Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3510 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22374 Center for Europa og Nordamerika Den 2. december 2016 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. december 2016 SAMLENOTAT 1. Afrika... 2 2. Den Demokratiske Republik Congo (DRC)... 4 3. Migration... 6 4. Kapacitetsopbygning for sikkerhed og udvikling under Instrumentet for Stabilitet og Fred (CBSD)... 10 5. Dansk ratifikation af EU s Status of Forces Agreement (EU-SOFA)... 13 1
1. Afrika KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Under dagsordenspunktet Afrika forventes Rådet (udenrigsanliggender) at have en overordnet og strategisk drøftelse af EU s forhold til Afrika med særligt fokus på de indledende forberedelser til EU-Afrika-topmødet i 2017. 2. Baggrund Rådet (udenrigsanliggender) forventes at have en overordnet og strategisk drøftelse af EU s forhold til Afrika med særligt fokus på de indledende forberedelser til det næste EU-Afrikatopmøde, som afholdes i Elfenbenskysten i november 2017. Topmødet vil være det femte i rækken af topmøder mellem EU og Afrika. EU-Afrika forholdet er uddybet og styrket siden det første topmøde blev afholdt i Kairo i 2000, og især vedtagelsen af en fælles EU-Afrika strategi på topmødet i 2007 var med til at bringe forholdet til et nyt, strategisk niveau. Efterfølgende topmøder i 2010 og 2014 har bekræftet det strategiske partnerskab. EU-Afrika-topmødet i 2017 forventes at yderligere styrke det gensidige engagement og den fælles indsats for perioden 2018-2020 samt at definere langsigtede retningslinjer for forholdet mellem EU og Afrika efter 2020. Topmødet vil være en vigtig anledning til at adressere en række aktuelle udfordringer relateret til bl.a. fred og sikkerhed, god regeringsførelse, migration og udvikling, vækst og beskæftigelse samt klima. Fra EU s side lægges op til, at unge vil være et overordnet og gennemgående tema for topmødet. Drøftelserne i Rådet forventes også specifikt at berøre Afrikas Horn, herunder den alvorlige situation i Sydsudan, betydningen af Etiopien som strategisk partner for EU samt den politiske proces frem til valget i Somalia i indeværende år. Derudover ventes udviklingen i Sahel berørt med fokus på bl.a. stabilitet i regionen, herunder den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Mali. 3. Formål og indhold Formålet med drøftelsen er en politisk og strategisk diskussion af EU s relationer til Afrika som led i forberedelsen af det kommende EU-Afrika-topmøde. Drøftelserne sker bl.a. i lyset af udviklingen i nye grænseoverskridende udfordringer, der kræver et dybere og mere strategisk samarbejde og partnerskab mellem EU og Afrika. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 2
7. Konsekvenser Drøftelsen om Afrika forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om at støtte op om en aktiv og samtænkt europæisk Afrika-politik. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter op om visionerne for en aktiv og samtænkt europæisk Afrika-politik, der komplementerer danske prioriteter i samarbejdet med Afrika. Regeringen bakker op om et stærkt fokus på unge, ligesom der vil blive lagt vægt på fred og sikkerhed i Sahel og Afrikas Horn, samt migration og udvikling. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg EU s forhold til Afrika som overordnet strategisk drøftelse har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 6. februar 2015 til orientering. 3
2. Den Demokratiske Republik Congo (DRC) KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Rådet forventes at drøfte den skrøbelige og spændte politiske situation i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), der bl.a. er afstedkommet af regeringens manglende overholdelse af landets forfatning, herunder spørgsmålet om rettidig udskrivelse af valg. Rådet ventes at vedtage en udvidelse af EU-sanktionsregimet over for DRC som opfølgning på rådskonklusioner af 17. oktober 2016. 2. Baggrund Den politiske situation i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) er bekymrende og præget af en ustabil sikkerhedssituation, politisk vold og menneskerettighedsovertrædelser. Præsident Joseph Kabila har endnu ikke tilkendegivet, hvorvidt han har til hensigt at blive ved magten, trods det at han hastigt nærmer sig udgangen af sin anden valgperiode. Ifølge DRC s forfatning kan præsidenten højest sidde i to valgperioder, og sidste mulighed for rettidig udskrivelse af valg var den 19. september 2016. Valget er i mellemtiden udsat til 2018 og udsættelsen førte den 19., 20. og 21. september til omfattende demonstrationer i hovedstaden Kinshasa, hvor mindst 53 personer blev dræbt og mere end hundrede sårede. De voldelige handlinger, der fandt sted, har yderligere forværret den fastlåste situation i DRC. Som opfølgning på rådskonklusioner af 17. oktober 2016 forventes Rådet at vedtage en udvidelse af EU-sanktionsregimet over for DRC. Sanktionerne vil omfatte indrejseforbud og indefrysning af midler direkte rettet mod højtstående enkeltpersoner med ansvar for drab og menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med urolighederne i september 2016. Sanktionerne udgør en udvidelse af det allerede eksisterede EU-sanktionsregime fra 2010, som er baseret på FNsanktioner, og har bl.a. til hensigt at sende et stærkt signal til de involverede, der promoverer vold og obstruerer fredelige løsninger på krisen. 3. Formål og indhold Der forventes en drøftelse af den politiske og sikkerhedsmæssige situationen i DRC med henblik på vedtagelse af personrettede EU-sanktioner. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 4
7. Konsekvenser Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 8. Høring Sagen har været sendt i høring ved EU-Specialudvalget for sanktioner. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes at være bred bekymring over situationen i DRC og enighed om vedtagelse af personrettede sanktioner. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen er bekymret over situationen i DRC og støtter op om EU s linje, herunder forslaget om sanktioner. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Spørgsmålet om sanktioner mod enkeltpersoner i DRC er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 20. maj 2005 til orientering. 5
3. Migration KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 12. december 2016 forventes en drøftelse af migration med fokus på status for og opfølgning på partnerskaber på migrationsområdet, de såkaldte migration compacts, herunder hvorvidt tilgangen eventuelt skal udvides til andre lande og kriterierne herfor. 2. Baggrund På Det Europæiske Råds møder hhv. den 28. juni og 20. oktober 2016 blev der vedtaget konklusioner om de eksterne aspekter af migration. Heraf fremgår det bl.a., at EU med afsæt i Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016, Establish a new Partnership Framework with third countries under the European Agenda on Migration, skal etablere og implementere partnerskaber med en række lande for at bekæmpe irregulær migration og fremme tilbagesendelse af udlændinge med ulovligt ophold, herunder ved anvendelse af effektive incitamenter og brug af passende konditionalitet. I den forbindelse kan alle EU-politikker og -instrumenter, herunder på udviklings- og handelsområdet, tages i anvendelse. Det fastslås endvidere, at samarbejde om tilbagetagelse vil være et centralt element i partnerskabet mellem EU og de relevante tredjelande. EU s fælles udenrigstjeneste står i spidsen for arbejdet med at etablere de nye partnerskaber. I første omgang koncentrerer man sig om fem afrikanske oprindelses- og transitlande: Nigeria, Niger, Senegal, Mali og Etiopien. Danmark har udmeldt særlig interesse for samarbejdet med Nigeria, Mali og Etiopien. Indsatsen for at styrke dialogen med partnerskabslandene om migrationssamarbejdet foregår bl.a. på landeniveau gennem de respektive EU-delegationer. Dertil kommer en række højniveaumøder, hvor EU har været repræsenteret af relevante kommisærer eller udenrigsministre fra EU s medlemslande. Det er vurderingen, at den intensiverede dialog har styrket samarbejdet mellem parterne om migration. Der ses fremskridt på visse områder, herunder en styrkelse af indsatsen mod menneskesmugling i Niger og villighed til at forhandle en fælles tilbagetagelsesaftale i Nigeria Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 20. oktober 2016 fremgår det, at DER bl.a. vil overveje, hvorvidt partnerskabstilgangen bør udvides til andre lande og kriterierne herfor. Som del af det vedtagne EU-budget for 2017 afsættes der 750 mio. euro til partnerskabsaftaler med tredjelande. Valletta-topmødet i november 2015 var et skridt i retning af at styrke EU's dialog og samarbejde med de afrikanske lande om migration. Topmødet lancerede ligeledes EU-trustfonden for stabilisering og imødegåelse af grundlæggende årsager til migration i Afrika. Valletta-handlingsplanen indeholder en række indsatsområder: Adressering af de grundlæggende årsager til migration, samarbejde om lovlig migration og mobilitet, international beskyttelse og asyl, forebyggelse og bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel, samt øget fokus på hjemsendelses- og tilbagetagelsesaftaler. Et kommende møde på højt embedsmandsniveau mellem EU og de afri- 6
kanske partnere i februar 2017 vil være en anledning til at gøre fælles status og fortsætte dialogen i forhold til opfølgning på Valletta-topmødet og handlingsplanen. Siden lanceringen af EU trustfonden er der godkendt en lang række projekter. Det er forventningen, at der i løbet af december vil være godkendt projekter beløbende sig til henved 1,57 mia. euro inden for de tre geografiske fokusområder: Sahel-landene i det vestlige Afrika, Afrikas Horn, som dækker landene i det østlige Afrika, og Nordafrika. Fonden blev i oktober genopfyldt med yderligere 500 mio. euro fra eksisterende midler fra den Europæiske Udviklingsfonds reserve. Projekterne der støttes dækker bredt og fokuserer bl.a. på indsatser, der skal adressere grundlæggende årsager til migration og skabe bedre levevilkår og beskæftigelsesmuligheder for lokalbefolkningen. Projekterne sigter også imod at opbygge landenes kapacitet til bedre at håndtere irregulær migration, herunder bekæmpelse af menneskesmugling og -handel. Danmark har bidraget med 45 mio. kr. til trustfonden. I yderligere opfølgning på Det Europæiske Råd i juni 2016 fremlagde Kommissionen den 14. september 2016 forslag til en ny ekstern investeringsplan (EIP), der gennem støtte til private investeringer i særligt Afrika og naboskabsområderne mod syd og øst har til formål at skabe jobs og bæredygtig vækst og derigennem imødegå de grundlæggende årsager til migration. Den eksterne investeringsplan består af tre søjler. For det første et forordningsforslag om en ny Europæisk Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), der skal fungere som løftestang for mobilisering af private investeringer. Forslaget indebærer etableringen af en ny garantiordning, der kan absorbere eventuelle investeringstab og dermed gøre det mere attraktivt at levere især private investeringer rettet mod jobskabelse, bæredygtig vækst og udvikling i udviklingslande og skrøbelige lande og regioner. Parallelt med forslaget refokuseres den Afrikanske Investeringsfacilitet og Naboskabs-investeringsfaciliteten som administreres af Den Europæiske Investeringsbank - så de retter sig mere mod de grundlæggende årsager til migration. For det andet teknisk assistance til lokale myndigheder og partnere med henblik på at udvikle bæredygtige og finansielt attraktive projekter og koble disse med relevante investorer. For det tredje udviklingssamarbejde kombineret med politisk dialog med partnerlande med henblik på at forbedre investeringsklima, generelle reformer og regeringsførelse. Den eksterne investeringsplan foreslås finansieret med 3,35 mia. euro via omprioriteringer fra EU s budget og den Europæiske Udviklingsfond. Af de 3,35 mia. euro vedrører de 2,6 mia. euro refokuseringen af de eksisterende instrumenter for blandet finansiering (såkaldt blending facility) og de 750 mio. euro etableringen af den nye garantiordning. Hertil kommer en eventualforpligtelse på 750 mio. euro, som imidlertid ikke opføres på budgettet (dette vil kun ske, såfremt midlerne der i første omgang hensættes på budgettet til den nye garantiordning - også 750 mio. euro - ikke skulle vise sig tilstrækkelige). I alt hæfter EU-budgettet gennem den eksterne investeringsfond for op mod 4,1 mia. euro frem mod 2020. Kommissionen anslår, at der gennem yderligere gearing med private og offentlige investeringer kan mobiliseres investeringer for mindst 44 mia. euro. Derudover opfordrer Kommissionen medlemslandene til også at bidrage med bilateral finansiering til fonden. Såfremt medlemsstaterne matcher EU s samlede bidrag vil det ifølge Kommissionen kunne give en mobilisering på 88 mia. euro. 7
3. Formål og indhold Rådet (udenrigsanliggender) ventes at drøfte status for og opfølgning for partnerskaberne på migrationsområdet ( migration compact ), herunder om tilgangen bør udvides til andre lande og kriterierne herfor. Formålet med drøftelsen er bl.a. at sikre stadige fremskridt i processen samt at sikre fortsat sammenhæng mellem EU s indsats på migrationsområdet, herunder opfølgningen på Kommissionens meddelelse. Det er herudover forventningen, at drøftelsen vil lede frem mod Det Europæiske Råds drøftelse i december om samme emne. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Drøftelsen forventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at drøftelserne vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt. De allerede fremsatte forslag, dvs. partnerskabsaftaler med tredje lande og den eksterne investeringsplan, medfører statsfinansielle konsekvenser via EU-budgettet. Der er en opnået politisk aftale om at afsætte 750 mio. euro til partnerskabsaftaler med tredjelande på EU s budget for 2017. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU s udgifter, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 112 mio. kr. Forslaget om den eksterne investeringsplan, herunder etableringen af en fond for bæredygtige investeringer foreslås finansieret med i alt 3,35 mia. euro fra EU-budgettet samt den Europæiske Udviklingsfond, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 500 mio. kr. Af de 3,35 mia. euro, udgøres de 3,1 mia. euro af refokusering af eksisterende midler, som allerede er afsat til udvikling i Afrika og EU s nabolande, mens marginen til uforudsete udgifter aktiveres for at finansiere de resterende 250 mio. euro. Den danske finansieringsandel af sidstnævnte svarer til ca. 37 mio. kr. Herudover hæfter garantifonden for op til yderligere 750 mio. euro. Kommissionen foreslår endvidere, at der kan ske national medfinansiering af den eksterne investeringsplan på frivillig basis. Et evt. frivilligt dansk bilateralt bidrag vurderes at kunne opgøres som udviklingsbistand og dermed finansieres inden for bistandsrammen. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger 8
EU-landene bakker generelt op om en styrket ekstern EU-indsats med henblik på håndteringen af de grundlæggende årsager til migration og på at sikre en bedre dialog med tredjelande, herunder om tilbagetagelse. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter en tilgang, der søger at anvende det fulde spektrum af udenrigspolitiske instrumenter baseret på en noget-for-noget tilgang, hvor samarbejde belønnes og manglende samarbejde vil kunne få konsekvenser mhp. at sikre effektive tilbagetagelsesaftaler. Regeringen bakker således op om de iværksatte initiativer, herunder etablering og implementering af bredspektrede partnerskaber med relevante oprindelses- og transitlande om fælles migrationsudfordringer og løsninger mhp. at adressere grundlæggende årsager til migration, bekæmpe irregulær migration og fremme tilbagesendelse af udlændinge uden lovligt ophold. Regeringen støtter en tilgang, hvorefter en udvidelse af partnerskabstilgangen baseres på den relative betydning af de enkelte oprindelses- og transitlande i en migrationskontekst samt om en partnerskabstilgang kan forventes at have den tilsigtede virkning, herunder i forhold til tilbagetagelse. For så vidt angår den eksterne investeringsplans finansiering lægger regeringen vægt på, at finansieringen skal ske via omprioriteringer indenfor EU-budgettet og den Europæiske Udviklingsfond, og at eventuelle bidrag fra medlemslandenes side skal være frivillige. Ligeledes lægger regeringen vægt på, at yderligere finansielle midler, der måtte blive nødvendige som følge af en eventuel udvidelse af partnerskabstilgangen, sker via omprioriteringer inden for EU s budget. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Eksterne aspekter af migration har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2015, den 23. oktober 2015, den 15. april 2016, 20. maj 2016, i skriftlig forelæggelse forud for Rådet (udenrigsanliggender) den 18. juli 2016 samt den 7. oktober 2016. 9
4. Kapacitetsopbygning for sikkerhed og udvikling under Instrumentet for Stabilitet og Fred (CBSD) KOM (2016) 0447 Nyt notat. 1. Resumé Det Europæiske Råd efterspurgte i 2013 nye muligheder for at yde støtte til træning, rådgivning, udstyr og ressourcer inden for sikkerhedssektoren i EU s partnerlande og -organisationer. I forlængelse heraf fremlagde Kommissionen den 5. juli 2016 et ændringsforslag til Instrumentet for Stabilitet og Fred (Instrument Contributing to Stability and Peace, IcSP) med henblik på fremover at støtte indsatser til Kapacitetsopbygning for Sikkerhed og Udvikling (Capacity Building for Security and Development, CBSD). Forslaget indebærer, at IcSP fremover under særlige omstændigheder skal kunne støtte sikkerhedsaktører i EU s partnerlande med træning, rådgivning og finansiering af ikke-dødbringende udstyr, der styrker evnen til på egen hånd at forebygge og håndtere konflikter og derved fremmer en overordnet målsætning om bæredygtig udvikling i EU s partnerlande. Rådet ventes i december at vedtage forhandlingsmandatet til de videre forhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget. 2. Baggrund Det Europæiske Råd fremhævede i december 2013 i forbindelse med en drøftelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik behovet for at øge støtten til partnerlande og -organisationer med træning, rådgivning, udstyr og ressourcer inden for sikkerhedssektoren for at styrke landenes muligheder for at forebygge og håndtere kriser på egen hånd. På den baggrund udarbejdede Europa-Kommissionen og EU s Fælles Udenrigstjeneste en fælles meddelelse Capacity Building for Security and Development (CBSD), der skitserede muligheder og udfordringer for EU i forhold til at støtte partnerlande- og organisationer. Implementeringsplanen for meddelelsen beskrev mulige tiltag for en styrket samtænkning af EU s sikkerheds- og udviklingsindsatser og adresserede spørgsmålet om et manglende EUbudget for finansiering af (ikke-dødbringende) udstyr til opbygning af sikkerhedskapaciteten i partnerlande. Som eksempel fremhævedes to pilotundersøgelser af EU s operationer i Mali og Somalia, der viste, at EU på grund af manglende finansiering ikke har kunnet tilbyde operationernes samarbejdspartnere (politi, grænsemyndigheder, kystvagt, sikkerhedsstyrker mv.) den nødvendige støtte til basale fornødenheder som vand, mad, senge, madrasser, tæpper samt udstyr til beskyttelse mod miner og sprænglegemer. I meddelelsen såvel som i implementeringsplanen fremgår det, at netop den manglende mulighed for finansiering af denne form for støtte understreger behovet for at skabe tættere forbindelse mellem sikkerhed og udvikling i planlægningen og udførslen af EU s indsatser på det eksterne område. 3. Formål og indhold For at kunne tilvejebringe finansiel støtte til indsatser rettet mod CBSD fremlagde Kommissionen den 5. juli 2016 et ændringsforslag til den eksisterende forordning 230 (2014) vedrørende Instrumentet for Stabilitet og Fred (IcSP). Forslaget henviser til det 16. udviklingsmål under FN s 2030 dagsorden om fredelige og inkluderende samfund, og hensigten er blandt andet at bidrage til en styrket samtænkning af EU s eks- 10
terne udviklings- og sikkerhedsindsatser samt støtte til partnerlande og -organisationer. Forslaget indebærer konkret, at man via IcSP under nærmere definerede omstændigheder skal kunne støtte sikkerhedsaktørers udførelse af aktiviteter, der fremmer en overordnet målsætning om bæredygtig udvikling. Dette vil gælde situationer, hvor 1) ikke-militære aktører ikke har mulighed for at udføre udviklingsarbejde, 2) der er en trussel mod de eksisterende statsinstitutioner eller fundamentale rettigheder, samt 3) EU og partnerlandet er enige om, at militære aktører er afgørende for at genetablere de nødvendige betingelser for bæredygtig udvikling. Ændringsforslaget har som IcSP-forordningen hjemmel i TEUF art. 209 og art. 212 om hhv. udviklingssamarbejde og økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande. IcSP finansierer ikke udelukkende aktiviteter, der kan betegnes som udviklingsbistand (ODA), men langt størstedelen af de nuværende aktiviteter kan betegnes som sådan. Opgørelsen heraf vil ske i fuld overensstemmelse med OECD-DAC s retningslinjer for udviklingsbistand. Man lægger således fra EU s side vægt på efterlevelse af OECD-DAC-retningslinjerne som vedtaget den 19. februar 2016. Forslaget vurderes dermed at være i fuld overensstemmelse hermed, inklusive præciseringer for identifikation og rapportering af de aktiviteter inden for fred og sikkerhed, der kan betegnes som udviklingsbistand (ODA). Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det på ingen måde er muligt at støtte anskaffelse af dødbringende militært udstyr, tilbagevendende militære udgifter eller træning, der specifikt er målrettet mod forbedring af militære styrkers kampstyrke. Derudover er det, jf. TEU art. 41 stk. 2, ikke muligt at finansiere udgifter til operationer med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet over EU s budget. Der pågår indledende drøftelser om muligheden for at etablere et separat finansieringsinstrument under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (TEU art. 28). Kommissionen lægger op til at afsætte 100 mio. euro fordelt over fire år frem mod 2020 til indsatserne. Størstedelen af midlerne skal findes gennem omallokering af midler inden for EU s budget, og en mindre del skal tages fra budgettets margin (begge dele inden for udgiftskategori 4 Globale Europa ). Når størstedelen af finansieringen finder sted via omprioritering, er det af hensyn til behovet for at fastholde en margin under udgiftskategori 4 til uforudsete udgifter. Ændringsforslagets varighed vil ligesom resten af IcSP-instrumentet løbe frem til 2020, hvorefter det er hensigten at etablere en permanent løsning på finansieringen af CBSD-indsatser. 4. Europa-Parlamentets udtalelser: Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. 5. Nærhedsprincippet Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der er tale om et ændringsforslag til et instrument under Kommissionen, som har til formål at sikre samtænkning af EU s eksterne indsatser. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser 11
Kommissionen lægger op til at afsætte 100 mio. euro fordelt over fire år frem mod 2020. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU s udgifter, hvilket svarer til en finansieringsandel på ca. 15 mio. kr. frem til 2020. Udgifterne til ændringsforslaget forventes finansieret via omprioritering inden for udgiftskategori 4 (62,5 mio. euro). og ved brug af marginmidler (32,5 mio. kr.). Brugen af margin som finansieringskilde medfører en merudgift for EU-budgettet og dermed medlemslandene. I Danmarks tilfælde medfører forslaget en merudgift på ca. 5 mio. kr. Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Et stort flertal af medlemslandene finder forslaget afgørende for virkeliggørelse af en styrket, samtænkt tilgang til EU s eksterne indsatser, og der forventes opbakning til at vedtage Rådets position til brug for de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter op om styrket koordination og samtænkning af EU s eksterne indsatser, herunder også ift. støtte til partnerlande og -organisationers arbejde med sikkerhedssektorreform, så de bliver bedre i stand til at forebygge og håndtere konflikter på egen hånd. Kommissionens ændringsforslag til forordningen om IcSP vurderes at være et nyttigt initiativ i denne retning. Der lægges fra dansk side vægt på, at forslaget finansieres via omprioriteringer inden for EU s budget, og at indsatser, der kan betegnes som ODA skal følge OECD-DAC-retningslinjerne fuldt ud. Eftersom ændringsforslaget til et initiativ for kapacitetsopbygning til sikkerhed og udvikling under IcSP vedtages med hjemmel i TEUF art. 209 og art. 212, og forslaget ikke har indvirkning på forsvarsområdet, finder forsvarsforbeholdet ikke anvendelse. Der kan dog i arbejdet med øget støtte fra EU på sikkerhedsområdet være konkrete aktiviteter, som Danmark vil være forhindret i at deltage i grundet forsvarsforbeholdet. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen er forelagt for Folketingets Europaudvalg på møderne den 13. november 2015 og 15. april 2016 til orientering. 12
5. Dansk ratifikation af EU s Status of Forces Agreement (EU-SOFA) KOM-dokument forefindes ikke. Nyt notat 1. Resumé Europaudvalget orienteres om regeringens ratifikation af EU-SOFA-aftalen. Aftalen blev undertegnet i 2003 og ratificeres nu, hvor Danmark er et af de sidste lande, der stadig ikke har ratificeret aftalen. Det følger af forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke må stå i vejen for udviklingen af det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Aftalen forventes ikke at have implikationer for Danmark. 2. Baggrund EU s medlemslande, herunder Danmark, undertegnede i 2003 en mellemstatslig aftale om funktionsbetingede immuniteter og andre rettigheder for militært og civilt personel tilknyttet forberedelsen og gennemførelsen af EU-ledede konfliktforebyggelses- og krisestyringsopgaver, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union. Der er tale om en såkaldt Status of Forces Agreement, SOFA). Indholdet af EU-SOFA svarer i vidt omfang til NATO-SOFA, der allerede er en del af dansk ret. Bestemmelserne i EU-SOFA regulerer udelukkende funktionsbetingede immuniteter og rettigheder for militært og civilt personel, der måtte befinde sig på dansk territorium efter forudgående aftale med Danmark. Regeringen har nu besluttet at ratificere aftalen, og endelig dansk ratifikation afventer nu alene deponering af en såkaldt godkendelsesskrivelse hos depositaren. Det er vurderingen, at det danske forsvarsforbehold ikke er til hinder for dansk ratifikation af EU-SOFA. Det skyldes primært, at de elementer af aftalen, som rejser spørgsmål ift. forsvarsforbeholdet, er valgfri og således ikke forpligter Danmark til at medvirke til udarbejdelsen, vedtagelsen og/eller gennemførelsen af den underliggende EU-foranstaltning, som er omfattet af forsvarsforbeholdet. For god ordens skyld bliver der dog i forbindelse med ratifikationen af EU- SOFA afgivet en erklæring om, at Danmark handler inden for forsvarsforbeholdets rammer. Ikrafttrædelse af EU-SOFA er betinget af ratifikation i samtlige medlemsstater. Indtil tidspunktet for endelig dansk ratifikation (dvs. når godkendelsesinstrumentet er deponeret hos depositaren) er Irland og Danmark de eneste lande, der ikke har ratificeret aftalen. Det følger af forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke vil forhindre andre medlemsstater i at udvikle deres samarbejde yderligere på forsvarsområdet. Det betyder, at Danmark ved manglende ratifikation af EU-SOFA ville risikere at handle i strid med forsvarsforbeholdet. 3. Formål og indhold EU-SOFA regulerer immuniteter og rettigheder for civilt personel, der er udstationeret på andre medlemsstaters territorium i medfør af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, CSDP. Formålet med aftalen er således at understøtte den praktiske gennemførelse af aktiviteter knyttet til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, CSDP. 13
4. Europa-Parlamentets udtalelser Ikke relevant. 5. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Indholdet af EU-SOFA vurderes at være i overensstemmelse med gældende dansk ret. EU- SOFA svarer i øvrigt i vidt omfang til NATO-SOFA, der allerede er en del af dansk ret. 7. Konsekvenser Der forventes ikke at være hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser af den danske ratifikation af EU-SOFA. 8. Høring Der er ikke foretaget ekstern høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Ikke relevant. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter op om EU-SOFA inden for de rammer og forpligtelser, der følger af det danske forsvarsforbehold. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Daværende udenrigsminister orienterede den 18. juli 2003 Folketingets Europaudvalg forud for undertegnelsen af EU-SOFA. 14