AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet

Relaterede dokumenter
Kvælstofdeposition og NOVANA

Terrestriske Naturtype Marianne Bruus Knud Erik Nielsen Christian Damgaard Bettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs. foto: Ulrik Søchting

BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET. Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

Notat om ammoniakindsatsen

NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN?

Forsuring truer klokkelyng

Naturlig dynamik i hedeplejen

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme

STATUS OG PLEJEMULIGHEDER FOR KLOKKELYNGDOMINERET VÅD HEDE

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46).

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov

Pleje af tørre naturtyper

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr.

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN

Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for

Biodiversitet i habitatområder - styrkes den af husdyrloven?

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for

Klitterne i Henne. Før nu og i fremtiden. Udarbejdet af Bent Aaby

Forvaltningsmetoder i N-belastede habitatnaturtyper

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Blåtop på Flyvestation Karup.

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119).

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse

Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114).

INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder

Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø N 64, del 1

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Yding Skov og Ejer Skov (Natura 2000-område nr. 54).

Lyng og græs på Randbøl Hede de store linier.

Aerts, R., 1989: Aboveground biomass and nutrient dynamics of Calluna vulgaris and Molinia caerulea in a dry heathland. Oikos 56:31-38.

Forbedring af naturtilstand og biodiversitet efter ophør af gødskning og sprøjtning af 3-arealer

Hvad bestemmer dækningen af klokkelyng (Erica tetralix) på våde heder?

Mulig anvendelse af citizen science data til at bestemme ændringer i sandsynlighed for forekomst

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Referenceområder på Randbøl Hede.

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Idom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik

71 Randbøl Hede og Klitterne i Frederikshåb Plantage

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Danske kystklitter vegetation og jordbundskemi

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Naturtilstand, bevaringsstatus og naturovervågning

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Risum Enge og Selde Vig (Natura 2000-område nr.

2. Skovens sundhedstilstand

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Grødeskæring og vandløbsoprensning Der foregår ingen grødeskæring og vandløbsoprensning indenfor habitatområdet, hverken i Tversted eller Uggerby Å.

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Terrestriske Naturtyper 2006

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen,

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Section meeting # in R-322

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Udgivet af Jydsk Naturhistorisk Forening

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

1. Placeringen af afbrænding er nærmere bestemt af nedenstående

Transkript:

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet

total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total NHx 1000 mg N m -2 = 10 kg N ha -1

EFEKTER AF KVÆLSTOF PÅ NATURTYPER Primære effekter: Toksisk effekt på planter Øget koncentration af kvælstof i planter og jord Forsuring Sekundære effekter: Øget produktivitet Planter som vokser hurtigt udkonkurrerer arter med lavere vækstrater Øget omsætning i jorden Øget følsomhed overfor stress (patogener, tørke og frost)

EFFEKTER AF KVÆLSTOF - antal arter på overdrev i UK og DK Øget kvælstofnedfald medfører reduktion i floristisk diversitet i depositionsområdet fra 5 til 40 kg N/ha/år En lineær nedgang med én art pr 4 m2 for hvert 2,5 kg N ha -1 år -1 Damgaard et al. 2011

% 40 EFFEKTER AF KVÆLSTOF DÆKNING AF KLOKKELYNG I FORHOLD TIL DEPOSITIONEN AF N Regressionstræ: dækning (klokkelyng) ~ Ndep+pH+morlag+jordtype+hældning+inklination signifikante effekter: Ndep (n=1729) og hældning 30 20 10 Kg N/ha år Strandberg et al., 2012

HVORFOR DØR KLOKKELYNGEN? 1999 2010 Vejrup Søhede foto: Hans Jørgen Degn 2010

AMMONIUM (NH 4+ ) I NEDBØR MEDFØRER FORSURING OG HÆMMER DANNELSE AF NITRAT (NITRIFIKATIONEN) Stigning i jordbundens NH 4 + Stigning i nitrifikationen Dannelse af protoner (H + ) ph fald fald i nitrifikation Stigning i jordbundens NH 4 + Stigning i jordbundens NH 4 + påvirker basekationerne hæmmer optaget og øger udvaskning af Mg ++, Ca ++, og K + ph fald Frigørelse af toksiske metaller som Al 3+ and Fe 2+ Høj [NH 4+ ] er toksisk for planter - Høj [NH 4+, Fe ++, H + ] kan være årsag til klokkelyngens død?

Udvikling af naturtyper og arter: Dværgbuske og lav på Randbøl hede Udvikling i dækning af dværgbuske, græsarter og lav på Randbøl hede Randbøll heath 1954 2008 (H. J. Degn and U. Søchting, 2008.)

POSITIV SAMMENHÆNG MELLEM C/N I JORD OG DÆKNINGSGRAD AF LYNG Dækning

Grå/grøn klit TILGRONING AF KLITTER udvikling hos udvalgte arter Revlingeklithede Lav Mos bølget bunke sandstar bølget bunke sandstar lyng revling lyng revling sand hjælme sand

1954 1987 2008 Tilgroning af klitterne 2010

TILGRONING AF KLITTER Udvikling i bestandsstørrelse af tornskade Hans Esselink, 2006

TILGRONING AF KLITTER Udvikling i bestandsstørrelse af tornskade Skagen Hanstolm Danmark England Holland Tyskland Frankrig Belgien Stabil aftagende næsten forsvundet forsvundet

KONKLUSION Bølget bunke - ny dominerende art i klitterne Klokkelyng forsvindende fra klokkelyngheder? Øget plantedække i klittyperne alle dominerende arter øger deres dækning ingen vindbrud Negativ sammenhæng mellem kvælstofdepositionen og antal arter på overdrev Negativ sammenhæng mellem kvælstofdeposition og dækningsgraden af klokkelyng AU- Bioscience - Plantekongres 2012 - Herning 11. januar 2012

Anvendt litteratur Bobbink, R., Ashmore, M.R., Braun, S., Flückiger, W., van den Wyngaert, I.J.J., 2003. Empirical nitrogen critical loads for natural and semi-natural ecosystems: 2002 update. In: Achermann, B., Bobbink, R. (Eds.), Empirical critical loads for nitrogen. Swiss Agency for the Environment, Forests and Landscape, Berne, pp. 43-170. Bruus, M., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Nygaard, B., Ejrnæs, R. 2010, Terrestriske Naturtyper 2008, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Clark, M.C. and Tilman, D., 2008. Loss of plant species after chronic low-level nitrogen deposition to prairie grasslands. Nature 451 Degn, H.J. og Søchting. U. 2008. Laver på Randbøll hede. Damgaard, C.; Jensen, L.; Frohn, L.; Borchsenius, F. ; Nielsen, K.E. ; Ejrnæs, R.; Stevens,C.J., 2011, The effect of nitrogen deposition on the species richness of acid grasslands in Denmark: A comparison with a study performed on a European scale. Env. Poll. 159 Ejrnæs, R., Nygaard, B., Fredshavn, J.R., Nielsen, K.E., Damgaard, C. 2009, Terrestriske Naturtyper 2007, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Hicks et al., 2011, Nitrogen Deposition and Natura 2000 http://cost729.ceh.ac.uk/webfm_send/22 Nielsen, K.E., U.L., L., Nørnberg, P., 1999. Dynamic soil processes on heathland due to changes in vegetation to oak and Sitka. Forest Ecology and Management 114, 107-116. Nielsen et al., 2011. A Native Species with Invasive Behaviour in Coastal Dunes: Evidence for Progressing Decay and Homogenization of Habitat Types. Ambio Vol. 40, Nr. 7, s. 819-823 Stevens, C. J., Dise, N. B., Mountford, J. O., and Gowing, D. J., 2004. Impact of Nitrogen Deposition on the Species Richness of Grasslands. Science 303 Stevens et a., 2011. Ecosystem responses to reduced and oxidised nitrogen inputs in European terrestrial habitats. Env. Poll. 159: 665-676. Strandberg, M., Nielsen, K.E., Damgaard, C. og H.J. Degn. 2011. Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede. Faglig rapport fra DMU nr. 820. http://www2.dmu.dk/pub/fr820.pdf Strandberg, M., Nielsen, K.E., Damgaard, C., J.L. Bak og H.J. Degn Acidification driven ecosystem collapse of Danish Erica tetralix wet heathland. AMBIO (in press)