Fokusgruppeinterview i forbindelse med bolighandlingsplan for Ældreområdet 2008-2014 Udarbejdet af Henriette Zimmermann, august 2014
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Fokusgruppen som metode... 3 Spørgeguide... 4 Placering af plejehjem... 5 Ønsker til plejeboligen/plejecentret... 6 Plejeboligens størrelse, faciliteter og økonomi... 6 Størrelse, lokalitet og specialisering... 7 Det skal føles som et hjem... 8 Ønskelige servicetilbud... 9 Tanker knyttet til naboer med demens... 9 Hvad kan de eksisterende bygninger eventuelt bruges til... 9 Opsummerende... 10 2
Indledning Nærværende sammenfatning af pointer tager afsæt i de 7 fokusgruppeinterviews (5 borgergrupper, 1 personalegruppe og 1 ledergruppe), der blev afholdt i juni/juli måned 2014. Udgangspunktet for fokusgruppen var at samle 4-8 borgere, der have lyst til at diskutere ønsker og behov i forbindelse med bolighandlingsplanen for ældreområdet med et særligt fokus på de fire mindre plejehjem/plejecentre: Asp Plejecenter, Solglimt i Hjerm, Rosengården i Humlum og Uglev Ældrecenter. De 5 borgergrupper blev afholdt i: a. Hjerm (5 deltagere) b. Asp (3 deltagere) c. Humlum (5 deltagere) d. Uglev (4 deltagere) e. Struer midtby (4 deltagere) Deltagerne er blevet udvalgt i egenskab af at være enten pårørende (børn, ægtefælle, søskendebørn og lign.), repræsentanter fra plejehjemmenes vennekredse eller borgere med tilknytning til hjemmeplejen. Herudover er der afholdt fokusgrupper i ledergruppen og personalegruppen. Herudover har jeg besøgt og fået rundvisninger på alle kommunens plejehjem, talt med beboere, personale og funktionsledere. Undervejs i fokusgruppe-processen blev jeg bekendt med de beskyttede boliger i Baunekrogen, hvor jeg efterfølgende har aflagt besøg og deltaget i deres torsdags-kaffemik. Fokusgruppen som metode Som metode udmærker fokusgruppen sig ved at være en formel måde at samle folk på til at diskutere et bestemt emne, der på forhånd er specificeret af intervieweren. Det afgørende i en fokusgruppe er at deltagerne ikke blot besvarer de spørgsmål, der stilles af intervieweren men at emnerne diskuteres indbyrdes. Fokusgruppen har givet et indblik ind i borgernes holdninger, idéer og forestillinger knyttet til Struer kommunes utidssvarende plejehjem, til placeringen af et kommende plejehjem og til umiddelbare ønsker og behov knyttet til en eventuel kommende plejebolig. Min rolle som antropolog og interviewer i de syv fokusgrupper har været at moderere diskussionen således at omdrejningspunktet for diskussionen forblev på tanker og holdninger knyttet til selve plejeboligen og placeringen. Det har været min opgave at sørge for, at deltagerne kunne diskutere frit, men inden for det emne jeg præsenterede for dem. Til dette formål præsenterede jeg dem for spørgsmål, der var fleksible nok til at eftersætte interessante afstikker, men strukturerede nok til, at diskussionen ikke tabte sit oprindelige sigte Generelt kan man sige at det ideelle antal deltagere i en fokusgruppe er et sted mellem 4-8 deltagere hvis gruppen er meget større, vil der være risiko for, at der er nogen, der holder sig tilbage og derved vil enkelte i gruppen måske dominere interviewet for meget. Omvendt kan det med en mindre gruppe være en udfordring at få deltagerne til at diskutere det 3
pågældende emne. Dette præsenterede sig som en aktuel udfordring i forbindelse med afholdelsen af interviewet i Asp, hvor der kun var tre deltagere. Når borgerne undervejs i deres diskussioner har præsenteret mig for spændende idéer og tanker, har jeg ført dem videre til diskussion i de efterfølgende fokusgrupper. På den måde har spørgsmålene udviklet sig undervejs og emnerne og selve diskussionen er således (indirekte) blevet diskuteret på tværs af de forskellige fokusgrupper. Fokusgrupperne har haft flere funktioner. For det første er der blevet etableret en mulighed for at inddrage borgerens perspektiver, holdninger og idéer i forbindelse med bolighandlingsplanen. Borgene har haft lejlighed til at diskutere egne ønsker for fremtidigt plejecenter både hvad angår placering, udformning, ønsker og potentielle behov. For det andet er der blevet etableret en begyndende forståelse for de ændringer, der måtte komme i forbindelse med bolighandlingsplanen. Vi er da ikke urimelige og vi kan da godt forstå, at der skal ske noget sagde en af borgerne under et interview. For det tredje er der med fokusgrupperne (i en eller anden forstand) blevet etableret et sammenhæng mellem borgerne i de pågældende lokalområder, hvilket ledte til udtalelser i stil med: Vi kan da også godt forstå, at dem i Asp heller ikke har lyst til at deres plejehjem skal lukke. Generelt kan man sige at borgerne har udtrykt bekymring over, hvad der kommer til at ske med lokalområderne, hvis de små plejehjem/plejecentre lukker. Samtidigt påpeger de selv som man kan se i de ovenstående citater at de deler denne bekymring med deres medborgere i de andre lokalområder. Jeg mener derfor at fokusgruppeinterviewet, i denne forbindelse, udover at være en måde at inddrage borgeren på, også kan være en proces for borgeren til at opnå en større forståelse for de eventuelle ændringer, der kan være undervejs. Spørgeguide Spørgeguiden var bygget op over følgende emner: 1. Placering af plejehjem. 2. Ønsker til plejeboligen/plejecentret. 3. Hvad kan de eksisterende bygninger eventuelt bruges til. I de følgende afsnit inddrages eksempler på det, der blev diskuteret jævnfør de overordnede emner i spørgeguiden. 4
Placering af plejehjem Hvis vi nu forestiller os at plejehjemmet i dit lokalområde lukker, hvor vil du så helst bo? Lokalområde: Evt. andet lokalområde Struer Midtby Underordnet Hjerm 1 (betinget af helbred) 3 1 Asp 3 Humlum 1 (ville overveje det) 4 Uglev* 3 (2 foretrak Solvang) 1 *Uglev-fokusgruppen repræsenterer en undtagelse, da to af borgerne (der er bosat på Jegindø og Tambohuse) i udgangspunktet foretrækker at flytte til Solvang i Hvidbjerg fremfor Uglev ældrecenter. Dette begrundede de med en forestilling om, at der var noget mere liv i Hvidbjerg og samtidigt gav de udtryk for en større tilknytning til Hvidbjerg end Uglev 1. Generelt gælder det, at flertallet af deltagerne i fokusgrupperne vil foretrække at blive i eget lokalområde. Hvis scenariet ændrer sig og plejehjemmet i deres lokalområde blev nedlagt, så vil flertallet foretrække at flytte til Struer midtby fremfor at flytte til et andet lokalområde i kommunen. Som man kan se i ovenstående er der en mindre gruppe af borgere, der hellere ville flytte til et andet lokalområde fremfor at flytte til Struer, da dette forbindes med større nærhed og lokal forankring. Man føler sig overbevidst om at det lokale landsbymiljø har en mere inkluderende social tilgang til de ældre på plejehjemmet og ser derfor mindre risiko for at blive overladt til sig selv og ensomhed end i den større by som Struer midtby repræsenterer for dem. Under dette spørgsmål er forskellen mellem det at bo i en mindre (lands)by og det at bo i en større (midt)by blevet diskuteret flittigt. Der er generel bekymring for om man kan bevare det lokale og nære fællesskab, hvis de lokale plejehjem lukkes og et nyt bliver placeret i midtbyen. Her tænkes der især på det frivillige arbejde, som plejehjemmenes vennekredse og frivillige yder for de ældre på plejehjemmene. Hertil bliver der udtrykt bekymring for hvad der vil ske med lokalområdet og de frivillige hvis plejehjemmene lukker. Vennekredsen og frivilligheden i lokalområdet har to retninger foruden at bidrage til socialt netværk for borgeren på plejehjemmet, styrker det også den frivilliges eget sociale engagement i nærmiljøet. Dette sociale engagement i nærmiljøet styrker den frivilliges eget sociale netværk, hvilket kan formodes at virke fremmende på den almene trivsel. 1 De repræsenterer også de borgere i Struer kommune, der bor i et område, hvor der ikke et plejehjem. Man må formode at de i højere grad er indstillet på at flytte væk fra eget lokalområde, hvis behovet for en plejebolig skulle opstå, da der i udgangspunktet ikke er placeret et plejehjem i deres eget lokalområde. 5
Årsagen til at størstedelen af deltagerne hellere vil flytte til Struer midtby, fremfor et andet lokalområde, hænger sammen et større kendskab og tilhørsforhold til midtbyen end til de andre lokalområder. Tilgængelighed spiller også en væsentlig rolle for deltagerne. Det er en generel betragtning at børn eller søskendebørn ville besøge én uanset, hvor man eventuelt flyttede hen, mens ægtefælle, naboer og venner i højere grad ville have begrænset mulighed for at besøge én i et andet lokalsamfund (eksempelvist virker transportmuligheder mellem Hjerm og Asp uoverskuelige, hvis ikke man har bil). Opsummerende kan man sige, at størstedelen af deltagerne vil foretrække at flytte til et plejehjem i midtbyen, fremfor til et andet lokalområde, hvis de ikke kan blive boende i eget lokalområde. Her bliver Enggård Centrets placering fremhævet som optimal. Muligheden for at gå en tur i anlægget, samt den centrale placering i forhold til indkøbsmuligheder, beskrives som en fordel, da det vil være mere umiddelbart oplagt, at pårørende og tidligere naboer ville aflægge én et visit, når de alligevel var i byen for at handle. Omvendt bliver selve byggeriet og størrelsen fremhævet som uoverskueligt. Dette uddybes under næste afsnit. Ønsker til plejeboligen/plejecentret Hvis vi nu forestiller os en situation, hvor du eller en af dine nærmeste skulle flytte på plejehjem (en plejebolig), hvilke ønsker kunne du så have til denne bolig? Under dette spørgsmål blev både plejeboligens og plejecentrets størrelse og mulige faciliteter diskuteret. Emner, der knyttede sig til selve plejecentret tog blandt andet udgangspunkt i muligheden for socialt samvær, fælles aktiviteter, mad, andre beboere, retten til at være privat samt muligheden for at komme ud i en have eller lignende. Der blev talt om hvordan de forestillede sig et godt plejecenter kunne se ud og hvordan der skulle være. I forhold til selve plejeboligen blev især størrelsen af boligen og følelsen af hjem diskuteret. Plejeboligens størrelse, faciliteter og økonomi I forhold til størrelsen på plejeboligen tog borgerne udgangspunkt i de nye plejeboliger, der er blevet bygget i Struer Kommune. De fleste af deltagerne havde kendskab til størrelse og faciliteter og det var med afsæt i dette, at de diskuterede behov og ønsker for en eventuel plejebolig. Der var umiddelbart enighed om at en torumsbolig var at foretrække således at soveværelse og stue er for sig. Der er forståelse for og enighed om at boligen skal have en vis størrelse, således at personalet er sikret et ordentligt arbejdsmiljø. I forhold til boligens faciliteter undrede de sig over nødvendigheden af plejeboligens potentielle køkkenfaciliteter og indbyggede vaskesøjle på badeværelset. Dette betragtede de overordnet set som unødvendigt og som et ressourcespild. Med til dette hører der et økonomisk aspekt. I deltagernes diskussion af plejeboligens størrelse og faciliteter skabte de et sammenhæng mellem (de unødvendige) faciliteter og udsigten til et uoverskueligt indskud samt en høj husleje. Der blev således udtrykt bekymring for om de ville kunne klare sig økonomisk med en høj husleje og et stort indskud især hvis ens eventuelle ægtefælle skulle have mulighed for at blive boende i eget hjem. Rationalet er at de gerne selv vil vælge, og at der skal være 6
mulighed for at kunne vælge en billigere og knap så facilitetsberiget bolig til fordel for en billigere husleje. Både personale, ledelse og borgere ville foretrække at et fremtidigt plejehjems-byggeri blev i et plan, og gerne med udgang til en fælles have-gårdmiljø. Sammenfattende kan man sige at ønsker og behov til plejeboligen blev perspektiveret i forhold til økonomi. De eksemplificerede med historier fra egne eller bekendtes erfaringer og beskrev, hvordan det kunne være svært at betale indskud til de nye plejeboliger. Her kom de blandt andet med eksempler på, hvordan valget af plejehjem kunne hænge sammen med økonomi. De diskuterede muligheden for at få økonomisk støtte af kommunen både i form af lån til indskud og i form af boligsikring men beskrev at det var vanskeligt at finde rundt. De kunne ønske sig og foreslår en medarbejder, der kan hjælpe den ældre, der skal flytte på plejehjem, med at finde rundt i den besværlige proces med at søge om boligsikring og lignende. Denne medarbejder skulle ideelt være fysisk tilgængelig i et fast tidsrum og således én man kunne henvende sig til ansigt-til-ansigt. Størrelse, lokalitet og specialisering I nedenstående anskueliggøres fordele og ulemper i forhold til størrelse og placering sådan som det tager sig ud i datamaterialet. Styrken ved de mindre (lokale) plejehjem: Overskuelighed Lokal forankring Stor frivillighed Nærhed Følelse af hjem Tryghed Ulempen ved de mindre (lokale) plejehjem: Manglende fleksibilitet Svært at rekruttere Boligmassen Logistisk udfordring Mørke utidssvarende gamle bygninger Dårligt arbejdsmiljø for personalet Nedslidte bygninger dårlige rammer Styrken ved større (centrale) plejehjem: Drift boligmassen Fleksibilitet Ulempen ved større (centrale) plejehjem: Potentielt mere uoverskueligt Flere etager Signalerer mindre hjemlighed Generelt kan man sige de store plejehjem associerer mindre nærhed og hjemlighed, hvorimod det mindre plejehjem associerer mere hjemlighed, nærhed, overskuelighed og større tryghed. Det nævnes dog at der i det store etage-plejehjem rummer andre muligheder for at skabe rammerne om en slags etage-familie. Størrelsen på de mindre plejehjem er en driftsmæssig udfordring, hvilket yderligere vanskeliggøres af lokalitet. Ledelsen beskriver at det kan være svært at rekruttere personale til de mindre plejehjem i lokalområderne. Ledelsen påpeger omvendt at denne problematik 7
ville være en anden, hvis man tænkte i specialiseringer. Med andre ord giver ledelsen udtryk for, at hvis man vil fremtidssikre boligområdet for ældre så kræver det, at man tænker mere i specialiseringer og i en kapacitet, der kan rumme døgnplejepatienter fra de medicinske afdelinger samt palliative pladser. Dette skyldes at man med den nye sygehusreform i fremtiden vil overføre flere tidligere medicinske patienter fra sygehuset over i kommunal regi. Det formodes at en specialiseret enhed vil tiltrække arbejdskraft uanset placering og man forventer derfor ikke at en specialiseret enhed i lokalområdet vil have samme rekrutteringsudfordringer som de nuværende plejehjem. Som et led i en specialisering nævnes den gruppe borgere, der er demente som følge af alkoholskader. Her ses umiddelbart et potentiale i at samle den gruppe borgere i et bofællesskabslignende tilbud, der med fordel kunne placeres i et af lokalområderne - her nævnes blandt andet Rosengården i Humlum. Det beskrives at denne gruppe borgere ofte opnår et løft i den almene trivsel, når de flytter på plejehjem og med tiden bliver mindre plejekrævende, hvorfor de kunne have glæde af et støttende miljø, eksempelvis i form af et bofællesskab eller lignende. Det skal føles som et hjem Deltagerne talte meget om at plejeboligen og plejecentret skulle ligne og føles som et hjem. Hjemmet og den hjemlige hygge forbinder deltagerne især med størrelsen på plejehjemmet. Der syntes at være enighed om at store plejehjem signalerer mindre hjemlighed, omsorg og nærvær, hvor de mindre signalerer det omvendte samt større kendskab til hinanden og hinandens pårørende, hvilket er med til at skabe en hjemlig og personlig atmosfære. Når det kommer til størrelsen på plejehjemmet er deltagerne enige om at et passende antal boliger ville være omkring 40 boliger her er formodningen at det både kan tilgodese de driftsmæssige udfordringer, men samtidigt ikke for stort til at efterkomme et ønske om en hjemlig og hyggelig atmosfære. Ahh det skal bare føles godt!, sagde én af deltagerne, da jeg spurgte hende, hvad hun mente med, at det skulle føles som et hjem. Det kan være svært at definere, hvad det er, der gør et hjem til et hjem, da det har med vores sanser og følelser at gøre. Denne borger har en mor på plejehjem, og for hende var det vigtigt, at rammerne så ordentlige ud, for det satte hendes mor pris på. For denne familie handler den hjemlige følelse om, at det skal se ordentligt ud, være rent, indbydende og inviterende. Flere andre lagde vægt på at størrelsen på boligen skulle kunne rumme at have gæster i form af besøgene og at boligen, også for de pårørende var et sted, hvor de følte sig velkomne og hjemme. Nu kommer jeg en del rundt på de andre plejehjem, og jeg kan da godt se at de har nogle andre tilbud, men de har ikke den nærhed vi har her Helt generelt taler deltagerne om, at man skal tænke nærhed og hjemlighed ind i et kommende plejecenter. Her kunne de godt ønske sig at man tænker noget af den hygge, nærhed og hjemlighed ind i byggeriet, som de mener, der er på de mindre plejehjem og de foreslår at man laver nicher og små hyggekroge i selve plejecentret. Her skal beboeren kunne slå sig ned med en avis, sysle med noget håndarbejde eller andet. Der skal således være mulighed for at skabe et alternativ til det store fællesskab, i opholdsstuen, og til det private i egen plejebolig. 8
For de fleste bliver der desuden etableret et stærkt sammenhæng mellem duften af mad og hjemlighed, hvilket bliver uddybet i det næste. Ønskelige servicetilbud Når deltagerne blev præsenteret for spørgsmål knyttet til ønskelige servicetilbud, var det ofte med vis undren. Når man kommer op i den alder, så er man da ligeglad med om det hele er så moderne, bare det er hyggeligt og at der er noget godt personale, sagde én af borgerne. Omvendt faldt diskussionen ofte på maden og på ønsket om, at der blev lavet mad på selve plejehjemmet/afdelingen fremfor i et storkøkken. Dette begrundes med de sanseindtryk og følelser, der opstår når man kan dufte maden blive lavet, og det betragtes som særligt meningsfuldt, hvis man endda kunne bidrage til og deltage i selve madlavningen (i et eller andet omfang). Det var generelt svært for deltagerne at beskrive, hvilke ønsker de havde til selve plejecentret og deraf ønskelige servicetilbud. Ofte kom det til at handle om den fundamentale ret til at selv at bestemme over eget liv. Ønskerne blev derfor italesat som retten til god pleje, indflydelse på hvornår man kom op om morgenen og retten til selv at bestemme, hvornår man ville være social og hvornår man ville være privat. Generelt ønsker borgerne mulighed for at komme ud enten i en have eller på egen altan. Det beskrives som vigtigt at kunne komme ud og mærke vejret. Tanker knyttet til naboer med demens Der er ret stor forskel på hvad deltagerne siger, når det kommer til spørgsmålet om medbeboere med demens. Nogle fortæller at de ville være meget kede af at bo sammen med demente, hvor andre tænker at det ville være uproblematisk. Undervejs i diskussionerne kommer det frem, at det handler om graden af demens. Hvis scenariet er medbeboere med let demens betragtes det ikke som et stort problem, men hvis det omvendt er i sværere grad, så er der flere, der giver udtryk for at de ville have det svært med det. Både personale, funktionsledere og borgerne efterspørger en større fleksibilitet i forhold til at flytte ind og ud af plejeboligerne således at den tiltagende demente borger nemmere kunne opsige sit lejemål og flytte til en demensenhed og omvendt, hvis vedkommende ville profitere af det. De store økonomiske udgifter i forbindelse med at betale nyt indskud til en anden plejebolig præsenterer sig som en væsentlig udfordring for fleksibiliteten af tilbuddene. Hvad kan de eksisterende bygninger eventuelt bruges til Hvis nu vi forestiller os at dette plejehjem lukker hvad tænker i så at bygningerne kunne bruges til? Generelt handlede denne diskussion om, hvordan man eventuelt kunne skabe eller bevare noget af den tryghed plejehjemmene skaber for de ældre borgere i nærmiljøet. Til dette formål blev der, i de forskellige grupper, talt om, hvorvidt man kunne bruge de eksisterende 9
bygninger til at lave et daghjem eller et aktivitetscenter, et kulturhus eller noget tilsvarende. Uanset formuleringen handler forslagene om at etablere (eller bevare) et tilbud, der støtter op om den lokale forankring i nærmiljøet. Man forestiller sig et sted, hvor man samler flere af kommunens servicetilbud. Grupperne diskuterede det sociale potentiale i at samle flere af kommunens serviceopgaver under samme tag og de så således et socialt potentiale i at tænke i en mere aldersintegreret løsning, hvilket følgende er et eksempel på: De skulle tage at vende det hele lidt på hovedet Henriette: Kan du sige noget mere om det? Borger K: Ja, det skulle være et sted, hvor pensionisterne kunne komme og spille bob. Men der kunne måske også være en ungdomsklub. Og det kunne være der, hvor byens foreninger kunne holde møder. Det skulle være for alle aldre. Det tror jeg på! Se, det ville give noget give liv. Formålet skulle være at støtte den ældre medborger i at søge tryghed i hverdagen og samtidigt skabe rammer for socialt fællesskab på tværs af generationer. I tilknytning til dette daghjem, aktivitetscenter, eller kulturhus skulle man ideelt placerer (eller bevarer!) beskyttede boliger, hvor den ældre medborger, der har behov for let støtte, kunne opnå mere tryghed i hverdagen her er tesen at det kunne virke forebyggende på sigt. Her blev Baunekrogen i Struer flere gange nævnt som et godt byggeri, hvor muligheden for socialt fællesskab med sine naboer er til stede, hvilket de formoder kan skabe den trivselsfremmende tryghed i hverdagen. Hvornår er det lige man flytter på plejehjem?, sagde en deltager og fortsatte: Er det når man ligger vandret eller er det når man er frisk nok til at få noget ud af det og ellers fungerer nogenlunde? Han svarede selv på spørgsmålet og sagde: Hvis jeg er derude, hvor jeg alligevel ikke kan noget, så er jeg da ligeglad med om jeg bor i Struer eller et andet sted. Så vil jeg bare derhen, hvor jeg får den bedste pleje. Men hvis det er fordi at jeg er utryg i eget hjem, eller bange for at falde, og derfor kommer på plejehjem, så vil jeg da blive i mit nærmiljø, hvor mine venner og bekendte bor Denne borger ser en fordel i at man differentiere plejen og bevarer noget i lokalområdet for dem, der har brug for støtte i hverdagen. Dette kunne være beskyttede boliger, hvor man fremmer den sociale kontakt i naboskabet. En anden borger sagde Man kunne tage de gamle, der ligger vandret og flytte dem til Struer, og så bevare noget for dem, der måske sidder i kørestol og har brug for trygheden i lokalsamfundet. Så kunne de måske få et par år mere sådan forebyggende. Opsummerende Generelt er deltagerne enige om at det sociale liv og de sociale relationer i det lokale nærmiljø har betydning for helbredet og dermed en forebyggende virkning på alderdommens formodede tiltagende svækkelse. De udtrykker derfor generel bekymring for hvad der kommer til at ske med den gruppe ældre, der umiddelbart har gavn af at komme på plejehjemmet både den ældre, der modtager støtte og opmærksomhed, men også den frivillige, der med sit bidrag indgår i betydningsfulde og potentielt trivselsfremmende sociale relationer. 10
Socialforskningen viser, at gode sociale relationer har betydning for trivsel og sundhed. Personer med stærke sociale relationer bliver ikke nær så let syge, og de kommer sig hurtigere, hvis de bliver syge. Der er en tæt tilknytning til stedet i lokalsamfundet det er et aktivt samlingssted for dem, der bor ude i lokalsamfundet. Alle fokusgrupperne er blevet afsluttet med en runde, hvor deltagerne har sat ord på hvad det vigtigste budskab fra dem ville være. Generelt er budskabet, at borgerne ønsker at bevare deres plejehjem. Hvis ikke det kan lade sig gøre, kan størstedelen bedst se sig selv bo i Struer midtby, fremfor et andet lokalområde. 11