Mariehønen. Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave



Relaterede dokumenter
Langhøj Dagtilbud. Mariehønen. Integreret vuggestue og børnehave. Mariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf

Vuggestuen Bremdal Dagtilbud Bremdal Torv Struer Tlf

Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.

Indholdsfortegnelse: 4. Aktiviteter: 5. Forældresamtaler: 6. Forældrebestyrelsen: 7. Kontakt:

Velkommen i børnehaven

Velkommen til Legehuset

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen til Lindetræet Vi glæder os til at modtage jer i Lindetræet

Velkommen til Billum Børnehave. I børnehaven lægger vi vægt på: Hvem er vi?

VELKOMMEN. Børnehaven. Vilstedvej Løgstør Mail:

Dagligdagen i Minihøj

Børnehaveafdelingen. Vores åbningstider: Mandag til torsdag kl. 6:30-17:00 Fredag kl. 6:30-16:00 Vi åbner i vuggestuen kl.

H.C.Ørstedsvej Skive Tlf Vuggestueafd

Kære Velkommen til Fredensgård Børnehave. Du skal starte i børnehave den 15. august 2015, og vi glæder os til at møde dig og din familie.

Kære. huse man kan sidde og lege i, biller, mariehøns og mange andre spændende ting. Det er vores egen lille oase.

Hvem er vi. En god start

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen til Småfolket / Regnbuen. Regnbuens vuggestue. Kontakt Områdeleder Laila Hertel Günthel Mail: Telefon:

Velkommen til Gormsvej Slagelse

Velkommen til Magdalene Haven

Velkommen til Lindetræet

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN LARVERNE SKOVHUSET

i Kristrup vuggestue

Velkommen i. Børnehuset Brillesøen

Vi vil godt se dig og dine forældre inden du starter i vuggestuen, så du kan se den stue du skal gå på, samt hilse på os alle sammen.

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej Nr. Nebel Telefon:

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen til Børnehuset Bækdalen Krop, kunst og kreativitet

Her er vores hverdag

Børnehaven Rømersvej. Rømersvej Brønderslev Tlf.: lene.mariegaard@ dk Hjemmeside:

Vuggestuen Fuglereden Bremdal Torv Struer Tlf Se fugleredens hjemmeside:

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til vuggestuen i Solskin

i Kristrup vuggestue

STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF VUGGESTUEN TLF KONTORET TLF

Velkommen i. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer: Mail:

Børnehuset Freja Afdeling Frejas Have Himmelev Sognevej Roskilde Tlf. nr

Hvem er vi. En god start

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Børnehave

Velkommen. Kristrup vuggestue.

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl Fredag kl

Velkommen til Børnehaven

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Vesthuset. Hjemmeside: Adresse: Geels plads 44. Telefonnummer:

Velkommen til. Esbønderup Børnehus Kornbakken Græsted

Velkommen til Børneoasen Lind

Velkommen til Børnehuset Spentrup/Tjørnesvinget

Velkommen i Gittes dagpleje

Børnehave. Himmelblå Blomsterhøjen

Folder vuggestuen. Her bor vi:

SFO Højvangskolen 2013 Info

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Østhuset. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer:

Velkommen til. Børnehuset Himmelblå. Knus hinanden. Et knus: Er fuldt ud økologisk forsvarligt. Det nedbryder intet

Højvangshaven er præget af glæde, læring og udvikling. Vi ser muligheder og er nytænkende.

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Vi vil gerne byde jeres barn og jer hjertelig velkommen i Børnehuset NOVA. Vi ser frem til et godt samarbejde og en god tid sammen!

VELKOMMEN TIL. Gelsted Børnehus

INFORMATIONSHÆFTE FOR VEMB BØRNEHAVE

Velkomstfolder til nye børn

MINI VULKANEN. Mini SFO-en børnehaveplads i skolens rammer.

Velkommen til Vuggestuen Stjernestund

OBS OBS OBS. Rævehøjvej 40 et godt sted at blive større

INFORMATIONSHÆFTE FOR VEMB BØRNEHAVE

Velkommen til Børnehuset Oasen.

Her er vores hverdag

TOFTHØJSK. Velkommen i Tofthøjskolens DUS

Velkommen til Kernehuset

Børnehuset Vestermarievej Rønne Tlf Mail:

Velkomst- og Informationsmappe

Velkommen i vuggestuen. Åbningstider i vuggestuen: Personalet, som primært er tilknyttet vuggestuen, hedder: Gitte, Sanne, Helle og Dorthe.

Velkommen til. Ulveskov Børnehave Gl. Landevej 68, Birkelse 9440 Aabybro Tlf:

Vi glæder os til at lege med dig! Velkommen. til vuggestuen i Eventyrhaven. Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

Vi vil godt se dig og dine forældre inden du starter i børnehaven, så du kan se den stue du skal gå på, samt hilse på os alle sammen.

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Velkommen til Gæstehuset Mariekjær. Frederik d.7 vej Kolding Tlf.nr: Børnehavens tlf.nr:

Kære XXXXX Velkommen til Fredensgård Du skal starte i børnehave XXXXXXX, 20XX.

Velkommen til vuggestuen i Børnehaven Sommerfugl.

Velkommen til Selde Børnehave Natur, leg og Bevægelse

Velkomstfolder til nye børn

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Hverdagen i dit barns dagpleje

Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til Hammelev Børnehave.

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Vuggestue

Lindehuset Terpvej 19 Øster Lindet 6630 Rødding tlf: mobil:

Velkommen i Labyrinten. Børn og voksne

Velkommen til Børnehuset Hyrdehøj!

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

Dagplejen. Dagtilbudsafdelingen

Velkommen til Solstrålen Vuggestuen i afdeling Regnbuen Hovedgaden 17, Hodsager Tlf.:

Aabenraa Friskoles. Fritidsordning

Velkommen til Småfolket / Regnbuen

Velkommen i Øster Højst Børnehus

Velkommen til Småfolket / Regnbuen

Velkommen til Vuggestuen Stjernestund

Velkommen i Nim Børnehus. Møllegade 24, Nim 8740 Brædstrup Tlf

VELKOMMEN. i SFO EN. Nim Skole og Børnehus

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnegården i Ollerup

Formiddagen går dels med leg, som børnene selv får lyst til og forskellige aktiviteter, som vi tilbyder.

A-Z folder for Klintholm

Transkript:

Mariehønen Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave ariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf. 96 84 89 40 grs@struer.dk http://mariehonen.struer.dk

Velkommen hos os i Mariehønen Når Jeres barn starter i Mariehønen, vil det være starten på noget nyt for både Jer og Jeres barn. Denne folder indeholder forskellig information om vores hverdag. Vi håber, at du kan finde svar på de spørgsmål, du måtte have, og oplysninger om det du ønsker at vide, når dit barn skal starte i Mariehønen. Du kan også se på vores hjemmeside www.mariehonen.struer.dk Du er altid velkommen til at ringe eller besøge os. Vi glæder os til at få et åbent og godt samarbejde om Jeres barns trivsel og udvikling! Vi arbejder for, at Mariehønen skal være et sted, hvor børn, forældre og personale føler tryghed ved at være. børnene deltager mest muligt i de naturlige daglige gøremål. fleksibilitet og rummelighed vægtes i forhold til det enkelte barn. anerkendende pædagogik vægtes højt i vores relationer til børnene. der er ro, tid og plads til fordybelse. udelivet er en naturlig og prioriteret del af vores hverdag. 2

Åbningstider Mandag-torsdag: 6.10-16.30 Fredag: 6.10-16.00 Alle daginstitutioner og SFO er i Struer kommune har indgået en aftale om følgende årlige lukkedage: De to sidste dage i vinterferien (uge 7) De 3 hverdage før påske Fredag efter Kr. Himmelfartsdag Grundlovsdag De to sidste dage i efterårsferien (uge 42) Alle hverdage imellem jul og nytår inkl. d. 24. dec. og d. 31. dec. På disse dage er der en børnehave og en SFO i kommunen, der har åbent til at passe de børn, der har behov for pasning. Dog undtagen grundlovsdag og d. 24. dec., hvor der ikke tilbydes pasning. Mariehønen har åbent hele sommerferien og samarbejder som oftest med Svinget (SFO) i de uger, hvor der er færrest børn. Mariehønen er en kommunal daginstitution normeret til ca. 80 børnehavebørn og ca. 20 vuggestuebørn. I august 2010 flyttede vi ind i nye fysiske rammer, som vi selv har haft stor indflydelse på udformningen af. 3

Vuggestuen Vuggestuen er opdelt i 3 grupper efter deres alder. De har en fløj for sig selv med egen udgang til legepladsen. Vuggestuen er en naturlig del af huset, og de benytter fællesarealerne i det omfang de ønsker det og efter børnenes behov. Den fungerer også som gæstedagpleje for dagplejen. Det vil sige, at der er et antal pladser i vuggestuen, hvor børn i dagplejen kan komme, når deres egen dagplejer har fri eller er syg. De børn, der snart skal i børnehave, kan vi tilbyde en sprogvurderingstest, hvis vi mener, at der behov for det. Praktiske ting På hylden i badeværelset har barnet sin egen hylde. Der skal medbragte bleer være. I garderoben skal der altid være mindst 2 sæt skiftetøj, som passer til årstiden. Det er rart med navn i både tøj, fodtøj og på sutterne, så vi ikke får byttet for meget rundt på det. Når I henter Jeres barn, vil vi gerne, at I rydder op på garderoben, så barnet har lettere ved at komme i sit overtøj dagen efter. Vi vil gerne, at I hver dag læser på vores white board. Her kan I læse, hvad vi har lavet i løbet af dagen, og om vi f.eks. skal på tur dagen efter, så barnet skal være her en bestemt tid. Ligeledes kan I læse, hvor lang tid Jeres barn har sovet, og om det f.eks. mangler bleer. 4

Vuggestuens hverdag De vuggestuebørn, der møder tidligt, har mulighed for at spise morgenmad i køkkenet sammen med børnehavebørnene, hvor der er morgenmad indtil kl. 7.30. Derefter går vuggestuebørnene og deres voksne ned i vuggestuen og begynder at lege. Kl. ca. 8.30 får børnene formiddags mad. Det består af brød og frugt med mælk til. Derefter går vi på legepladsen eller laver andre aktiviteter (gåtur, hallen, kreative udfoldelser o. lign) Kl. ca. 11.00 spiser vi frokost. Der hænger et opslag ved indgangen til køkkenet om, hvad vi skal have i ugens løb. Efter frokost skal sovebørnene puttes. Der er mulighed for at sove i krybberummet eller indenfor på en madras. Vi har sovedragter og sengetøj til alle. Når det er koldt skal børnene, der sover i krybber, medbringe en hue, sokker og bløde vanter til at sove med. De yngste børn, der har brug for en formiddagssøvn og eftermiddagssøvn kan have en rytme, der er forskudt i forhold til de andre børn. Efter middagssøvnen får de eftermiddags mad med mælk til. Derefter leges der ude eller inde, indtil de bliver hentet. Kl. 16.00 går vi i børnehaven og hygger os sammen med de sidste børn. 5

Børnehaven Børnehaven er opdelt i 2 grupper, som hedder henholdsvis Vest og ved Bækken. Man starter i Vest den måned man fylder 3 år og flytter til Bækken, når man bliver lidt større og klar til det. Begge afdelinger er indrettet efter funktioner. Dvs., at der er et legerum, malerum, hyggerum og puderum m.m. Det synes vi, giver børnene gode muligheder for at bevæge sig rundt i huset motiveret af leg og mulighed for at knytte relationer gennem fælles interesser. Køkkenet og salen er fællesarealer. Vi åbner i køkkenet om morgenen og spiser fælles morgenmad. Ligeledes lukker vi der om eftermiddagen. I løbet af dagen må disse områder bruges frit af børnene. Børnene får en månedsplan med hjem, så I kan følge med i, hvornår der er planlagte aktiviteter og for hvem. Det er vigtigt at holde øje med vores infotavle i indgangspartiet, da der dagligt kommer information om, hvad vi har lavet og hvis der skal ske noget særligt de nærmeste dage. 6

Børnehavens hverdag Kl. 6.10 starter dagen med at gøre klar til morgenmad. Vi vægter at skabe ro til, at børnene kan komme stille ind af døren og få en god start på dagen. Morgenmaden tilbydes indtil kl. 7.30. Derefter kan børnene lege. Kl. ca. 9.00 tilbydes børnene frugt med mælk og vand i deres grupper, og derefter er der tilbud om forskellige aktiviteter. Det kan være motorik i salen, gåture, kreative ting på grupperummene, leg på legepladsen eller leg indenfor. Vi kan også køre en tur i vores forældresponsorerede bus, Frode. Kl. 11.30 hentes rullebordet i køkkenet med vores frokost. Børnene dækker borde på skift og bestemmer den madsang, vi synger, når alle sidder klar ved bordet. Der serveres vand til maden. Over middag leger børnene ude på legepladsen. Børn der har brug for middagssøvn puttes efter frokosten. Kl. ca. 14.30 er der eftermiddagsmad. Herefter leges der rundt om i huset eller ude på legepladsen. Hjælp gerne Jeres børn, så de får ryddet op på det, de leger med, inden I går hjem. 7

Ude liv Vi er en institution, der gennem forskellige aktiviteter har gjort os fortjente til at få det grønne flag. Det betyder, at vi prioriterer og inddrager ude liv i vores hverdag. Vi benytter os af naturen omkring os, og vi laver aktiviteter med børnene, der giver bevidsthed om vores miljø. For at det er sjovt, kræves der godt ude tøj til Jeres barn tilpasset årstiden. Vores legeplads indbyder til leg for både de yngste vuggestuebørn med sandkasse, legehuse og fugleredegynge og for de ældre børnehavebørn med cykelbane og svævebane. I perioder laver vi projekter udenfor ved enten bålet eller i vores udendørs værksted. I et aktivt ude liv kan børnene udfolde sig fysisk, møde udfordringer og bruge alle deres sanser. 8

Kosten Vi har vores egen madordning i Mariehønen. Det betyder, at der betales for, at børnene får alt deres kost, mens de er i institutionen. Maden laves af vores egen madmor. Det giver en mulighed for, at børnene kan dufte, når der tilberedes mad og nogen gange være med til, at forme boller til eftermiddagsmaden, pille æg eller skære grøntsager. Vi bruger vores frokostmåltid som en del af vores pædagogiske praksis med f.eks. sanseindtryk, nærhed i relationer, viden om natur og sammenhænge osv. Kosten er sammensat ud fra ministeriets retningslinjer om ernæring til børn. Se i øvrigt vores kostpolitik på hjemmesiden. 9

Forældresamtaler/ Den daglige kontakt En god dialog imellem forældre og personale er vigtigt for et godt samarbejde omkring Jeres barn. Vi har en samtale med Jer, når jeres barn starter, og igen efter 3-5 måneder. Derefter tilbyder vi forældresamtale ca. én gang om året. I bliver informeret om, hvornår det er tid til en samtale, og tidspunktet aftaler I med pædagogen i barnets gruppe. I kan altid selv bede om en samtale efter behov. Vi vil gerne have, og sætter stor pris på, at I kommer, hvis I har noget på hjertet. Ligeledes vil vi bede Jer om en samtale, hvis vi har behovet. Hvis der sker ændringer i Jeres familieforhold, mærker vi det ofte på barnet. Det vil derfor være en hjælp, hvis I fortæller os, hvad der sker, så vi kan drage den bedste omsorg for barnet. Personalet har tavshedspligt om alle private oplysninger. Fødselsdage Vi vil gerne fejre Jeres barns fødselsdag i børnehaven. I Mariehønen starter vi altid med at hejse flaget sammen med fødselsdagsbarnet. Børnene fra barnets gruppe laver sammen med en voksen en gave til fødselsdagsbarnet. Vi kommer også gerne på besøg i hjemmet, hvis I skulle have lyst til det, og hvis det transportmæssigt kan lade sig gøre. Hvordan I ønsker det, aftaler vi i god tid inden fødselsdagen. 10

Legetøj Børnene må gerne medbringe legetøj i Mariehønen. Der er børn, der kan have stor tryghed ved at have noget kendt med, eller noget som de gerne vil vise frem. Dog vil vi gerne, at I er opmærksomme på: * Det er på eget ansvar * Det kan gå itu eller blive væk (Husk navn på det) * At personalet ikke leder efter bortkomne sager * At barnet er indstillet på, at andre må låne det 11

Tøj Det er sjovest at lege, når man er klædt i tøj, der er nemt at bevæge sig i og praktisk til både ude- og inde aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at der er tøj i garderoben svarende til vejet. Derudover skal der være skiftetøj, regntøj og vandtæt fodtøj. Navn i tøjet gør det nemmere for både jer og os. For at dit barn har mulighed for at være så selvhjulpen som muligt, er det vigtigt, at det er tøj, der er nemt at tage på, og at der er orden på garderoben. At tøjet hænger på sin plads. At tøjet vender rigtigt og at garderoben er overskuelig for barnet ved, at der ikke ligger pinde, tegninger eller andet. Sygdom og fridage Vi ved, at det kan være svært at tage fri fra arbejde, når ens barn er sygt. Men er barnet sygt eller sløjt, kan det ikke deltage i den almindelige hverdag i vuggestuen/børnehaven, men har brug for fred og ro derhjemme. Hvis jeres barn er syg vil vi gerne have besked inden kl. 9.00, så det er muligt at planlægge og bruge vores ressourcer bedst muligt. Bliver Jeres barn syg i løbet af dagen, kontakter vi Jer, så barnet kan komme hjem. I tilfælde af smitsomme sygdomme og lus hænger vi opslag op i institutionen, så alle forældre gøres opmærksomme på det. Børnene har ligesom os alle, brug for en fridag engang imellem. Vi vil dog gerne, at I giver besked i institutionen, hvis barnet holder fri. Dette er ligeledes for, at vi kan udnytte vores ressourcer bedst muligt. 12

Traditioner og forældrearrangementer Forældremøder: To gange om året holdes der forældremøde for alle forældre i Mariehønen. Der er typisk ét om foråret med valg til forældrebestyrelsen og ét om efteråret. På disse møder informeres der om, hvad der rører sig i Mariehønen, og vi får indspark fra oplægsholdere om aktuelle emner. Forældrekaffe: Forældrebestyrelsen arrangerer i løbet af vinterhalvåret forældrekaffe for alle, der har tid. Her vil der være kaffe og kage i Mariehønen fra ca. kl. 14.30-16.00. Der vil være opslag om det, når det nærmer sig. Det er en hyggelig eftermiddag, hvor børnene glæder sig til, at mor og far kommer og får eftermiddagskaffe. Her er der også mulighed for at se og tale med bestyrelsen og de andre forældre i Mariehønen. Julestue: Hvert år omkring d. 1. dec. har vi julestue en fredag eftermiddag. Her går de ældste børn luciaoptog, der spises æbleskiver og drikkes kaffe/saftevand og vi laver forskellige ting på stuerne, som vi forbinder med julen. (Dekorationer, havregrynskugler, juleklip o. lign) Smid-over-bækken-fest: Den sidste fredag i marts, sender vi alle førskolebørnene over i SFO en, der ligger på den anden side af bækken. Børnene smides over bækken af personale i Mariehønen, hvorefter de tages imod af personalet fra SFO en. Det er en stor dag for både store og små samt forældre. Alle inviteres til at deltage i festen. 13

Tværfagligt samarbejde Der er tilknyttet en socialrådgiver, talepædagog, skolepsykolog og sundhedsplejerske til vores skoledistrikt i Langhøj området. Vi samarbejder med dem i det omfang, der er behov for. Både forældre og personale kan få rådgivning og vejledning, hvis der er noget angående et barns udvikling, som vi undres over eller er usikre på. Henvendelse fra Mariehønen til vore samarbejdsparter sker efter aftale med forældrene. Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen består af 5 forældre og 1 personalerepræsentant. Arbejdet i bestyrelsen består bl.a. af at varetage forældrenes og børnenes behov, fastsætte overordnede mål og rammer og deltage i ansættelse af nyt personale. Ind- og udmeldelse Ved indmeldelsen skal I udfylde et stamkort med forskellige oplysninger, så vi altid kan få fat på en af forældrene, hvis det bliver nødvendigt i løbet af dagen. Udmeldelse fra Mariehønen skal ske med en måneds varsel fra d. 1 i måneden. Ved overgangen til førskolegruppen sker udmeldelsen automatisk. 14

Dagplejen I Struer kommune er dagplejen decentraliseret. Det betyder, at ledelsen af kommunens 8 dagplejedistrikter hører under en daginstitution i lokalområdet. I praksis betyder det, at der er en afdelingsleder for 0-3 års området ansat i Mariehønen. For dagplejerne i området betyder det, at de tilhører personalegruppen i Mariehønen. Vi afholder fælles personalemøder, kurser, inspirations dage og sociale arrangementer sammen. Dagplejerne kommer og benytter sig af huset og legepladsen og tager del i vores hverdag i institutionen. Når de har et barn der nærmer sig børnehavestart, bliver besøgene målrettet en god overgang fra dagpleje til børnehave for det enkelte barn. I og med at dagplejere og personalet i institutionen kender hinanden, bliver samarbejdet naturligt omkring det enkelte barn. Til slut Vi håber, at I nu har fået et indtryk af Mariehønen som et sted, hvor vi sammen med børnene har en hverdag, der er tryg, begivenhedsrig, udfordrende og lærerig. Når vores samarbejde bygger på åbenhed og tillid, så kan vi sammen skabe nogle gode rammer for, at netop Jeres barn får en dejlig tid i vuggestuen og børnehaven. Vi glæder os til samarbejdet. 15

Kontakt os Telefon Vuggestue 96 84 89 40 Børnehave 96 84 89 40 Dagpleje 96 84 89 41 Mail grs@struer.dk Mariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf. 96 84 89 40 grs@struer.dk http://mariehonen.struer.dk