J.nr. 04400-0078 Fakta og Q&A om brevmodellen Fakta om udvalgets arbejde Baggrund I 2009 nedsatte Kulturministeren et udvalg, der skulle overveje initiativer og beskrive konkrete modeller for, hvordan man kan begrænse det omfattende pirateri på internettet. Initiativet har afsæt i regeringens holdning, som er, at ulovlig kopiering på internettet er skadeligt for både forbrugere, kunstnere, erhvervsliv og samfundet generelt. Piratkopiering mindsker incitamentet til at udvikle ny kunst og kultur. Dette er især et problem i vidensamfundet, hvor vi skal leve af samfundets kreative kræfter og immaterielle rettigheder. Rapporten blev offentliggjort den 14. april 2011 og indeholder overvejelser om følgende hovedspørgsmål Dedikerede ressourcer til politi- og anklagemyndighed Lovlige forretningsmodeller Kompensationsmodeller Pop-up modeller Informationskampagne Brevmodel Brevmodellen er udvalgets hovedinitiativ, og rapporten indeholder en udførlig beskrivelse af, hvordan en brevmodel kan se ud. Brevmodellen er målrettet information til borgere om, at deres internetforbindelse bliver brugt til ulovlig kopiering af værker, der er beskyttet af ophavsret (fx film, spil, musik og bøger).
Omfanget og skadevirkningerne af piratkopiering Til brug for udvalgsarbejdet har Kulturministeriet indhentet en rapport, der beskriver eksisterende undersøgelser vedrørende omfanget af piratkopiering på internettet. Revisionsfirmaet Ernst & Young, som står bag rapporten, har foretaget en kritisk gennemgang af undersøgelserne, og har på den baggrund konkluderet: at det er den almindelige opfattelse, at piratkopiering har en negativ effekt på salget af musik (der findes kun undersøgelser, der vedrører musik), at der er en vis sammenhæng mellem omfanget af piratkopiering og det legale salg af ophavsretligt beskyttede værker, men at kvantificeringen heraf er behæftet med en del usikkerhed, da også andre faktorer spiller ind rapporten viser, at der er fire hovedårsager til, at folk piratkopierer o piratkopiering er gratis o det er uklart, hvad der er lovligt og ulovligt o opdagelsesrisikoen vurderes at være lille o en stor gruppe af forbrugere har ikke samme respekt for ejendomsret til elektroniske medier som de har til fysiske medier Brevmodellen I praksis fungerer brevmodellen på følgende måde: 1. RettighedsAlliancen (RA) overvåger fildelingstjenester, indsamler bevismateriale og sender dokumentation til teleselskab 2. Teleselskab identificerer kunde og sender et brev fra rettighedshaveren/ra med info-ark fra KUM. Kuverten er blank og hverken brevet eller info-arket fremtræder som hidrørende fra teleselskabet 3. Inden teleselskab sender brev, tjekker de, om samme kunde tidligere har modtaget et brev 4. Hvis samme kunde har modtaget et brev, sendes brev nr. to 5. Hvis samme kunde har modtaget to breve, giver teleselskabet denne information til RA 6. Rettighedshaveren beslutter dernæst, om der skal indledes retsskridt eller andet over for krænkeren 2
7. RA har en helpdesk, hvor modtagere af brevene kan henvende sig med spørgsmål og lignende. Det forventes, at der årligt vil blive udsendt mellem 25.000 og 50.000 breve. Finansiering af brevmodellen Kulturministeriet har indhentet en rapport vedrørende teleselskabernes omkostninger fra et uvildigt IT firma, Netplan A/S. Rapporten viser, at omkostningerne ved at etablere og drive et system med udsendelse af informationsbreve (inkl. det mobile net) opgøres således: Oprettelse databaser mv. DKK 10 mio. Etableringsomkostninger RH (min.) DKK 200.000 Drift (årligt) Teleselskaber DKK 1,25 mio. RH DKK 2 mio. Porto (50.000 breve) DKK 400.000 Det videre forløb Indførelse af brevmodellen kræver lovændring, hvorfor den skal behandles af Folketinget. Vi håber, det sker i løbet af 2011, så systemet kan køre fra foråret 2012. Lovændringen kommer til at indebære tre former for regulering: Pligt for teleselskaberne til at sende breve Pligt for rettighedshaverne til at informere Ændring af reglerne om behandling af personoplysninger Når lovforslaget er offentliggjort, vil der formentlig blive iværksat en høring om det. Tre hovedbudskaber Den ulovlige brug af kreativt indhold på nettet er et samfundsproblem. Brugen er er så omfattende, at den har store konsekvenser for både samfundet, erhvervslivet og kulturen. Derfor er vi glade for, at man fra regeringens side tager problemet seriøst. Brevmodellen er en afbalanceret løsning for både forbrugere, teleselskaber og de kreative brancher. Og vi ved fra internationale 3
undersøgelser 1, at breve effektivt kan være med til at reducere omfanget af ulovlig brug af film, musik, litteratur osv. Betaling for brevmodellen er en fælles sag. Det er naturligt at forvente, at internetudbyderne som samfundsansvarlige virksomheder påtager sig en økonomisk forpligtelse for, at deres netværk ikke bruges ulovligt. Omkostningerne er en påregnelig følge af at drive virksomhed i Danmark. (se * for uddybning) Q and A Generelt om udvalgets arbejde Hvordan ser rettighedshaverne på udvalgets arbejde og konklusioner? Vi synes generelt, at der har været et konstruktivt arbejde i udvalget. Rapporten afspejler en afvejning af de forskellige interesser, der har været repræsenteret, og der har været stor fokus på retssikkerhed for såvel forbrugere som rettighedshavere. Er I tilfredse med indstillingerne? Ja, det er vi fordi, indstillingerne viser, at der er enighed om, at det har afgørende betydning, at der tages hånd om problemerne med ulovlig kopiering. Men indstillingerne er også resultatet af et kompromis, hvor alle parter har flyttet sig tættere på hinanden. Fx foreslog vi oprindeligt, at brevene skulle sendes af et offentligt organ. Brevmodellen De nyeste tal viser, at 19 ud af 20 musikdownloads er ulovlige. 2 Hver sjette dansker henter ulovlige film fra nettet og det ulovlige filmforbrug svarer til en tredjedel af salgs- og udlejningsmarkedet. 3 Man forventer, at en tiendedel af arbejdspladserne inden for de kreative brancher vil være forsvundet i 2015 som en konsekvens af ulovlig kopiering. 4 1 Fx HADOPI-undersøgelsen maj 2011: 72 pct. stopper eller reducerer væsentligt brugen af ulovlige tjenester, når de modtager et brev. 2 Digital Music Report 2011 3 YouGov juni 2011 og tal fra FDVs og YouSees omsætningsstatistik 2010. 4 TERA Consultants om pirateris skadevirkninger på beskæftigelsen i EU 4
Brevmodellen er en afbalanceret og effektiv metode til at informere internetabonnenter om ophavsret og hvilke konsekvenser, der kan være forbundet med at hente film, musik, litteratur osv. ulovligt på nettet. Hvad går brevmodellen ud på? Brevmodellen handler om at sende informationsbreve til personer, hvis internetforbindelse bliver brugt til internetpirateri. Hvorfor vil I sende informationsbreve? Vi er sikre på, at det kan få mange mennesker til at holde op med at bruge de ulovlige hjemmesider og i stedet finde deres musik, film, litteratur mv. i onlinebutikker, på abonnementstjenester osv. 5 Vi mener, at abonnenter har krav på at få af vide, hvis deres internetforbindelse bliver brugt til at stjæle kreativt indhold eller på anden måde bliver brugt til ophavsretskrænkelser. Abonnenter, der er uvidende om, at forbindelsen misbruges, risikerer at blive udsat for repressalier fra deres internetudbyder (der ofte forbeholder sig at lukke for forbindelsen, hvis den bruges til at krænke ophavsretten). Derudover risikerer man at inficere computer og udstyr med farlige virus, spyware eller at udsætte sig selv for identitetstyveri. Fildelingstjenester er særlig risikable at anvende, fordi brugerne uvidende kan komme til at eksponere deres bank- og skatteoplysninger eller andre personlige oplysninger for andre brugere af fildelingsprogrammet. Hvad får jer til at tro, at brevmodellen vil forhindre internetpirateri? Vi ved godt, at brevmodellen ikke virker på dem, som systematisk foretager krænkelser af ophavsretten, men vi forventer, at langt størstedelen af dem, som ikke ved eller tænker over, at ulovlighederne foregår, vil sørge for, at det stopper. Brevene er først og fremmest information og hjælp til dem, der ikke er klar over, at deres internetforbindelse bliver brugt til ulovligheder. Det er meningen, at brevene skal anspore folk til at sikre deres forbindelse og tage en snak i husstanden om, hvordan man begår sig på internettet. Derudover er brevene information til dem, der bevidst bruger de ulovlige tjenester, så de ved hvilke risici, der er en risiko forbundet med brugen. 5 Fx Norstat 2009: 82 pct. af nordmænd vil stoppe eller væsentligt reducere brugen af ulovlige tjenester, hvis de modtog et brev. 72 pct. af de franskmænd, der har modtaget et brev er stoppet eller har væsentligt reduceret brugen af ulovlige tjenester (Hadopi, juni 2011). 5
Er der en risiko for at sende breve til folk, der ikke piratkopierer? Bevismaterialet, som rettighedshaverne indsamler, viser, hvilken internetforbindelse, der er brugt, men ikke hvem der har foretaget ulovlighederne. Hvorfor sendes brevene ikke med e-mail? Vi havde gerne set brevene sendt med e-mail i stedet for almindelig post. Det gør man fx i den amerikanske brevmodel. 6 Det kan være, at det bliver muligt i fremtiden. Der er en række tekniske forklaringer på, at det skal være almindelig post. Fx den at teleselskaberne ikke vil stå som afsender af brevene og det kan ifgl. dem ikke lade sig gøre med e-mail. I øvrigt er der undersøgelser, der tyder på, at almindelige breve har en bedre effekt. Fx har Postdanmark for nylig fået lavet en undersøgelse, der viser, at 66 % af danskerne mener, at et brev er bedst til at fange deres opmærksomhed. 16 % siger det samme om en e-mail. 7 Hvad skal en uskyldig familiefar, der modtager et informationsbrev, gøre? Han skal sørge for, at ulovlighederne ikke fortsætter ved at sikre sin internetforbindelse og tage en snak med sine børn om, hvordan man færdes på internettet. Er det muligt at sikre sig yderligere? Ja, der findes en række forskellige værktøjer, der giver brugeren mulighed for at udelukke brug af udvalgte hjemmesider eller fildelingsprogrammer fra brugerens internetforbindelse. De kan fx findes på teleselskabernes hjemmesider. Der findes også et program, der gør det let at sikre sig, at der ikke er ulovlige film, musik og bøger på familiens computere. Et af dem findes på RettighedsAlliancens hjemmeside www.rettighedsalliancen.dk. Hvilken form for overvågning er der tale om? Der er tale om overvågning af pirattjenester. Det er en form for overvågning, der allerede foregår i dag, hvor man ved at forbinde sig til brugere, der udbyder ulovligt indhold, kan se hvilke IP-adresser, de bruger. Det er kun muligt, at se de oplysninger, som brugeren gør tilgængelig for alle andre brugere af den pågældende tjeneste. 6 US-modellen er en frivillig ordning mellem teleselskaber og rettighedshavere. Her sendes alerts per email. Der sendes i alt 6 alerts før teleselskabet pålægger abonnenten repressalier fx skruer ned for hastigheden på forbindelsen. 7 Undersøgelsen kan findes på www.etbrevbetydermere.dk. 6
Med andre ord er de oplysninger, rettighedshaverne indsamler, offentligt tilgængelige. Hvilken form for dokumentation vil I give til modtagerne af informationsbrevene? Den samme som vi har brugt over for domstolene i adskillige år. Dokumentation for hvad, der er delt, hvornår det er sket og fra hvilken IP-adresse. Vil der være en bagatelgrænse for, hvem I sender breve til? Ja. Brevmodellen vedrører alene ulovlige upload (ikke download). Det er altså kun dem, der distribuerer ting ulovligt på nettet, vi vil i kontakt med. En forudsætning for at hente musik, film, litteratur osv. fra de ulovlige fildelingstjenester er imidlertid, at man som bruger stiller indhold til rådighed for andre. Derfor vil brevmodellen ramme stort set alle brugere af ulovlige fildelingstjenester. Hvad mener I med, at I ikke vil foretage retslige skridt vedrørende de krænkelser, som resulterer i udsendelse af et informationsbrev? Når man er i en proces med informationsbrev, er man fredet i den forstand, at der ikke samtidig indledes retsforfølgning vedrørende den krænkelse, man har modtaget et brev for. Hvilken sanktion er forbundet med modtagelse af et informationsbrev? Der er ingen sanktion forbundet med at modtage et informationsbrev. Men hvis man sidder brevene overhørig og fortsætter med at piratkopiere, er der ligesom der altid har været - en risiko for, at rettighedshaverne indleder retsforfølgning eller anmelder sagen til politiet. Hvis man er i brevmodel-processen modtager man altså to breve, før det sker. Rettighedshavere har længe forsøgt at forfølge fildelere. Har I overvejet om andre fremgangsmåder ville være bedre? Ulovlig kopiering på nettet er uden tvivl den primære årsag til, at de kreative branchers indtægter er i drastisk fald. Rettighedshaverne lægger en meget stor indsats i at udvikle lovlige forretningsmodeller, som kan imødekomme forbrugernes ønsker. Der er masser af lovlige tjenester, der venter på at komme til, men som bliver holdt væk, fordi de ikke kan konkurrere med etablerede pirattjenester, som ikke betaler en rød øre til kunstnerne og rettighedshaverne..derudover gør rettighedshaverne en stor indsats ud af at informere om ophavsret. I forbindelse med etablering af brevmodellen vil der blive søsat en informationskampagne. *Finansiering af brevmodellen 7
Hvem synes rettighedshaverne skal betale for brevmodellen? Det skal rettighedshaverne og teleselskaberne. Ulovlig kopiering på internettet ikke alene er rettighedshavernes problem. Det er et samfundsproblem, som vi må forsøge at løse i fællesskab. 8 Derfor skal både rettighedshavere og teleselskaber bidrage til at finansiere brevmodellen. Det er naturligt at forvente, at internetudbyderne som samfundsansvarlige virksomheder påtager sig en økonomisk forpligtelse for, at deres netværk ikke bruges ulovligt. Det svarer til, at store virksomheder betaler for, at deres regnskaber revideres. Eller at bilejere betaler for, at deres bil bliver synet. Omkostningerne er en påregnelig følge af at drive virksomhed i Danmark. Brevmodellen bidrager til at gøre internettet mindre lovløst og dermed mere sikkert at færdes på. Til gavn for såvel indholdsleverandørerne som for brugerne af internettet. Hvilke udgifter har rettighedshaverne til brevmodellen? Rettighedshaverne skal betale for at indsamle dokumentation for krænkelserne, kontrollere det og sende det videre til teleselskaberne. Derudover skal der oprettes en helpdesk, som folk kan ringe til med spørgsmål angående brevene. Hvad vil brevmodellen koste? Årlig drift DKK 3,65 mio. 9 Etablering DKK 10,2 mio. 10 Hvis I forventer, at brevmodellen skaber et øget salg, hvorfor har I så ikke fra starten tilbudt at finansiere brevene i stedet for at forsøge at få internetudbyderne til at betale? Brevmodellen er ikke bare snævert til rettighedshavernes fordel. Den er et fælles anliggende, og derfor er betaling for brevmodellen noget, som vi skal være fælles om. 8 På EU plan vurderes det, at 10 pct. af arbejdspladserne i de kreative brancher vil være gået tabt pga. ulovlig kopiering og fildeling i 2015. 9 Teleselskaber bærer DKK 1,25 mio. og rettighedshavere DKK 2,4 mio. 10 Teleselskaber bærer DKK 10 mio. og rettighedshavere DKK 200.000 8
Der er mange aktører ud over rettighedshaverne, der har økonomiske såvel som samfundsmæssige interesser i brevmodellen: - Samfundet, der ønsker at sikre et mangfoldigt kulturudbud i fremtiden - Staten, der ønsker at sikre beskæftigelse og skatteindtægter - Forbrugerne, der har en interesse i og krav på at vide, hvis deres internetforbindelse bliver brugt til ophavsretskrænkelser pga. o risikoen for at blive mødt med retlige skridt fra rettighedshavernes side o risikoen for repressalier (fx lukning af forbindelsen) fra teleselskab o risikoen for inficering med virus, spyware eller risiko for identitetstyveri (fx tyveri af bankoplysninger eller personlige oplysninger) - teleselskaberne bliver selv i stigende grad indholdsleverandører, og tjener på den måde - ligesom rettighedshaverne - penge på indhold Derudover er det rimeligt at forvente at teleselskaberne tager økonomisk ansvar for, at deres net ikke bruges til ulovligheder. /MAF 9