Kapitel 8. Det ældrepolitiske arbejde i Ældre Sagen og lidt om Ældrerådene. Ældre Sagen i Karlebo kommune (Kokkedal, Nivå og landsognet). Ældre Sagens landsforening opfordrer lokalkomiteerne til at arbejde indenfor 3 områder: de socialhumanitære tilbud, medlemsaktiviteter og ældrepolitisk arbejde på lokalt plan, et arbejde som er partipolitisk neutralt, og som supplerer det arbejde, vores landsforening udfører på landsplan. I arkivet fandt jeg avisartikler, hvor vi havde redegjort for ældrepolitiske problemer med kommunen, med DSB og med HT (Hovedstadens Trafikselskab, som det hed, inden Movia kom til). Og i de lokale medlemsblade fortalte jeg ofte i afsnittet Så gik.. om årets ældrepolitiske arbejde. De social-humanitære tilbud og medlemsaktiviteterne var for mit vedkommende det letteste at gå i gang med som nybegynder, når bare vi fandt nogle frivillige, der havde lyst til at engagere sig i det arbejde. Jeg var mere tøvende overfor at tage hul på den ældrepolitiske del af arbejdet. Men efter at Kirsten Vedum og jeg havde været på et kursus i Ældre Sagens sekretariat om dette for os lidt ukendte emne, gik vi stille og roligt i gang med det. Jeg husker, at vi på kurset bl.a. blev anbefalet at se på kommunens budgetter i god tid, inden byrådet skulle vedtage næste års budget, og især se på tallene for hjemmeplejen for at kontrollere, at der ikke skete nedskæringer. Af gamle avisartikler og referater fremgår det, at min forgænger som formand for lokalkomiteen, Svend Schive, allerede var i gang med det arbejde på et tidligt tidspunkt. I et referat fra 1991 nævner Svend Schive, at lokalkomiteen samarbejder med kommunen om kommunens ældrepolitik, og af et avisudklip fremgår det, at lokalkomiteen samarbejder med kommunen om 10 års-planlægningen af kommunens ældrepolitik, og han nævner desuden, at der er et stort ønske om et filialbibliotek i Kokkedal. I det første lokale medlemsblad fra 1991 gør formanden opmærksom på kommunens borgermøde om sundhedscentre. Jeg blev formand for lokalkomiteen i marts 1992, så fra nu af kan jeg tage hukommelsen lidt til hjælp. Vi benyttede meget de 2 lokale ugeaviser og Frederiksborg Amts Avis, som jeg sendte pressemeddelelser til, når der foregik noget, vi i lokalkomiteen syntes var vigtigt at reagere på, og det skete også, at nogle medlemmer gjorde os opmærksomme på nogle problemer, som vi så formidlede videre I 1992 skrev jeg for første gang til DSB, som senere blev en af vores pennevenner! Der var mange problemer allerede dengang. Min henvendelse i 1992 drejede sig om, at borgerne var meget utilfredse med, at kystbanens halvtimedrift blev droppet sent om aftenen. Det betød, at hvis man skulle hjem fra teaterbesøg eller andet i København om aftenen, var der en time mellem togene. Jeg henviste til, at alle øvrige forbindelser i Københavns omegn havde S-togs drift hver halve time, og det samme havde Roskilde. DSB sendte os et negativt svar, og det gjorde de i øvrigt i al fremtid, mens jeg var formand. I dette tilfælde havde kommunen ellers støttet Ældre Sagens kritik. Svaret var nu som så ofte senere, at der ikke var passagerer nok. I 1993 begyndte vi at have en ældrepolitisk kontaktperson, og det blev Kirsten Vedum, som bestred jobbet fra 1993 til 2007. I 1993 nedsatte vi også en ældrepolitisk arbejdsgruppe, som vi nedlagde i 1996, da vi fik ældreråd i kommunen, hvor de fleste fra denne arbejdsgruppe blev valgt ind, og de fortsatte arbejdet der. Året efter at Kirsten Vedum var valgt til ældrepolitisk kontaktperson i Karlebo-komiteen, blev hun valgt som ansvarlig for den ældrepolitiske kreds i Frederiksborg amt (den ældrepolitiske kreds på amtsplan bestod af en ældrepolitisk kontaktperson fra hver af lokalkomiteerne i amtet). Derved blev Kirsten Vedum medlem af Ældre Sagens landsudvalg for det ældrepolitiske arbejde, og efter et par år blev hun valgt til formand for dette arbejde og fungerede i nogle år på denne post. Udvalget blev senere nedlagt. 1993 skrev vi igen til DSB. Denne gang handlede det blot om ønsket om en bænk foran stationsbygningen i Nivå, men det var da vigtigt nok ældre rejsende, at vi ikke skulle stå op og vente. Senere fik vi kommunen
til at sætte bænke op forskellige steder i Nivå, hvor der efter vores mening var for langt mellem siddepladser, bl.a. på engen mellem Kokkedal og Nivå. Karlebo kommunes byråd besluttede i 1993 at oprette en handicapgruppe bestående af personer dels fra Ældre Sagen dels fra handicapforeninger. Kirsten Laub, der var medlem af Ældre Sagens lokalkomite blev vores repræsentant i gruppen. I 1994 skrev jeg til den anden af vores pennevenner, nemlig busselskabet HT, og skrev i aviserne om henvendelsen. Det viste sig nemlig, da vi så den nye køreplan for busser mellem Nivå og Hillerød, at hvis man ønskede at besøge en patient på Hillerød Sygehus i besøgstiden, havde man højst 10 minutter til besøget, før man var nød til at gå til bussen igen og køre hjem. Tidligere var der ½times drift til Hillerød, men fra nu af blev der 1½ time mellem busserne, og tiderne var absolut ikke afstemt med besøgstiden (muligvis var det kun om søndagen, problemet var der, men det er jo også den store besøgsdag). Denne gang tog HT os alvorligt (jeg tror aldrig de gjorde det siden!), og de lavede køreplanen om meget hurtigt ventede ikke engang med ændringen, til der næste gang udkom nye køreplaner. Samme år henvendte vi os til HT i anledning af, at Kokkedal St. var blevet knudepunkt for bustrafikken, men det var vel at mærke ikke et lokalt knudepunkt. Specielt for beboere vest for stationen var der forringelser. De problemer har gennem årene været et tilbagevendende klagepunkt, og nu i 2013 er der igen planer om dårligere forbindelser for beboerne i Kokkedal. I 1994 fik vi en aftale om 2 årlige møder med borgmesteren, socialudvalgsformanden, socialchefen, lederen af sundhedsafdelingen og en repræsentant for teknisk forvaltning. På de møder havde vi mulighed for at stille spørgsmål om ældreboliger og hjemmepleje og drøfte henvendelser til DSB og HT. I efteråret havde vi et møde med socialudvalgsformanden i anledning af, at kommunen ville nedsætte pensionisters personlige tillæg. Det var ulovligt, og tilsynsrådet måtte skride ind. I 1995 protesterede vi over, at kommunen ville begynde på kun at yde hjemmehjælp til rengøring hver 14. dag i stedet for som hidtil en gang ugentlig. Men det blev vedtaget, og nu i 2013 er det stadig hver anden uge. Vi drøftede også med kommunen emner som: aflastningspladser, madudbringning og Taxa. Plejecenter Mergeltoften var lige åbnet, og så snart vi hørte, at der ikke var nogen nattevagt på plejecentret, men at beboerne var henvist til kun at benytte kaldeapparat og på den måde rekvirere hjælp udefra med deraf følgende ventetid, protesterede vi kraftigt. Både beboere og deres pårørende følte sig utrygge ved den ordning. Kritikken blev hørt, og efter 5½ måned blev nattevagt indført. I oktober 1995 blev der vedtaget et Amtsældreråd, det første i landet. Bent Gudmander fra Humlebæk havde været primus motor i forberedelserne. Kirsten Vedum blev valgt ind i rådet. Vi foreslog i 1996 kommunen at yde tilskyd til pensionistsvømning i Hørsholm Svømmehal i Rungsted, ligesom Hørsholm kommune gjorde til deres pensionister, men Karlebo byråd afslog det. I 1996 besluttede Folketinget, at der skulle oprettes Ældreråd i alle kommuner. Jeg husker, at nogle kommuner allerede havde oprettet frivillige Ældreråd (jeg mener, Ældre Sagen i Fredensborg-Humlebæk allerede var i gang), men i ÆS i Karlebo havde vi ikke været særlig interesserede i det, fordi vi havde så god kontakt til kommunen allerede. I oktober 1996 var der valg til Karlebo kommunes første Ældreråd (som mange år senere kom til at hedde Seniorråd). Valget foregik dels på Sundhedscenter Brønsholmdal i Kokkedal, dels på Sundhedscenter Mergeltoften i Nivå. Forinden havde vi i Ældre Sagen udfærdiget en pjece angående valget, hvor Ældre Sagens kandidater fik en side hver til at præsentere sig på, og til at fortælle, hvad de ville arbejde for. Vore kandidater, som alle var medlem af Ældre Sagens ældrepolitiske arbejdsgruppe, blev alle valgt ind i ældrerådet. Navnene var: Poul Jensen, N.C.Nielsen, Kirsten Vedum og Jørgen Wissing. Der blev valgt i alt 9 personer, og Poul Jensen blev ved det konstituerende møde valgt til Ældrerådets formand.
Igen i 1997 blev der problemer med busdriften i Kokkedal. HT varslede, at fra februar 1998 ville busserne 172 og 173 ikke mere køre ad Holmegårdsvej til København. Eneste bus til København blev i fremtiden 150 S fra Kokkedal St. (det så meget omtalte busknudepunkt!). Og sådan har det været siden, så vidt jeg ved. Også et andet emne skrev jeg til HT om det år. Selv om Kokkedal og Nivå ligger i samme kommune, var der dårlig forbindelse om aftenen mellem de to byområder. Det var naturligvis et problem, hvis man ønskede f.eks. at gå på aftenskole eller til sport i den anden bydel. Også hvis Kokkedal-borgere ville deltage i aftenarrangementer på Nivå Bibliotek, kommunens eneste bibliotek. I Ældre Sagens lokalkomite i Karlebo havde vi flere gange drøftet, hvordan vi kunne få nogle af de mange ældre indvandrere i tale, bl.a. gøre dem interesserede i vores tilbud og få en dialog med dem, om de havde nogle ønsker til os. På et tidspunkt fik vi arrangeret et møde, hvor vi opfordrede ældre indvandrere til at komme og høre dels om kommunens tilbud, dels om hvad vi i Ældre Sagen kunne tilbyde. Der kom også nogle ældre indvandrere, men ikke mange. Vi bad også om et møde med socialudvalgsformanden, hvor vi gjorde kommunen opmærksom på den nye situation, der ville komme, når indvandrerne blev ældre, specielt m.h.t. plejehjem. I årene fremover havde vi mange af de samme henvendelser til DSB og til HT. På et tidspunkt, måske omkring 2004, indgik vi i et samarbejde med Karin Spedtsberg og Michael Müller fra Karlebo kommune om at udsende spørgeskemaer til alle pensionister. Vi var med til at udforme spørgsmålene, som bl.a. drejede sig om bolig og fritid. I spørgsmålene om fritid fokuserede vi specielt på at spørge til motion. Kirsten Vedum og jeg var med til at sidde ved kommunens telefon for at hjælpe borgerne med at svare på spørgsmålene. Ældre Sagen i Fredensborg-Humlebæk kommune. Ældre Sagen i Fredensborg-Humlebæk var også tidligt i gang med det ældrepolitiske arbejde, fremgår det af det materiale, jeg fandt frem på arkivet, dels avisudklip, dels formandens beretning i nogle af de 8 medlemsblade, men ligesom til de øvrige kapitler var der desværre også ang. ældrepolitik meget lidt materiale gemt. I 1993 arrangerede lokalkomiteen borgermøder i henholdsvis Fredensborg og Humlebæk i anledning af kommunalvalget. I medlemsbladet fra 1998 kan man læse om, at kommunen nu ville skære hjemmehjælpen ned fra én gang ugentlig til én gang hver anden uge. Ældre Sagen arrangerede et debatmøde med et panel bestående af bl.a. kommunens socialudvalgsformand og lederen af Ældre- og handicapafdelingen. Samme år afholdt Ældre Sagen et borgermøde om trafik- og boligforhold i kommunen. Ældre Sagen kritiserer, at der sker forringelser i kommunens budget på ældreområdet. ÆS foreslår, at kommunen i stedet skal lade være med at gennemføre den traditionelle sommerudflugt for pensionister. I medlembladet fra april 2000 læser jeg for første gang at Ældre Sagen i Fredensborg-Humlebæk har ældrepolitisk kontaktperson, nemlig Kirsten Bork Nielsen, og en ældrepolitisk gruppe kan være startet tidligere. Man er utilfreds med den dårlige busforbindelse mellem Fredensborg og Humlebæk. Det fortælles, at man vil arbejde for at få bofællesskaber. I 2001 konstateres det, at der er dårlig busforbindelse mellem Fredensborg og Humlebæk, hvilket er en af grundene til, at der kommer for få til medlemsarrangementerne. Ældre Sagen vil arbejde på at få en forbedring m.h.t. busforbindelserne.
Ældre Sagen har nu sammen med andre foreninger fået et foreningshus i Fredensborg, og på ældreområdet har kommunen afsat 2 mil. kr. på budgettet til styrkelse af hjemmeplejen. Ifølge et medlemsblad fra 2001 bestod Fredensborg-Humlebæks Ældreråd på det tidspunkt af Rich. O.Jensen, formand, Bendt Gudmander (tillige formand for amtsældrerådet), Hans Timmermann (tillige formand for klagerådet), Leif Rasmussen, Holger Johns, Jørgen Nørregaard, Lilly Nielsen. I en pjece fra 2002 omtales kommunens Seniorråd (den nye betegnelse for Ældreråd). Det nævnes, at formand var Hans Timmermand, næstformand Jørgen Nørregaard, begge fra Ældre Sagen. I samme pjece omtales Ældre Sagens ældrepolitiske udvalg: Kjeld Olesen, Humlebæk, Leif Rasmussen, - Birgit Steenstrup, - Poul Heering, - Grethe Aggergaard Pedersen, Fredensborg, Jens Hansen, - I 2002 er der et læserbrev i lokale ugeaviser fra Jørgen Nørregaard ang. DSBs og Movias planer om at afskaffe mimrekortet (3 mdr.s rabatkort for pensionister). Ældre Sagen i den sammenlagte lokalkomite for Fredensborg kommune. Den 19. maj 2008: I et langt læserbrev i lokale aviser foreslår Ældre Sagens formand, Vibeke Brix, at Man skal bruge de sparede penge på ældre. Efter at der havde været konflikt på ældreområdet havde kommunen sparet penge på lønudgifter, og servicen for de svageste ældre var væsentligt forringede i denne periode. Ældre Sagen foreslår derfor, at kommunen bruger de sparede penge på at afsætte mere tid til personlig pleje og menneskelig kontakt med de svage ældre. Borgmesterens svar var, at alle fik den nødvendige hjælp, og at der ikke var nogen nettobesparelse. Samme år lover kommunens IT chef trådløst internet på Græstedgård i Kokkedal, så ældre borgere kan komme med deres bærbare computere og få hjælp af Ældre Sagens frivillige. Det skete, efter at ÆSs ITsupporter Erik Ankerstjerne havde haft et debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis og henvist til, at kommunen ønsker at være førende med hensyn til digitalisering, hvorfor ÆS ønsker bedre mulighed for at hjælpe borgerne med at benytte kommunens hjemmesider. I 2009 har Vibeke Brix et debatindlæg i lokale aviser: Fjern ikke pensionistrabatter på folkeoplysning. Det nævnes, at det er vigtigt for ældre dels at lære noget nyt, dels at have mulighed for at kunne holde sig i form.
Efter pres fra både Ældre Sagen og Seniorrådet i 2011 ansatte kommunen en forebyggelseskonsulent mere. Antallet var tidligere skåret ned fra 3 til 1. Kommunen havde desuden ønsket at lukke 2 aktivitetscentre, nemlig Lindehuset i Fredensborg og Humlebæk Dagcenter. Besparelsesforslaget blev fjernet fra budgettet, efter at både Ældre Sagen og Seniorrådet havde protesteret overfor dette ønske. Som nævnt i kapitel 7 om enkeltarrangementer holdt Ældre Sagen i Karlebo kommune og Ældre Sagen i Fredensborg-Humlebæk kommune i de år, hvor der skulle være kommunalvalg, altid borgermøder, hvor man indbød en repræsentant for hvert af partierne til at deltage. I 2005 afholdt de to lokalkomiteer et fælles borgermøde i anledning af den kommende kommunesammenlægning. I den nye sammenlagte lokalkomite for Fredensborg kommune fortsatte man med disse borgermøder. Det kan nævnes, at borgermødet i 2009 blev arrangeret af Ældre Sagen og Seniorrådet i fællesskab. Emnerne var: budget 2010, hjemmehjælp, genoptræning, infrastruktur (især busserne mellem kommunens byer), kommunal mad, ældreboliger og pensionisttilskud til aftenskolerne. I 2013 afholdt Ældre Sagen og Seniorrådet i fællesskab et borgermøde i anledning af kommunalvalget. Emnerne her var: nedsættelse af et forebyggelsesudvalg, udbedring af flisebelægninger på gangstier, digitalisering, forbedret hjemmehjælp og etablering af svømmehal i kommunen. Der har været flere møder med kommunens forebyggelseskonsulent om forebyggelse Emnet digitalisering blev aktuelt igen i 2011, i anledning af at borgerne nu ikke mere skulle kunne søge folkepension pr. post, uden at kommunen havde en hjælp parat til ikke-digitaliserede ældre. Også andre meddelelser, bl.a. om flytning, skulle nu foregå digitalt. Kommunen svarer, at de vil starte med henvendelser fra den yngre del af befolkningen, f.eks. tilmelding til daginstitutioner. Bebuder, at dagcentre for ældre og borgerservice på rådhuset vil hjælpe de borgere, der har brug for hjælp.