SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke realistisk at besætte alle jobs med danske ansatte. Alene de små og mellemstore virksomheder mangler efter Håndværksrådets beregninger 80.000 ansatte. Skal de høje vækstrater, vi har set i 2005 og 2006, bevares, er det helt afgørende, at vi tiltrækker kvalificeret arbejdskraft fra vores nabolande. 10 pct. af de mindre virksomheder har allerede udenlandsk arbejdskraft ansat. Analysen viser dog en faldende efterspørgsel efter udenlandske ansatte. Sproglige problemer og bureaukrati er to helt centrale barrierer, der kan afholde virksomhederne fra at søge efter arbejdskraft i udlandet. 2 ud af 5 virksomheder peger direkte på Østaftalen som en barriere for at ansætte nye medarbejdere fra de nye EU-lande. Frygt for hetz fra fagbevægelsen eller et dårligt image hos kunderne er også områder, der får virksomhederne til at holde igen med at ansætte udlændinge. Virksomhedernes foretrukne land at finde nye ansatte i er Tyskland. Herefter kommer Polen og Sverige. Fordelene ved at finde ansatte fra Tyskland og Sverige er, at kulturen, sproget og lønniveauet ikke er så forskelligt fra det danske. Investeringer med det formål at nedbringe anvendelsen af arbejdskraft har gennem hele 2006 været utroligt høje. Hver femte virksomhed har foretaget maskininvesteringer det seneste halve år, og virksomhederne forventer, at investeringerne vil fortsætte på det høje niveau i 1. halvår af 2007. FÆRRE SMV ER - MEN STADIG HOVEDPARTEN - MANGLER ARBEJDSKRAFT Manglen på arbejdskraft er stadig udbredt i de små og mellemstore virksomheder (SMV erne). Lidt færre virksomheder søger dog efter arbejdskraft nu end i sommer. Håndværksrådets undersøgelse viser, at hvor 73 pct. af virksomhederne i juni 2006 søgte efter arbejdskraft, er det i øjeblikket kun 69 pct., der mangler ansatte. 605 virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Forklaringen skal særligt findes hos industrien og i butikkerne. Industrien har gennem det sidste år foretaget massive maskininvesteringer, der skal gøre produktionen mindre arbejdskraftafhængig. Dette reducerer industrivirksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. For butikkernes vedkommende er en del af forklaringen, at de har årets absolutte højsæson op til jul, og dermed har mandet op til det maksimale. Da undersøgelsen er foretaget i december, er der derfor færre butikker, der forventer at øge beskæftigelsen yderligere i det kommende halve år. Samlet set mangler over halvdelen af virksomhederne i alle brancher dog stadig arbejdskraft. TABEL 1: ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER MANGLER ARBEJDSKRAFT. Bygge Industri Service Butik SMV samlet Juni 2006 75 % 80 % 65 % 70 % 73 % December 2006 74 % 72 % 61 % 58 % 69 % Udvikling -1 % -8 % -4 % -12 % -4 % 1

FLERE UDENLANDSKE ANSATTE, MEN ET FALD I FORVENTNINGEN OM FLERE 10 pct. af de små og mellemstore virksomheder har ved udgangen af 2006 udenlandsk arbejdskraft ansat. Det er en lille stigning siden i sommer, hvor Håndværksrådet stillede virksomhederne de samme spørgsmål. En del virksomheder har dermed realiseret deres overvejelser om udenlandsk arbejdskraft. Der er dog på nuværende tidspunkt færre virksomheder end i sommer, der inden for et halvt år overvejer at finde udenlandske ansatte. Særligt i byggeriet er der en nedadgående tendens til at overveje udenlandske ansatte. Ud over mere afdæmpede forventninger til 2007 betyder mangelsituationen på materialer og den formentlig forestående vinter, at virksomhederne ikke ønsker at have alt for mange nye udenlandske ansatte på lønningslisten. Fagbevægelsens frygt for udenlandsk arbejdskraft og nogle kedelige enkeltsager med griske lykkejægere, der underbetaler deres udenlandske ansatte, har skabt et negativt billede af virksomheder, der ansætter udlændinge især fra Østeuropa. Dette har også påvirket lysten til at ansætte folk fra vores nabolande. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at 10 pct. af virksomhederne overvejer at ansætte udenlandsk arbejdskraft i 1. halvår af 2007. FIGUR 1 Virksomhedens erfaringer med udenlandsk arbejdskraft 16% 14% 12% 8% 6% 4% 2% jun 2006 dec 2006 Har udenlandsk arbejdskraft ansat. Overvejer at ansætte udenlandsk arbejdskraft indenfor de næste 6 måneder. BARRIERER FOR UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT 2006 skrev sig ind i historiebøgerne som året, hvor der kom 20.000 udenlandske arbejdere til landet. Der har været stor brug for dem alle, og virksomhederne kunne godt have ønsket sig endnu flere ansatte fra udlandet. Desværre er der en række barrierer, der afholder virksomhederne fra at importere udenlandsk arbejdskraft. Nogle er kulturelle og holdningsbetonede; andre er rene bureaukratiske forhindringer. Undersøgelsen viser, at 4 ud af 10 virksomheder mener, at indviklede regler, indberetninger, ansøgninger og godkendelser mv. er en barriere for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Næsten halvdelen af disse virksomheder peger direkte på Østaftalen som et problem i forbindelse med at skaffe ny arbejdskraft til landet. Lange sagsbehandlingstider hos Udlændingeservice og hos SKAT bliver også fremhævet som områder, der reducerer mulighederne for at få tilstrækkeligt med arbejdskraft fra udlandet. Håndværksrådet vil derfor igen opfordre politikerne til at afskaffe Østaftalen, reducere sagsbehandlingstiderne hos offentlige myndigheder samt fjerne de administrative byrder, der er forbundet med at trække på udenlandsk arbejdskraft. 2

FIGUR 2 Barrierer for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft Sproglige problemer 74% Adm. byrder og bureaukrati Kulturelle forskelle Frygt for hetz fra fagbevægelsen 33% 31% 39% Østaftalen Frygt for dårligt image hos kunderne Andet 11% 17% 16% 2 3 4 5 6 7 8 Sproglige problemer bliver af virksomhederne opfattet som den største hindring for at finde arbejdskraft i udlandet. Særligt butikkerne påpeger denne barriere som central, hvilket hænger sammen med den direkte kundekontakt, som de fleste ansatte i butikker har. Industrien er den branche, hvor sproglige problemer har mindst betydning. På trods af mange års skolegang i Danmark er sproget alligevel den største hindring for at få et mere åbent arbejdsmarked. Vi må derfor stille os selv spørgsmålet, om vores uddannelser ruster os tilstrækkeligt sprogligt til den mere globaliserede dagligdag, vi står over for. Fx fravælger flere og flere unge tysk som andetsprog i deres skolegang. Der er ingen tvivl om, at dette fravalg i fremtiden vil udgøre et problem, da Tyskland er vores absolut største samhandelspartner. Brillerne skal selvfølgelig ikke kun vendes indad. Vi kan jo i Danmark være nok så dygtige til at tale og forstå engelsk, tysk og fransk. Men kan de ansatte fra udlandet kun tale polsk, rumænsk og russisk, så hjælper det jo ikke meget. Vi står derfor i europæisk sammenhæng over for nogle store udfordringer for at få integreret EU s nye medlemslande fra Østeuropa. Løsningen på dette problem kan på kort sigt være, at de danske arbejdsgivere eller udenlandske underentreprenører, der arbejder i Danmark, giver udenlandske medarbejdere et intensivkursus i dansk eller måske engelsk. Samtidig kunne man forberede ledige i vores nabolande bedre på et eventuelt arbejde i Danmark ved, at de blev tilbudt undervisning i engelsk og måske endda også dansk, mens de var ledige, og inden de kom til Danmark. Nogle få lykkeriddere har forsøgt at tjene hurtige penge ved at underbetale østeuropæisk arbejdskraft. Disse få virksomheder har ødelagt utroligt meget for mange af branchens seriøse firmaer. Det har givet næring til fagbevægelsens hårde kurs mod østeuropæisk arbejdskraft, hvilket betyder, at seriøse virksomheder er tilbageholdende med at finde arbejdskraft i udlandet. Knap hver tredje virksomhed frygter en hetz fra fagbevægelsen, hvis de ansætter andre end danskere. Og det er ikke kun inden for byggebranchen, at man er bange for at se sin virksomhed begrundet eller ubegrundet anmeldt til politiet og udstillet i medierne. I alle brancher har fagbevægelsens hårde linie afholdt virksomheder fra at ansætte den nødvendige arbejdskraft fra udlandet. Den store medieopmærksomhed på de brodne kar betyder, at mange forbrugere sætter lighedstegn mellem en polsk håndværker og dårlige arbejdsvilkår og underbetaling, men også historier om private forbrugere, der jagtes af danske stilladsarbejdere, er medvirkende til, at knap hver tredje byggevirksomhed ser frygten for et dårligt image hos forbrugerne som en barriere for udenlandske ansatte. Denne frygt er markant lavere i de øvrige brancher og stor set ikke-eksisterende i industrien, hvilket naturligvis hænger sammen med, at de mindre industrivirksomheder ofte er underleverandører til andre virksomheder, samt at medarbejderne i industrien sjældent har direkte kundekontakt. Modstanden mod udenlandske ansatte finder virksomhederne også i egne rækker. Flere nævner, at modstand blandt de nuværende ansatte er en barriere, der skal overvindes, før virksomheden kan ansætte udlændinge. Håndværksrådet opfordrer derfor alle virksomheder, der overvejer at ansætte udenlandsk arbejdskraft, til allerede i overvejelsesfasen at inddrage medarbejderne i projektet. 3

HVOR SØGER SMV ERNE ANSATTE Tyskland er helt klart det land, hvorfra der er størst fokus på at finde ansatte. Der er flere årsager til dette billede. Helt grundlæggende er Tyskland det eneste land, hvor Danmarks grænse er landfast. Det gør det af helt praktiske og økonomiske årsager lettere at krydse grænsen for at søge arbejde. Endvidere er de kulturelle forskelle mellem danskere og tyskere små særligt i den sydlige del af Jylland. Sproget, uddannelsesniveauet og ikke mindst de tyske lønninger gør, at det er lettere og mere acceptabelt at benytte tyskere end fx ansatte fra Østeuropa. Det er den polske blikkenslager, der er skræmmebilledet ikke mekanikeren fra Hamburg. FIGUR 3 Fra hvilke lande har eller overvejer virksomheden at finde ansatte 6 5 4 3 2 Tyskland Polen Sverige Andre af de nye EU-lande Øvrige lande Polen kommer ind på en andenplads. Meget høj ledighed og lavere lønkrav end danske og tyske ansatte er med til at sætte fokus på ansatte fra Polen. Tillige er den polske arbejdsstyrke relativt veluddannet og er i stand til at træde ind i mange af de faglærte stillinger, der i øjeblikket står tomme herhjemme. Sproget, Østaftalen og frygten for hetz fra fagbevægelsen er dog med til at vanskeliggøre realiseringen af ansættelserne. Svenske ansatte er naturligt også inde i mange virksomheders overvejelser. Her gælder de samme fordele som for tyskerne. De sproglige barrierer er små i hvert tilfælde på Sjælland og kulturen og aflønningen er ikke meget anderledes end den danske. Dog er der den geografiske barriere, at Øresund først skal passeres via bro eller færge. Det tager tid og koster penge. Svensk arbejdskraft kan på pendlervilkår kun komme til Helsingør og København. Derfor er det primært i hovedstadsområdet, at svensk arbejdskraft er inde i virksomheders planlægning. Sverige er faktisk det foretrukne land for hovedstadens virksomheder at finde udenlandsk arbejdskraft i. Uden for Hovedstadsregionen er det meget få virksomheder, der tænker i retning af svenske ansatte. HØJE MASKININVESTERINGER AFHJÆLPER EN DEL AF ARBEJDSKRAFTMANGLEN Maskininvesteringerne har i 2. halvår af 2006 oversteget virksomhedernes egne forventninger. I juni 2006 forventede 18 pct. af de små og mellemstore virksomheder at fortage maskininvesteringer som et svar på manglen på arbejdskraft. Ved udgangen af året melder 20 pct. af virksomhederne, at de i sidste halvår af 2006 har foretaget maskininvesteringer. Denne udvikling er overordentlig positiv, da den er med til at fremtidssikre dansk økonomi. Ved at automatisere flere løntunge processer forbedres virksomhedernes konkurrenceevne, hvilket på længere sigt vil være med til at fastholde produktionen i Danmark. 4

FIGUR 4 Forventer virksomheden i det kommende halvår at foretage maskininvesteringer som følge af manglen på arbejdskraft 35% 3 25% 2 15% 5% bygge industri service butik SMV samlet jun-06 dec-06 Særligt i industrien investeres der i øjeblikket på højtryk. Knapt 30 pct. af de mindre industrivirksomheder forventer at foretage maskininvesteringer i 1. halvår af 2007. Det er et overraskende stort tal, når det holdes for øje, at næsten samme andel har foretaget investeringer gennem hele 2006. Udviklingen er overordentlig positiv, da den viser, at erhvervslivet udnytter de gode tider til at foretage investeringer, der kan fastholde og udvikle deres position på markedet i fremtiden. Fremtidens udfordringer med de små årgange på arbejdsmarkedet betyder, at det ikke kun er et kortsigtet konjunkturelt problem, at der mangler arbejdskraft. Medmindre det lykkes for politikerne af få øget arbejdsudbuddet markant, vil virksomhederne opleve problemer med at finde ansatte i de næste 30 år. Derfor er investeringer, der erstatter arbejdskraft med maskiner, en rigtig god forretning både for den enkelte virksomhed og for hele det danske samfund. Håndværksrådet, januar 2007 5