterskovvej 9, 4793 Bogø By er kortlagt som forurenet Matr.nr.: 132b Bogø By, Bogø Lokalitetsnr.: 390-20959 Sagsnr.: 15/00285 Dato: 22/9-2019 Sagsbehandler: Nanette L. Schouw Region Sjælland

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen Regionernes indsats overfor punktkilder Hanne Møller Jensen Regionernes indsats Håndterer risiko fra punktkilder efter princippet: Mest miljø for pengene Samlet budget 2017: 434 mio. kr. heraf anvendes

Læs mere

Jordforurening status 2012. - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug

Jordforurening status 2012. - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug Jordforurening status 2012 - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug September 2012 NOTAT Indhold Baggrund...3 Den fremtidige offentlige indsats...4 Forventet antal kortlægninger i fremtiden...4 Undersøgelses-

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Januar 2012 Forord Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri

Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning BILAG 1 Direkte 38666080 Journal-nr.: 17013661 Ref.: CLUN Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Dato: 21. august 2018 Hvis der etableres

Læs mere

Vækstbarometer. Arbejdskraft. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Arbejdskraft. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ).

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ). Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2018 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen Min boliggrund er forurenet Værd at vide om værditabsordningen 1 Hvad er værditabsordningen? Værditabsordningen bygger på en bevilling på finansloven, der har til formål at hjælpe de boligejere, der, uden

Læs mere

Hvem er ansvarlig* Øvrige aktører* Region Hovedstaden er færdig. Region Hovedstaden. Herlev, Region Hovedstaden Nordvand, HOFOR

Hvem er ansvarlig* Øvrige aktører* Region Hovedstaden er færdig. Region Hovedstaden. Herlev, Region Hovedstaden Nordvand, HOFOR Afrapportering af for grundvandsbeskyttelse 2014-2016 er i relation til den eksisterende forureningssituation Forureningskortlægning og forureningsundersøgelser Vandforsynings 2017 forventer at afslutte

Læs mere

NOTAT. Til: Regionsrådet. Bilag 2 Notat om henvendelser fra 5 kommuner, 1 forsyningsselskab og 1 borger med administrationens kommentarer hertil.

NOTAT. Til: Regionsrådet. Bilag 2 Notat om henvendelser fra 5 kommuner, 1 forsyningsselskab og 1 borger med administrationens kommentarer hertil. Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød NOTAT Til: Regionsrådet Telefon Direkte Fax Mail Web 38665000 38665700 miljoe@regionh.dk www.regionh.dk Sagsnr.: 13011338

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Fællesbrev med Frederiksberg Kommune til Region Hovedstaden om prioritering af grundvandsbeskyttelse

Fællesbrev med Frederiksberg Kommune til Region Hovedstaden om prioritering af grundvandsbeskyttelse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget 28-01-2016 Sagsnr. 2016-0006705 Dokumentnr. 2016-0006705-3 Sagsbehandler Anders Jørgensen

Læs mere

Kortlægning af forurenet jord

Kortlægning af forurenet jord Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Kortlægning af forurenet jord Matr.nr. 40as Stenløse By, Stenløse Beliggende: Mosekæret 11, 3660 Stenløse Lokalitetsnummer:

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen Lægedækningsundersøgelse for 2019 Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

NOTAT. Til: Regionsrådet den 17. maj 2016

NOTAT. Til: Regionsrådet den 17. maj 2016 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød NOTAT Til: Regionsrådet den 17. maj 2016 Telefon Direkte Fax Mail Web 38665000 38665700 miljoe@regionh.dk www.regionh.dk Sagsnr.:

Læs mere

Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde

Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2018 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

Den gode historie Jan Huus Vestergaard. Jordforureningsindsatsen Hvad nytter det? ATV møde den 25. april 2017

Den gode historie Jan Huus Vestergaard. Jordforureningsindsatsen Hvad nytter det? ATV møde den 25. april 2017 Den gode historie Jan Huus Vestergaard Jordforureningsindsatsen Hvad nytter det? ATV møde den 25. april 2017 Disposition 1. Miljøbevidstheden bliver vakt 2. Hovedlinjerne i lovgivningen 3. Risikohåndtering

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Oversigt over belægning og kapacitet på styper fordelt efter målgruppe og geografisk af dene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 af dene Indberetninger

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave

Jordforurening. en regional opgave Jordforurening en regional opgave 1 Jordforurening en regional opgave 2 Forord Danmarks 5 regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet

Læs mere

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening 2011 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

Jordforurening Strategiplan for Region Nordjylland UDKAST

Jordforurening Strategiplan for Region Nordjylland UDKAST Jordforurening Strategiplan for Region Nordjylland UDKAST Jordforurening Strategiplan for Region Nordjylland April 2015 Forord 1. Bag om Strategiplan 2015 - Principper for Strategiplan 2015 - Mål for Strategiplan

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015 December 2014 Forord Rent og naturligt drikkevand betragtes af de

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Indsatser til grundvandsbeskyttelse i Frederiksberg Forsynings indvindingsopland

Indsatser til grundvandsbeskyttelse i Frederiksberg Forsynings indvindingsopland Notat 29. juni 2018 Sagsbeh.:JJ J.nr.: 09.08.00-G00-222-17 Vej Park og Miljø Indsatser til grundvandsbeskyttelse i Frederiksberg Forsynings indvindingsopland Baggrund Ved kommunalreformen i 2007 blev den

Læs mere

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011 Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Indsatsprogram 2011 April 2011 Indhold Indledning.... 3 Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen... 6 Mindske sundhedsrisikoen....

Læs mere

- Region Center for Regional Hovedstaden Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem

- Region Center for Regional Hovedstaden Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem - Region Center for Regional Hovedstaden Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem Telefon 38665000 Direkte 38665665 Egemar Clausen Gertz Fax

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere