ÅRHUS KOMMUNE AFDELINGEN FOR SUNDHED OG OMSORG SØREN FRICHS VEJ 36 8230 ÅBYHØJ Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder generelt Embedslægeinstitutionen har siden 1. januar 2002 ført tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på plejehjem og i plejeboliger. Tilsynene er afholdt som uvarslede besøg i hver plejeboligenhed. Embedslægeinstitutionen har vurderet, om personalet er vejledt og instrueret, samt om kravet til skriftlige instrukser er indfriet, så plejen og behandlingen kan foretages sundhedsmæssigt forsvarligt, også når der benyttes vikarer. For området medicinhåndtering har Sundhedsstyrelsen og embedslægerne i år udarbejdet en række standarder, som beskriver kravene til dokumentation af medicinordinationerne, opbevaring af medicin, dispensering af medicin og medicinadministration. Ved tilsynet blev det for hver standard vurderet og beskrevet i indberetningsskemaet, om disse målepunkter var opfyldt eller ikke opfyldt. J.nr.: 70-17-163/1 Embedslægeinstitutionen Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 7222 7970 Fax 7222 7448 Dir. tlf. 7222 7970 E-post midt@sst.dk Endvidere er der lavet standarder for dokumentation af fejl og utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering og for indholdet af instruks vedrørende medicinhåndtering. Sundhedsstyrelsen udgav den 30. juni i år Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. I denne vejledning pålægges det personalet selvstændigt at føre medicinliste for beboernes medicin. Den af apoteket udarbejdede medicinfortegnelse ved dosisdispensering kan ikke anvendes som sygeplejefaglig dokumentation. For området sygeplejefaglige optegnelser har Sundhedsstyrelsen og embedslægerne udarbejdet en række standarder, som beskriver kravene til optegnelsernes indhold, form, opbevaring og tilgængelighed. Endvidere er der lavet standarder for kravene til dokumentation af information og samtykke og for kravene til instrukser for de sygeplejefaglige optegnelser. Ved tilsynet blev det vurderet, om målepunkterne var opfyldt eller ikke opfyldt.
Embedslægeinstitutionens tilsyn i 2006 De sygeplejefaglige optegnelser føres nu kun i enkelte kommuner i papirformat. De elektroniske journaler findes i flere udgaver og kommunerne er allerede i år begyndt at ændre journalsystemerne, så samme elektroniske journalsystem benyttes i storkommunerne fra årsskiftet. I kommuner, hvor der benyttes elektroniske journaler, er der stadig plejepersonale, der ikke har adgang til at læse den elektroniske journal og til at dokumentere deres arbejde i denne. Ledelsen er blevet gjort opmærksomme på Vejledning til sygeplejefaglige optegnelser af 29. april 2005, hvori det står, at ved overdragelse af plejeog behandlingsopgaver, er også opgaven med at journalfører overdraget. Side 2 Det er Embedslægeinstitutionens indtryk, at det stadig kniber med at få udarbejdet et dækkende sundhedsfagligt resume og ajourført sundhedsfagligt status. Det sundhedsfaglige personale beskriver ofte de socialfaglige tilgange og disse er også vigtige, men kan ikke stå alene hos borgere i plejeboliger, der ofte er syge og svækkede. Det gælder således, at en udefra kommende sundhedsfaglig person skal kunne danne sig et overblik over patientens sundhedsfaglige tilstand i journalen. Det kniber med at beskrive mål og handlinger fremadrettet, ligesom evalueringen af den sundhedsfaglige indsats forsømmes. Ligeledes kniber det for det sundhedsfaglige personale, at få dokumenteret konkret, hvilken information der er givet og om samtykke blev opnået. Tema 2006, aktivering og mobilisering I år har Embedslægeinstitutionen haft særlig fokus på Aktivering og Mobilisering. Ved tilsynet blev træningstilbud til beboerne belyst ved en række spørgsmål, ligesom der blev undersøgt om der er en overordnet instruks for hvornår og hvordan beboerne bliver tilbud træning og aktivering i plejeboligenheden. Det har været Embedslægeinstitutionens indtryk at meget få plejeboligenheder har instruks for træningsindsatsen til beboerne. Aktivering og mobilisering af beboerne sker meget forskelligt, ligesom terapeuternes involvering i den direkte beboerbehandling er meget forskellig. Enkelte plejeboligenheder benytter terapeuter ved bestemmelse af beboernes funktionsniveau ved indflytningen. Det blev ved tilsynene sjældent set, at der var udarbejdet en individuel plan for træning. Ofte er det dokumenteret, når beboeren er tilknyttet holdtræning, men det er sjældent evalueret om træningen hjælper eller hvordan træningen kan understøttes tværfagligt. Embedslægeinstitutionen gør opmærksom på at de svage ældre i plejeboligenhederne har et stort behov for vedligeholdelsestræning og at det er kommunernes opgave at genoptræne ved funktionstab, særligt hvor beboerne ikke har været hospitaliseret. Ved en del tilsyn kunne tema 2006 afkrydsningen i indberetningsskemaet ikke udfyldes, da der ikke var beboere der opfyldte kriterierne for spørgeundersøgelsen.
Også i 2006 er følgende øvrige emner berørt ved tilsynet: Ernæringen hvor Embedslægeinstitutionen igen i år anbefaler plejeboligenheden at tilbyde vejning af beboerne. Rigtig mange plejeboliger har fokuseret på vægt/bmi i år og der er sat mange gode ernæringstiltag i gang, ligesom der enkelte steder ses ernæringsfagligt personale tilknyttet plejeboligenhederne. Side 3 Næsten overalt er der nu rygepolitik for personalet, som ikke ryger inden døre på plejeboligenheden. Embedslægeinstitutionen anbefaler at beboerne sikres adgang til røgfrie fællesarealer og mange beboere ryger nu kun i den private del af egen bolig. Der er i år indført håndsprit og engangshåndklæder i de fleste plejeboliger og der er instrueret i korrekt håndhygiejne, men der kan stadig ses personale, der bærer ringe og ur under udøvelse af sundhedsfaglige opgaver. Embedslægeinstitutionen må på det kraftigste henstille til at sundhedsfagligt personale tager håndhygiejnen alvorligt og ikke bære smykker under arbejdets udførelse, således at risikoen mindskes for at påføre beboerne smitte og for at sprede særlig multiresistente bakteriestammer indenfor den enkelte institution. Der er fundet kritisable forhold eller alvorlige fejl i 1 tilfælde, der har medført opfølgning.
I Århus Kommune har Embedslægeinstitutionen aflagt 45 ordinære tilsynsbesøg og fulgt op på 1 tilsyn Det drejer sig om følgende plejeboligenheder: Side 4 1. Tranbjerg lokalcenter 2. Sct. Olaf Plejehjem 3. Hestehaven lokalcenter 4. Madsbjerg Plejeboliger 5. Egely Plejehjem 6. Frederiksbjerg sundheds- og kulturcenter 7. Dalgas lokalcenter 8. Carl Blochs Gade lokalcenter 9. Hørgården lokalcenter 10. Abildgården lokalcenter 11. Bjerggården lokalcenter 12. Fortegården Plejehjem 13. Åbygård lokalcenter 14. Gellerup lokalcenter 15. Marselis lokalcenter/boligerne Husumvej 16. Vikærgården 17. Engsøgaard 18. Bøgeskovhus lokalcenter 19. Rosenvang lokalcenter 20. Malling Plejehjem 21. Hjortshøj lokalcenter 22. Sabro lokalcenter 23. Havkær lokalcenter 24. Møllegården lokalcenter 25. Vejlby lokalcenter/skorphøj 26. Kildevang lokalcenter 27. Toftegården lokalcenter 28. Kristiansgården lokalcenter 29. Skæring lokalcenter 30. Sønderskovhus lokalcenter 31. Møllestien lokalcenter 32. Kløvervangen Plejehjem 33. Næshøj lokalcenter 34. Skelager lokalcenter 35. Koltgården lokalcenter 36. Caritas Plejehjem 37. Søholm lokalcenter 38. Elmevang lokalcenter 39. Thorsgården, Åbygård lokalcenter 40. Lisbjerghus 41. Trøjborg lokalcenter 42. Kongsgården, Viby lokalcenter 43. Fuglebakken lokalcenter 44. Vor Frue Kloster 45. Skovlundgårdsvej 57, Viby J
Plejeboligenhederne i Århus Kommune adskiller sig ikke væsentligt fra plejeboligenhederne i de øvrige kommuner i Århus Amt. Forholdende er generelt tilfredsstillende. De bemærkninger, som er indberettet i Århus Kommune har drejet sig om: Instrukser 38 Plejeboligenheder Sundhedsfaglig dokumentation 41 Plejeboligenheder Medicinhåndtering 28 Plejeboligenheder Patientrettigheder/manglende samtykke 15 Plejeboligenheder Personalerelaterede forhold 2 Plejeboligenheder Hygiejne og særligt håndhygiejne 16 Plejeboligenheder Ernæring 10 Plejeboligenheder Mobilisering og aktivering 19 Plejeboligenheder Bygnings- og indeklimaforhold 1 Plejeboligenhed Side 5 Der er i år kun ganske få plejeboligenheder, der ikke har bemærkninger, idet kun et fåtal har ændret deres praksis umiddelbart efter vejledningerne er udgivet Embedslægeinstitutionens rapporter for de enkelte tilsyn er tidligere fremsendt til kommunen, der sender disse til de enkelte bruger- og pårørenderåd samt det kommunale ældreråd. For nærmere detaljer henvises til de enkelte rapporter, men det skal pointeres at Århus kommune har arbejdet med nye instrukser bla. på medicinhåndteringsområdet, således at disse forhold forbedres. Det er i år ikke muligt for Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionerne at bearbejde indberetningsskemaerne (prikskemaerne) elektronisk i alle amter. Embedslægeinstitutionen vil ved tilsynene i 2007 følge op på de givne anmærkninger. Med venlig hilsen Ulla Paludan Sygeplejefaglig konsulent Svend Erik Damberg Embedslæge