KAPITEL 12 UNIVERSERNES UNIVERS en uhyre størrelse af den Universelle Fars vidtstrakte skabelse er fuldstændig udover rækkevidden af den begrænset forestillingsevne; umådeligheden af mesteruniverset forbløffer selv min orden af væseners begrebs opfattelse. Men det dødelige sind kan lære meget angående planen og foranstaltning af universerne; I kan vide noget om deres fysiske organisation og ganske mærkværdige administration; I kan lære meget om de forskellige grupper af intelligente væsener som bebor de syv superuniverser i tiden og central universet fra evigheden. Principielt, det er, i evig potentiel, opfatter vi at den materielle skabelse som værende uendelig fordi den Universelle Far virkelig er uendelig, men når vi studere og observere den samlet materielle skabelse, så ved vi at på ethvert given tidspunkt i tiden er den begrænset, selv om den til jeres begrænset sind er forholdsvis ubegrænset, faktisk grænseløs. Vi er overbevist, fra studiet af fysisk lov og fra observation af stjerneklare områder, at den Uendelige Skaber endnu ikke ER manifestet i endelighed i kosmisk udtryk, at meget af den Uendeliges kosmiske potentiale stadig er selvindholdt og uafsløret. For skabte væsener kan mesteruniverset synes at være næsten uendelig, men den erfaringsmæssige åbenbaring af det evige formål er stadig i udvikling. 1. MESTERUNIVERSETS RUMNIVEAUER Universernes univers er ikke en uendelig flade, en grænseløs kubus, eller en ubegrænset cirkel; det har bestemt dimensioner. Lovene for fysisk organisation og administration beviser afgørende at hele den uhyre sammenhobning af kraft-energi og stof-styrke fungere til syvende og sidst som en rum enhed, som et organiseret og koordineret hele. Den materielle skabelses mærkbare opførsel udgør tegn på et fysisk univers af afgrænset begrænsninger. Det endelige bevis af både et bevægende sig i en kreds og afgrænset univers er givet, til os, af den velkendte kendsgerning at alle former for basis energi altid svinger rundt om den bøjet bane fra mesteruniverset rumniveauer i lydighed til det uophørlige og absolutte træk fra Paradis tyngdekraft. Mesteruniversets skiftende rumniveauer udgør de største inddelinger af gennemtrængt rum den samlet skabelse, organiseret og delvis beboet eller som vil blive organiseret og beboet. Hvis mesteruniverset ikke var en serie af elliptiske rumniveauer med formindsket bevægelses modstand, vekslende med zoner i forholdsvis hvile, så forestiller vi os at nogle af de kosmiske energier kunne observeres som skydende bort med en uendelig rækkevidde, bort i en lige linie ind i ubetrådt rum; men vi finder aldrig kraft, energi, eller stof som opfører sig sådan; selv om de hvirvler, svinger de altid fremadgående i banerne af de store rum kredsløb.
Kommende udgående fra Paradis gennem den vandrette udvidelse af gennemtrængt rum, er mesteruniverset eksisterende i seks koncentriske ellipser; rumniveauer omkredsende den centrale Ø: 1. Central Universet Havona. 2. De Syv Superuniverser. 3. Det Første Ydre Rumniveau. 4. Det Andet Ydre Rumniveau. 5. Det Tredje Ydre Rumniveau. 6. Det Fjerde og Yderste Rumniveau. Havona, central universet, er ikke en skabt i tiden, den er en evig eksistens. Dette aldrig-begyndende, aldrig-endende univers indeholder en milliard kloder af ophøjet fuldkommenhed og er omringet af de enorme mørke tyngdekrafts masser. I havonas centrum er den stillestående og absolutte stabiliseret Paradis Ø, omringet af dets enogtyve satellitter. På grund af de enorme kredsende mængder af de mørke tyngdekrafts masser ved udkanten af central universet, så er massen af denne centrale skabelse langt udover den samlet kendte masse af alle syv sektorer af storuniverset. Paradis-Havona systemet, det evige univers som omkredser den evige Ø, udgør den fuldkomne og evige kerne af mesteruniverset; alle syv af superuniverserne og alle områder af ydre rum drejer i fastsatte baner rundt om den gigantiske centrale sammenhobning af Paradis satellitterne og Havona kloderne. De syv Superuniverser er ikke primært fysiske organisationer; intetsteds deler deres grænser en stjernetåge familie, ej heller krydser de et lokal univers, en grundskabende enhed. Hvert superunivers er simpelthen en geografisk rum sværm af omtrent en syvende del af den organiseret og delvise beboede efter-havona skabelse, og hver er nogenlunde lige indbefattet i antal af lokal universer og i rum omspændelse. Nebadon, jeres lokale univers, er et af de nyere skabelser i Orvonton, det syvende superunivers. Storuniverset er den nuværende organiseret og beboet skabelse. Det består af syv superuniverser, med et samlet evolutionerende potentiale af omkring syv trillioner beboede planeter, for ikke at tale om de evige kloder fra central universet. Men denne forsøgsvise vurdering medregner ikke de arkitektoniske administrations kloder, ej heller inkludere det de yderliggende grupper af uorganiseret universer. Den nuværende ujævne kant af storuniverset, dets uensartet og ufuldendte periferi, sammen med de kolossale foranderlige forhold af hele den astronomiske plan, antyder til vores stjerne studerende at selv de syv superuniverser stadig er ufuldendte. Når vi bevæger os indefra, fra det guddommelige center udad i enhver retning, så kommer vi, til sidst, til de ydre begrænsninger af organiseret og beboet skabelse; vi kommer til de yderste begrænsninger af storuniverset. Og det er i nærheden af denne ydre grænse, i et fjerntliggende hjørne af sådan en storslået skabelse, at jeres lokal univers har dets begivenhedsrige eksistens. De Ydre Rum Niveauer. Langt ude i rummet, i en enorm afstand fra de syv beboede superuniverser, forsamles uhyre og utrolige formidable kraft kredsløb og materialiserende energier sig. Mellem energi kredsløbene af de syv superuniverser og dette gigantiske bælte af kraft aktivitet, er der en rum zone af forholdsvis stilhed, som variere i bredde men gennemsnitlig udgør fire hundrede tusinde lysår. Disse rum
zoner er fri for stjernestøv kosmisk tåge. De af vores studerende som studere disse fænomener er i tvivl om den nøjagtige status af de rum-krafter som eksistere i denne zone af forholdsvis stilhed som omkredser de syv superuniverser. Men omtrent en halv million lysår udover periferien af det nuværende storunivers observere vi begyndelser af en zone af en utrolig energi handling som tiltager i rumfang og intensitet for over femogtyve millioner lysår. Disse kolossale hjul af energiudfoldende krafter er anbragt i det første ydre rum niveau, et sammenhængende bælte af kosmisk aktivitet omkredsende hele den kendte, organiseret og beboet skabelse. Endnu større aktiviteter finder sted udover disse områder, for Uversa fysikerne har opfanget tidlige bevis på kraft manifestationer mere end halvtreds millioner lysår udover den yderste områder af fænomenet i det første ydre rum niveau. Disse aktiviteter varsler utvivlsomt organisationen af de materielle skabelser af det anden ydre rum niveau af mesteruniverset. Central Universet er evighedens skabelse; de syv superuniverser er tids skabelser; de fire ydre rum niveauer er utvivlsomt bestemt til at virkeligheds-udfolde ydersteheden af skabelsen. Og der er dem som hævder at den Uendelige aldrig kan opnår fuld udtrykkelse undtagen i uendeligheden; og derfor postulere de en yderligere og uafsløret skabelse udover det fjerde og yderste rum niveau, muligvis en for altidudvidende, aldrig endende uendeligheds univers. I teorien ved vi ikke hvorledes man begrænser enten Skaberens uendelighed eller skabelsens potentielle uendelighed, men som det eksistere og er administreret, betragter vi mesteruniverset som havende begrænsninger, som værende bestemt afgrænset og afgrænset ved dets ydre margen af åben rum. 2. DEN EGENSKABSLØSE ABSOLUTTES DOMÆNER Når Urantias astronomer stirre gennem deres stadig større kraftige teleskoper ind i de hemmelighedsfulde udstrækninger af det ydre rum og der betragter den forbløffende udvikling af næsten talløse fysiske universer, så bør de erkende at de stirre på den mægtige udformning af Mesterunivers Arkitekternes uransagelig planer. Sandt er det, at vi besidder beviser som antyder tilstedeværelsen af bestemte Paradis personligheders indflydelse her og der over hele de umådelige energi manifestationer som nu karakteriseres af disse ydre områder, men fra et større synspunkt så er rum områderne som strækker sig udover de yderste grænser af de syv superuniverser almindeligvis anerkendt som udgørende den Egenskabsløse Absoluttes områder. Skønt menneskets blotte øje kun kan se to eller tre stjernetåger udenfor superuniverset Orvontons grænser, så afslører jeres teleskoper bogstavelig talt millioner efter millioner af disse fysiske universer i færd med at blive dannet. Det meste af de stjerneklare områder som er synlige stillet tilskue for jeres nutidige teleskoper er i Orvonton, men med fotografisk teknik kan de større teleskoper gennemtrænge langt udover grænserne af storuniverset og ind i de ydre rum områder, hvor utallige universer er i gang med blive organiseret. Og der er stadig andre millioner af universer udover rækkevidden af jeres nuværende instrumenter. I en ikke så fjern fremtid, vil nye teleskoper afsløre til Urantia astronomers forundrende blik ikke mindre end 375 millioner nye galakser i de fjerntliggende udstrækninger af ydre rum. På samme tid vil disse meget kraftfulde teleskoper afsløre at mange ø universer opfattet som værende i det ydre rum i virkeligheden er en del af Orvontons galaktiske system. (mælkevejen) De syv superuniverser vokser stadig; periferien af hver af dem udvider sig gradvis; nye stjernetåger bliver
stadig stabiliseret og organiseret; og nogle af de stjernetåger som Urantia astronomerne betragter som ekstra galaktiske er i virkeligheden ved udkanten af Orvonton og rejser sammen med os. Uversa stjerne studerende observere at storuniverset er omringet af stamfædrene af en serie af stjerneklare og planetariske sværme som fuldstændig omkredser den nuværende beboet skabelse som koncentriske ringe af ydre rum universernes universer. Uversa fysikerne kalkulere at energien og stoffet fra disse ydre og ikke kortlagte områder allerede svare til flere gange den samlet materielle masse og energi udladning som er indbefatter i alle syv superuniverser. Vi er underrettet om at den kosmiske krafts metamorfose i disse ydre rum niveauer er en funktion af Paradis styrke organisatorerne. Vi ved også at disse krafter er nedarvet i disse fysiske energier som på nuværende tidspunkt aktivere storuniverset. Imidlertid, har Orvonton kraft vejledere intet at gøre med disse fjerntliggende områder, og ej heller er de energi bevægelser som er synlige derinde forbundet med den organiseret og beboet skabelses kraft kredsløb. Vi ved meget lidt om betydningen af disse kolossale fænomener i ydre rum. En større fremtids skabelse er i færd med at blive dannet. Vi kan observere dets uhyre udstrækning, vi kan skelne dets omfang og fornemme dets majestætisk dimensioner, men ellers ved vi ikke ret meget om disse områder end hvad Urantia astronomerne gør. Så vidt vi ved, så eksistere der ingen materielle væsener af den menneskelige orden, ingen engle eller andre ånds væsener i denne ydre ring af stjernetåger, sole, og planeter. Dette fjerne domæne er udover superunivers regeringens jurisdiktion og administration. Over hele Orvonton tror man at den ny type af skabelse er under udvikling, en slags universer bestemt til at blive scenen for de forsamlede Korps af Enderejsendes fremtidige aktiviteter; og hvis vores gisninger er korrekte, så indeholder den endeløse fremtid for jer alle den samme fængslende skue som den endeløse fortid har holdt for jeres ældre og forgængere. 3. UNIVERSEL TYNGDEKRAFT Alle former for styrke-energi materiel, sindsmæssig, eller åndelig er på samme måde genstand for de greb,de universelle tilstedeværelser, som vi kalder tyngdekraft. Personlighed reagere også til tyngdekraft til Faderens eneste kredsløb; men skønt dette kredsløb udelukkende er Faderens kredsløb, så er han ikke udelukket fra de andre kredsløb; den Universelle Far er uendelig og handler over alle fire absolutte tyngdekrafts kredsløb i mesteruniverset: 1. Den Universelle Fars Personligheds Tyngdekraft. 2. Den Evige Søns Ånds Tyngdekraft. 3. Samforenerens Sinds Tyngdekraft. 4. Paradis Øens Kosmiske Tyngdekraft. Disse fire kredsløb er ikke forbundet til nedre Paradis styrke center; de er ej heller styrke, energi, eller kraft kredsløb. De er absolutte tilstedeværende kredsløb og som Gud er uafhængige af tid og rum. I denne forbindelse er det bemærkelsesværdigt at nævne visse observationer gjort på Uversa gennem de seneste årtusinder af tyngdekraft forskerkorpset. Denne
ekspert gruppe af arbejdere er fremkommet til følgende konklusion med hensyn til mesteruniversets forskellige tyngdekrafts systemer: 1. Fysisk Tyngdekraft. Efter at have formuleret et overslag over summeringen af storuniversets samlet fysiske tyngdekrafts evne, så har de møjsommelig gennemført en sammenligning af dette fund med den skønsmæssige sum af den nuværende, virkende absolutte tyngdekraft. Disse kalkulationer antyder at den samlet tyngdekrafts handling på storuniverset er en meget lille del af det skønsmæssige Paradis tyngdekrafts træk, udregnet på den grundlæggende tyngdekrafts reaktion af grundlæggende fysiske enheder af universets stof. Disse forskere er nået til den forbløffende konklusion at central universet og de omgivende syv superuniverser på nuværende tidspunkt gør brug af kun omkring fem procent af den aktive funktion af Paradis absolutte-tyngdekrafts greb. Med andre ord: På nuværende tidspunkt er omkring femoghalvfems procent af Paradis Øens aktive kosmiske-tyngdekrafts virkning beregnet på denne helheds teori, beskæftiget med at kontrollere materielle systemer udover grænserne af de nuværende organiseret universer. Disse kalkulationer henføre alle til absolut tyngdekraft; lineær tyngdekraft er et mellemvirkende fænomen som kun kan beregnes ved at kende den aktuelle Paradis tyngdekraft. 2. Åndelig Tyngdekraft.Ved hjælp af samme teknik af forholdsmæssig vurdering og kalkulation har disse forskere undersøgt den nuværende reaktions evne for ånds tyngdekraft og i samarbejde med Enlige Budbringere og andre ånds personligheder, er fremkommet til summeringen af den Anden Kilde og Centers aktive ånds tyngdekraft. Og det er meget belærende at notere at de finder omtrent den samme værdi for den virkelige og fungerende tilstedeværelse af ånds tyngdekraft i storuniverset som de postulerede for den nuværende samlet sum af aktiv ånds tyngdekraft. Med andre ord: At på nuværende tidspunkt er, praktisk talt hele den Evige Søns åndstyngdekraft, beregnet på denne helheds teori, observeret som fungerende i storuniverset. Hvis disse forskningsresultater er pålidelige, så kan vi konkludere at de universer som på nuværende tidspunkt udvikler sig i det ydre rum er fuldstændig ikkeåndelig. Og hvis dette er sandt, vil det på tilfredsstillende vis forklare hvorfor ånds-begavede væsener er i besiddelse af så lidt eller ingen information om disse mægtige energi manifestationer bortset fra at kende kendsgerningen om deres fysiske eksistens. 3. Sinds Tyngdekraft.Ved hjælp af disse samme principper af forholdsmæssig beregning har disse eksperter angrebet problemet med sindstyngdekraftens tilstedeværelse og reaktion. Vurderingen af sinds enheden er fremkommet ved at finde gennemsnittet af 3 materielle og tre åndelige typer af mentalitet, selv om den sinds type som er fundet i kraft bestyrerne og deres medarbejdere viser sig at være en forstyrrende kendsgerning i anstrengelsen for at komme frem til en grundlæggende enhed for vurderingen af ånds-tyngdekraft. Der var meget lidt til at besværliggøre vurderingen af den Tredje Kilde og Centers nuværende evne for sinds-tyngdekraft som fungere i forhold til denne teori om helhed. Skønt disse forskningsresultater i dette tilfælde ikke er så overbevisende som i vurderingen af den fysiske og ånds tyngdekraft, så er de, forholdsmæssig betragtet, meget belærende, endda interessante. Disse forskere udleder heraf at omkring femogfirs procent sinds-tyngdekraftens reaktion til Samforenerens intellektuelle trækning tager sin oprindelse i det eksisterende univers. Dette antyder muligheden for at sinds aktiviteter er involveret i forbindelse med de observeret fysiske aktiviteter
som nu er i udvikling over alle områder af ydre rum. Mens denne vurdering sandsynligvis er langt fra præcis, så stemmer det, i princippet, med vores overbevisning om at intelligente kraft organisatorer på nuværende tidspunkt styrer universets udvikling i de rum niveauer som er udover den nuværende ydre grænse af storuniverset. Ligemeget hvilken natur af denne postuleret intelligens, så er den tilsyneladende ikke ånds-tyngdekraft reagerende. Men alle disse beregninger er for det meste vurderinger baseret på formodet love. Vi tænker at de er ganske pålidelige. Selv hvis nogle få ånds væsener var placeret i ydre rum, så ville deres samlet tilstedeværelse ikke tydelig påvirke beregningerne som er involveret i sådanne enorme målinger. Personligheds Tyngdekraft er uberegnelig. Vi anerkender kredsløbet, men vi kan ikke måle hverken egenskab eller størrelse virkeligheder som reagere dertil. 4. RUM OG BEVÆGELSE Alle enheden af kosmisk energi er i primært omløb, optaget i gennemførelsen af deres mission, mens de svinger rundt i den universelle bane. Rum universerne og deres del systemer og verdner er alle roterende kloder, som bevæger sig sammen med de endeløse kredsløb af mesteruniverset rumniveauer. Absolut intet er faststående i hele mesteruniverset undtagen selve Havona centret, den evige Paradis Ø, tyngdekraft centret. Den Egenskabsløse Absolutte er funktionsmæssig begrænset i rum, men vi er ikke så sikre hvad angår forholdet af denne Absolutte til bevægelse. Er bevægelse vedhængende deri? Vi ved det ikke. Vi ved at bevægelse ikke er vedhængende i rum; selv bevægelser af rum er ikke medfødt. Men vi er ikke så sikre om forholdet af den Egenskabsløse til bevægelse. Hvem, eller hvad, som virkelig er ansvarlig for de gigantiske aktiviteter af kraft-energi omdannelser som nu er under udvikling ude udover grænserne af de nuværende syv superuniverser? Med hensyn til oprindelsen af bevægelse så har vi følgende opfattelser: 1. Vi tror Samforeneren indvier bevægelse i rummet. 2. Hvis Samforeneren afstedkommer bevægelser af rummet, kan vi ikke bevise det. 3. Den Universelle Absolutte giver ikke anledning til begyndende bevægelse men udligner og kontrollere alle spændinger hidrørende fra bevægelse. Kraft Organisatorerne er tilsyneladende ansvarlige for frembringelsen af de gigantiske universe hjul som nu er i færd med stjerne udvikling i det ydre rum, men deres evne til at fungere således må være gjort muligt ved en eller anden omformning af rum tilstedeværelsen af den Egenskabsløse Absolutte. Rum er, set fra et menneskelig synspunkt, ingenting negativt; det eksistere kun som forbundet til noget positivt og ikkerumlig. Rum er, imidlertid, virkelig. Det indeholder og betinger bevægelse. Det bevæger sig endda. Rum bevægelser kan groft klassificeres som følgende; 1. Primær bevægelse rum åndedræt, bevægelse af selve rummet.
2. Sekundær bevægelse skiftende svingretninger af de skiftende rum niveauer. 3. Relative bevægelser relativ i den betydning at de ikke er vurderet med Paradis som grund punkt. Primær og sekundær bevægelser er absolutte, bevægelse i forhold til det ikke- bevægende Paradis. 4. Erstatning eller korrelativ bevægelse bestemt til at koordinere alle andre bevægelser. Det nuværende forhold af jeres sol og dets tilknyttede planeter, skønt afslørende mange forholdsvise og absolutte bevægelser i rummet, har tilbøjelighed til at bibringe astronomiske observatører det indtryk at i er forholdsvis stillestående i rummet, og at de omgivende stjernesværme og strømme er i gang med en udadgående flyvning med altid stigende hastigheder efterhånden som jeres beregninger udvikler sig udad i rummet. Men sådan forholder det sig ikke. I er ude af stand til at genkende den nuværende udadgående og ensartet udvidelse af de fysiske skabelser af alt gennemtrængt rum. Jeres egen lokale skabelse (Nebadon) deltager i denne bevægelse af universel udadgående udvidelse. De samlede syv superuniverser deltager i den to-milliarder års cyklus af rum åndedræt sammen med de ydre områder af mesteruniverset. Når universerne udvider og trækker sig sammen, så bevæger de materielle masser idet gennemtrængte rum sig skiftevis mod og med trækket af Paradis tyngdekrafts. Det arbejde som er gjort ved at flytte den materielle energi masse af skabelsen er rum arbejde men ikke styrke-energi arbejde. Skønt jeres spektroskopiske vurderingen af astronomiske hastigheder er rimelig pålidelige når de anvendes til de stjerne områder som tilhører jeres superunivers og dets tilknyttede superuniverser, så er sådanne beregninger med henvisning til de ydre rum områder fuldstændig upålidelige. Spektrallinier er flyttet fra det normale mod det violette af en tilnærmende stjerne; ligeledes er disse linier flyttet mod det røde af en tilbagetrækkende stjerne. Mange intervenerende indflydelser får det til at fremstå som om at den tilbagetrækkende hastighed af de udvendige universer stiger i hastighed med mere end et hundrede mil i sekundet for hver en million lysårs stigning i afstand. Ved hjælp af denne beregningsmetode, efter fuldendelsen af mere kraftfulde teleskoper, vil det vise sig at disse fjernt liggende systemer er i flyvning fra denne del af universet med en utrolig hastighed af mere end tredive tusinde mil i sekundet. Men denne tilsyneladende tilbagetræknings hastighed er ikke virkelig; den hidrøre fra utallige fejlfaktorer omfattende vinkelobservationer og andre tid-rum forvridninger. Men den største af alle sådanne forvridninger opstår fordi de uhyre ydre rum universer i områderne nærmest ved de syv superuniversers domæner synes at rotere i en retning modsat den fra det store univers. Det vil sige, at disse myriader af stjernetåger og deres medfølgende sole og kloder på nuværende tidspunkt er roterende med uret rundt om central skabelsen. De syv superuniverser rotere rundt om Paradis imod urets retning. Det synes som om at det andet ydre univers af galakser, ligesom de syv superuniverser, rotere imod uret rundt om Paradis. Og de astronomiske observatører på Uversa tænker at de har opdaget bevis på revolutionerende bevægelser i et tredje ydre bælte af fjerntliggende rum som er begyndt at udvise en slags retnings tendenser med uret. Det er sandsynligt at disse skiftende retninger af universernes på hinanden efterfølgende rumprocessioner har noget at gøre med den Egenskabsløse Absoluttes
indenfor mesteruniversets tyngdekrafts teknik, som består af en koordination af krafter og en ligestillelse af rum spændinger. Bevægelse ligesom rum er en udfyldning eller ligevægt af tyngdekraft. 5. RUM OG TID Ligesom rum, så er tid en Paradis overdragelse, men ikke i samme betydning, kun indirekte. Tid opstår i kraft af bevægelse og fordi sindet arveligt er vidende om på hinanden efterfølgende virkning. Fra et praktisk synspunkt, så er bevægelse absolut nødvendig til tid, men der er ingen universel tids enhed grundlagt på bevægelse undtagen for så vidt som at Paradis-Havona standard dag vilkårligt er anerkendt. Helheden af rum åndedrættet ødelægger dets lokale værdi som en tids kilde. Rummet er ikke uendelig, selvom det har sin oprindelse fra Paradis; ikke absolut, for det er gennemtrængt af den Egenskabsløse Absolutte. Vi kender ikke rummets absolutte begrænsninger, men vi ved at det absolutte af tid er evighed. Tid og rum er kun uadskillelig i tid-rum skabelser, de syv superuniverser. Ikketidsmæssig rum (rum uden tid) eksistere teoretisk, men det eneste sande ikketidsmæssige sted er Paradis arealet. Ikkerumlig tid (tid uden rum) eksistere i sindet af Paradis funktionsniveau. Den forholdsvise bevægelsesløse midtrums zone som indvirker på Paradis og som adskiller gennemtrængt fra ugennemtrængt rum er overgangszonerne fra tid til evighed, derfor er det nødvendigt at Paradis pilgrimmene blive bevidstløse gennem denne gennemrejse når det kulminere i Paradis borgerskab. Tids-bevidste gæster kan komme til Paradis uden denne søvn, men de forbliver tidsskabninger. Forhold til tid eksistere ikke uden bevægelse i rummet, men bevidsthed om tid gør. På hinanden efterfølgende sekvenser kan bevidstgøre tid selv i fravær af bevægelse. Menneskets sind er mindre tids-bundet end rum-bundet på grund af sindets iboende natur. Endog gennem jord livets dage i kødet, selv om menneskets sind er strengt rum-bundet, så er den skabende menneskelige indbildningskraft forholdsvis tids fri. Men selve tiden er ikke en genetisk sinds kvalitet. Der er kendskab til tre forskellige tidsniveauer: 1. Sinds-erkendt tid bevidsthed om sekvens, bevægelse, og fornemmelse af varighed. 2. Ånds-erkendt tid indsigt i bevægelse hen imod Gud og opmærksomhed på opstigende bevægelse til stigende niveauer af guddommelighed. 3. Personlighed skaber en enestående tids fornemmelse fra indsigt ind i Virkelighed plus en tilstedeværende bevidsthed og en fornemmelse af varighed. Uåndelige dyr kender kun fortiden og lever i nutiden. Ånds-beboet mennesker har forudseenheds styrke (indsigt); han kan visualisere fremtiden. Kun fremadseende og voksende stillingtagelser er personlig virkelige. Statisk etik og traditionel moral er kun let overdyriske. Stoicisme er heller ikke en høj orden for selv-virkeliggørelse. Etik og moral bliver i sandhed menneskelige når de er dynamiske og og fremadskridende, levende med universets virkelighed.
Menneskets personlighed er ikke alene en ledsagende omstændighed af tid-ogrum begivenheder; menneskets personlighed kan også handle som en kosmisk årsag af sådanne begivenheder. 6. UNIVERSEL OVERKONTROL Universet er ikkestatisk. Stabilitet er ikke et resultat af inerti men snarere produktet af afbalanceret energier, samarbejdende sind, koordineret morontianisme, ånds overkontrol, og personligheds forenelse. Stabilitet er fuldstændig, og altid proportionel til guddommelighed. I den fysiske kontrol af mesteruniverset udøver den Universelle Far prioritet og førstehed gennem Paradis Øen; Gud er absolut i den åndelige administration af kosmos i den Evige Søns person. Angående sindets domæner, fungere Faderen og Sønnen koordinerende i Samforeneren. Den Tredje Kilde og Center hjælpe til med opretholdelsen af ligevægt og koordinationen af de kombinerede fysiske og åndelige energier og organisationer ved hjælp af hans grebs absoluthed af det kosmisk sind og ved hjælp af udøvelse af hans iboende og universelle fysiske- og åndelige-tyngdekrafts fuldendelse. Når som helst og hvor som helst der opstår en forbindelse mellem det materielle og det åndelige, så er sådan et sinds fænomen en handling af den Uendelige Ånd. Sindet kan alene sammenknytte de fysiske krafter og energier på det materielle niveau med de åndelige styrker og væsener på åndsniveauet. I alle jeres overvejelse af universets fænomener, vær da sikker på at i tager de indbyrdes forhold af fysiske, intellektuelle, og åndelige energier i betragtning, og at passende hensyn er gjort til de uventede fænomener medfølgende ved deres forenelse af personlighed og for de uforudsigelige fænomener resulterende fra den erfaringsmæssige Guddom og de Absoluttes handlinger og reaktioner. Universet er kun i høj grad forudsigelig i den kvantitative eller tyngdekraftmålings betydning; selv de primære fysiske krafter reagere ikke til lineær tyngdekraft, ej heller gør de højere sinds betydninger og sande ånds værdier af yderste univers virkeligheder. Kvalitativ, så er universet ikke i høj grad forudsigelig hvad angår nye forbindelser af krafter, hverken fysiske, sindsmæssig, eller åndelig, skønt mange sådanne kombinationer af energier eller krafter bliver delvis forudsigelig når de er underlagt kritisk observation. Når stof, sind, og ånd er forenet af skabende personlighed, er vi ude af stand til helt at forudsige de beslutninger fra sådan et frit væsen. Alle faser af oprindelig kraft, spirende ånd, og andre ikkepersonlige yderste synes at reagere i overensstemmelse med bestemte relative stabile men ukendte love og er karakteriseret af et råderum af medvirken og en reaktions spændstighed som ofte er forvirrende når man støder på det i fænomener af en begrænset og isoleret situation. Hvad er forklaringen på denne uforudsigelige reaktions frihed afsløret af disse opdukkende universe virkeligheder? Disse ukendte, uudgrundelige uforudsigeligheder hvad enten tilhørende opførselen af en oprindelig kraft enhed, en reaktion af et uidentificeret sinds niveau, eller fænomenet af et uhyre førunivers under tilblivelse i de ydre rum domæner så afslører det sandsynligvis den Yderstes handlinger og de tilstedeværende-udførsler af de Absolutte, som er forudgående alle univers Skabers funktioner. Vi ved virkelig ikke, men vi formoder at sådan en forbavsende alsidighed og sådan en dybsindig koordination tilkendegive tilstedeværelse og udførelse af de
Absolutte, og at sådan en reaktions forskellighed trods en tilsyneladende ensartet årsag afslører de Absoluttes reaktion, ikke kun den nærmeste og nuværende årsag, men også til alle andre beslægtet årsager igennem hele mesteruniverset. Enkeltpersoner har deres skæbne beskyttere; planeter, systemer, konstellationer, universer, og superuniverser har hver deres respektive herskere som arbejder for velfærd i deres domæner. Havona og endda storuniverset er bevogtet af dem som er betroet med sådanne høje ansvar. Men hvem støtter og beskytter de grundlæggende nødvendigheder af mesteruniverset som helhed, fra Paradis til den fjerde og yderste rumniveau? Sådan eksistentiel overbeskyttelse er sandsynligvis tilskrevet Paradis Treenigheden, men fra et erfaringsmæssig synspunkt så er fremkomsten af efter-havona universerne afhængig af: 1. De Absolutte i potentiale. 2. Den Yderste i styring. 3. Den Højeste i evolutions koordinering. 4. Mester Universets Arkitekter i administration førend tilsynekomsten af specifikke herskere. Den Egenskabsløse Absolutte gennemtrænger alt rum. Vi er ikke ganske klar over hvad angår den nøjagtige status af Guddommen og de Universelle Absolutter, men vi kender de sidstnævnte funktioner hvor end Guddommen og de Egenskabsløse Absolutter virker. Den Guddoms Absolutte kan være universel tilstedeværende men næppe rum tilstedeværende. Den Yderste er, eller nogle gange vil være, rum tilstedeværende til de ydre grænser af det fjerde rumniveau. Vi tvivler på at den Yderste nogensinde vil have en rum tilstedeværelse udover mesteruniversets periferi, men indenfor denne begrænsning integrere den Yderste i stigende grad den skabende organisation af de tre Absoluttes potentialer. 7. DELEN OG HELHEDEN Der er, gennem al tid og rum og med hensyn til al virkelighed af enhver natur, virkende en ubønhørlig og upersonlig lov som svare til funktionen af en kosmisk forudseenhed. Barmhjertighed karakterisere Guds kærligheds holdning for den enkelte; upartiskhed motivere Guds holdning til helheden. Guds vilje er ikke nødvendigvis fremherskende i delen hjertet af enhver personlighed men hans vilje styre virkelig helheden, universernes univers. I alle hans handlemåder med alle sine væsener er det sandt at Guds love ikke i følge sin natur er vilkårlige. Til jer, med et begrænset klarsyn og endelig synspunkt, må det ofte synes som om Guds handlinger er diktatoriske og vilkårlige. Guds love er blot Guds sædvaner, hans måde af gentagne gange at gøre tingene; og han gør altid alting godt. I observere at Gud gør den samme ting på den samme måde, gentagne gange, simpelthen fordi det er den bedste måde at gøre denne bestemte ting i en given omstændighed; og den bedste måde er den rigtige måde, og derfor bekendtgørelse uendelig visdom altid det gjort på denne præcise og fuldkomne måde. I bør også huske på at naturen ikke er den eneste Guddoms handling; andre indflydelser er tilstede i de fænomener som mennesket kalder natur. Det er frastødende til den guddommelige natur at skulle lide enhver slags forringelse eller på nogen mulig måde at tillade fuldbyrdelsen af enhver ren personlig handling på en lavere måde. Lad det imidlertid være sagt, at, hvis, der i nogen
guddommelig situation, i højeste grad af enhver given omstændighed, i enhver sag hvor fremgangsmåde af den højeste visdom måske kan indikere kravet for en anderledes handlemåde hvis fuldkommenheds kravene måske af en eller anden årsag diktere en anden metode af reaktion, en bedre, så vil den alvidende Gud straks fungere på denne bedre og mere egnet måde. Det er udtrykkelse af en højere lov, ikke omstødelse af en lavere lov. Gud er ikke en vane-bundet slave til gentagelses uhelbredelighed af hans egne frivillige handlinger. Der er ingen konflikt blandt den Uendeliges love; de er alle fuldkommenheder af en ufejlbarlig natur; de er alle ubestridte handlinger udtrykkende for fejlfrie beslutninger. Lov er den uforanderlige reaktion af et uendelig, fuldkommen, og guddommelig sind. Guds handlinger er alle frivillige på trods af denne tilsyneladende ensartethed. I Gud er der ingen omskiftelighed og heller ikke skygge af forandring. Men al dette som i sandhed kan siges om den Universelle Far kan ikke med samme bestemthed siges om alle hans underordnede intelligenser eller om hans evolutionære væsener Fordi Gud er uforanderlig, derfor kan i stole på, i alle ordinære omstændigheder, at han gør den samme ting på den samme identiske og ordentlig måde. Gud er forsikring om stabilitet for alle skabte ting og væsener. Han er Gud; derfor forandres han ikke. Og hele denne urokkelige adfærd og handlings ensartethed er personlig, bevidst, og i høj grad frivillig, for den store Gud er ikke en hjælpeløs slave til hans egen fuldkommenhed og uendelighed. Gud er ikke en selv-handlende automatisk kraft; han er ikke en slavisk lov-bundet styrke. Gud er ej heller en matematisk ligning eller en kemisk formular. Han er en fri vilje og oprindelig personlighed. Han er den Universelle Far, et væsen tillagt med personlighed og den universelle kilde af al væsen personlighed. Guds vilje vil ikke være ensartet fremherskende i hjertet af den Guds-søgende materielle dødelig, men hvis tidsrammen er forstørret udover det øjeblik som omfatter hele det første liv, så vil Guds vilje i stigende grad blive synlig i de åndsfrugter som er født af livene af Guds åndsledte børn. Og så, hvis menneskelivet yderligere er forstørret til at inkludere morontia erfaringen, er den guddommelige vilje observeret skinnende lysere og lysere i de tidsvæsenernes åndeliggjorde handlinger som er begyndt at nyde de guddommelige glæder af erfarende slægtskab af menneskets personlighed med den Universelle Fars personlighed. Guds Faderskab og menneskets broderskab frembyder paradokset af delen og helheden på personligheds niveauet. Gud elsker hvert enkelt individ som en individuelt barn i den himmelske familie. Endnu elsker Gud således alle enkelt individer; han tager ikke sær hensyn til personer, og hans kærligheds alsidighed frembringer tilblivelse af et slægtskab med helheden, det universelle broderskab. Faderens kærlighed individualisere absolut enhver personlighed som et enestående barn af den Universelle Far, et barn uden genpart i uendelighed, et vilje væsen uerstattelig i al evighed. Faderens kærlighed kaster glans over ethvert af Guds børn, belyser hver medlem af den himmelsk familie, kraftig silhouetterende den enestående natur af ethvert personlig væsen op imod de upersonlige niveauer som ligger udenfor det broderlige kredsløb af Faderens af alt. Guds kærlighed portrættere bemærkelsesværdigt den ophøjet værdi af ethvert vilje væsen, umiskendelig afslørende den høje værdi som den Universelle Far har placeret på enhver og alle af hans børn fra de højeste skabte personligheder af Paradis status til de laveste personligheder med vilje værdighed blandt de vilde menneskestammer fra menneskehedens begyndelse på en eller anden evolutionær verden i tid og rum.
Selve denne Guds kærlighed for de individuelle væsener frembringer tilblivelse af den guddommelige familie af alle individer, det universelle broderskab af Paradis Faderens frie vilje børn. Og dette broderskab, værende universelt, er et slægtskab af helheden. Broderskab, når det er universelt, afsløre ikke det enkelte forhold, men alle forhold. Broderskab er en samlet virkelighed og derfor afsløres egenskaber af helheden i modsætning til egenskaber af delen. Broderskab udgør en virkelighed af slægtskab mellem alle personligheder i universel eksistens. Ingen personer kan flygte fra fordelene eller fra de uheldig følger som kan komme som et resultat af forhold til andre personer. Delen profitere eller lider i forhold til helheden. Ethvert menneskes gode anstrengelser gavner alle mennesker; fejltagelse eller ondskab fra ethvert menneske forøger modgangen for alle mennesker. Som delen bevæges, således bevæges helheden. Som helheden udvikler sig, således udvikler delen sig. De forholdsvise hastigheder af delen og helheden afgør hvorvidt delen er tilbage i udvikling ved hjælp af helhedens inerti eller er båret fremad af den kosmiske broderskabs styrke. Det er et mysterie at Gud i så høj en grad er et personlig selv-bevidst væsen med beboelses hovedkvarterer, og på samme tid er personlig tilstede i sådan et uhyre univers og personlig i kontakt med næsten et uendelige antal af væsener. Det at sådan et fænomen er et mysterie udover menneskets forståelse bør på ingen måde formindske jeres tro. Tillad ikke uendelighedens størrelse, uendeligheden af evigheden, og ophøjetheden og herligheden af Guds mageløs karakter at skræmme, vakle, eller tage modet fra jer; for Faderen er ikke ret langt væk fra nogen af jer; han bor i jer, og i ham bevæger vi os alle bogstaveligt, virkelig lever, og i sandhed har vores væsen. Selv om Paradis Faderen fungere gennem hans guddommelige skabere og hans skabelses børn, så nyder han også den mest fortrolige indre kontakt med jer, så ophøjet, højst personlig, så det selv er udover min forståelse dette mystiske fællesskab af Fader fragmentet med den menneskelige sjæl og med det dødelige sind af dets nuværende iboelse. Vidende om hvad i gør med disse Guds gaver, så ved i derfor at Faderen er i fortrolig berøring, ikke kun med hans guddommelige medarbejdere, men også med hans evolutionære dødelige børn af tiden. Faderen forbliver ganske vist på Paradis, men hans guddommelige tilstedeværelse bor også i menneskenes sind. Selv om en Søns ånd blev udskænket på al levende, selv om en Søn engang boede med jer i ligheden af jordisk (dødelig) kød, selv om seraferne personlig beskytter og vejleder jer, hvordan kan nogen af disse guddommelige væsener fra det Anden og Tredje Center nogensinde håbe på at komme nærmere til jer eller til at forstå jer så fuldstændig som Faderen, som har givet en del af sig selv til at være i jer, for at være jeres virkelige og guddommelige, selv jeres evige selv. 8. STOF, SIND, OG ÅND Gud er ånd, men Paradis er ikke. Det materielle univers er altid arenaen hvori alle åndelige aktiviteter finder sted; åndelige væsener og ånds opstigende lever og arbejder på fysiske kloder af materiel virkelighed. Overdragelsen af kosmisk kraft, det kosmiske tyngdekrafts domæne, er Paradis Øens funktion. Al oprindelig kraft-energi opstår af Paradis, og stoffet, som
udgør kraft-udladningen af gennemtrængt rum, for tilblivelsen af utallige universer som i dag cirkulere gennem hele mesteruniverset i formen af en overtyngdekraft tilstedeværelse. Ligemeget hvilken kraft omskabelse i de yderliggende universer, efter at være udgået fra Paradis, vil dets vedblivende rejse være til den aldrig-endende, altidtilstedeværende, ufejlbarlige træk fra den Evige Ø, lydig og i følge sin natur for al tid kredsende rundt på universernes evige rumbaner. Fysisk energi er en virkelighed som er sand og trofast i dets lydighed til universel lov. Kun i områderne af væsen vilje har der været afvigelse fra de guddommelige stier og de oprindelige planer. Styrke og energi er universelle beviser på stabilitet, bestandighed, og evighed af Paradis Central Øen. Overdragelsen af ånd og åndeliggørelse af personligheder, domænet for åndelig tyngdekraft, er den Evige Søns område. Og denne Søns ånds tyngdekraft, altid trækkende alle åndelige virkeligheder til sig, er lige så virkelig og absolut som det almægtige materielle greb af Paradis Øen er. Men materiel-interesseret mennesker er naturligvis mere familiær med de materielle manifestationer af en fysisk natur end med de lige så virkelige og mægtige virkninger af en åndelig natur som kun er synlig ved hjælp af sjælens åndelige indsigt. Efterhånden som sindet fra enhver personlighed i universet bliver mere åndelig Guddommelig så bliver det mindre påvirkelig til materiel tyngdekraft. Virkelighed, målt ved hjælp af fysisk-tyngdekrafts reaktion, er virkelighedens antitese som bestemt ved egenskaben af ånds indhold. Fysisk-tyngdekraft handlinger er en kvantitativ fastsættelse af ikkeånds energi; åndelig tyngdekraft handlinger er den egenskabsbestemte måling af guddommelighedens levende energi. Hvad Paradis er til den fysiske skabelse, og hvad den Evige Søn er til det åndelige univers, er Samforeneren til sindets områder det intelligente univers af materiel, morontiel, og åndelige væsener og personligheder. Samforeneren reagere til både materielle og åndelige virkeligheder og bliver derfor i følge sin natur den universelle minister til alle intelligente væsener, væsener som kan repræsentere en forening af både de materielle og åndelige faser af skabelsen. Intelligens evnen, tjeneste til det materielle og det åndelige i sindsfænomenet, er udelukkende Samforenerens domæne, som på denne måde bliver partner af det åndelige sind, essensen af morontia sindet, og virkeligt indhold af det materielle sind fra de evolutionære væsener af tiden. Sind er den teknik hvorved ånds virkeligheder bliver erfaringsmæssige til væsen personligheder. Og i sidste analyse er de forenede muligheder af selve det menneskelige sind, evnen til at koordinere ting, ideer, og værdier, overmateriel. Skønt det næppe er muligt for det dødelige sind at opfatte de syv niveauer af forholdsvis kosmisk virkelighed, så burde den menneskelige intellekt være i stand til at fatte meget af betydningen af den endelige virkeligheds tre fungerende niveauer: 1. Stof. Organiseret energi som er underkastet til lineær tyngdekraft undtagen når det er modificeret af bevægelse og betinget af sind. 2. Sind. Organiseret bevidsthed som ikke fuldstændig er underkastet til materiel tyngdekraft, og som i sandhed bliver frigjort når det modificeres af ånd. 3. Ånd. Den højeste personlig virkelighed. Virkelig ånd er ikke underkastet til fysisk tyngdekraft men bliver i sidste instans den motiverende indflydelse af personlig værdighed af alle udviklende energi systemer.
Tilværelsens mål for alle personligheder er ånd; materielle manifestationer er forholdsvise, og det kosmiske sind lægge sig imellem disse universelle modsætninger. Overdragelse af sind og åndens hjælpetjeneste er gerninger af Guddommens tilknyttede personer, den Uendelige Ånd og den Evige Søn. Den samlet Guddoms virkelighed er ikke sind men ånds-sind sinds-ånd forenet af personlighed.ikke desto mindre så løber de absolutte af både ånd og ting sammen i den Universelle Fars person. På Paradis er de tre energier, fysiske, mentale, og de åndelige samordnet. I det evolutionerende kosmos er energi-stof fremherskende undtagen i personlighed, hvor ånd, gennem mellemkomsten af sind, er stræbende efter beherskelse. Ånd er den grundlæggende virkelighed for alle væseners personligheds erfaring fordi Gud er ånd. Ånd er uforanderlig, og derfor, i alle personligheds forhold, overskrider den både sind og stof, som er erfaringsmæssige foranderlige af den tiltagende opnåelse. I kosmisk udvikling bliver stof en filosofisk skygge kastet af sindet i tilstedeværelsen af guddommelig oplysning af ånds klarhed, men dette ugyldiggøre ikke virkeligheden af stof-energi. Sind, stof, og ånd er lige virkelige, men de er ikke af lige værdi til personligheden i opnåelse af guddommelighed. Bevidstheden om guddommelighed er en tiltagende åndelig erfaring. Jo klarere den åndeliggjorte personlighed skinner (Faderen i universet, fragmentet af potentiel ånds personlighed i det enkelte væsen), des større er skyggen som er kastet af det mellemliggende sind på dets materielle investering. I tiden, er menneskets krop lige så virkelig som sind eller ånd, men i døden, vil både sindet (identiteten) og ånden overleve mens kroppen ikke gør det. En kosmisk virkelighed kan være ikkeeksisterende i personligheds erfaring. Og som jeres græske billedligt udtryk det materielle som skyggen af en mere virkelig ånds indhold har en filosofisk betydning. 9. PERSONLIG VIRKELIGHED Ånd er den grundlæggende personlige virkelighed i universerne, og personlighed er grundlæggende til alle fremadskridende erfaringer med åndelig virkelighed. Enhver fase af personligheds erfaring på ethvert efterfølgende niveau af universets fremgang myldre med løsninger til opdagelse af tiltrækkende personlige virkeligheder. Menneskets sande skæbne består i skabelsen af nye og åndelige mål og så i besvarelsen til disse kosmiske tiltrækninger af sådanne ophøjede mål af en ikkemateriel værdi. Kærlighed er hemmeligheden af velgørende forbindelse mellem personligheder. I kan virkelig ikke kende en person som et resultat af en enkelt kontakt. I kan ikke forstå at værdsætte musik gennem matematisk udledelse, selv om musik er en form for matematisk takt. Nummeret tilskrevet en telefon abonnent identificere på ingen måde personligheden af denne abonnent eller betegner noget vedrørende hans karakter. Matematik, materiel videnskab, er uundværlig i den intelligente diskussion af de materielle aspekter af universet, men sådan en viden er ikke nødvendigvis en del af den højere virkeliggørelse af sandhed eller af den personlige påskønnelse af åndelige virkeligheder. Ikke kun i livets områder men selv i verden af fysisk energi, er summen af to eller flere ting meget ofte noget mere end, eller noget forskelligt fra, de
forudsigelige tilsætnings konsekvenser af sådanne foreninger. Hele den matematiske videnskab, hele det filosofiske domæne, den højeste fysik og kemi, kunne ikke forudsige eller vide at foreningen af to gasagtige brint atomer med en gasagtig ilt atom ville resultere i en ny og kvalitativ overtilsættelses substans flydende vand. Den forstående viden om dette ene fysiokemiske fænomen burde have forhindret udviklingen af materialistisk filosofi og mekanisk kosmologi. Teknisk analyse afslører ikke hvad en person eller en ting kan gøre. For eksempel: Vand bliver effektivt brugt til at slukke ild. Det at vand vil slukke ild er en kendsgerning fra dagligdagens erfaring, men ingen analyse af vand kan nogensinde laves som afslører sådan en egenskab. Analyse fastsætte at vand er sammensat af brint og ilt; et yderligere studie af disse elementer afslører at ilt er den virkelige opretholder af forbrænding og at brint selv vil brænde frit. Jeres religion er blevet virkelig fordi den er opstået fra frygtens slaveri og overtroens trældom. Jeres filosofi kæmper for frigørelse fra dogme og tradition. Jeres videnskab er engageret i den tidslange styrkeprøve mellem sandhed og fejltagelse mens den kæmper for befrielse fra abstraktionens trældom, matematisk slaveri, og den forholdsvise blindhed af mekanisk materialisme. Det dødelige menneske har en åndskerne. Sindet er et personlig-energi system eksisterende rundt om en guddommelig åndskerne og fungerende i en materiel omgivelse. Sådan et levende slægtskab af personlig sind og ånd udgør den evig personlighed af universets potentiale. Virkelige vanskeligheder, vedvarende skuffelser, alvorlige nederlag, eller uundgåelig død kan kun komme efter at selvopfattelsen fuldstændigt vover at fortrænge den regerende styrke af den centrale åndskerne, hvorved den kosmiske plan for personligheds identitet gå i opløsning. [Fremlagt af en Fuldkommen af Visdom handlende med autoritet fra de Urgamle af Dage.]