Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE PERSONLIGE DATA PÅ NETTET MEN VIL GERNE DELE DATA OM SIG SELV FOR PERSONLIGE FORDELE DANSKERNE HAR MEST TILLID TIL LÆGEN OG MINDST TIL SOCIALE MEDIER MÆNDENE HAR STØRST TILLID TIL EGNE EVNER MEN FLEST TROJANSKE HESTE HALVDELEN AF DANSKERNE ER BEKYMRET FOR EFTERRETNINGSTJENESTER PÅ NETTET

HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS Brud på informationssikkerheden er et udbredt fænomen i det offentlige. I en rundspørge fra KMD Analyse blandt offentligt ansatte tilkendegiver halvdelen, at enten de selv eller deres kollegaer har begået brud på informationssikkerheden. Brud på it-sikkerheden på de offentlige arbejdspladser ikke er et ukendt fænomen, hvis man spørger de ansatte. Halvdelen af de ansatte tilkendegiver, at enten de selv eller deres kollegaer har begået brud på informationssikkerheden. Det viser tal fra KMD Analyse, der har spurgt offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten om deres oplevelser med informationssikkerhed på deres arbejdspladser inden for de seneste 12 måneder. 50 pct. af de adspurgte svarer således, at de har kendskab til et eller flere brud på informationssikkerheden. - Analysen viser, at vi fortsat har en del at hente, når det handler om it-sikkerhed på de offentlige arbejdspladser. Det er selvfølgelig bekymrende, at halvdelen af de offentligt ansatte har oplevet brud på sikkerheden, siger Rasmus Theede, koncernsikkerhedschef i KMD. HVER FEMTE OFFENTLIG ANSAT DELER BRUGERNAVN OG PASSWORD På spørgsmålet om hvorvidt de adspurgte deler brugernavn og adgangskoder med kolleager tegner sig samme mønster. Alt i alt svarer 22 pct., at de har behov for at dele brugernavn og password. Andelen, der har svaret ja er markant størst blandt de ansatte i regionerne (34 pct.). Kommunerne og Staten ligger nogenlunde på niveau med henholdsvis19 og 17 pct. OFFENTLIGT ANSATTE BEKYMRET FOR EGNE DATA På baggrund af de offentligt ansattes viden om, at informationssikkerhed ikke altid overholdes, er det måske ikke så overraskende, at de udtrykker bekymring for deres egne personlige data. Rundspørgen viser således, at 22 pct. af de offentligt ansatte i høj eller meget høj grad er bekymret for, om deres personlige data i offentlige systemer havner i hænderne på uvedkommende. - Når næsten hver femte ansatte deler deres brugernavn og adgangskode med kollegaer og samtidig er bekymrede for, om deres egne data havner i hænderne på uvedkommende, så er det udtryk for, at vi med fordel kan tage endnu mere fat i sikkerhedsemnet i det offentlige Danmark, siger Rasmus Theede. EFTERSPØRGER FLERE RESSOURCER TIL INFORMATIONSSIKKERHED KMD Analyses rundspørge viser endvidere, at 27 pct. af de offentligt ansatte mener, at der bør anvendes flere eller mange flere ressourcer på informationssikkerhed på deres arbejdsplads. Analysen viser endvidere, at det ikke er alle steder informationssikkerheden bliver sat på ledelsens agenda. 17 pct. af de adspurgte offentligt ansatte mener, at ledelsen på deres arbejdsplads kun i ringe grad eller slet ikke grad sætter informationssikkerhed på dagsordenen. Tages kategorien i nogen grad med er tallet 43 pct. 58 pct. mener i høj eller meget høj grad, at det er tilfældet. Yderligere seks pct. ved ikke, om det sker.

Har du oplevet noget af følgende på din arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder? (sæt gerne flere krydser) Behov for at dele brugernavn og password til itsystemerne med mine kollegaer for at få tingene til Fortrolige oplysninger om borgerne har været tilgængelige for medarbejdere uden relation til Jeg har kolleger, som ikke altid overholder reglerne om informationssikkerhed Jeg har adgang til fortrolige oplysninger om borgerne, som jeg ikke har brug for i mit arbejde 2 17% Fortrolige oplysninger om borgerne har været tilgængelige for uvedkommende uden for Jeg overholder ikke altid regler om informationssikkerhed Min chef har bedt mig om at arbejde på en måde, der ikke lever op til reglerne om informationssikkerhed 5% 7% Ingen af ovenstående 47% Ved ikke Kilde: Survey m/offentligt ansatte af KMD Analyse

Har du oplevet noget af følgende på din arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder? (fordelt på kommuner, regioner og staten) Behov for at dele brugernavn og password til itsystemerne med mine kollegaer for at få tingene til at virke Fortrolige oplysninger om borgerne har været tilgængelige for medarbejdere uden relation til sagen (eks. på papir, på intranet o.lign.) Jeg har kolleger, som ikke altid overholder reglerne om informationssikkerhed Jeg har adgang til fortrolige oplysninger om borgerne, som jeg ikke har brug for i mit arbejde 17% 20% 17% 2 16% 15% 20% 34% Fortrolige oplysninger om borgerne har været tilgængelige for uvedkommende uden for arbejdspladsen (eks. på papir, på hjemmesiden o.lign.) Jeg overholder ikke altid regler om informationssikkerhed Min chef har bedt mig om at arbejde på en måde, der ikke lever op til reglerne om informationssikkerhed 8% 6% 4% 4% 7% 5% Ingen af ovenstående 47% 40% 5 Ved ikke 4% Kommuner Regioner Staten Kilde: Survey m/offentligt ansatte af KMD Analyse Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg bekymrer mig for, om mine oplysninger i offentlige systemer kommer i hænderne på uvedkommende 10% 1 28% 3 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Survey m/offentligt ansatte af KMD Analyse

Bør der efter din opfattelse anvendes flere ressourcer på informationssikkerhed på din arbejdsplads? 4% 2 60% 10% Mange flere ressourcer Flere ressourcer Det samme som i dag Færre ressourcer Meget færre ressourcer Ved ikke Kilde: Survey m/offentligt ansatte af KMD Analyse Du bedes svare på, i hvor høj grad følgende udsagn gælder for din arbejdsplads: På min arbejdsplads sætter ledelsen informationssikkerhed på dagsordenen 3 26% 10% 7% 6% I meget høj grad høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Survey m/offentligt ansatte af KMD Analyse Om undersøgelsen Undersøgelsen fra KMD Analyse er gennemført blandt 1.001 offentligt ansatte fra stat, regioner og kommuner i Userneeds Danmarkspanel. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. oktober til 3. november 2014.

DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE PERSONLIGE DATA PÅ INTERNETTET MEN VIL GERNE DELE DATA OM SIG SELV FOR PERSONLIGE FORDELE En rundspørge fra KMD Analyse viser, at mange danskere føler sig usikre ved at udlevere personlige data over internettet. Omvendt viser den samme rundspørge også, at danskerne til trods for denne usikkerhed ikke har problemer med at dele data om sig selv, hvis de til gengæld kan opnå en række personlige fordele. Danskerne er skeptiske, når det handler om sikkerheden i det offentlige og på internettet. Men de deler gerne deres data, hvis der er noget at hente personligt. Det viser tal fra KMD Analyse, der blandt andet har spurgt danskerne om deres syn på at udlevere personlige oplysninger over internettet og deres parathed til netop at gøre dette mod til gengæld at få noget igen i form af eksempelvis rabatter - Vores analyse viser, at et flertal af danskerne ikke altid er helt trygge ved at udlevere personlige data på nettet. Men det er værd, at bemærke, at man gerne vil dele sine data, hvis man mener, at man kan få en personlig fordel ud af det. Så selv om danskerne er bekymrede, så kan egne økonomiske interesser altså trække i en anden retning. Her skal man selvfølgelig være helt sikker på, at udleveringen af personlige oplysninger rent faktisk er prisen værd, siger Rasmus Theede, koncernsikkerhedschef i KMD. MANGE DANSKERE ER UTRYGGE VED AT UDLEVERE PERSONLIGE DATA I en rundspørge fra KMD Analyse giver en stor del af danskerne udtryk for, at de fra tid til anden føler sig usikre ved at udlevere personlige oplysninger over internettet. Adspurgt om dette svarer 27 pct. således, at de ofte eller meget ofte er usikre ved at udlevere deres personlige oplysninger over internettet. Hvis man også medtager den del, der svarer, at de engang imellem oplever usikkerhed, bliver den samlede andel 67 pct. MEN DE GØR DET GERNE, HVIS DE FÅR NOGET IGEN Selv om danskerne er utrygge ved at udlevere personlige data om sig selv, så viser rundspørgen fra KMD også, at langt over halvdelen af danskerne alligevel er villige til at gøre dette, hvis de til gengæld får noget igen. Eksempelvis i form af rabatter. Således svarer omkring 62 pct. af de adspurgte, at de er villige til dette. - I privatlivssammenhæng er det en ny måde at betragte data på fra borgernes side. Det er glædeligt, at borgerne tager ejerskab af deres egne data og ved, at de er noget værd. Men borgerne skal naturligvis være sikre på, at bytteregnskabet går fair op, siger Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed. Villigheden blandt danskerne er størst, når det gælder muligheden for at opnå rabat i supermarkedet, hvis supermarkedet til gengæld må registrere, hvad man køber. Det siger 41 pct. ja til. Umiddelbart herefter følger med 37 pct. billigere rejser med bus og tog, hvis trafikselskaberne som modydelse må kende ens daglige rejsemønstre. Samme andel, 37 pct., svarer ja til, at de er villige til at lade sundhedsvæsenet registrere eksempelvis puls og motionsvaner, hvis det er med til at skabe en mere effektiv behandling. Blandt de opstillede muligheder svarer færrest, 6 pct., ja til at få en gratis e-mailkonto mod til gengæld at lade udbyderen målrette reklamerne i tjenesten efter indholdet i ens e-mails.

Føler du dig usikker ved at udlevere personlige oplysninger over internettet? 9% 40% 25% 5% Meget ofte Ofte Engang imellem Sjældent Aldrig Ved ikke Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse Kunne du tænke dig at dele data om dig selv mod at få noget igen på en eller flere af følgende måder? Rabat i supermarkedet, hvis de til gengæld må registrere hvad jeg køber. Billigere rejser med bus og tog, hvis trafikselskaberne må kende mine daglige Mere effektiv behandling i sundhedsvæsenet, hvis de til gengæld må registrere min puls, 4 37% 37% Billigere bilforsikring, hvis forsikringsselskabet må installere gps og fartmåler i min bil Overvågning i mit hjem (som eks. kameraer eller bevægelsessensor), mod at jeg ikke behøver at 15% 24% Gratis e-mailkonto, hvis reklamerne målrettes efter indholdet i mine e-mails 6% Nej, kunne ikke finde på at dele data om mig selv mod nogen af disse ydelser 38% Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse Om undersøgelsen Undersøgelsen fra KMD Analyse er gennemført blandt 1.002 repræsentativt udvalgte respondenter i Userneeds Danmarkspanel i alderen 18-70 år. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. oktober til 3. november 2014.

DANSKERNE HAR MEST TILLID TIL LÆGEN OG MINDST TIL SOCIALE MEDIER Danskerne har mest tillid til lægen og mindst tillid til de kommunale institutioner, når de skal angive, hvilke offentlige institutioner, de tror, er bedst til at behandle deres fortrolige oplysninger på sikker vis. Det viser en rundspørge fra KMD Analyse, der har spurgt ind til danskernes tillid til forskellige offentlige myndigheder. Blandt private virksomheder ligger bankerne i top, mens de sociale medier skraber bunden. KMD Analyse har i en rundspørge bedt danskerne vurdere ti udvalgte repræsentanter fra offentlige myndigheder i forhold til, om de har tillid til, at de behandler deres fortrolige personoplysninger sikkert. På samme måde har man samtidig bedt danskerne vurdere ti udvalgte typer af private virksomheder i forhold til deres tillid til, at de behandler fortrolige personoplysninger sikkert. LÆGEN I TOP KOMMUNALE INSTITUTIONER I BUND Når det gælder offentlige institutioner, viser rundspørgen fra KMD Analyse, at danskernes tillid er størst til lægen, når det drejer sig om deres vurdering af, hvem de tror behandler deres fortrolige personoplysninger på sikker vis. 74 pct. svarer således, at de i høj eller meget høj grad har tillid til lægens håndtering af personoplysninger Efter lægen følger politiet (69 pct.) og dernæst SKAT (63 pct.) på det, der kan kaldes danskernes digitale tillidsindeks. - Der er påfaldende, at flere offentlige myndigheder, som danskerne nærer højest tillid til, samtidig er blandt dem, som har været eksponeret i konkrete sager om datamisbrug i de seneste år. Det viser, at der trods enkelte sager fortsat er tillid til organisationerne, siger Rasmus Theede, koncernsikkerhedschef i KMD. I bunden af tillidsindekset ligger en række kommunale institutioner. For den kommunale hjemmeplejes vedkommende er det således kun 23 pct., der i høj eller meget høj grad udtrykker tillid til, at den håndterer personoplysninger på sikker vis, mens 32 pct. gør det i forhold til bibliotekernes evne til selvsamme. Midt i feltet ligger Udbetaling Danmark (51 pct.) og kommunale borgerservicecentre (47 pct.) RINGE TILLID TIL DE SOCIALE MEDIER KMD Analyse har også spurgt ind til danskernes tillid til udvalgte typer af private virksomheders evne til at håndtere fortrolige personoplysninger. Det digitale tillidsindeks for private virksomheder viser, at bankerne ligger helt i top, når danskerne skal give deres bud på, hvem de har størst tillid til. 73 pct. af de adspurgte giver således udtryk for, at de i høj eller meget høj grad har tillid til, at deres bank behandler deres fortrolige oplysninger sikkert. På de følgende to pladser på tillidsindekset følger arbejdsgiverne (54 pct.) og forsikringsselskaberne (51 pct.). Hvor danskerne udtrykker tillid til banker, arbejdsgivere og forsikringsselskaber, forholder det sig anderledes med de sociale medier.

I rundspørgen fra KMD Analyse er det således kun syv pct. af de adspurgte, der angiver, at de i høj eller meget høj grad har tillid til, at de sociale medier evner at håndtere fortrolige personoplysninger på en sikker måde. Midt i feltet ligger mailudbydere (29 pct.) og teleselskaberne (26 pct.). - Det er nok ikke så overraskende, at danskerne ikke har den helt store tillid til udbydere af sociale medier. Udbyderne har gennem en lang periode været omdrejningspunkt for omtale af kommercielt brug af brugernes oplysninger. At danskerne har fået en sund skepsis over for sammenblanding af personlige oplysninger og sociale medier er derfor kun glædeligt, siger Rasmus Theede. Også fra Rådet for Digital Sikkerhed ser man det som positivt med en sund skepsis fra borgernes side. - Gennem en lang periode har der været tillid til leverandører, som vi med de nye tal kan se nu oplever en lav tillid til behandling af personlige oplysninger. Min vurdering er, at rigtig mange danskere i praksis efterhånden har oplevet, at annoncer og lignende bliver tilpasset efter deres søgninger og lignende. Man bemærker, at ens data bliver brugt. Herudover har den generelt øgede opmærksomhed fra offentligheden også været med til at øge bevidstheden, Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Har du tillid til, at nedenstående offentlige myndigheder behandler dine fortrolige oplysninger sikkert? Praktiserende læge 29% 45% 4% Politiet 28% 4 4% 7% SKAT 24% 39% 2 7% 5% Hospitaler 2 39% 26% 5% 6% Udbetaling Danmark 17% 34% 24% 5% Kommunale borgerservicecentre 1 35% 3 9% 1 Kommunale jobcentre 8% 20% 29% 1 4% 27% Biblioteker 7% 25% 37% 1 17% Kommunal hjemmepleje 7% 16% 25% 1 38% Uddannelsesinstitutioner 6% 25% 36% 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse

Har du tillid til, at nedenstående private virksomheder behandler dine fortrolige oplysninger sikkert? Din bank Din arbejdsgiver 3 2 3 4 17% 4% 4% 4% Dit forsikringsselskab 3 29% 7% 5% 4% Din fagforening 14% 3 24% 6% 4% 17% Din e-mailudbyder 8% 2 34% 7% 7% 4% Dit teleselskab 6% 20% 37% 20% 7% 6% Foreninger du er medlem af (eks. fitnesscenter, gymnastikforening eller bogklub) 10% 28% 26% 9% 7% 16% Dit rejsebureau 10% 25% 2 10% 9% 2 Dit supermarked 8% 2 2 16% 1 Leverandører af apps til din smartphone 7% 28% 10% 16% Sociale medier på nettet 5% 3 27% 8% 9% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Ikke relevant Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse Om undersøgelsen Undersøgelsen fra KMD Analyse er gennemført blandt 1.002 repræsentativt udvalgte respondenter i Userneeds Danmarkspanel i alderen 18-70 år. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. oktober til 3. november 2014.

MÆNDENE HAR STØRST TILLID TIL EGNE EVNER MEN FLEST TROJANSKE HESTE En rundspørge fra KMD Analyse viser, at ca. 500.000 danskere har oplevet at få deres personlige computer inficeret med en virus eller trojansk hest inden for det seneste år. Rundspørgen viser også, at mænd er mere udsatte end kvinder. KMD Analyse har i en rundspørge spurgt ind til danskernes opfattelse af sikkerheden på deres private computere. Samtidig er de også blevet bedt om at vurdere deres egne evner til at færdes sikkert på internettet. - Tallene viser, at it-sikkerhed er på agendaen hos danskerne, og der bredt set gøres en aktiv indsats for at beskytte sig mod vira og lignende. Den mandlige del af befolkningen oplever lidt flere sikkerhedsproblemer, men det skal givetvis sættes op imod en lidt mere risikobetonet adfærd på nettet, siger Rasmus Theede, koncernsikkerhedschef i KMD. MÆND ER MEST UDSAT FOR VIRUS Overordnet viser undersøgelsen, at ca. 500.000 danskere i alderen 18-70 år har oplevet at få deres personlige computer inficeret med en virus eller trojansk hest inden for det seneste år. Det svarer til 16 pct. af den voksne befolkning. Undersøgelsen viser samtidig, at det er mændene, som er mest udsat. For mændenes vedkommende siger 26 pct. af de adspurgte, at de har oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer på deres personlige computer inden for det seneste år. For kvindernes vedkommende er det tilsvarende tal 17 pct. MEN HAR STØRST TILLID TIL EGNE EVNER Paradoksalt nok viser undersøgelsen også, at mændene i højere grad end kvinderne vurderer, at de i høj eller meget høj grad er i stand til at færdes sikkert på internettet. Således angiver 68 pct. af de adspurgte mænd, at de er i stand til at færdes sikkert på internettet. For kvindernes vedkommende svarer 55 pct. ja til dette. ELLERS ER DER STOR LIGHED MELLEM KØNNENE Hvis man ser helt overordnet på kønnenes udsagn om sikkerheden på deres personlige computere, så viser rundspørgen fra KMD Analyse, at forskellene er relativt små. Stort set lige mange fra hvert køn angiver således, at de altid har installeret et opdateret antivirusprogram på deres computer, at deres computer kan spores på nettet, hvis den bliver stjålet og, at man skal indtaste et password for at logge på computeren. På ét punkt er der dog en markant forskel at spore, og det er, når det drejer sig om at have aktiveret computerens firewall. For kvindernes vedkommende svarer 54 pct., at de har aktiveret en firewall, mens det for mændenes vedkommende er hele 75 pct., der svarer bekræftende på dette.

Andel af befolkningen, som har oplevet følgende former for datamisbrug eller -tab inden for de sidste 12 måneder Min computer har været inficeret med en virus, trojansk hest el.lign. 16% Andre har logget ind på min e- mail, Facebookkonto el.lign. og sendt beskeder til mine kontakter Andre har misbrugt mine kreditkortoplysninger til at gennemføre køb på nettet Andre har fået uønsket adgang til mine private billeder, smsbeskeder korrespondancer el.lign. Andre har misbrugt deres adgang til private oplysninger om mig i offentlige registre Andre har slettet mine private data eller spærret mine konti hos sociale medier 0% Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse Har oplevet datamisbrug eller -tab i forbindelse med brug af internettet inden for de seneste 12 måneder Mænd 26% 74% Kvinder 17% 8 Ja Nej Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse

Hvordan vil du vurdere dine egne evner til at færdes sikkert på nettet? (fordelt på køn) Jeg er i meget høj grad i stand til at færdes sikkert på nettet 10% 20% Jeg er i høj grad i stand til at færdes sikkert på nettet 45% 48% Jeg er i nogen grad i stand til at færdes sikkert på nettet 30% 39% Jeg er i ringe grad i stand til at færdes sikkert på nettet Jeg er slet ikke i stand til at færdes sikkert på nettet 0% Ved ikke Kvinder Mænd Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse

Hvilke af følgende udsagn beskriver sikkerheden på din personlige computer? (angiv gerne flere svar) Jeg har altid et opdateret antivirusprogram installeret på computeren Jeg sørger altid for at installere de nyeste programopdateringer til computeren (eks. Java, flash o.lign.) Jeg har aktiveret computerens firewall 54% 7 78% 70% 76% 75% Man skal indtaste password for at logge ind på min computer 59% 6 Min computer kan spores på nettet, hvis den bliver stjålet 1 1 Min computers harddisk er krypteret så uvedkommende ikke kan læse den (eks. BitLocker, DiskVault, Truecrypt) Ved ikke 7% 8% 4% Kvinder Mænd Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse Om undersøgelsen Undersøgelsen fra KMD Analyse er gennemført blandt 1.002 repræsentativt udvalgte respondenter i Userneeds Danmarkspanel i alderen 18-70 år. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. oktober til 3. november 2014.

HALVDELEN AF DANSKERNE ER BEKYMRET FOR EFTERRET- NINGSTJENESTER PÅ NETTET KMD Analyse har spurgt danskerne om, hvorvidt den megen debat om efterretningstjenesternes adgang til mails og data har ført til, at de er blevet mere bekymrede over at bruge internettet. Over halvdelen svarer ja til dette. KMD Analyse har stillet danskerne en række spørgsmål om, hvorvidt de har ændret adfærd på internettet set i lyset af debatten om efterretningstjenesternes mulighed for at kigge med i deres mails og data. Herunder også spørgsmålet om de er blevet bekymrede. Og rundspørgen viser, at en stor del af danskerne, næsten halvdelen, er bekymrede. DANSKERNE ER BLEVET MERE BEKYMREDE For halvandet år siden stillede KMD Analyse danskerne præcis de samme spørgsmål i forhold til deres bekymring og adfærd på internettet. Hvis man sammenligner de to undersøgelser, viser det sig, at danskerne har ændret adfærd. At de er blevet mere bekymrede. I 2013 angav 57 pct. af de adspurgte således, at de ikke var bekymrede og ikke havde ændret adfærd på internettet. Et år senere, i 2014, var andelen af ikke-bekymrede faldet til 46 pct. - Det er rigtig glædeligt, at borgerne har taget debatten om efterretningstjenesterne til sig. Tallene bekræfter, at danskerne er bekymrede for udviklingen. Det er en bekymring, som vi bør tage alvorligt, siger Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed. STØRRE FORSIGTIGHED NÅR MAN ER PÅ INTERNETTET Udover at være blevet mere bekymrede udviser danskerne også større forsigtighed, når de bevæger sig rundt på internettet. I 2013 svarede 6 pct. ja til spørgsmålet om, hvorvidt de var blevet meget mere forsigtige i deres færden på nettet. I 2014 var det antal steget til 14 pct. Der er således noget, der tyder på, at danskernes øgede bekymring har haft den effekt, at de også er begyndt at udvise en mere forsigtig adfærd på internettet. FALD I BRUGEN AF ANONYMISERINGSTJENSTER Paradoksalt nok synes den øgede bekymring for overvågning dog ikke at have ført til, at danskerne er begyndt at bruge tjenester, der kan hjælpe med til at skjule ens identitet på internettet. Rent faktisk viser undersøgelsen fra KMD Analyse, at der fra 2013 til 2014 er sket et fald i antallet af danskere fra, der bruger anonymiseringstjenester. I 2013 var andelen 3 pct., mens den i 2014 var faldet til 1 pct.

Har din adfærd på internettet ændret sig som følge af debatten om efterretningstjenesters adgang til mails, data og andre informationer på internettet? Nej, jeg er ikke bekymret og har ikke ændret adfærd 57% 46% Jeg er bekymret, men jeg har ikke ændret adfærd 34% 3 Ja, jeg er meget mere forsigtig i min færden på nettet Ja, jeg er begyndt at bruge tjenester på nettet, der kan hjælpe med at skjule min identitet Ja, jeg bruger internettet mindre Ønsker ikke at oplyse Ved ikke 6% 14% 0% 4% 2013 2014 Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse (2014) samt survey gennemført af UserNeeds med deltagelse af 2.017 danskere for KMD Analyse i oktober 2013 i forbindelse med kommunalvalget. Om undersøgelsen Undersøgelsen fra KMD Analyse er gennemført blandt 1.002 repræsentativt udvalgte respondenter i Userneeds Danmarkspanel i alderen 18-70 år. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. oktober til 3. november 2014. Undersøgelsen fra KMD Analyse fra 2013, som der sammenlignes med, er gennemført blandt 2.017 repræsentativt udvalgte respondenter i Userneeds Danmarkspanel i alderen 18 70 år. Undersøgelsen er gennemført i perioden 8. oktober til 18. oktober 2013.