Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se
Biogasmotorer under nettoafregningsordningen Offentlige bygninger, rækkehuse og boligejendomme i Dronninglund, hvor gasmotorer kan virke under nettoafregningordningen se Nettoafregning, indebærer at en skole, boligforening, rådhus mf kan opstille en biogasmotor, minimølle, solceller og tilsvarende og for biogasmotoren producerer varmen til skolen eller fjernvarmenettet ude i vejen og lagre strømmen på el-nettet. Som i praksis betyder skolens minikraftværk netop kan producerer, når der er et varmebehov og tilbageholde produktionen i sommerhalvåret hvor den lagrede strøm hentes tilbage fra el-nettet til skolens strømforbrug.. Lov om nettoafregning se Link Koldfjernvarme: Lunkent vand som cirkuleres i uisoleret rør eller svag isoleret rørføring, for energidistribution.
Koldfjernvarme, biogasmotor og varmepumper. Sammen med den gasledning (biogas fra Rørholt) som føres inde til de biogasmotorer som virker ved skoler, børnehaver mm føres kold fjernvarme ind til varmepumper, hvorefter varmepumperne kan optage energi i det lunkne vand ved at køle dette. Gasmotoren kan producerer strøm til el-nettet eller til værtsbygningen og termiske varmepumper som drives af udstødningsgassen vil typisk kunne fordoble varmeproduktionen set i forhold til den varme gasmotoren ellers ville yde, når skole og bydel kan aftage varmen ved 60 65 c' Når der virkelig er brug for varmeeffekt til skole, rådhuset mf og til bydelen hvor opstillingen virker, kan hele motorens el-produktion omsættes i el-drevne varmepumper. En 100 kw (el) gasmotor som forbruger 270 kw biogas vil typisk kunne yde 1000 kw varme, når der optages 730 Kw i det lunkne vand fra det kolde fjernvarmenet. Når det er hensigtsmæssigt at forbruge strøm fra el-nettet omsættes denne strøm i de eldrevne varmepumper og gasmotoren ligger standby. Varmepumper sammen med solfanger og akkumulering af solenergi i Dronninglund Forudsætninger: Det ønskes at etablere 35.000 M2 solfangere og et damlager på 65.000 m3 nord for Dronninglund, og 3 mw Advansor Co2 varmepumper til i alt 104 mio.. Dronninglunds årlige varmebehov = 42.000 mwh hvoraf solanlægget antages at dække det halve. Produktionspris til motorvedligehold, indkøb af naturgas rapsolie mm er ca 18 mio ex moms årligt. Fjernvarmemen produceres i dag via kedelproduktion og gasmotorer og forbruger årligt 26.000 Mwh rapsolie eller tilsvarende planteolier som omsættes i en kedel, og 16.000 mwh varme fra naturgasmotorer som afsætter 12.000 Mwh strøm til el-nettet.. Dronninglund Fjernvarme har nedpløjet 180.000 m jordradiatorer som kan yde minimum 8.000 mwh/år fjernvarme via minikraftværker med varmepumper ude i Dronninglund. Dronninglund Fjernvarme har problemer med at opnå de nødvendige godkendelser og projektet
trækker nu yderligere ud i det 8 borgere har anket projektet til naturklagenævnet som kan tage op til 3 år inden en afgørelse forlægger og herunder skal solanlægget givet skal have en VVMgodkendelse, og hvis ikke anlægget påbegyndes inden udløbet af 2011 bortfalder et støttebeløb fra Energistyrelsen på 20 mio. Forslag til løsning: Fase 1 som umiddelbart kan gennemføres uden langvarige ansøgningsforløb : Ved Dronninglund Skole og Plejehjem opstilles MAN Rolle generator med 100 kw el-effekt. opstillingen monteres med varmepumper så opstillingen samlet kan yde 1000 kw varme når der optages effekt i det kolde fjernvarmenet. Ved Større boligforeninger opstilles MAN rollo 60 kw generatorer med varmepumper som kan yde op til 500 kw varme. Disse MAN opstillinger omsætter biogas som overføres fra Rørholt og strømproduktionen omsættes via Nettoafregningsordningen til el-nettet. Ved mindre rækkehuse og boligblokke installeres 15 kw kina-kraftværk med el-drevne varmepumper som kan yde op til 120 Kw varme. Disse mindre opstillinger omsætter alm naturgas. Der monteres 10.000 m2 solfangere på Skolens, Rådhus og Plejehjemmets tage som afsætter effekt til fjernvarmenettet. Gasmotor ved biogasanlæg nedlægges og der etableres en dam ved rørholt, sammen med 10 Mw varmepumper som køler havvand som pumpes ind til rørholt via møllestrøm.
Dam, varmepumper ved Rørholt se Der opstilles et 500 Kw halmfyr som yder effekt til biogasproduktionen i vinterhalvåret. Der nedpløjes 100.000 m jordradiator på landbrugsjord nær Rørholt som varmepumperne via møllestrøm kan køle og afsætte varme i dammen.. De små minikraftværker (15 kw) ved rækkehuse boligforeninger biblioteket mf optager effekt i den jordradiatorer som er udlagt i Dronninglund som føres ind til varmepumperne som virker sammen med minikraftværket. De større MAN Rollo kraftværker ved skolen, Rådhuset og Plejehjemmet er koblet sammen med fjernvarmenettet, jordradiatorer, og forbindelse til Rørholt som her se
Varmepumpen og dammen ved Rørholt kan nu virke i forskellige driftssituationer: I sommerhalvåret forsyner solfangerne byen med fjernvarmevarme og overproduktionen afsættes til dammen ved Rørholt. Når dammen er 70 c' (maks afgang fra varmepumper) forsynes hele byen via energi fra dammen og der returneres 35 c' varmt vand til dammen. Når temperaturen i havet falder og jordradiatorer ved Rørholt ikke yder maksimal effekt indkobles Man Rollo gasmotorer og varmepumper og der køles på fjernvarmereturen som i praksis har gennemløbet et antal huse og andre dele af forsyningsområdet forsynes nu af gasmotoren og dens varmepumper. Dette har nu den effekt at dammen ved rørholt afkøles helt fra 70 til 10 5 c' De små 15 kw minikraftværker producerer værtsbygningens strømforbrug og varme tilflyder fjernvarmenettet. Ved stor behov for varme indkobles el-drevne varmepumper som optager effekt i jordradiator. Når vand fra havet ikke kan yde effekt (havets temperatur nær 0 c') via varmepumperne startes halmanlægget ved Rørholt og procesenergi til biogasprocessen kommer nu fra halm. Temperaturen i Dammen sænkes nu til ca 30 c' og spildenergien fra biogasprocessen afsættes til dammen. Man Rollo minikraftværkerne modtager nu det 30 c' vand som køles for fjernvarmeproduktion. De nuværende gasmotorer på Dronninglund fjernvarmeværk yder el-produktion når priserne på strøm er meget høje, netop når jordradiatorer, havets temperatur er høj, og
Økonomi: solfangerne yder produktion. Når de akkumulerede energikilder svinder ind og havets temperatur falder producerer motorer på kraftværket normalt og udbyder strøm efter et normalt dækningsbidrag. Investeringen i 10.000 m2 solfangere, 10.000 m3 dam, halmanlæg og minikraftværker, varmepumper vil beløbe sig til 30 40 mio. 800 kw biogas fra Rørholt som omsættes til strøm, hvor varme fra motoren bortventileres (efter en mindre del har været brug til procesenergi). Denne energi omsættes til 2,3 mio ud af dette beløb skal motoren vedligeholdes og der skal udføres tilsyn med motoren. Herefter er der ca 2 mio til biogasproduktionen til drift betaling for gylle og transport af gylle mm... Systemet her vil minimum kunne yde Dronninglund 30.000 Mwh årligt via møllestrøm, biogas og en mindre del naturgas. Kostprisen ab varmeværk er i dag for 30.000 mwh varme i Dronninglund: 13,5 mio. kr. Ved 10 15 stk 15 kw minikraftværker med varmepumper i Dronninglund og 3 MAN Rollo kraftværker med varmepumper, det er meget beskedent hvad det koster årligt at holde disse kørende, herunder varmepumperne ved Rørholt. Ved en årlig udgift til renter og afdrag på 4 mio vil, møllestrømmen, biogassen, naturgas og halm mm kunne betales med en meget høj pris til Rørholt og Dronninglund kan hertil opnå en robust økonomi til videreudvikling så byen og oplandet bliver 100 % Co2-fri samtid med at varmepriserne sænkes i byen.
Fase 2: Nu etableres der en højtemperatur dam se Link på 100.000 m3 mellem Hjallerup og Dronninglund når de nødvendige godkendelser er på plads. 100.000 m3 dam koster 15 mio i forlængelse af prisen på den dam som etableres i Marstal nu www.solarmarstal.dk. Hvis dammen i vinterhalvåret er opvarmet til 70 c' via isningsanlægget ved Rørholt og den afkøles til 5 c' indeholder dammen hele 8.000 mwh varme. Dronninglund og Hjallerup forbindes med en Højtemperatur fjernvarmeledning, sammen med dammen. PÅ tagarealer, og ledige arealer i Dronninglund og Hjallerup etableres minimum 50.000 M2 solfangere som afsætter effekt i fjernvarmenettet (og i dammen). Når temperaturen ikke er tilstrækkelig afsættes effekt ved at opvarme fjernvarmereturen. Der opstilles yderligere 5 stk 2 mw møller ved Rørholt eller i havet ud for Rørholt som producerer strøm til 500 kr/mwh. (dog mere ved havmøller).. Der etableres et 100 mw isningsanlæg hvor havvand pumpes ind til Rørholt og tilbage i havet som slosh ice... Effekten afsættes i dammen ved rørholt og via fjernvarmeledningen til Dronninglund og via byens fjernvarmenet til den store dam. Ved mindre byer inden for 7 10 Km fra Hjallerup og Dronninglund som har fjernvarme i dag som Ulsted, Aså, Grindsted etableres en dam til til 4 dages fjernvarmebehov. 300 boliger som skal ydes 8 kw kontinuerligt i 4 dage skal trække energi fra en dam på 5000 M3 som koster ca 750.000 kr. Der etableres en mindre vindmølle (typisk 1000 kw el til 300 boliger) sammen med dammen og varmepumper som optager energi i et koldt fjernvarmenet evt ved at fryse returen til slosh ice for maks kapacitet. Varmepumperne er forbundet med jordradiatorer og rørføringer til isningsanlægget ved Rørholt... Efter fjernvarmevandet har gennemløbet Dronninglund og Hjallerup som byernes skal kunne afkøle til 30 c' via bedre afkøling i boligen, sendes vandet ud i regionen til mindre byer (>30 husstande) som har individuel opvarmning i dag. Her etableres nabofjernvarme via minikraftværker med varmepumper som modtager det 25-30 c' varme vand fra storbyerne Nabofjernvarme se Link I det omfang der ikke er naturgas i området føres gassen frem til byen. Mindre landsbyer her modtages 15-20 c' varmt vand fra storbyerne og fra Rørholt og individuelle varmepumper afsætter effekt i boligen ved at forbruge strøm løbende. Økonomi: Det samlede energisystem vil nu forsyne omkring 9-10.000 boliger i Hjallerup og Dronninglund og oplandet til byerne som i dag har udgifter til fjernvarme, naturgas, olie eller strøm til jordvarme på 120 140 mio årligt. Et samlet energisystem til omkring 3-400 mio vil overvejende forbruge møllestrøm til 3 500 kr/mwh afhængig af om det er nye møller eller møller som er uden for den garanterede pris, og biogas via naturgasnettet til minikraftværker og endelig strøm til de individuelle varmepumper fra el-nettet. Det er helt klart solfangerne som trækker investeringen op! Solfangere koster i dag 1500 kr/m2 som er en meget høj pris set i forhold til den ydelse solfangeren kan yde, men den signalværdi solfangerne har må man respekterer.
Men overvejende skulle energisystemet gerne holdes under 35-40.000 kr Pr bolig som behøver 8 Kw varmeeffekt når det er kold i boligen, selv når der bruges meget store solfangerkapaciteter.. Minikraftværker og nabofjernvarme ved MAN Rollo til 800.000 kr for 100 kw el sammen med varmepumper til 120 boliger bør kunne holdes under 25.000 kr pr husstand inkl fjernvarmenettet hvis ikke der skal installeres varmepumper i boligen (hvis der er 50 c' i fjernvarmenettet). Mindre 15 Kw minikraftværker til nabofjernvarme kan også holdes under 25.000 kr pr bolig. Store akkumuleringsdamme sammen med store varmepumper ved Propan og isningssystemer sammen med møller er meget interessante. Den nye dam som nu etableres ved Marstal solanlæg kommer til at koste 150 kr/m3 eller 3000 kr for 20 m3 vand som er den akkumuleringskapacitet en alm bolig behøver sammen med fjernvarmenettet hvis den skal trække 8 Kw (efter tab i nettet) effekt kontinuerligt i 4 dage. Og det er meget sjælden det er vindstille i over 4 dage. Store Propan varmepumper og isningsystemer når disse isningssystemer er udviklet kommer de samlet til at koste 6 700.000 kr pr mw kapacitet som igen betyder: Hvis en given bolig som skal råde over en vis overkapacitet så boligen skal kunne ydes 15 kw varmeeffekt som opbygges i dammen når det blæser og møllerne yder effekt, kræver det herefter en varmepumpekapacitet til 10.000 kr. (eller den samme pris som 7 m2 solfangere som kan yde 3 Mwh varme årligt, når der netop ikke er brug for varmen) Det betyder i praksis at møllestrøm og isningssystemer ved varmepumper 100 % kan forsyne Dronninglund og Hjallerup ved møllestrøm til 500 kr/mwh som er kostprisen for strøm fra nye landvindmøller og ved en 4 dobling af energien fra varmepumper via isning er det er varmepris på 125 kr/mwh, som er meget billigt og under det halve af nettokostprisen for naturgas. Minikraftværker producerer nu strøm til nettet når der er behov for strøm og varmepumperne forbruger strøm fra nettet når der er overproduktion fra møllerne. Kun når der er brug for stor effekt til Nabofjernvarmenettet indsættes varmepumpen sammen med gasmotoren. Varmeprisen fra det planlagte solanlæg i Dronninglund til 104 Mio bliver over 500 kr/mwh og kan kun yde 50 % af varmebehovet. Nhsoft Jul 2011