Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan

Transkript

1 Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010

2 Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Brøndby Kommune Ref Version Støjhandlingsplan Dato Udarbejdet af MAP Kontrolleret af KENL Godkendt af MAP

3 Indholdsfortegnelse Mindre trafikstøj i Brøndby Kommune 3 1. Støjhandlingsplanens vigtigste punkter 4 2. Støjkortlægningens omfang 5 3. Regler og myndigheder Det retlige grundlag Ansvarlige myndigheder 6 4. Støjgrænser Vejtrafikstøj Jernbanestøj Støjintervaller 8 5. Støjkortlægningens resultater Statslige og kommunale veje i Brøndby Kommune Statslige veje alene Jernbaner i Brøndby Kommune Støjbelastede boliger og personer Vejstøj Banestøj Hidtil udført støjbekæmpelse Kommuneveje Statsveje 7.3 Jernbane Støjhandlingsplan for Brøndby Kommune Kommuneveje Statsveje Jernbaner Stilleområder Forventet effekt på antal støjbelastede boliger Kommuneveje Statsveje Jernbaner Langsigtet strategi Kommuneveje Statsveje Jernbaner Økonomi 25 Ref / Støjhandlingsplan I

4 11.1 Kommuneveje Statsveje Jernbaner Evaluering Kommuneveje Statsveje Jernbaner Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen 28 Bilag 1: Ordliste 29 Ref / Støjhandlingsplan II

5 Mindre trafikstøj i Brøndby Kommune Trafikstøj er til gene for mange mennesker, og det påvirker helbredet og livskvaliteten. Brøndby Kommune ønsker at bidrage til en øget livskvalitet for borgerne ved at reducere den trafikstøj, man udsættes for når man opholder sig i eller ved sin bolig. Brøndby Kommune har blandt andet i kraft af den nemme adgang til motorvejsnettet tiltrukket en del store virksomheder. Det giver mange arbejdspladser i Brøndby, men også en del trafik. Vores fokus er at få trafikken ud på det overordnede vejnet, så boligområderne fredeliggøres for gennemkørende trafik. Vi lægger også vægt på at fremkommeligheden på det overordnede vejnet skal sikres, så bilerne ikke skal holde unødigt i kø til gene for miljøet og bilisterne selv. At nedsætte hastighederne på det overordnede vejnet, er derfor ikke en løsning som Brøndby Kommune ser som en mulighed. Planen sætter fokus på, hvordan vi som kommune agter at fortsætte og forstærke arbejdet med at reducere støjniveauet særligt i de områder, der er hårdest belastede i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Med denne handlingsplan har vi et værktøj til at prioritere vores fremtidige indsats, sådan at vi som kommune og du som borger får størst gavn af de investerede midler. I handlingsplanen er der opstillet realistiske tiltag til at reducere antallet af støjbelastede boliger. Som kommune bidrager vi til at reducere støjen i det omgivende miljø ved f.eks. at lægge støjdæmpende asfalt på særligt støjbelastede veje. En stor del af trafikstøjen kommer fra motorvejsnettet, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed. Det er derfor vigtigt for os i kommunen at arbejde tæt sammen med Vejdirektoratet om tiltag til at mindske generne fra motorvejene. I et moderne samfund er trafik en nødvendighed. Muligheden for transport af personer og varer er en forudsætning for, at et moderne samfund kan fungere. De gener der følger med trafikken er derfor svære helt af undgå. Vi bruger vores biler meget i hverdagen, når børnene køres i skole, når vi skal på arbejde, til fritidsaktiviteter og på indkøb. Så vi kan alle hjælpe med at reducere trafikstøjen, ved at udvise nænsom køreadfærd og lette foden lidt på speederen eller udskifte bilen med cyklen på de korte strækninger. Alle små tiltag hjælper! God læselyst! Vagn Kjær-Hansen Formand for Teknik- og Miljøudvalget

6 1. Støjhandlingsplanens vigtigste punkter En støjhandlingsplan er en plan som beskriver de indsatser og handlinger som Brøndby Kommune agter at gennemføre for at forebygge og reducere påvirkningen fra ekstern støj. Brøndby Kommune er omfattet af EU s direktiv 2002/49/EF (støjdirektivet), som pålægger kommunen hvert femte år at udføre en støjkortlægning med tilhørende støjhandlingsplan. Handlingsplanen er gældende for en periode på 3 år fra , og ud over den kommunale indsats opsummerer planen endvidere de eventuelle planer for statsveje og jernbaner, der fremgår af Vejdirektoratets og Banedanmarks støjhandlingsplaner. Tekst i kursiv i denne støjhandlingsplan er ordrette citater fra Vejdirektoratets støjhandlingsplan, Banedanmarks støjhandlingsplan eller Miljøstyrelsens hjemmeside. Den første støjkortlægning fra 2007 er blevet revideret - senest i oktober grundet fejl i beregningerne. Det er på baggrund af de reviderede tal fra 2009, at denne handlingsplan for det fremtidige arbejde med støjreducerende tiltag i kommunen, er udarbejdet. Handlingsplanen giver Brøndby Kommune et objektivt billede af, hvor i kommunen der er problemer med støjniveauer, som overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Handlingsplanen behandler og belyser følgende punkter: Resume og resultater af støjkortlægningen Udpegning af problemområder Indsatser samt virkemidler til reducering af støj Foranstaltninger som Brøndby Kommune agter at træffe de følgende 5 år Effekten af de planlagte handlinger Strategi på lang sigt Økonomiske overslag samt prioritering af tiltag Tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen Som en del af processen ved udarbejdelsen af denne handlingsplan er der udarbejdet et idékatalog, som lidt bredere beskriver støjproblemer og løsningsmuligheder i Brøndby Kommune. Handlingsplanen vil være et værktøj i en lang årrække ud i fremtiden og skal i sidste ende være med til at gøre kommunen til en endnu bedre kommune at bosætte sig og leve i. Ref / Støjhandlingsplan 4/30

7 2. Støjkortlægningens omfang Brøndby Kommune har i alt boliger, samt en række store erhvervsområder. Det samlede vejnet i kommunen har en længde på 134 km. Ca. 65% er offentlige veje, og de resterende er private fællesveje. Derudover er der interne boligveje på private arealer. Motorring 3, Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen ejes af Staten og administreres af Vejdirektoratet. De øvrige offentlige veje i kommunen ejes og administreres af Brøndby Kommune, herunder også Roskildevej, Ring 3, Gl. Køge Landevej og Avedøre Havnevej, som er overtaget fra det tidligere Københavns Amt pr. 1. januar Herudover er der nogle private fællesveje, som også administreres af Brøndby Kommune. Til støjkortlægningen af de kommunale veje er der anvendt de seneste trafiktællinger på de større veje, og for andre veje er der anvendt erfaringstal for de forskellige vejtyper. Den nordlige del af Brøndby Kommune gennemskæres af jernbanen, der omfatter S-banen til Høje-Taastrup, samt spor til regional-, Intercity- og Lyntog til/fra Vestdanmark (se Figur 1). Mod syd gennemskæres kommunen af S-banen til Køge. Figur 1: Jernbanerne gennem Brøndby Kommune Ref / Støjhandlingsplan 5/30

8 Støjkortlægningen og støjhandlingsplanen skal også omfatte eventuelle særligt forurenende virksomheder (de såkaldte IPPC-virksomheder), som bidrager til støj i større, samlede byområder og hvor kommunen har kompetencen som miljøgodkendelsesmyndighed. Kommunen har 2 IPPC virksomheder som efter screening af miljøgodkendelsen ikke kræver kortlægning i henhold til BEK Virksomhederne er Steel Protection og Brøndby Strand Fjernvarmeværk. 3. Regler og myndigheder 3.1 Det retslige grundlag Det retslige grundlag for denne støjhandlingsplan er bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner. Med denne bekendtgørelse er Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj implementeret i Danmark. De danske retningslinjer er yderligere beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006: Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. De vejledende grænseværdier for støj findes i en række andre vejledninger udgivet af Miljøstyrelsen (se afsnit 4). 3.2 Ansvarlige myndigheder Nedenstående myndigheder er ansvarlige for bekæmpelse af støj i Brøndby Kommune: Kommunale veje: Brøndby Kommune Brøndby Rådhus Park Allé Brøndby Statslige veje: Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Statslige jernbaner: Banedanmark Amerika Plads København Ø. Virksomhedsstøj: Brøndby Kommune Brøndby Rådhus Park Allé Brøndby 4. Støjgrænser I forbindelse med indførelsen af L den som støjindikator er det fra statslig side besluttet, at ændre de tidligere vejledende grænseværdier for støj, således at de stadig udtrykker omtrent de samme genevirkninger. Ref / Støjhandlingsplan 6/30

9 For vejstøj ved boliger er grænseværdien således ændret fra 55dB (beregnet efter den gamle metode) til 58dB (beregnet efter den nye metode) idet disse to niveauer giver nogenlunde samme genevirkning. På Miljøstyrelsens hjemmeside ( er de nye aktuelle gældende vejledende grænseværdier for støj beskrevet som anført i de efterfølgende afsnit. 4.1 Vejtrafikstøj De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje". Grænseværdierne er i første række til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men lægges også til grund når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. Det anbefales også, at der ved planlægning af nye vejanlæg og vejudbygninger tages hensyn til støjkonsekvenserne og sikres det lavest mulige støjniveau i eksisterende støjfølsomme områder. Støjgrænserne er til forskel fra tidligere angivet som L den, der er støjens døgnvægtede middelværdi. Støjen fra aftenperioden (kl ) tillægges et genetillæg på 5 db, og støjen i natperioden (kl ) får et genetillæg på 10 db, inden middelværdien regnes ud. Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser): L den 53 db. Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): L den 58 db. Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): L den 58 db. Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): L den 58 db. Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): L den 63 db I et byområde som Brøndby Kommune er den vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj således L den 58 db for boligområder, for områder til offentlige formål samt for rekreative arealer. 4.2 Jernbanestøj De vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner" / Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner. Også de vejledende grænseværdier for jernbanestøj er i første række beregnet på planlægningsbrug, og de er ligesom grænseværdierne for vejstøj nu udtrykt ved indikatoren L den. Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, campingpladser): L den 59 db. Rekreative områder i eller nær byområder (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser): L den 64 db. Ref / Støjhandlingsplan 7/30

10 Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer): L den 64 db. Offentlige formål (hospitaler, skoler o.l.): L den 64 db. Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer): L den 69 db. Der gælder desuden krav til både det maksimale støjniveau og vibrationsniveauet ved de enkelte boliger. Den vejledende grænseværdi for maksimalniveauet er 85 db, og grænseværdien for vibrationer er 75 db KB-vægtet accelerationsniveau. For at undgå vibrationer er der fastsat en planlægningsmæssig mindsteafstand mellem spormidte og de nævnte arealanvendelser (bortset fra nyttehaver). Hvis det kan dokumenteres at vibrationsniveauet kan overholdes kan der dog bygges tættere ved sporet. I et byområde som Brøndby Kommune er den vejledende grænseværdi for jernbanestøj således L den 64 db for boligområder, for offentlige formål samt for rekreative arealer. 4.3 Støjintervaller Det skal bemærkes, at der i EU-direktivet opereres med støj opdelt i 5dB intervaller 55-60dB, 60-65dB etc. hvilket ikke harmonerer med de vejledende grænseværdier. Man kan således ikke ud fra EU-kortlægningernes intervaller fastslå antallet af boliger belastet over grænseværdien. Det er derfor i denne støjhandlingsplan besluttet at anvende 5dB intervaller tilpasset grænseværdierne (58-63dB, 63-68dB etc.). For visse af kortlægningerne udført af Vejdirektoratet og Banedanmark har dette dog ikke været muligt og det har derfor været nødvendigt at benytte intervallerne 55-60dB, 60-65dB etc. i disse tilfælde. Ref / Støjhandlingsplan 8/30

11 5. Støjkortlægningens resultater Resultaterne af den udførte støjkortlægning er rapporteret til Miljøstyrelsen og de resulterende støjkort kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside Figur 2: Resultatet af støjkortlægningen af trafikstøj på veje i Brøndby Kommune er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside Ref / Støjhandlingsplan 9/30

12 Figur 3: Ligeledes er resultatet af støjkortlægningen af banestøj i Brøndby Kommune tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside Resultaterne er vist i lidt større detaljeringsgrad i det følgende. Ref / Støjhandlingsplan 10/30

13 5.1 Statslige og kommunale veje i Brøndby Kommune De udendørs støjniveauer forårsaget af kommunale og statslige veje i Brøndby Kommune er vist i figur 4 nedenfor. Figur 4: Støjkortlægning kommunale og statslige veje. Udendørs støjniveau L den beregnet 1,5 meter over jorden Støjens udbredelse dækker 71 % af kommunens areal som således er belastet med mere end 55 db fra veje. De store veje (motorvejene, Avedøre Havnevej og Roskildevej) belaster alene 57% af kommunens areal med mere end 55dB. Kun mindre og spredte områder har udendørs støjniveauer under 55 db. Dette kort viser både kilder og fladeudbredelse. Såfremt at støjen på vejarealet ikke var vist på kortet, ville mange boligområder ikke se støjbelastede ud. Se fx idékataloget for en mere nøjagtigt angivelser af støjbelastede boliger. Ref / Støjhandlingsplan 11/30

14 5.2 Statslige veje alene Fra Vejdirektoratets støjhandlingsplan fremgår nedenstående udbredelse af område med et støjniveau over 58dB: Figur 5: Støjudbredelse fra statsvejnettet i Brøndby (fra Støjhandlingsplan , Handlingsplan for større statslige veje, Vejdirektoratet marts 2009) Som det ses, står motorvejene for en relativt stor støjbelastning i Brøndby Kommune. Kortet er ikke et retvisende billede af støjvoldene i kommunen langs motorvejsnettet, da Vejdirektoratet ikke har medtaget de støjvolde som kommunen selv har etableret. 5.3 Jernbaner i Brøndby Kommune Udbredelsen af banestøj er størst i den nordlige del af kommunen. Det skal erindres, at den vejledende grænseværdi for banestøjen er 64dB (for boligområder og rekreative områder). Støjbelastninger af denne størrelse er begrænset til nogle områder syd for Roskildevej vest for M3 samt et mindre område syd for banen mellem Glostrup og Albertslund station. Langt størstedelen af de områder, der er belastet af banestøj er industriområder, hvor der ikke er fastsat grænseværdier for banestøj. Ref / Støjhandlingsplan 12/30

15 Figur 6: Banedanmarks beregning af støjudbredelse fra banen. Udendørs støjniveau L den beregnet 1,5 meter over jorden 6. Støjbelastede boliger og personer 6.1 Vejstøj Som en del af den udførte støjkortlægning er antallet af boliger og personer påvirket af vejstøj blevet optalt: Antal Højde Under 55 db 55-59dB 60-64dB 65-69dB 70-74dB Over 75 db I alt Boliger 1.5 m Personer 1.5 m Tabel 1: Optælling af boliger og personer fra støjkortlægningen alle veje (fra Kortlægning af støj i henhold til BEK. 717 af 13/06/2006 og vejledning fra miljøstyrelsen nr. 4/2006, Grontmij Carl Bro, okt. 2009) ). Beregnet 1,5 meter over jorden. Ref / Støjhandlingsplan 13/30

16 Også Vejdirektoratet har i deres støjkortlægning optalt boliger, som påvirkes af støj fra statsvejnettet: Tabel 2: Støjbidrag fra statsvejnettet (fra Bidrag til kommunale støjhandlingsplaner for Københavnsområdet, Vejdirektoratet, januar 2008). Beregnet 1,5 meter over jorden. L night angiver støjniveauet i natperioden kl uden det tillæg på 10 db, der er omtalt i afsnit 4. Der findes ingen dansk vejledende grænseværdi for L night. Ud af de i alt 7955 boliger med mere end 55 db giver statsvejnettet således anledning til de 3367 boliger eller ca. 42%. I forbindelse med indførelsen af L den som støjindikator er det, som tidligere nævnt, fra statslig side besluttet, at ændre den tidligere vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger fra 55dB (beregnet efter den gamle metode) til 58dB (beregnet efter den nye metode) idet disse to niveauer giver nogenlunde samme genevirkning. Det er derfor i denne støjhandlingsplan besluttet tilsvarende at forskyde intervalgrænserne for opgørelse af støjbelastning, således at antal støjbelastede boliger og personer kan opgøres i forhold til den vejledende grænseværdi: Grænseværdi Antal Højde Under Over I alt 58dB 62dB 67dB 72dB 77dB 78dB Boliger 1.5 m Beboere 1.5 m Tabel 3: Optælling af boliger og personer i intervaller, der matcher den vejledende grænseværdi 58dB. L den for vejtrafikstøj. Alle veje, beregnet 1,5 meter over jorden. Af Brøndby Kommunes boliger er de eller ca. 72 % således belastet med vejtrafikstøj under den vejledende grænseværdi på 58dB, mens 28 % (4.300) er belastet over den vejledende grænseværdi. Også Vejdirektoratet har i deres støjhandlingsplan benyttet denne intervalinddeling: Tabel 4: Støjbelastede boliger fra statsvejnettet (fra Støjhandlingsplan , Handlingsplan for større statslige veje, Vejdirektoratet marts 2009). Af de i alt boliger belastet over den vejledende grænseværdi på 58dB giver statsvejnettet således anledning til de 2670 eller ca. 62 %. Mange boliger har Ref / Støjhandlingsplan 14/30

17 støjbelastning fra både statsveje og andre veje. Statsvejnettet vurderes at være den største støjkilde for ca. 40% af boligerne belastet med mere end 58dB. 6.2 Banestøj Også i Banedanmarks støjhandlingsplan, er der optalt støjbelastede boliger (over den vejledende grænseværdi 64dB): Tabel 5: Boliger i Brøndby Kommune belastet af togstøj (Uddrag af tabel fra Banedanmarks støjhandlingsplan 2008) Der er således 221 boliger i Brøndby Kommune, der er belastet af banestøj over den vejledende grænseværdi. 7. Hidtil udført støjbekæmpelse 7.1 Kommuneveje I kommunens Trafikhandlingsplan 2007 fremgår det: Støjgenerne fra trafikken skal reduceres mest muligt. Dette gøres bl.a. ved at anvende støjsvage belægninger, ruteplanlægning for tung trafik og hastighedsbegrænsninger i boligområder. I 2007 kortlægger kommunen støjen fra bl.a. vejene, og i 2008 skal der udarbejdes en handlingsplan for reducering af støjen. Støjgener er ikke beskrevet yderligere i denne plan, men vil indgå i den næste revision af planen. Planen indeholder dog prioriterede forslag om hastighedsdæmpning på bl.a. Brøndbyvester Boulevard, Bygaden, Vestre Gade, Nygård Plads og Højstens Boulevard. Disse forslag er prioriteret ud fra trafiksikkerhedsproblemer, men vil også virke støjdæmpende. Planen beskriver endvidere en række ikke-prioriterede forslag, som er relateret til støj (bl.a. på Søndre Ringvej) eller vil virke støjdæmpende også. Desuden indeholder planen en række forslag om dæmpning af støj fra motorvejene og støj fra banerne. Disse sidstnævnte forslag er sendt videre til Vejdirektoratet og Banedanmark. Der er tidligere etableret støjskærme/støjvolde langs følgende kommunale veje (se også Figur 7): Nordsiden af Roskildevej mellem Korsdalsvej og Prøvensvej Sydsiden af Roskildevej overfor Nyholms Allé Vestsiden af Avedøre Havnevej mellem Lindeager og Park Allé Ref / Støjhandlingsplan 15/30

18 Nordsiden af Park Allé mellem Avedøre Havnevej og Brøndbyøster Boulevard Østsiden af Brøndbyøster Boulevard mellem Park Allé og Ved Lindelund Begge sider af Brøndbyvester Boulevard mellem Køge Bugt Motorvejen og Bækkelunden/Kærlunden 7.2 Statsveje Langs statsvejnettet er der følgende støjvolde/-skærme: På østsiden af M3 mellem Roskildevej og Holbækmotorvejen (Vestvolden) På nordsiden af Holbækmotorvejen øst for M3 På begge sider af Holbækmotorvejen mellem M3 og Søndre Ringvej På sydsiden af Køge Bugt Motorvejen gennem hele kommunen Nogle af disse støjvolde er etableret af Brøndby Kommune. Figur 7: Støjskærme og/eller -volde i Brøndby Kommune Ref / Støjhandlingsplan 16/30

19 7.3 Jernbane Banedanmark har i en årrække gennemført et landsdækkende støjprojekt, som også har omfattet Brøndby Kommune. Der er blevet opsat 1777 m støjskærme på en del af strækningerne gennem kommunen, hvilket har støjdæmpet 364 boliger. 668 stærkt støjbelastede boliger har fået tilbudt støjisolering, hvoraf 434 har taget imod tilbuddet og er blevet støjisolerede. Tabel 6: Hidtidig banestøjbekæmpelse (fra Banedanmarks støjhandlingsplan) 8. Støjhandlingsplan for Brøndby Kommune I dette afsnit beskrives de foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende fem år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stilleområder. 8.1 Kommuneveje Som udgangspunkt vil der i forbindelse med fornyelse af asfaltbelægninger blive skiftet til støjreducerende asfaltbelægning for veje med en hastighedsbegrænsning på over 50 km/t. Brøndby Kommune lægger stor vægt på at fremkommenligheden på det overordnede vejnet sikres af hensyn til miljøet og bilisterne. Dette betyder at en nedsættelse af hastigheden og reduktion af lastbiltrafikken som udgangspunkt ikke er mulig i Brøndby Kommune. Ligeledes er en generel reduktion af trafikmængden ikke realistisk i Brøndby Kommune. Støjhensyn og støjbekæmpelse vil blive indarbejdet i relevante dele af den fysiske planlægning. Det betyder bl.a., at en vurdering af de støjmæssige konsekvenser vil indgå i fremtidige anlægsopgaver med henblik på at reducere det samlede antal støjbelastede boliger og støjbelastningen af friarealer. Derudover vil støjmæssige forhold indgå i planlægningen af den fremtidige arealanvendelse, således at det sikres, at industri, boliger og bygninger med offentlige formål placeres så hensigtsmæssigt som muligt set ud fra et støjhensyn. Dele af Brøndbyskoven samt Strandparken udpeges til stilleområder. Kommunen ønsker at bevare og sikre disse områder til rekreative formål hvor borgerne i kommunen kan udfolde sig uden at blive generet af unødigt støj. Ref / Støjhandlingsplan 17/30

20 Støjhandlingsplanen indeholder desuden en række supplerende tiltag rettet mod helt konkrete støjbelastede kommunale vejstrækninger. Disse er beskrevet i det følgende. Der er som tidligere nævnt som en del af processen ved udarbejdelsen af denne handlingsplan udarbejdet et idékatalog, som lidt bredere beskriver støjproblemer og løsningsmuligheder i Brøndby Kommune. På baggrund af idékatalogets udpegning af støjproblemer, er nedenstående initiativer udpeget til at indgå i støjhandlingsplanen. Prioriteringen af tiltagene er sket på baggrund af de store støjbelastningstal for disse vejstrækninger: Støjbelastningstal (SBT) Vej Tiltag Tiltag på længere sigt 102 Roskildevej Støjreducerende asfalt 77,2 M3 (Nord for Holbækmotorvejen) Vejdirektoratet kontaktes 44,4 Køge Bugt Motorvejen (sydøst for M3) 41,3 Køge Bugt Motorvejen (vest for M3) Vejdirektoratet kontaktes Vejdirektoratet kontaktes 37,3 Strandesplanaden Støjreducerende asfalt 23,7 Holbækmotorvejen (M3-Søndre Ringvej) Vejdirektoratet kontaktes 22,9 Brøndbyøstervej Støjreducerende asfalt 16,8 Park Allé (Søndre Ringvej M3) Støjreducerende asfalt 14,9 Gl. Køge Landevej vest for Brøndbyve- ster Boulevard. Støjreducerende asfalt 13,2 Brøndbyvester Boulevard syd for Køge Bugt Motorvejen 12,8 Gl. Køge Landevej øst for Brøndbyvester Boulevard Støjreducerende asfalt Støjreducerende asfalt 12,8 Søndre Ringvej syd Støjreducerende for Park Allé asfalt 11,1 Gillesager Banedanmark Evt. ændring af ensretningen og derved hastigheden. Evt. grundejerbetalte støjskærme når alle parallelveje er lavet. Kun et spor i hver retning og derved 50 km/t Evt. grundejerbetalte støjskærme når alle parallelveje er lavet. Evt. grundejerbetalte støjskærme Ref / Støjhandlingsplan 18/30

21 kontaktes Udlægning af støjreducerende belægning vil ske i forbindelse med vedligehold af vejbelægninger. Tiltagene på længere sigt forventes ikke umiddelbart at blive udført indenfor rammerne af denne handlingsplan og er derfor ikke medtaget i de efterfølgende konsekvensvurderinger. 8.2 Statsveje I Bidrag til kommunale støjhandlingsplaner for Københavnsområdet, Vejdirektoratet, januar 2008 beskrives planerne for de statslige veje i Brøndby Kommune således: Brøndby Kommune berøres af vejstøj fra Motorring 3, Holbækmotorvejen og Køgebugtmotorvejen. I forbindelse med de igangværende udvidelsesarbejder på Motorring 3 vil der på strækningen gennem kommunen blive udlagt støjreducerende belægning. Langs den resterende del af Motorring 3, mellem udfletningen til Køge Bugt Motorvejen og Hvidovre Kommune, er der på vestsiden af strækningen blandet parcel- og etageboligområder, hvor der er etableret støjskærme og volde. En yderligere støjdæmpning af disse områder kan ske ved udlægning af støjreducerende belægning. 8.3 Jernbaner Det igangværende landsdækkende støjprojekt vil blive afsluttet og der vil kun blive opsat nye støjskærme i forbindelse med væsentlige udvidelser af banen. Banedanmarks indsats vil fremover være fokuseret på dæmpning af støj ved kilden, bl.a. gennem skinneslibning. 8.4 Stilleområder Ud over at arbejde for at reducere eksisterende støjbelastninger, kan en støjhandlingsplan også udpege områder, hvor støjbelastningen i dag er lav, men hvor man ønsker at gøre en særlig indsats for at bevare dette lave støjniveau. Ref / Støjhandlingsplan 19/30

22 Disse såkaldte stilleområder vil ofte være grønne områder eller områder omkring kulturhistoriske bygninger, pladser eller lignende. I Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner fremgår, at bynære stilleområder ikke må udsættes for mere end L den 55 db fra nogen støjkilde. Figur 8 viser både bane- og vejstøj i kommunen. De ufarvede områder lever op til Miljøstyrelsens støjkrav på max. 55 db (L den ) for bynære stilleområder. Det fremgår, at meget store dele af kommunen er belastet med mere end 55 db: Samlet er 76% af kommunens areal belastet med mere end 55 db fra veje eller jernbaner 71% af kommunen er belastet med mere end 55 db fra veje alene 57% af kommunen er belastet over 55dB fra de større veje (motorvejene, Roskildevej og Avedøre Havnevej) 14% af kommunen er belastet med mere end 55dB fra jernbaner I nedenstående boligområder er der områder hvor støjbelastning mindre end 55 db: Boligområder på begge sider af Søndre Ringvej omkring Park Allé Boligområder mellem Gammel Køge Landevej og S-banen Boligområder ud til kysten Imidlertid er der ingen af disse steder tale om sammenhængende støjfrie områder, de er alle delt i mindre stykker af støjende veje. Umiddelbart syd for Brøndbyøster kirke er der nogle mindre, sammenhængende grønne arealer (dele af Brøndbyskoven og Bakkeskoven), som ikke er belastet over 55dB. Disse udgør sammen med kystlinien de eneste rekreative områder i kommunen, som er belastet under 55dB. Ref / Støjhandlingsplan 20/30

23 Figur 8: Områder med udendørs støjniveau L den over/under 55 db (L den 1,5 m over terræn). Støj fra vejtrafik er vist med gult og støj fra banerne er vist med rødt. Blå punkterede linjer angiver eksisterende støjafskærmning. Ref / Støjhandlingsplan 21/30

24 9. Forventet effekt på antal støjbelastede boliger I dette afsnit gives et skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer og boliger som følge af støjhandlingsplanerne. I dagens situation er der fra veje ca støjbelastede boliger med ca støjbelastede beboere i Brøndby Kommune. 9.1 Kommuneveje Handlingsplanen for kommunevejene består som nævnt i afsnit 8.1 i udlægning af støjreducerende belægning på en række af de mest støjbelastede veje. Effekten af at udlægge støjreducerende belægning varierer hen over belægningens alder og effekten afhænger af hvor støjende den gamle belægning var. I forbindelse med støjkortlægninger anvendes sædvanligvis en gennemsnitlig reduktionseffekt på 2dB. Denne værdi er også benyttet i denne handlingsplan. I tabel 7 er vist den forventede effekt af handlingsplanens tiltag på støjbelastningen fra kommuneveje i Brøndby Kommune. Primær støjkilde Støjbelastningstal (SBT) før Støjbelastningstal efter Æn dri ng i SB T Roskildevej % Strandesplanaden % Brøndbyøstervej % Park Alle (Sdr Ringvej - M3) % Gl. Køge Landevej v.f. Brøndbyvester Boulevard Brøndbyvester Boulevard s.f. Køge Bugt Motorvejen % % Sdr. Ringvej s.f. Park Alle % Gl. Køge Landevej ø.f. Brøndbyvester Boulevard % Brøndby Kommune i alt % Antal støjbelastede boliger før Antal støjbelastede boliger efter Ændring i antal støjbelastede boliger Ref / Støjhandlingsplan 22/30

25 Tabel 7: Handlingsplanens effekt af udlægning af støjreducerende belægning på de mest støjbelastede kommuneveje Støjhandlingsplanen vil således reducere antallet af støjbelastede boliger med 600 eller ca. 14%. Da det er nogle af de mest støjbelastede boliger, der aflastes, reduceres den samlede støjgene (støjbelastningstallet) for Brøndby Kommune med 19%. Der forventes alt andet lige den samme procentuelle reduktion i antallet af støjbelastede personer. 9.2 Statsveje Vejdirektoratet angiver ikke i deres støjhandlingsplan en forventet effekt specifikt for Brøndby Kommune. Det forventes samlet, at opsætningen af støjskærme langs Motorring 3 vil reducere antallet af boliger belastet med L Aeq,24h over 55dB med 37% og antallet af boliger belastet over L Aeq,24h 60dB med 42%. Herudover gives der mulighed for tilskud til facadeisolering for boliger belastet med L Aeq,24h over 60dB. Udskiftning til støjreducerende belægninger vil også nedbringe støjgenerne langs statsvejene og antallet af støjbelastede boliger. Effekten af dette tiltag er dog ikke kvantificeret. 9.3 Jernbaner Indenfor støjhandlingsplanens tidshorisont forventes der ingen reduktion i antallet af boliger belastet med banestøj i Brøndby Kommune. 10. Langsigtet strategi I dette afsnit beskrives de langsigtede strategier, som de ansvarlige myndigheder agter at følge ud over de aktuelle støjhandlingsplaner tidshorisont på 5 år Kommuneveje Brøndby Kommunes langsigtede strategi er at indarbejde støjhensyn i kommunens generelle fysiske planlægning og aktiviteter. Nedenfor er beskrevet hvordan dette kan gøres indenfor henholdsvis anlægsaktiviteter, planlægning og byudvikling. Desuden er det et mål i kommunen at give borgere og andre aktører indblik i, hvad de selv kan gøre for at reducere støjproblemerne. Ref / Støjhandlingsplan 23/30

26 Støjhensyn i kommunens anlægsaktiviteter I Tabel 8 nedenfor er beskrevet, hvordan støjhensyn kan indtænkes i kommunens anlægsaktiviteter. Anlægsaktiviteter Hvordan kan støjhensyn indtænkes? Vejvedligeholdelse Støjdæmpende belægning i støjplagede Ombygning og udbygning af veje og kryds Større gravearbejder (f.eks. reparationer af rør og kabler) Vedligeholdelse af facader og vinduer på f.eks. institutioner, skoler etc. Vedligeholdelse og udskiftning af hegn (ved rekreative områder og institutioner) Overskudsjord områder Indbygge støjreducerende foranstaltninger f.eks. hastighedsdæmpning, belægning, afskærmning etc. Ved reetablering af vejen kan støjreducerende tiltag indtænkes Hvor der er støjproblemer vælges støjreducerende vinduer, som samtidig mindsker udgifter til opvarmning Her kan evt. anvendes nyt hegn, der kan virke som støjafskærmning Hvor det er muligt placeres overskudsjord så det udgør støjvolde Tabel 8: Støjhensyn i kommunens forskellige anlægsaktiviteter Støjhensyn i forbindelse i planlægning og byudvikling I forbindelse med planlægning og byudvikling vil støjhensyn også indgå som en vigtig parameter i lokalplaner mv. Ved nybyggeri tæt på trafikerede veje vil der blive etableret støjafskærmning, så støjen ved boligens facade ikke overstiger 58 db. Samtidig vil kommunen tilstræbe at placere bygninger til ikke støjfølsomme formål således, at de fungerer som afskærmning for f.eks. boliger. Ved bevarelse og fornyelse af bymiljøer, hvor det er vanskeligt at reducere støjniveauet ved boligen på traditionel vis, vil kommunen også lægge vægt på de arealer som beboerne benytter dagligt til ophold. Denne samlede støjsituation kaldes boligens lydlandskab. Det betyder, at kommunen ved behandling af støjforholdene vil tage hensyn til følgende forhold: Støjniveauet på for- og bagsiden af boligen Det indendørs støjniveau Støjniveauet om natten Støjniveauet i det omkringliggende kvarter, på altaner og udearealer At opholds- og soverum bør vende ud mod en stille facade Ref / Støjhandlingsplan 24/30

27 10.2 Statsveje Af regeringens transportudspil Bæredygtig transport bedre infrastruktur, december 2008, fremgår det, at regeringen ønsker en langsigtet, grøn plan for fremtidens transport. På støjområdet ønsker regeringen: At anvende støjsvag asfalt, hvor trafikken på motorveje og andre statsveje støjbelaster bymæssig bebyggelse At fortsætte arbejdet for, at de tekniske krav vedrørende udledning af støj fra køretøjerne skærpes At give kommunerne adgang til bedre redskaber, når de træffer beslutning om støjindsatsen på de lokale veje, hvor de fleste mennesker bor At udvikle nye metoder til støjbekæmpelse Udvikling af nye metoder til støjbekæmpelse indeholder bl.a. udvikling af støjreducerende vejbelægninger for at optimere de akustiske egenskaber og sikre holdbarheden, udvikling af støjklasser A, B og C for vejbelægninger efter deres støjreducerende egenskaber svarende til energimærkningen, udvikling og design af støjskærmes støjreducerende effekt og visuelle udtryk samt forsøg med udlægning af støjreducerende vejbelægninger, herunder i kombination med støjskærme og husfacadeisolering. Brøndby Kommune vil tage kontakt til Vejdirektoratet med henblik på at reducere støjen fra statsvejene Jernbaner På lang sigt vil Banedanmark arbejde for, at støjbekæmpelse primært sker ved kilden, dvs. ved foranstaltninger omkring togene og/eller skinnerne: Skinneslibning Evt. montering af skinnedæmpere Forbedring af togene - Banedanmark kan stille krav til de operatører, som skal køre på det danske banenet. Traditionelle støjskærme og støjisolering af boliger betegnes som passive foranstaltninger, hvis muligheder stort set er udnyttet allerede. Brøndby Kommune vil tage kontakt til Banedanmark med henblik på at reducere støjen fra banen. 11. Økonomi I dette afsnit beskrives de økonomiske aspekter af støjhandlingsplanen på et overordnet niveau. Ref / Støjhandlingsplan 25/30

28 11.1 Kommuneveje De økonomiske aspekter af støjhandlingsplanen er begrænsede. Brøndby Kommune har som nævnt vedtaget en strategi for anvendelse af støjreducerende asfalt, når vejenes slidlag alligevel skal udskiftes som en del af den løbende vedligeholdelse. Støjreducerende tyndlagsbelægninger koster kun ubetydeligt mere end traditionelle belægninger og ekstraudgiften dækkes af kommunens sædvanlige driftsbudget. Dog har støjsvage tyndlagsbelægninger en kortere levetid end almindelig asfalt, så på sigt vil udgifterne til vedligeholdelse af vejene stige Statsveje Støjbekæmpelsesindsatsen afhænger af de årlige bevillinger på finansloven. I aftalen om En grøn transportpolitik fra januar 2009 afsættes der en samlet pulje på 400 mio. kr. frem til 2014 til en målrettet indsats for at reducere støjproblemer fra trafik. Det er med en målsætning om at nedbringe generne fra trafikstøj langs de overordnede veje og jernbaner. Forslag til udmøntning af puljen vil indgå i den rullende investeringsplanlægning, således at der hvert år er mulighed for politisk stillingtagen til de konkrete anlægsprojekter, hvor der foreligger beslutningsgrundlag Jernbaner Banedanmark har siden 1986 anvendt ca. 1 % af de årlige anlægsudgifter til støjbekæmpelse. Ved afslutning af støjprojektet i 2010 vil Banedanmark have anvendt ca. 470 mio. kr. i 2008-priser til støjbekæmpelse langs hovedstrækningerne og S- togsstrækningerne i Danmark. Det tidligere aktivitetsniveau bibeholdes i de kommende år, hvorfor støjprojektets budget fremadrettet forventes at udgøre ca. 17 mio. kr. årligt. Hvor meget af dette der kommer Brøndby Kommune til gavn er uvist. 12. Evaluering I dette afsnit beskrives de påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanerne, 12.1 Kommuneveje I 2012 er Brøndby Kommune ifølge bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj nr. 717 af 13. juni 2006 forpligtet til at atter at gennemføre en støjkortlægning og udarbejde en tilhørende støjhandlingsplan. Ref / Støjhandlingsplan 26/30

29 I forbindelse med dette vil det være nærliggende at gennemføre en evaluering af de gennemførte tiltag fra denne handlingsplan før der udarbejdes en ny handlingsplan for den næste 5-årige periode. I forbindelse med den fremtidige kortlægning vil der skulle gennemføres en opdatering af baggrundsdata til støjberegningerne (trafikforhold, belægningstyper, støjafskærmninger etc.) til brug i den nye kortlægning. Resultaterne herfra kan bidrage til at give overblik over resultaterne af de gennemførte tiltag. I forbindelse med vedligeholdelsen af vejnettet bør der foretages en løbende registrering af støjreducerende tiltag (belægninger, skærme/volde) etc., således at der med passende intervaller kan gøres status for udbredelsen af disse tiltag Statsveje Midlerne til støjbekæmpelsen udmøntes årligt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og anvendes på strækninger hvor flest mulige stærkt støjbelastede boliger (over 68 db) kan hjælpes pr. investeret krone. Anvendelsen af midlerne til støjbekæmpelse styres gennem opstilling af mål og resultatkrav i en årlig resultatkontrakt mellem Vejdirektoratet og Transportministeriets Departement. Vejdirektoratet anvender løbende forskellige metoder til evaluering af effekten før og efter udførte tiltag, herunder undersøgelser af den oplevede støj, borgertilfredshedsundersøgelser, måling af støj i referencepunkter m.m Jernbaner Følgende tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen vil som minimum indgå i evalueringstiltagene: Gennemføre en årlig vurdering af om indsatsforslagene nævnt i planen effektueres som planlagt. Sammenligning af den nuværende støjkortlægning med den næste lovpligtige støjkortlægning om 5 år Sideløbende med Støjprojektets afslutning vil der blive foretaget en vurdering af, om der er boliger med en støjbelastning på L den = 64 db eller mere på projektets strækninger (ikke nye strækninger), som ikke er med i Støjprojektets kortlægning, og indsatsen overfor disse boliger vil blive vurderet. Ref / Støjhandlingsplan 27/30

30 13. Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen Forslag til Støjhandlingsplan har været i høring fra 17. marts 2010 til 16. maj Høringen af forslag til Støjhandlingsplan har været offentliggjort på hjemmesiden og ved annoncering i Folkebladet. Desuden blev forslaget sendt til de omkringliggende kommuner, Vejdirektoratet, Banedanmark og Miljøstyrelsen. Der er indkommet en henvendelse omhandlende støj fra banen i Brøndby Strand. Brøndby Kommune har henvist til Banedanmark, som er myndighed for banestøj. Der er ikke kommet yderlige henvendelser i høringsperioden. Ref / Støjhandlingsplan 28/30

31 Bilag 1: Ordliste db(a) Digital højdemodel Ekstern støj EU-støjdirektiv 2002/49/EF Decibel er en logaritmisk måleenhed for støj. A-et i db(a) refererer til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse. 0 db(a) er nederste grænse for hvad vi kan høre. En ændring på 8 10 db(a) lyder som en fordobling eller halvering De fleste mennesker kan ikke skelne en ændring på 1 db. En ændring på 3 db er netop hørbar. Et elektronisk landkort med oplysninger om terrænets højde over havet. Ekstern støj er støj fra vejtrafik, jernbaner, fly og industrianlæg. Det kan også være andre udendørs støjkilder, f.eks. motorbaner eller skydebaner.. Formålet med direktivet er at etablere en fælles europæisk fremgangsmåde med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse de virkninger, der er forårsaget af støj. Direktivet indeholder fire elementer: Harmonisering af støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj Indsamling af oplysninger om støjeksponering i form af støjkortlægning Udarbejdelse af handlingsplaner Orientering og høring af borgerne. Facadestøj Gene IPPC-virksomheder Den støj der falder ind på en facade og i større eller mindre grad fortsætter ind i huset. I modsætning til det udendørs støjniveau regnes der ikke med reflekterende støj fra facaden. En ikke direkte målbar størrelse. Opgøres ofte på baggrund af hvor stor en andel, der angiver at føle sig generet ved et givent støjniveau. IPPC-virksomheder (Integrated Pollution Prevention and Control) skal støjkortlægges efter EU-støjdirektivet. IPPC-virksomheder er omfattet af nogle helt specielle regler om miljøgodkendelser og revisionerne heraf. I dansk miljølovgivning kaldes IPPC-virksomhederne også i-mærkede virksomheder. Ref / Støjhandlingsplan 29/30

32 L Aeq, 24h L Aeq er det såkaldte energiækvivalente A-vægtede L den Nord 2000 SBT SoundPlan Støjbelastet bolig Støjpulje Støjskærm Udendørs støjniveau lydtrykniveau. Trafikstøj vil variere hen over døgnet og L Aeq er den konstante støj, som giver den samme samlede lydenergi, som den varierende støj. Det er derfor en gennemsnitsværdi. A-vægtningen angiver, at forekomsten af forskellige frekvenser/tonehøjder vægtes efter hvor godt det menneskelige øre opfatter dem. Er den nye målestok for støj, der erstatter L Aeq. "den" står for Day, Evening and Night og angiver, at der er tale om en sammenvægtning af de tre perioder, som bedre modsvarer befolkningens skiftende støjfølsomhed i disse perioder. L den er en gennemsnitsværdi, men støj om aftenen tillægges 5 db og støj om natten tillægges 10 db før et gennemsnit for døgnet beregnes. Den samme vejstøj vil derfor angivet som L den typisk være 3 db højere end angivet som L Aeq. L den er desuden et gennemsnit hen over årets forskellige vejrlig. Den seneste version af Den fællesnordiske støjberegningsmodel. I den danske bekendtgørelse af EUstøjdirektivet kræves det, at denne støjberegningsmodel anvendes. Støjbelastningstal. En sammenvægtning af forskellige antal boliger (eller personer) belastet med forskellige støjniveauer, hvor boliger med høj støjbelastning tæller mere end boliger med lav støjbelastning. Med ét tal beskrives støjbelastningen i et område og den kan sammenlignes med støjbelastningen i andre områder. PC-program, som kan beregne støj ved hjælp af Nord 2000 beregningsmodellen. En bolig, hvor facadestøjniveauet er over den gældende vejledende grænseværdi på L den 58 db. Nogle kommuner har afsat en pulje penge til at støtte borgere, der ønsker at støjisolere deres boliger. Afhængig af støjniveauet kan borgeren få betalt en større eller mindre andel af omkostningerne til støjisoleringen. Bygværk som begrænser lydens udbredelse, således at støjniveauet reduceres bag skærmen. Kan udføres i træ, glas, stål eller levende hegn. Det støjniveau man oplever ved ophold udendørs. Opholder man sig i nærheden af bygninger eller andre store flader vil man ofte både blive ramt af den direkte støj og af støj reflekteret fra mure m.v. Ref / Støjhandlingsplan 30/30

33 Vejledende grænseværdier De vejledende støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning som Miljøstyrelsen vurderer er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Typisk vil de vejledende grænseværdier svare til et støjniveau hvor omkring % (de mest støjfølsomme) angiver at være stærkt generet af støjen. Hvis støjen er lavere end de vejledende grænseværdier, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og den forventes ikke at have helbredseffekter. Grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening. Grænseværdierne er vejledende, og myndighederne kan lempe eller skærpe dem i konkrete afgørelser, hvis særlige forhold taler for det. Der er ikke tale om at grænseværdierne er fx en rettighed for virksomheder til at støje, eller om at de automatisk udgør en rettighed for naboer til et trafikanlæg. Ref / Støjhandlingsplan 31/30

34 Brøndby Kommune Idékatalog Støjhandlingsplan August 2010

35 Brøndby Kommune Idékatalog Støjhandlingsplan August 2010 Ref Idekatalog(1) Version 1 Dato Udarbejdet af MAP Kontrolleret af AAJ Godkendt af MAP Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Telefon

36 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Vejstøj og metoder til dæmpning af støjen Virkemidler til dæmpning af vejstøj ved kilden Virkemidler til dæmpning af vejstøj under udbredelse Støjdæmpning hos modtageren Støjhensyn ved planlægning 5 3. Opgørelse af støjbelastning 6 4. Støjbelastede områder 8 5. Stille områder Virkemidler til begrænsning af vejstøj i Brøndby Kommune Støjreducerende vejbelægning Hastighedsreduktion Trafikregulering Støjskærme og volde Støjisolering af boliger Puljeordninger og partnerskaber Gennemgang af udvalgte strækninger 16 Ref /Idekatalog(1) I

37 1. Indledning Dette idékatalog indgår som et forarbejde til udarbejdelsen af en egentlig støjhandlingsplan for Brøndby kommune. Idékataloget ridser problemstillingerne op og beskriver en række alternativer til at afhjælpe problemerne. På basis af en dialog med Brøndby Kommunes tekniske forvaltning udpeges de fokuspunkter og løsningsmodeller, der skal indgå og prioriteres i den egentlige støjhandlingsplan. 2. Vejstøj og metoder til dæmpning af støjen Selvom støjen fra en vej ikke er den samme hele tiden har en lang række undersøgelser vist, at der er en sammenhæng mellem støjens gennemsnitsværdi og de gener, der opleves af vejens naboer. Når man måler eller beregner vejstøj vil man derfor altid angive resultaterne som en gennemsnitsværdi. Gennemsnittet vil normalt være for et helt år. Det beregnes også sådan, at støjens højeste værdier har større vægt end de laveste værdier. I beregningen indgår også klimaet. Det betyder f.eks. at beregnet støj typisk vil være lidt højere øst for en vej end vest for, fordi vestenvind er den mest hyppige vindretning i Danmark. Støj fra trafik om aftenen og om natten er mere generende end støj, der forekommer om dagen. Det tager man hensyn til ved beregning af støjens gennemsnit på den måde, at trafik om natten tæller 10 gange så meget som trafik om dagen, og trafik om aftenen tæller 3 gange så meget som trafik om dagen. Når støjen fra en vej er beregnet på denne måde, kaldes resultatet "støjniveauet dag-aften-nat, L den ". Det betyder, at støjen er beregnet under hensyn til: - Trafikkens sammensætning (lette og tunge køretøjer) - Trafikkens hastighed - Trafikkens fordeling på dag, aften og nat - Klimaet (den fremherskende vindretning m.m.) - Den del af trafikken, der optræder om natten er ganget med 10 - Den del af trafikken, der optræder om aftenen er ganget med 3 Støjkortlægningen af Brøndby Kommune er udført på denne måde. Støjkortene viser derfor vejstøjen som L den i db b 1,5 meter over terræn. Når man kan beregne støjen i stedet for at måle den, så skyldes det, at beregningerne anvender resultater fra måling af støj fra mange tusinde køretøjer. Vi ved derfor, hvor meget støj, der kommer fra den danske bilpark og det udnyttes til støjberegninger. Fordelen ved støjberegninger er også, at man kan gennemføre beregningerne igen med en anden vejbelægning eller medregne effekten af en støjskærm og derfor på forhånd se, hvilken effekt det har. Ref /Idekatalog(1) 1/30

38 Støjen fra vejene består af støj fra køretøjerne (f.eks. motor og udstødning) og den støj, der opstår ved kontakten mellem dæk og vejbane. Når personbiler kører over ca. 35 km/t er det dæk/vejbane-støjen, der er dominerende, mens det for tunge køretøjer vil være tilfældet, når hastigheden er ca. 50 km/t eller højere 1. Hastigheden på en vej, sammensætningen af køretøjer og vejbelægningen er derfor en vigtige egenskaber ved vejstøjen et bestemt sted. Fordelingen af trafikken mellem dag, aften og nat har også betydning. Variationer i støjen fra en vej er tydeligere tæt på vejen, mens støjen på længere afstand ofte vil flyde sammen og høres som en mere eller mindre konstant brusen. Afstanden til vejen betyder noget for støjniveauet. Som en tommelfingerregel kan man regne med, at støjen falder med 3 db, hvor gang afstanden bliver fordoblet. En ændring på 3 db er en hørbar ændring, men den opleveres ikke som en stor ændring. Bygninger langs vejen virker som støjskærme, der kan dæmpe støjen betydeligt for de boliger, der ligger bagved. Forskellen kan være 10 db eller mere. En ændring på 10 db lyder som en halvering af støjen. Hvis der er åbninger mellem de bygningen, der ligger ud til vejen, kan deres støjdæmpende effekt være væsentligt mindre. Hvis der ikke er bygninger, som skærmer for støjen, eller der er åbninger mellem bygningerne, kan man forbedre forholdene ved at opsætte støjskærme eller anlægge støjvolde. I byen vil det imidlertid ofte være vanskeligt at få plads til støjskærme, fordi der er meget lidt plads mellem de nærmeste boliger og vejen, og fordi der er brug for adgang til vejen. Inde i en bolig kan det især om natten være vigtigt, at der ikke er for meget hørbar trafikstøj. Det kan derfor have stor betydning om boligens soverum vender mod vejen eller mod en facade, hvor der er mere stille. Vinduernes egenskaber er også vigtige. Inde i boligen kan forskellen med støjmæssigt gode og dårlige vinduer f.eks. være 10 db. Det er en forskel, der opleves som meget stor af beboerne. Vejstøj kan dæmpes gennem støjkrav til bilerne og deres dæk, men det skal ske i et internationalt samarbejde. De redskaber, eller virkemidler, man kan anvendes lokalt i en kommune er derfor: - Reduktion af støjen fra selve vejen (lavere hastighed, mindre trafik, trafikomlægning, mindre støjende vejbelægning etc.) - Større dæmpning under støjens udbredelse (beplantning, støjskærme, støjvolde, øget afstand etc.) - Støjisolering hos modtageren (f.eks. bedre vinduer) - Støjhensyn ved planlægning (f.eks. særlige retningslinier for ny bebyggelse, afstand mellem boliger og veje) Hvis man bor ved en vej, kan man ofte være generet af støj fra trafikanter, der kører ulovligt eller har ulovlige køretøjer. Eksempler er for høj hastighed, voldsomme accelerationer og ulovlige udstødningssystemer. Knallerter og motorcykler bidrager på den måde ofte til irritation og gener for vejens naboer. Disse støjkilder kan man normalt ikke dæmpe effektivt med de redskaber, der kan indgå i en støjhandlingsplan. Det må i stedet ske ved politiets indsats og gennem oplysningskampagner. 1 Tyre/Road Noise Reference Book. Ulf Sandberg m.fl. Informex 2002 Ref /Idekatalog(1) 2/30

39 Det følgende er en oversigt over de muligheder, der kan anvendes til dæmpning af støj fra veje. I afsnit 6 er de muligheder, der vil være mest velegnede for Brøndby Kommune omtalt nærmere. Flere oplysninger om metoder til dæmpning af vejstøj kan f.eks. findes i to håndbøger udgivet af Vejdirektoratet Virkemidler til dæmpning af vejstøj ved kilden Reduktion af støjen ved kilden kan opnås ved at reducere selve den støj som hidrører og opstår fra trafikkens omfang, antallet af tunge køretøjer, trafikkens hastighed, trafikken fordeling over døgnet og vejens belægning. Tabel 1 er en oversigt over mulighederne og den effekt på støjen i omgivelserne, der kan opnås. En ændring på 1 db er kun lige hørbar, mens en ændring på 3 db er lille, men tydelig. 5 db lyder som en pæn ændring. Selvom støjreducerende vejbelægninger ofte kun dæmper støjen 2 3 db, så sker der samtidig en ændring af støjens karakter, der får effekten til at virke større. Det skyldes, at den mest irriterende del af støjen dæmpes mest. Trafik management kan f.eks. være analyser af trafikmønstre, der giver anledning foranstaltninger, som leder trafikken ad mere hensigtsmæssige veje. Virkemiddel Reduktion af støjniveau (L den ) i db Reduktion af trafikmængden Støjreducerende vejbelægninger Hastighedsreduktion Ingen tunge køretøjer om natten Trafik management Tabel 1: Virkemidler til reduktion af støjniveauet ved kilden samt effekten af virkemidlet Virkemidler til dæmpning af vejstøj under udbredelse Reduktion af støjniveauet under udbredelsen kan opnås ved at ændre på de fysiske forhold mellem støjkilden og modtageren. Det kan være ændring af terrænets udformning, f.eks. en støjvold eller en støjskærm. Støj spredes bedre over hårdt terræn, f.eks. asfalt eller fliser, og dæmpes over blødt terræn, f.eks. græs eller beplantning. Man kan derfor også dæmpe støjen ved at ændre på terrænets karakter mellem vejen og naboerne. Udover støjskærme og støjvolde kan mindre støjfølsomme bygninger, f.eks. virksomheder eller butikker, også fungere som støjskærme. 2 Vejtrafik og støj, rapport 146, Vejdirektoratet, 1998 og "Nye veje til støjbekæmpelse i byer et idékatalog", rapport 295, Vejdirektoratet De kan hentes på Vejdirektoratets hjemmeside, under Publikationer. 3 Støj fra veje, Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2007 Ref /Idekatalog(1) 3/30

40 Virkemiddel Reduktion af støjniveau (L den ) i db Støjskærm eller jordvold Beplantningsbælter (afhængig af bredde) Ændrede bebyggelsesplaner Kan indeholde mange elementer med forskellige effekter. Fordobles afstanden fra støjkilden vil støjen reduceres 3 db. Bygninger uden beboelse kan fungere som støjskærme med effekter som en støjskærm eller en jordvold. Tabel 2: Virkemidler til reduktion af støjniveauet mellem støjkilden og modtageren samt effekten af virkemidlet Støjdæmpning hos modtageren Kan der ikke foretages tilstrækkelig støjreduktion ved kilden eller under udbredelsen, kan det blive nødvendigt at foretage ændringer af selve bygningens udformning eller konstruktion. Der bør ved udformningen af disse foranstaltninger også tages hensyn til bygningens fremtidige visuelle udtryk. Støjisolering af boliger vil i praksis ofte være udskiftning af boligens ruder eller hele vinduer til typer, der bedre isolerer mod støj. Men undertiden kan det være nødvendigt også at ændre på tagkonstruktion eller facader, hvis de er udført i lette materialer. Undertiden har man som et mere drastisk tiltag, monteret en ny facade i form af en glasinddækning uden på den eksisterende. Dette virkemiddel har kun indflydelse på den støj, som opleves inde i bygningen, og bidrager dermed ikke til en reduktion af støjniveauet på opholdsarealer ved boligen. Der er imidlertid ingen tvivl om, at forbedring af støjmæssigt dårlige bygninger kan have stor betydning for beboerne og boligens kvalitet. Virkemiddel Facadeafskærmning (glasindækning) Lydvinduer og skodder Støjisolering af boliger Ændret anvendelse af bygninger/ lokaler Reduktion af støjniveau (L den ) i db Støjfølsomme funktioner (f.eks. soveværelser) flyttes til bygningens støjsvage side eller brugen ændres fra bolig til erhverv. Tabel 3: Virkemidler til reduktion af støjniveauet mellem støjkilden og modtageren samt effekten af virkemidlet 4 Støjisolering af eksisterende boliger vil normalt være en foranstaltning, der udføres af boligejeren. En række kommuner har valgt at etablere ordninger, hvor ejerne under visse betingelser kan modtage tilskud til støjisolering. Sådanne tilskud kan gives skattefrit. 4 Støj fra veje, Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2007 Ref /Idekatalog(1) 4/30

41 2.4 Støjhensyn ved planlægning Det bedste redskab til bekæmpelse af gener fra vejstøj er afstand mellem trafik og boliger, evt. kombineret med effektiv afskærmning i form af jordvolde eller støjskærme. Det er normalt vanskeligt eller umuligt at flytte eksisterende trafik og boliger, men ved planlægning af nye veje eller nye boliger er der gode muligheder for at forebygge gener fra vejstøj. Det kan også forekomme, at der skal gennemføres omlægninger af trafikken. I disse situationer kan der undertiden også være mulighed for at begrænse støjgenerne. God planlægning kan også indebære, at der ved huludfyldning i eksisterende byområder sikres et byggeri, som er indrettet på en måde, der beskytter beboerne bedst muligt mod støj. Det er et spørgsmål om at opnå udendørs opholdsarealer, der er afskærmet af bygningerne eller på anden vis, samt et godt indendørs miljø ved brug af vinduer, der også i åben tilstand kan dæmpe trafikstøj 5. 5 Støj fra veje, Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2007 Ref /Idekatalog(1) 5/30

42 3. Opgørelse af støjbelastning Ved kortlægningen af støjbelastning er det i Danmark praksis at opgøre belastningen som et antal støjbelastede boliger, selvom støjkortlægningen også opgør antallet af støjbelastede personer. Da erfaringer fra tidligere udførte støjhandlingsplaner viser, at resultaterne bliver stort set de samme, uanset om der optælles boliger eller beboere, er det valgt at basere opgørelserne i Brøndby Kommunes støjhandlingsplan på antallet af støjbelastede boliger. Figur 1: Fordelingen af boliger i Brøndby Kommune på støjintervaller (L den 1.5 m over terræn) Det samlede støjbillede i Brøndby Kommune består af meget få stærkt belastede boliger (kun 8 boliger er belastet over 68dB), mens der til gengæld er en ret stor mængde boliger med medium støjbelastning (58-68dB). Samlet set er af kommunens boliger (30%) belastet over den vejledende grænseværdi på 58dB (L den ). Når det samlede omfang af støjgener skal analyseres og løsningsmuligheder skal prioriteres, bliver der brug for at kunne besvare et spørgsmål som dette: Er 100 boliger med 63 db på facaden et større støjproblem end 10 boliger med 78 db på facaden? For at kunne afgøre sådanne spørgsmål anvendes den genevirkning, som forskellige støjniveauer medfører: Ref /Idekatalog(1) 6/30

43 Gene Lden Genevirkningen er baseret på interviews og opgørelser over hvor mange personer, der føler sig generet ved givne støjniveauer. På baggrund af figuren ovenfor kan vi nu vi svare på det stillede spørgsmål: 100 boliger med 63 db på facaden giver en samlet gene på 100*0,15 = 15,0 10 boliger med 78 db på facaden giver en samlet gene på 10*1,35 = 13,5 Baseret på denne samlede genevirkning, som også kaldes støjbelastningstallet (SBT), finder vi altså, at genen i de to situationer er af nogenlunde samme størrelsesorden, men at de 100 boliger med 63 db samlet set har en lidt større genevirkning end de 10 boliger med 78 db. I et tæt bebygget område som Brøndby Kommune, vil mange boliger få støjpåvirkninger fra flere vejstrækninger. I støjkortlægningen er der dels beregnet støjpåvirkninger fra det samlede vejnet, dels fra det overordnede vejnet alene (veje med mere end 16 mio. køretøjer om året, dvs. motorvejene, Roskildevej og Avedøre Havnevej). I bearbejdningen af støjkortlægningsresultaterne er den overordnede vej udpeget som den primære støjkilde for boliger hvor støjbidraget fra det overordnede vejnet er større end summen af støjbidrag fra det resterende vejnet. For de resterende boliger er det vejstykke hvortil boligen har adresse udpeget som den væsentligste støjkilde. Der er dog inden da foretaget en manuel supplerende vurdering af følgende veje som støjkilder: Søndre Ringvej, Brøndbyvester Boulevard, Park Allé og Gammel Køge Landevej idet disse er vigtige gennemkørselsveje, og en stor del af de boliger, som belastes af støj fra disse veje har adresse til sideveje. På baggrund af den samlede udpegning af veje som støjkilder er der afsluttende ved hjælp af støjbelastningstallet (SBT) beregnet, hvor stor en støjgene hver støjkilde Ref /Idekatalog(1) 7/30

44 giver anledning til. På baggrund af disse støjbelastningstal kan vejene rangordnes efter støjgenen. Det skal afsluttende bemærkes, at jævnfør vejledningerne til EU-kortlægningerne er det acceptabelt i støjkortlægningerne blot at beregne ét støjniveau pr. bygning. For store bygninger med mange boliger giver det en vis usikkerhed i opgørelsen, idet disse boliger i praksis vil have forskellige støjniveauer. I kortlægningen af Brøndby kommune er det tilfældet ved en del af højhusene (bl.a. ved Roskildevej, Brøndbyøstervej og Strandesplanaden), hvor op til mere end 100 lejligheder alle bliver tildelt det samme støjniveau uanset etage eller placering i bygningen i øvrigt. 4. Støjbelastede områder Støjgenerne fra enkelt-vejstrækninger udtrykt ved støjbelastningstallet (SBT) er vist i kortet i figur 2 på næste side. Som det fremgår, er støjgenerne hovedsageligt samlet omkring de overordnede trafikveje, nemlig motorvejene, Roskildevej og Avedøre Havnevej. Dog giver trafikvejene Søndre Ringvej, Park Allé, Gammel Køge Landevej og Brøndbyvester Boulevard også anledning til nogen støjgene. Vejbestyrelse Antal støjbelastede boliger % Antal støjbelastede beboere % SBT % Kommuneveje Statsveje I alt Samlet set er statsvejene den primære støjkilde for 40% af Brøndby Kommunes støjbelastede boliger. I støjkortlægningen får Strandesplanaden og Roskildevej nogle høje støjbelastningstal. Det skyldes i overvejende grad højhusene på disse steder, hvor alle de mange boliger er blevet tildelt det samme støjniveau som beskrevet i forrige afsnit. Ved Strandesplanaden er støjniveauerne typisk lave (58-59 db), mens de ved Roskildevej er noget højere (62-64dB). De mest belastede delstrækninger er nærmere beskrevet i afsnit 8. Ref /Idekatalog(1) 8/30

45 Figur 2: Støjbelastede boliger (L den 1,5m over terræn) og støjbelastningstallet (SBT) for de primære støjkilder Ref /Idekatalog(1) 9/30

46 5. Stille områder I figur 2 er fokus vendt om for at vise de områder, der har lav støjbelastning. Områder med særlig lav støjbelastning kan have kvaliteter, der berettiger, at de udpeges som særlige stilleområder, hvor fremtidig øget støjbelastning skal undgås uanset niveauet. I Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner fremgår, at bynære stilleområder ikke må udsættes for mere end L den 55 db fra nogen støjkilde. Figur 2 viser de områder af kommunen, hvor det udendørs støjniveau er over/under 55 db (L den ) fra henholdsvis veje og jernbaner. Det fremgår, at meget store dele af kommunen er belastet med mere end 55 db: Samlet er 76% af kommunens areal belastet med mere end 55 db fra veje eller jernbaner 71% af kommunen er belastet med mere end 55 db fra veje alene 57% af kommunen er belastet over 55dB fra de større veje (motorvejene, Roskildevej og Avedøre Havnevej) 14% af kommunen er belastet med mere end 55dB fra jernbaner Følgende boligområder har dog områder med en støjbelastning mindre end 55 db: Boligområder på begge sider af Søndre Ringvej omkring Park Allé Boligområder mellem Gammel Køge Landevej og S-banen Boligområder ud til kysten Imidlertid er der ingen af disse steder tale om sammenhængende støjfrie områder, de er alle delt i mindre stykker af støjende veje. Umiddelbart syd Brøndbyøster kirke er der nogle mindre, sammenhængende grønne arealer (dele af Brøndbyskoven og Bakkeskoven), som ikke er belastet over 55dB. Disse udgør sammen med kystlinien de eneste rekreative områder i kommunen, som er belastet under 55dB. Om disse områder opfylder betingelserne til at blive kaldt stilleområder er nok tvivlsomt (betingelserne herfor er ikke klart defineret), men i og med, at de er de eneste rekreative områder i kommunen med lille støjbelastning, var det nok værd at arbejde for at bevare denne status. Ref /Idekatalog(1) 10/30

47 Figur 3: Områder med udendørs støjniveau L den over/under 55 db (L den 1,5 m over terræn). Støj fra vejtrafik er vist med gult og støj fra banerne er vist med rødt. Ref /Idekatalog(1) 11/30

48 6. Virkemidler til begrænsning af vejstøj i Brøndby Kommune I det følgende gennemgås de virkemidler, der vil være bedst egnede til at begrænse eksisterende gener fra vejstøj i Brøndby Kommune. 6.1 Støjreducerende vejbelægning Vejbelægningens støjmæssige egenskaber har stor indflydelse på støjudsendelsen. En normal belægning har typisk en tæt jævn overfladestruktur. En særlig støjende belægning kan (afhængig af hastigheden) f.eks. være brosten, som ved høje hastigheder kan medføre en forøgelse af støjniveauet på ca. 3 db 6. En ældre, slidt belægning kan også give anledning til betydeligt mere støj end en normal belægning. Støjreducerende vejbelægninger er udviklet og afprøvet i Danmark gennem en lang række år, og resultaterne viser, at der er et potentiale for dæmpning af støj fra bygader på 1-4 db afhængig af belægningstypen. Den støjdæmpende effekt har en tendens til at aftage i løbet af belægningens levetid med størst dæmpning i starten og mindst mod slutningen. Det er derfor almindelig praksis at sætte den støjdæmpende effekt af en støjreducerende vejbelægning til 2 db som et gennemsnit hen over belægningens forventede levetid. Det omfattende danske og internationale udviklingsarbejde, bl.a. med en række forsøgsstrækninger, har også vist, at de bedste støjreducerende belægninger til bygader er såkaldte støjreducerende slidlag, der typisk er en tynd belægning på ca. 2 cm udført i et speciel designet asfaltmateriale med en relativt lille kornstørrelse. Denne type koster stort set det samme som traditionelle belægninger, men har en lidt kortere levetid. Der findes andre typer, såkaldt drænasfalt, som kan dæmpe støjen mere end de tynde slidlag. Men denne type er betydeligt mere kostbar, kræver løbende vedligeholdelse og den har kortere levetid. I praksis er drænasfalt ikke egnet til bygader. Det er velkendt, at støjen fra en vej altid opleves som mindre, når den får en ny vejbelægning. Støjen stiger efter kort tids brug til et normalt niveau, men forbliver på et lavere niveau, hvis der anvendes støjreducerende slidlag. Den gennemsnitlige effekt på ca. 2 db i belægningens levetid er en hørbar forskel, men samtidig vil støjen opleves som mindre generende. Den oplevede effekt kan derfor være større end de 2 db antyder. Ved vurdering af dette virkemiddel skal også indgå, at den lavere støj har betydning for alle vejens naboer. F.eks. kan en støjskærm have større effekt, men kun for de boliger, der ligge tæt på vejen og ikke for de boliger, der ligger over 1. sal. 6.2 Hastighedsreduktion Gennemsnitshastigheden har indflydelse på støjniveauet. Nedsættes hastigheden med 10 km/t, f.eks. fra 60 til 50 km/t, vil det betyde en reduktion i støjniveauet på 1,0-1,5 db. Den oplevede effekt hos vejens naboer vil være et samspil af faktorer som mindre støj og øget tryghed. Når der foretages ændringer af den skiltede hastighed er det vigtigt, at den nye hastighedsgrænse ses i sammenhæng med vejens udformning samt de øvrige hastighedsgrænser i området. Hvis der gennemføres fartdæmpende tiltag som f.eks. 6. Vejtrafik og støj, rapport 146, Vejdirektoratet, 1998 Ref /Idekatalog(1) 12/30

49 bump, skal foranstaltningerne placeres således, at der opnås et jævnt køremønster, for at undgå unødig støj fra nedbremsning og acceleration. 6.3 Trafikregulering En halvering af trafikken på en strækning betyder en reduktion i støjniveauet på 3 db. Hvis man ønsker 10 db mindre støj, skal trafikken reduceres med 90 %. Denne sammenhæng viser, at der skal væsentlige trafikreguleringer til for at opnå betydelige støjdæmpninger. Det skal dog bemærkes, at mindre trafik kan betyde flere tidsrum, hvor der ikke passerer køretøjer. Det kan af naboerne opleves som en forbedring, der er større end de 3 db antyder. Da lastbiler udsender mere støj end personbiler, er det hensigtsmæssigt at se på, om den tunge trafik evt. kan overflyttes til veje, som ikke ligger i støjfølsomme områder. En reduktion af lastbiltrafikken fra 10 % til 5 % kan reducere støjniveauet langs en vej med 1 db 1. Især om natten kan støj fra tunge køretøjer være generende. Det kan derfor være særlig relevant at overveje om tung trafik i natperioden kan begrænses eller undgås i områder med støjbelastede boliger. Når trafik flyttes fra en vej til en anden, kan det betyde, at et støjproblem blot flyttes fra en gruppe naboer til en anden. I så fald er der samlet set ikke opnået færre støjgener. Flytning af f.eks. tung trafik fra en vej med lidt trafik, til en vej med meget trafik, kan dog have stor positiv effekt for beboerne ved den lille vej og kun udgøre en ubetydelig forskel for beboerne langs den større vej. 6.4 Støjskærme og volde Støjskærme er et effektivt virkemiddel, men det er ikke alle steder, at der er plads eller mulighed for at opsætte støjskærme, som samtidig passer ind i bybilledet. På bygader med mange sideveje eller vejadgange vil skærmen ofte blive afbrudt. Det vil i væsentlig grad reducere effekten af skærmen og kan i praksis betyde, at en støjskærm ikke får nævneværdig effekt. De støjtekniske krav til en effektiv støjskærm er blot, at den placeres rigtigt, d.v.s. så tæt på vejen eller naboen som muligt, at den har den rigtige højde, at den er tæt og tung og at den ikke kaster støjen over på den anden side af vejen. Der findes en lang række tekniske og arkitektoniske løsninger baseret på træ, glas eller stål og med og uden beplantning. En effektiv støjskærm skal ofte være 3 4 meter høj. Hvis kommunen har adgang til overskudsjord, er etablering af støjvolde et forholdsvist billigt tiltag. Støjvolde kræver dog en del plads mellem vej og beboelse typisk vil bredden skulle være 4 gange den ønskede højde plus arealer ved skråningsfod og en vis bredde på toppen. Figur 4: Tværsnit i typisk støjvold Ref /Idekatalog(1) 13/30

50 Støjskærme og jordvolde er det mest effektive middel til begrænsning af vejstøj i et lokalområde. Opholdsarealer lige bag afskærmningen kan opnå en forbedring på op til 15 db. På længere afstand er effekten aftagende, men behovet for støjdæmpning vil normalt også være tilsvarende lavere. En dæmpning på 10 db lyder som en halvering af støjen og opleves derfor som en stor ændring. Udover støjskærme og støjvolde kan bygninger også fungere som støjskærme. Det kan udnyttes i byplanlægningen ved at placere bygninger, der er mindre støjfølsomme end boliger, tættest på vejen. Støjvolde og støjskærme kan ikke opsættes uden myndighedens godkendelse og ofte vil der være behov for udarbejdelse af en lokalplan, eventuelt et tillæg til en eksisterende lokalplan. 6.5 Støjisolering af boliger Mange boliger har opholdsrum og soverum ud til en befærdet vej, og udsættes derfor for et højt støjniveau indendørs, hvis ikke der anvendes særligt støjisolerende vinduer. Ved nybyggeri er det et krav i henhold til Bygningsreglementet, at støjen indendørs holdes nede. Det indgår også i Miljøstyrelsens vejledning 4/2007 "Støj fra Veje", at nyt byggeri i støjbelastede områder skal beskyttes mod støj indendørs. Støjisolering af eksisterende boliger vil normalt ske ved udskiftning af ruderne til lydruder, evt. udskiftning af hele vinduet til en ny type. Det er som regel også nødvendigt at forsyne boligens rum med støjisolerende friskluftventiler. Hvis bygningen har facadeelementer udført i lette materialer, kan det også være nødvendigt at de forbedres. Forbedringen af støjniveauet i boligens rum vil afhænge af udgangspunktet, men den vil sjældent være over 10 db og ofte ca. 5 db. Erfaringen fra en række omfattende støjisoleringsprojekter er, at beboerne oplever en markant forbedring og høj tilfredshed. I gennemsnit vil det koste kr. at gennemføre støjisolering af en lejlighed og ca. det dobbelte for parcelhuse. 7 Det kan være upraktisk og utilfredsstillende, at støjen kun kan holdes ude, når vinduerne er lukkede. I disse år arbejdes der med udvikling af nye vinduestyper, som kan åbnes, men alligevel dæmpe støj. Et eksempel er en såkaldt lydskodde, der er anvendt på en række boliger ud til Folehaven i Københavns Kommune. Et andet eksempel er et såkaldt russer-vindue, der også er anvendt i enkelte tilfælde og forventes at være en løsninger, der vil blive anvendt i stigende omfang de kommende år. 7. Forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj Vejstøjgruppen, nov Ref /Idekatalog(1) 14/30

51 Figur 5. I Folehaven i København har en nogle lejligheder fået monteret en såkaldt lydskodde, der gennem spalter i siderne tillader frisk luft at passere, mens støjen dæmpes. Vinduet kan åbnes på klem bag skodden og skodden kan skyde til side, så vinduet kan åbnes helt. Russer-vinduer En ny og interessant vinduesløsning er det såkaldte russer-vindue, der dæmper støj, også når det står åbent. Det er en interessant løsning, der har fået sit navn fra Vinterpaladset i St. Petersborg, hvor det blev anvendt første gang allerede i 1760'erne. Et russer-vindue består af to sammenbyggede vinduer. Det yderste vindue kan åbnes i et felt forneden og det inderste i et felt foroven. Støjen kan dermed ikke komme direkte ind i rummet, men dæmpes på vejen mellem de to lag glas fra den ene åbning til den anden. Når luften passerer samme vej bliver den i øvrigt forvarmet mellem de to vinduer til gavn for boligens energiregnskab. 7. Puljeordninger og partnerskaber Der er i Danmark tradition for, at støjbekæmpelse i form af f.eks. støjskærme, støjvolde og støjreducerende vejbelægninger udføres og betales af vejmyndigheden, d.v.s. kommunen eller Vejdirektoratet. Ved støjisolering af boliger sker der en værdigforøgelse af boligen, bl.a. vil nye vinduer som regel medføre en energibesparelse. Derfor er der ved brug af dette virkemiddel altid tale om en vis egenbetaling. Banedanmark, Vejdirektoratet og nogle kommuner har, eller overvejer at oprette, en puljeordning, hvor ejere af støjbelastede boliger kan søge om tilskud til støjisolering. Tilskuddets størrelse vil ofte være afhængigt af den støjbelastning boligen udsættes for; jo mere støj, jo højere tilskud. Ref /Idekatalog(1) 15/30

52 Puljeordningerne fungerer som regel på den måde, at kommunen hvert år udpeger en strækning eller en anden afgrænset gruppe af boliger, der kan søge om tilskud. Ordningen vil også omfatte inddragelse af en støjkonsulent, der skal sikre at foranstaltninger rent faktisk har en effekt. Tilskud til støjisolering af boliger er skattefrit. Vejdirektoratet har udarbejdet en detaljeret beskrivelse af sådanne ordninger 8. Gladsaxe Kommune og Århus Kommune har haft en ordning gennem nogle år. Frederiksberg Kommune har en ordning under forberedelse. I gennemførte Miljøstyrelsen fem forsøgsprojekter, hvor boligejere også deltog i finansieringen af støjskærme og støjreducerende vejbelægning i et partnerskab med kommunen og Miljøstyrelsen. Erfaringerne var positive. Der er udarbejdet en guide som nærmere beskriver, hvordan partnerskaber kan anvendes som et middel til at øge kommunens midler til støjbekæmpelse gennem en privat medfinansiering. Guiden læger hovedvægten på processen og de barrierer, der kan være knyttet til organisering af partnerskaber 9. 8 Støjisolering af boliger mod trafikstøj, Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning, Vejdirektoratet Kan hentes på Vejdirektoratets hjemmeside, under Publikationer. 9 Støjpartnerskaber, Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune. Miljøstyrelsen. Se også Ref /Idekatalog(1) 16/30

53 8. Gennemgang af udvalgte strækninger Nedenfor er de mest støjbelastende vejstrækninger gennemgået i detaljer og relevante støjbekæmpelsestiltag er skitseret. Vejene er listet med de mest støjbelastede vejstrækninger først (dvs. efter faldende støjbelastningstal SBT). De boliger, der har den konkrete vejstrækning som væsentligste støjkilde, er angivet med denne prik-signatur: Signaturen angiver det samlede støjniveau, dvs. også eventuelle støjbidrag fra andre mindre støjende veje. SBT = 102, Primær støjkilde = Roskildevej, Andel af total SBT = 20% Støjbelastningen på de tre højhuse på Brøndby Nord Vej skal beregnes mere detaljeret, før en pålidelig støjbelastning kan opgøres. Det vestligste af højhusene er også belastet af støj fra Motorring 3. Relevante støjbekæmpelsestiltag Reduktion af gennemkørende trafik x Hastighedsreduktion Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning Støjskærm (ny/forbedret) Støjvold (ny/forbedret) X Facadeisolering På grund af bygningernes højde er støjskærme/-volde formentlig ikke relevante. Da motorvejen, lige vest for Brøndby Nord Vej, allerede ligger i afgravning på stedet, er det muligt at en form for støjafskærmning af støjen herfra er mulig. ADT Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede beboere Støjbelastningstal (SBT) Brøndby Nord Vej Nykær Roskildevej I alt Ref /Idekatalog(1)

54 SBT = 77.2, Primær støjkilde = M3 Nord For Holbækmotorvejen, Andel af total SBT = 15% På østsiden ligger en lang række boliger (rækkehuse og parcelhuse), som bliver belastet af M3, selvom de ligger afskærmet bag Vestvolden. Mod nord er facadestøjniveauerne omkring 61 db, mens de mod syd (ved Park Allé) er op til 67 db På vestsiden ligger en række boliger på Gildhøj (som også er belastet af Brøndbyvester Boulevard), samt en række boliger på Brøndby Møllevej. Relevante støjbekæmpelsestiltag Reduktion af gennemkørende trafik Hastighedsreduktion Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning x Støjskærm (ny/forbedret) Støjvold (ny/forbedret) Facadeisolering Da Vestvolden er fredet er det ikke realistisk at forøge dens støjafskærmende virkning. I stedet kan det overvejes at etablere støjskærme langs motorvejen, hvilket også vil forbedre de rekreative kvaliteter af Vestvolden. Disse skærme skulle i givet fald stå i kanten af vejarealet, således at de ikke står på Vestvolden, som er fredet. Facadeisolering er i teorien en mulighed, men da der er tale om rigtig mange støjbelastede boliger (669), er det formentlig ikke en omkostningseffektiv måde at løse problemet på. ADT Antal støjbelastede beboere Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Antal støjbelastede boliger Støjbelastningstal (SBT) Baunedammen Brøndby Møllevej Brøndby Nord Vej Brøndbyvester Boulevard Bryggerdammen Elmehøj Elverdammen Espedammen Grænsedammen Grønnedammen Hyrdedammen Kærdammen Klosterdammen Krogdammen Lerdammen Lundedammen Lysedammen Munkedammen Nederdammen Park Alle Parkdammen Skovbuen Skyttedammen Sognevej Torpedammen Vasedammen Vibeholms Alle I alt Ref /Idekatalog(1)

55 SBT = 44.4, Primær støjkilde = Køge Bugt Motorvejen Sydøst For M3, Andel af total SBT = 9% I et bånd af meters bredde på vestsiden af vejen ligger i alt 455 boliger med facadestøjniveauer på op til 63dB, hvis væsentligste støjkilde er motorvejen. Motorvejen er afskærmet på stedet med en 5m høj vold + en 3 m høj skærm af levende pil. Den 3 m høje skærm er ikke medtaget i disse beregninger.. Relevante støjbekæmpelsestiltag Reduktion af gennemkørende trafik Hastighedsreduktion Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning Støjskærm (ny/forbedret) x Støjvold (ny/forbedret) Facadeisolering Også her er facadeisolering i teorien en mulighed, men da der er tale om 455 støjbelastede boliger, er det formentlig heller ikke her en omkostningseffektiv måde at løse problemet på. ADT Antal støjbelastede beboere Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Antal støjbelastede boliger Støjbelastningstal (SBT) Albjergparken Bådsmandsvej Bækkelunden Daruplund Kærhaven Kærlunden Lagesminde Alle Matrosvej Riggervej Rorgængervej Sejlmagervej Strandfogedvej Tranumparken Tybjergparken I alt Ref /Idekatalog(1)

56 SBT = 41.3, Primær støjkilde = Køge Bugt Motorvejen Vest For M3, Andel af total SBT = 8% I den vestlige ende ved Søndre Ringvej ligger en relativt stor mængde boliger belastet med op til 65dB. I alt er 376 boliger støjbelastet med denne del af Købe Bugt Motorvejen som væsentligste støjkilde. Motorvejen er på dette sted afskærmet med en 6m høj jordvold. Lige nord for Bækkelunden ud mod Brøndbyvester Boulevard mangler der i beregningen at blive taget højde for en eksisterende støjvold. Dette vil højst sandsynlig fjerne de tre gule prikker, da motorvejen ligger lavt gennem Brøndby. Relevante støjbekæmpelsestiltag Reduktion af gennemkørende trafik Hastighedsreduktion Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning Støjskærm (ny/forbedret) x Støjvold (ny/forbedret) Facadeisolering Igen er der formentlig for mange støjbelastede boliger, til at facadeisolering er en omkostningseffektiv løsning. ADT Antal støjbelastede beboere Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Agerlunden Bækkelunden Bystedparken Dyringparken Englunden Flintelunden Holstedparken Kildelunden Midlergårdsvej Nybovej Antal støjbelastede boliger Støjbelastningstal (SBT) Søholtparken Tingstedparken I alt Ref /Idekatalog(1)

57 SBT = 37.3, Primær støjkilde = Strandesplanaden, Andel af total SBT = 7% De støjbelastede boliger langs Strandesplanaden fylder ikke meget rent grafisk, men flere af adressepunkterne på nordsiden repræsenterer hver sit højhus med lidt over 60 boliger hver. Imidlertid er kortlægningen af sådanne højhuse som nævnt i afsnit 3 ikke særlig præcis, idet alle boliger i bygningen tildeles samme støjniveau. Der er således behov for en mere detaljeret støjberegning for at kunne vurdere støjbelastningen realistisk. Usikkerheden skyldes også at facaden mod vejen varierer. Nogle steder ligger boligerne beskyttet bag mure. Relevante støjbekæmpelsestiltag x Reduktion af gennemkørende trafik Hastighedsreduktion Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning Støjskærm (ny/forbedret) Støjvold (ny/forbedret) x Facadeisolering Det kan være relevant at undersøge, i hvor høj grad der forekommer uvedkommende gennemkørende trafik på Strandesplanaden (f.eks. ved en nummerskrivningsanalyse). På grund af bebyggelsens højde, er støjskærme/-vold ikke relevante. ADT Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede beboere Støjbelastningstal (SBT) Bjerrelund Hallingparken Kisumparken Tranumparken Ulsøparken I alt Ref /Idekatalog(1)

58 SBT = 23.7, Primær støjkilde = Holbækmotorvejen M3 Søndre Ringvej, Andel af total SBT = 5% En stor del af boligerne (i alt 181) beliggende mellem Brøndby Station og Søndre Ringvej er støjbelastede med Holbækmotorvejen som den primære støjkilde. Boligerne langs Søndre Ringvej og Brøndbyvester Boulevard får dog også et mindre støjbidrag fra disse veje. Motorvejen, mellem Søndre Ringvej og Brøndbyvester Boulevard, er på dette sted afskærmet med en ca. 7m høj støjvold. Der er i beregningerne ikke taget hensyn til Margrethehøjen ved stadion. Relevante støjbekæmpelsestiltag Reduktion af gennemkørende trafik Hastighedsreduktion Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning Støjskærm (ny/forbedret) x Støjvold (ny/forbedret) x Facadeisolering Det skal bemærkes, at støjvolden allerede er 7m høj og at det derfor er begrænset hvor meget højere den kan gøres aht. jordtryk og/eller skyggevirkninger. Støjvolde op til 10-11m er dog under udførelse andre steder. Boligerne langs Søndre Ringvej og Brøndbyvester Boulevard har støjniveauer på op til 67dB og det kunne være relevant at facadeisolere disse bygninger, mens det er mere tvivlsomt om det kan betale sig for de øvrige boliger. ADT Antal støjbelastede beboere Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Antal støjbelastede boliger Støjbelastningstal (SBT) Brøndbyvester Boulevard Brøndbyvester Stræde Bygaden Gildhøj Hermosavej Hyldegårdsvej Kirkebakken Kirkebjerg Alle Kirkeskellet Kløverhøj Østergårdsvænget Præstegårdsvej Sandbjerggårdsvej Seminarievej Tavlebakkevej I alt Ref /Idekatalog(1)

59 SBT = 22.9, Primær støjkilde = Brøndbyøstervej, Andel af total SBT = 4% En stor del af de støjbelastede boliger langs Brøndbyøstervej er beliggende i højhuset med adresse på Nykær og i højhusene ved Brøndbyøster Torv. Her er i alt 187 boliger i 9-15 etagers huse. Som tidligere nævnt kan støjberegningen for sådanne store bygninger dog være relativt usikker. Fordelt langs resten af vejen ligger i alt 88 boliger, nogle få med støjniveauer på til 66dB. Relevante støjbekæmpelsestiltag Reduktion af gennemkørende trafik x Hastighedsreduktion x Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning Støjskærm (ny/forbedret) Støjvold (ny/forbedret) x Facadeisolering På dele af Brøndbyøstervej er hastigheden km/t. Det kan overvejes at reducere hastigheden til 40 km/t, hvilket vil reducere støjen med op til 3 db. Det bør undersøges, om der er unødig gennemkørende tung trafik, som i stedet kunne henvises til Avedøre Havnevej. Facadeisolering kan være relevante løsninger for boligerne ved Nykær og Brøndbyøster Torv. Mere detaljerede beregninger er nødvendige inden der træffes en beslutning om, hvilke tiltag kommunen kan tage. ADT Antal støjbelastede beboere Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Antal støjbelastede boliger Støjbelastningstal (SBT) Brøndbyøster Boulevard Brøndbyøster Torv Brøndbyøstervej Byvænget Nykær Oliversvej Turpinsvej Tværgaden Vestre Gade I alt Ref /Idekatalog(1)

60 SBT = 16.8, Primær støjkilde = Park Alle, Sdr Ringvej - M3, Andel af total SBT = 3% Langs denne del af Park Allé ligger 112 støjbelastede boliger, hvis primære støjkilde er Park Allé. Støjniveauerne er på op til 65 db. Relevante støjbekæmpelsestiltag Reduktion af gennemkørende trafik Hastighedsreduktion Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning x Støjskærm (ny/forbedret) Støjvold (ny/forbedret) x Facadeisolering På Park Allé kører en del tung trafik, men da der ligger en del erhverv langs vejen, har den muligvis legalt ærinde og kan ikke flyttes andre steder hen. Da store dele af Park Allé er facadeløs (boligerne vejbetjenes fra spredte sideveje), kunne det være en mulighed, at opsætte støjskærme. Der vil dog mange steder fortsat være behov for passagemuligheder for lette trafikanter, hvilket reducerer støjskærmenes effektivitet. ADT Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede beboere Støjbelastningstal (SBT) Egehøj Elmehøj Fuglemosen Kirkebjerg Alle Lærkehøj Park Alle Tranehaven I alt Ref /Idekatalog(1)

61 SBT = 14.9, Primær støjkilde = Gl. Køge Landevej vf. Brøndbyvester Boulevard, Andel af total SBT = 3% (sum=72%) Langs vejstrækningen ligger 90 støjbelastede boliger med op til 68dB på facaden. Relevante støjbekæmpelsestiltag Reduktion af gennemkørende trafik x Hastighedsreduktion Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning Støjskærm (ny/forbedret) Støjvold (ny/forbedret) x Facadeisolering Hastigheden på strækningen er 60 km/t. En nedsættelse til 50 eller 40 km/t vil kunne reducere støjen med op til 3 db. Der er overvejende tale om parcelhuse, hvoraf mange har direkte udkørsel til vejen, hvilket i praksis umuliggør brugen af støjskærme. Kommunen har planer om at etablere flere parallelveje langs Gl. Køge Landevej, således at antallet af overkørsler mindskes. ADT Antal støjbelastede beboere Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Antal støjbelastede boliger Støjbelastningstal (SBT) Bøgevang Brøndbyvester Strandvej Elmevang Gammel Køge Landevej Grønnesti Kadetvej Lindevang Monsunvej Ny Mæglergårds Alle Ringebæk Søvej Rønnebækengen Silervej Strandskolevej I alt Ref /Idekatalog(1)

62 SBT = 13.2, Primær støjkilde = Brøndbyvester Boulevard sf Køge Bugt Motorvejen, Andel af total SBT = 3% De fleste af de støjbelastede boliger (120) er beliggende i Tranumparken og Albjergparkens 4 etagers boligblokke. Relevante støjbekæmpelsestiltag Reduktion af gennemkørende trafik x Hastighedsreduktion Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning x Støjskærm (ny/forbedret) Støjvold (ny/forbedret) x Facadeisolering En reduktion af hastigheden til f.eks. 50 km/t vil kunne reducere støjen med op til 3 db. Mellem kørebanekant og facader er der ca. 15 m, og da bygningerne trafikbetjenes bagfra og der er få krydsningspunkter for lette trafikanter, vil det være muligt at etablere støjskærme. ADT Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede beboere Støjbelastningstal (SBT) Albjergparken Maglelund Monsunvej Strandskolevej Tranumparken I alt Ref /Idekatalog(1)

63 SBT = 12.8, Primær støjkilde = Gl. Køge Landevej øf. Brøndbyvester Boulevard, Andel af total SBT = 3% Langs strækningen ligger 73 støjbelastede boliger, hvoraf nogle i den østlige ende har støjbelastninger helt op til 68dB og en stor del har støjbelastninger mellem 63 og 68 db. Relevante støjbekæmpelsestiltag Reduktion af gennemkørende trafik x Hastighedsreduktion Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning Støjskærm (ny/forbedret) Støjvold (ny/forbedret) x Facadeisolering Som for den vestlige del af Gl. Køge Landevej er hastigheden 60 km/t og en nedsættelse til 50 eller 40 km/t vil kunne reducere støjen med op til 3 db. ADT Antal støjbelastede beboere Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Antal støjbelastede boliger Støjbelastningstal (SBT) Bådsmandsvej Bovang Egevang Gammel Køge Landevej Lagesminde Alle Maglebæk Søpark Maglegårdsvej Sejlmagervej Skibsbyggervej Strandfogedvej Strandporten Styrmandsvej I alt Ref /Idekatalog(1)

64 SBT = 12.8, Primær støjkilde = Sdr. Ringvej sf. Park Allé, Andel af total SBT = 3% Langs strækningen ligger 89 støjbelastede enfamiliehuse med facadestøjniveauer mellem 58-68dB. Relevante støjbekæmpelsestiltag Reduktion af gennemkørende trafik x Hastighedsreduktion Færre tunge køretøjer x Støjreducerende belægning x Støjskærm (ny/forbedret) Støjvold (ny/forbedret) Facadeisolering Hastigheden på strækningen er 80 km/t. En reduktion til f.eks. 60 km/t vil kunne reducere støjen med op til 3 db. Med det eksisterende strømlinede tværprofil, må det dog overvejes hvilke tiltag der evt. skal til, for at sikre en lavere hastighed. Strækningen har meget få udkørsler og praktisk taget ingen krydsningsmuligheder i niveau for lette trafikanter. Sammen med en afstand fra kørebanekant til naboskel på 7-8m muliggør dette etablering af en støjskærm i skillerabatten mellem kørebane og cykelsti. Den bør formentlig udføres i glas af hensyn til de lette trafikanters komfort og tryghed. En del huse har allerede i dag opsat noget der mindre om en støjskærm. ADT Antal støjbelastede beboere Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Antal støjbelastede boliger Støjbelastningstal (SBT) Folemarksvej Kirkebakken Kirkebjerg Alle Knudslundvej Mellemmarksvej Park Alle I alt Ref /Idekatalog(1)

65 SBT = 11.1, Primær støjkilde = Gillesager, Andel af total SBT = 2% Langs Gillesager ligger 121 boliger, som i støjkortlægningen er beregnet til at være støjbelastet med facadestøjniveauer på 58-60dB. I realiteten ligger der dog ca. 280 boliger med facade ud til Gillesager, som nok i praksis alle sammen har nogenlunde samme støjniveau. I støjkortlægningen er støjen beregnet på baggrund af en hastighed på 50 km/t. Da vejen i praksis er én lang parkeringsplads og i øvrigt er forsynet med en lang række bump, er den reelle hastighed nok lavere, og boligerne ligger formentlig alle under den vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj. Boligerne ligger dog umiddelbart op til S-banen og er formentlig primært støjbelastet herfra. Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede beboere Støjbelastningstal (SBT) ADT Hastighed Tungbil % Sekundær støjkilde (adresse) Gillesager I alt Ref /Idekatalog(1)

66 De ovenstående 13 vejstrækninger med støjbelastningstal > 10 omfatter i alt 82% af de støjbelastede boliger og 83% af støjgenerne (udtrykt ved SBT) i Brøndby Kommune. De resterende støjkilder er blot listet summarisk nedenfor. SBT Primær støjkilde Andel af total SBT Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede beboere 9.7 Brøndbyøster Torv 2% Højstens Boulevard 2% Sdr Ringvej N.F. Park Alle 1% Avedøre Havnevej 1% Park Alle V.F. Sdr. Ringvej 1% Holbækmv Vf Sdr Ringvej 1% Park Alle Øst For M3 1% Brøndby Nord Vej 1% Glentemosen 1% Østbrovej 1% Banemarksvej 1% Nykær 0% Holbækmotorvejen Øst For M3 0% Brøndbyvestervej 0% Bygaden 0% Nygårds Plads 0% Kirkebjerg Alle 0% Tranevænget 0% Brøndby Parkvej 0% Folemarksvej 0% Knudslundvej 0% 6 17 Ved Kirkebjerg 0% M3 Mlm Køge Bugt Og Holbækmv 0% 1 4 Grønnemarksvej 0% 4 10 Hedegrænsen 0% Industrivej 0% 3 8 Østtoftevej 0% 4 16 Ved Lindelund 0% 5 16 Brøndbyvester Boulevard 0% Højgårdsvænget 0% 3 6 Seminarievej 0% 2 4 Brøndbyvester Stræde 0% 2 4 Lyngager 0% Nordtoftevej 0% 3 12 Vestre Gade 0% 2 3 Vibeholms Alle 0% 1 2 Abildager 0% 1 2 Bakkegårdsvej 0% 1 2 Brøndbyvester Strandvej 0% 1 1 Degnelodden 0% 1 3 Espedammen 0% 1 2 Højstensbakken 0% 1 2 Humlemarksvej 0% 1 3 Hvedemarksvej 0% Kirkebakken 0% 1 2 Krogagervej 0% 1 6 Plovmarksvej 0% 1 3 Præstelodden 0% 1 2 Sandager 0% 1 2 Søholtparken 0% 1 4 Sognevej 0% 1 2 Sydtoftevej 0% 1 2 SBT Antal støjbelastede boliger Antal støjbelastede beboere Hele Brøndby Kommune Ref /Idekatalog(1)