Studieordning Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge Bestemmelser om Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF) VIA Campus Holstebro Gældende fra 1.september 2016 (revideret 19.10.2016)
Studieordning Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge Indholdsfortegnelse: 1 STUDIEORDNINGENS GRUNDLAG... 2 1.1 OM KURSET... 2 1.2 KURSETS PRØVEFORMER:... 2 2 KURSETS MÅL OG INDHOLD... 3 2.1 KURSETS MODULER... 3 2.1.1 MODUL A RELATION OG INKLUSION... 3 2.1.2 MODUL B INSTITUTIONSLIV... 3 2.1.3 MODUL C DEMOKRATI OG MANGFOLDIGHED... 3 2.1.4 DANSK SPROG... 4 2.2 KURSETS PROJEKTPERIODE:. 4 2.2.1 RELATION OG INKLUSION :... 4 2.2.2: PÆDAGOG I EN MANGFOLDIG VERDEN... 4 2.3 PRAKTIKKEN... 4 3 PRØVER PÅ KURSET... 5 3.1 PRØVE I TEMAET: RELATION OG INKLUSION - INTERN PRØVE MED CENSUR... 5 3.2 PRØVE I TEMAET: PÆDAGOG I EN MANGFOLDIG VERDEN - INTERN PRØVE MED CENSUR... 5 3.3 SKRIFTLIGE PRØVER I DANSK SPROG - INTERNE PRØVER UDEN CENSUR... 6 4 STUDIE- OG FAGLIG VEJLEDNING... 7 5 SEMESTEROVERSIGT... 7 5.1-1. SEMESTER... 7 5.2-2. SEMESTER... 8 6 PRAKTIK... 9 6.1 PRAKTIKFORDELING... 9 7 ANDRE BESTEMMELSER... 9 7.1 PLANLÆGNING OG ORDENSBESTEMMELSER FOR PRØVER... 9 7.2 GENERELLE ORDENSBESTEMMELSER... 10 7.3 MØDEPLIGT... 11 7.4 DISPENSATION... 11 A: BESTEMMELSER OM FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE 12 B: BEKENDTGØRELSE OM KARAKTERSKALA OG ANDEN BEDØMMELSE BEK. NR. 262 AF 20/03/2007.... 15 1
2 1 STUDIEORDNINGENS GRUNDLAG Studieordningen gælder for Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge ved VIA Pædagoguddannelsen Holstebro. Studieordningens grundlag er Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge (rettet den 11.10.94). Den konkrete udmøntning heraf beskrives i nærværende studieordning, som beskriver kursets formål, struktur, organisering, mål og indhold og er kursisternes retsgrundlag. 1.1 OM KURSET Kursets formål: I henhold til Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge er kursets formål, at kursisten opnår tilstrækkelig sproglig, kulturel og vidensmæssig baggrund til at søge optagelse på pædagoguddannelsen. Kursets struktur og varighed: Kurset er semesteropdelt og består af 3 moduler suppleret med undervisning i dansk sprog, en praktikperiode med studiedage, 2 projektperioder og en prøveperiode. Kurset er samlet normeret til et studenterårsværk, som er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Kursets organisering: Kurset er organiseret som en vekselvirkning mellem temaundervisning, danskundervisning, tematiserede projektforløb og praktik. Undervisningen tilrettelægges som henholdsvis holdundervisning, vejledning, selvstudium og arbejde i studiegrupper. Kursisten forventes selvstændigt at supplere kursets forskellige elementer. Der undervises også i brug af IT-værktøjer, studieteknik, Campus-bibliotekets tilbud og informationssøgning. 1.2 KURSETS PRØVEFORMER: 1. semester: - Modul A Relation og inklusion og praktikperioden afsluttes med en projektperiode med temaet Relation og inklusion. Projektperioden afsluttes med aflevering af en skriftlig rapport og en praktisk/mundtlig prøve (gruppeprøve). 2. semester: - Modul B Institutionsliv og Modul C Demokrati og mangfoldighed afsluttes med en projektperiode med temaet Pædagog i en mangfoldig verden. Projektperioden afsluttes med aflevering af en skriftlig rapport og en praktisk/mundtlig prøve (gruppeprøve). - To skriftlige prøver i dansk sprog (individuelle prøver). Vedr. ansøgning og optagelse på pædagoguddannelsen: Hvis kursisten ikke opfylder det formelle adgangsgrundlag, skal kursisten i lighed med andre ansøgere søge optagelse via kvote 2 og vurderes via en Individuel kompetencevurdering (IKV). I forbindelse med Individuel Kompetencevurdering inddrages kursistens ansøgning og udtalelse fra underviserteamet/koordinatoren om den enkelte kursist. En positiv Individuel Kompetencevurdering samt en godkendelse af Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge betyder, at kursistens ansøgning indgår i den samlede ansøgerskare til pædagoguddannelsen. En positiv Individuel Kompetencevurdering er således ikke ensbetydende med, at man er sikret optagelse på pædagoguddannelsen, men at man alene har erhvervet sig retten til at ansøge om optagelse på studiet på lige fod med andre kvalificerede ansøgere.
3 2 KURSETS MÅL OG INDHOLD 2.1 KURSETS MODULER 2.1.1 MODUL A RELATION OG INKLUSION Målet er, at kursisten på begyndende niveau: har viden om sin egen rolle i relationsdannelsen mellem deltagerne i en pædagogisk aktivitet eller proces har viden om pædagogens arbejde med inklusion kan planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og processer med fokus på inklusion kan planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter og processer med udgangspunkt i de deltagende børns forudsætninger og ud fra en legende tilgang kan planlægge, udføre og evaluere bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter og processer kan planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og processer i naturen kan planlægge, udføre og evaluere kunstneriske eller musisk-æstetiske aktiviteter og processer kan planlægge, udføre og evaluere sprogpædagogiske aktiviteter og processer kan kommunikere anerkendende med børn, forældre og kolleger kan forholde sig professionelt til gældende lovgivning i pædagogisk praksis (herunder Dagtilbudsloven og lovgivningen om tavshedspligt, underretningspligt og oplysningspligt) 2.1.2 MODUL B INSTITUTIONSLIV Målet er, at kursisten på begyndende niveau: har viden om teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund kan reflektere over den pædagogiske betydning af institutionens organisation og organisationskultur kan reflektere over interne og eksterne samarbejdsrelationer og konflikter i det pædagogiske arbejde kan kommunikere konfliktnedtrappende med børn, forældre og kolleger kan reflektere over den pædagogiske betydning af institutionens fysiske rammer kan reflektere over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori og praksisforståelse kan planlægge, udføre og evaluere bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter og processer kan planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og processer i naturen kan planlægge, udføre og evaluere kunstneriske eller musisk-æstetiske skabende aktiviteter og processer kan planlægge, udføre og evaluere litteratur- og mediepædagogiske aktiviteter og processer har viden om betydningen af litteratur og medier for børns udvikling og trivsel har viden om fysiske, naturfaglige, kunstneriske og musisk-æstetisk aktiviteters og processers betydning for menneskets udvikling, trivsel og livsmuligheder kan inddrage Dagtilbudsloven og anden relevant lovgivning i planlægningen af pædagogiske aktiviteter og processer 2.1.3 MODUL C DEMOKRATI OG MANGFOLDIGHED Målet er, at kursisten på begyndende niveau: kan diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik, barndomssyn og menneskesyn har viden om sociale og politiske vilkår for pædagogisk arbejde kan reflektere over kulturmøders betydning for pædagogisk praksis kan begrunde pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori og praksisforståelse kan planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter og processer med udgangspunkt i barnets perspektiv kan planlægge, udføre og evaluere bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter og processer til forskellige børnegrupper kan planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og processer i naturen til forskellige børnegrupper kan planlægge, udføre og evaluere kunstneriske eller musisk-æstetiske aktiviteter og processer til forskellige børnegrupper kan planlægge, udføre og evaluere sprog-, litteratur eller mediepædagogiske aktiviteter og processer til forskellige børnegrupper
4 2.1.4 DANSK SPROG Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: anvende sproget bevidst såvel mundtligt som skriftligt læse og forstå faglige tekster. kommunikere på dansk om faglige emner formulere sig skriftligt korrekt hvad angår stavning, grammatik og betydning. skrive i et enkelt og sammenhængende sprog med fokus på modtager og budskab 2.2 KURSETS PROJEKTPERIODER: 2.2.1 RELATION OG INKLUSION : Målet er, at kursisten på begyndende niveau: har viden om relationers betydning for børns udvikling og trivsel samt forståelse for egen rolle i relationsdannelsen har viden om betydningen af at være inkluderet kan planlægge, udføre og evaluere inkluderende pædagogiske aktiviteter og processer med børn kan reflektere over pædagogiske problemstillinger i forbindelse med fysiske, naturfaglige, kunstneriske, musisk-æstetiske eller sprogpædagogiske aktiviteter og processer kan planlægge, udføre og evaluere inkluderende pædagogiske aktiviteter og processer med børn kan kommunikere anerkendende med børn, forældre og kolleger har viden om lovgivningen vedrørende pædagogens og institutionens pligter og rettigheder og kan handle professionelt inden for det pædagogiske arbejdsområde. har et kendskab til projektarbejdsformen har såvel skriftlige som mundtlige danskfærdigheder i dansk sprog 2.2.2: PÆDAGOG I EN MANGFOLDIG VERDEN Målet er, at kursisten på begyndende niveau: forstår betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng mellem individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund har viden om institutioners organisation, fysiske rammer, kultur og samfundsmæssige betydning samt interne og eksterne samarbejdsrelationer kan kommunikere konfliktnedtrappende med børn, forældre og kolleger og har viden om kommunikationens betydning i den pædagogiske profession har viden om betydningen af kulturmøder i pædagogisk praksis kan diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik, barndomssyn og menneskesyn har viden om og færdigheder i at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og processer med udgangspunkt i Dagtilbudsloven og anden relevant lovgivning samt barnets perspektiv og til forskellige børnegrupper kan reflektere over pædagogiske problemstillinger i forbindelse med fysiske, naturfaglige, kunstneriske, musisk-æstetiske, sprog-, litteratur eller mediepædagogiske aktiviteter og processer kan begrunde og reflektere over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori og praksisforståelse har et begyndende kendskab til projektarbejdsformen har såvel skriftlige som mundtlige danskfærdigheder på et niveau, hvor kursisten kan gøre sig forståelig i faglige emner 2.3 PRAKTIKKEN Målet for praktikperioden er, at kursisten kan: indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis opsamle erfaringer og forholde sig til egen praksis i logbog. deltage i planlægningen og udførslen af pædagogiske aktiviteter.
5 få indblik i institutionens samfundsmæssige placering og kultur 3 PRØVER PÅ KURSET 3.1 PRØVE I TEMAET: RELATION OG INKLUSION - INTERN PRØVE MED CENSUR Projektform Skriftlig rapport udfærdiget i grupper (min. 4 og max. 5 studerende) samt en prøve i grupper. Grupper sammensættes af koordinator. Emne til rapport udleveres af koordinator. Projektforløbet På det i Prøvekalenderen fastsatte tidspunkt uploader kursisterne den skriftlige rapport i Wiseflow. Herefter er der få dage til at forberede fremlæggelsen. Kursisterne modtager vejledning både i forhold til udarbejdelse af rapporten og til fremlæggelsen. Kursisterne modtager også undervisning i studieteknik i forhold til rapporten og fremlæggelsen. Projektrapporten Projektrapporten skal være på min. 9600 og max. 14400 tegn (mellem 4 og 6 normalsider). Antal af tegn er inkl. mellemrum men ekskl. forside, indholdsfortegnelse, tekstbokse, noter, litteraturliste og bilag. Bilagsmængden skal være begrænset. Det skal tydeligt fremgå, hvilke dele af rapporten den enkelte kursist har præsteret. Rapporten tager udgangspunkt i en problemformulering, som er udleveret af koordinatoren. Af rapportens forside skal fremgå: a) Rapportens titel b) Prøvens og uddannelsens navn c) Kursisternes fulde navne og studienumre d) Navne på gruppens vejleder e) Afleveringsdato Forslag til fordeling af de enkelte dele i den skriftlige rapport: Indledning og konklusion (fælles - alle gruppemedlemmers navne påføres) Hovedafsnit (individuelt et navn påføres de enkelte dele). De enkelte dele skal være af en størrelse, hvor den betydningsmæssige sammenhæng ikke brydes op Rapportens dele skal fordeles jævnt kvantitativt og kvalitativt mellem alle kursister i gruppen Bemærk: Citater, referencer, illustrationer mv. skal forsynes med tydelig kildeangivelse. Rapporten skal indeholde litteraturliste med angivelse af anvendt litteratur. Fremlæggelsen Fremlæggelsen skal fremvise det praktiske produkt, som gruppen har arbejdet med i temaet (5 minutter), bestå af en mundtlig fremlæggelse af de centrale dele af den skriftlige rapport (10 minutter) samt afsluttes med en fælles dialog mellem gruppen og underviserne (10 minutter). Det er ikke tilladt at benytte nogen form for manuskript til fremlæggelsen. Alle fremlæggelser overværes af de øvrige kursister på holdet. Vurdering Der er afsat 15 min. til vurdering og tilbagemelding. Vurderingen er individuel og gives som bestået/ikke bestået. Bedømmelsesgrundlaget er den enkelte kursists dele af den skriftlige rapport samt af fremlæggelsen. Vurderingen gives af gruppens vejleder i projektet. Vurderingen meddeles mundtligt umiddelbart efter fremlæggelsen. 3.2 PRØVE I TEMAET: PÆDAGOG I EN MANGFOLDIG VERDEN - INTERN PRØVE MED CENSUR Projektform Skriftlig rapport udfærdiget i grupper (min. 3 og max. 5 studerende) samt en prøve i grupper. Grupper sammensættes af koordinator. Emne Det overordnede tema er fælles for alle grupper, men inden for dette tema kan gruppen vælge sit eget emne.
6 Projektforløbet På det i Prøvekalenderen fastsatte tidspunkt uploader kursisterne den skriftlige rapport i Wiseflow. Herefter gives der tid til at forberede den mundtlige prøve. Kursisterne modtager vejledning både i forhold til udarbejdelse af rapporten og til fremlæggelsen. Kursisterne modtager også undervisning i studieteknik i forhold til rapporten og fremlæggelsen. Projektrapporten Projektrapporten skal være på min. 19200 og max. 24000 tegn (mellem 8 og 10 normalsider). Antal af tegn er inkl. mellemrum men ekskl. forside, indholdsfortegnelse, tekstbokse, noter, litteraturliste. Bilagsmængde skal være begrænset. Det skal tydeligt fremgå, hvilke dele af rapporten den enkelte kursist har præsteret. Rapporten tager udgangspunkt i en problemformulering, som skal godkendes af gruppens vejleder, og som udarbejdes i samarbejde med gruppens vejleder. Af rapportens forside skal fremgå: a) Rapportens titel b) Prøvens og uddannelsens navn c) Kursisternes fulde navne og studienumre d) Navne på gruppens vejleder e) Afleveringsdato Forslag til fordeling af de enkelte dele i den skriftlige rapport: Indledning og konklusion (fælles - alle gruppemedlemmers navne påføres) Hovedafsnit (individuelt et navn påføres de enkelte dele). De enkelte dele skal være af en størrelse, hvor den betydningsmæssige sammenhæng ikke brydes op Rapportens dele skal fordeles jævnt kvantitativt og kvalitativt mellem alle kursister i gruppen Bemærk: Citater, referencer, illustrationer mv. skal forsynes med tydelig kildeangivelse. Rapporten skal indeholde litteraturliste med angivelse af anvendt litteratur. Fremlæggelsen Fremlæggelsen skal fremvise det praktiske produkt, som grupperne har arbejdet med i temaet (10 minutter), bestå af en mundtlig fremlæggelse af de centrale dele af den skriftlige rapport (10 minutter) samt afsluttes med en eksamination (20 minutter). Det er ikke tilladt at benytte nogen form for manuskript til prøven. Alle fremlæggelser overværes af de øvrige kursister på holdet. Vurdering Der er afsat 15 min. til vurdering og tilbagemelding. Vurderingen er individuel og gives efter 7-trins skalaen. Bedømmelsesgrundlaget er den enkelte kursists dele af den skriftlige rapport samt af fremlæggelsen. Vurderingen gives af gruppens vejleder samt af censor. Vurderingen meddeles mundtligt umiddelbart efter fremlæggelsen. 3.3 SKRIFTLIGE PRØVER I DANSK SPROG - INTERNE PRØVER UDEN CENSUR Prøveform Der afholdes to skriftlige prøver i dansk sprog. Prøverne afholdes på grundlag af opgavesæt stillet af uddannelsesstedet. Den sproglige prøve: Prøvens varighed er 1 time. Prøven består af opgaver i sproglig viden og sproglige færdigheder, herunder grammatik og retskrivning. Eksaminanden må som hjælpemiddel alene bruge ordbøger. Prøven i skriftlig fremstilling: Forlægget består af et emne og et opgavesæt. Prøvens varighed er 3,5 time. Tekstemnehæfte udleveres 24 timer før prøvens begyndelse. Ved prøvens begyndelse udleveres et opgavesæt med 3 opgaver med relation til emnet. Eksaminanden vælger én af opgaverne. Mål for prøven Kursisten skal tilgodese målene for faget Dansk sprog (se studieordningenspunkt 2.1.4 ). Den sproglige prøve: Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i:
7 retskrivning grammatik ordklasser tegnsætning Prøven i skriftlig fremstilling: Der lægges vægt på, at eksaminanden: har forstået tekstens indhold. kan skrive sammenhængende, forståeligt og hensigtsmæssigt i forhold til kommunikationssituationen. kan svare relevant på opgavespørgsmålet. Besvarelsen Besvarelsen (Skriftlig fremstilling) skal være på min. 2400 tegn og max. 7200 tegn (mellem 1 og 3 normalside). Af forsiden til Sproglig Prøve skal fremgå: a) Kursistens fulde navn og studienummer. Af forsiden til Skriftlig Fremstilling skal fremgå: b) Titel på den valgte opgave. c) Kursistens fulde navn og studienummer. Bemærk: Citater, referencer, illustrationer mv. skal forsynes med tydelig kildeangivelse. Vurdering Vurderingen er individuel og gives efter 7-trins-skalaen. Bedømmelsesgrundlaget er kursistens to dele af den skriftlige prøve, som er Den sproglige prøve og Prøven i skriftlig fremstilling. Der gives en særskilt karakter for hver del af den skriftlige prøve. Begge dele skal have opnået karakteren 02, for at den skriftlige prøve er bestået. 4 STUDIE- OG FAGLIG VEJLEDNING Uddannelsesstedet tilbyder gennem hele kursusforløbet studie- og faglig vejledning. Studievejledningen foregår ved individuelle samtaler i løbet af kurset samt efter behov og gives primært af kursets koordinator og optagelsesvejleder. Målet med studievejledningen er at give kursisterne optimale studievilkår med henblik på størst muligt fagligt og personligt udbytte. Dette sker ved: - at kursisterne orienteres om og vejledes i forhold til kursets vilkår, opbygning og muligheder - at betydningen af kursisternes engagement og medansvar for gennemførsel af kurset pointeres - at kursisterne får viden om at studere, herunder vigtigheden af selvstændig læring, selvstudium samt - samarbejde og gruppestudier - at der gives vejledning i forbindelse med prøver - at der tilbydes individuel vejledning vedrørende kursistens studieforløb - at kursisterne får vejledning i at udforme læringsmål i forhold til praktikken - at kursisterne orienteres om fælles tiltag på Campus Holstebro Den faglige vejledning knytter sig til undervisningen, praktikken og uddannelsens prøver og gives primært af kursets undervisere. 5 SEMESTEROVERSIGT 5.1-1. SEMESTER - Modul A Relation og inklusion (ca. 5 uger) - Dansk sprog - Praktikforberedelse (ca.1 uge) - Praktikperiode inkl. 2 studiedage (ca. 8 uger) - Praktikefterbehandling (ca. 0,5 uge) - Projektperiode: Relation og inklusion (ca. 4 uger) Modul A Relation og inklusion :
INDHOLD OG MÅL: Undervisningen er organiseret i forhold til modulets tema og mål: Se studieordningens punkt 2.1.1 DANSK SPROG: INDHOLD OG MÅL: Se studieordningens punkt 2.1.4 Hertil kommer: - Studie- og faglig vejledning - Introduktion til IT-værktøjer Praktikforberedelse: INDHOLD OG MÅL: - Udarbejdelse af praktikdokument - Forberedelse af konkrete læringsmål - Institutionsundersøgelse - Institutionsbesøg Praktikperiode inkl. 2 studiedage på Campus Holstebro: PRAKTIKPERODE: INDHOLD: Indholdet vil afhænge af mål for praktikperioden, praktikstedet og den enkelte kursists uddannelsesmæssige læringsmål for perioden. VURDERING: Kursisten vurderes på grundlag af de konkrete læringsmål. STUDIEDAGE: Undervisningen vil relatere sig til kursisternes erfaring fra deres praktik. Praktikefterbehandling: INDHOLD: Efter praktikperioden anvender kursisten praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. Fælles erfaringsudveksling og erfaringsopsamling. 8 Projektperiode: Relation og inklusion : INDHOLD OG MÅL: Projektperioden Relation og inklusion består både af temaundervisning samt projektarbejde i grupper. Temaundervisningen er organiseret i forhold til temaets mål. Se studieordningens punkt 2.2.1 VURDERING: Projektperioden Relation og inklusion afsluttes med en skriftlig rapport udfærdiget i gruppe samt en mundtlig prøve i gruppe ud fra et tildelt emne inden for temaets mål. Den mundtlige prøve består af en produktvisning, en mundtlig fremlæggelse samt en afsluttende dialog mellem kursister og underviserne. Den skriftlige rapport og den mundtlige prøve vurderes som en helhed. Vurderingen er individuel og vurderes bestået/ikke bestået. Intern prøve med censur. 5.2-2. SEMESTER - Modul B Institutionsliv og Modul C Demokrati og mangfoldighed (2 X 5 uger)) - Dansk sprog - Projektperiode: Pædagog i en mangfoldig verden (ca. 5 uger) - Prøveperiode (ca.3 uger) Modul B Institutionsliv og Modul C Demokrati og mangfoldighed INDHOLD OG MÅL: Undervisningen er organiseret i forhold til modulernes temaer og mål: Se studieordningens punkter 2.1.2 og 2.1.3 DANSK SPROG: INDHOLD OG MÅL: Se studieordningens punkt 2.1.4 Hertil kommer: - Studie- og faglig vejledning
9 - Introduktion til IT-værktøjer - Biblioteksundervisning Projektperiode: Pædagog i en mangfoldig verden INDHOLD OG MÅL: Projektperioden Pædagog i en mangfoldig verden består både af temaundervisning samt projektarbejde i grupper. Temaundervisningen er organiseret i forhold til temaets mål. Se studieordningens punkt 2.2.1 VURDERING: Projektperioden Pædagog i en mangfoldig verden afsluttes med en skriftlig rapport udfærdiget i gruppe samt en mundtlig prøve i gruppe ud fra selvvalgt emne inden for temaets mål. Den mundtlige prøve består af en produktvisning, en mundtlig fremlæggelse samt en afsluttende eksamenssamtale mellem kursister og eksaminator og censor. Den skriftlige rapport og den mundtlige prøve vurderes som en helhed. Vurderingen er individuel og vurderes efter 7-trins-skalaen. Intern prøve med censur. Prøveperiode: OMFANG: Ca. 3 uger. INDHOLD: Skriftlige prøver i dansk sprog. Mundtlig prøve i temaet Pædagog i en mangfoldig verden VURDERING: Se studieordningens punkter 3.2 og 3.3 6 PRAKTIK Praktikperioden bidrager til kursets målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikperioden og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere kursistens læring og videnskabelse. I praktikperioden skal kursisten have vejledning i forhold til målene min. 1 time om ugen. Midt i praktikforløbet vil en underviser fra pædagoguddannelsen komme på besøg. Ved dette besøg drøftes kursistens arbejde med læringsmålene. Praktikstedet udfærdiger en foreløbig udtalelse inden mødet. Ved afslutningen af praktikken udfærdiger praktikstedet en endelig udtalelse om kursistens praktikperiode med grundlag i kursistens mål for praktikken. Udtalelsen sendes til den praktikansvarlige på Pædagoguddannelsen i Holstebro inden for tidsfristen (se i Vigtige datoer i praktikken ). I praktikperioden indgår to studiedage på pædagoguddannelsen, hvor der arbejdes med temaer i relation til kursisternes læringsmål. 6.1 PRAKTIKFORDELING Pædagoguddannelsen finder, koordinerer og tildeler praktiksteder til de studerende inden for børneområdet (primært i børnehaver men også i vuggestuer og i indskolingen/sfo/sfh). 7 ANDRE BESTEMMELSER 7.1 PLANLÆGNING OG ORDENSBESTEMMELSER FOR PRØVER Prøvekalender og tidsplaner Uddannelsesstedet udarbejder for hvert semester en prøvekalender med fastsættelse af tidspunkter for alle semestrets prøver. Oversigten er tilgængelig for alle kursister på Studienettet. For alle mundtlige prøver udarbejdes en tidsplan for den enkelte kursists eksamination. Tilmelding til prøve Tilmelding til alle obligatoriske prøver sker automatisk. Samtlige obligatoriske prøver skal være bestået og praktikperioden godkendt, for at kurset er bestået.
10 Sanktioner og bortvisning Kursister, som ikke er til stede i prøvelokalet ved prøvestart, eller som ikke afleverer til den på forhånd fastsatte tid, udelukkes fra prøven. Uddannelsesleder kan dog i særlige tilfælde give en kursist, som kommer for sent, adgang til prøven, når forsinkelsen er af mindre omfang og i øvrigt er fyldestgørende begrundet i forhold, som ikke kan tilregnes kursisten. I de tilfælde, hvor en kursist udelukkes fra prøven eller helt udebliver uden gyldig grund, fastsætter uddannelsesstedet et nyt prøvetidspunkt og træffer beslutning om, på hvilken måde prøven gennemføres (evt. ved frembringelse af nyt prøvegrundlag). Udelukkelse fra en prøve medfører, at kursisten har brugt én af sine prøvemuligheder ved den pågældende prøve. I tilfælde af at en kursist uretmæssigt har skaffet sig hjælp fra andre, har anvendt ikke tilladte hjælpemidler, har udgivet en andens arbejde for sit eget (snyd) eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, og dette har fået eller vil kunne få indflydelse på bedømmelsen, kan uddannelseslederen bortvise kursisten fra prøven. Bortvisning kan ske, selv om uregelmæssighederne først konstateres i forbindelse med bedømmelsen af besvarelsen. Bortvisning fra én af de obligatoriske prøver medfører, at kursisten har brugt én af sine prøvemuligheder. Sprog Prøverne aflægges på dansk. Vurdering De obligatoriske prøver vurderes efter 7-trins-skalaen eller som bestået/ikke bestået. Vurderingen er individuel. Bedømmelsesgrundlaget er den enkelte kursists præstation. Ved gruppefremstillet produktvisning skal det fremstå og gøres rede for, hvad den enkelte kursist har præsteret. Prøven er bestået, når kursisten opnår karakteren 02 eller derover. En bestået prøve kan ikke tages om. Konsekvenser af ikke bestået prøve En kursist kan ikke få udstedt et kursusbevis, før alle prøver er bestået, men kan tilbydes omprøve i den/de prøver, som ikke er bestået. Omprøve En kursist, der ikke består en prøve, har ret til omprøve i faget. En kursist har ret til at indstille sig 3 gange til samme prøve. Institutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Omprøven finder normalt sted i begyndelsen af det kommende semester, august/september. Sygeprøve En kursist, der ikke har kunnet deltage i prøven på grund af sygdom eller graviditet dokumenteret ved lægeattest, kan tilmelde sig sygeprøve i faget. Sygeprøven afholdes snarest muligt, enten i samme eksamenstermin eller i begyndelsen af kommende semester (august/september eller februar/marts). Ved sygeprøve skal kursisten tilmelde sig. Blanket hertil findes på studienettet. Klage Kursisten kan i forhold til alle obligatoriske prøver indgive klage over: prøvegrundlaget prøveforløbet bedømmelsen. En ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Kursistens klage skal være skriftlig og begrundet og skal fremsendes til uddannelseslederen senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen forelægges for de oprindelige bedømmere, som afgiver udtalelse, der skal kunne danne grundlag for klagens afgørelse. Denne afgørelse træffes af uddannelseslederen. Klageren skal forinden have haft lejlighed til at kommentere udtalelsen fra bedømmerne inden for en frist på normalt en uge. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet. 7.2 GENERELLE ORDENSBESTEMMELSER Al adfærd skal ske under hensyntagen til uddannelsesstedets værdigrundlag. Det forventes derfor, at såvel kursister som ansatte behandler hinanden med respekt og udviser en adfærd, der ikke er til gene for andre. En kursist kan bortvises fra uddannelsesinstitutionen i en periode og i gentagelsestilfælde samt i meget grove tilfælde bortvises helt, hvis kursisten trods skriftlig advarsel groft har tilsidesat almindelige regler for samvær. Rygning er kun tilladt udendørs på de anmærkede steder.
Det er kun tilladt at nyde alkohol på uddannelsesstedet i forbindelse med fester, og når ledelsen i øvrigt godkender det. Indtagelse eller besiddelse af euforiserende stoffer af enhver art er ulovligt og medfører øjeblikkelig bortvisning. Kursisterne har ansvar for egne handlinger og er omfattet af de almindelige regler om erstatning. Kursisterne har således erstatningspligt, hvis de ødelægger uddannelsesstedets ejendom eller andre kursisters eller ansattes ejendom. Hvis en kursist udøver tyveri på skolen, vold eller anden kriminalitet, vil kursisten blive bortvist. For IT-området gælder følgende: adgangskoder er personlige og må ikke overdrages til andre. gældende dansk lov om distribution, download og lagring af informationer (data, billeder musik, film m.v.) omfatter også VIA s netværk. der må ikke gøres forsøg på at bryde gennem sikkerhedssystemerne. private pc er kan tilsluttes VIA s trådløse net, når de løbende er sikkerhedsopdateret (styresystem og antivirusprogram). 11 7.3 MØDEPLIGT Kursisterne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen, hvilket indebærer: Fremmøde til den del af undervisningen, der kræver tilstedeværelse på kurset, og som varetages af en tilstedeværende underviser. Rettidig aflevering af skriftlige opgaver. Deltagelse i anden undervisning, herunder fællesarrangementer, selvstændigt arbejde og arbejde i grupper, der er planlagt som en del af undervisningen. En kursist, der på grund af sit handicap eller på grund af funktionsnedsættelse ikke kan deltage aktivt i hele undervisningen i et eller flere fag, kan efter anmodning blive fritaget for dele af undervisningen efter uddannelseslederens konkrete vurdering. Uddannelsesleder kan anmode kursisten om en lægeerklæring som dokumentation for anmodningen om fritagelse. Det samme gælder kursister, der af andre grunde midlertidigt ikke kan deltage aktivt i hele undervisningen i et eller flere fag. Kursisten afholder udgiften til dokumentationen. I tilfælde af manglende studieaktivitet indkaldes kursisten til en samtale med koordinator for FIF (1. advarsel). Kursisten orienteres om omfanget af registreret fravær. Formålet med samtalen er tillige at drøfte, hvordan kursisten bedst kan gennemføre sit kursusforløb. Afslutningsvis orienteres kursisten om konsekvenserne af fortsatte forsømmelser. Hvis kursisten fortsat ikke er studieaktiv fremsendes 2. advarsel. Den skriftlige advarsel er kursets påmindelse om, at kursisten omgående skal bringe forsømmelserne til ophør og være studieaktiv. Der kan i særlige tilfælde tages hensyn til forhold som sygdom og lignende. I sådanne tilfælde skal kursisten kontakte koordinator for FIF. Hvis en kursist trods de to advarsler forsat tilsidesætter kursets regler for mødepligt, kan uddannelsesleder beslutte, at følgende sanktioner iværksættes: Indberetning til SU-Styrelsen. Fortabelse af retten til at blive indstillet til en prøve i et eller flere fag, der afslutter det pågældende kursusår. Bortvisning. 7.4 DISPENSATION Uddannelsesleder kan dispensere fra bestemmelserne i Studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesstedet. Videre kan uddannelsesleder løbende konsekvensændre bestemmelser i Studieordningen, som følge af ændringer i overordnede regelsæt. Studieordningen er gældende fra 1. september 2016.
Lene Dahlgaard Uddannelsesleder 12
A: Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge 13
14
BILAG B B: BEKENDTGØRELSE OM KARAKTERSKALA OG ANDEN BEDØMMELSE BEK. NR. 262 AF 20/03/2007. 15 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20/03/2007 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 657 af 28/07/1995 LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 LOV Nr. 481 af 31/05/2000 LOV Nr. 488 af 31/05/2000 LBK Nr. 982 af 01/11/2000 LBK Nr. 983 af 01/11/2000 LBK Nr. 231 af 30/03/2001 LBK Nr. 956 af 28/11/2003 LOV Nr. 95 af 18/02/2004 LOV Nr. 96 af 18/02/2004 LOV Nr. 97 af 18/02/2004 LBK Nr. 16 af 07/01/2005 LBK Nr. 136 af 01/03/2006 LBK Nr. 228 af 17/03/2006 LOV Nr. 315 af 19/04/2006 LOV Nr. 451 af 22/05/2006 LOV Nr. 579 af 09/06/2006 LBK Nr. 852 af 11/07/2006 LBK Nr. 1195 af 30/11/2006 LBK Nr. 1214 af 01/12/2006 LBK Nr. 1254 af 06/12/2006 Senere ændringer til forskriften Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Forskriftens fulde tekst 7-trins-skalaen Anden bedømmelse Karakterfastsættelse mm. Beståkrav Samlet prøve- eller eksamensresultat Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser Dispensation og fravigelse Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Oversættelse af karakterskalaen til engelsk Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse I medfør af 1) 15, stk. 1, i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed, 2) 34, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, 3) 1, stk. 2, i lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), 4) 5, stk. 1, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, 5) 19 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, 6) 11 i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 7) 8 i lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, 8) 2, stk. 4, i lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 2000, 9) 2, stk. 4, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000, 10) 6 i lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 30. marts 2001, 11) 2 i lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1254 af 6. december 2006,
12) 1, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, 13) 2, stk. 9-10, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, 14) 6, stk. 1 og 3, i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, 15) 29 i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen ( stx ) (gymnasieloven), 16) 27 i lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), 17) 25 i lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), 18) 33, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, 19) 5, stk. 3, i lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 852 af 11. juli 2006, 20) 8 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 1. december 2006, 21) 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning ( FVU-loven ), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, 22) 14, stk. 4, og 14a, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006, fastsættes: Kapitel 1 7-trins-skalaen 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, Bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen), jf. dog kapitel 2: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 16 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Kapitel 2 Anden bedømmelse 9. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, være fastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7-trins-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 7-trins-skalaen.
10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Kapitel 3 Karakterfastsættelse mm. 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal Bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser. 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal Bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal Bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer. 16. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Kapitel 4 Beståkrav 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Kapitel 5 Samlet prøve- eller eksamensresultat 18. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat. Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. 19. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 19. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet. Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet, jf. 17, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupper indgår med forskellig vægt, skal metoden i 20, stk. 2, benyttes for hver af grupperne. 17
20. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter 16, hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter 17, stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter 18, stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Kapitel 6 Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser 21. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal der ved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, jf. bilag 3. Kapitel 7 Dispensation og fravigelse 22. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007, jf. dog stk. 3, og 24-25. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunne finde anvendelse for Grønland. 24. Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i indledningen til nærværende bekendtgørelse under nr. 1-14 og 18-22 angivne uddannelser. Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1, finder den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tillige anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august 2007. 25. Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen før den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler gældende før 1. august 2005. Bekendtgørelsen finder i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2007, for så vidt angår højere forberedelseseksamen, og 2008 for så vidt angår uddannelsen til studentereksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, inkl. syge- og omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen). 26. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen, konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset til karakterer efter 7-trins-skalaen, jf. dog 25. For konverterede karakterer skal også karakteren efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen) fremgå af beviset. Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala: 13-skala 13 11 10 9 8 7 6 5 03 00 7-trins-skala 12 12 10 7 7 4 02 00 00-3 Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene beregnes på basis af karakterer fra 7-trins-skalaen, jf. dog 25. Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007 Jarl Damgaard Uddannelsesdirektør /Kirsten Krogstrup 18 Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1: 7-trins-skalaen Kapitel 2: Anden bedømmelse
Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: 19 Karakterfastsættelse mm. Beståkrav Samlet prøve- eller eksamensresultat Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser Dispensation og fravigelse Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsens bilag Bilag 1: Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Bilag 2: Oversættelse af karakterskalaen til engelsk Bilag 3: Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Bilag 2 Oversættelse af karakterskalaen til engelsk 12: For an excellent performance displaying a high level of command of all aspects of the relevant material, with no or only a few minor weaknesses. 10: For a very good performance displaying a high level of command of most aspects of the relevant material, with only minor weaknesses. 7: For a good performance displaying good command of the relevant material but also some weaknesses. 4: For a fair performance displaying some command of the relevant material but also some major weaknesses. 02: For a performance meeting only the minimum requirements for acceptance. 00: For a performance which does not meet the minimum requirements for acceptance. -3: For a performance which is unacceptable in all respects. Bilag 3 Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Karakteren 12 på 7-trins-skalaen svarer til A på ECTS-skalaen Karakteren 10 på 7-trins-skalaen svarer til B på ECTS-skalaen Karakteren 7 på 7-trins-skalaen svarer til C på ECTS-skalaen Karakteren 4 på 7-trins-skalaen svarer til D på ECTS-skalaen Karakteren 02 på 7-trins-skalaen svarer til E på ECTS-skalaen Karakteren 00 på 7-trins-skalaen svarer til Fx på ECTS-skalaen Karakteren -3 på 7-trins-skalaen svarer til F på ECTS-skalaen