Hej jeg hedder FLOBBY Jeg er en lille sød og dejlig pony, der mest bliver brugt på bobbelholdene. Jeg prøver at gøre alt for min rytter og elsker at lære børnene at ride galop. Nogen gange kan jeg dog godt være lidt træt, så hjælper det at der rider en anden foran mig. Tag gerne et træktov med op i ridehallen, så kan din ridelærer sætte det gennem mine bidringe. Jeg kan nemlig godt lide at stække halsen lidt
Hej jeg hedder CLÓE Jeg er en meget fin fjordhest med stamtavle og brændmærke. Jeg har været her på rideskolen hele mit liv og bliver derfor også kaldet Baby Nordbaggen. Jeg er en sød og omgængelig hest både i stalden og på ridebanen. Jeg bliver derfor brugt både på bobbel og alm. børnehold. Skulle der en dag være hestemangel, kan jeg også gå med på voksenhold. Jeg er nemlig ret stærk, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har det ikke så godt med, at man rører mine ører, så det vil jeg gerne have I lader være med. Jeg bryder mig derfor heller ikke om at få hovedtøj på, men hvis du ligger trense over mit venstre øre først og derefter hurtig over højre, så finder vi ud af det.
Hej jeg hedder SIMBA Jeg er en af de mindste heste her på FYR. Jeg går på almindelige børnehold, og kan godt være en lille bandit, så det er nogle erfarende rytter der skal ride mig. Jeg synes det er smadder sjovt, at gå på tur i skoven. Jeg har glimt i øjet og kan godt lide at være en lille filur, men inderst inde har jeg et hjerte af guld. Jeg ELSKER at springe og er også ret god til det, hvis jeg selv skal sige det
Hej Jeg hedder RASMINE Jeg er en sød og flink pony, der mest bruges på bobbelholdene. Du kan altid kende mig, da jeg har en fin hvid tot i manen. I stalden er jeg flink og kan godt lide, at blive striglet og nusset. Jeg er en meget rar og artig pony, der gør alt hvad jeg kan for at passe godt på mine ryttere.
Hej jeg hedder TARZAN Jeg er en lille hvid pony der mest går på almindelig børnehold jeg siger aldrig nej til en ridetur. Rent fysisk er jeg ikke den største, men hvis livsglæde og vilje kunne måles i højde, tror jeg faktisk at jeg ville være den højeste hest på Tarupgård. Jeg er lidt af en filur og jeg elsker en rytter, der er med på lidt skæg og ballade.
Hej jeg hedder SASIA Jeg er en sød pony, der ser lidt anderledes ud, da jeg har hele to farver. Jeg er nemlig det de kalder broget og jeg synes selv jeg er ret kær. Jeg er flink i stalden, dog har jeg lidt svært ved at holde balancen når jeg skal have renset hove og kan derfor komme til at sparke lidt med bagbenene, fordi jeg føler at jeg vælter. I må ikke spænde min gjord for meget i stalden, da jeg ikke synes det er rart.
Hej jeg hedder DAISY Jeg er en fin rød pony, der er sød og rar i stalden. Når du ligger sadel på mig, så må du ikke spænde gjorden ret meget nede i stalden, da jeg har noget der hedder gjordkramper. Det er derfor rigtig ubehageligt for mig, at få gjorden spændt hårdt med det samme. Men så snart jeg har gået turen op i ridehuset, så er jeg klar og din ridelærer kan spænde gjorden til. Jeg er en meget forsigtig pony, så jeg vil gerne have, at I er rolige og ikke alt for mange mennesker omkring mig, især nede i stalden. Jeg kan bedst lide, at blive sadlet op på den staldgang hvor min boks er. I må meget gerne tage en elastikchambon med op i ridehuset.
Hej jeg hedder PRINSESSE Jeg er en lille fin hvid pony, der både går på bobbelholdene og almindelige børnehold. Jeg er ALTID med på sjov og ballade og jeg elsker at springe. Tag gerne et træktov med op i ridehallen, så kan din ridelærer sætte det gennem mine bidringe. Jeg kan nemlig godt lide at stække halsen lidt
Hej jeg hedder HINE Jeg er en frisk pony, der kræver en lidt rutineret rytter. I stalden er jeg sød og flink. Når du sadler mig op, så skal jeg have rumperem på. Når du skal op på mig, er det vigtigt, at du får en til at løfte dig op, da jeg ikke kan lide når jeg får dine tåspidser ind i maven. Jeg er ret god til at springe, hvis jeg selv skal sige det, det kan dog godt gå lidt stærkt.
Hejsa jeg hedder CHARLIE Jeg er en mørkebrun vallak og bliver næsten kun brugt til bobbelhold. Jeg er altid meget stille og rolig, når man skal ride og jeg tilpasser mig altid efter, hvor meget erfaring min rytter har. Jeg er sød at ride tur på og er super god til at springe. Selvom jeg godt kan være lidt sur og snappe nede i stalden, er jeg alligevel en af de mest populære ponyer på elevskolen og jeg må indrømme at jeg har ret mange fans Vil i huske når I hopper op, at I skal få et ben, så i IKKE hænger på siden af mig i lang tid, fordi så gør det ondt i min ryg!
Hej jeg hedder CIRKELINE Jeg bruges både på børneholdene og en gang imellem på voksenholdene. Jeg er en sød pony man kan lærer rigtig meget af og jeg elsker at springe. I stalden er jeg flink og rar, dog kan jeg ikke lide at være bundet. Derfor skal du få en til at holde mig eller stå inde i min boks, når du strigler og sadler mig op.
Hej jeg hedder MOLLY Ved første øjekast er jeg måske ikke den smukkeste pony i verden. Men jeg har et hjerte af guld og kunne aldrig finde på at lave ballade! Jeg går mest på bobbelhold, men også på almindelige børnehold. Jeg gør altid alt for at mine ryttere får en god tur. Jeg er meget sød og artig og nyder altid en tur i skoven!