Energirenovering af boliger og indeklima

Relaterede dokumenter
Agenda Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Måleprogrammet i Komforthusene

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

NV Comfort Brugervejledning

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Erfaringsopsamling om indeklimaproblematikker

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Energieffektiviseringer g i bygninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Løsninger der skaber værdi

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Active House - AktivHus Danmark Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S

Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Parcelhus i en forstad til København. Et renoveringsprojekt der lukkede dagslyset ind

1.1 Ansvar Ændring som udløser krav om efterisolering Bagatelgrænse Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

AL2boligs. Klimablok i Langkærparken PROJEKTINFORMATION. Projektnavn: Innovationsprojekt-AL2boligs. Klimablok i Langkærparken

Dagslys i energioptimerede bygninger

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?


Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde

Aalborg Universitet. Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Larsen, Tine Steen. Publication date: 2011

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Den almene boligsektor i 2050

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Dansk Betondag. 3. sept Lars A. Reimer

SKOVLYSKOLEN RENOVERING. Skovlyskolen. Temperaturmålinger i klasselokaler

VISILITY HJEMMETILSTAND APPLIKATIONERER

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Aalborg Universitet. Komforthusene Larsen, Tine Steen; Jensen, Rasmus Lund; Daniels, Ole. Publication date: 2012

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Bygningsreglementet 2015

Fra beregnede til faktiske energibesparelser

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Passivhuse & renovering

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER

Lysets effekt på arkitektur og funktioner

Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt

BETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA. Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Buddingevej Et DGNB Byggeri

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Avancerede funktioner - elegant design

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Målinger og analyser, D26

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Transkript:

Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan kan vi drage nytte af erfaringerne fra nybyggede lavenergihuse, når vi energirenoverer eksisterende huse Peter Foldbjerg HENRIK N. KNUDSEN VELUX A/S Department of Daylight, Energy and Indoor Climate

Nye lavenergibygninger Erfaringer fra en lang række bygninger i DK og Europa: Indeklimaet i vintersituationen er i de fleste tilfælde ok Sommersituationen overset: Lange perioder med meget høje indetemperaturer Risiko for eftermontage af kølesystemer 20

ModelHome 2020 Seks bygninger I fem lande Nybyggeri: Bolig for Livet (BFL), 2009 Sunlighthouse (SLH), 2011 Renovering: LichtAktiv Haus (LAH), 2011 Detaljerede målinger af energiforbrug og indeklima i 1 til 2 år Familier boede i husene i 1 til 2 år Særlige karakteristika: Dagslysfaktor over 5% i alle primære rum 21

Særligt fokus på luftkvalitet og overophedning Undgå overophedning: Udhæng hvor det er hensigtsmæssigt Udvendig solafskærmning mod S, V, Ø (automatisk styret) Naturlig ventilation efter principperne for ventilative cooling (automatisk styret) Indeluftkvalitet: Behovsstyret ventilation efter fugt og CO2-niveau i alle rum Vinduer i flere højder (skorstenseffekt) Naturlig ventilation når udetemperaturen er tilstrækkeligt høj Mekanisk ventilation med genvinding når det er koldt Kristensen family in Home for Life Dorfstetter family in Sunlighthouse Oldendorf family in LichtAktiv Haus

Evaluering af termisk komfort Adaptiv termisk komfort for naturligt ventilerede bygninger Active House Specifications, baseret på EN 15251 Zone Cloakroom in First Activehouse in Russia Indoor Operative Temperature [ C] 33 31 29 27 25 23 21 19 17 33 31 29 27 25 23 21 19 17 15-5 -3-1 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 From 2012 jan 1 to 2012 sep 30 Room is in category 3 Exponentially-weighted Running Mean Outdoor Temperature [ C] 15 Categories are based on Active House Specifications 2.0 23

Målt termisk komfort, Bolig for Livet Ingen overophedning af betydning - missionen lykkedes Overophedning ses som gul/rød/orange markering af antallet af timer 24

Termisk komfort i de tre huse Samme tendens som i Bolig for Livet Sunlighthouse, Østrig Ikke opholdsrum Bolig for Livet, DK LichtAktiv Haus, Tyskland 25

Husene køler hurtigt ned om aftenen Timerne med temp over kat 1 ligger om sommeren 12:00 to 21:00, formentlig pga. solindfald Efter 22:00 er temperaturen faldet igen Soveværelser viser samme tendens 26

Vinduesåbningers bidrag til termisk komfort Daglige udluftninger 6:00 til 8:00 og 20:00 til 22:00 hele året Vinduer benyttes hele døgnet fra maj til September, dvs. natkøling I overgangsperioder benyttes vinduer i dagtimerne Sammenhæng mellem brug af vinduer og god termisk komfort 27

CO2-niveauet er lavest om sommeren Køkken-alrum, LichtAktiv Haus, Tyskland Absolutte, målte værdier Kriterier iht. EN 15251 Soveværelset er det rum hvor vi tilbringer størstedelen af vores tid Størst indflydelse på vores sundhed Vi mangler kriterier til at evaluere luftkvalitet i boliger, særligt i soveværelser Er det rimeligt at benytte kontor -kriterier på CO2 i boliger? 28

Konklusioner Lavt energiforbrug kan opnås ved energirenovering af boliger, men overophedning er en risiko.. overophedning kan undgås uden at gå på kompromis med dagslys Dynamisk, styret solafskærmning Udhæng Naturlig ventilation inkl. natkøling gerne automatisk styret Udmærket luftkvalitet kan opnås, både med NV og MV, men rimelige kriterier til evaluering mangler, især for soverum 29

Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan kan vi drage nytte af erfaringerne fra nybyggede lavenergihuse, når vi energirenoverer eksisterende huse Peter Foldbjerg HENRIK N. KNUDSEN VELUX A/S Department of Daylight, Energy and Indoor Climate