HD (R) Afhandling Forfatter: Jan Brøsted Rasmussen Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Regnskabsmæssig behandling af forsknings- og udviklingsprojekter Handelshøjskolen i Århus 2011
Summary The purpose of this dissertation is to investigate whether the international accounting standards are contributory to a fair representation in the annual reports. This subject is of current interest because of the development in the Danish society. In Denmark there is a continuously development, and IT technology, the globalization and from this the increasing competition will influence the Danish society. As a result of the globalization and the increasing competition the Danish companies will, despite of the technological development, be up against great challenges because the foreign companies will be able to produce the products at a lower unit price. Therefore the Danish companies have to be competitive in other areas. They have to be innovative, develop new ideas, products or production methods, and they have to make an effort to be leader within research and development. This development will exert influence on both the working life and the everyday life. Also the financial reporting will be affected by these changes, which will cause more research and development in the annual reports. Earlier tangible assets were the major entry in the Danish companies, but because of the above-mentioned developments, intangible assets will become a major accounting entry. This is the reason why the accounting of intangible assets is now more important than before. To insure a fair representation in the annual reports it is necessary for the Danish companies in the accounting category C and D to book the intangible assets. The booking of intangible assets may cause the companies some challenges. The valuation of intangible assets can be difficult, because they are non-material assets. In accounting context the companies have to distinguish between research and development because of the following financial treatment. This requires high standards for accounts officers, consultants, registration systems and of cause the international accounting standards. Viewed from the accountancy standpoint one of the most important issues is to specify which costs it is allowed to book in the balance sheet, because this has considerable in- i
fluence on both the bottom line and the requirement of a fair representation in the annual reports. The international accounting standards includes rules about the recognition, valuation and the presentation of research and development activities and rules about distinction between research and development. Even though it may be difficult for the companies to decide which costs they are allowed to book in the balance sheet. Furthermore it may be difficult for the Danish companies to proof the observance of the recognition criteria regarding development costs in the international accounting standards. Chapter 2 in this dissertation is based on theory about the accounting for research and development projects. To understand the regulations in the international accounting standards it is necessary to understand the fundamentals and qualitative requirements of accounting in the annual reports like comparability, reliability, and relevant and understandable information. The description of these fundamentals will be based on the Framework of IFRC 1. Furthermore chapter 2 includes a description of the regulations in IAS 38 regarding the accounting of intangible assets and IAS 36 regarding impairment of assets. The focus will rely on the regulations regarding the distinction between research and development and the recognition criteria for development activities. On the basis of chapter 2 the conclusion is that it is never a possibility to capitalize research costs. Research costs must be taken into the profit and loss account. It is a possibility to capitalize development costs if the companies are able to comply with the recognition criteria in IAS 38. Furthermore it is possible to conclude, that it may be difficult to distinguish between research and development. Research is defined as basic and planed investigations, which are effected to achieve some new scientific and technical knowledge. Development is defined as the application of results of research or any other knowledge in a plan or sketch to achieve new or significant improved materials, mechanisms, products, processes, systems or services. In a developmental phase the companies operate in a more or less well-known ground compared with the research phase. Even though it can be difficult to find the exact borderline between research and development. 1 International Financial Reporting Committee ii
Chapter 3 is based on the documentation requirements in the recognition criteria of IAS 38.57, because they are vital for the accounting of intangible assets. The six criteria in IAS 38.57 will be treated separately for the purpose of clarifying which challenges and issues the companies have to deal with in connection with the observance of the criteria. In continuation of this a decision from the Danish Securities Council will be studied. On the basis of chapter 3 it has been possible to conclude, that IAS 38 includes some criteria which not exclusively have to be complied with but also have to be documented. This requires high standards for procedures, systems and the preparatory for the accounting of research and development activities. Referring to the criteria in IAS 38.57 the observance can be proved by project descriptions, project budgets, financial plans and descriptions of applications and sales opportunities of the projects. Chapter 4 in this dissertation is based on an analysis of three annual reports from NeuroSearch, Novo Nordisk and Vestas respectively. These annual reports are chosen because it is expected that these companies are in a possession of several research and development activities. On the basis of chapter 4 it is possible to conclude that either NeuroSearch or Novo Nordisk have booked any development costs into their balance sheets. These decisions have been caused by the missing regulatory approval and therefore there were no guarantee of future economic benefits. Despite of these decisions the annual reports from NeuroSearch and Novo Nordisk present information about the different development projects and the different development phases. Despite of all the development costs have been booked in the profit and loss account, the annual reports present some further information which could be a part of the documentations regarding the criteria in IAS 38.57. Furthermore it is possible to conclude that Vestas books progressing development projects in the balance sheet. The annual report presents some further information which will be useful for the users of the financial statements. The documentations regarding the compliance with the recognition criteria in IAS 38 are deficient at several places. Chapter 5 includes a discussion of whether the existing regulations ensure that the information in the annual reports will meet the qualitative requirements like comparability, iii
reliability, and relevant and understandable information, which will be contributing in a fair representation in the annual reports. On the basis of chapter 5 it has been possible to conclude that IAS 38 and IAS 36 include regulations, which will be fundamental to ensure the observance of the qualitative requirements. In connection with the financial accounting the companies have to do some company-specific estimates which may counteract the qualitative requirements. It may also be difficult to meet all the qualitative requirements at the same time. For instance it will not be possible for NeuroSearch and Novo Nordisk to capitalize any development costs because of the missing regulatory approval, even though the companies are in position of projects which are close to the final regulatory approval. This is reliable, but it is not very relevant, because all the development costs have to be posted in the profit and loss account. On the basis of the conclusions mentioned above it is possible for this dissertation as a whole to conclude that the international accounting standards are contributing to a fair representations in the annual reports despite of the necessity of company-specific estimates, which to some extent may counteract the qualitative requirements. iv
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Afgrænsning... 4 1.3 Metode... 5 1.3.1 Kildeanvendelse og kildekritik... 7 2 Det teoretiske grundlag... 9 2.1 Krav til årsrapporterne... 9 2.1.1 Framework... 9 2.1.1.1 Grundlæggende forudsætninger... 10 2.1.1.1.1 Periodiseringsprincippet... 10 2.1.1.1.2 Going concern... 11 2.1.1.2 Kvalitative egenskaber... 11 2.1.1.2.1 Forståelighed... 11 2.1.1.2.2 Relevans... 11 2.1.1.2.3 Pålidelighed... 12 2.1.1.2.4 Sammenlignelighed... 12 2.1.1.3 Et retvisende billede... 13 2.2 Regnskabsmæssig behandling af immaterielle anlægsaktiver... 13 2.2.1 Aktiver... 13 2.2.2 Immaterielle aktiver... 14 2.2.1.1 Indregning... 15 2.2.1.2 Måling... 17 2.2.1.2.1 Måling på erhvervelsestidspunktet... 17 2.2.1.2.2 Måling efter første indregning... 18 2.2.1.2.2.1 Bestemmelig brugstid... 19 2.2.1.2.2.2 Ubestemmelig brugstid... 20 2.2.1.2.3 Nedskrivning af immaterielle aktiver... 20 2.2.1.2.3.1 Genindvindingsværdien... 22
2.2.1.2.3.2 Salgsværdien... 22 2.2.1.2.3.3 Kapitalværdien... 22 2.2.1.2.3.4 Fremtidige pengestrømme... 22 2.2.1.2.3.5 Diskonteringsfaktoren... 23 2.2.1.2.3.6 Cash Generating Units... 23 2.2.1.2.3.7 Tilbageførsel af nedskrivning... 24 2.2.1.2.3.8 Opskrivning... 24 2.2.1.2.3.9 Afhændelse af immaterielle aktiver... 24 2.2.1.3 Præsentation... 25 2.2.1.4 Ledelsesberetningen... 25 2.2.3 Forskellene mellem ÅRL og IFRS... 26 2.3 Interne forsknings- og udviklingsprojekter... 27 2.3.1 Forskningsomkostninger... 28 2.3.2 Udviklingsomkostninger... 28 2.3.2.1 Indregning... 29 2.3.2.2 Måling... 30 2.3.3 Hvor går grænsen mellem forskning og udvikling?... 31 2.4 Delkonklusion... 33 3 IAS 38 i praksis... 34 3.1 Problemstillinger ved indregning af udviklingsomkostninger... 35 3.1.1 Krav om dokumentation... 35 3.1.2 Mulighed for at færdiggøre det immaterielle aktiv (IAS 38.57 a)... 36 3.1.3 Hensigten at færdiggøre det immaterielle aktiv (IAS 38.57 b)... 37 3.1.4 Evnen til at anvende eller sælge det immaterielle aktiv (IAS 38.57 c)... 38 3.1.5 Sandsynligheden for fremtidige økonomiske fordele (IAS 38.57 d)... 39 3.1.6 Tekniske, økonomiske og andre ressourcer (IAS 38.57 e)... 40 3.1.7 Pålidelig måling af omkostningerne (IAS 38.57 f)... 41 3.2 Afgørelse fra Fondsrådet... 42 3.3 Delkonklusion... 47 4 Forsknings- og udviklingsprojekter i konkrete årsrapporter... 48
4.1 NeuroSearch... 48 4.1.1 Årsrapport 2009... 49 4.1.1.1 Anvendt regnskabspraksis... 50 4.1.1.1.1 Forskningsomkostninger... 51 4.4.1.1.2 Udviklingsomkostninger... 51 4.1.1.1.3 Udviklingsprojekter... 52 4.1.1.2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og estimater... 54 4.1.1.2.1 Udviklingsprojekter... 54 4.1.1.2.2 Værdireguleringer... 55 4.1.1.3 Note 8... 57 4.1.1.4 Yderligere information til regnskabsbrugeren... 58 4.1.1.4.1 IAS 38.57 a: Muligheden for at færdiggøre det immaterielle aktiv... 59 4.1.1.4.2 IAS 38.57 b: Hensigten at færdiggøre det immaterielle aktiv... 60 4.1.1.4.3 IAS 38.57 c: Evnen til at anvende eller sælge det immaterielle aktiv... 60 4.1.1.4.4 IAS 38.57 d: Sandsynligheden for fremtidige økonomiske fordele... 61 4.1.1.4.5 IAS 38.57 e: Tekniske, økonomiske og andre ressourcer... 61 4.1.1.4.6 IAS 38.57 f: Pålidelig måling af omkostningerne... 62 4.1.1.4.7 Dokumentation for overholdelse af IAS 38.57... 62 4.2 Novo Nordisk... 63 4.2.1 Årsrapport 2009... 63 4.2.1.1 Anvendt regnskabspraksis... 64 4.2.1.1.1 Forskning og udvikling... 64 4.2.1.1.2 Værdiregulering... 66 4.2.1.2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger... 67 4.2.1.3 Værdiforringelsestest... 68 4.2.1.4 Yderlige information til regnskabsbrugeren... 70 4.3 Indregning af udviklingsomkostninger i medicinalbranchen... 72 4.4 Vestas... 74 4.4.1 Årsrapport 2009... 74 4.4.1.1 Anvendt regnskabspraksis... 75
4.4.1.2 Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn... 77 4.4.1.3 Noter til koncernregnskab... 78 4.4.1.4 Yderligere information i årsrapporten til regnskabsbrugerne... 79 4.4.1.4.1 IAS 38.57 a: Mulighed for at færdiggøre det immaterielle aktiv... 80 4.4.1.4.2 IAS 38.57 b: Hensigten at færdiggøre det immaterielle aktivet... 80 4.4.1.4.3 IAS 38.57 c: Evnen til at anvende eller sælge det immaterielle aktiv... 81 4.4.1.4.4 IAS 38.57 d: Sandsynligheden for fremtidige økonomiske fordele... 81 4.4.1.4.5 IAS 38.57 e: Tekniske, økonomiske og andre ressourcer... 81 4.4.1.4.6 IAS 38.57 f: Pålidelig måling af omkostningerne... 82 4.5 Delkonklusion... 82 5 Diskussion af IAS 38 og IAS 36 som medvirkende faktorer til overholdelse af de kvalitative krav... 83 5.1 De kvalitative egenskaber...84 5.2 Virksomhedsspecifikke skøn og vurderinger... 85 5.2.1 De virksomhedsspecifikke skøn og vurderingers påvirkning af de kvalitative krav... 86 5.3 Modsatrettede kvalitative egenskaber... 87 5.4 Delkonklusion... 88 6 Konklusion... 89 7 Litteraturliste... 95 7.1 Bøger og trykte publikationer... 95 7.2 Lovgivning og afgørelser...95 7.3 Afhandlinger / Hovedopgaver / Seminaropgaver... 96 7.4 Øvrige internetsider... 97
1 Indledning Emnet i denne afhandling er Regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter, hvilket er interessant og relevant, da en korrekt regnskabsmæssig behandling er medvirkende til et retvisende billede i virksomhedernes årsrapporter. Emnets aktualitet skal ses i lyset af den samfundsmæssige udvikling i Danmark. Igennem historien har danskerne oplevet store forandringer i samfundet. Blandt andet har Danmark gennemgået en udvikling fra landbrugssamfund til industrisamfund, hvor den teknologiske udvikling har givet landet flere erhvervsmæssige muligheder f.eks. i form af masseproduktion 1. Danmark er i dag fortsat under udvikling hvor specielt IT-teknologier, globaliseringen og den heraf stigende konkurrence spiller en afgørende rolle. Informationsteknologi inddrages nu i stort set alle former for produktion, samtidig med at alle dele af samfundslivet gennemsyres af IT 2. På grund af globaliseringen og den øgede konkurrence har de traditionelle industrivirksomheder i Danmark, på trods af den teknologiske udvikling, store udfordringer, idet varerne kan produceres til langt lavere enhedsomkostninger i andre lande. Der produceres stadig en stor mængde industriprodukter i Danmark, men der er i højere grad tale om forfinede og specielle varer, der produceres af færre og færre mennesker, hvilket medfører, at en del jobs i industrien forsvinder 3. På grund af den øgede konkurrence fra udenlandske virksomheder er de danske virksomheder tvunget til at være stærke på andre områder. De er f.eks. tvunget til at være innovative og udvikle nye idéer, produkter og produktionsmetoder for at sikre en fremtidig konkurrenceevne. Derfor ses en stigning indenfor de såkaldte vidensintensive erhverv 4, hvilket indikerer en udvikling fra industrisamfund mod videns- og informationssamfund. Denne udvikling medfører, som under industrialiseringen, store ændringer i samfundet, såvel i produktionen som i hverdagslivet. Et af de områder der påvirkes af denne samfundsudvikling er regnskabsaflæggelsen i de danske virksomheder. Udviklingen medfører blandt andet, at virksomhederne i højere grad arbejder med forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det betyder, at der i dag lægges mere vægt på de immaterielle aktiver 1 Uddannelsesguiden, 2011 2 Kureer, 2011 3 Uddannelsesguiden, 2011 4 Uddannelsesguiden, 2011 1
end tidligere, hvor det største fokus var på målingen af de materielle aktiver såsom maskiner og andet udstyr. For mellemstore, store og børsnoterede danske virksomheder i regnskabsklasse C of D er en indregning af de immaterielle aktiver en nødvendighed for at sikre, at årsrapporterne giver et retvisende billede. Det kan dog ofte være svært at værdiansætte immaterielle aktiver, da der er tale om ikke-håndgribelige aktiver. Derudover sondres der mellem forskning og udvikling, hvor kun udviklingsprojekter kan indregnes i balancen. Dette stiller store krav til virksomhedernes regnskabsmedarbejdere, rådgivere, registreringssystemer og ikke mindst de regnskabsreguleringer, der findes på området. 1.1 Problemformulering Det øgede fokus på de ikke-håndgribelige aktiver medfører, at den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver, herunder behandlingen og sondringen mellem forskning og udvikling, er yderst relevant. I forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter er en af de vigtigste problemstillinger at bestemme, hvad der kan og skal indregnes. Disse bestemmelser kan have væsentlig indflydelse på virksomhedernes resultatopgørelse og balance og dermed også virksomhedernes nøgletal. Hvis f.eks. et udviklingsprojekt ikke opfylder indregningskriterierne for indregning i balancen, skal det omkostningsføres i resultatopgørelsen, hvilket kan få stor indflydelse på virksomhedernes resultat. Det kan for virksomhederne umiddelbart være svært at vurdere, hvilke omkostninger der vedrører forskning, og hvilke omkostninger der vedrører udvikling. En væsentlig problematik består dermed i at vurdere, hvor grænsen mellem forskning og udvikling går. Regnskabsreguleringerne i Årsregnskabsloven og i IFRS 5 udgør hver især et regelsæt for indregning, måling og præsentation af immaterielle aktiver samt håndteringen af og sondringen mellem forsknings- og udviklingsprojekter. Regnskabsreguleringerne bør sikre, at virksomhedernes årsrapporter er relevante, pålidelige og dermed udtrykker et 5 International Financial Reporting Standards 2
retvisende billede. Selvom der findes regnskabsreguleringer på området, vil der med stor sandsynlighed opstå udfordringer for virksomhederne, når de i praksis dels skal anvende reglerne i forbindelse med indregning, måling og præsentation af immaterielle aktiver, dels håndtere sondringen mellem forskning og udvikling. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan reglerne anvendes i praksis. I forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter skal der fra virksomhedernes side foretages en del vurderinger og skøn. For at sikre et retvisende billede i årsrapporterne er det vigtigt, at beslutningsgrundlaget for virksomhedernes beslutninger, om f.eks. indregning eller ikke-indregning udviklingsprojekter, fremgår af årsrapporten. Dermed sikres det, at regnskabsbrugeren besidder den nødvendige information for at kunne træffe de rigtige økonomiske beslutninger. På baggrund af ovenstående har afhandlingen til formål at undersøge følgende problemstilling: Medvirker regnskabsreguleringerne i IFRS vedrørende den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter til et retvisende billede i årsrapporterne? For at besvare ovenstående hovedspørgsmål inddeles opgaven i nogle undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvordan reguleres den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter efter de internationale regnskabsstandarder? 2. Hvor går grænsen mellem forskning og udvikling? 3. Hvilke udfordringer opstår der i forbindelse med indregning af udviklingsprojekter? 4. Hvordan anvendes reglerne for den regnskabsmæssige behandling af forskningsog udviklingsprojekter i konkrete årsrapporter? 5. Sikrer regnskabsreguleringerne, at informationen i årsrapporterne opfylder de kvalitative krav til en årsrapport? 3
1.2 Afgrænsning Udfordringerne og kravene til regnskabsaflæggelsen er klart størst i store virksomheder, hvilket vil sige virksomheder i regnskabsklasse C (mellemstore og store) og D (børsnoterede og statslige aktieselskaber). I mindre virksomheder er der større frivillighed ved f.eks. indregning af udviklingsprojekter og oplysningerne herom i regnskabet. Derfor vil afhandlingen være afgrænset fra at belyse regnskabsreguleringen i forhold til virksomheder i regnskabsklase A (de virksomheder der frivilligt aflægger årsrapport) og B (mindre end mellemstore virksomheder). Der vil i afhandlingen være fokus på børsnoterede selskaber. Børsnoterede selskabers handlinger i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling kan medføre ændringer i fremtidige forventninger til virksomheden. Dermed kan selskabets regnskabsmæssige handlinger få konsekvenser for aktiekursen og dermed også investorerne og øvrige regnskabsbrugere. På grund af et fokus på børsnoterede selskaber fravælges en behandling af selskaber i regnskabsklasse C og der vil i afhandlingen derfor være fokus på selskaber i regnskabsklasse D. Da børsnoterede selskabers koncernregnskab skal aflægges efter IFRS jf. ÅRL 137 er det mest relevant, at der for den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter tages udgangspunkt i reguleringer i IFRS frem for Årsregnskabsloven. Der vil i afhandlingen ikke være en uddybende gennemgang af reguleringerne i Årsregnskabsloven, da det vurderes, at et fravalg af denne ikke har betydning for den teoretiske gennemgang da der kun er ganske få uoverensstemmelser mellem IFRS og Årsregnskabsloven. Forskellene mellem IFRS of Årsregnskabslovens vil dog blive beskrevet kort. Den teoretiske gennemgang af den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter, vil tage udgangspunkt i IAS 36 og IAS 38 samt IASC s begrebsramme 6. Afhandlingen vil dermed ikke indeholde en gennemgang af øvrige IAS standarder, reguleringer i Årsregnskabsloven, amerikanske standarder eller øvrige lokale standarder. 6 IASC s begrebsramme, 1989 4
Der vil i afhandlingen være fokus på forskning og udvikling, hvorfor materielle aktiver, finansielle aktiver samt specifikke bestemmelser for øvrige immaterielle aktiver, såsom goodwill og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, ikke vil blive behandlet. Afhandlingens analyse af hvordan reguleringerne for den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter anvendes i praksis er begrænset til at være foretaget på grundlag af tre konkrete årsrapporter samt en afgørelse af Fondsrådet, da det vurderes at være passende i forhold til opgavens omfang. Der foretages en afgrænsning fra en behandling af alle former for skattemæssige konsekvenser i forbindelse den regnskabsmæssig behandling af forsknings- og udviklingsprojekter. Dette undlades, da det ikke vurderes at være relevant i forhold til afhandlingens problemformulering. 1.3 Metode Afhandlingen vil ud fra en deduktiv metodisk indgangsvinkel tage udgangspunkt i teorien, der vedrører den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter. På baggrund af det teoretiske grundlag analyseres de praktiske problemstillinger i indregningskriterierne samt den praktiske anvendelse af teorien i konkrete årsrapporter. Afhandlingen vil herefter tage sit afsæt i en induktiv metodisk tilgang, hvor udgangspunktet er analysen af de konkrete årsrapporter. Ud fra denne analyse fremlægges mulige problemstillinger i forbindelse med de gældende regnskabsreguleringers medvirken til en overholdelse af de kvalitative krav, der sikrer et retvisende billede i årsrapporterne. På den måde opnås argumenter for hvorvidt regnskabsreguleringerne i IFRS medvirker til et retvisende billede. Det er i denne forbindelse vigtigt at bemærke, at det på baggrund af årsrapporterne i opgavens analyse ikke er hensigten at foretage konklusioner på, hvordan reglerne generelt anvendes i de danske virksomheders årsrapporter. Til besvarelsen af opgavens hovedspørgsmål er opgaven inddelt i fem undersøgelsesspørgsmål, som behandles i kapitlerne 2, 3, 4 og 5. Afhandlingens kapitel 2 omhandler det teoretiske grundlag for de efterfølgende kapitler. For at forstå regnskabsreguleringerne i de internationale regnskabsstandarder (IFRS) er en begrebsmæssig afklaring samt en 5
klargøring af de grundlæggende krav til en årsrapport vigtige. Derfor vil der i begyndelsen af afhandlingens kapitel 2 være en gennemgang af kravene til en årsrapport og de mest relevante begreber vil blive defineret. Til denne del af kapitel 2 tages der udgangspunkt i IFRC s begrebsramme. Herefter foretages en teoretisk gennemgang af reglerne i IFRS for behandling af immaterielle aktiver med særligt fokus på forsknings- og udviklingsprojekter. Den teoretiske gennemgang af reguleringerne i de internationale regnskabsstandarder er foretaget ud fra en opdeling i tre parametre; indregning, måling og præsentation. Der vil i denne teoretiske gennemgang være mest fokus på indregning og måling, da der i disse parametre forventes at ligge flere problemstillinger. Der vil være fokus på de krav, der findes i sondringen mellem forskning og udvikling samt indregningskriterierne for aktivering af udviklingsaktiviteter. Eksisterende teori indenfor området vil ligge til grund for kapitel 2, som vil sikre en besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 1 og 2. Afhandlingens kapitel 3 behandler de praktiske problemstillinger vedrørende indregning af udviklingsprojekter. Helt konkret er den første del af kapitel 3 udarbejdet ud fra indregningskriterierne i IAS 38.57, hvori det forlanges, at virksomhederne overholder og dokumenterer alle seks kriterier, før det er tilladt at indregne udviklingsomkostninger i balancen. Indregningskriterierne anses derfor som meget centrale i forbindelse med indregning af udviklingsprojekter. Derfor vil hvert af kriterierne blive behandlet separat med henblik på at belyse hvilke udfordringer og problemstillinger virksomhederne står overfor i forbindelse med overholdelsen af kriterierne i IAS 38.57. I forlængelse heraf vil en afgørelse fra Fondsrådet blive gennemgået med henblik på at sikre en forståelse af de punkter, som årsrapporten vurderes efter. Dette gøres for at vurdere om oplysningerne i årsrapporten er i overensstemmelse med kravene til en årsrapport. Ud fra denne del af kapitel 3 vil en besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 3 være mulig. Afhandlingens kapitel 4 indeholder en analyse af den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter i konkrete årsrapporter. Hvorvidt et projekt vurderes som et forsknings- eller udviklingsprojekt kan have stor betydning for virksomhedens nøgletal. Det er derfor relevant, at der i analysen af hvordan reglerne bruges i praksis anvendes årsrapporter fra virksomheder, der med stor sandsynlighed har en stor mængde forsknings- og udviklingsomkostninger. Der foretages en analyse af den regnskabsmæs- 6
sige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter i årsrapporterne vedrørende regnskabsåret 2009 fra henholdsvis NeuroSearch og Novo Nordisk, der begge er en del af medicinalindustrien, hvor der i høj grad arbejdes med forskning og udvikling. Desuden foretages en analyse af Vestas årsrapport fra 2009, da Vestas vurderes at være et selskab, der umiddelbart ikke er lige så udviklingsorienteret som nogle af virksomhederne i medicinalindustrien. Analysen i kapitel 4 besvarer undersøgelsesspørgsmål 4. Der vil i afhandlingens kapitel 5 være en vurdering og diskussion af, om de eksisterende regnskabsreguleringer sikrer, at informationen i årsrapporterne opfylder de kvalitative krav, der sikrer et retvisende billede i årsrapporterne. Kapitlet udarbejdes på baggrund af det teoretiske grundlag i kapitel 2 og analysen af de praktiske problemstillinger vedrørende indregning af udviklingsprojekter i kapitel 3 samt anvendelsen af teorien i praksis i kapitel 4. Der vil i kapitel 5 blive inddraget relevant materiale i form af eksisterende teori, øvrige synspunkter samt undersøgelser på området. Kapitlet besvarer undersøgelsesspørgsmål 5. Der vil i slutningen af hvert af kapitlerne 2, 3, 4 og 5 være en delkonklusion, som opsamler hvert af de respektive kapitlers hovedpointer. 1.3.1 Kildeanvendelse og kildekritik Til besvarelse af afhandlingens hovedspørgsmål samt undersøgelsesspørgsmål anvendes forskellig litteratur fra flere forskellige kilder. Der anvendes primærlitteratur i form af IASC s begrebsramme Framework, IAS 38 og IAS 36. IASC begrebsramme er godkendt af IASC bestyrelse og vurderes som et yderst brugbart hjælpeværktøj for både revisorer, regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere. IAS 38 og IAS 36 indeholder de gældende regnskabsreguleringer vedrørende behandlingen af immaterielle aktiver og værdiforringelsestest af disse. En kildekritik af disse standarder anses ikke for aktuel, da indholdet af standarderne direkte er de konkrete gældende internationale regnskabsstandarder. Det teoretiske grundlag i de internationale standarder underbygges af sekundær litteratur i form af PwC s regnskabshåndbog for 2011, Jan Fedders og Henrik Steffensens bog Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS. PwC s regnskabshåndbog for 2011 er udarbejdet af et af de førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og derfor anses den som værende udarbejdet på et højt fagligt ni- 7
veau. Jan Fedders, tidligere Senior Manager/Partner ved Ernst & Young og nu Partner ved PwC, har en stor viden inden for regnskabsmæssige områder. Det samme gør sig gældende for Henrik Steffensen, Global IFRS-Partner ved PwC. Der er foruden førnævnt litteratur søgt inspiration i David Alexander og Christopher Nobes Financial Accounting samt Deloittes IFRS introduktion til de internationale regnskabsstandarder, da disse vurderes at være gode supplementer til førnævnte litteratur. Der er anvendt yderligere sekundære kilder i form af seminaropgaver, afhandlinger og hovedopgaver, som er gode og anvendelige kilder, da de behandler nogle af de samme problemstillinger som nærmere belyses i denne afhandling. Der skal naturligvis tages forbehold for eventuelle ændringer i regnskabsreguleringer i tidsrummet fra kildens færdiggørelse til tidspunktet for udarbejdelsen af denne afhandling. Der præsenteres i afhandlingens kapitel 4 resultater fra en undersøgelse vedrørende danske erfaringer med værdiforringelsestest. Undersøgelsen er udarbejdet på et højt fagligt niveau af Lektor Carsten Krogholt Hansen, Lektor Christian Petersen og Professor Thomas Plenborg. Det er undersøgt, hvorledes danske børsnoterede virksomheder, der har indregnet goodwill, gennemfører værdiforringelsestest. Til trods for at undersøgelse har fokus på værdiforringelsestest i forhold til indregnet goodwill, så fremlægges der resultater i undersøgelsen, der er af så generel karakter, at nogle af undersøgelsens resultater vil være anvendelige i afhandlingens kapitel 4. Specifikt vil det være resultater vedrørende hvilke procedurer, der anvendes i virksomheder i forbindelse med værdiforringelsestest. Undersøgelsen er foretaget i 2006 og derfor tages der forbehold for, at resultaterne ville være en smule anderledes hvis en tilsvarende undersøgelse blev udarbejdet i 2011. Til trods for dette skønnes det, at undersøgelsen kan give et indblik i virksomhedernes procedurer for udarbejdelse af værdiforringelsestests. Endvidere er der anvendt information fra hjemmesiderne tilhørende de tre anvendte selskaber i afhandlingens kapitel 3. Der er tale om faktuelle data, der alle vurderes valide. 8
2 Det teoretiske grundlag I dette kapitel præsenteres den teori, der danner grundlag for analysen af reglerne for den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter, som foretages i kapitel 3 og 4. Som det første i nedenstående kapitel gennemgås de grundlæggende og kvalitative krav til årsrapporterne. Herefter defineres de immaterielle aktiver, herunder forsknings- og udviklingsprojekter, samtidig med at reglerne vedrørende indregning, måling og præsentation af disse gennemgås. Til sidst i dette kapitel foretages en vurdering af hvor grænsen går mellem forskning og udvikling. 2.1 Krav til årsrapporterne Målet med årsrapporterne er at de skal give information om virksomhedernes finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling. På baggrund af denne information skal det være muligt for regnskabsbrugere at træffe kvalificerede økonomiske beslutninger. Regnskabsbrugere omfatter f.eks. aktuelle og potentielle investorer, leverandører, kunder, ansatte og offentlige myndigheder. For at sikre at informationen i årsrapporterne er nyttig for regnskabsbrugerne, er der udarbejdet nogle hjælpeværktøjer, som med fordel kan benyttes i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Disse vil beskrives i de nedenstående afsnit. 2.1.1 Framework Virksomheder over hele verden udarbejder og præsenterer årsrapporter til eksterne regnskabsbrugere. Disse årsrapporter kan være ensartede fra land til land, men der vil typisk være forskelle pga. f.eks. sociale, økonomiske eller lovgivningsmæssige forhold. Disse forskelle medfører forskellige definitioner på regnskabets elementer samt forskellige kriterier for indregning og måling af regnskabets poster. IASC 7 er forpligtet til at reducere disse forskelle ved at søge at harmonisere bestemmelser, regnskabsstandarder og metoder for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber 8. Forskellene kan reduceres ved at følge et sæt internationale regnskabsstandarder. For en bedre forståelse af de grundlæggen- 7 The International Accounting Standards Committee 8 IASC s begrebsramme,1989: Forord 9
de krav og de grundlæggende begreber har IASB 9 udarbejdet en begrebsramme for udarbejdelse og aflæggelse af årsrapporter, kaldet Framework. Formålet med denne begrebsramme er blandt andet at hjælpe revisorer til at vurdere om en årsrapport er udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder. Derudover kan begrebsrammen hjælpe regnskabsbrugerne i deres forståelse af den information, der fremgår af årsrapporterne, der er udarbejdet efter de internationale regnskabsstandarder. Desuden kan begrebsrammen hjælpe regnskabsaflægger på områder, som ikke behandles i eksisterende standarder 10. Det er vigtigt at pointere, at begrebsrammen ikke er en egentlig del af de internationale regnskabsstandarder. Dette betyder, at standarderne ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med begrebsrammen. Framework er heller ikke godkendt af EU og er dermed ikke en del af de officielle IFRS standarder for EU-virksomheder. Det fremgår af Framework, at målsætningen med årsrapporterne først og fremmest er at give informationer, som er brugbar ved økonomiske beslutninger 11. 2.1.1.1 Grundlæggende forudsætninger Begrebsrammen indeholder to grundlæggende forudsætninger for aflæggelse af årsrapporten: Periodiseringsprincippet og Going concern 12. 2.1.1.1.1 Periodiseringsprincippet I henhold til periodiseringsprincippet skal virkningen af transaktioner og andre begivenheder indregnes, når de finder sted, og ikke når kontanter modtages eller betales. De skal endvidere registreres og præsenteres i årsregnskabet for de regnskabsår, som de vedrører. Periodiseringsprincippet giver dermed regnskabsbrugeren en information om virkningen af en virksomheds transaktioner, der kan være afgørende, når der skal træffes økonomiske beslutninger 13. 9 International Accounting Standards Board 10 Fedders & Steffensen, 2008: 99 11 Fedders & Steffensen, 2008: 99 12 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 22 & 23 13 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 22 10
2.1.1.1.2 Going concern Årsregnskaberne udarbejdes ud fra en forudsætning om, at virksomheden vil fortsætte driften i en overskuelig fremtid. Der er i disse tilfælde tale om, at virksomheden er en going concern. Det antages, at virksomheden hverken har til hensigt eller behov for at træde i likvidation eller foretage væsentlige nedskæringer i omfanget af driften. Udarbejdet årsregnskabet på et andet grundlag skal der gives oplysninger herom 14. 2.1.1.2 Kvalitative egenskaber En årsrapport skal have den egenskab, at den skal give nyttig information til regnskabsbrugeren. For at sikre dette er der i Framework pkt. 25-42 opstillet en beskrivelse af de fire primære kvalitative egenskaber, der gør årsregnskabets information nyttig for regnskabsbrugeren. De fire primære kvalitative egenskaber er forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed 15. 2.1.1.2.1 Forståelighed Det kvalitative krav om årsregnskabets forståelighed er en af de grundlæggende egenskaber, der sikrer en nyttig og brugbar information for regnskabsbrugeren. Det forudsættes dog, at regnskabsbrugeren har et rimeligt kendskab til forretningsmæssige, økonomiske forhold og regnskabsvæsen. Oplysninger om indviklede forhold, der kan være af stor betydning for regnskabsbrugerens behov for økonomisk beslutningstagen, skal være indeholdt i årsregnskabet. Disse kan være vanskeligt tilgængelige, selvom regnskabsbrugeren har et væsentligt kendskab til regnskabsvæsen 16. 2.1.1.2.2 Relevans Informationen i årsrapporterne skal være relevant for regnskabsbrugeren. Informationen er relevant, når den med sin indflydelse i regnskabsbrugerens økonomiske stillingstagen er en hjælp til at vurdere tidligere, aktuelle og fremtidige begivenheder 17. Relevant information kan f.eks. være information om det aktuelle niveau og strukturen af aktiver, 14 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 23 15 IASC s begrebsramme: 1989: pkt. 24 16 IASC s begrebsramme: 1989: pkt. 25 17 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 26 11
som virksomheden besidder eller information om den finansielle stilling 18. For at information kan betegnes som relevant, skal den være væsentlig. Informationen er væsentlig, hvis udeladelse heraf eller fejl heri kan have indflydelse på regnskabsbrugerens økonomiske beslutningstagen. Hvorvidt der er tale om væsentlighed afgøres af størrelsen af posten eller fejlen 19. 2.1.1.2.3 Pålidelighed Nyttig information skal opfylde et krav om pålidelighed, hvilket indebærer at informationen i årsrapporten skal være uden væsentlige fejl. Med andre ord skal regnskabsbrugeren kunne stole på, at årsrapporten faktisk indeholder det, den enten angiver eller med rimelighed kan forventes at indeholde 20. Dette kommer til udtryk i begreberne troværdighed repræsentation og indhold frem for formalia. Dette indebærer at såfremt en bestemt type af transaktioner er indregnet i årsrapporten, skal alle transaktioner af denne type indregnes. Desuden skal transaktionerne indregnes på grundlag af deres økonomiske indhold og ikke alene på grundlag af det juridiske indhold 21. 2.1.1.2.4 Sammenlignelighed Det skal være muligt for regnskabsbrugeren at sammenligne virksomhedernes årsregnskaber for at identificere og vurdere udviklingstendenserne i den finansielle stilling og indtjening 22. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne gør regnskabsbrugerne opmærksomme på hvilken regnskabspraksis, der anvendes ved udarbejdelse af regnskabet, ændringer i regnskabspraksis samt effekten af disse ændringer 23. Sammenlignelighed sikres blandt andet ved, at årsregnskabet skal indeholde sammenligningstal for de forudgående regnskabsår 24. 18 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 27 & 28 19 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 30 20 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 31 21 Fedders & Steffensen: 101 22 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 39 23 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 40 24 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 42 12
2.1.1.3 Et retvisende billede Ifølge begrebsrammen vil de ovenstående grundlæggende og kvalitative krav sikre et retvisende billede i årsrapporterne. Det fremgår endvidere af IAS 1, at et retvisende billede forventes opnået ved IFRS samt tilstrækkelige supplerende oplysninger. Dermed må det umiddelbart forventes, at et retvisende billede af den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsprojekter opnås ved at følge bestemmelserne i IAS 38. Et retvisende billede er efter IAS 1, at: Alle bestemmelser i de relevante standarder og fortolkningsbidrag er fulgt Information, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, fremstilles på en måde, som sikrer relevante, pålidelige, sammenlignelige og forståelige oplysninger Yderligere oplysninger gives, når bestemmelserne i de internationale regnskabsstandarder ikke er tilstrækkelige til at sikre, at indtrufne begivenheder bliver hensigtsmæssigt beskrevet i årsrapporten. Oplysninger skal gives, så regnskabsbrugere kan forstå, hvilken effekt disse begivenheder har haft på virksomhedens aktiver, forpligtelser, egenkapital, finansielle stilling, resultat og pengestrømme 25. 2.2 Regnskabsmæssig behandling af immaterielle anlægsaktiver I de følgende afsnit vil de gældende regler i de internationale regnskabsstandarder for behandlingen af immaterielle aktiver blive gennemgået. Dette sikrer en forståelse af de regler, der synes nødvendige for en korrekt regnskabsmæssig behandling af forskningsog udviklingsprojekter. 2.2.1 Aktiver De immaterielle aktiver indgår som en post i balancens aktiv-side. Et aktiv defineres i begrebsrammen som en af virksomheden kontrolleret ressource som følge af tidligere 25 PwC, 2011: 45 13
begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilgå virksomheden 26. Det er først og fremmest et væsentligt kendetegn, at aktivet skal være under virksomhedens kontrol. En af virksomheden kontrolleret ressource danner fundamentet for at virksomheden er i stand til at opnå fremtidige økonomiske fordele og hindre andre i at få del i dem 27. Kendetegnet om at ressourcen skal være som følge af tidligere begivenheder dækker f.eks. over tidligere transaktioner. Disse tidligere transaktioner forekommer ved at købe eller producere aktiverne 28. Fremtidige økonomiske fordele tilknyttet aktiver er muligheden for direkte eller indirekte at bidrage til virksomhedens pengestrømme. Fremtidige økonomiske fordele er forbundet med muligheden for at være en del af virksomhedens driftsaktivitet, muligheden for at konvertere til likvider eller muligheden for at reducere pengestrømme fra virksomheden 29. Virksomhedens aktiver anvendes som regel til at producere varer eller tjenesteydelser, der kan dække kundernes behov. Hvis kunderne er parate til at betale for disse varer eller tjenesteydelser, så bidrager de positivt til virksomhedernes pengestrømme, hvilket er en identifikation på fremtidige økonomiske fordele. 2.2.2 Immaterielle aktiver Den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver er omfattet af IAS 38. Eksempler på immaterielle aktiver er foruden udviklingsprojekter, erhvervede rettigheder som f.eks. patenter, licenser, varemærker og software 30. IAS 38 omfatter ikke immaterielle aktiver omfattet af andre standarder, såsom: Immaterielle aktiver, der besiddes med henblik på videresalg i selskabets ordinære driftscyklus, som er omfattet af IAS 2 og IAS 11 Leasingrettigheder, der omfattes af IAS 17 26 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 49 27 Fedders & Steffensen, 2008: 646 28 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 58 29 IASC s begrebsramme, 1989: pkt. 53 30 PwC, 2011: 89 14
Immaterielle aktiver, der indeholdes i en pensionsfond, da disse hører under IAS 19 Finansielle aktiver der er omfattet af IAS 39 Goodwill der er omfattet af IFRS 3 Erhvervelsesomkostninger på forsikringskontrakter, der reguleres af IFRS 4 Immaterielle aktiver, der opfylder betingelserne for at være besiddet med henblik på salg, der omfattes af IFRS 5 Immaterielle aktiver relateret til eftersøgning og udvinding af olie, mineraler, naturgas m.v., der hører til i IFRS 6 31 2.2.1.1 Indregning En indregning af et immaterielt aktiv kan først ske, når det kan defineres som et immaterielt aktiv. Et immaterielt aktiv defineres som et identificerbart, ikke-monetært aktiv uden fysisk substans 32. I definitionen indgår det, at aktivet skal være identificerbart, hvilket i henhold til IAS 38.12 er opfyldt, når aktivet enten er separerbart eller hidrører fra en kontraktlig eller juridisk rettighed. Aktivet er separerbart, hvis det er muligt at sælge aktivet separat, udleje det eller på anden måde udnytte det uafhængigt af selskabets øvrige aktiver. Aktivet anses dog også separerbart, hvis blot det kan sælges sammen med andre aktiver eller forpligtelser 33. Der skal desuden være tale om et ikke-monetært aktiv, hvilket vil sige, at der ikke er tale om likvide beholdninger og aktiver, der modtages med et kontant beløb. I denne definition udelukkes samtidig både materielle anlægsaktiver og finansielle anlægsaktiver 34. Det sidste kendetegn for det immaterielle aktiv er, at det skal være uden fysisk substans, hvilket vil sige, at aktivet skal være ikke-håndgribeligt 35. 31 Fedders & Steffensen, 2008: 645 32 IAS 38.7 & Fedders & Steffensen, 2008: 644 33 Fedders & Steffensen, 2008: 646 34 Fedders & Steffensen, 2008: 646 35 Fedders & Steffensen, 2008: 646 15
Definitionen på et aktiv og overholdelsen af denne er i overensstemmelse med indregningskriterierne i IAS 38.21, hvori det fremgår, at immaterielle aktiver, uanset om de er erhvervet mod vederlag eller internt oparbejdede, indregnes i balancen når, og kun når: Det er sandsynligt, at der som følge af anskaffelsen vil tilflyde selskabet fremtidige økonomiske fordele Kostprisen kan opgøres pålideligt Med hensyn til kravet om fremtidige økonomiske fordele i forhold til immaterielle aktiver skal virksomhederne ifølge IAS 38.22 vurdere sandsynligheden for, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden. Vurderingen skal foretages ud fra ledelsens bedste skøn over de økonomiske forhold i aktivets levetid. Forudsætningerne for de fremtidige økonomiske fordele skal være rimelige og dokumenterbare 36. I den forbindelse tillægges ekstern dokumentation størst vægt 37. I forbindelse med betaling for erhvervede immaterielle aktiver opnås en indikation på, at virksomheden vil opnå fremtidige økonomiske fordele. Derfor anses erhvervede immaterielle aktiver altid for at opfylde indregningskriterierne i IAS 38.21 38, jf. IAS 38.25. Derfor indregnes alle erhvervede immaterielle aktiver i balancen 39. Internt oparbejdet goodwill, varemærker, titler osv. må ikke indregnes som immaterielle aktiver, da en pålidelig opgørelse af kostprisen er yderst vanskelig. Ved opgørelsen af aktivets værdi anvendes en stor del skøn, der gør sammenligneligheden af virksomhedens regnskaber svære samtidig med, at en vurdering af forudsætningerne for fremtidige økonomiske fordele vil være endnu mere vanskelig. Det er tilmed svært at skelne udviklingen af sådanne aktiver fra virksomhedens udvikling som helhed 40. Desuden er det ikke tilladt at indregne omkostninger forbundet med opstart af en virksomhed, uddannelse af medarbejdere, reklame og salgsfremmende foranstaltninger samt flytning og reorganisering af hele eller dele af virksomheden. Disse omkostninger kan ikke indregnes, da der ikke er opstået et aktiv, 36 Fedders & Steffensen, 2008: 647 37 IAS 38.23 38 IAS 38.21 39 Fedders & Steffensen, 2008: 648 40 PwC, 2011: 90 16
som virksomheden har kontrol over. Disse omkostninger skal i stedet indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes 41. Kravet om en pålidelig opgørelse af kostprisen er i overensstemmelse med de kvalitative krav, som blev præsenteret første del af kapitel 2. En pålidelig måling af kostprisen vil forekomme, når virksomheden har en målingsmetode, der gør, at den målte værdi troværdigt repræsenterer de underliggende økonomiske forhold 42. 2.2.1.2 Måling I gennemgangen af den regnskabsmæssige behandling vedrørende måling af immaterielle aktiver skelnes der mellem måling på erhvervelsestidspunktet og måling efter første indregning. 2.2.1.2.1 Måling på erhvervelsestidspunktet Ifølge IAS 38 måles immaterielle aktiver til kostprisen på erhvervelsestidspunktet 43. Det fremgik af forrige afsnit, at krav til indregning af et immaterielt aktiv er, at kostprisen skal kunne måles pålideligt. For at sikre en pålidelig måling af kostprisen er det vigtigt at vide, hvilke omkostninger der indgår heri. I kostprisen indgår selve købsprisen, afgifter, ikke-refunderbare købsskatter samt alle omkostninger, der kan henføres direkte til at forberede aktivets til dets planlagte brug, herunder f.eks. juridiske omkostninger. Immaterielle aktiver skal indregnes til kontantprisen, hvilket betyder af rabatter fratrækkes i beregningen af omkostningerne. Desuden betyder det, at omkostninger opnået på grund af betalinger ud over de normale kreditvilkår ikke må indregnes, da disse skal behandles som renteomkostninger 44. 41 PwC, 2011: 91 42 Fedders & Steffensen, 2008: 647 43 IAS 38.24 44 PwC, 2011: 92 17
2.2.1.2.2 Måling efter første indregning I forbindelse med måling efter første indregning af immaterielle aktiver skelner IAS 38 mellem aktiver med bestemmelig brugstid henholdsvis ubestemmelig brugstid 45. Brugstiden defineres i IAS 38.8 som: Den periode i hvilken et aktiv forventes at være disponibelt til brug for virksomheden Antallet af producerede enheder eller tilsvarende enheder, som virksomheden forventer at opnå fra aktivet 46 Brugstiden for et immaterielt aktiv skal opgøres ud fra flere forskellige forhold: Virksomhedens forventede anvendelse af aktivet, og hvorvidt aktivet kan anvendes effektivt af en anden ledelse Aktivets typiske produktlivscyklus og offentligt tilgængelige oplysninger om skøn over brugstiden for tilsvarende typer aktiver, der anvendes på tilsvarende måde Teknisk, teknologisk, handelsmæssige eller anden form for forældelse Stabiliteten i den branche, hvor aktivet anvendes, og ændringer i efterspørgslen efter producerede enheder eller tjenesteydelser fra aktivet Konkurrenters eller potentielle konkurrenters forventede handlinger Niveauet af vedligeholdelsesomkostninger, der er nødvendige for at opnå de forventede fremtidige økonomiske fordele fra aktivet og virksomhedens evne og hensigt til at nå et sådant niveau Perioden hvor virksomheden har kontrol over aktivet, og juridiske og lignende begrænsninger af aktivets anvendelse, eksempelvis udløbsdatoen af tilknyttede leasingkontrakter Hvorvidt aktivets brugstid er afhængig af brugstiden for andre aktiver i virksomheden 47 45 PwC, 2011: 94 46 IAS 38.8 47 PWC, 2011: 94 18
2.2.1.2.2.1 Bestemmelig brugstid Efter første indregning kan målingen af immaterielle aktiver med en bestemmelig brugstid enten foretages ved kostpris- eller omvurderingsmodellen. Hovedreglen er en måling efter kostprismodellen, hvilket indebærer, at aktiverne måles til kostpris fratrukket af- og nedskrivninger. Det vil sige, at aktiver med bestemmelig brugstid skal afskrives over aktivets brugstid 48. Da aktiverne med bestemmelig brugstid skal afskrives, skal virksomhederne vælge en metode hertil. Afskrivningsmetoden skal ifølge IAS 38.97 afspejle det mønster, som svarer til indtægtsskabelsen for det immaterielle aktiv. I de tilfælde hvor dette ikke kan fastlægges pålideligt, skal det immaterielle aktiv afskrives efter den lineære afskrivningsmetode. Ifølge IAS 38.98 vil det sjældent kunne retfærdiggøres, at en afskrivningsmetode i starten af afskrivningsperioden medfører lavere afskrivninger end den lineære afskrivningsmetode. På hver balancedag skal virksomhederne revurdere både afskrivningsperiode og afskrivningsmetode. Afskrivningerne skal ophøre, når aktivet enten er fuldt afskrevet, solgt eller sat til salg. I forbindelse med beregning af afskrivninger er det ifølge IAS 38.100 ikke tilladt at tage hensyn til restværdier med mindre der foreligger en forpligtelse fra en uafhængig tredjepart om køb af aktivet ved udgangen af aktivets brugstid. Det er også tilladt at indregne en restværdi, hvis der foreligger et aktivt marked for aktivet ved udgangen af brugstiden, samt hvis restværdien kan opgøres under henvisning til dette marked 49. Et aktivt marked er, jf. IAS 38.8, et marked, hvor de varer, der handles på det pågældende marked, er homogene, hvor villige købere og sælgere normalt kan findes til enhver tid og priserne er tilgængelige for offentligheden 50. Den anden mulighed er en måling efter omvurderingsmodellen, der måler aktiverne til dagsværdi på omvurderingstidspunktet med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Hertil er der krav om, at dagsværdien kan fastsættes i et aktivt marked. Hvis den regnskabsmæssige værdi forøges efter omvurderingsmodellen, skal forøgelsen indregnes direkte i anden totalindkomst. I langt de fleste tilfælde er det ikke en egentlig mulighed at vælge måling efter omvurderingsmodellen, da der stort set ikke eksisterer immaterielle 48 PWC, 2011: 94 49 Fedders & Steffensen, 2008: 656 50 IAS 38.8 19