Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver
Støjkortlægning og støjhandlingsplaner EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (2002) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (nr. 717 af 13. juni 2006) Vejledning om støjkortlægning og støjhandlingsplaner (nr. 4, 2006)
Støjdirektiv - nye opgaver Vej, bane- og miljømyndigheder skal kortlægge ekstern støj og udarbejde støjhandlingsplaner. Støjkortlægninger og støjhandlingsplaner hvert femte år. De første støjkort skal offentliggøres sommeren 2007, støjhandlingsplaner være vedtaget sommeren 2008.
Støjbekendtgørelsen Formål: at undgå, forebygge eller begrænse de skadelige virkninger, herunder gener, der skyldes eksponering for ekstern støj, samt at opretholde støjmiljøets kvalitet der hvor den er acceptabel.
Støjkortlægning 2007 og 2012 Større veje 2007 2012 og fremover 3 mio. køretøjer/år (8.000 ÅDT) 6 mio. køretøjer/år (16.000 ÅDT) Større jernbaner 60.000 togpassager/år Større lufthavne 50.000 operationer/år Større, samlede byområder Støjkilder i byområder 30.000 togpassager/år 50.000 operationer/år 250.000 indb. 100.000 indb. Veje, jernbaner, lufthavne og IPPC-virksomh. Veje, jernbaner, lufthavne og IPPC-virksomh.
Støjkortlægning
Større veje Støjzoner både Lden og Lnight, 2 højder Antal boliger og personer både Lden og Lnight, 2 højder separat i alt og udenfor større, samlede byområder evt. antal boliger med særlig isolering og/eller stille facade, udenfor større, samlede byområder
Kortlægning af vejstøj Krav om anvendelse af Nord 2000 Formål at få et overordnet støjkort Ikke detaljeret som lokalplan Nord 2000 anbefales som generel metode til beregning af vejtrafikstøj og togstøj Nye vejledninger om vejstøj og jernbanestøj på vej Revidering af grænseværdier
Omfang - støjkortlægning Vejstøj - antal boliger omfattet: 2007: ca. 250.000 (36%) 2012: ca. 365.000 (52%) + Jernbaner + Lufthavne og flyvepladser + Virksomheder (i byområder)
Stilleområder
Stilleområder Både i det åbne land og i byer Udpeges og afgrænses af kommunen Stilleområder i større, samlet byområde: Lden lavere end 55 db
Formål med stilleområder Rekreativ kvalitet, som er truet: I byen hvile ørerne for hverdagsstøj Det åbne land opleve den naturlige baggrundsstøj Nuværende regler sikrer imod uacceptabel støj ikke stilhed! Fokus på andet end boliger Sikring mod at støjen spredes Alle former for støj betragtes
Støjhandlingsplaner Senest 18. Juli 2008 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og - virkninger fra de infrastrukturanlæg og virksomheder, der er udarbejdet støjkort for. Det er den ansvarlige myndighed, der skal udarbejde - og evt. vedtage støjhandlingsplanen.
Støjhandlingsplaner 25.En støjhandlingsplan skal være klar, forståelig og let tilgængelig. En støjhandlingsplan skal omfatte en periode på fem år og skal mindst indeholde oplysninger om følgende: 1) en oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen. 2) en beskrivelse af det større, samlede byområde, de større veje, større jernbaner og større lufthavne og eventuelle stilleområder, samt andre støjkilder, der er taget hensyn til, 3) de ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag, 4) alle gældende grænseværdier, 5) resumé af støjkortene 6) en vurdering af det anslåede antal personer og boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller, og en indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres, samt en prioritering heraf,
Støjhandlingsplaner 7) en beskrivelse af alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger og alle projekter, som forberedes, 8) foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende fem år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stilleområder, 9) skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer og boliger (om muligt opgjort med hensyn til færre gener, søvnforstyrrelser, helbredseffekter mv.), 10) strategi på lang sigt, 11) finansielle oplysninger (hvis de er tilgængelige): budgetter, omkostningseffektivitetsanalyse og costbenefitanalyse, 12) påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen, og 13) referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen.
Støj, sundhed og gener Til brug i støjhandlingsplaner: Vurdering af indsatsen sammenlignes med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Begrænset viden om ekstern støjs indvirkning på helbredet. Evt. udgangspunkt i Vejstøjstrategien.
Perspektiver Støjproblemerne bliver (mere) synlige - offentlighed om støj. Ikke handlepligt for ansvarlige myndigheder, men Vurdering af konsekvensen af støjen i støjhandlingsplanen. Møde i større, samlede byområder med henblik på koordinering mellem myndigheder. Fokus på ansvarlige myndigheder.